Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Læsevejledning... 4

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Helhedsvurdering Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af dansk som andetsprog Kendetegn og opmærksomhedspunkter Hørsholm Skole Rungsted Skole Usserød Skole Vallerødskolen Opfølgning Hørsholm Skole Rungsted Skole Usserød Skole Vallerødskolen Rammebetingelser Klassetrin, spor og elever SFO Fravær Lærerstillinger og undervisning Udgiftsniveau Pædagogiske processer Evaluering af elevernes udbytte Elevernes inddragelse i undervisningen Skole-hjemsamarbejdet Beslutning om anvendelse af elevplaner Holddannelse Den specialpædagogiske bistand Undervisning i dansk som andetsprog Resultater klasses afgangsprøve klasses afgangsprøve Læsetest i 3. klasse Overgang til ungdomsuddannelse/uddannelsesvalg efter folkeskolen

3 6.5 Klagefrekvens Udviklings- og handleplan Metode Valg af data

4 1 INDLEDNING Ifølge folkeskoleloven har den enkelte kommunalbestyrelse det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, herunder tilsynspligt. Det er fra centralt hold besluttet, at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport. Hørsholm Kommune udarbejder således hvert år en kvalitetsrapport for kommunens skoler. Denne udgave dokumenterer skoleåret 2012/2013. Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen 1, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen i kommunen. Hørsholm Kommune har fire folkeskoler: Hørsholm Skole, Rungsted Skole, Usserød Skole og Vallerødskolen. Til forskel fra tidligere år udarbejdes der for skoleåret 2012/2013 én fælles rapport for skolevæsnet i Hørsholm kommune. Denne rapport indeholder både vurderinger, resultater og rammebetingelser for det samlede skolevæsen samt skolevise opgørelser og opfylder således bekendtgørelsens betingelser. 1.1 Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 er opbygget med henblik på ønsket om en mindre omfangsrig rapport samt ønsket om én rapport. Det betyder, at centrale data får mere vægt, mens den narrative del gøres knap så omfangsrig. Opbygningen af nærværende rapport følger bekendtgørelsens overordnede struktur, så der er en direkte sammenhæng. Læs om valg af data i metodeafsnittet sidst i rapporten. Kapitel 1: indledning samt læsevejledning. Kapitel 2: en samlet helhedsvurdering af skolerne og skolevæsnets faglige niveau, herunder den specialpædagogiske bistand samt dansk som andetsprog. Vurderingen baserer sig på kapitlerne 4-6: rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater, og kan læses som rapportens konklusioner. Der peges på udviklingspotentialer

5 Kapitel 3: opfølgning på sidste års rapport. Der følges op på de mål og initiativer, der blev igangsat på baggrund af sidste kvalitetsrapport, kommunalt besluttede indsatsområder samt skolernes egne mål. Kapitel 4: oplistning af rammebetingelserne. Tallene analyseres, og der sammenlignes på tværs af år samt med andre kommuner på udvalgte data. Kapitel 5: beskrivelse af de pædagogiske processer inden for fokusområderne evaluering, skole-hjemsamarbejdet, den specialpædagogiske bistand samt dansk som andetsprog. Kapitel 6: resultater af tests, afgangsprøver og overgangsfrekvenser for det samlede skolevæsen samt for de enkelte skoler. Desuden opgøres klagefrekvensen i dette kapitel. Kapitel 7: udviklings- og handleplan for Denne del udfyldes dog senere. Kapitel 8: de metodiske valg, der ligger til grund for rapporten. 5

6 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU Dette kapitel omfatter en sammenfattende helhedsvurdering af skolerne og skolevæsenet, samt en vurdering af den specialpædagogiske bistand og dansk som andetsprog. Det faglige niveau skal i denne sammenhæng forstås som mere end karakterer og testresultater. Vurderingen er baseret på alle de parametre for kvalitet, som er beskrevet i nærværende kvalitetsrapport. Første del af kapitlet er en samlet helhedsvurdering for alle fire skoler, som efterfølges af et kortere afsnit for hver skole, der opridser særlige tiltag og initiativer, som ikke er blevet nævnt i den samlede vurdering. 2.1 Helhedsvurdering Fokus på læringsmiljø og undervisningsdifferentiering er den samlende overskrift for Hørsholm Kommunes fire folkeskoler i skoleåret 2012/2013, sådan som det også er beskrevet i mål- og rammeaftalen Dette kommer også til udtryk i de igangsatte initiativer. På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, læsetest, vurdering af pædagogiske processer og givne rammebetingelser kan det konkluderes, at skolerne i Hørsholm har et meget tilfredsstillende fagligt niveau. Desuden viser skolernes resultater over en årrække et meget stabilt højt niveau på alle Hørsholms folkeskoler. Rammebetingelser I år er den gennemsnitlige klassekvotient på 22,8 hvilket er på niveau med de foregående år (22,3, 22,4 og 22,8, 22,5, i henholdsvis 2007/08, 2008/09 og 2009/ /2011). Elevfraværet er faldet fra 6% til 5,3%, hvor det tidligere har ligget på 10%. Stort set alle planlagte timer gennemføres 98,98 %. I gennemsnit er der godt 7 elever pr. nyere computer, hvilket betyder, at lidt flere elever end tidligere skal deles om en computer. Privatskolefrekvensen er over en årrække stabil på omkring 27%. Læs om flere nøgletal i kapitel 4. Pædagogiske processer Evaluering Evalueringer er blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Skolerne anvender i stigende grad web-baserede evalueringsværktøjer. 6

7 Elevernes inddragelse i undervisningen Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen på alle fire skoler. Det kan eksempelvis handle om indflydelse på arbejdsform og afleveringsprodukt. Undervisningsmiljøundersøgelsen i 2012 pegede på, at der er et udviklingspotentiale for elevinddragelse og det bekræftes, at der fortsat kan udvikles på dette område. Skole-hjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet er over en årrække i højere grad blevet digitaliseret via SkoleIntra og digitale elevplaner. Fra skoleåret 2011/2012 er tiden til skole-hjemsamtaler blevet halveret som konsekvens af de vedtagne besparelser i budgetaftalen Det skabte udfordringer for nogle skoler og er også i skoleåret 2012/2013 en aktuel problematik. Både skolebestyrelser og kontaktforældre betragtes som vigtige medspillere i et velfungerende skolehjemsamarbejde. Anvendelse af elevplaner Alle skoler har udarbejdet et digitalt koncept, der er knyttet til ForældreIntra. I relation til elevplanens indholdsmæssige del er der i højere grad end tidligere fokus på elevernes potentialer, ligesom planen i højere grad har et fremadrettet perspektiv frem for blot en statusdel. Som konsekvens af budgetaftalen udarbejder skolerne én frem for to elevplaner årligt. Holddannelse Alle fire skoler prioriterer holddeling som metode til at differentiere undervisningen i det omfang, det er muligt, og der eksperimenteres med niveaudeling og kønsopdelt undervisning. Holddeling er en udvikling, der ønskes fastholdt, idet holdtimer er et vigtigt værktøj i relation til at møde den enkelte elev med passende krav og udfordringer og i forhold til inklusion at eleven oplever at være en værdifuld deltager i det faglige og sociale fællesskab. Læs mere om de pædagogiske processer i kapitel 5. Resultater Kommunens folkeskoleelever klarer sig rigtigt godt i test og til prøver. Samlet set må det vurderes, at alle fire skoler i Hørsholm Kommune har et højt fagligt niveau vurderet på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, læsetests i 3. klasse, nationale tests samt interne prøver. Resultaterne ligger for den største dels vedkommende fra middel og op efter, og der er relativt få elever, der scorer lavt. Andelen af Hørsholms kommunes elever, der overgår til gymnasiale uddannelser, er fortsat høj både fra 9. og 10. klasse. Se de eksakte tal og læs mere om resultater i kapitel 6. 7

8 2.2 Vurdering af specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand organiseres i kompetencecentre, som samler alle lærerkompetencer inden for det specialpædagogiske felt. Der er særligt to tendenser, der gør sig gældende: Prioritering af forebyggende indsatser. Udfordringen her er at finde den rigtige balance mellem det foregribende og det indgribende, da der opleves et stort pres på skolernes ressourcer. At skabe et inkluderende læringsmiljø En større del af den specialpædagogiske bistand foregår som støtte i normalundervisningen. Undervisningsdifferentiering er et centralt redskab, som alle fire skoler arbejder med. 2.3 Vurdering af dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog foregår dels som støtte i klassen og dels som supplerende undervisning efter skoletid. Der er generelt få elever med dansk som andetsprog i Hørsholm Kommune, og der bliver taget hånd om disse elever på alle fire skoler. Det skal dog bemærkes, at erfaringen viser, at det ofte er svært for nogle af disse børn at nå det samme faglige niveau som klassekammeraterne på trods af støtte. 2.4 Kendetegn og opmærksomhedspunkter Karaktergennemsnittet for afgangsprøver i 9.klasse 2013 er det højeste over en femårig periode: 8,04 Overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser er meget høj i Hørsholm i forhold til sammenlignelige kommuner. For 9. klasseeleverne er den 71,1% og for 10. klasse eleverne er den på 60,7% En lav segregeringsprocent på 3,69% indikerer, at skolerne er dygtige til at inkludere børn med særlige behov Elevfraværet er faldet yderligere til 5,3%, hvor det tidligere har ligget på over 10% I årets læsetest placerer 91% af eleverne sig som gode læsere 98,98% af alle planlagte timer gennemføres Der er udviklingspotentiale i større medinddragelse af elever 8

9 2.5 Hørsholm Skole På Hørsholm skole lægges der vægt på, at der er sammenhæng mellem de forskellige tiltag, skolen tager. Et konkret eksempel på dette er udarbejdelse og gennemførelse af retningslinjer for overlevering, både fagligt og socialt, af elever afdelingerne imellem. Dette hænger sammen med det kommunale arbejde om pædagogisk kontinuitet mellem daginstitutioner og skole. Skolen har samlet indskolingen i E-bygningen og 9. klasserne i deres eget hus. De ændrede fysiske rammer har det klare pædagogiske sigte at skabe mere sammenhæng i børnenes første skoleår med flere gennemgående voksne, og så der kommer mere sammenhæng mellem skole og SFO. Projektet er godt løftet på vej af kvalitetsfondsmidler til SFO samt af det store udearealsprojekt, hvor skolen arbejder efter en masterplan, udarbejdet for et par år siden, som nu realiseres og som understøtter den pædagogiske udvikling. Fagudvalgene har med matematikudvalget i spidsen udarbejdet den røde tråd for den falige udvikling på alle klassetrin. Det giver optimalt samarbejde mellem alle skolens lærere inde for forskellige fagområder, erfaringsudveksling og bedre og mere kvalitetssikret undervisning. 2.6 Rungsted Skole Rungsted skole arbejder målrettet på at udvikle og fastholde et trygt læringsmiljø, hvor der er høje forventninger til alle elever, og hvor man bliver anerkendt for at gøre sit bedste. Det er lykkedes at skabe en ambitiøs kultur blandt eleverne. Skolens ledelse, lærere og pædagoger har igennem de seneste år i fællesskab italesat og udviklet en fælles pædagogisk platform og en fælles forståelse af god undervisning og et godt læringsmiljø. Der er en høj grad af konsensus i lærergruppen, hvilket giver et godt udgangspunkt for skolens dagligdag og pædagogiske udvikling. Det er langt hen ad vejen lykkedes at etablere fællesskaber på skolen i klassen, på årgangen, i afdelingen og på hele skolen som bygger på en positiv tilgang og en anerkendende kommunikation. I de seneste år har skolen arbejdet målrettet med holddeling i dansk og matematik på alle årgange og har dermed skabt rammer for en højere grad af differentieret læringsmiljø. Holddannelse som metode til undervisningsdifferentiering foregår i den daglige undervisning, både inden for klassens normale ressourcer og med ekstra ressourcer i form af holdlærer/pædagog el- 9

10 ler en lærer fra Ressourcecentret. Holddelingen evalueres kvartalsvis, og erfaringerne er generelt positive. I 6. klasse er der igangsat et pilotprojekt om kontaktlærerordning i stedet for klasselærere. To kontaktlærere har dialogen og kontakten til halvdelen af klassens børn og deres forældre. Kontaktlæreren udarbejder en personlig udviklingsplan med læringsmål indenfor elevens personlige og sociale kompetencer. Læringsmålene udarbejdes i samarbejde med eleven, som efterfølgende evalueres 4 gange årligt på udviklingssamtaler. 2.7 Usserød Skole Usserød Skole satte sig i efteråret 2012 det ambitiøse mål at opnå bemærkelsesværdige faglige resultater inden for de fire kommende år, sådan at skolen ligger signifikant bedre end det socioøkonomiske grundlag betinger. Både i forhold til afgangsprøver og nationale tests. Der er i den forbindelse indført en lektiepolitik, besluttet af skolebestyrelsen, og herunder differentierede lektier. Desuden er der et øget fokus på undervisningsdifferentiering, som også ses som et vigtigt middel til at gennemføre inklusion for alle elever. Gennem et kursusforløb for alle undervisere er der blevet mere opmærksomhed på at opstille læringsmål for den enkelte elev. Elevplansystemet VOKAL er blevet taget i brug. Det giver mulighed for at vurdere den enkelte elevs faglige niveau ud fra fagenes trinmål, og samtidig sætte mål op for den fremtidige udvikling. Ligeledes kan programmet bruges til at vurdere den enkelte elevs alsidige udvikling. For at få en tættere dialog og bedre relation mellem lærer og elev har skolen arbejdet med kontaktlærerordning som delvis afløsning for klasselæreren på udvalgte klassetrin. Dette arbejde videreføres i skoleåret 2013/ Vallerødskolen Vallerødskolen har gennem de seneste år arbejdet med at styrke læringsmiljøet, gennem en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer indenfor nøgleområder som relationskompetence, didaktisk kompetence og læringsledelse. I forlængelse af det arbejde er der i afdelinger og fagudvalg fulgt op på indsatsen omkring faglig læsning. Der blev ligeledes afholdt pædagogisk dag med konsulent Lene Heckmann om undervisningsdifferentiering. Denne dag er en del af grundlaget for den videre efteruddannelses- 10

11 indsats om læringsledelse og undervisningsdifferentiering, som løber af stabelen i skoleåret 2013/2014. Skolen har arbejdet målrettet med holddannelse i såkaldte H-uger, hvor alle årgange arbejder med holddannelse i halve fagdage. H-ugerne blev indført i 2012/2013 og erfaringerne herfra bruges i kommende skoleårs H-uger, hvor der bl.a. er fokus på rammerne for planlægningen og at arbejde med flere former for holddeling. Erfaringerne herfra forventes at kunne bruges ved implementeringen af folkeskolereformen. De sidste år har skolebestyrelsen gået i spidsen i en indsats for at få nedbragt elevfraværet, der for et par år siden lå højt. Det gjaldt både for sygefraværet og andet fravær. Der har været arbejdet både med en synliggørelse og bevidstgørelse om fraværet og med konkrete tiltag omkring hygiejne. Det er over en toårig periode lykkedes at nedbringe fraværet fra 7% til 4,6%. Fra at fraværet har været det højeste i kommunen er det nu det laveste. 11

12 3 OPFØLGNING Skolerne forholder sig til og arbejder med opfyldelsen af mange forskelligartede mål, som er fastsat af forskellige interessenter. I et afsnit for hver skole følges der op på: Sidste års kvalitetsrapport, herunder skolernes udviklings- og handleplan Kommunalt besluttede indsatsområder, som dækker over økonomiske, organisatoriske og faglige mål, som de er beskrevet i Mål- og Rammeaftalen 2013 for Center for Dagtilbud og Skole. De økonomiske mål dækkes dog i ét fælles afsnit afslutningsvis 3.1 Hørsholm Skole Sidste års kvalitetsrapport, herunder skolens udviklings- og handleplan: Hørsholm Skole har ikke skelnet mellem mål affødt af kvalitetsrapporten og egne mål. Skolen har arbejdet systematisk og målrettet med de områder, som er omtalt i sidste års handleplan: Klasseledelse Inklusion og forebyggende arbejde Innovation Faglig læsning Den internationale dimension Sundhed Trivsel bl.a. via vores elevmæglere Udearaler Indskolingsområdet 9.klassehus SFO NYT: Mediestrategien NYT: Inklusionsstrategien NYT: Fremtidens skole Kommunalt besluttede indsatsområder: Opnormering af teknisk personale på skolerne Opnormeringen af teknisk personale på skolerne er løst ved, at May Kamil er blevet ansat fuldtids i DOS til at løse it-problemerne på skolen. To ekstra ugentlige lektioner i engelsk og opprioritering af lejrskoler Eleverne i 1. og 2. klasse har fået en ugentlig lektion i engelsk. 12

13 Som noget nyt er der hyttetur i 4. klasse. Udbygning af trådløst netværk på skoler Er foregået henover sommeren 2013 og ser ud til at fungere tilfredsstillende. Aktive og grønne skolegårde På baggrund af inddragelse af elever, skolebestyrelser og medarbejdere i foråret 2013 er der for Hørsholm Skole udarbejdet en helhedsplan for fornyelse af skolegårdene. Arbejdet forventes igangsat efterår Øget trivsel Der arbejdes med trivslen i det daglige arbejde. Derfor er arbejdet med den røde tråd, klasseledelse og de fysiske rammer den væsentligste del af trivselsarbejdet. Skolen vil fortsætte med en positiv og proaktiv personalepolitik, der involverer medarbejderne i skolens udvikling. Der er blevet givet en smiley for arbejdsmiljø, og der følges kontant op på den kommende APV-undersøgelse. Man ser frem til, at der af de tilbageførte lock-outmidler prioriteres midler til ændring af de fysiske rammer for både elever og medarbejdere. Innovation nye veje En række lærere bliver efteruddannet, og skolen har indledt et tæt samarbejde med Young Enterprise, der dels kommer på skolen for at sætte alle medarbejdere på sporet og dels deltager i skolens store innovationsuge i uge 43 (2013). Desuden er innovation en nødvendig forudsætning i hele det forberedende arbejde med Fremtidens Skole. 3.2 Rungsted Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten: Større inddragelse af eleverne i forhold til egne læringsmål og egen evaluering. Klasselærerrollen redefineres. 6. klassetrin bliver et pilotprojekt for kontaktlærerordningen. To kontaktlærere har dialogen og kontakten til halvdelen af klassens børn og deres forældre. Skolens egne mål: At motivere og engagere eleverne i udskolingen. Eleverne kan fra begyndelsen af 7.klasse vælge blandt 3 linjer i udskolingen. Linjerne organiseres således, at eleverne én dag om ugen arbejder på deres linjehold, hvor der er et særligt fokus. Resten af tiden arbejder de i deres stamklasser. Kommunalt besluttede indsatsområder: Opnormering af teknisk personale på skolerne Opnormeringen af teknisk personale på skolerne er løst ved, at May Kamil er blevet ansat fuldtids i DOS til at løse it-problemerne på skolen. 13

14 To ekstra ugentlige lektioner i engelsk og opprioritering af lejrskoler Der tildeles 1 lektion engelsk i 1. og 2. klasse fra august I udskolingen er der igen lagt ressourcer til en tur med 1 overnatning. Udbygning af trådløst netværk på skoler Udbygningen er gennemført hen over sommeren Aktive og grønne skolegårde På baggrund af inddragelse af elever, skolebestyrelser og medarbejdere i foråret 2013 er der for Rungsted Skole udarbejdet en helhedsplan for fornyelse af skolegårdene. Arbejdet forventes igangsat efterår Øget trivsel Der arbejdes med at øge trivslen gennem anerkendelse, videndeling, medinddragelse og kapacitetsopbygning Innovation nye veje Deltagelse i det nationale netværk om Digital forandringsledelse, hvis formål er at fremme IT i undervisningen. I løbet af foråret 2013 udvælges et projekt, som beskrives og planlægges i efteråret 2013 og udføres i I løbet af 2013 etableres et LEGO-Education-Center. Der udarbejdes en plan for, hvordan elevernes kreative og innovative kompetencer sættes i spil. Videreudvikling af holddeling med fokus på undervisningsdifferentiering Læsebånd i indskolingen for at styrke læsningen hos alle børn Etablering af læseværksted i alle afdelinger min. 1 gang om ugen 3.3 Usserød Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten: Opnå større medinddragelse af eleverne gennem styrkelse af lærer-elevrelationen. For at støtte op om elevernes medinddragelse vil der i skoleåret 2013/2014 dels ske en udbyggelse af kontaktlærerordningen og dels vil der blive organiseret tre målsætningsdage til brug for elevsamtaler mellem kontaktlærer og elev. Redskabet VOKAL benyttes. Skolens egne mål: Inden for de kommende fire år vil skolen opnå bemærkelsesværdige faglige resultater, så den ligger signifikant bedre end de socioøkonomiske grundlag betinger, både i forhold til afgangsprøver og nationale test. Undervisningen skal i stigende grad differentieres med vægt på de enkelte elevers læringsmål. Herudover skal holddannelse udvides, og elevernes motivation skal styrkes ved at opleve større inddragelse i fastsættelse af læringsmål. 14

15 Kommunalt besluttede indsatsområder: Opnormering af teknisk personale på skolerne Opnormeringen af teknisk personale på skolerne er løst ved, at May Kamil er blevet ansat fuldtids i DOS til at løse it-problemerne på skolen. To ekstra ugentlige lektioner i engelsk og opprioritering af lejrskoler Eleverne i 1. og 2. klasse har fået en ugentlig lektion i engelsk. Udbygning af trådløst netværk på skoler Er igangsat og er pågående Aktive og grønne skolegårde Arbejdet med interessentinddragelse igangsættes i efteråret 2013, hvorefter der udarbejdes en helhedsplan og udbudsmateriale. Det faktiske arbejde forventes igangsat medio Øget trivsel Skolen har arbejdet med at øge trivslen bl.a. ved at ændre på mødestruktur og gøre målene for skolens arbejde mere overskuelige. Innovation nye veje Skolen har gået nye veje f.eks. ved indførelsen af det nye elevplansværktøj VOKAL, der også kan anvendes til skole-hjemsamarbejdet og til lærernes løbende evaluering af eleverne. Videreudvikling af holddannelse med fokus på undervisningsdifferentiering. Der er mere fokus på årgangen og mindre fokus på klassen. Flere årgange har eksperimenteret med at uddele klasselærerfunktionen til flere/alle lærere i årgangsteamet og denne udvikling støttes. Ønsket om at få større indflydelse på placering af holddannelsestimer er blevet efterkommet. På den måde bliver anvendelsen mere fleksibel. Undervisningsdifferentieringen skal udvikles ved at sætte læringsmål for den enkelte elev og tænke undervisningen ud fra tre niveauer. Der skal tænkes mere bevægelse ind i undervisningen Alle teams skal i forbindelse med årsplanen medtænke bevægelse i undervisningen. Lærerne kan fortsat få kvalificeret hjælp og sparring af skolens bevægelsesvejleder. 15

16 3.4 Vallerødskolen Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 gav ikke anledning til indsatser. Skolens egne mål: Undervisningsdifferentiering Målet er at øge lærernes kompetencer i og viden om undervisningsdifferentiering, for herigennem at styrke undervisningsdifferentieringen i undervisningen. Ligeledes er det målet at styrke medarbejdernes beredskab til inklusion gennem øgede kompetencer indenfor undervisningsdifferentiering og læringsledelse. Holddannelse Forsøg med holddelingsuger blev gennemført og evalueret i skoleåret 2012/2013. Organiseringen tilgodeser i større omfang holddannelse end det er muligt i grundskemaet. Ønsket om at kunne differentiere på undervisningsformer- og metoder er også efterspurgt fra elevernes side. Kommunalt besluttede indsatsområder: Opnormering af teknisk personale på skolerne Opnormeringen af teknisk personale på skolerne er løst ved, at May Kamil er blevet ansat fuldtids i DOS til at løse it-problemerne på skolen. To ekstra ugentlige lektioner i engelsk og opprioritering af lejrskoler Eleverne i 1. og 2. klasse har fået en ugentlig lektion i engelsk. Der er vedtaget en opprioritering af lejrskoler, sådan at alle 8. klasser fremover kommer på en 5 dages lejrskole. Udbygning af trådløst netværk på skoler Udbygningen af det trådløse netværk styres fra ITA og er fysisk foretaget i sommeren Aktive og grønne skolegårde Arbejdet med interessentinddragelse igangsættes i efteråret 2013, hvorefter der udarbejdes helhedsplan og udbudsmateriale. Det faktiske arbejde forventes igangsat medio Der etableres en dysleksiklasse målrettet udskolingen (kun for Vallerød) Der er i august 2013 oprettet en læseklasse rettet mod elever fra 7. til 9. klasse på Vallerødskolen. Der er herefter en klasse for 4. til 6. klasse samt en fra 7. til 9. klasse. Klasserne har fungeret med denne opdeling fra skolestart Øget trivsel Der er i arbejdet med øget trivsel taget afsæt i APV en fra forrige år, hvor skolen scorede dårligere end tidligere. Der bliver og vil blive arbejdet med kollegial støtte og omsorg, bedre information og planlægning af arbejdet samt håndteringen af pres/stress. 16

17 Innovation nye veje Innovation bruges i forhold til at sikre det bedst mulige skole-hjem samarbejde efter besparelserne. Desuden har skolens SFO gennemgået det første forløb for en Natur- og bevægelses SFO i Danmark i samarbejde med DGI og Skovskolen, hvilket har medført at praksis omkring udeaktiviteter er nytænkt. Læringsmiljøet Der arbejdes med at styrke medarbejdernes kompetencer for derigennem at skabe inkluderende læringsmiljøer. 17

18 4 RAMMEBETINGELSER Dette kapitel omfatter opgørelser over rammebetingelserne for skolerne og skolevæsenet samlet. Til forskel fra tidligere rapporter er tabeller og tal taget med i rapporten og ikke som bilag. 4.1 Klassetrin, spor og elever Tabel 1 viser, hvordan Hørsholm Kommunes almenklasseelever er fordelt på fire folkeskoler, som har to til fire spor alt efter skole og klassetrin. I 2010/2011 var der i alt 118 klasser, i 2011/ klasser, mens der i 2012/2013 var 118 klasser 2. Tabel 1. Klassetrin og antal spor pr. klassetrin for almenklasser Antal spor pr. klassetrin Alle 2012/2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Kilde: Intern normeringsberegning pr Som det fremgår af tabel 2 var der i skoleåret 2012/ elever, hvoraf de 60 var specialklasseelever i skolernes interne tilbud. Det er en stigning på 7 specialklasseelever i forhold til året før, hvor der var 53. Bevægelsen i antal klasser beskrevet ovenfor går igen i antal elever henover de tre skoleår, hvor 2010/2011 ligger tættere på 2012/2013 og 2011/2012 ligger under. Andelen af specialelever er steget gennem alle tre år. 2 Kilde: Normeringsberegningerne for de pågældende skoleår 18

19 Tabel 2. Antal elever i klasse og antal specialklasseelever herudover Antal elever Årstal Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Antal elever i alt O.-10. klasse 2010/ / / Herudover antal specialelever i interne tilbud 2010/ / / Kilde: Intern normeringsberegning pr samt normeringsberegningerne for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 Tabel 3 viser klassekvotienterne for klasse i almenklasserne. I de sidste tre skoleår ligger klassekvotienten ret stabilt på omkring 22 elever. Det er lidt højere end landsgennemsnittet, der ligger på 21,1 3. Det fremgår af tabellen, at der er mindre forskelle de fire skoler imellem. Tabel 3. Gennemsnitlig klassekvotient for klasse på almenområdet Elever pr. almenklasse Årstal Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Antal elever pr. almenklasse kl. (klassekvotient) 2010/ ,47 23, ,45 22, / ,43 22,25 22,4 21,79 23, / ,4 21,94 22,9 21,97 22,89 Kilde: Intern normeringsberegning pr samt normeringsberegningerne for skoleårene 2010/2011 og 2011/ SFO I aldersgruppen klasse går langt den overvejende del af eleverne i SFO, mens gruppen af elever fra klasse, der går i SFO 2, er noget mindre. Det hænger dels sammen med, at børnene begynder at gå til sports- og fritidsaktiviteter, og at leg/samvær med kammerater i hjemmene er stigende i denne aldersgruppe, dels at der er andre klubtilbud i kommunen end skolernes SFO 2. Nær Vallerødskolen er Ådalsparkens Fritidscenter med klubtilbud til elever fra 4. klasse og tilsvarende ligger fritids- og ungdomsklubben Stampen tæt på Usserød Skole, hvorfor nævnte skoler har få eller ingen børn i SFO 2. Børn kan begynde i Stampen og Ådalsparkens Fritidscenter fra 2. klasse, hvorfor både Vallerødskolens og Usserød Skoles andel af SFO 1 børn også er lavere end på Rungsted og Hørsholm Skole. Der er ny organisering af Stampen pr. 1. august Seneste tal fra Undervisningsministeriet for 2011: snotat%202011_12.ashx 19

20 Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning med SFO-tallene fra 2011/2012, da de er opgjort forskelligt, men det kan forsigtigt antydes, at der ikke er den store forskel i antallet af elever, der vælger at gå i SFO 1 eller SFO 2. Tabel 4. Andel elever i SFO Andel af elever i SFO Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Antal børn i klasse Antal børn i SFO Procentandel 78% 92% 98% 73% 59% Antal børn i klasse Antal børn i SFO 2 (Klub) Procentandel 21% 52% 75% 0% 20% Kilde: totale antal børn er fra normeringsberegning pr samt intern opgørelse på antal SFObørn pr Fravær Tendensen med faldende fravær på skolerne ses også i dette skoleår. Overordnet er der sket et lille fald i fravær fra 6 til 5,33%. Den har tidligere år ligget på over 10%. Det fremgik af sidste års handlingsplan, at nedbringelse af fravær var et centralt mål for Vallerødskolen, og opgørelsen for 2012/2013 viser da også, at der er sket et markant fald i det samlede fravær fra 7% til 4,6%. Tabel 5. Elevfravær Elevfravær i % Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Fravær i alt 2011/ , /2013 5,33 5,8 6,2 4,7 4,6 Heraf sygdom 2011/2012 3, ,1 5,5 2012/2013 3,1 2,9 4,2 3,1 2,2 Kilde: interne opgørelser for perioderne og

21 Figur 1. Elevfravær Elevfravær i alt ,8 5,33 6,2 5,1 4,7 4,6 7 % / / Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød 4.4 Lærerstillinger og undervisning Der er i gennemsnit 13 elever pr. normeret lærerstilling, hvilket fremgår af tabel 6. Til sammenligning er folkeskolens landsgennemsnit 11,2 4. Tabel 6. Elever pr. normeret lærerstilling (normalundervisning) Elever pr. normeret lærerstilling Alle 2011/2012 Alle 2012/2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Antal omregnede fuldtidslærerstillinger inkl. ledelsestid 207,17 207,09 56,25 36,12 50,42 64,3 Antal elever eksl. specialklasser pr. omregnede fuldtidslærerst. inkl. ledelsestid 12,45 12,76 12,87 12,68 12,63 12,81 Kilde: Interne normeringsberegninger for de pågældende år 4 seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet er for skoleåret 2009/2010: 21

22 Tabel 7 viser planlagte undervisningstimer, mens tabel 8 viser gennemførte timer i procent. Ligesom i skoleåret 2011/2012 er procenten af gennemførte timer meget høj, 98,98%. Lockouten i foråret 2013 er ikke medregnet i disse tal. Tabel 7. Planlagte undervisningstimer pr. klasse Planlagte undervisningstimer pr. klasse Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Kilde: intern opgørelse. I alt Tabel 8. Gennemførte timer Gennemførte timer Gennemførsel af planlagte Alle 2011/2012 Alle 2012/2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød timer pr skole 99,12 98,98 98,7 99,48% 98,93% 98,8%* *for Vallerød gælder det for klasse Kilde: intern opgørelse Som det fremgår af tabel 9, er der et mindre fald fra 90,36% til 89,5% i den samlede andel af undervisningen, der gennemføres af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Faldet er tydeligst i indskolingen, mens der er et meget lille fald i udskolingen og en stigning på mellemtrinnet. Tabel 9. Omfang af undervisning, der gennemføres af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer Andel i % Alle 2011/2012 Alle 2012/2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Samlet andel 90,36 89,5 93,77 90,86 80,14 93,21 -indskoling 81,91 78, ,36 73,9 -mellemtrin 83,85 87,39 92,3 89,71 88,64 78,9 -udskoling 96,43 93, ,43 93,39 Kilde: intern opgørelse 22

23 Andelen er lærernes arbejdstid i Hørsholm kommune er på 40,2%, hvilket er højere end gennemsnittet på 39,6% 5. Hørsholms kommunes kvalitetsrapport har ikke tidligere medtaget privatskolefrekvensen, da det ikke er noget krav i bekendtgørelsen. Men der har været et politisk ønske om at få belyst, hvor stor en andel af kommunens distriktselever, der tilgår de private skoler. For at få et overblik over udviklingen er der medtaget tal tilbage fra skoleåret 2010/2011. Tabel 10 viser således, at privatskolefrekvensen i Hørsholm Kommune de seneste tre skoleår ligger ret stabilt på omkring 27%. Tabel 10. Privatskolefrekvens Privatskolefrekvens i % Hørsholm Kommune 2010/ , / , / ,42 Kilde: interne opgørelser pr. 1.8 de pågældende skoleår. 4.5 Udgiftsniveau Udgifterne i dette afsnit er baseret på normeringsberegningen eller på regnskabsåret Tabel 11 viser nettoudgiften til undervisning i det samlede skolevæsen samt pr. elev. Dette er inklusiv 0. klasse, 10. klasse samt specialklasserne. Tabel 11. Udgift til undervisning i det samlede skolevæsen og pr. elev Udgifter - alle i 2012 gennemsnitlig udgift pr. elev Alle Samlede udgifter netto (inkl 0. kl., 10. kl. og spec. kl.) Gennemsnitlig udgift pr. elev Kilde: Normeringsberegning pr I 2012 udgjorde den samlede udgift pr. elev kr. I denne rapport er der, som beskrevet i metodeafsnittet til sidst, taget udgangspunkt i kommunens normeringsberegning. Sådan er tallene ikke opgjort tidligere, så der kan ikke sammenlignes direkte med de sidste års opgørelse. De er dog listet nedenfor, for at skabe et overblik over den udvikling, der har været. 5 Kilde: s. 7 6 frekvensen er udregnet pr på baggrund af udtræk i TEA. Det baserer sig på et samlet elevtal for Hørsholm Kommune på 2684, hvoraf 736 går på privatskole. 23

24 Tabel 11b. Oversigt over gennemsnitlige udgifter pr. elev Årstal Beløb i kr Som det fremgår af tabel 12, er der fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 sket en stigning i udgiften pr. elev til undervisningsmidler. Beløbet til IT og biblioteksmidlerne er det samme. Skolerne har øget udgifterne til undervisningsmidlerne, herunder IT. Tabel 12. Udgift til undervisningsmidler pr. elev klasse inkl. specialklasser Udgift til Alle Alle undervisningsmidler 2011/ /2013 Hørsholm RungstedUsserød Vallerød Nettoudgifter til undervisningsmidler IT og biblioteksmidler I alt Gennemsnitlig udgift pr. elev Kilde: intern opgørelse af udgifter divideret med elevtal fra normeringsberegningen Der sker en løbende udskiftning af skolernes pc ere. I skoleåret 2012/2013 var der 7,1 elever pr. pc under fem år med internetopkobling, mens der i 2011/2012 var der 5,68 elever. Der er altså sket en stigning i antal elever pr. pc i forhold til skoleåret før, hvilket fremgår af tabel 13. Tabel 13. IT-ressourcer. Antal elever pr. nyere computer Alle Alle IT-ressourcer 2011/ /2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Antal pc'ere under 5 år Antal elever pr. pc (under 5 år) med internetopkobling 5,68 7,01 6,41 5,80 6,85 8,96 Kilde: intern optælling juli 2012 og juli

25 I tabel 14 kan man se, i hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Efteruddannelse/kompetenceudvikling refererer her til midler brugt på kurser til lærere og ledelse. SFO indgår ikke. Heri er alene tænkt kursusafgifter, kørsel samt betaling af oplægsholdere. Tabel 14. Midler til kompetenceudvikling af lærere Efteruddannelse /kompetenceudvikling af lærere i kr Alle 2011/2012 Alle 2012/2013 Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød Uddannelse netto Forvaltningen fællesdel Sammenligning ikke mulig Sammenligning I alt ikke mulig Kilde: intern opgørelse, tal fra regnskabsåret

26 5 PÆDAGOGISKE PROCESSER Dette kapitel omfatter relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Inden for rammen af Kommunalbestyrelsens overordnede beslutninger har skolerne pædagogisk metodefrihed og arbejder dermed også forskelligt. 5.1 Evaluering af elevernes udbytte Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - heriblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Tendensen er, at skolerne i stigende grad anvender web-baserede evalueringsværktøjer. Fælles for skolerne er, at der laves en sprogscreening i børnehaveklassen, en læsetest i 3. klasse foruden anvendelsen af de obligatoriske nationale test. Desuden tester de fleste skoler årligt i dansk og matematik. 5.2 Elevernes inddragelse i undervisningen Et af skolepolitikkens mål er, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger omkring skole- og fritidsdel. Erfaringen viser, at jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægges der i arbejdet. På alle skoler arbejdes der for at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Det kan eksempelvis handle om indflydelse på arbejdsform og afleveringsproduktet. Undervisningsmiljøundersøgelsen i 2012 pegede på, at der her er et udviklingspotentiale og det bekræftes, at der fortsat kan udvikles på dette område. Som del af den demokratiske dannelse er der på kommunalt plan tilrettelagt et demokratiprojekt for 9. klasserne, der skal øge elevernes interesse for demokrati, styrke deres deltagelsesmuligheder og rette opmærksomheden mod demokrati på lokalplan. Projektet afsluttes med et demokratispil, Valget er dit, samt et dialogmøde mellem 9. klasserne og lokalpolitikere. 5.3 Skole-hjemsamarbejdet I skoleåret 2011/2012 blev skolehjem-samtaler halveret som konsekvens af de vedtagne besparelser i budgetaftalen Besparelsen betød, at skolerne reorganiserede skolehjemsamarbejdet. Allerede i skoleåret 2011/2012 betød besparelsen for nogle skoler, at lærere og pædagoger oplevede at være tidspressede i samarbejdet med forældrene, hvilket ikke var 26

27 et befordrende grundlag for en god dialog. Denne problematik er uændret i skoleåret 2012/2013. Problematikken er også italesat af enkelte skolebestyrelser. Med mindre tid til face-to-face møder kommer SkoleIntra fortsat til at spille en meget central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. En fælles tendens er, at kommunikationen mellem skole og hjem i højere grad er digital og sker via SkoleIntra og digitale elevplaner. Derudover er det fælles for skolerne, at både skolebestyrelse og kontaktforældre betragtes som vigtige medspillere i et velfungerende skole-hjemsamarbejde. 5.4 Beslutning om anvendelse af elevplaner Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvilket værktøj der anvendes til elevplanerne. Alle skoler har dog udarbejdet et digitalt koncept, der er knyttet til ForældreIntra. I relation til elevplanens indholdsmæssige del er der i højere grad end tidligere fokus på elevernes potentialer, ligesom den i højere grad har et fremadrettet perspektiv frem for blot en statusdel. Som konsekvens af budgetaftalen udarbejder skolerne én frem for to elevplaner årligt. 5.5 Holddannelse Alle fire skoler prioriterer holddeling som metode til at differentiere undervisningen i det omfang, det er muligt, og der eksperimenteres med niveaudeling og kønsopdelt undervisning. Nogle skoler har valgt at prioritere holdtimer i indskolingen for at fastholde den indskolingsordning, som ikke længere eksisterer, jf. politisk beslutning herom. Holddeling er en udvikling, der ønskes fastholdt, idet holdtimer er et vigtigt værktøj i relation til at møde den enkelte elev med passende krav og udfordringer. I forhold til inklusion er holddeling central i forhold til at eleven oplever at være en værdifuld deltager i det faglige og sociale fællesskab. 5.6 Den specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand organiseres i kompetencecentre (skolerne har forskellige betegnelser), som samler alle lærerkompetencer inden for det specialpædagogiske felt. Det kan handle om specialundervisning, Adfærd Kontakt og Trivsel (AKT), dansk som andetsprog, inklusionsindsatser mv. I tråd med tidligere er der særligt to tendenser, der gør sig gældende i skolevæsnet: Prioritering af forebyggende indsatser Det er en generel tendens på alle fire skoler, at der i højere grad end tidligere lægges vægt på det forebyggende arbejde. 27

28 Udfordringen her er at finde den rigtige balance mellem det foregribende og det indgribende, da der opleves et stort pres på skolernes ressourcer. På både Rungsted Skole og Hørsholm Skole har der herudover været et større fokus på læseudviklingen i indskolingen. Skabe et inkluderende læringsmiljø. En større del af den specialpædagogiske bistand er foregået som støtte i normalundervisningen. Der arbejdes med ikke kun at have fokus på enkelte elever men på hele årgange. På den måde fokuseres der på at eleverne støttes i en udvikling, hvor flest mulige bevarer tilhørsforholdet til egen klasse og oplever en helhed mellem specialundervisning og normalundervisning. Undervisningsdifferentiering er et centralt redskab, som alle fire skoler arbejder med. I Center for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune arbejdes der med en række initiativer, der skal bidrage til at kvalificere den specialpædagogiske indsats: Fælles inklusionsstrategi Der er i løbet af skoleåret 2012/2013 blevet arbejdet på en fælles inklusionsstrategi, som gælder for hele 0-18 års området. Strategien blev vedtaget sommeren Den er blevet til i et bredt samarbejde mellem kommunen og ledere af dagtilbud og skoler og løber fra 2013 til Der er allerede igangsat initiativer på skoleområdet, såsom kompetenceudvikling af lærerne. Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra dagtilbud til skole. Hørsholm Kommunes fælles overgangsmodel skaber rammerne for et tættere samarbejde mellem børnehave og skole/fritidsordning. Med det fælles pædagogiske grundlag i Fri for Mobberi går den samme metode igen i alle børnehaver, fritidsordninger og skoler. Der er fokus på videndeling mellem professionelle og videndeling om det enkelte barn. Et konkret redskab er brug af overgangsobjekter, som f.eks Her er jeg portrætter og Bamseven fra Fri for Mobberi. 98 af kommunens folkeskoleelever modtager specialundervisning over 12 lektioner. Pr er kommunens faktiske elevtal undtaget privatskoleelever på Det betyder, at Hørsholm 7 Det er vigtigt at pointere, at disse tal ikke kan direkte sammenlignes med elevtallene i kapitel 3. Forskellen er at tallene i kapitel 3 bygger på normeringsberegningen pr , mens disse tal er faktuelle tal trukket Det er nødvendigt at gøre det sådan, for at få udgiftsberegningerne til at hænge sammen med elevtallet i kapitel 3, og her i kapitel 6 om den specialpædagogiske bistand er det nødvendigt at trække de faktuelle tal, der er til rådighed. 28

29 Kommune har en segregeringsprocent 3,69%, hvilket ligger under regeringens målsætning om en segregeringsprocent på højst 4%. Tabel 15. Antal elever i specialundervisningen i egen og i fremmed kommune Hørsholm Kommune Andre kommuner i eget netværk Andre netværk Antal elever i specialundervisningen Total - i enkeltintegrerede med mere end 12 lektioners støtte i specialklasser/ -rækker/ gruppeordninger i specialskoler Total Kilde: intern opgørelse pr for skoleåret 2012/2013 Omfanget af undervisning af børn med særlige behov der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller lignende fremgår af tabellen nedenfor. Det er dog relevant at påpege, at kvalitetsrapportens indholdskrav her ikke er tidssvarende. Det der tidligere kaldtes specialundervisning forventes nu afløst af forebyggende indsatser i normalundervisningen. Det betyder, at det kan være svært at opgive et korrekt tal, hvilket skal høre med i overvejelserne, når man læser tabellens opgørelse. Tabel 16. Omfang af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence Omfang i % Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød 2012/ ,35 97, / ,5 82, ,5 Kilde: interne opgørelser 5.7 Undervisning i dansk som andetsprog Der er generelt få elever med dansk som andetsprog i Hørsholm Kommune, hvilket betyder, at området har en relativt lav grad af synlighed og fokus. Undervisningen foregår dels som støtte i klassen og dels som supplerende undervisning efter skoletid. Gennem flere år har en tværfaglig gruppe dannet grundlag for videndeling og inspiration skolerne på tværs. Det er et arbejde, der er meget stor tilfredshed med. På Vallerødskolen har den obligatoriske sprogscreening af 0. årgang bevirket et særligt tidligt fokus på årgangens tosprogede elever, der har haft behov for støtte til begrebslæring og sprogforståelse. På Usserød Skole er der initiativer som kulturelle ture til København og hjemmebesøg, som opleves som succesfulde. 29

30 Der bliver således taget hånd om elever med dansk som andetsprog på alle fire skoler. Det skal dog bemærkes, at erfaringen viser, at det ofte er svært for nogle af disse børn at nå det samme faglige niveau, som klassekammeraterne på trods af støtte. Tabel 17. Omfang af undervisningen i dansk som andet sprog bliver varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence Omfang i % Alle Hørsholm Rungsted Usserød Vallerød 2012/ / Kilde: Interne opgørelser 30

31 6 RESULTATER I dette kapitel fremlægges resultater af tests og karakterer fra 9. og 10. klasse afgangsprøve samt fra 3. klassernes læseprøve. Når der her måles på faglighed, er det værd at bemærke, at det er et snævert faglighedsbegreb. Eksempelvis indfanger afgangsprøverne ikke elevernes ITfærdigheder, udbyttet af tværfaglige projekter eller elevernes evne til at indgå i demokratiske processer. Blot for at nævne et par eksempler. Desuden skal det nævnes, at skolernes elevsammensætning varierer fra skole til skole og fra år til år, hvilket afspejles i testresultater og karakterer klasses afgangsprøve Afgangsprøverne viser igen i år et meget højt niveau i 9. klasse. Det samlede gennemsnit i de obligatoriske fag er 8,04, hvilket er højere end sidste års 7,68, som også har været højere end tidligere år, se tabellen nedenfor der opsummerer skolevæsnets gennemsnit de sidste fem år. Den stigende tendens er altså fortsat i 2012/2013 og dette til trods for den lockout, der fandt sted i foråret Det skal nævnes, at det muligvis er en tendens på landsplan, at eleverne trods konflikten på lærerområdet har klaret sig bedre end normalt ved prøverne. Tabel klasses afgangsprøve 2012/2013 obligatoriske fag Skolevæsnet Hørsholm skole Usserød skole Rungsted skole Vallerød skole Obligatoriske fag Dansk, skriftlig 7,87 8,18 7,38 8,71 7,22 Dansk, mundtlig 8,38 8,15 8,03 8,96 8,38 Dansk, læsning 8,23 8,62 8,02 9,09 7,17 Dansk, retskrivning 8,42 8,16 8,66 9,32 7,54 Dansk, orden - - 7,54 Engelsk, mundtlig 8,41 9,17 8,53 9,57 9,95 Matematik, færdigheder 8,48 9,18 7,72 8,17 8,83 Matematik, problemløsning 7,56 8,01 6,26 7,65 8,33 Fysik/kemi, mundtlig 7 8,09 5,63 7,6 6,51 Gennemsnit obl. fag (orden ikke medregnet) 8,04 8,44 7,53 8,63 7,99 Kilde: skolernes egne opgørelser 31

32 Tabel klasses afgangsprøve 2012/2013 udtræksfag Hørsholm Usserød skole skole Rungsted skole Vallerød skole Udtræksfag Samfundsfag, mundtlig - 6,48 8,4 9,23 Samfundsfag, skriftlig Engelsk, skriftlig 10,09 9,05 - Tysk, mundtlig - - 6,45 Tysk, skriftlig 7,13-7,82 - Fransk, mundtlig Fransk, skriftlig 5,8-9,75 - Biologi, skriftlig, 8,5 8,67 8,7 7,77 Geografi, skriftlig 8,05 7,48 8,48 9,05 Kristendom, mundtlig 8,78 7,04 7,57 Historie, mundtlig 10,3-8 7,9 Matematik, mundtlig 8,14 4,96 - Obligatorisk projektopgave 9,04 7,72 10,55 8,61 Kilde: skolernes egne opgørelser Tabel 20. Gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve Hørsholm Usserød Rungsted Vallerød Skolevæsnet skole skole skole skole ,04 8,44 7,53 8,63 7, ,68 8,43 6,32 8,52 7, ,56 7,9 6,89 8,05 7, ,66 7,27 7,42 8,51 7, ,6 7,62 6,66 7,94 8,2 Kilde: skolernes egne opgørelser 32

33 klasses afgangsprøve I Hørsholm Kommune har der i skoleåret 2012/2013 været to 10. klasser. Resultaterne afspejler elevernes forudsætninger. Med et så lille tilbud som kommunen har i 10. klasse, er det svært at sammenligne mellem årene. Det vil være den aktuelle elevgruppes forudsætninger og sammensætning, der afgør resultatet. Det skal pointeres, at et vigtigere mål for 10. klasse er, at eleverne bliver afklarede og vejledt i forhold til deres videre uddannelse frem for afgangsprøvens karakterer. Tabel klasses afgangsprøve forår 2013 Maj/juni Maj/juni Maj/juni Maj/juni 10. klasses afgangsprøve Dansk, skriftlig fremstilling 6,96 6,22 5,77 5,97 Dansk, mundtlig 8,13 7,19 6,48 7,19 Matematik, skriftlig 6,23 3,48 6,48 4,34 Matematik, mundtlig 6,68 5,06 5,72 4,45 Engelsk, mundtlig 7,58 5,86 6,84 6,65 Engelsk, skriftlig 5,81 7,88 6,49 5,58 Obl. selvvalgt opgave 6,25 6,17 6,31 5,97 Gennemsnit 6,81 5,98 6,3 5,74 Tilbudsfag Fysik/kemi, mundtlig 5,29 7,67 6 5,86 Tysk, mundtlig 3,56 7,33 6 4,7 Tysk, skriftlig 4,88 5,5 5 5,08 Fransk, mundtlig 9 Fransk, skriftlig 6,25 Gennemsnit 4,58 6,83 6,59 5,21 Kilde: Vallerødskolens opgørelse 6.3 Læsetest i 3. klasse I årets læsetest placerer 91% sig som gode læsere (kategori A eller B). Sidste år var det tal oppe på 94%, mens det forrige år i maj 2011 var på 91%. De sidste tre år ligger det altså stabilt over de 90%, hvilket må siges at være højt. For Rungsted Skole skal det bemærkes, at testresultaterne i 2013 ligger noget lavere end normalt, bl.a. fordi der i 3. klasserne er nogle tosprogede og nogle dyslektiske elever, som har deltaget på lige fod med de andre elever. I 2012 var andelen af gode læsere på Rungsted Skole således på 98% mens den i maj 2013 var 83%. 33