Tillæg til LEKS-Longitudinal

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg til LEKS-Longitudinal"

Transkript

1 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 2012

2 2 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 6 De erhvervsfaglige uddannelser:... 6 Køn:... 6 Sprog:... 6 Sprog og køn:... 7 PISA-scorer over for karakterer i den afsluttende læseprøve:... 7 Uddannelsesstatus og -forløb for den samlede årgang... 8 Uddannelsesstatus for den samlede årgang i 2010 og Overblik over den samlede årgangs uddannelsesstatus og forløb... 9 Uddannelsesstatus og forløb opdelt på PISA-niveauer PISA-niveau 0+1 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: Overblik over PISA-niveau PISA-niveau 2+3 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og I gruppen er i alt Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: Overblik over PISA-niveau PISA-niveau 4+5 uddannelsesstatus og forløb I gruppen er i alt Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: Overblik over PISA-niveau Uddannelsesstatus og forløb fordelt på køn De unge kvinder uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Uddannelsesstatus for de unge kvinder i december 2010: Uddannelsesstatus for de unge kvinder i december 2011: Overblik over forløb og status for de unge kvinder De unge mænd uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Uddannelsesstatus for de unge mænd i december 2010: Uddannelsesstatus for de unge mænd i december 2011: Overblik over forløb og status for de unge mænd... 21

3 3 Uddannelsesstatus og forløb fordelt på sprog De etsprogede unge uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Overblik over forløb og status for de etsprogede unge De tosprogede unge uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Overblik over forløb og status for de tosprogede unge Uddannelsesstatus og forløb fordelt på køn og sprog Uddannelsesstatus opdelt på niveauer i Dansk-Læsning Dansk-Læs 1 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Dansk-Læs 2 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Dansk-Læs 3 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 4 Indledning LEKS-Longitudinal fulgte en årgang københavnske elever i 3½ år efter, at de i 2007 afsluttede 9. klasse i folkeskolen, og sammenholder med læseresultater fra en årgang (PISA-København, forskellige læsetest og afsluttende prøver) udsagn fra unge fra årgangen om deres udbytte af grundskolen og deres faglige udfordringer i ungdomsuddannelsen gennem spørgeskemabesvarelser (gennemført december 2010 og præsenteret i rapporten LEKS-Longitudinal) deres uddannelsessituation og uddannelsesforløb 3½ år efter, at de gik ud af 9. klasse. I juni 2012 afleverede DPU den første rapport, LEKS-longitudinal, baseret på tal fra december Rapporten her, Tillæg til LEKS-longitudinal, følger op på den første, idet den trækker på oplysninger fra Danmarks Statistik om årgangens uddannelsessituation i december 2011, altså 4½ år efter, at de unge gik ud af 9. klasse. Undersøgelsen er gennemført af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Baggrund DPU har siden 2004 stået for følgeforskning til PISA-København, som i foråret 2010 er gennemført for tredje gang. De 2342 unge fra årgangen, der forlod 9. klasse i 2007, er blevet fulgt med læsetest i 7. og 8. og afgangsprøvekarakterer i 9. klasse, og 1871 af dem deltog i PISA-København i Undersøgelsen omfatter hele denne population. Kortlægning, som præsenteres i denne rapport Foruden de kortlægninger og analyser af oplysninger fra december 2010, der er foretaget i forbindelse med LEKS-longitudinal, er der foretaget følgende kortlægninger: Kortlægning 1: Alle oplysninger om de unges bevægelser i forhold til uddannelsessystemet fra august 2007 til december 2011 er ordnet, og resultatet er i alt 388 forskellige forløbsprofiler. Hver profil indeholder oplysninger om, hvor i uddannelsessystemet de unge begyndte efter 9. klasse, hvor mange typer skole/ungdomsuddannelse (fordelt på 10. klasse, efterskole, særlige ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser) de unge har været i gang fra august 2007 til december 2011 og i hvilken rækkefølge, samt hvor mange afbrud de har haft i perioden. Kortlægning 2: Antallet af profiler er reduceret gennem konstruktion af nye, forenklede profiler, der danner baggrund for et overblik på ét billede, der viser de unges valg efter 9. klasse samt deres status i henholdsvis december 2010 og december Status er inddelt i to grupper: 1) BLÅ, der angiver unge, der i henholdsvis december 2010 og december 2011 enten var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 2) RØD, som angiver unge, der i henholdsvis december 2010 og december 2011 hverken var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse (Bilag 1). Kortlægning 3: Et tilsvarende overblik er udarbejdet for de unge, der deltog i PISA-København Disse unge er inddelt i tre grupper i forhold til deres scorer i PISA-læsning (Bilag 2a-2c). Kortlægning 4: Et tilsvarende overblik er udarbejdet for henholdsvis piger og drenge (Bilag 3a+3b). Kortlægning 5: Et tilsvarende overblik er udarbejdet for etsprogede og tosprogede unge (Bilag 4a+4b). Kortlægning 6: Antal BLÅ er desuden opdelt i to grupper: 1) antal af unge, der var i gang med en ungdomsuddannelse, og 2) antal unge, der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Disse antal er opgjort for såvel december 2010 som december 2011 for den samlede gruppe unge og for unge på henholdsvis

5 erhvervsuddannelserne (EUD) og på de gymnasiale uddannelser (GYM). Desuden er antallene opgjort for de tre grupper i PISA-læsning, for henholdsvis drenge og piger og for henholdsvis etsprogede og tosprogede unge. 5

6 6 Sammenfatning I december 2010 var i alt 1689 af årgangens 2342 unge enten i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til 1709 (73 % af den samlede årgang). De gymnasiale uddannelser: I december 2011 havde 1128 ud af den samlede årgang fuldført en gymnasial uddannelse, mens 124 var i gang. 107 ud af 476 unge med en PISA-score på niveau 0+1 havde fuldført en gymnasial uddannelse, mens 30 var i gang i december ud af 967 unge med en PISA-score på niveau 2+3 havde fuldført en gymnasial uddannelse, mens 63 var i gang i december ud af 428 unge med en PISA-score på niveau 4+5 havde fuldført en gymnasial uddannelse, mens 10 var i gang i december af de 471 unge, der ikke deltog i PISA, havde fuldført en gymnasial uddannelse, mens 21 var i gang i december De erhvervsfaglige uddannelser: Køn: I december 2011 havde 113 ud af den samlede årgang fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 328 var i gang. 39 ud af 476 unge med en PISA-score på niveau 0+1 havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 101 var i gang i december ud af 967 unge med en PISA-score på niveau 2+3 havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 113 var i gang i december ud af 428 unge med en PISA-score på niveau 4+5 havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 12 var i gang i december af de 471 unge, der ikke deltog i PISA, havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 102 var i gang i december Sprog: Der er i alt 1142 unge kvinder på årgangen. I december 2010 var 851 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til 881. I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 19 unge kvinder for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Der er i alt 1200 unge mænd på årgangen. I december 2010 var 838 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal faldet til 828. I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 9 unge mænd for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Der er i alt 1562 etsprogede unge på årgangen. I december 2010 var 1174 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 22 etsprogede unge for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Der er i alt 780 tosprogede unge på årgangen. I december 2010 var 515 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal faldet til 505.

7 7 Sprog og køn: I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 6 tosprogede unge for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. For alle grupper gælder det, at andelen af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet en smule. Procentvis er det gruppen af etsprogede piger, der står for den største nedgang: fra 9,1 % til 7,2 % Det er gruppen af etsprogede drenge, der har den mindste andel af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse: 4,8 % i 2011 mod de øvrige gruppers 7,2 %, 7,7 % og 8,3 % Det er i gruppen af tosprogede piger, at den højeste procent af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, findes både i 2010 og i Andelen af etsprogede drenge, der enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse, faldt en smule fra 2010 til 2011 (0,8 procentpoint). For de øvrige tre grupper er billedet omvendt. Det er blandt de tosprogede elever, at der er den største procentvise stigning i antallet af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse: 2,2 procentpoint for de tosprogede drenge og 2,7 procentpoint for de tosprogede piger. På de erhvervsfaglige uddannelser er det blandt gruppen af tosprogede unge, at en øgning i antallet af afbrud findes. Her er den størst blandt de tosprogede drenge, som har en nedgang på 5 procentpoint over for de tosprogede pigers nedgang på 1,6 procentpoint. For de etsprogede unges vedkommende er der tale om en lille tilgang til gruppen af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. PISA-scorer over for karakterer i den afsluttende læseprøve: Der ikke store forskelle på uddannelsesstatus for de unge på de tre PISA-niveauer og de unge på de tre niveauer i Dansk-LÆS. Dertil skal tilføjes, at elever på PISA-niveau 0+1 ikke får en karakter over ½9, og at elever på PISA-niveau 4+5 får ikke en karakter under 7, men derudover er der ikke et fast mønster, der kobler resultatet i den ene prøve med resultatet i den anden.

8 8 Uddannelsesstatus og -forløb for den samlede årgang Den samlede årgang tæller i alt 2342 unge. I dette afsnit præsenteres følgende oplysninger om årgangens uddannelsesforløb: 1. En tabel, der angiver uddannelsesstatus for den samlede årgang i henholdsvis december 2010 og december Et overblik, der viser a) uddannelsesforløbene for den samlede årgang fra sommer 2007, hvor årgangen afsluttede 9. klasse, til december 2010 samt b) uddannelsesstatus for de unge på henholdsvis erhvervsuddannelserne (EUD) og de gymnasiale uddannelser (GYM) i december Uddannelsesstatus for den samlede årgang i 2010 og 2011 I december 2010 var i alt 1689 af årgangens unge enten i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til I nedenstående tabel er angivet, hvor mange unge fra den samlede årgang der enten 1) var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse (angivet med blåt: I gang og Fuldført), eller 2) hverken var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse (angivet med rødt: Afbrudt og Aldrig startet) i henholdsvis december 2010 og december Omfatter alle unge på årgangen December December I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet I alt I december 2011 er der ikke overraskende væsentligt flere unge, der har fuldført en ungdomsuddannelse, sammenlignet med december Det er heller ikke overraskende, at det er på de gymnasiale uddannelser, at antallet af unge, der har fuldført, især er rykket, idet også de unge, der har taget 10. klasse eller efterskole, inden de er gået over i ungdomsuddannelsessystemet, har haft mulighed for at afslutte en treårig gymnasial uddannelse. Mange erhvervsuddannelser er af en sådan længde, at de unge ikke har haft mulighed for at fuldføre i løbet af 4½ år. I nedenstående tabel er angivet, hvordan de unge fordeler sig på de tre ungdomsuddannelsestyper: EUD, GYM og Særlig Ungdomsuddannelse: 2 1 Uddannelsesstatus i december 2011 er efter ønske fra København tilføjet det overblik vi bragte i LEKS-longitudinal. 2 Særlig Ungdomsuddannelse er en ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som efter undervisningspligtens ophør og indtil det fyldte 25. år har et lovfæstet krav på en tre-årig ungdomsuddannelse. Se evt.

9 9 Omfatter alle unge, der har været i gang med en ungdomsuddannelse I gang Fuldført Afbrudt EUD december EUD december GYM december GYM december Særlig ungdomsuddannelse december Særlig ungdomsuddannelse december Overblik over den samlede årgangs uddannelsesstatus og forløb Nedenstående Figur 1 giver et overblik over de unges uddannelsesforløb fra august 2007 til december 2010 suppleret med tal fra december Figuren medtages efter ønske fra Københavns Kommune. Figuren er en gentagelse af den tilsvarende figur i LEKS-longitudinal. Det eneste, der er tilføjet i denne omgang, er de nye tal fra december 2011, der angår EUD og GYM. Det betyder, at alle de tal, der ligger til venstre for kasserne EUD og GYM, er oplysninger fra december 2010, mens tallene fra december 2011 er markeret med 2011:. De pile, der går fra 2010 til 2011 ud for EUD og GYM skal forstås på følgende måde her illustreret ved de to røde cirkler i tilknytning til GYM: I 2010 var 134 unge registreret med Afbrudt GYM. I 2011 var antallet af unge med en sådan registrering faldet til 115, men det betyder ikke, at alle 115 også var registreret med Afbrudt GYM i Pilene illustrerer alene bevægelser i antal, ikke i gruppen af unge. Dette gælder alle tilsvarende figurer i rapporten. 3 En større udgave af overblikket findes i Bilag 1.

10 10 Figur 1 4 Figuren skal læses på følgende måde: Kasserne markerer uddannelsestyper, mens pilene imellem kasserne markerer elevbevægelser fra en uddannelsestype til en anden: Kassen 10. klasse samler de unge, der er gået fra 9. klasse til 10. klasse på en folkeskole. Kassen Efterskole samler de unge, der er gået fra 9. klasse til 10. klasse på en efterskole. Hver pil er forsynet med et tal og en procentangivelse. Tallet angiver antal af unge, der har valgt den vej, pilen illustrerer. Procentangivelserne skal ses i forhold til antallet af unge i den kasse, som pilene udgår fra. For eksempel udgør de 860 unge, der gik fra 9. klasse til 10. klasse, 36,7 % af den samlede årgang på 2342 elever. Fra 10. klasse valgte 377 unge en erhvervsuddannelse (EUD), og de udgør 43,8 % af den gruppe på 860, der gik i 10. klasse. 355 valgte en gymnasial uddannelse (GYM), og de udgør 41,3 % af den samme gruppe. Alle blå cirkler indeholder antal af unge, der på det pågældende tidspunkt enten var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse (en særlig ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse). 4 Se uddybende kommentarer på side 9.

11 11 Alle røde cirkler indeholder antal af unge, der på det pågældende tidspunkt hverken var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. I figurens nederste højre hjørne findes en ramme med en rød og en blå cirkel, som indeholder en sammentælling af antallet af unge i henholdsvis de røde og de blå cirkler i december 2011, altså 4½ år efter, at de afsluttede 9. klasse. Procentangivelserne her refererer til den samlede årgang på 2342 elever. De grå cirkler med henholdsvis I og II markerer de 32 unge, der ikke er gået direkte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse eller efterskole. 5. De to pile, der går henholdsvis fra EUD til GYM og fra GYM til EUD, markerer antallet af unge, der har skiftet fra den ene ungdomsuddannelse til den anden i løbet af perioden fra august 2007 til december Den røde cirkel ud for EUD angiver antal af afbrud blandt de unge, der enten er gået 1) direkte fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse, 2) direkte fra 10. klasse (folkeskole eller efterskole) til en erhvervsuddannelse eller 3) fra en gymnasial uddannelse over til en erhvervsuddannelse. 6 Den blå cirkel angiver antallet af unge fra de ovennævnte tre grupper, der i december 2011 enten var i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. Grundlaget for tallene i forbindelse med GYM er det samme som for EUD. Kommentarer Som det fremgår af LEKS-longitudinal, er 620 ud af 2342 gået den lige vej fra 9. klasse og videre gennem gymnasiet frem til en studentereksamen i er tilsvarende gået lige fra 9. klasse til EUD og var stadig aktive (eller for et fåtal havde gennemført EUD) i december Det er samlet set 1/3 af elevgruppen, mens 2/3 har taget 10. klasse undervejs, har foretaget skift eller er droppet ud. I december 2011 var 1252 enten i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse mod 1221 året før. Tallene i sig selv siger imidlertid intet om de uddannelsesforløb, som har ført frem til at de unge er kategoriseret som blå af de 1252, der i december 2011 er markeret i den blå cirkel, har fuldført en gymnasial uddannelse, enten i 2010 eller i Resten er i gang, men tallene siger intet om, hvornår de er begyndt på GYM. I december 2011 var der 19 færre, der havde afbrudt en gymnasial uddannelse, sammenlignet med året før. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de 19 unge er optaget på en ny gymnasial uddannelse. De kan også være gået i gang med en erhvervsuddannelse, for i så fald har de også ændret deres uddannelsesstatus fra RØD til BLÅ. 5 I I samles typisk unge, der er gået fra 10. klasse til en efterskole eller 11. klasse, og i II samles de unge, der er gået fra efterskole til 10. eller 11. klasse. En rød og en blå cirkel er knyttet til hver af de to grå cirkler. De røde cirkler giver sig selv, men de blå angiver lige som alle de øvrige blå cirkler antal af unge, der i december 2010 var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. Derfor burde der have været pile fra disse blå cirkler til EUD og GYM, men med den begrundelse, at der er tale om et ganske lille antal unge, og at flere pile ville forstyrre overblikket, er de ikke taget med. Disse unge er dog talt med i den samlede opgørelse i nederste højre hjørne. 6 De i alt 7 unge, der er gået fra 10. klasse over til et andet grundskoleforløb, er ikke regnet i de røde og blå cirkler i dette overblik, netop for at bevare overblikket, og fordi der er tale om ganske få unge.

12 12 Uddannelsesstatus og forløb opdelt på PISA-niveauer I dette afsnit er det de i alt 1871 unge, der deltog i PISA-København 2007, og deres uddannelsesforløb, der er i fokus. Den samlede gruppe er inddelt i tre undergrupper, alt efter deres scorer i PISA-læsning: 1. PISA-niveau (under 407,5 point) 476 unge 2. PISA-niveau (fra 407,5 point til 552,9 point) 967 unge 3. PISA-niveau (over 552,9 point) 428 unge PISA-niveau 0+1 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 I gruppen er i alt 476 unge. Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: PISA-niveau 0+1, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 43 I alt Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: PISA-niveau 0+1, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 37 I alt Kommentarer Tendensen inden for denne gruppe er, at der er en lille stigning i afbrud af en erhvervsuddannelse (16 i alt) og i antal BLÅ på de gymnasiale uddannelser (9 i alt). Mest bemærkelsesværdigt er det, at 28,8 % af denne gruppe unge, der ofte omtales som funktionelle analfabeter, er registreret som BLÅ i forbindelse med GYM i december 2011, og at 22,5 % af den samlede gruppe har fuldført en gymnasial uddannelse 4½ år efter, at de afsluttede 9. klasse. 281 af de unge med PISA-niveau 0+1 havde EUD som sidste registrering i december 2011 det svarer til 59,0 % af den samlede gruppe. 50,2 % af disse havde en afbrudt EUD som sidste registrering.

13 13 Overblik over PISA-niveau 0+1 Figur Bilag 2. Se uddybende kommentarer på side 9.

14 14 PISA-niveau 2+3 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 I gruppen er i alt 967 unge. Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: PISA-niveau 2+3, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 2 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 51 I alt Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: PISA-niveau 2+3, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 41 I alt Kommentarer Tendensen inden for denne gruppe er, at der fra 2010 til 2011 er en ganske lille stigning i afbrud af en erhvervsuddannelse (2 i alt) og en lille stigning i antal BLÅ på de gymnasiale uddannelser (17 i alt). 62,7 % af denne gruppe unge er registreret som BLÅ i forbindelse med GYM i december 2011, og 57,9 % har fuldført en gymnasial uddannelse enten 3½ eller 4½ år efter, at de afsluttede 9. klasse. I alt 246 fra denne gruppe havde EUD som sidste registrering i december 2011 det svarer til 25,4 % af den samlede gruppe med PISA-niveau ,2 % af disse havde en afbrudt EUD som sidste registrering. Det betyder, at regnet i procenter over dobbelt så mange unge med PISA-niveau 0+1 har søgt EUD sammenlignet med unge med PISA-niveau 2+3. Der er så også regnet såvel i procenter som i antal flere afbrud af EUD i gruppen med PISA-niveau 0+1.

15 15 Overblik over PISA-niveau 2+3 Figur 3 8 PISA-niveau 4+5 uddannelsesstatus og forløb I gruppen er i alt 428 unge. Uddannelsesstatus for disse unge i december 2010: PISA-niveau 4+5, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 4 I alt Bilag 3. Se uddybende kommentarer på side 9.

16 16 Uddannelsesstatus for disse unge i december 2011: PISA-niveau 4+5, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 5 I alt Kommentarer Bevægelserne inden for denne gruppe af unge udviser ikke mange udsving. Der er lige mange unge i henholdsvis BLÅ og RØD i 2010 og I alt 112 flere har fuldført en gymnasial uddannelse i december 2010 sammenlignet med 2011, og i alt 3 har fuldført en erhvervsuddannelse. I alt 33, dvs. 7,7 %, var i december 2011 hverken i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. Den tilsvarende procentdel for PISA-niveau 2+3 er 19,2 % og for PISA-niveau 0+1 er den 41,8 %.

17 17 Overblik over PISA-niveau 4+5 Figur Bilag 4. Se uddybende kommentarer på side 9.

18 18 Uddannelsesstatus og forløb fordelt på køn I dette afsnit er det den samlede årgang fordelt på henholdsvis de unge kvinder og de unge mænd, der er i fokus. De unge kvinder uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 Der er i alt 1142 unge kvinder på årgangen. I december 2010 var 851 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til 881. Uddannelsesstatus for de unge kvinder i december 2010: De unge kvinder, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 7 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 105 I alt Uddannelsesstatus for de unge kvinder i december 2011: De unge kvinder, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: 4 2 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 1 86 I alt Kommentarer I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 19 unge kvinder for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er således denne gruppe, der i høj grad bidrager til at trække antallet af BLÅ op med 30 fra 2010 til I december 2010 havde 740, dvs. 64,8 %, af de unge kvinder været i gang med en gymnasial uddannelse, og heraf havde 73 afbrudt. I 2011 var tallet steget til 744 med 57 afbrud. I december 2010 havde 290, dvs. 25,4 %, af de unge kvinder været i gang med en erhvervsuddannelse, og heraf havde 113 afbrudt dvs. 39 % af de tilmeldte. I 2011 var tallet steget til 305, dvs. 26,7 %, med 117 afbrud dvs. 38,4 % af de tilmeldte.

19 19 Overblik over forløb og status for de unge kvinder 1 gym 1 eud 1 gym 3 særlig 1 særlig 172 eud 663 gym 3 gym 5 eud Figur 5 10 De unge mænd uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 Der er i alt 1200 unge mænd på årgangen. I december 2010 var 838 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal faldet til 828. Uddannelsesstatus for de unge mænd i december 2010: De unge mænd, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 9 3 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 78 I alt Bilag 5. Se uddybende kommentarer på side 9.

20 20 Uddannelsesstatus for de unge mænd i december 2011: De unge mænd, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 69 I alt Kommentarer I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 9 unge mænd for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Til gengæld var 23 flere unge mænd i samme periode registreret med en afbrudt erhvervsuddannelse. I december 2010 havde 624, dvs. 52 %, af de unge mænd været i gang med en gymnasial uddannelse. I 2011 var tallet faldet med 1. Andelen af mænd, der har søgt en gymnasial uddannelse, er altså noget lavere end andelen af kvinder (64,8 %). Der er så ikke den store forskel de to køn imellem på hvor mange, der er registreret med afbrudt gymnasial uddannelse, hverken i 2010 eller i I december 2010 havde 486, dvs. 40,5 %, af de unge mænd været i gang med en erhvervsuddannelse, og heraf havde 219 afbrudt dvs. 45,1 % af de tilmeldte. I 2011 var tallet steget til 495, dvs. 41,3 %, med 242 afbrud dvs. 48,9 % af de tilmeldte. Andelen af mænd, der har søgt en erhvervsuddannelse (ca. 41 %), er altså noget højere end andelen af kvinder (ca. 26 %). Procentdelen af afbrud på EUD for henholdsvis mænd og kvinder i december 2011 var 48,9 % over for 38,4 %, og i december 2010 var den 45,1 % over for 39 %.

21 21 Overblik over forløb og status for de unge mænd 3 særlig 1 gym 3 særlig 1 eud 2 særlig 265 eud 1 særlig 557 gym 4 gym 2 særlig 1 eud Figur Bilag 6. Se uddybende kommentarer på side 9.

22 22 Uddannelsesstatus og forløb fordelt på sprog I dette afsnit er det den samlede årgang fordelt på henholdsvis etsprogede og tosprogede unge, der er i fokus. De etsprogede unge uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 Der er i alt 1562 etsprogede unge på årgangen. I december 2010 var 1174 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal steget til Uddannelsesstatus for de etsprogede unge i december 2010: De etsprogede unge, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 13 3 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 115 I alt Uddannelsesstatus for de etsprogede unge i december 2011: De etsprogede unge, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 93 I alt Kommentarer I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 22 etsprogede unge for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er således disse unge, der i høj grad bidrager til at trække antallet af BLÅ op med 30 fra 2010 til I december 2010 havde 957, dvs. 61,3 %, af de etsprogede unge været i gang med en gymnasial uddannelse, og heraf havde 84 afbrudt dvs. 8,8 % af de tilmeldte. I 2011 var tallet steget til 959 med 82 afbrud. I december 2010 havde 474, dvs. 30,3 %, af de etsprogede unge været i gang med en erhvervsuddannelse, og heraf havde 186 afbrudt dvs. 39,3 % af de tilmeldte. I 2011 var tallet steget til 492, dvs. 31,5 %, med 181 afbrud dvs. 36,8 % af de tilmeldte.

23 23 Overblik over forløb og status for de etsprogede unge 1 gym 3 særlig 1 eud 2 gym 4 særlig 2 særlig 283 eud 1 særlig 864 gym 7 gym 2 særlig 5 eud Figur 7 12 De tosprogede unge uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 Der er i alt 780 tosprogede unge på årgangen. I december 2010 var 515 af disse enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse. I december 2011 var dette tal faldet til 505. Uddannelsesstatus for de tosprogede unge i december 2010: De tosprogede unge, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 3 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 68 I alt Bilag 7. Se uddybende kommentarer på side 9.

24 24 Uddannelsesstatus for de tosprogede unge i december 2011: De tosprogede unge, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: 2 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 62 I alt Kommentarer I perioden mellem december 2010 og december 2011 var 6 tosprogede unge for første gang kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Til gengæld havde 22 flere tosprogede unge i samme periode afbrudt en erhvervsuddannelse. I december 2010 havde 407, dvs. 52,2 %, af de tosprogede unge været i gang med en gymnasial uddannelse. I 2011 var tallet steget med 1. Andelen af etsprogede unge, der har søgt en gymnasial uddannelse (61,3 %), er altså noget højere end andelen af tosprogede. Fra 2010 til 2011 kan der konstateres en nedgang i antallet af tosprogede unge, der er registreret med afbrud af en gymnasial uddannelse, fra 12,5 % af de tilmeldte i 2010 til 8,1 % i En tilsvarende nedgang i afbrud findes ikke hos de etsprogede unge, idet andelen af afbrud i forhold til tilmeldte for denne gruppe begge år ligger på mellem 8,5 og 8,8 %. I december 2010 havde 302 tosprogede unge, dvs. 38,7 % af denne gruppe, været i gang med en erhvervsuddannelse. I 2011 var tallet steget til 308, dvs. 39,5 %. Af de 302 havde 48,3 % (146) afbrudt i 2010, mens 57,8 % af de 308 (178) havde afbrudt i Der er således tale om en høj procentdel afbrud for de tosprogede unge på EUD stigende fra 2010 til For de etsprogede unge er de tilsvarende procenttal henholdsvis 30,3 % i 2010 og 31,5 % i 2011.

25 25 Overblik over forløb og status for de tosprogede unge 2 særlig 1 eud 1 særlig 154 eud 356 gym 1 eud Figur Bilag 8. Se uddybende kommentarer på side 9.

26 26 Uddannelsesstatus og forløb fordelt på køn og sprog Nedenstående diagram viser uddannelsesstatus for den samlede årgang i december 2011 fordelt på køn og sprog. De eneste oplysninger, der mangler, angår Særlig Ungdomsuddannelse. Disse oplysninger er udeladt i diagrammet, fordi der er så få tilmeldte, at oplysningerne ikke klart lader sig illustrere her. Det drejer sig om følgende: Særlig ungdomsuddannelse 2011 BLÅ i procent RØD i procent Etsprogede drenge 1,0 % 0,5 % Etsprogede piger 0,8 % 0,1 % Tosprogede drenge 0 0,5 % Tosprogede piger 0 0 Uddannelsesstatus december 2011 opdelt på køn og sprog: Status december 2011 Procentangivelserne skal ses i forhold til antallet af unge i hver af de fire grupper, der er opdelt på køn og sprog. Summen af søjlerne i hver farve er således 100 %. Procent Etsprogede drenge 767 Etsprogede piger 405 Tosprogede drenge 375 Tosprogede piger 0 BLÅ EUD RØD EUD BLÅ GYM RØD GYM Aldrig i gang Figur 9 BLÅ EUD: omfatter de unge, der i december 2011 enten var i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. RØD EUD: omfatter de unge, der i december 2011 hverken var i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. 14 Dette og de følgende diagrammer refererer til de oversigter, der findes i Bilag 9.

27 27 BLÅ GYM: omfatter de unge, der i december 2011 enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse. RØD GYM: omfatter de unge, der i december 2011 hverken var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse. Uddannelsesstatus december 2010 opdelt på køn og sprog: Status december 2010 Procentangivelserne skal ses i forhold til antallet af unge i hver af de fire grupper, der er opdelt på køn og sprog. Summen af søjlerne i hver farve er således: Procent Etsprogede drenge 767 Etsprogede piger 405 Tosprogede drenge 375 Tosprogede piger 0 BLÅ EUD RØD EUD BLÅ GYM RØD GYM Aldrig i gang Figur 10 En sammenligning mellem Status i december 2010 og 2011 giver følgende resultater: Etsprogede drenge i alt 795: Andelen af BLÅ EUD er steget fra 22,1 % til 22,9 % Andelen af RØD EUD er det samme begge år, nemlig 13,8 % Andelen af BLÅ GYM er faldet fra 52,7 % til 51,9 % Andelen af RØD GYM er steget fra 4,5 % til 5,0 %. Blandt de unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er gruppen af etsprogede drenge procentvis den mindste. Andelen af er faldet fra 5,7 % til 4,8 %. Etsprogede piger i alt 767: Andelen af BLÅ EUD er steget fra 14,6 % til 16,8 % Andelen af RØD EUD er faldet fra 9,9 % til 9,1 % Andelen af BLÅ GYM er steget fra 59,2 % til 60,5 % Andelen af RØD GYM er faldet fra 6,3 % til 5,5 %. Andelen af af etsprogede piger, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet fra 9,1 % til 7,2 %.

28 28 Tosprogede drenge i alt 405: Andelen af BLÅ EUD er faldet fra 22,5 % til 17,5 % Andelen af RØD EUD er steget fra 26,9 % til 32,3 % Andelen af BLÅ GYM er steget fra 35,3 % til 37,5 % Andelen af RØD GYM er faldet fra 6,4 % til 4,4 %. Andelen af af tosprogede drenge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet fra 8,1 % til 7,7 %. Tosprogede piger i alt 375: Andelen af BLÅ EUD er faldet fra 17,3 % til 15,7 % Andelen af RØD EUD er steget fra 9,9 % til 12,5 % Andelen af BLÅ GYM er steget fra 56,8 % til 59,5 % Andelen af RØD GYM er faldet fra 6,7 % til 4,0 %. Andelen af af tosprogede piger, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet fra 9,3 % til 8,3 %. Kommentarer Det er især værd at lægge mærke til følgende: For alle grupper gælder det, at andelen af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet en smule. Procentvis er det gruppen af etsprogede piger, der står for den største nedgang: fra 9,1 % til 7,2 % Det er gruppen af etsprogede drenge, der har den mindste andel af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse: 4,8 % i 2011 mod de øvrige gruppers 7,2 %, 7,7 % og 8,3 % Det er i gruppen af tosprogede piger, at den højeste procent af unge, der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, findes både i 2010 og i Andelen af etsprogede drenge, der enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse, faldt en smule fra 2010 til 2011 (0,8 procentpoint). For de øvrige tre grupper er billedet omvendt. Det er blandt de tosprogede elever, at der er den største procentvise stigning i antallet af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse: 2,2 procentpoint for de tosprogede drenge og 2,7 procentpoint for de tosprogede piger. På de erhvervsfaglige uddannelser er det blandt gruppen af tosprogede unge, at en øgning i antallet af afbrud findes. Her er den størst blandt de tosprogede drenge, som har en nedgang på 5 procentpoint over for de tosprogede pigers nedgang på 1,6 procentpoint. For de etsprogede unges vedkommende er der tale om en lille tilgang til gruppen af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. I det følgende vises status på henholdsvis EUD og GYM for de fire grupper i form af diagrammer. Statusdiagrammerne for 2010 er de samme som findes i LEKS-longitudinal. De er medtaget her som grundlag for en sammenligning med diagrammerne for Kommentarerne til disse diagrammer findes som en del af de ovenstående kommentarer.

29 29 Status EUD december Procent Unge, der enten er i gang med eller har fuldført EUD Unge, der er begyndt på EUD, men som hverken er i gang med eller har fuldført Etsprogede drenge 199 Etsprogede piger 202 Tosprogede drenge 106 Tosprogede piger Status EUD december Procent Unge, der enten er i gang med eller har fuldført EUD Unge, der er begyndt på EUD, men som hverken er i gang eller har fuldført Etsprogede drenge 188 Etsprogede piger 200 Tosprogede drenge 102 Tosprogede piger

30 30 Status GYM december Procent Unge, der enten er i gang med eller har fuldført GYM Unge, der er begyndt på GYM, men som hverken er i gang med eller har fuldført Etsprogede drenge 506 Etsprogede piger 170 Tosprogede drenge 238 Tosprogede piger Status GYM december Procent Unge, der enten er i gang med eller har fuldført GYM Unge, der er begyndt på GYM, men som hverken er i gang eller har fuldført Etsprogede drenge 502 Etsprogede piger 169 Tosprogede drenge 238 Tosprogede piger

31 31 Uddannelsesstatus opdelt på niveauer i Dansk-Læsning I det følgende er årgangen opdelt i forhold til karakterer i læseprøven (Dansk-LÆS) ved de afsluttende prøver i 9. klasse. Materialet omfatter karakterer fra den afsluttende læseprøve for i alt 1887 elever. Karaktererne blev givet efter 13-skalaen. Opdelingen i tre niveauer er foretaget på denne måde: 1. Dansk-LÆS < 7: omfatter 536 unge 2. Dansk-LÆS 7-9: omfatter 1128 unge 3. Dansk-LÆS > 9: omfatter 223 unge Status for de unge på disse tre Dansk-Læs-niveauer sammenlignes efterfølgende med status for de unge på de tre PISA-niveauer. Som det ses af nedenstående Figur 11, hvor PISA-læsescorerne holdes op mod karakterer i Dansk-Læsning, er der ikke et entydigt sammenfald mellem elevernes performance i de to læseprøver. Prøverne blev afviklet med to måneders mellemrum, og 1640 ud af årgangens 2342 elever deltog i begge prøver. Figur 11

32 32 Dansk-Læs 1 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og 2011 Som nævnt ovenfor fik 536 unge en karakter under 7. I nedenstående tabeller er deres uddannelsesstatus i 2010 og 2011 angivet. Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 1 i december 2010: Dansk-LÆS < 7, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 52 I alt Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 1 i december 2011: Dansk-LÆS < 7, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 46 I alt Kommentarer En sammenligning med status for de unge på PISA-niveau 0+1 viser, at der ikke er de store forskelle de to grupper imellem. PISA-gruppen ligger en anelse under Dansk-LÆS-gruppen med hensyn til andelen af BLÅ på de gymnasiale uddannelser: 26,9 % over for 28,9 % i 2010 og 28,8 % over for 30,9 % i I begge grupper er andelen af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, øget stort set lige meget fra det ene år til det næste. I PISA-gruppen er stigningen i andelen af afbrud på de erhvervsfaglige uddannelser fra 2010 til 2011 større end i Dansk-LÆS-gruppen: fra 26,3 % i 2010 til 29,6 % i Den tilsvarende stigning for Dansk-LÆS-gruppen er fra 27,8 % til 28,7 %. For Dansk-LÆS-gruppen er der et lille fald i andelen af unge, der hverken var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, på i alt 7 personer, mens der for PISA-gruppen er tale om en lille stigning på 4.

33 33 Dansk-Læs 2 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og fik en karakter på 7, 8 eller 9. I nedenstående tabeller er deres uddannelsesstatus i 2010 og 2011 angivet. Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 2 i december 2010: Dansk-LÆS 7-9, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: 2 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 53 I alt Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 2 i december 2011: Dansk-LÆS 7-9, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: 1 Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: 44 I alt Kommentarer En sammenligning med status for unge på PISA-niveau 2+3 viser, at der heller ikke for disse to grupper er de store forskelle. PISA-gruppen ligger en anelse under Dansk-LÆS-gruppen med hensyn til andelen af BLÅ på de gymnasiale uddannelser: 62,7 % over for 63,9 % i 2010 og 64,4 % over for 65,3 % i I begge grupper er andelen af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, øget stort set lige meget fra det ene år til det næste. Med hensyn til afbrud på de erhvervsfaglige uddannelser er andelen ca. lige stor for de to grupper. For PISA-gruppen var andelen 9,0 % i 2010 og 9,2 % i 2011 større, mens den for Dansk-LÆS-gruppen var 8,6 % i 2010 og 9,8 % i For Dansk-LÆS-gruppen er der et lille fald i andelen af unge, der hverken var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, på i alt 14 personer, mens den tilsvarende andel for PISA-gruppen er på 21.

34 34 Dansk-Læs 3 uddannelsesstatus og forløb i 2010 og unge fik en karakter på 10 eller derover. I nedenstående er deres uddannelsesstatus i 2010 og 2011 angivet. Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 3 i december 2010: Dansk-LÆS > 9, december 2010 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2010: GYM december 2010: Særlig ungdomsuddannelse december 2010: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: I alt Uddannelsesstatus for Dansk-LÆS 3 i december 2011: Dansk-LÆS > 9, december 2011 I gang Fuldført Afbrudt Aldrig startet EUD december 2011: GYM december 2011: Særlig ungdomsuddannelse december 2011: Aldrig startet på en ungdomsuddannelse: I alt Kommentarer En sammenligning med status for unge på PISA-niveau 4+5 viser, at status også for disse grupper er meget ens. Andelen af unge, der enten var i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse, ligger for begge gruppers vedkommende begge år mellem 87,4 % og 89,3 %, højest i PISA-gruppen. Andelen af unge, der var eller havde været i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er lav i begge grupper. Sammenfattende kommentarer Som det fremgår af ovenstående, er der ikke store forskelle på uddannelsesstatus for de unge på de tre PISA-niveauer og de unge på de tre niveauer i Dansk-LÆS. Det fremgår af Figur 11, at elever på PISA-niveau 0+1 ikke får en karakter over 9, og at elever på PISA-niveau 4+5 ikke får en karakter under 7, men at der derudover ikke er et fast mønster, der kobler resultatet i den ene prøve med resultatet i den anden.

35 Bilag 1 35

36 Bilag 2 36

37 Bilag 3 37

38 Bilag 4 38

39 Bilag 5 39

40 Bilag 6 40

41 Bilag 7 41

42 Bilag 8 42

43 43 Bilag 9 Status Årgang 9. klasse ½ år efter 9. klasse etsprogede tosprogede Primære ungdomsuddannelse eud gym Bilag 8 særlig #unge fordelt på PISAs læsescorer Status #unge drenge piger drenge piger rød blå rød blå rød blå Aldrig startet på en ungdomsuddannelse I alt ½ år efter 9. klasse etsprogede tosprogede Primære ungdomsuddannelse eud gym særlig #unge fordelt på PISAs læsescorer Status #unge drenge piger drenge piger rød blå rød blå rød blå Aldrig startet på en ungdomsuddannelse I alt

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) www.forlag1.dk Unges valg

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Kvartalsrapport Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010 - 1 - Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens, maj 21 Resume: 1. Status for de 16-19-årige Status i maj 21 for de 661 16-19-årige i Horsens og kommuner er: 16-19-årige i Horsens og kommuner

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 1. kvartal ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 Dato: 2. juli 2014 Kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 Hvert kvartal udarbejder UU Vesthimmerland en rapport med fokus på forskellige aspekter af den vejledningsindsats

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere