Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
|
|
|
- Edith Ravn
- 7 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen
2 Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen Elevernes faglige udbytte Læsetest 4 3 Elevernes svar Elevernes selvevaluering Elevernes skolegang 5 4 Lærernes svar Lærerne om skolen Lærernes selvevaluering Lærernes vurdering af eleverne Undervisningsformer 9
3 1 Indledning Denne rapport sammenfatter H. C. Andersen Skolens resultater og besvarelser fra statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen Partnerskabet er et samarbejde mellem 34 kommuner og KL med det formål at styrke folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab til læring og udvikling. Ligeledes giver statusanalysen kommunerne en mulighed for at dokumentere indsatsen med deres arbejde i Partnerskab om Folkeskolen. Det giver indsigt i folkeskolen og grundlag for dialog, hvor læring er i centrum. Der er taget udgangspunkt i et spørgeskema, der er henvendt til hver sin respondentgruppe i form af elever, lærere og skoleledelsen. Spørgeskemaet blev udfyldt i september-oktober I denne rapport er medtaget svar fra elever og lærere. 3
4 2 Elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige udbytte Den følgende graf viser skolens gennemsnit ved afgangsprøverne, bl.a. for fagene dansk, matematik og engelsk i 9. klasse. Gennemsnittet er fra skoleåret 2006/07. Den nye 7-trins skala er anvendt. 2.2 Læsetest Den følgende graf viser resultatet af skolens senest gennemførte læsetest ved slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse. Fordeling i procent på de nævnte kategorier. 4
5 3 Elevernes svar Herunder er et uddrag af elevernes besvarelser præsenteret. De bliver både præsenteret punktvis samt i en sammenfattet tekst. 3.1 Elevernes selvevaluering Min. 79 % af eleverne er sikre på, at de vil klare sig godt i skolen. Min. 72 % af eleverne får ofte opgaver, der er svære, men som de godt kan løse. Min. 81 % af eleverne er gode til at få mange ideer sammen med andre. Min. 78 % af eleverne kan godt se, når andres ideer er bedre end elevens egne. Min. 75 % af eleverne kan lede arbejdet i en gruppe, så gruppen når det den skal. Min. 82 % af eleverne ved, hvad de skal gøre for at blive bedre i de fleste fag. Min % af eleverne tænker tit over, hvad de lærer i skolen, og hvordan de kan blive bedre i skolen. En stor del af eleverne mener, at de vil klare sig godt i skolen. En del af eleverne føler desuden, at opgaverne de får ofte er svære, men dog godt kan løses. En stor del af eleverne samarbejde meget med kammeraterne. Eleverne påpeger, at de er gode til at få mange ideer sammen med andre. Samtidig mener en stor del af eleverne, at de godt kan se, når andres ideer er bedre end deres egne. En del af eleverne kan desuden lede arbejdet i en gruppe, så effektivt så gruppen når det den skal. En stor del af eleverne ved, hvad de skal arbejde med i de fleste fag for at blive bedre. Eleverne tænker også over, hvordan de kan blive bedre, og over hvad de lærer i skolen. 3.2 Elevernes skolegang Min. 79 % af eleverne er glade for at gå i skole. Min. 88 % af eleverne har det godt med skolekammeraterne. Min. 78 % af eleverne har det godt med lærerne i skolen. Min. 69 % af eleverne kan samarbejde med de fleste i klassen. 5
6 Min. 84 % af eleverne ved hvilke mål, de skal nå i de fleste fag, mens min. 65 % af eleverne er med til at bestemme disse mål. Min % af eleverne får af lærerne at vide, hvad de er gode til, og hvad de skal blive bedre til. En stor del af eleverne er glade for at gå i skole. Det kan hænge sammen med den meget store del af eleverne, der har det godt med skolekammeraterne samt den store del af eleverne, der har det godt med lærerne. En del af eleverne påpeger desuden, at de kan samarbejde med de fleste i klassen. En stor del af eleverne er klar over, hvilke fag de skal nå i de fleste fag. En del af eleverne er desuden med til at fastsætte disse mål. En del af eleverne får af lærerne at vide, hvad de er gode til samt hvad de skal blive bedre til. 6
7 4 Lærernes svar Herunder er et uddrag af lærernes besvarelser præsenteret. De bliver både præsenteret punktvis samt i en sammenfattet tekst. 4.1 Lærerne om skolen Alle lærerne mener, at ledelsen har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. Min. 77 % af lærerne mener, at ledelsen stiller tydelige krav, om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Min. 90 % af lærerne mener, at det er et centralt mål for skolen, at evalueringen skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen. Min. 74 % af lærerne mener, at ledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen. Min. 81 % af lærerne mener, at ledelsen understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. Min. 90 % af lærerne kan, i samarbejde med kollegerne, prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Min. 74 % af lærerne mener, at ledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen. Ifølge skolens lærere er skolens mål ambitiøse. Desuden er der på skolen en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. En del af skolens lærere mener også, at skolens ledelse stiller tydelige krav, om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Næsten alle lærere mener desuden, at det er et centralt mål for skolen, at evalueringer skal understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen. En del af lærerne mener, at ledelsen har en stor interesse for, hvad der sker i undervisningen. Det understreges ved at en stor del af lærerne mener, at ledelsen støtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. En meget stor del af lærerne kan desuden, i samarbejde med kollegerne, prioritere ressourcerne til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. En del af lærerne påpeger også, at ledelsen tydeliggør krav om, at der er tryghed og arbejdsro på skolen. 7
8 4.2 Lærernes selvevaluering Min. 84 % af lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller. Min. 80 % af lærerne diskuterer mål og indhold i evalueringen med ledelsen. Min. 77 % af lærerne arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskulturen. Alle lærerne arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen. Min. 87 % af lærerne kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder. Min. 90 % af lærerne har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov. Min. 97 % af lærerne drøfter de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd i teams. Min. 77 % af lærerne fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte børnenes læring. En stor del af lærerne har et indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller dem. Alle lærerne forsøger at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen. En del af lærerne arbejder også aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskulturen. Lærerne diskuterer mål og indhold i evalueringerne med ledelsen. En stor del af lærerne kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder. Indenfor det sidste år har en stor del af lærerne foretaget justeringer af undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov. Stort set alle lærerne drøfter elevernes indsats, resultater og adfærd i teams. En del af lærerne inddrager forældrene ved at fortælle dem, hvordan de konkret kan støtte børnenes læring. 4.3 Lærernes vurdering af eleverne Alle lærerne har en klar opfattelse af, at alle elever har potentiale. Min. 97 % af lærerne giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. 8
9 Min. 94 % af lærerne mener, at kollegerne har en klar opfattelse af, at alle eleverne har potentiale. Min. 81 % af lærerne synes, at elever og lærere har det godt med hinanden. Alle lærerne opfatter alle eleverne, som havende potentiale. Dette kommer også til udtryk ved, at stort set alle lærerne giver elever positive tilbagemeldinger på elevernes præstationer. Næsten alle lærerne mener også, at kollegerne har en klar opfattelse af, at alle eleverne har potentiale. En stor del af lærerne føler desuden, at forholdet mellem elever og lærere er godt. 4.4 Undervisningsformer Min % af lærerne gennemfører månedlig evaluering af undervisningen samt den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Følgende graf viser fordelingen af undervisningstiden på følgende undervisningsformer: En stor del af lærerne gennemfører månedligt evaluering af undervisningen, herunder den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Undervisningstiden er fordelt, så det meste af tiden bruges på klasseundervisning, mens der bruges mindre tid på hhv. gruppearbejde, individuel undervisning og andre undervisningsformer. 9
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
S A M M ENLIGNET MED 200 7
S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende
PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide
PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Lokal rapport Ansager Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Trivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i folkeskoler (inkl. specialklasser) Landsdækkende baselinemåling 2015 Antal beelser: 1.874 Svarprocent: 60,0 % Side 1 ud af 14 sider Introduktion Økonomi-
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Lokal rapport Blåvandshuk Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Torsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Lokal rapport Blåbjergskolen, Nr. Nebel afdeling - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Lokal rapport Brorsonskolen - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen
Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen
Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt
Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Lokal rapport Lykkesgårdskolen - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Undervisningsmiljøundersøgelse 2011
Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108
Lovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden
Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Grønvangskolen
Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Grønvangskolen Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Grønvangskolen Antal beelser:
Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt
Rybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Jels
Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Jels Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Jels Skole Antal beelser: 173 Svarprocent:
folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Selvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling
Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Magleby Efterskole. Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012
Magleby Efterskole Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012 Bemærk at der nederst i dette nyhedsbrev er evaluering, som vi beder Jer forældre om at deltage i. Omberegning af elevstøtten Til glæde for de
Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk
Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.
Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D
Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET
SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET 2011-2012 "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål dreng
Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Svendborg Gymnasium & HF
Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Nyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Selvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Mellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
De nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium
TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat
National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune
National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.
