Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008"

Transkript

1 Kemi 2008 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008

2 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi A ved Højere Teknisk Eksamen i eksaminander var til skriftlig prøve i kemi, hvilket er en stor stigning i forhold til de 176, som var til prøve i Censorerne ved den skriftlige prøve har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne Ved censuren i juni 2008 medvirkede 9 censorer. Det er første gang, der prøves i skriftlig kemi A efter gymnasiereformens indførelse og således første gang, at de nye elementer i skriftlig kemi indgår i prøven. De nye elementer er indført med henblik på i højere grad end tidligere at kunne teste eksaminandernes faglige kompetencer, altså teste anvendelse af den faglige viden, som eksaminanderne naturligvis stadig skal besidde. Den største nyskabelse er indførelsen af et bilag, som eksaminanderne har en halv time til at sætte sig ind og diskutere, inden selve prøven begynder. I år består dette bilag af en artikel, som efterfølgende danner baggrund for spørgsmålene i opgave 1. De andre nye elementer er, at spektrofotometri er indført som nyt kernestof, og at det eksperimentelle er blevet opprioriteret i opgaverne. Generelt om opgavesættet Censorernes generelle indtryk af sættet er, at det dækker ret bredt, og at niveauet burde være passende. Der er lette indgangsspørgsmål, så de fleste bør kunne være med her, men der er også vanskelige spørgsmål, som det ikke er meningen, at alle skal kunne løse. Vægtningen mellem beregningsspørgsmål og spørgsmål, hvor der skal kommenteres eller forklares vurderes som passende. Opgavesættet indeholder både typespørgsmål og spørgsmål, som giver eksaminanderne mulighed for at kombinere stofområder og/eller oplysninger, hvilket der skal være, da der er på kemi A er en gruppe eksaminander med en stor viden og et stort overblik. Men der er i den anden ende af skalaen også mange eksaminander, som uden tvivl er fagligt meget svagt funderede, og som har store problemer med selv nogle af de lette spørgsmål. Disse eksaminander er så svage, at det er vanskeligt at se, at de har modtaget undervisning på A-niveau i kemi. Censorerne vurderer, at progressionen er nogenlunde i orden, da der for censorerne er en klar tendens til, at spørgsmålene bliver vanskeligere ned igennem en opgave og til en vis grad ned igennem sættet. Besvarelserne viser, at for en stor del af eksaminanderne virker det anderledes, idet der flere steder er forholdsvis mange eksaminander, som ikke forsøger at besvare et spørgsmål, som af censorerne er bedømt til at være let. Særlige problemfelter Censorerne er enige om, der i år er to problemfelter, som er meget udbredte, og som er blevet betydeligt værre end tidligere. Se censorkommentarer nedenfor. - Enheder: Mange eksaminander har yderst afslappet forhold til enheder. I bedste fald klistres enheder på til sidst, men det går galt, hvis man ikke er fortrolig med en enhed, som det fx er 2

3 tilfældet i spørgsmålet, hvor ekstinktionskoefficienten skal bestemmes. I værste afleveres facit uden enhed. - Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation: Der er i år mange eksaminander, som anvender Mathcad og lignende programmer, og det er glimrende, at de således anvender det, de har lært i matematik. Men den måde, som programmerne anvendes på, og især den måde anvendelsen dokumenteres på, er i utroligt mange tilfælde under al kritik. Som en censor skriver, overtager programmerne nærmest styringen, og hvis programmet ikke kan en bestemt ting, kan eksaminanden heller ikke. Fx angives enheden gram i Mathcad som gr og ikke som g, og så afleveres facit med enheden gm. Der er desuden meget store problemer med, at eksaminanderne ikke forklarer, hvad de gør, hvilket betyder, at tankegangen ikke kan følges. De skriver ikke, hvilke beregningsformler, de anvender og ofte heller ikke, hvad de vil beregne, og når beregningen er foretaget, undlader de at oversætte resultatet til den kemiske situation. Disse problemer er meget fremtrædende i årets besvarelser, og det er absolut et område, der bør arbejdes med i den daglige undervisning. Kommentarer og gode råd - Eksaminanden bør prøve at besvare alle spørgsmål. I nogle tilfælde, hvor en eksaminand springer et spørgsmål over, fremgår det ret tydeligt for censor, at det er fordi spørgsmålet som helhed er for vanskeligt. Men progressionen holder ikke altid ned gennem en opgave, så der kan forekomme nemme spørgsmål et stykke nede i en opgave. Ofte vil det også være sådan, at der er dele af løsningen, som eksaminanden burde kunne regne eller skrive noget fornuftigt om og dermed få nogle points. Det vil derfor være en god idé at opfordre eksaminanderne til altid at skrive så meget som muligt, selv om det kun er mindre dele af den samlede løsning. - I tidligere års evalueringsrapporter har jeg omtalt spørgsmål, der hænger sammen og eksaminandernes problemer med disse, og jeg vil gentage mit tidligere råd her, da der tydeligvis er eksaminander, som ville være hjulpet ved at følge det. Ofte skal eksaminanden anvende resultatet fra fx spørgsmål a) for at kunne løse spørgsmål b). Det største problem og det mest ærgerlige for eksaminanden er de tilfælde, hvor han ikke har et resultat fra spørgsmål a) og derfor springer spørgsmålet over. Hvis eksaminanden er klar over, hvad der skal gøres i b), kan han skrive, at han antager en værdi, hvorefter der regnes videre med den. En anden situation kan være, at resultatet fra spørgsmål a) er forkert, hvorfor resultatet i b) også bliver forkert. Eksaminanden har typisk ikke problemer med dette, da han ikke opdager fejlen i a), og bedømmelsesmæssigt har det ikke negativ indflydelse på b), hvis b) ellers løses korrekt. Men resultatet fra a) kan være forkert på en måde, så eksaminanden opdager det, og også her vil det være på sin plads at antage en passende værdi, hvis fejlen i a) ikke kan findes. I de tilfælde, hvor det er helt essentielt for opgave b), at der regnes videre med den rigtige værdi, vil opgaveformuleringen i a) typisk være Vis at, hvilket er tilfældet i dette års opgavesæt. - Der kan forekomme todelte spørgsmål. Disse er ikke lavet for at genere eksaminanderne, men for at præcisere kravene og/eller hjælpe lidt på vej (første delspørgsmål hjælper videre til anden del). En del eksaminander undlader at svare på begge delspørgsmål, og det vil derfor være en god idé at indskærpe overfor eksaminanderne, at de skal huske at kontrollere, at der er svaret på det hele. - Eleverne skal vænnes til at dokumentere og forklare se problemfelter ovenfor. I den forbindelse vil jeg opfordre til, at eleverne vænnes til at skrive et udtryk op, inden der indsættes tal, da det i høj grad kan bidrage til at afklare tankegangen. Dette gælder også, når der skal argumenteres for tolkning af et matematisk udtryk. 3

4 - Eksaminanderne har, som sagt, ret store problemer med enheder. Jeg vil derfor opfordre til, at eleverne vænnes til at anvende enheder altid og til, at de bliver fortrolige med, at en fysisk/kemisk størrelse består af et tal og en enhed. Jeg er fuldt ud klar over, at mange elever finder det inderligt overflødigt og spild af tid, og at det kan være meget vanskeligt at få dem til konsekvent at anvende enheder, men det kan hjælpe til altid at huske enhederne og til at finde de rigtige enheder. I nogle opgavesæt forekommer der spørgsmål, hvor eksaminanden selv skal forsyne resultatet med en enhed. Der er ofte alt for mange eksaminander, der glemmer det, og andre, som husker det, men som sætter forkert enhed på. Det vil være en god idé at opfordre til og træne eleverne i altid at huske at undersøge, om der skal enhed på og om muligt vise vha. en formel, hvad enheden bliver. Det kan fx være ved, at reaktionsbrøken skrives op, hvis det er en ligevægtskonstant, der skal forsynes med enhed. I nogle tilfælde skal der ikke enhed på ligevægtskonstanten, og også i disse tilfælde, vil det være rart at se, at den manglende enhed er et resultat af en overvejelse og ikke en forglemmelse. - Der bør være opmærksomhed på, at både eksperimentelle problemstillinger og behandling af grafer og kurver har fået plads i de skriftlige opgaver med henblik på at teste faglige kompetencer. Fx bør eksaminanderne være i stand til at inddrage en titrerkurve i en koncentrationsberegning. - I de tilfælde, hvor den organiske kemi eller store dele af den er afsluttet længe inden den skriftlige prøve, vil det være en god idé at vedligeholde den i det daglige arbejde, fx i forbindelse med arbejdet med de skriftlige opgaver. - I opgaverne er der ikke en henvisning til bilagene med data, men de nødvendige data vil være at finde i et bilag. Dette betyder at vendingen Benyt bilaget kun forekommer, når et bilag skal afleveres som en del af besvarelsen og anvendes til fx at markere funktionelle grupper, aflæsning på en graf o.l.. - Endelig vil jeg opfordre til, at man gør eleverne opmærksom på opgavesættets forsidetekst og på, at der ved bedømmelsen af opgaveløsningen tages hensyn til disse forhold. Bedømmelse og karakterstatistik Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages dels på grundlag af disse points og dels på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til på kvalificeret vis at inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen, og om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Som det fremgår af min gennemgang af de enkelte spørgsmål senere i evalueringsrapporten, er det helt tydeligt, at mange eksaminander har haft problemer med opgavesættet, også med de nemme spørgsmål, hvilket der kan være flere grunde til. En mulighed er, at eksaminanderne ikke besidder de krævede kompetencer og den nødvendige viden, og det gør sig uden tvivl gældende for nogle eksaminanders vedkommende. For andre eksaminanders vedkommende har andre forhold sandsynligvis spillet ind. For det første kan den udleverede artikel for nogle eksaminander have forekommet lang, og selv om der er afsat en halv time til at læse den inden prøven, kan nogle eksaminander have brugt tid under selve prøven på at læse den igen. I de tilfælde, hvor eksaminanden ikke har læst artiklen igen, kan der være brugt en del tid på at finde de relevante oplysninger i teksten. For det andet er der meget, der tyder på, at hverken det nye emne spektrofotometri eller det at inddrage eksperimentelle problemstillinger endnu er indarbejdet som en naturlig del af det daglige arbejde med de skriftlige opgaver. For det tredje er der nogle spørgsmål, som viser sig at falde meget vanskeligere ud for en stor del af eksaminanderne end forudset, fx 1d). I flere spørgsmål skal der foretages omregning mellem enheder. Det er vanskeligt for nogle eksaminander, og selv om de naturligvis skal 4

5 kunne det, er der mulighed for, at de mister points på den konto flere steder. Der blev i bedømmelsen af eksaminandernes besvarelser og ved karakterfastsættelsen taget udstrakt hensyn til disse forhold. Afsluttende bemærkninger I det følgende gennemgår jeg de enkelte spørgsmål, typisk med en beskrivelse af, hvad der kræves til en fyldestgørende besvarelse. I denne gennemgang fokuseres der desuden meget på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, til trods for en ret stor gruppe svagt funderede eksaminander, lever mange eksaminander på tilfredsstillende måde op til de faglige krav, der stilles i Kemi A i det tekniske gymnasium, og der er eksaminander, som leverer virkeligt gode præstationer. Det er mit håb, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentlig kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Jeg vil her gerne takke censorerne for deres kommentarer i forbindelse med censuren. Jette Nellemann Fagkonsulent i kemi 5

6 Censorkommentarer til sættet som helhed og til problemer ved anvendelse af it-værktøjer Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. - Egentlig synes jeg det er et meget fint opgavesæt, der kommer hele pensum igennem; MEN jeg kan se på mange, mange elevbesvarelser, at det har voldt vanskeligheder også en del flere end jeg havde forestillet mig. - Generelt må jeg sige, at det er faldet meget sværere ud på i hvert fald nogle af de skoler, jeg har set på. Jeg kan ikke umiddelbart se om f.eks. opgave 1 med bilaget har været en stor eller lille hjælp, men umiddelbart er der nogle fejl der går igen. - I betragtning af at der nu er 5 timer til rådighed samt ½ times forberedelse til bilagsopgaven, synes jeg at sættes omfang er tilpas. Et udmærket sæt, som ikke kan betragtes som svært og dækker store dele af kernestoffet. Mange spørgsmål er lette og meget elementære ( mængdeberegninger, fortyndinger m.v ) - Dog er der enkelte opgaver, som for vores elever må betragtes som svære. - Det der overrasker mig meget, er den store polarisering af besvarelserne. Groft sagt er der to lejre enten kan man eller også kan man kun meget lidt. - Det ses på to måder. Nogle hold er bare dygtige stort set alle. Eller også er holdene delt i en god og en ikke særlig god del. - Mit umiddelbare indtryk af sættet er at der er en del lette typespørgsmål som de fleste løser, og så er der nogle svære opgaver, som kun de dygtige klarer; der er bare mange der falder fra på dem der ligger imellem sværhedsmæssigt. - Desværre synes jeg, der er en tendens til at de elever, der anvender de mest avancerede matematikprogrammer lader dem overtage styringen. De glemmer at skrive beregningsformler, hvad de beregner, enheder og ikke mindst at vurdere om det af programmet leverede resultat kan være rigtigt. Dvs. dokumentationen er nærmest ikkeeksisterende. - De elever der anvender mathcad SKAL blive bedre til at vise mellemregninger, og nogle har problemer med at anvende enheder i mathcad. - En elev har vedlagt 10 siders bilag til besvarelsen med alle mathcad udregninger/mellemregninger. Er det meningen? - En ting, som jeg synes det er ret væsentligt at gøre opmærksom på er anvendelse af mathcad, det kan ikke være meningen at det ikke bliver skrevet kemisk korrekt, fordi mathcad ikke kan/vil. F.eks. skal aktuel koncentration skrives med firkantede klammer; gram angives med g og gm osv. I det hele taget er mange ting svært at bedømme fordi mathcad ikke altid dokumenteres ordentlig. Og hvordan med omregning ag enheder, er det tilstrækkeligt at mathcad kan? 6

7 Bemærkninger til de enkelte opgaver Opgave 1 Censorkommentarer - En god artikel, som ikke er på så højt et niveau. Hvis eleverne har haft ½ time til forberedelse, kan det undre lidt, at flere elever har problemer med de opgaver, hvor de blot skal hente oplysningerne direkte fra artiklen. Generelt en opgave, hvor der er mange lette point at hente. - God startopgave. De fleste har et svar på opgaven. - En opgave hvor langt de fleste får samlet en del point. Opgaven tager udgangspunkt i artiklen Når mælk bliver giftig Denne opgavetype er ny, og den er indført med den hensigt at teste flere af de faglige kompetencer - at læse en faglig tekst og at finde og anvende relevant information - end det er muligt i de traditionelle opgavetyper. Fordi opgavetypen er ny og med stor sandsynlighed fordrer en vis indkøringsperiode, bedømmes det i den foreliggende opgave højt, hvis eksaminanderne kan finde de relevante oplysninger i artiklen. Det betyder, at fx det at udføre beregninger på de fundne oplysninger tilsvarende betyder mindre for bedømmelsen men det er ikke uden betydning. a) Opskriv strukturformlen for HCB. Censorerne opfatter spørgsmålet som et godt indgangsspørgsmål. Eksaminanderne skal i teksten finde, hvad HCB står for og derefter oversætte det til strukturformel. Det kan langt de fleste eksaminander, men der er alligevel overraskende mange, som tegner en benzenring med kun ét Cl. Andre, men heldigvis færre, tegner en benzenring med Cl 6. Enkelte tegner en benzenring med en C 6 -sidekæde, eller de tegner en carbonkæde med 6 C er og et eller flere Cl. b) Beregn stofmængden af HCB i 250 g mælkefedt fra ammende kvinder i Dette spørgsmål gav anledning til henvendelser under prøven, idet der er forskellige enheder i de tre sidste kolonner i tabel 1 i artiklen ng/kg i de to første kolonner og ng/g i den sidste kolonne. Eksaminanderne undrede sig over, at dette ikke var i overensstemmelse med tekstens udsagn om, at indholdet er faldet gennem årene, hvilket er godt set. Dette giver ikke problemer i forhold til den måde, tabellen bliver brugt i opgaven. Spørgsmålet besvares fint af langt hovedparten af eksaminanderne. Man skal i teksten finde, at der er 160ng HCB/kg fedt, hvilket stort set alle eksaminander kan. Blandt de eksaminander, som ikke besvarer spørgsmålet fuldt ud, kan hovedparten også beregne, hvor meget HCB der er i 250 g fedt, men nogle stopper så her. Det virker lidt som om, at de ikke har læst, at det er stofmængden, de skal finde. Typefejlene er i øvrigt: - Glemmer kun at se på 250 g fedt og regner, i øvrigt rigtigt, på 1 kg fedt. - Finder stofmængden af HCB ved at sige M(fedt)/M(HCB). 7

8 - Problemer med omregningen fra ng til g. c) Forklar hvorfor udåndingsluften hos personer, der lider af mælkesyge, lugter af acetone. Forventningen var her, at eksaminanderne udover at finde den rigtige passage i teksten, også ville sige, at acetone er en keton. Der er der imidlertid ikke mange eksaminander, der gør, og med baggrund i den nye opgavetype, bedømmes det meget højt, at den rigtige passage findes, og der foretages en omskrivning af teksten. Det er tydeligt, at nogle eksaminander i undervisningen har beskæftiget sig med citronsyrecyklus, idet de går ind i en nærmere beskrivelse og analyse af denne. Det var ikke meningen, men hvis det gøres fornuftigt tæller, det positivt i helhedsbedømmelsen. d) Hvilken type stereoisomeri findes i tremeton? Det må desværre konstateres, at dette spørgsmål viser sig at være alt for vanskeligt for eksaminanderne. Den forholdsvis komplicerede struktur og det forhold, at der er en ring i molekylet, har givetvis gjort det vanskeligt for mange eksaminander. Når så det asymmetriske carbonatom sidder i ringen, bliver det helt åbenbart for vanskeligt. Mange eksaminander springer spørgsmålet over, eller de kan ikke se, at der er tale om spejlbilledisomeri. Hvis de kan se spejlbilledisomerien, magter mange ikke at forklare det særlig godt. En fyldestgørende besvarelse er, at man konstaterer, at der er spejlbilledisomeri alternativt R/Sisomeri, og at man får fortalt, at der er et asymmetrisk carbonatom (alternativt et carbon bundet til 4 forskellige grupper), og at man identificerer det. Det er ikke et krav, at eksaminanden skriver, at der er bundet 4 forskellige grupper til et asymmetrisk C-atom, men det kan være en god idé at vænne eleverne til at skrive det, da det kan fokusere opmærksomheden på, hvad der er vigtigt. Ideelt set bør man argumentere for udelukkelse af andre former for isomeri, men i den konkrete situation indgår dette ikke i kravet til en fyldestgørende besvarelse. Spørgsmålet burde lægge mere op til det, hvis der skulle mere med end blot at gøre rede for den type isomeri, der er tale om. Nogle eksaminander siger, at der er geometrisk isomeri pga. fastlåsthed i ringen med O, hvilket bedømmes ret højt, da der er meget fornuft i det. Nogle eksaminander forklarer blot, hvorfor der ikke kan være cis-trans (Z/E), hvilket også giver en del points, da det er en del af processen med at bestemme isomeritypen. Andre eksaminander forklarer om og undersøger for både spejlbilledisomeri og cis-trans uden at kunne finde det, hvilket også giver en del points. Nogle få eksaminander skriver generelt om stereoisomeri, hvilket de får en smule for. e) Skriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem tremeton og dibrom. Forventningen blandt censorerne var, at dette spørgsmål ville være nemt, da dobbeltbindingen er så tydelig, og da dibrom og dobbeltbindinger bør være knyttet til hinanden i eksaminandernes hoveder. Men sådan er det ikke, og spørgsmålet viser sig at være overraskende vanskeligt. Det er måske igen den komplicerede struktur, der gør det, eller måske har det generet eksaminanderne, at den ene binding peger fremad, selv om det burde være kendt stof. Under alle omstændigheder ser man mange mærkelige forslag. Til en fyldestgørende besvarelse er det nok at opskrive reaktionsskemaet, hvori Br 2 skal indgå, for addition til dobbeltbindingen. 8

9 Nogle eksaminander kender ikke eller kan ikke gennemskue navnet dibrom, idet de skriver 2 Br. Nogle få eksaminander skriver og viser en aromatisk substitution i stedet for. Det er ikke den, der forløber først, men hvis de angiver, at der skal anvendes en katalysator, bedømmes det til ca. en halv besvarelse. Hvis der adderes til C=O eller til C=C i benzenringen, gives nogle points for det ikke fordi det er rigtigt, men fordi eksaminanden har indset, at der er sammenhæng mellem dobbeltbindinger og addition af dibrom. Typefejlene, som alle belønnes med nogle få points, er: - Der skrives addition med fejl i reaktionsskemaet. Det kan være fejl i hvor additionen foregår, der kan foretages substitution, der kan fx skrives 2 Br osv. - Der indgår Br 2 i reaktionsskemaet, men der adderes tilfældige steder. - Der indgår Br 2 i reaktionsskemaet, men der substitueres. f) Forklar ud fra strukturformlen, hvorfor tremeton er mere opløselig i modermælk end i blod. Dette er ment som et vanskeligt spørgsmål, men det falder bedre ud end det ofte er tilfældet med denne type spørgsmål. Det bedre udfald skyldes, at det her er en del af besvarelsen at finde oplysninger i artiklen, og at det går meget godt. Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at man i teksten finder, at der er meget fedt i modermælk og ikke meget fedt i blod, at man skriver, at fedt er upolært, og at man i forhold til strukturen argumenterer for, at tremeton er upolært og derfor opløseligt i fedt. Til dette argument hører en identifikation af de polære hhv. upolære grupper, og at molekylet som helhed er upolært, når de polære og upolære grupper vejes op mod hinanden. Mange eksaminander finder oplysningerne i teksten, mens det kniber mere med at få argumenteret ordentligt ud fra strukturformlen. Der er en del, som slet ikke ser på strukturformlen. Opgave 2 Censorkommentarer - En god opgave med mange forskellige emner, hvor c) og e) burde give point til de fleste. En god sammenhængende opgave. - Er overrasket over at der på stort set hvert hold, er elever som ikke forsøger eller som scorer meget få point i denne opgave. De første 3 opgaver er vel rent B stof. Sorbinsyre er et konserveringsmiddel, som kan fremstilles syntetisk efter følgende reaktionsskema. C H 3 CH CH A C O H O O Pyridin H 3 C CH CH + C C CH CH C HO CH 2 OH OH B sorbinsyre O + O H 2 + CO 2 9

10 a) Angiv systematiske navne for A og sorbinsyre. Dette spørgsmål klares stort set pænt, men det virker klassebestemt, hvor mange der klarer det helt eller delvist. Da der er mange detaljer i navnene, kan knibe at få det hele med, og der er især en tendens til at glemme dobbeltbindingerne. Der skal i en fyldestgørende besvarelse ikke tages højde for cis-trans-isomeri. Mange eksaminander bruger ChemSketch, hvilket giver dem en fordel, men det ser jeg ikke som et problem, da de skal belønnes for den kompetence, de har opnået ved at kunne anvende programmet. Men man skal huske at oversætte navnet dansk, da det bedømmes som en mindre fejl ikke at oversætte. A kan fremstilles ved oxidation af stoffet C. b) Hvilken stofklasse tilhører C? Opskriv strukturformlen for C. Dette spørgsmål besvares pænt, men for nogle eksaminander volder det problemer at overskue, hvordan oplysningen om stof C skal forstås. Nogle tror, at stof C er sorbinsyre eller pyridin. Måske havde været lettere at overskue, hvis de to kendte stoffer var blevet kaldt B og C, og det efterlyste stof var kaldt A? Det ideelle ville være, at det blev fortalt, at A er et aldehyd, som kan dannes ved oxidation af en primær alkohol, og at C derfor er en primær alkohol. Men i den konkrete situation accepteres det, hvis blot der bliver sagt, at C er en alkohol. Der skal naturligvis også være en strukturformel for, at besvarelsen er fyldestgørende. Nogle eksaminander tager fejl af oxidation og reduktion og skriver, at C er en syre og tegner formlen for but-2-ensyre. I så fald får de naturligvis points for at tegne en strukturformel, som er i overensstemmelse med navnet. I forbindelse med fremstilling af sorbinsyre i laboratoriet anvendes der 10,0 g A og 10,0 g B. c) Hvad bliver det teoretiske udbytte af sorbinsyre? Dette anses for at være et nemt standardspørgsmål, og det løses fint af mange eksamiander. Men desværre og meget overraskende er der en del eksaminander, som ikke magter at gennemføre den simple mængdeberegning. Det er et krav, at der i besvarelsen indgår en bemærkning om reaktionsforholdet. Der forekommer naturligvis fejl i de molare masser, hvilket bedømmes som en mindre fejl. Mere overraskende er det, at der er så relativt mange eksaminander, som finder stofmængden af sorbinsyre som n(a) + n(b) eller som finder massen af sorbinsyre til at være 20,0 g. Sidstnævnte fremgangsmåde giver ikke points, mens de, der anvender førstnævnte metode, er godt på vej, hvorfor der gives ganske mange points. Nogle eksaminander har åbenbart lært at benytte, hvad jeg vil kalde et C-niveau-skema selv om C-niveauet ikke findes i htx - hvor de nedenunder reaktionsskemaet skriver masser, molare masser og stofmængder ind for alle stoffer i reaktionen. Der ligger ikke megen forklaring i et sådant skema, og det kan derfor være vanskeligt at følge eksaminandens tankegang. Jeg vil ikke gå så vidt som til sige, at sådanne skemaer ikke kan accepteres, men det er et krav, at det tydeligt fremgår, hvad der er 10

11 facit. Produktet fra syntesen er ikke helt rent, og renheden ønskes derfor bestemt. 1,40 g af produktet opløses i 50 ml ethanol, der hældes i en 100 ml målekolbe. Der efterfyldes med demineraliseret vand. 10,0 ml af opløsningen titreres med 0,0500 M NaOH, hvorved titrerkurven herunder fremkommer. Urenhederne har ikke syre-base egenskaber. d) Bestem renheden af sorbinsyre i masse-%. Benyt svarark. Spørgsmålet løses enten fint eller slet ikke, og det virker i nogen grad klassebestemt. Det kan tyde på, at det endnu ikke er blevet indarbejdet i undervisningen alle steder, at der kan forekomme titrerkurver i opgaverne. I opgavesættet fra 2006 var der et stort set identisk spørgsmål, og anvendelse af titrerkurver i en eksperimentel sammenhæng er meldt ud i typeopgaverne. Der er her tale om en simpel syre-basetitrering, som dog kompliceres lidt af, at der i nærværende opgave skal tages hensyn til en fortynding. Nogle eksaminander glemmer denne, men det blev bedømt som kun en mindre fejl. Det kan undre lidt, når eksaminanderne står helt af og ikke skriver det, de formodentlig godt kan. Fx aflæsning af V(NaOH), beregning af n(naoh), et reaktionsskema for titreringen osv. Selv om man ikke kan gennemskue problemstillingen til bunds, burde det være et godt gæt, at n(naoh) skal findes. Da det ikke er så nemt at aflæse nøjagtigt på grafen gives der en ret bred margin for aflæsning af V(NaOH). e) Bestem pks for sorbinsyre ud fra titrerkurven. Benyt svarark. Her ser man desværre også, at det er vanskeligt for eksaminanderne at anvende titrerkurven, hvilket kan styrke tanken om, at inddragelse af titrerkurver i forbindelse med skriftlige opgaver ikke er indarbejdet nok i undervisningen. Mange eksaminander undlader simpelthen at besvare spørgsmålet. Den ideelle løsning på spørgsmålet ville være at opskrive pufferligningen, ud fra denne at 11

12 argumentere for, at pk s kan aflæses ved det halve ækvivalenspunkt og aflæse. Sådan gør kun meget få eksaminander, hvorfor det i den konkrete situation accepteres, hvis der anføres en rimelig værdi for pk s, og den er ledsaget af en form for forklaring. Det skal herunder som minimum være muligt at se, hvordan værdien er bestemt. Hvis der bare skrives fx 4,8 bedømmes det til ca. en halv besvarelse. Nogle eksaminander beregner pk s ud fra ph = ½(pK s log c s ) eller lignende. Hvis de gør det i begyndelsespunktet, går det fint. Men de fleste gør det i et andet punkt, og de glemmer typisk at tage højde for at koncentrationen er faldet. Det giver et lille fradrag i points. f) Hvor stor procentdel af den oprindelige mængde sorbinsyre findes som sorbinsyres korresponderende base ved ph = 6,5? Denne spørgsmålstype er også meldt ud i de vejledende opgaver, men igen besvarer kun få eksaminander spørgsmålet, hvilket ikke er så overraskende. Det oplagte er at anvende pufferligningen til beregningen, og det et også det, de fleste vælger. Helt som forventet, er der mange, som kun finder forholdet mellem syre- og baseform og dermed ikke får den sidste del af beregningen med. Det bedømmes ikke som en grov fejl. Nogle eksaminander tegner et flot Bjerrumdiagram, hvilket tyder på, at de har det liggende i computeren og blot skal indsætte værdien for pks. Det går fint med at anvende Bjerrumdiagrammet, og det accepteres som en fyldestgørende besvarelse. Hvis man med ord forklarer, at næsten alt må være på baseform, fordi man er så tæt på ækvivalenspunktet, har man forstået, hvad titrerkurven viser, og man demonstrer, at man har forståelse for forholdene i opløsningen, hvorfor det bedømmes til ca. en halv besvarelse. Nogle eksaminander skriver kun pufferligningen op, hvilket de får en smule for, da de har indset, at der er en puffer i opløsningen. Opgave 3 Censorkommentarer - En god og traditionel opgave indenfor termodynamikken, som mange faktisk også slipper godt fra. - Igen en opgave hvor rigtig mange får scoret nogle point. Men det er skuffende at der er forholdsvis mange som helt eller delvist mangler enheder. Råolie indeholder en række svovlholdige forbindelser, som ved afbrænding danner miljøskadelige gasser. Råolien skal derfor afsvovles, hvilket kan foregå ved hydrodesulfurisering. Thiophen (C 4 H 4 S) er en af de svovlholdige forbindelser i råolie, og den kan fjernes ved følgende reaktion: C 4 H 4 S (g) + 3 H 2 (g) = C 4 H 8 (g) + H 2 S (g) a) Beregn ΔH ο for reaktionen. 12

13 Dette er et udpræget typespørgsmål, som besvares korrekt af de langt de fleste eksaminander. Typefejlene er de sædvanlige i spørgsmål af denne art: Fejlopslag, manglende koefficienter, ombytning af produkter og reaktanter samt regnefejl, som alle hver især anses for at være en mindre fejl. Hvis der er enhed på mellemregningerne men ikke på facit, bliver det anset for en mindre fejl, mens det er en grovere fejl slet ikke at have enheder med eller ikke have enheder på facit. b) Beregn ΔS ο for reaktionen. Er værdien i overensstemmelse med forventningerne? Bemærkningerne til spørgsmål a) gælder også for første del af dette spørgsmål. Hvis fejlene fra a) går igen, straffes der ikke endnu en gang. Anden del af spørgsmålet er også et typespørgsmål, men det er vanskeligere end første del. For det første kan det konstateres, at nogle eksaminander slet ikke svarer på spørgsmålet, og det kan enten skyldes, at de ikke magter det, eller at de har overset det. Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at fortegnet af ΔS ο og dermed voksende uorden sættes i forhold til reaktionsskemaet, dvs. at det konstateres, at der dannes flere molekyler ved reaktionen. Censorerne, herunder jeg, havde gerne set, at det blev fremhævet, at der er tale om gasmolekyler, men det er meget få eksaminander, der får den detalje med, og man valgte igen i år at afstå fra at kræve det omtalt. En omtale af gasmolekyler indgår positivt i helhedsbedømmelsen. Hvis eksaminanden kun siger, at en negativ entropiændring betyder øget uorden, gives der lidt for det, men det er som sagt et krav, at reaktionsskemaet inddrages, for at besvarelsen er fyldestgørende. Nogle eksaminander siger, at reaktionen er spontan eller kan forløbe, fordi entropien stiger, hvilket de ikke får points for. Det gør de heller ikke for at redegøre for entropibegrebet i generelle vendinger. c) Vis, at ligevægtskonstanten K P = 1,02 bar -2 ved 275 ºC. Spørgsmålet er udformet som Vis. af hensyn til spørgsmål e), hvor udformningen ellers ofte er Beregn ligevægtskonstanten. Det burde ikke betyde noget for beregningen, men i det foreliggende spørgsmål ser vi en del eksaminander, som bare finder en mere eller mindre tilfældig formel, sætter tal ind og skriver, at det er lig med den opgivne værdi. Altså har de slet ikke regnet tallene efter. Spørgsmålet kan besvares ved at beregne ændringen i Gibbs-energi og derfra beregne K eller ved at anvende vant Hoff. Tidligere har det ofte været sådan, at eksaminanderne matematisk havde de største vanskeligheder med vant Hoff, men sådan er det ikke i år - man solver blot sit udtryk eller lign.. Det går faktisk bedst for de eksaminander, som anvender vant Hoff, da den anden metode indebærer flere beregningsled, hvor der kan forekomme fejl. Så noget tyder på, at man fremover skal opfordre eleverne til at anvende vant Hoff. Det er en forholdsvis almindelig fejl, at ændringen i standard-gibbs-energi beregnes ud fra tabeldata ved 25 o C, hvilket naturligvis fører til en forkert værdi for K. En del eksaminander klarer dog dette ved ikke at omregne kj til J, og så passer det cirka. Det var ikke tilsigtet, at det skulle være sådan, men det betyder, at eksaminanden ikke bliver klar over sine fejltagelser. I den fyldestgørende besvarelse skal der argumenteres for enheden, hvilket mange eksaminander undlader. Det tolker jeg således, at en størrelse i eksaminandernes bevidsthed er et tal og ikke et tal med enhed. I den konkrete situation blev udeladelsen bedømt til at være en mindre fejl. Typefejlene er i øvrigt: - Manglende eller forkert omregning mellem kj og J. 13

14 - Forkert fortegn foran leddet T ΔS ο. - Forkert værdi for R det er dog en forholdsvis sjælden fejl. d) Hvilke betingelser med hensyn til tryk og temperatur vil fremme afsvovlingen Her skal eksaminanderne vise forståelse for indgreb i ligevægte, de skal forklare og samtidig skal de huske at hente oplysningen om exo-endoterm i spørgsmål a). Det er vanskeligt, men der ses fine svar hos en del eksaminander. Der er desværre også mange, som ikke magter at forklare sig ordentligt, og det er ofte tydeligt, at det er fordi de ikke har forstået, hvad der sker ved indgreb. I andre tilfælde er det lige så tydeligt, at de har forstået det men ikke kan forklare det. Generelt går det bedre at sige noget fornuftigt om tryk end om temperatur. For at kunne besvare spørgsmålet er man nødt til at indse, at reaktionen skal forskydes mod højre, så det alene belønnes med et par points. Derudover er kravet til en fyldestgørende besvarelse, at Le Chateliers princip bliver inddraget, eller at der argumenteres ud fra van t Hoff, hvad angår temperaturændringer. Det skal omtales, at reaktionen er exoterm mod højre, og der skal argumenteres herudfra. Ved trykændringer kan der argumenteres ud fra Le Chateliers princip kombineret med antallet af gasmolekyler på hver side af reaktionspilen, eller der kan argumenteres med, at fx en trykstigning svarer til en volumenformindskelse og så se på reaktionsbrøken. Nogle eksaminander bliver åbenbart ledt i uføre af opgavens tekst. De skriver, at reaktionen kræver højt tryk og høj temperatur, fordi der står, at den foregår i praksis ved K og et tryk på bar. Andre skriver, at når temperatur og tryk hæves forløber reaktionen endnu mere eller endnu hurtigere. Reaktionen foregår i praksis ved en temperatur på K og et tryk på mellem 10 og 70 bar. Thiophen og dihydrogen lukkes ind i en reaktionsbeholder med et volumen på 100 L ved 275 C og ovenstående ligevægt indstilles. Ved ligevægt er partialtrykkene målt til: p (H 2 ) p (C 4 H 8 ) p (H 2 S) 10,0 bar 5,38 bar 5,38 bar e) Beregn massen af thiophen i beholderen ved ligevægt. Mange eksaminander forsøger ikke at besvare dette spørgsmål, hvilket godt kan undre, da det er en ret simpel anvendelse af ligevægtsloven, der skal i spil. Det kan være udtryk for et vist tidspres, men det er også tydeligt, at nogle eksaminander har problemer med ligevægtsloven. De kan ikke finde trykket af thiophen, men gætter en værdi, som de regner videre med, og det går fint. Det er uhyre fornuftigt at gætte en værdi, da beregningen af massen, når trykket er kendt, bedømmes til ca. en halv besvarelse. Typefejl: - V = 100 ml i stedet for V = 100 L - Glemmer at opløfte p(h 2 ) i 3. potens - Forkert værdi for R 14

15 Opgave 4 Censorkommentarer - En god opgave, som kombinerer reaktionskinetikken med det nye emne. Den sidste del med ekstraktionen virker svær for en del fordi de ikke helt forstår teksten, og måske har alle ikke prøvet at ekstrahere og beregne i praksis hjemme på skolen. - Igen en opgave som giver point til næsten alle. Ved de sidste to spørgsmål falder en del dog fra. Også i denne opgave er der problemer med enheder. Coffein er et opkvikkende stof, der bl.a. findes i kaffe, te og cola. H 3 C N O N CH 3 O N N CH 3 Coffein, M=194,19 g/mol En forsøgsperson får en indsprøjtning med en dosis på 50 mg coffein, og coffeinkoncentrationen i blodplasmaet bestemmes som funktion af tiden: Tid (timer) 0 0,25 0,5 1,0 1,5 3,0 5,0 Coffeinkoncentration (mg/l) 10 9,6 9,2 8,5 7,8 6,1 4,4 15

16 a) Vis, at coffeinkoncentrationen aftager som en 1. ordens reaktion. Beregn hastighedskonstanten. Spørgsmålet volder ikke de store problemer for eksaminanderne, som ved, hvad de skal gøre rent teknisk. Men set fra censorernes side er det problematisk, at eksaminandernes evne til at dokumentere og til at skrive forståeligt ikke er bedre. Her ses meget uforståeligt lommeregner/programsprog, mange dårlige eller manglende forklaringer, og det virker som, at det er blevet værre i forhold til sidste år. Den fyldestgørende besvarelse: Det forklares, hvad man vil afbilde som funktion af hvad. Hvis undersøgelsen foregår vha. tegning på mm-papir, skal der være en tabel, da det skal være klart for censor, hvilke tal der er anvendt ved graftegningen, og tegningen skal have en ordentlig kvalitet og størrelse. Det betyder, at der skal være betegnelse og enhed på akserne. Hvis der tegnes vha. af Excell eller et andet program, kan tabellen springes over, da der i så fald kan beregnes ln(c(coffein)) ved indtastningen. Her er kravet om store tegninger ikke så vigtigt, da programmerne typisk vil levere en forskrift og en værdi for r 2, som kan bruges i argumentationen. Hvis lommeregneren anvendes til lineær regression, er tabellen ikke nødvendig, da ln(c(coffein)) også her kan tastes direkte ind. Men det skal naturligvis forklares, som en del af den helt nødvendige dokumentation, hvad der er gjort, og a, b samt r 2 skal anføres. Langt hovedparten af eksaminanderne tegner grafen for (t, ln(c(coffein))) vha. et program, hvilket betyder, at de let finder hastighedskonstanten. Lige meget, hvilken metode, der er anvendt, skal der være en konklusion, som siger noget i stil med Da ln c(coffein) som funktion af t er en ret linie.. Censorerne så gerne, at eksaminanderne anfører det generelle udtryk, der skal eftervises men det gør de igen i år ikke. Typefejl: - Manglende enhed på k - Manglende eller for dårlig dokumentation - Manglende konklusion - K bliver negativ b) Hvor stor en procentdel coffein vil der være tilbage i blodet hos forsøgspersonen efter 15 timer? Spørgsmålet er, bortset fra at der skal findes en procent til sidst, et typespørgsmål, og det er ret uproblematisk. Mange eksaminander viser her, at de kender det udtryk, der skulle eftervises i a). Nogle eksaminander glemmer at finde procenten til sidst. Andre husker det, men de anvender 50 mg/l som startkoncentration. Det betragtes ikke som en fejl, hvis man ender med en rigtig procent, da procenten kan bestemmes ud fra en hvilken som helst startkoncentration, når der er tale om 1. orden. Men det er en fejl af de mindre hvis de 0,09 mg/l, der er tilbage efter 15 timer, sættes i forhold til 50 mg/l. I forbindelse med et eksperiment ønsker man at bestemme coffeinindholdet i en dåse cola. Coffeinen ekstraheres fra colaen ved hjælp af dichlormethan, hvorefter coffeinindholdet bestemmes spektrofotometrisk. 16

17 Der optages en standardkurve for coffein i dichlormethan ved 275 nm. Kuvettebredden er 1 cm. c) Bestem ekstinktionskoefficienten, ε λ, ved 275 nm Dette spørgsmål burde være ret simpelt, og det besvares fint bortset fra enheden af en del eksaminander, men der er også en ret stor gruppe, som ikke forsøger at besvare det. Det må tilskrives, at spektrofotometri er et nyt emne, hvorfor der er brug for en vis tilvænningsperiode. Til en fyldestgørende besvarelse skal Lambert-Beers lov opskrives, der skal aflæses et punkt på grafen og ε λ skal isoleres, eller liniens hældning skal bestemmes, hvorefter ε λ isoleres. I besvarelsen af dette spørgsmål ses det tydeligt, at mange eksaminander ikke regner med enheder, da der enten er en forkert eller ingen enhed på facit. Enheden her er ikke en af de kendte, som blot kan klistres på til sidst, hvorfor man er nødt til at finde den i forbindelse med beregningen. Når enheden anføres, er den typisk M -1 cm -1 eller i mm -1 cm -1. Hvis Lambert-Beers lov opskrives og/eller der aflæses et punkt på grafen gives nogle points for det. Udover problemer med enhederne, er den mest almindelige fejl at indsætte 275 nm for lysvejen, l. 5,00 ml cola kommes i en skilletragt med 10,00 ml dichlormethan. Der omrystes og følgende fordelingsligevægt indstiller sig: coffein (aq) coffein (dichlormethan) Ved ligevægt er coffein indholdet i vandfasen 2,97 mg/l. 17

18 Ligevægtskonstanten, K f, for ligevægten er 6,4. d) Beregn koncentrationen af coffein i dichlormethanfasen i g/l. Dette spørgsmål er nemt, hvis man har styr på opskrivning af ligevægtsbrøker, hvilket en for stor del af eksaminanderne ikke har. Måske er de blevet forvirrede over, at der står fordelingsligevægt og ikke bare ligevægt, men de burde på A-niveau være fortrolige med, at der findes forskellige former for ligevægte. Et andet forhold, som kan have forvirret dem er, at indholdet opgives i mg/l og ikke i mol/l. Det er let at indse, at der er proportionalitet mellem de måder at angive koncentration, og at man kan anvende begge former for koncentrationsangivelse, da K er ubenævnt, men igen må man sige, at det måske kan have forvirret nogle eksaminander, at koncentrationen er angivet i mg/l. De eksaminander, som får opskrevet ligevægtsloven kommer igennem besvarelsen stort set uden problemer. Hvis de får problemer, er det fordi det kniber med omregningen fra mg/g. Ekstraktionen foretages 3 gange i alt, hvorefter man kan gå ud fra at alt coffein er trukket ud af colaen. De 3 dichlormethanfaser samles, og absorbansen for ekstraktet måles til 0,124 e) Bestem coffeinindholdet i en dåse cola med et volumen på 355 ml. Resultatet skal angives i mg. Dette spørgsmål var tænkt som en udfordring til de rigtig gode eksaminander og det er det også. Spørgsmålet, som af censorerne anses for at være godt, er egnet til at vise udbyttet af fagets eksperimentelle sider og til at vise, at man overskue det eksperimentelle forløb. Censorerne er dog også enige om, at der er mange oplysninger at overskue for mange, synes nogle. Det går dog bedre, end man måske kunne frygte. En stor del af eksaminanderne går i gang med besvarelsen, og med de mange beregninger, der er involveret i løsningen, er der gode muligheder for at komme et stykke ad vejen, men også muligheder for at lave fejl eller glemme noget. Typefejlen er at overse de 30 ml dichlormethan. Man siger så, at c(coffein) cola = 355 1, M/5, og finder indholdet herfra. Det bedømmes til kun at være en lille fejl, da man er meget langt mht. at have forstået problemstillingen. Der trækkes lidt flere points, hvis man siger c(coffein) cola = 0,355 L 1, M, da man har overset mere i det eksperimentelle forløb. 18

19 Karakterstatistik Antal eksaminander: 387 Karakterer Antal Frekvenser 1,3 16,5 32,0 14,2 18,3 9,8 7,8 Gennemsnit = 4,37 19

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Kemi 2009 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Kemi 2007 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 219 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 219 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 219 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Htx 2017 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 18 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 18 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 18 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Kemi B Dennis Wowern Nielsen (1g) og Anne Smet Andersen (2g) Hold 2.KP18 og 2.MI18 soversigt

Læs mere

Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018

Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018 Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018 (3gkebsh1) Der kan komme ændringer til eksamensspørgsmålene. 1. Redoxreaktioner 2. Reaktionshastighed 3. Kemisk Ligevægt 4. Syre-base ligevægt 5. Carbonhydrider

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2018 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2018 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2018 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Stx 2018 Hermed udsendes

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 18 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 18 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 18 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Stx 18 Hermed udsendes

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Test din viden B-forløb

Test din viden B-forløb Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Test din viden H-forløb

Test din viden H-forløb Test din viden H-forløb Har du styr på H-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om svage syrer og baser samt om heterogene ligevægte. Som forberedelse til den afsluttende test, kan du lave denne

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2015

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2015 Kemi 2015 Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2015 I august 2015

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 16/17, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B, stx-bekendtgørelsen,

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016 Kemi 2016 Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 I august 2016

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold

Læs mere

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl TERMINSPRØVE APRIL 2018 1p MATEMATIK tirsdag den 10. april 2018 Kl. 09.00 12.00 Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 1 time kun med den centralt udmeldte formelsamling. Delprøve 2: 2 timer med alle

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Dansk som andetsprog niveau G skriftlig fremstilling maj termin 2015 Der er indgivet 38 censorrapporter fra beskikkede censorer på baggrund af 921 besvarelser. De besvarelser fordeler sig som følger på

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 11/12 Eksamen juni 2012 Institution HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kemi A

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HF/HFe Kemi C B Peter Ingvardsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HFe Kemi C B Eva Egeberg Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HHX Kemi B Anders??,

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2018/2019, eksamen maj-juni 2019 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B,

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere