Høringsmateriale. Lille Værløse Skole Kvalitetsrapport Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Lille Værløse Skole Kvalitetsrapport Høringsmateriale Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 5 SKOLENS VISION... 8 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE... 9 Skolens læseresultater ved udgangen til 1. klasse... 9 Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede elevers resultater De tosprogede drenges resultater Drengenes karaktergennemsnit De dygtigste elever ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES Elevernes trivsel fravær ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE Undervisningseffekten SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres samlet set for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og RI er og de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter). Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit) KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 3

4 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakerpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 4

5 INDLEDNING Lille Værløse Skole er beliggende på Ryetvej 1, 3500 Værløse. Ledelsen består af skoleleder Peter Thomsen, souschef Annette Hansen Eriksen afdelingsleder Mette Weise Holtoug, FFO leder Helle Hedegaard og dagligleder Allan Beekhuijzen. Skolen har 479 elever, og der er tilknyttet 43 lærere og 27 pædagoger fordelt på to matrikler. I Jonstrup har skolen en afdeling der rummer årgang. Fra 3. årgang undervises eleverne fra Jonstrup på hovedskolen. Derudover huser skolen en autismeafdeling, som er under daglig ledelse af Mette Holstein. Medarbejderne ved Lille Værløse Skole er engagerede og dygtige, hvilket er en altafgørende faktor for undervisningens kvalitet og elevernes trivsel. Lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen i dagligdagen ligesom det også er tilfældet på ledelses niveau. Endvidere er der et fremragende samarbejde med medarbejdere og lederen af autismecentret. Samarbejdet finder sted i relation til inklusion af enkelt elever og i forhold til den generelle inklusionsindsats. Lille Værløse Skole er i det hele kendetegnet ved at være en bredt samarbejdende organisation internt og med skolens interessenter herunder også forældrene. Skolens samlede virksomhed grunder sig på værdierne Ånd, Mod, Puls og Tone. Disse værdier er retningsgivende for alle parter på skolen i hverdagen, hvilket er med til at sikre den positive stemning hos os. Skolens traditioner er et andet og væsentligt element i hverdagen. Traditionerne skaber kontinuitet, tryghed og fællesskab i en travl hverdag. Vores idrætshal danner ramme om disse traditioner fx sidste og første skoledag, juleafslutning samt skolens fødselsdag. Ved sådanne lejligheder stemmer alle i, når vores helt egen skolesang synges. Hvert andet år gennemføres en featureuge, hvor samtlige elever arbejder sammen på tværs af årgangene. Featuren afsluttes med åbent hus, hvor familie og venner kommer på besøg. Dette arrangement er altid et stort tilløbsstykke. Lille Værløse Skole er kendetegnet ved en høj faglighed, der bl.a. kommer til udtryk ved, at en relativ stor elevandel fortsætter til en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Alle elever gennemfører afgangsprøverne, hvilket også er udtryk for skolens faglige fokusering. Endvidere viser statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at udskolingslærerne har succes med at forberede eleverne til afgangsprøverne. Den faglige fokusering giver ikke udslaget alene. Skolen har et tæt samarbejde med UU-Sjælsø, hvilket betyder, at udskolingens elever deltager i brobygningsforløb. I særlige tilfælde tilrettelægges særlige praktikforløb, der har til hensigt at modvirke drop out blandt eleverne. Sidst men ikke mindst følger lærerne, pædagogerne og ledelsen konsekvent op på elevfravær, hvilket også virker forebyggende på drop out blandt eleverne. Byrådets målsætning, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, er opfyldt. Skolen har et glimrende samarbejde med en række eksterne parter, hvoraf de vigtigste er: Skolebestyrelsen, psykologer, socialrådgivere, talepædagog, sundhedsplejersken, SSP-koordinatoren, UU-Sjælsø, områdelederne fra års institutionerne i distriktet, herunder: Ryet Børnehus, Nørreskovens Børnehus, Espebo Børnecenter, Børnehuset Krudthuset. En del af samarbejdet med 0 6 års institutionerne omfatter et struktureret og kontinuerligt overgangsforløb fra børnehave til FFO og skole. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 5

6 Lærerne er som udgangspunkt tilknyttet indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Det tilstræbes, at lærerne er tilknyttet én af de nævnte skolefaser i en længere årrække med det formål, at den enkelte lærer oparbejder viden og rutine på sit område. Vore dygtige lærere er organiserede i selvstyrende årgangsteam, hvilke vil sige, at en fast kerne af lærere forestår undervisningen på årgangen. Skemaplanlægningen er fleksibel tilrettelagt på grundlag af en årsnorm, der er centralt fastsat. I dagligdagen betyder det, at lærerne kan tilpasse skemaet efter undervisningens indhold. Fx vil en ekskursion til Statens Museum for Kunst kunne finde sted udelukkende med anvendelse af dansktimer, hvis det faglige indhold grunder sig på dette fags målsætninger. Vores organiseringsform understøtter såvel den faglige udvikling som relationerne mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes. Lille Værløse Skole er præget af en meget tryg atmosfære. Konfliktniveauet er lavt i dagligdagen og store som små elever færdes trygt i hinandens selskab. Alle klasser har tilknyttet en venskabsklasse, hvilket giver bonus såvel fagligt som socialt. Desuden er der dannet et såkaldt konfliktmæglerkorps bestående af uddannede elever fra udskolingen. Konfliktmæglernes opgave er, som titlen antyder, at mægle i tilfælde af konflikter blandt kammeraterne i frikvartererne. Ordningen har kørt i flere år og har været en stor succes. Herudover har vi engagerede elever, hvis indsats bl.a. viser sig i elevrådene, skolepatruljen, som medhjælpere i Skoleboden og som bogopsættere i Pædagogisk Service Center. Igennem flere år har der været fokus på medarbejdernes trivsel. MED-udvalget har spillet en væsentlig rolle i dette arbejde. MED-udvalget fokuserer på de såkaldte langtidsfriske.medarbejderne har dannet en personaleforening, der arrangerer sociale arrangementer i løbet af året. Desuden er der stor opbakning til diverse personalearrangementer til fx jul og sommer. Alt sammen tiltag, der virker fordrende for en positiv og konstruktiv atmosfære på arbejdspladsen. I indeværende skoleår har der været særligt fokus på udvikling af undervisning af elever med dansk som andetsprog. Dette arbejde har resulteret i udarbejdelse af en handleplan og en guideline for undervisning i dansk som andetsprog. I de nærmeste år vil implementering af handleplanen spille en væsentlig rolle i skolens udviklingsvirksomhed. Målet med indsatsen er bl.a. at forbedre de tosprogede elevers præstationer ved afgangsprøverne i forhold til den samlede elevgruppe. Resultaterne ved de nationale test indikerer ganske klart, at eleverne på Lille Værløse Skole klarer sig godt fagligt set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skal blandt andet ses som resultat af en flerårig fokusering på undervisningsdifferentiering. Det har betydet, at lærerne er opmærksomme på betydningen af at give eleverne udviklende udfordringer i forhold til den enkelte elevs evner og behov. En vigtig komponent i dette arbejde er de holdtimer, der bringes i anvendelse, når der er behov herfor. Disse timer giver lærerne mulighed for at gennemføre undervisningen på grundlag af holddeling samt individ- og gruppeorienteret støtte. Fordelingen af holdtimer foretages på grundlag af nøje analyser af elevernes behov. Dette arbejde støtter endvidere godt op omkring inklusionsarbejdet, idet en plads i læringsfællesskabet i høj grad afhænger af muligheden for faglig støtte. I indskolingen har lærere og pædagoger et tæt samarbejde om undervisningen generelt og på mellemtrinnet samarbejder lærere og pædagoger specifikt om den understøttende undervisning. I de kommende år vil skolen arbejde med at udvikle den målstyrede undervisning og synlig læring. Udgangspunktet er lærerens arbejde med målstyring som retningsgivende for læring. Målet med indsatsen er, at lærerne i højere grad KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 6

7 planlægger, gennemfører, giver feed back og evaluerer den enkelte elevs læringsudbytte som en løbende proces i samarbejde med eleven. Igennem flere år har skolen haft fokus på læseindsatsen i det tidlige skoleforløb, hvilket har afstedkommet gode læseresultater i indskolingen. Både på nationalt og kommunalt plan leverer skolen resultater i toppen af skalaen. Denne situation er resultatet af dels en faglig og dels en social indsats forestået af lærerne og pædagogerne i samarbejde med forældrene. Udfordringen for skolen bliver, at videreføre succesen til mellemtrinnet og udskolingen. Elevernes læseevne og ikke mindst læselyst skal opretholdes på et højt niveau igennem hele skoleforløbet, og derfor har skolen iværksat tiltag, der skal sikre, at dette mål indfries. To væsentlige tiltag er en plan for anvendelse af læsetest samt afvikling af læsekonferencer på samtlige årgange samt tilknytning af læsevejledere på årgang. Andre tiltag i forhold til målsætningen vil være at styrke samarbejdet mellem faglærerne, styrke skole-hjemsamarbejde samt den løbende evaluering af elevernes udbytte og udvikle nye igangsatte tiltag som bl.a. udeskole i indskolingen, fortsætte arbejdet med synlig læring, større fokus på de praktisk musiske fag på mellemtrinnet og i udskolingen. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 7

8 SKOLENS VISION Lille Værløse Skole skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som muligt, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden og de opgaver, de skal løfte individuelt og i fællesskab. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 8

9 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET Læseresultater ved udgangen af 1. klasse og 3. klasse Resultatmål Målet for Furesøs Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 1. KLASSE Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 89 % 88 % 98 % Langsommere og delvis sikre læsere 8 % 12 % 2 % Usikre læsere 3 % 0 % 0 % Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for indfrielsen af strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Fokus på klasserumsledelse. Fokus på synlig læring. Skolen tilfører ekstra timer til systematisk læseindsats, som udmønter sig i læseløft til udvalgte elever på baggrund læsetest. Styrkelse af dansk som andet sprog ved at lave holddannelser på tværs af årgangen. Drøftelse af elevernes faglige udbytte i teamet. Målrettet indsats via holddannelse Afholdelse af læsekonference. Der er udviklingspotentiale i at lave tydeligere overgangsstruktur fra allerede eksisterende sprogvurdering i børnehaveklassen til læseundervisningen i 1.klasse. Kompetenceudvikling Har haft fokus på fortsat at uddanne lærere mhp. elevernes læse og skriftsprogligeudvikling ved årligt at lade lærerne deltage i supplerende læsekurser. Og ved internt på skolen at organisere en læsevejledergruppe der videns deler. Et ledelsesmæssigt fokus på videndeling i forbindelse med læseindlæring. Der skal stadig arbejdes på at få et tydeligt og struktureret samarbejde mellem dansklærere og læsevejlederen b.la. i forbindelse med læsekonferencer. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 9

10 Kommunikation Løbende dialog med forældrene omkring den enkelte elev særlig mhp. opfordring til 20 minutters daglig læsning. Et ledelsesmæssigt fokus på videndeling i forbindelse med læseindlæring. Forældre- og elevinvolvering Udvidelse af skole - hjemsamarbejdet til to samtaler årligt. Lektiehjælp og fordybelse. Arbejde systematisk med såvel læsning som skriftsprog ved at stille krav om 20 min. læsning hver dag og ved at lave en ugentlig skriftlig opgave. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Der skal arbejdes mere tydeligt og systematisk med læringsmål, så både elev og lærer og pædagoger i samarbejde kan udvikle elevens læringspotentiale. Med Meebook kan vi udvikle en bedre digitaliseringsstrategi, som gør det muligt at gemme elevarbejder og elevresultater, så de er nemt tilgængelige og hurtigere at få overblik over. Ledelsen følger udviklingen ved jævnlig deltagelse og drøftelse på teammøder. Resultatmål Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 3. KLASSE Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 87 % 91 % 75 % Langsomme og delvis sikre 4 % 0 % 22 % læsere Usikre læsere 9 % 9 % 3 % Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Fokus på klasserumsledelse. Fokus på synlig læring. Skolen tilfører ekstra timer til systematisk læseindsats, som Drøftelse af elevernes faglige udbytte i teamet. Målrettet indsats via holddannelse Afholdelse af læsekonference. Der skal arbejdes målrettet med faglig læsning i alle fag og arbejdes samlet på årgangen med styrkelse af den faglige læsning. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 10

11 udmønter sig i læseløft til udvalgte elever på baggrund læsetest. Styrkelse af dansk som andet sprog ved at lave holddannelser på tværs af årgangen. Fokus fra 3.klasse på faglig læsning. Kompetenceudvikling Har haft fokus på fortsat at uddanne lærere mhp. elevernes læse og skriftsproglige udvikling ved årligt at lade lærerne deltage i supplerende læsekurser. Og ved internt på skolen at organisere en læsevejledergruppe der videns deler. Videndeling mellem dansklærere og læsevejlederen. Et ledelsesmæssigt fokus på videndeling i forbindelse med faglig læsning. Der skal stadig arbejdes på at få et tydeligt og struktureret samarbejde mellem alle faglærere på årgangen til styrkelse af læsningen. Kommunikation Løbende dialog med forældre og elever særlig mhp. 20 minutters daglig læsning.. Et ledelsesmæssigt fokus på videndeling i forbindelse med læseind-læring. Forældre og elev involvering. Udvidelse af skole - hjemsamarbejdet til to samtaler årligt. Lektiehjælp og fordybelse. Arbejde systematisk med såvel læsning som skriftsprog ved at stille krav om 20 min. læsning hver dag og ved at lave en ugentlig skriftlig opgave. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte initiativer? Lærernes fokus skal øges på resultatkravet. Øget fokus på digitalisering i forhold til enkelte elever. Inklusionsindsats - klasserumsledelse Formativ evaluering og selvevaluering. Teamudvikling med fokus på læreprocesser. Lærer-/forældre-/elev-kurser i læseskrive støtteprogrammet CD-ORD og IntoWords. Videndeling om digital læringsstøtte. Bevidstgørelse af resultatkravet og involvering af medarbejdere i arbejdet med opnåelse af resultatkravene. Indkøbe computere og tablets til anvendelse for enkelte elever (læseskrive støtteprogrammerne CD- ORD og IntoWords). I praksis at kunne anvende PAF i dagligdagen enkeltvis og som kollega. Teamudviklingssamtaler med alle team bestående af pædagoger og lærere. Tydelighed og struktur i undervisningen. Holde fokus på styrkelse af relationen mellem den voksne og barnet. Synlig læring gennem målsætning (nye forenklede mål), selvevaluering, formativ evaluering og feedback. Kommende skoleår planlægges kompetenceudviklingsmæssigt med udgangspunkt i de 6 effektmål (Hattie). KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 11

12 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Skolens status på de tosprogede elevers resultater Årstal Tosprogede ,6 % ,1 % ,5 % Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri iværksatte tiltag og strategier? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Tosprogede elever inkluderes i faglige og sociale fællesskaber med mulighed for aktiv deltagelse. Høje forventninger til den enkelte elev. Særlig opmærksomhed på drengene. Opfølgning på fravær. Tæt skole hjem samarbejde. Opfølgning på faglige og nationale tests. Løbende målsætning og dialog med eleven om faglige mål og elevens trivsel. En vedholdende indsats med fokus på indlæring og anvendelse af fagbegreber. Udvikle indsatsen i DSA, med fokus på udvikling af elevens ordforråd, begrebsforståelse og fagsprog generelt. Tema på teamsamtalerne og i fagudvalgene. Holde fokus på en systematisk læringsproces i lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Kompetenceudvikling Alle medarbejdere skal have kendskab til og arbejde efter vores målsætning for tosprogede elever Der arbejdes med indsatser der styrker at DSA skal være en dimension i alle fag. Indsatser sat i værk af skolens DSA-vejleder. DSA-vejlederen fungerer som sparringspartner og koordinator af specifikke sprogindsatser hos enkelte elever. På teammøder skal der være tilbagevendende drøftelser af indsatsen i DSA. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 12

13 Kommunikation Der etableres jævnlig kontakt til det enkelte hjem og eleverne. Italesættelse af skolen og klubben som et lære- og værested med ambitioner på den enkeltes vegne. Der bygges bro mellem kulturerne og muligheden for gensidig forståelse og læring opstår. Dette sker i et tæt samarbejde med den enkelte elevs forældre. Der laves faste aftaler angående kommunikation, dvs. mail eller telefonisk eller møde. Et tæt skole hjem samarbejde og etablering af en god relation til eleven. Direkte kontakt til forældrene ved bekymrende fravær. Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Der skal arbejdes systematisk med de tiltag vi allerede har sat i værk, for at tiltagene til stadighed bliver mere og mere implementeret i alle medarbejderes hverdag. DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Dansk, læsning (obliga.) Dansk, retstavning (obliga.) Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) Engelsk, mundtligt (obliga.) Fysik/kemi (obliga.) Matematik, mundlig (obliga.) Matematik, færdighed KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 13

14 (obliga.) Matematik, problemregning (obliga.) Projektopgave (obliga.) Biologi (udtræk) Geografi (udtræk) Simpelt gennemsnit 2,7 6,4 3,1 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Tosprogede elever inkluderes i faglige og sociale fællesskaber med mulighed for aktiv deltagelse. Høje forventninger til den enkelte elev. Kompetenceudvikling Alle medarbejdere skal have kendskab til og arbejde efter vores målsætning for tosprogede elever og det særlige fokus på drengenes udfordringer. Opfølgning på fravær. Tæt skole hjem samarbejde. Opfølgning på faglige og nationale tests. Løbende målsætning og dialog med eleven om faglige mål og elevens trivsel. Der arbejdes med indsatser der styrker at DSA skal være en dimension i alle fag. Indsatser sat i værk af vores DSA vejleder. DSA vejlederen fungerer som sparringspartner og koordinator af specifikke sprogindsatser hos enkelte elever. En vedholdende indsats med fokus på indlæring og anvendelse af fagbegreber. Udvikle indsatsen i DSA, med fokus på udvikling af elevens ordforråd, begrebsforståelse og fagsprog generelt. Tema på teamsamtalerne og i fagudvalgene. Holde fokus på en systematisk læringsproces i lektiehjælpen og den faglige fordybelse På teammøder skal der være tilbagevendende drøftelser af indsatsen i DSA. Kommunikation Der etableres jævnlig kontakt til det enkelte hjem og eleverne. Italesættelse af skolen og klubben som et lære- og være sted med ambitioner på den enkeltes vegne. Der bygges bro mellem kulturerne og muligheden for gensidig forståelse og læring opstår. Dette sker i et tæt samarbejde med den enkelte elevs forældre. Der laves faste aftaler angående kommunikation, dvs. mail eller telefonisk eller mødedeltagelse. Et tæt skole hjem samarbejde og etablering af en god relation til eleven. Direkte kontakt til forældrene ved bekymrende fravær KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 14

15 Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Der skal arbejdes systematisk med de tiltag vi allerede har sat i værk, for at tiltagene til stadighed bliver mere og mere implementeret i alle medarbejderes hverdag. DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT Resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Skolernes status på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Dansk, læsning (obliga.) Dansk, retstavning (obliga.) Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) Engelsk, mundtligt (obliga.) Fysik/kemi (obliga.) Matematik, mundlig (obliga.) Matematik, færdighed (obliga.) Matematik, problemregning (obliga.) Projektopgave (obliga.) Biologi (udtræk) Geografi (udtræk) KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 15

16 Simpelt gennemsnit 6,1 7,2 6,9 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Der er obligatorisk valgfag i 9. kl. i matematik og fysik. Der er etableret turbolæsning, som motivationstilbud til 4., 6. og 8. årgang. Høje forventninger og høj faglighed særlig italesat overfor drengene og deres forældre. Holddeling på tværs af årgange. Ledelsen deltager i teammøder mhp. faglig sparring. Arbejde bevidst med synlig læring, herunder målstyret undervisning. Udvikle en struktureret lektiecafe i udskolingen, som bliver mere værkstedspræget. Særlig fokus på de fagligt udfordrede drenge. Der sigtes på såvel de fagligt udfordrede som på talenterne. Kompetenceudvikling Udarbejdelse af samlet kompetenceplan mhp. fuld kompetencedækning inden Kompetence afdækning, samt igangsættelse af uddannelsesforløb. Indsats i forhold til linjefagsuddannelse (kompetenceafklaring samt påbegyndt uddannelse). Etablering af forum for faglig sparring i fagene. Kommunikation Lærerne laver ugeplan med oversigt over den daglige undervisning og lektieanvisning Tæt kontakt til hjemmet. Mindst 2 årlige elevsamtaler. Højere grad af elevinvolvering. Støt talentet og gør det attraktivt at være ambitiøs på egne vegne. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Generel fokus på efteruddannelse samt liniefagskompetencer ift. Skolens kompetenceplan. Ved enhver form for nyansættelse samt fratrædelse fastholdes opmærksomheden på fuld kompetencedækning. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 16

17 DE DYGTIGSTE ELEVER Resultatkrav De dygtigste elevers (10 %) karakter skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på basis af erfaringer fra skoleåret Skolens status på de dygtigste elevers resultater Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Dansk, læsning (obliga.) Dansk, retstavning (obliga.) Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) Engelsk, mundtligt (obliga.) Fysik/kemi (obliga.) Matematik, mundlig (obliga.) Matematik, færdighed (obliga.) Matematik, problemregning (obliga.) Projektopgave (obliga.) Biologi (udtræk) Geografi (udtræk) Simpelt gennemsnit 11,4 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Fokus på undervisningsdifferentiering spot talentet. Arbejde mere systematisk med indfrielse af de faglige mål. Lektiehjælp og faglig fordybelse retter sig såvel mod talentudvikling som mod understøttelse af de fagligt svageste. Kompetence udvikling I september afholdtes pædagogisk døgn for hele personalet med Der er på alle årgange organiseret ugentlige teammøder med Udvikling af mere systematisk faglig sparring samt styrkelse af KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 17

18 overskriften: Teamudvikling med fokus på læreprocesser særligt synlig læring og målstyret undervisning. Desuden har været afviklet pædagogisk eftermiddag i september for alle lærere med fokus på Cooperative Learning som en del af kompetenceløftet i klasserumsledelse samt leg og bevægelse. deltagelse af lærere og pædagoger. Afdelingslederne observerer undervisning og deltager i teammøder for at være med i den faglige og pædagogiske udvikling og sparring med fokus på synlig læring og målstyret undervisning. skolens faglige miljø. Kommunikation Udbredelse af tankegangen om, at personlige, faglige ambitioner er attraktivt. Fastholdelse af højt ambitionsniveau og understøtte de mest motiverede elever. At trivsel og faglig udvikling kan være to sider af samme sag. At ambitionsniveauet generelt hæves. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte tiltag? Opbyggelse af tankesæt om ambitioner og læringsløft blandt eleverne. Fortsatte drøftelser og implementering af de 6 effektindikatorer. Fast fokus i teammøder og ledelsesopfølgning i TUS og MUS. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 18

19 Alle børn og unge skal trives ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR Resultatmål Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skolens aktuelle status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller liggende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær X 3,9 % X Lovligt fravær X 1,1 % X Ulovligt fravær X 0,8 % X Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Fokus på relationsarbejde, særligt i forhold til de klasser/årgange der er udfordret. Hurtig kontakt til hjemmet, når problemer spottes. Opmærksomhed på god omgangstone / ordentlig sprogbrug. At lærere og pædagoger reagerer med kontakt til hjemmet ved bekymrende fravær (korttids og langtidsfravær). Ny trivselspolitik med særlig fokus på forebyggelse af mobning og beredskabsplan, når det er gået galt. At hele personalegruppen udøver det tætte relationsarbejde Alle arbejder med og efterlever værdierne. Kompetenceudvikling Videreudvikling af PAF og særlig fokus på den inkluderende indsats herunder AKT-teamets kvalifikationer. Kommunikation Tæt kontakt til forældrene og eleverne gennem intra og mødeaktivitet blandt andet fokusering på omgangstonen i alle udfordrede klasser, samt formidling af skolens Trivselspolitikken drøftes og gennemarbejdes i alle team, årgange og klasser mhp. fælles mindset. Jævnlige implementeringsmøder med PAF-tovholdere. Løbende kontakt mellem lærere og pædagoger til eleverne og forældrene, hvor trivsel drøftes Fokus på de små succeser i klasserummet. Medejerskab til værdigrundlaget samt en forbedret omgangstone vil kunne styrke den almene trivsel på skolen. At alle skolens brugere har kendskab (og helst ejerskab) til skolens værdigrundlag og forventninger. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 19

20 værdigrundlag. Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag? strategier og iværksatte Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd jf. vision og målsætning for reformen. Implementering af antimobbepolitik blandt personale og elever Gennemførelse af elevtrivselsundersøgelser. Tema på dagsordenen til teammøder Konkret opfølgning på trivselsundersøgelser. Særligt ledelsesfokus på trivselsundersøgelsesresultater for såvel elever som medarbejdere. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 20

21 Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge UNDERVISNINGSEFFEKTEN Resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningeeffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Data har ikke været tilgængelig inden skolernes deadline og der henvises derfor til den fælles kommunale kvalitetsrapport afsnit 2.4. Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Skolens teamudvikling fokuserer på nedenstående effektindikatorer: Selvevaluering Formativ evaluering Klassediskussioner Tydelighed og struktur Feed forward (forventnings tydeliggørelse) Feed back (konkret tilbagemelding ift. opstillede mål) Fokus på stærke relationer mellem barn og voksen. Der er afholdt en pædagogisk dag med fokus på læreprocesser som et gennemgående tema i teamsamarbejdet Udviklingen fortsætter i de enkelte team i samarbejde med nærmeste leder. Særlige teammøder med ledelsesdeltagelse, hvor der evalueres på effektindikatorerne. De enkelte team vælger i samarbejde med lederen indsatsområder fra nedenstående liste: Selvevaluering. Formativ evaluering. Klassediskussioner. Tydelighed og struktur. Feed forward / feed back. Styrkelse af relationer mellem barn og voksen. Fortsat arbejde med den målstyrede undervisning. Kompetenceudvikling Pædagogiske eftermiddage og en pædagogisk dag. Vidensdeling i team. Teamsamtaler med deltagelse af nærmeste leder Fortsat fokus på ovenstående gennem uddannelse og kursusvirksomhed Kommunikation Indsatsen er italesat og behandlet i skolebestyrelsen Indsatsen skal bredes ud til forældrekredsen Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal (progression) Hvilke strategier og tiltag strategier og iværksatte KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 21

22 I fortsatte drøftelser af implementering af Hatties forskning og arbejdet med nye forenklede fælles mål. Fokus på læringsmål. Der skal på skolen, i team og i klasserne arbejdes kontinuerligt med en øgning af læringsudbyttet. Ledelsen samarbejder med lærere og pædagoger om indsatsen i klassen. Der etableres videndeling på pædagogiske eftermiddage og evt. en pædagogisk dag. Læringsmål, læringsudbytte og elevtrivsel indgår systematisk i teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 22

23 SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & Her skal skolen definere og beskrive de lokale resultatindikatorer herunder skolens særlige indsatsområder for skoleårene & De lokale resultatindekatorer skal tage overordnet udgangspunkt i nationalt fastsatte mål. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlig læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Tema: Læring og faglige resultater & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Vi vil lære eleverne at lære og opnå høje faglige resultater Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. Med eget sprog og fagsprog kan eleverne formulere, hvad de er ved at lære, og hvad de har indlært Lærerne samarbejder om læring i årgangsteam. Arbejde med synlig læring, selvevaluering, formativ evaluering, klassediskussioner, tydelighed og struktur i undervisningen, feedback og relationen mellem den voksne og barnet. Fokus på fagsprog i læreprocesserne. Dansk som andet sprog i undervisningen Kontinuitet og sammenhæng i læreprocesserne. Fokus på elevernes udbytte i faglige konferencer, opfølgning på tests og teamsamtaler med ledelsen om elevernes udbytte. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 23

24 På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorene betyder for ledelsens ageren? På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Hvilken kommunikation er indtænkt? Udvikling af teamsamarbejdet således at teamet er en lærende organisation for både lærere og pædagoger. I teamsamarbejdet er der fokus på læring som begreb, synlig læring, feedback og evaluering. Som en del af arbejdsdagen er skabt fast mødetid for årgangsteamet, så der er sikret tid til et ugentligt møde. Ledelsen vil i større omfang end i dag sparre med medarbejderne om kerneopgaven. Implementering af Meebook, giver mulighed for gennemsigtighed for elever, forældre, pædagoger og lærere i forhold til undervisningsforløb og evaluering. Meebook understøtter ligeledes samspillet mellem interessenterne. Eleverne udvikler evnen til at sprogliggøre, hvad de arbejder med, hvad de er ved at lære, og hvad de har lært.. Lærerne skal planlægge den sproglige og fagsproglige dimension ind i tilrettelæggelsen af læreprocesserne både mundtligt, visuelt og skriftsprogligt. Lærerne tilrettelægger undervisningen, så der arbejdes med effektmålene vedr. selvevaluering, formativ evaluering, klassediskussioner, tydelighed og struktur i undervisningen, feedback og relationen mellem den voksne og barnet. Ledelsen drøfter indsatsen med årgangsteamet på teammøder. Ledelsen planlægger efteruddannelsesindsatser, som bakker op om effektive læreprocesser. Videndelingskulturen på skolen skal udvikles, der skal fortsat arbejdes med selvevaluering, formativ evaluering, klassediskussioner, tydelighed og struktur i undervisningen, feedback og relationen mellem eleven og læreren og pædagogen. Strategien er, at ledelsen sparrer om effektmålene med de enkelte årgangsteam, og sørger for løbende at komme tæt på praksis. Der skabes mulighed for samarbejde og videndeling personalet imellem om effektmålene og der etableres efteruddannelse lokalt på skolen indenfor ovenstående områder. Møderne på skolen skal også i fremtiden indeholde temaer som udvikler kerneopgaven. Det gælder såvel møder med personalet som møder i skolebestyrelsen. I løbet af foråret afholdes fagkonferencer vedr. dansk og matematik, hvor elevernes udvikling og faglige resultater drøftes. Resultaterne af folkeskolens afgangsprøve og de nationale tests evalueres og vurderes i det tidlige efterår af såvel lærere som ledere. De faglige resultater forelægges skolebestyrelsen på et bestyrelsesmøde. Der vil være såvel en mundtlig som en skriftlig kommunikation om resultaterne til alle interessenter Tema: Elevernes sociale kompetencer & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Vi vil udvikle elevernes sociale kompetencer KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 24

25 Hvad er den lokale resultatindikator? Konfliktløsning med fokus på elevernes ressourcer. Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorene betyder for ledelsens ageren? Arbejdet med skolens værdigrundlag om ånd, mod, puls og tone. Alle lærerne møder i klasserne 10 min. før undervisningen begynder om morgenen. Bevidsthed om positiv og ressourceorienteret kontakt i alle relationer på skolen. Arbejdet med PAF Elevmæglere i frikvarterene. Akt lærenes og inklusionsmedarbejdernes samarbejde med årgangsteam om klassens trivsel. Traditioner som bakker op om skolens fællesskaber. Bakke op om den positive tone og kultur, der er på skolen. Etablere aktiviteter som skaber gode relationer. Fortsat arbejde med positiv konfliktløsning, skabe lærings - og interessefællesskaber. Arbejde på at skabe venskaber på tværs af årgange. Gennemføre børnemiljø undersøgelse og undervisnings miljø undersøgelse. Elevmæglerne fortsætter deres gode arbejde i pauserne. Lege og lære på tværs af årgange. Fortsætte arbejdet med PAF med udgangspunkt i en systemisk og narrativ tankegang. Ledelsens, personalets og elevernes fokus på relationer er fortsat et fokusområde. Indholdet i værdigrundlaget danner også fremadrettet grundlag for samværet på skolen. Der skal fortsat arbejdes i en positiv og ressourceorienteret kultur på skolen. Skolens værdigrundlag skal leves og danne grundlag for samværet på skolen. Værdigrundlaget er gældende for elever, skolens personale og skolens interessenter. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på Eleverne skal i endnu større omfang involveres i ansvaret for egne handlinger. Udvikling af elevdemokratiet gennem elevinvolvering i dagens lege og læringsaktiviteter og i elevrådene. Opfølgning på resultaterne af børne og undervisningsmiljø undersøgelserne. Arbejde videre med den systemiske og narrative tankegang på alle niveauer i skolen Lærere, pædagoger og bestyrelse samarbejder om implementering af indsatserne. Opfølgning på resultaterne af børne og undervisningsmiljø undersøgelserne. Lærere, pædagoger og bestyrelse samarbejder om implementering af indsatserne. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 25

26 opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Hvilken kommunikation er indtænkt? Der vil være såvel en mundtlig som en skriftlig kommunikation om resultaterne. Der skrives referater i de forskellige mødefora, og der udarbejdes nyhedsbreve. Til internt og eksternt brug. Tema: Elevernes praktisk musiske kompetencer & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Vi vil udvikle eleverne praktisk musiske kompetencer og udtryksformer. Visualisering af faglighed, kreativitet og innovation Eleverne vælger valgfag med en praktisk musisk dimension. Arbejdet med den praktisk musiske dimension kan ses og høres på skolen. Skolen har læst de praktisk musiske fag som forventeligt. Der er etableret udstillinger af produkter fremstillet i de praktisk musiske fag. Læringscentret har prioriteret at lave indholdsrige udstillinger. Der har været skolekor, og løbende er der arbejdet med drama. Skolen ønsker at sætte fokus på forskellige udtryksformer og skabe et sprog herom. Et sprog som sætter fokus på fortolkning og som omfatter fagfagligheden inden for fagene. Der skal sættes fokus på at visualisere faglighed og kreativitet, når de to begreber går hånd i hånd. I gennem hele skoleforløbet skal sproget skabe bevidstheden om den praktisk musiske dimension ligesom eleverne skal lære at anvende forskellige udtryksformer også når fagligheden i andre fag skal understøttes. Eleverne skal gives muligheden for at tænke innovativt. Eleverne udvikler udtryksformer i lighed med det talte og skrevne sprog, som er medvirkende til at udvikle dem til hele mennesker med mange og forskellige handlemuligheder. Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Lærere og pædagoger iværksætter læreprocesser og aktiviteter i den daglige undervisning og i særlige forløb, som giver elevene mulighed for at anvende forskellige udtryksformer og tænke innovativt.. Beskriv og begrund hvad resultatidentikatorerne betyder for ledelsens ageren? Ledelsen sørger for at økonomi og pædagogiske tiltag indenfor området kan gå hånd i hånd. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? Arbejdet med forskellige udtryksformer skal i højere grad involvere alle medarbejdere vha. IT, cameraer, telefoner, tablets, software og andre hjælpemidler. Skolen forfølger nye fælles mål på området I forbindelse med planlægning af kommende skoleår arbejdes med KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 26

27 - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Hvilken kommunikation er indtænkt? implementering af kommende års indsatsområder. Der arbejdes med videndeling medarbejderne imellem. Lærerne fra læringscentret gennemfører studiekredse for personalet, som sikrer nye kompetencer og videndeling på området. Ledelsen skaber rum og tid til gennemførelse af mødeaktivitet og afsætter midler i budgettet. Bestyrelsen orienteres løbende på bestyrelsesmøderne om indsatser på området. Der følges op i forbindelse med afslutning af skoleåret og begyndelsen til et nyt skoleår i de enkelte årgangsteam og i forhold til den enkelte medarbejder på MUS samtalen. Der vil være en løbende mundtlig og skriftlig kommunikation til medarbejdere og bestyrelse. Medarbejderne orienterer og inviterer løbende forældrene i klasserne om indsatserne i klasser og på årgange. KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE 27