KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stevns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stevns Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stevns Kommune

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE...15 RESULTATER...17 TRIVSEL...40 INKLUSION...45 KVALITETSOPLYSNINGER

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten kan findes på kommunens hjemmeside: Ud over den kommunale kvalitetsrapport er der udarbejdet skolerapporter med de enkelte skolers resultater. Disse rapporter indgår i den enkelte skoles arbejde med udvikling af kvaliteten og opfyldelse af de nationale og kommunale målsætninger. Nærværende kvalitetsrapport er udarbejdet på baggrund af de seneste tilgængelige data i Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet december Derudover er der data fra kommunale testresultater m.v. indberettet til forvaltningen fra de enkelte skoler. Data er trukket af Rambøll og samlet i en fælles kommunal rapport. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapporten skal læses som en afrapportering og en samlet vurdering af Stevnsskolernes indfrielse af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer (RI er), samt en samlet vurdering af de kommunalt fastsatte resultatmål og RI er. Kvalitetsrapporten indeholder de i folkeskoleloven anførte obligatoriske indikatorer Kvalitetsrapporten har hovedfokus på resultater frem for på input og aktiviteter. Fokus rettes på elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Rapportens opbygning Kvalitetsrapportens konklusioner er placeret forrest i rapporten under den sammenfattende helhedsvurdering, hvor kommunens resultater kort kommenteres og efterfølgende følges op af Stevnsskolernes egne kommentarer og tiltag på baggrund af rapporten beskrives. Datadelen er bygget op med udgangspunkt i de nationale mål og Stevnsskolernes opfyldelse af de nationale målkrav, på baggrund af de nationale test. I forhold til elevresultater er også elevernes afgangskarakterer efter 9. klasse samt de kommunale testresultater i dansk og matematik på udvalgte årgange. Som noget nyt er det i år muligt at se udviklingen i de nationale test - dansk læsning for den enkelte klasse fra 2012/2013 til 2014/15, samt i matematik fra 2011/12 til 2014/2015. I kvalitetsrapporten fokuseres der dernæst på skolens trivsel i forhold til den nationale trivselsmåling og dernæst på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hvor stor andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Skolernes kompetencedækning beskrives i forhold til, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Under øvrige kvalitetsoplysninger er medtaget Stevnsskolernes test af elevernes kondition. Som afslutning på rapporten er medtaget skolebestyrelsernes udtalelser. 3

5 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET I skoleåret 2014/15 tilbydes undervisning fra klassetrin organiseret i 3 folkeskoler: Hotherskolen: klasse, specialklasserække og taleklasse Store Heddinge Skole: klasse og specialklasserække Strøbyskolen: klasse, specialklasser (Regnbuen) og autistklasse samt 3 specialskoletilbud: Magnoliegården (skole i tilknytning til døgnbehandlingstilbud) Stevns Dagskole (Stevns Dagskole hører organisatorisk til Ungdomsskolen). Ungdomsdagskolen (heltidsundervisning under Ungdomsskolen) 10. klassesundervisningen varetages af Køge Kommune. Politiske visioner for skolevæsnet I Stevns Kommunes samlede skolepolitik er visionen for skolernes udvikling og retning de kommende år: Forældrene på Stevns skal vælge Stevnsskolerne som første skridt på vejen i børnenes uddannelse. Forældrene skal have tillid til, at børnene lærer det, de kan og skal, mens de trives i et forpligtende fællesskab, som tager afsæt i den enkelte skoles særegne profil og lokalområdets styrker. Stevnsskolerne sætter den enkelte elev og fællesskabet i centrum. Stevnsskolerne er for alle - og det er ikke kun noget, vi siger. Det er et udgangspunkt, som skolerne hver eneste dag efterlever. I det brede fællesskab tror vi i Stevns Kommune på dannelsen af det hele menneske og på, at vi udvikler os i mødet med andre mennesker. Vi tror på mangfoldighed og på, at den enkeltes særlige kompetencer er væsentlige for det stærke fællesskab. I Stevns Kommune er visionen tydelig: "Alle børn og unge udvikler sig til den bedst mulige udgave af sig selv" Dagligt pejler vi efter visionen og trækker i fællesskab på skolepolitikkens seks hovedtemaer, som er kendetegnende for vores arbejde med at nå den fælles vision: Stevnsskolerne samarbejder Stevnsskolerne - et fællesskab lokalt Stevnsskolerne motiverer til læring Stevnsskolerne er fagligt ambitiøse Stevnsskolerne styrker elevernes trivsel Stevnsskolerne i verden 4

6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kommunen samlet Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er de nationale mål som sætter retningen for udviklingen af folkeskolen og målene for elevernes faglighed og trivsel. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Dette betyder i praksis, at der måles på elevernes resultater i de nationale test. Målet er, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år samt, at elevernes trivsel skal øges, vurderet med baggrund i den nationale trivselsmåling. Generelt set ligger eleverne på Stevnsskolerne på det niveau, der er forventeligt, når de forlader 9. klasse. I forhold til de nationale mål opnår Stevnsskolernes elever ikke målet om, at mindst 80 % skal være gode til læsning og matematik, hvilket også er tilfældet på landsplan. Matematik Der ses særlige gode resultater på Stevnsskolerne i udviklingen af matematik kundskaberne fra årgang i forhold landsgennemsnittet. Den positive udvikling i progressionen ses i udviklingen af andelen af de allerdygtigste elever i matematikudviklingen, mens andelen af elever med dårlige resultater ikke nedbringes i matematik fra klasse. Stevnsskolerne opfylder samlet de kommunale mål for matematik, men der er stor forskel på skolerne på i forhold til antal elever med usikkert standpunkt og elever med fremragende standpunkt. Dansk Udviklingen af resultaterne i læsning er svingende fra årgang til årgang, og det ses desværre at antallet af elever med gode resultater i dansk fra klasse (80 % skal være gode i læsning) er faldende på kommunalt niveau. På mellemtrinnet, fra klasse, ses dog en stigning i antallet af elever med gode resultater i læsning. Det er meget positivt, at kunne konstatere at andelen af de allerdygtigste elever i læsning er steget på 4. klassetrin, 6. klassetrin og 8. klasetrin og andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet på alle årgangene. I de kommunale læsetest er der stor forskel på resultaterne fra skole til skole og fra årgang til årgang og de kommunale mål om at 90 % af eleverne skal være hurtige og sikre læsere er ikke opfyldt endnu. I løbet af efteråret 2015 blev matematik og læsetest gennemgået og revurderet af læsevejlederne fra de tre skoler og enkelte ændringer i procedurerne for testene er foretaget. Stevnsskolerne ligger forventningsmæssigt under landsgennemsnittet i afgangskaraktererne i dansk og matematik, og drengene får højere karakterer i matematik, mens pigerne får højere karakterer dansk. Den socioøkonomiske reference viser dog at Strøbyskolen ligger over referencen, Store Heddinge Skole meget tæt på referencen og Hotherskolen tæt på referencen. Det skal samtidig nævnes at der ikke er statistisk signifikans i opgørelserne. Det betyder, at afvigelserne er meget små, og at skolerne som nævnt præsterer på niveau med det forventede i forhold til socioøkonomien. 5

7 Overgang til ungdomsuddannelse Andelen af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter de har forladt 9. klasse i 2013, og igen 15. måneder efter de forladt 9. klasse ligger lidt under landsgennemsnittet. Derimod ligger antallet der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter de har forladt 9 klasse i 2013 under landsgennemsnittet. Målet er at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Udviklingen for ungdomsgruppen i Stevns Kommune i forhold til 95 % målsætningen er dog meget positiv i forhold til sammenlignelige kommuner. Fra ses en stigning på 8,1 pct. point af eleverne der fuldfører en ungdomsuddannelse. På landsplan er stigningen på 5,9 pct. point, mens den i de øvrige kommuner i UUV Køge Bugts område ligger mellem 5 7 pct. point. Kompetencedækning På nuværende tidspunkt ligger Stevns kommune under landsgennemsnittet i forhold til hvor mange undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle fag har fuld kompetencedækning i Opgørelsen for 2014/2015 er dog præget af forskellige opgørelsesmetoder på skolerne, hvilket giver et unøjagtigt resultat. Store Heddinge Skole har opgjort kompetencedækningen udelukkende ud fra deltagelse i kompetencegivende kurser, mens de andre skoler har vurderet ud fra lærernes realkompetencer. I 2015 er 8 lærere påbegyndt uddannelse i undervisningsfaget Natur og Teknik, og 3 lærere er påbegyndt undervisningsfag i biologi. Ud over disse uddannelsesfag er der igangsat lektionsstudier rettet mod alle naturfagsundervisere. Anden kompetenceudvikling I skoleåret 2015 har der været gennemført fælles uddannelsesdag med det formål at understøtte lærernes arbejde med målstyret undervisning og uddannelsesdagen har været fulgt op med fælles arbejdsdage om Fælles Mål på alle skolerne. For at understøtte folkeskolereformens krav om mere bevægelse har en større gruppe lærere fra alle skolerne deltaget i en pædagogisk bevægelsesdag arrangeret af Gerlev legepark. På alle skolerne er det pædagogiske værktøj Meebook introduceret til lærerne. Det er hensigten at værktøjet skal være at fælles redskab til bl.a. deling af undervisningsforløb m.m. For at understøtte både den pædagogiske læringsproces samt trivslen er den pædagogiske model Forventningsbaseret klasseledelse indført i indskolingen. Modellen vil blive anvendt som obligatorisk redskab på alle skoler. Inklusion I Stevns Kommune er 92 % af eleverne inkluderet i den almene undervisning. Målet var at andelen af elever i almindelig undervisning øges til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015, jf aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, Det kan konstateres, at inklusionsarbejdet ikke har været tilfredsstillinde helt overordnet set. Kommunen er specielt udfordret for så vidt angår elever med dybe sociale og følelsesmæssige problemer og elever med autisme eller ADHD. I 2015 har der været gennemført fælles inklusionsdag for alle lærere og pædagoger og der er igangsat aktions læringsforløb på Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen i samarbejde med PPR. Samtidig er der igangsat inklusionsvejlederuddannelser på de tre skoler. 6

8 Hotherskolen resultater og kommentarer hertil I resultaterne opgjort på baggrund af de nationale test præciseres det, at resultaterne ikke er vægtet i forhold til de socioøkonomiske forhold. Den baggrundsviden er vigtig inden man vurderer Hotherskolen i forhold til de nationale målsætninger. Endelig konkluderes det i samme afsnit, at når man korrigerer for netop de socioøkonomiske forhold er skolerne i Stevns Kommune på niveau med andre skoler med sammenlignelige skoler. I oversigterne over elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen er det vigtigt, at være vidende om, at elever fra HKLO (Hotherskolens ældste specialklasse) ikke indgår i tallene, hvis de går til afsluttende prøver på 9. årgang. Vi har altid elever fra HKLO som går til prøve i forskellige fag, hvilket vi motiverer eleverne til. Udviklingen i nationale test er gennemgående forløbet meget tilfredsstillende og flere steder har Hotherskolen en bedre udvikling end udviklingen på kommunalt niveau. Skolernes resultater i forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik 2014/2015 viser at, Hotherskolen opfylder den nationale målsætning i dansk 4. klasse, samt 8. klasse. Hotherskolen opfylder den nationale målsætning i faget dansk på 2. klasse, 4. klasse samt 8. klasse, men ikke for faget dansk på 6. klasse, når det gælder at mindske antallet af elever med dårlige resultater fra år til år. For faget matematik opfyldes det på 3. klassetrin. Vi er klar over, at det faglige niveau på 6. årgang, set i forhold til nationale tests, ikke er tilfredsstillende. Vi vil derfor rette fokus på, sammen med årgangens lærere, hvad der kan gøres for at understøtte elevernes faglige progression i specielt fagene dansk og matematik. I 2013/2014 havde skolen et helt unikt resultat, for andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover, i både dansk og matematik, hvor 100 % af eleverne fik 02 eller derover. Er resultat som i 2014/2015 faldt til 89 % for drengenes vedkommende og 85 % for pigernes vedkommende. Det kunne vel næsten kun gå tilbage om end ambitionen altid skal være, at stræbe efter målet på 100 %. I de kommunale læseresultater for 1. til 4. årgang samt matematikresultater for 6. årgang har Hotherskolen læseløft på 1. årgang, hvilket betyder, at eleverne bliver individuelt trænet i læsning af klassens faglærere samt læsevejledere. Det gør, at eleverne får træning og progression i læsningen i faget dansk. Mere specifik forklaring pr. årgang følger nedenfor. De kommunale læseresultater 1. årgang: Vi er 1,3 % fra målet omkring de hurtige og sikre læsere. Til gengæld har vi 0 % usikre læsere. Vi tilbyder stadig læseløft til de mest usikre læsere på 1. årgang, og resultatet tyder på, at vi har haft succes med at løfte gruppen. 2 årgang: Vi er 0,8 % fra målet i den hurtige og sikre læsegruppe, til trods for at der var (og er) en gruppe elever med særlige udfordringer omkring læsning og skrivning. Vi undersøger mistanke om dysleksi. Disse elever deltager pt. i VAKS. Der ud over er der elever med generelle indlæringsvanskeligheder og andre ikke-skolerelaterede udfordringer. 3. årgang: Vi er klar over, at der er en udfordring på denne årgang. Særligt er der en stor gruppe af usikre læsere. På testtidspunktet var der 3 dyslektikere på årgangen. På denne årgang er der en særlig stor gruppe af elever med mange udfordringer, som rækker langt ud over det faglige. Pt. er der tildelt årgangen VIS-timer. (2 lektioner pr. uge). De tidligere VAKS elever modtager særligt tilrettelagt undervisning. (1 lektion. pr. elev om ugen). Ressourcen er knap i forhold til indsats og antallet af elever på denne årgang. 7

9 4. årgang: Vi er her over målet i den hurtige og sikre gruppe. Der er dog to diagnosticerede dyslektikere på årgangen, som modtager særlig tilrettelagt undervisning med henblik på, at støtte deres brug af it-rygsæk samt læsetræning. Læsevejlederne har fokus på en drengegruppe på årgangen, som har vanskeligheder omkring læseforståelse. Hotherskolen har organiseret sig på den måde, at 1. lektion dagligt for samtlige klasser har et fordybelsesbånd af en varighed på 20 minutter. Fordybelsesbåndet er kædet sammen med enten faget dansk eller faget matematik, og det gør, at der trænes i faglige discipliner indenfor disse to fag. Fordybelsesbåndet bliver ikke finansieret af timetildelingen til de to fag, således at timetallet ville være mindre i de to fag. Det er Hotherskolens opfattelse, at fordybelsesbåndet eksempelvis understøtter, at eleverne lærer hurtigere at læse, samt fastholder læsetræning og gør eleverne til hurtigere læsere. Trivsel På baggrund af trivselsundersøgelsen vil der blive igangsat en række opfølgningsaktiviteter. Indskolingen vil fra årsskiftet arbejde med følgende: EMNE 1: Oplevelsen har i perioder været, at flere elever ikke har ønsket, at bruge toiletterne, da der lå papir på gulvet samt urin på toiletgulvene. Det har bevirket et fokus på området, og toiletterne er nu opdelt klassevis. Det har givet ejerskab for eleverne til konkrete toiletter. Det har allerede givet positive resultater og ordningen fortsætter. Lærerne/personalet oplever en uønsket adfærd fra nogle elever. Det er skub og voldsom adfærd til og fra pauserne. Verbale grovheder internt blandt eleverne samt overfor voksne. For meget larm og uhensigtsmæssigt løb og boldspil i både aulaområdet og glasgangen. Specielt er der for meget rod og uro i glasgangen. Endvidere oplever personalet stadig for lidt tid til samarbejde mellem lærerne og pædagogerne. EMNE 2: Fokus på den ønskelige adfærd og positivt på at fremhæve adfærden. Stoppe undervisningen lidt før tid i en periode, for at følge eleverne til garderobe og videre af sted. Efter frikvarter følges klasserne på skift til garderoben, og der bliver arrangeret skift af sko og jakker m.v. samt at overtøj m.m. placeres på de respektive garderober og plads i øvrigt. Fortsætte morgensamling på fredage kl Morgensamlingen styres på skift af lærerne og eleverne er til seancen er slut. Elever som forstyrrer undervisningen i klassen kommer på besøg i andre klasser. Der arbejdes med, når grænsen er nået. Yderligere konsekvenser er aftalt. Procedurer ophænges på opslagstavler samt udleveres til personale. Lærerne vil afholde pauser i aulaen. Aftalt møde i februar, hvor der igen skal samarbejdes mellem personalegrupperne. Endelig undersøges der forhold om mindre fysiske indretningsønsker. 8

10 Mellemtrinnet vil fra årsskiftet 2015/16 arbejde med følgende: Udeområderne på min skole Vi anerkender at elever også er introverte og/eller elever kan have brug for, at slappe af i mindre rum, der kan skabe en oplevelse/følelse af deres verden er overskuelig og rolig. Disse rum er både udenfor og indenfor på skolens område. Derfor vil vi arbejde for, at der bliver et bredere frikvarters tilbud til vores forskellige typer af elever. Derfor skal følgende i debat: Åbent på pædagogisk servicecenter i frikvartererne, åbent i Håndværk & Design i nogle frikvarterer, beplantning af noget grønt mindre bevoksning/skov som skal bruges af eleverne, undersøger muligheden for benyttelse af bevoksningen udenfor skolens matrikel. Undervisningslokalerne på min skole For at skabe et sundere arbejdsmiljø i klasselokalerne vil vi gerne have, at der bliver arbejdet på en forbedring af ventilationsforholdene samt mørklægningsmuligheder. I den høje bygning ønskes der stadig nye vinduer, som også kan åbnes og dermed sørge for luftcirkulation. Mørklægningen skal bruges i forhold til brugen af projektorerne. Toiletterne på min skole Vi anerkender, at et toiletbesøg skal være af hygiejnisk kvalitet for alle elever. Derfor vil der ske tiltag af de seks toiletter, som Mellemtrinnet er i besiddelse af. De opdeles i to drenge og to pige toiletter samt to som fælles toiletter. En del af forslagene fra Mellemtrinnet kommer til høring i skolens elevråd. Udskolingen Det er taget til efterretning, at nogle elever anfører, at lærerne ikke møder til tiden i klasselokalet. Derfor sættes der fokus på problemstillingen. Det kunne overvejes, at have forsøg med teaterringning. Det kunne tilstræbes, at der skemateknisk undervises i flere moduler fremfor enkelt lektioner, da den eksisterende ordning bevirker, at lærerne kan komme i sidste øjeblik. Kompetencedækning Hotherskolen tilstræber, at fagfordelingen i videst muligt omfang tager udgangspunkt i, at lærerne skal have faglig kompetence til de fag, hvori de underviser. I tre fag opnås 100 % og i andre fag mangler der måske flere lærere med de rigtige kompetencer. I fagene dansk og engelsk er vi dog over 90 %, hvilket må karakteriseres som ganske godt. For at opkvalificere de naturfaglige lærere til den samlede naturfagsprøve som implementeres i skoleåret 2016/17, ser vi frem til kompetenceløft i linjefaget biologi, via det kommende projekt "Naturligvis". Vi har pt. kun en dækning på 62% i biologi, og forventer herefter en stigning i den procentuelle dækning af faget biologi. Endelig kan der være forskellige pædagogiske overvejelser i forhold til årgangen eller den konkrete klasse. Det kan være et specifikt ønske om få lærerordning i den konkrete klasse eller andre forhold. 9

11 Store Heddinge Skoles resultater og kommentarer hertil På Store Heddinge skole er vi meget bevidste om, at vi har udfordringer med at nå de nationale måltal på flere klassetrin. Dog præsterer vi ud fra den socioøkonomiske reference som forventeligt. I rapporten om de Nationale måltal glæder vi os over, at der er små progressioner at spore på enkelte klassetrin. I de kommunale testresultater er vi tæt på at opnå landsgennemsnit resultater, hvilket vi ser på med stor tilfredshed. Helt overordnet er vores arbejde med de Nationale test præget af en del usikkerhed i forhold til hvor anvendelige og valide testresultaterne er. Vi har derfor helt naturligt sammenkædet disse resultater med resultaterne fra de kommunale testresultater. For at sikre en positiv udvikling i fremtidige resultater, har vi følgende handlinger: Vi er i en proces hvor vejlederne i dansk, matematik og naturfag, skal have en større og endnu mere koordineret rolle i den faglige udvikling både på elev og lærerside. Vi er i gang med at implementere læringsmålstyret undervisning og en tilhørende evalueringskultur, med fokus på at skabe synlig læring. Implementeringen skal blandt andet støttes af supervision fra ledelsen og fra faglige vejledere. På baggrund af trivselsundersøgelsen sætter vi fokus på social og faglig trivsel med det formål at forbedre læringsfundamentet. Dansk Vi er i gang med at uddanne to læsevejledere, som vi har manglet i en årrække. For den enkelte elev er der mulighed for deltagelse i læseløft, VAKS forløb, to-sprogs undervisning, modtage enkeltstøtte samt dysleksitest der kan udløse it-rygsæk. På udskolingsniveau er der iværksat studieteknikhold for elever der har svært ved at opnå 02 i dansk og matematik. Hensigten er, at øge elevernes chance for at bestå den afsluttende prøve. I indskolingen er den nye struktur med niveaudeling i dansk og matematik et tiltag, der skal styrke indlæringen og hæve niveauet. Vi har oprettet et hold for de elever der ruller ind fra børnehaverne, så de til en start får intensiv lyd og tal træning. Vi har også i forbindelse med vores nye struktur indført et læsebånd hver morgen. Dertil kommer en målrettet indsats omkring læsning og læseforståelse, hvor lærerne samarbejder tæt med læsevejlederne. På mellemtrinnet er der på 4. årgang igangsat kurser i flydende læsning, samt læseforståelseskurser for de mest udfordrede elever. Vi agter at fortsætte disse kurser på flere klassetrin. Vi igangsætter en indsats for 6. årgang for at sikre læseforståelse, og arbejder generelt med forståelsen hos vores elever. På 7. årgang har der været en målrettet indsats på baggrund af afholdte test. En indsats som omhandler forskellige læsestrategier, og som skal udbredes på hele skolen. Matematik Det positive resultat for matematik i 6.klasse afspejler den forudgående indsats, hvor mellemtrinet i samarbejde med matematikvejleder har sat øget fokus på de matematiske stofområder, som 3. klasse testen afslørede som værende problematiske. For at opretholde det positive resultat fortsættes arbejdet med dette fokus, og i forbindelse med læringsmålsorienteret undervisning evalueres eleverne oftere i stofområderne, og i forlængelse af dette planlægges strukturerede indsatser for enkelte elever og grupper. 10

12 Indskolingens matematikresultat afspejler en udfordrende årgang med adfærds- og læringsvanskeligheder. Disse adfærds- og læringsmæssige vanskeligheder er der blevet taget hånd om ved at efteruddanne lærerne i klasserumsledelse, og organisere indskolingen med mere fokus på den enkelte elevs læringsmæssige udvikling i de primære fag (Rullende skolestart). I udskolingen følger matematikvejleder den nysammensatte 7. årgang med supervision af matematiklærerne og samarbejde om testresultaterne. På Store Heddinge Skole er vi meget optagede af at forbedre afgangskaraktererne både for piger og drenge. Vi bevæger os lidt over og lidt under, hvad der kan forventes med vores socioøkonomiske faktorer. Det skal blive bedre. Følgende tiltag forventer vi, kan have en positiv effekt: Implementering af målstyret undervisning, evalueringskultur og derved synliggørelse af læring. Vi har særlige tiltag for udskolingselever, der er i risiko for ikke at bestå. Vi forsøger at opkvalificere lærere og elever i anvendelsen af elektroniske hjælpemidler Cd ord, OCR programmer, hjælpeapps mv. I forlængelse af dette er vi meget opmærksomme på elever, der har behov for at aflægge prøve på særlige vilkår. I den understøttende undervisning arbejder vi hen imod værkstedsundervisning samt en struktur for faglige træningsforløb. Vi har tidligere rangeret højt i andel af iværksættere. Der er en svag tendens til, at dette tal falder. Derfor arbejder vi på at skabe mere kontakt til erhvervslivet, blandt andet med støtte fra Stevns erhvervsråd. Til støtte i dette arbejde har vi introduceret materiale fra Fonden For Entreprenørskab. Både tiltaget omkring afsluttende prøver, og tiltag på entreprenørskab og innovation skal gerne støtte den positive udvikling i andelen af unge, som hurtigt er i gang med en ungdomsuddannelse, og hjælpe den sidste rest imod at fastholde en uddannelse efter 15 måneder. Trivsel På Store Heddinge skole har vi en stor gruppe elever som er udfordret kognitivt, emotionelt, socialt og sprogligt. Så det at gå i skole og indgå i et stort fællesskab, kan være meget svært. Vi har efter trivselsundersøgelsen i sommeren 2015 bedt alle afdelinger (indskoling, mellemtrinnet, udskolingen og SFO) om at analysere resultatet og udarbejde en handleplan på fokusområder, de fandt relevant. Elevrådet har været inddraget, og er kommet med deres bud på, hvordan vi kan forbedre trivslen hos vores elever. Vi har netop lige modtaget elevernes evaluering af skolereformen, og denne tages også med i arbejdet med elevernes trivsel. Efter at trivselsmålingen blev foretaget, har vi indført Rullende skolestart i Indskolingen. I forbindelse med dette har vi brudt alle klasser op og dannet nye med børn fra årgang. Det har vi gjort ud fra mange forskellige faglige og pædagogiske overvejelser og begrundelser. Vi ville ved at blande eleverne forsøge at skabe en kultur hvor det at tage 1) hensyn til andre, 2) se på sig selv og egne handlinger og 3) at indgå på en konstruktiv i det store fællesskab, er grundlaget for en bedre trivsel. Vi ville også arbejde på de voksnes tilgang og metoder, både i måden vi strukturer vores undervisning på og måden at være nærværende og rollemodel på. Vi startede skoleåret med et fælleskursus i den narrative og systemisk tilgang. Vi startede projektet i maj/juni 2015, med at definere hvad en god kammerat er. Vi arbejdede med giraf- og ulvesprog, og begrebet skoleven blev indført. 11

13 Da skoleår 15/16 startede, gik SFO pædagoger i understøttende undervisning i gang med at arbejde med Trivselsugler. Målet var at lære vores elever at sætte mål for deres egne sociale kompetencer evaluere på disse mål og sætte nye mål. Et andet fokuspunkt vi har, er at få skabt nogle traditioner både i indskolingen men også på hele skolen. Vi tror på, at vi derigennem kan skabe en samhørighed, som vil styrke det store fællesskab. I mellemtrinnet og udskolingen er resultaterne blevet forelagt både lærere og elevråd. Der er blevet nedsat arbejdsgrupper i begge afdelinger, som tager udgangspunkt i de seks kommunalt udvalgte punkter.en arbejdsgruppe, På mellemtrinnet er det foreløbig resulteret i en plan, hvor hver klasse tager de enkelte områder op i løbet af en periode, og arbejder med definitioner, så eleverne har fælles udgangspunkt. Der måles klassevis før og efter arbejdet med punktet, så der kan registreres om der sker bedring i forhold til første måling. Resultaterne fremkommer gennem hemmelig besvarelse, og det samlede resultat hænges synligt i klassen. I udskolingen har alle klasser arbejdet med spørgsmålene: Hvad giver en god dag: fagligt, socialt og fysisk?. Besvarelsen skal bruges i det videre arbejde. Der er indhentet materialer rettet imod trivsel fra DCUM Fri for mobberi, og der skal iværksættes sociale lege. Sidstnævnte er der på 8. årgang erfaring for, at eleverne er motiveret for, og synes er fordrende for fællesskabet. Planen er, at der skal laves en idébank med sociale lege. Mere generelt vil vores AKT vejleder iværksætte elevmægleruddannelse på mellemtrinnet, til senere gavn i overbygningen. Efter deltagelse i et større inklusionsprojekt er vi blevet opmærksomme på kvaliteten i undervisning på tværs af årgange. Det vil vi i næste skoleår sætte fokus på og iværksætte i større grad. Vi har allerede traditioner på Store Heddinge Skole. En del af disse afholdes isoleret i de enkelte afdelinger. Vi vil gerne arbejde på traditioner på tværs af skoleafdelingerne, som kan skabe kendskab og fællesskab fra små til store. Elevrådet Elevrådet har arbejdet med fire spørgsmål fra trivselsrapporten 1. Er du glad for din skole? 2. Møder dine lærere præcist til undervisningen? 3. Er undervisningen spændende? 4. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? De har til hvert spørgsmål kommet med deres bud på, hvordan vi skal arbejde hen imod en ny praksis. Disse ændringer/ønsker vil blive drøftet ude i de tre afdelinger blandt personalet. Strøbyskolens resultater og kommentarer hertil Samlet set har Strøbyskolen mange elever, der opnår gode resultater, både når vi sammenligner med resten af kommunen og hele landet. Vi har mange fagligt dygtige elever og vi ligger samtidig også højt med hensyn til elevernes trivsel. Ud fra de socioøkonomiske forhold ligger Strøbyskolen højere end forventet. I denne kvalitetsrapport er forskellige tabeller og grafer vedr. elevernes resultater. Dette giver et billede af, hvor vi som samlet skole placerer os. Der er dog selvfølgelig forskel på årgange fra år til år, og dette gør, at der ikke altid umiddelbart kan sammenlignes tal direkte. Elevernes faglige niveau Nationale test: Vi er endnu ikke helt i mål mht., at 80% af eleverne skal opnå resultatet "at være god" til læsning på 2.og 4.klassetrin, dog er målet opnået på 6.klassetrin. Efter en øget indsat omkring matematik og talforståelse opnår vi nu målet om, at 80 % af eleverne "er gode" i matematik - målt på 3. og 6. klassetrin. 12

14 Andelen af de allerdygtigste elever er steget både på 4. og 6. årgang i dansk og både på 3. og 6. årgang i matematik. Andelen af elever med "dårlige" resultater ikke faldet. Samlet set er andelen af elever med "dårlige" resultater forholdsvis lav på Strøbyskolen, det er derfor svært at reducere denne andel år for år. Tiltag Det kommunale testprogram følges og der arbejdes systematisk med elevernes testresultater. Testlærer, vejledere og faglærer anvender viden fra testresultaterne til generelt fokus på undervisningsdifferentiering i alle fag. Derudover har vi fortsat et øget fokus på matematik og talforståelse i 2.klasse for at mindske andelen af elever med dårlige resultater. Særlige tiltag omkring læsning er VAKS-kursus på 4.årgang. I udskolingen arbejdes med høj grad af holddeling i dansk og matematik. Der holddeles efter forskellige kriterier, såsom niveau, køn og interesser. Lærerne planlægger store dele af undervisningen sammen og underviser holdene på skift. Eleverne møder derved flere lærere i samme fag. Dette giver bl.a. en god variation i undervisningen. På alle klassetrin gælder, at der har været og er fortsat fokus på teamenes arbejde med faglig læsning, læsemåder og læsestrategier i samarbejde med læsevejledere og ledelse. Der udvikles på at arbejde med tydelige læringsmål i undervisningen. Dette er et fokusområde på Strøbyskolen i skoleåret 2015/16. gennem arbejde med målstyret undervisning og tegn på læring i 3 niveauer, har vi øget fokus på både elever, der får dårlige resultater og de allerdygtigste elever, for derved bedre at kunne følge den enkelte elev progression. Karakterer ved afsluttende prøver Der har der været en meget stor fremgang i elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen. Alle karakterer fra de afsluttende prøver i skoleåret 2014/15 er væsentlig højere end foregående år. I dansk af karaktererne steget med 0,5 og i matematik er vi helt oppe på en stigning på 1,5 karakter. Også de bundne prøvefag samlet set er steget med 0,7. Det er lykkes at løfte drengenes karakterer, i sær i matematik. Her har været en stigning på hele 2 karakterer. Elevernes trivsel Den nationale trivselsundersøgelse viser, at Strøbyskolens elever giver mere positive svar på alle spørgsmål i undersøgelsen i forhold til kommunens samlede besvarelser. Generelt trives eleverne godt, % af eleverne i 0.-3.kl svarer positivt på, at de er glade for deres klasse og lærere, at de får den rette hjælp og ikke føler sig alene eller bliver drillet. Det vil sige, at skolens egen målsætning med mindst 90 % af eleverne trives opnås. I den nationale trivselsundersøgelse samles trivsel i 4 temaer; social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, samt ro og orden. Tiltag Der er på Strøbyskolen udarbejdet en handleplan for elevernes trivsel. Vi anser trivsel som en forudsætning for høj grad af læring. At føle sig som en del af fællesskabet er den vigtigste forudsætning for at være i trivsel. 13

15 På Strøbyskolen arbejder lærerne kontinuerligt med klasserumsledelse for at skabe en tryghed, ro og godt undervisningsmiljø i klassen. Der lægges stor vægt på et godt forældresamarbejde samt sociale arrangementer for årgange og klasser. For hele skolen afholdes årligt fx trivselsdag, showdag, elevrådsdag og idrætsdage med særligt fokus på trivsel. Særlige trivselstiltag kan iværksættes i samarbejde AKT-lærerne; fx familieklassen, øvegruppen for 0.-1.kl, klassemøder, AKT-rummet åbent i frikvarterer og Legepatrulje i frikvartererne. I skoleåret 2015/16 arbejdes med supervisionsforløb i inklusionsgrupper i samarbejde med PPR og AKT. Dette arbejder fortsætter i kommende skoleår. Kompetencedækning Samlet set ligger vi nu lavere end de foregående år med at have den rette kompetencedækning i alle fag. Vi er meget opmærksomme ved ansættelser at sikre så høj kompetencedækning som muligt. Dagskolens resultater og kommentarer hertil Stevns Dagskole arbejder konstant ud fra målsætningen i Stevns Kommunes Skolepolitik: "Alle børn og unge udvikler sig til den bedst mulige udgave af sig selv" Den tilrettelagte undervisning og socialpædagogiske indsats skal sigte imod, at børnene så vidt muligt sættes i stand til at vende tilbage til de eksisterende skole- og fritidstilbud, subsidiært andre socialpædagogiske tilbud. Forældre-/familiearbejdet indgår som en integreret del af skolens virksomhed og tager sigte på at skabe en bedre funktion for barnet og familien. På Dagskolen arbejder vi målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. Vi er i fuld gang med at videreudvikle vores organisation med fokus på læring, ejerskab, implementering og forankring af de udviklingsindsatser, der er sat i værk sammen med folkeskolereformen. Omdrejningspunktet for udviklingen er teamstrukturen, hvor de tværfaglige team af lærere og pædagoger er eksperter på hver sit felt, og her sikrer den struktur og genkendelighed, der nødvendig for Dagskolens elever. Der er i skoleåret 2014/15 indført handleplansmål for hver enkelt elev. Der er et personligt, fagligt og socialt mål for hver enkelt elev, som evalueres ca. hver 3. mdr. Testresultater Dagskolen har deltaget i de Nationale test, der hvor skolen havde elever i de respektive fag og alderstrin. Da skolen har et mindre antal elever på de klassetrin, hvor der blev testet, er det ikke muligt få en samlet oversigt, da man vil kunne genkende eleverne, når der er så få resultater. Når testresultaterne sammenholdes med året før, er der en lille fremgang at spore målt i procent i enkelte af områderne. Fx er der i indskolingen 33 % elever i kategorien "rigtig god". Sammenholdt med året før var der 0 %. Der dog stadig elever i gruppe "ikke tilstrækkelig", og der er fokus på disse, og der er iværksat ordblindetest og talblindhedstest. Når man sammenholder årets testresultater på Dagskolens med de socioøkonomiske referencer, ligger det indenfor det forventelige og på nogle områder over niveauet. Det har været nødvendigt at fritage enkelte elever fra testene af personlige årsager. 14

16 I årets løb er der uddelt 2 computere til elever, som er konstateret ordblinde. Yderligere 2 elever var ved skoleårets slutning ved at blive testet. Trivsel I nyere forskning er trivselsbegrebet anvendt som en karakteristik ved en persons vurdering af sin almene sociale situation, der kan være præget af større eller mindre trivsel. Trivsel på Dagskolen er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet og elevens sociale samspil med omgivelserne. Det et mål i sig selv, at elevernes trivsel skal øges. Dårlig trivsel, lavt selvværd og ringe sociale kompetencer og voksenkontakt er kendetegnet for alle elever, der kommer til Dagsskolen. Da testresultatet i Trivselsmålingen fremkom, oplevede vi en divergens imellem resultatet og vores hverdag. Der er derfor iværksat en handleplan. Målet er at få en høj grad af trivsel uanset social baggrund. Kondital Det er skolens første år med idræt fast på skemaet på alle klassetrin. Der er defor indkøbt diverse materialer til idræt/motion og bevægelse. Der har været afholdt et par timers læringstid for både personale og elever i forhold til anvendelsen af materialerne. Kondital vil være en del af Dagskolen fra 2015/16. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Hotherskolens skolebestyrelse kommentar til kvalitetsrapport 2014/15 for Stevnsskolerne og Hotherskolen Kvalitetsrapporten er behandlet på ordinært bestyrelsesmøde den. 28. januar Kvalitetsrapportens tal tager udgangspunkt i elevernes resultat fra året før. Det betyder, at de yngre elever hele tiden skal være bedre, for at fastholde det samme niveau fra tidligere målinger. Der vil derfor uundgåeligt være år, hvor de målte resultater falder. Skolebestyrelsen har i forbindelse med kommentarudarbejdelsen til Kvalitetsrapporten 2015 i stedet, taget en generel drøftelse om årets udfordringer. Der er enighed om, at der er meget mere i elevernes skoledag end topresultater ved en test. Hotherskolens økonomi er under stort pres, grundet tidligere leders dispositioner. Arbejdet med at få bragt økonomien på rette spor igen, har som skolebestyrelsen ser det, ikke haft indvirkning på elevernes resultater. Det er for skolebestyrelsen væsentligt, at eleverne på trods af presset økonomi faktisk fastholder deres faglige niveau. Dette kan kun ske, via et målrettet arbejde fra nuværende ledelsesteam, i tæt samarbejde med skolens øvrige personale. Derfor er det også en stor tilfredsstillelse at Hotherskolen i stort omfang prioriterer god vikardækning på alle årgange. Skolerne på Stevns ligger tæt i alle målinger, når de socioøkonomiske forhold medregnes. På Hotherskolen er der stolthed over, at flere H.-klasse elever opnår den succes det er, at deltage i flere prøver og tests. I 15

17 disse situationer er det vigtige ikke kun den faglige karakter, men også den udvikling af eksempelvis social karakter, som eleven gennemgår. Skolebestyrelsen ser en bekymring i, at Kvalitetsrapporten fremhæver de faglige resultater. Der er eksempelvis årgange på Hotherskolen, hvor kvalitetsrapporten viser faglige udfordringer, men de sociale færdigheder i de samme årgange ligger langt over, hvad der kan forventes. På disse årgange har eleverne udvist særlige evner til at inkludere og integrere klassekammerater, fra både privatskoler og Magnoliegården. Dette viser, at Hotherskolen udover det faglige, også arbejder med Stevns Kommunes vision for De Stevnske Skoler: Alle børn og unge udvikler sig til den bedste mulige udgave af sig selv Store Heddinge skolebestyrelses kommentar til kvalitetsrapport 2014/15 for Stevnsskolerne og Store Heddinge Skole SB tilslutter sig skolens sammenfatning, og bemærker at der, fra skolens side, er igangsat initiativer til fremme af kvaliteten. SB bemærker at matematik resultaterne ikke hænger sammen med lærernes eget resultattræk. Skal der gøres noget for resultatet, bør der tilføjes skolen flere ressourcer. Strøbyskolens skolebestyrelses kommentar til kvalitetsrapport 2014/15 for Stevnsskolerne og Strøbyskolen Skolebestyrelsen har gennemgået og drøftet kvalitetsrapporterne. Skolebestyrelsen bemærker, at metoderne til trivselsmåling, specielt i forhold til de yngste årgange, indeholder svagheder i forhold til pålideligheden og brugbarheden af resultaterne. Strøbyskolen oplyser, at især de yngste årgange har haft behov for at have en lærer med til at gennemføre testen, og at der på grund af abstraktionsniveauet i spørgsmålene kan rejses tvivl om, hvorvidt elevernes besvarelser er retvisende. Skolebestyrelsen har benyttet rapporterne som oplæg til at drøfte Strøbyskolens brug af målinger og test i planlægning, implementering og evaluering af undervisning, læringsmål og trivselsarbejde på de forskellige årgange. Skolebestyrelsen oplever at Strøbyskolen benytter disse elementer konstruktivt, reflektivt og effektivt. 16

18 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? De efterfølgende resultater er opgjort på baggrund af de nationale test som er gennemført i foråret Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til de andre elevers testresultater. Fra og med den nye obligatoriske testrunde i 2014 er testresultaterne også beskrevet i forhold til faglige kriterier. Med de nye tilbagemeldinger styrkes mulighederne for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Kvalitetsrapporten er offentlig og derfor fremlægges resultaterne i forhold til de nationale målsætninger således, at der ikke er mulighed for ranking eller sammenligning mellem skoler og kommuner. Det vil være muligt at se om de konkrete nationale mål er nået, og hvorledes skolerne ligger i forhold til landsgennemsnittet. Samtidig vil det være muligt at se elevernes progression på kommuneniveau. Resultaterne på baggrund af de nationale test er opgjort i forhold til landsgennemsnittet. Resultaterne er ikke vægtet i forhold til de socioøkonomiske forhold, hvilket skal holdes for øje når skolerne vurderes i forhold til de nationale målsætninger. I statistiske opgørelser over Stevnsskolernes karakterer ses det, at når der korrigeres i forhold til de socioøkonomiske forhold er skolerne på samme niveau som andre skoler med sammenlignelige elevgrupper. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%, 2014/15, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Hotherskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Stevns Dagskole Nej Nej Nej - Nej Nej Store Heddinge Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Strøbyskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) På landsplan er målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne endnu ikke opfyldt, hverken for dansk eller matematik. Hotherskolen opfylder i 2014/2015 målsætningen for læsning på 2. årgang. Strøbyskolen opfylder i 2014/2015 til forskel for 2013/2014 målsætningen for dansk Læsning på 6. årgang og i matematik på både 3. og 6. årgang. Store Heddinge Skole opfylder til forskel fra 2013/2014 målsætningen på matematik på 3. årgang. 17

19 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i dansk læsning i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2013/2014 til 2014/2015. I dansk læsning 8. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig dårligere end landsgennemsnittet (1,4 procentpoint mod 4,9 procentpoint). I dansk læsning 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (5,8 procentpoint mod 2,0 procentpoint). I dansk læsning 4. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig dårligere end landsgennemsnittet (-7,3 procentpoint mod -6,3 procentpoint). 18

20 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i matematik i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2011/2012 til 2014/2015. I matematik 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig langt bedre end landsgennemsnittet (18,5 procentpoint mod 11,90 procentpoint). 19

21 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Hotherskolen Nej Ja Nej Ja Nej Nej Stevns Dagskole Store Heddinge Skole Nej Nej Nej Ja Nej Ja Strøbyskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Stevnsskolerne har samlet set udviklet sig positivt i forhold til andelen af de allerdygtigste elever. I forhold til 2013/2014 er andelen af de allerdygtigste elever steget i læsning 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse, samt i matematik 3. klasse og 6. klasse. Det kan samtidig konstateres, at den positive udvikling i læsning 4. klasse og 8. klasse er sket for andet år i træk. Hotherskolen har fået andelen af de allerdygtigste til at stige i dansk 4. klasse og på 8. klassetrin. Store Heddinge Skole har i læsning 8. klasse og matematik 6. klasse øget andelen af de allerdygtigste elever. Strøbyskolen har i læsning 4. klasse, læsning 6. klasse og matematik 3. og 6. klasse øget andelen af de allerdygtigste elever. 20

22 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i dansk læsning i kommunen, i forhold til andelen af de allerdygtigste elever, med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2012/2013 til 2014/2015. I dansk læsning 8. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig dårligere end landsgennemsnittet (3,3 procentpoint mod 5,1 procentpoint). I dansk læsning 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig dårligere end landsgennemsnittet (-1,5 procentpoint mod -1,4 procentpoint). I dansk læsning 4. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (4,7 procentpoint mod 1,2 procentpoint). 21

23 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i matematik i kommunen, i forhold til andelen af de allerdygtigste elever, med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2011/2012 til 2014/2015. I matematik 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (5,8 procentpoint mod 3,8 procentpoint). 22

24 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Hotherskolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Stevns Dagskole Store Heddinge Skole Ja Nej Ja Ja Ja Ja Strøbyskolen Ja Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med dårlige resultater faldet på alle årgange i både dansk læsning og matematik på kommuneniveau, hvilket er bedre end på landsniveau, hvor målet ikke nås i dansk 2. klasse, 4. klasse og 8. klasse. Hotherskolen har formået at nedbringe antallet af elever med dårlige resultater i læsning 2. klasse, 4. klasse og 8. klasse 6. klasse, samt i matematik 3. klasse. Store Heddinge Skole har formået at nedbringe antallet af elever med dårlige resultater i læsning i 2. klasse, 6. klasse og 8. klasse, samt i matematik 3. klasse og 6. klasse. Strøbyskolen har formået at nedbringe antallet af elever med dårlige resultater i læsning 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse samt i matematik 3. klasse og 6. klasse. 23

25 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i dansk læsning i kommunen, i forhold til andelen af elever med dårligere resultater i de nationale test, med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2012/2013 til 2014/2015. I dansk læsning 8. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (0,9 procentpoint mod -1,2 procentpoint). I dansk læsning 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (-0,5 procentpoint mod -1,6 procentpoint). I dansk læsning 4. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig bedre end landsgennemsnittet (4,4 procentpoint mod 3,4 procentpoint). 24

26 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen sammenholder udviklingen for de enkelte årgange i matematik i kommunen, i forhold til andelen af elever med dårligere resultater i de nationale test, med udviklingen for samme årgange på landsniveau fra 2011/2012 til 2014/2015. I matematik 6. klasse har Stevnsskolerne udviklet sig dårligere end landsgennemsnittet (-2,9 procentpoint mod -1,5 procentpoint). 25

27 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Kommunen, 2014/15 6,5 6,4 6,5 5,4 8,3 Kommunen, 2013/14 6,4 6,2 6,1 5,8 7,5 Kommunen, 2012/13 6,2 6,2 6,1 5,9 6,7 Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 6,1 5,9 6,3 6,7 7,5 6,7 Kommunen, 2013/14 5,1 6,5 5,9 6,4 8,5 5,7 Kommunen, 2012/13 5,9 6,3 5,8 6,3 7,5 5,7 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Der er sket en stigning i karaktererne i de samlede bundne prøvefag for Stevnsskolerne over de sidste tre år, fra 6,2 i gennemsnit til 6,5. Både i dansk (læsning, mundtligt, retstavning og skriftligt samlet) og i matematik (problemløsning og færdigheder samlet) er der sket en stigning. I disciplinen dansk læsning er der sket et fald fra 5,8 til 5,4 fra 2013/2014 til 2014/2015 og i og dansk skriftligt er der sket et fald fra 6,5 til 5,9 fra 2013/2014 til 2014/2015. I engelsk og fysik ligger karaktergennemsnittet på samme niveau som i 2012/2013. Stevnsskolerne ligger samlet set under 0,5 karakter lavere end landsniveau i de bundne prøvefag, dansk samlet og matematik samlet. I engelsk ligger skolerne 0,2 karakter lavere end landsgennemsnittet, mens skolerne ligger på samme niveau som landsgennemsnittet i fysik/kemi. Styrelsen for IT og Læring har ikke medtaget ordenskarakterer i opgørelsen. 26

28 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 5,5 7,6 6,4 6,5 6,0 7,3 Kommunen, 2013/14 5,1 7,2 6,2 5,9 5,8 6,9 Kommunen, 2012/13 5,7 6,8 6,4 5,7 6,0 6,5 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Pigerne klarer sig en del bedre end drengene i dansk og i de bundne prøvefag. Hele 2,1 karakterpoint ligger pigerne bedre en drengene i dansk, og 1,3 karakterpoint bedre end drengene i de bundne prøvefag. I matematik ligger pigerne kun 0,1 karakterpoint bedre end drengene. Drengene er faldet med 0,2 karakterpoint gennem se sidste to år i både dansk og matematik, mens pigerne er steget med 0,8 point i dansk og matematik. Pigerne ligger i dansk på samme niveau som landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2014/15, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Hotherskolen 5,7 5,8 5,7 Store Heddinge Skole 6,0 5,3 5,9 Strøbyskolen 7,1 7,7 7,5 Kommunen, 2014/15 6,4 6,5 6,5 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeholdt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Hotherskolen ligger 1,2 karakterpoint under landsgennemsnittet både i dansk og matematik, samt 1,3 karakterpoint under landsgennemsnittet i de bundne prøvefag samlet. Store Heddinge Skole ligger 0,9 karakterpoint under landsgennemsnittet i dansk og 1,7 karakterpoint lavere i matematik, samt 1,1 karakterpoint under landsgennemsnittet i de bundne prøvefag samlet. Strøbyskolen ligger 0,2 karakterpoint over landsgennemsnittet i dansk, 0,7 karakterpoint over landsgennemsnittet i matematik og 0,7 point over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag. 27

29 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2014/ / /13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Hotherskolen 5,7 6,0 6,1 6,5 6,3 6,4 Store Heddinge Skole 5,9 6,0 6,3 6,3 5,6 6,0 Strøbyskolen 7,5 7,1 6,7 6,4 7,0 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) De socioøkonomiske referencer er en vigtig målestok for hvordan eleverne klarer sig karaktermæssigt. I forhold til den almindelige sammenligning af standpunkts eller prøvekarakterer, hvor der er stor forskel på elevers resultater alt efter deres baggrund, så er de socioøkonomiske tal en sammenligning af elevernes resultater i forhold til andre elevers resultater med samme baggrund. Det er her de virkelige fremskridt skal måles. Stevnsskolerne ligger generelt på niveau med landsgennemsnittet for sammenlignelige elevgrupper, hvilket er forventeligt. I forhold til den normale karaktersammenligning giver den socioøkonomiske sammenligning et mere retvisende billede. Tallene for den enkelte skole er ikke statistisk signifikant forskellige i forhold til den socioøkonomiske reference skal det understreges. I de socioøkonomiske referencer for karaktergennemsnit i de bundne prøvefag, 9. klasse i skoleåret 2014/2015 ligger Hotherskolen 0,3 karakterpoint lavere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Store Heddinge Skole ligger 0,1 karakterpoint lavere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, mens Strøbyskolen ligger 0,4 karakterpoint højere end sammenlignelige elevgrupper. 28

30 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Folkeskolereformen har en målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik. Opgørelsen kan også indikere, hvor stor andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter indførelse af adgangskrav på 02 i visse uddannelser. Ovenstående oversigt viser at 88 % af drengene i kommunen får mindst karakteren 02 i både dansk og matematik i 2014/2015, hvilket er samme andel som i 2013/2014. For pigerne er andelen højere. 91 % af pigerne i kommunen får mindst karakteren 02 i både dansk og matematik i 2014/2015, hvilket er 1 % lavere end i 2013/2014. Pigerne ligge ca. på niveau med landsgennemsnittet mens drengene ligger 5 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det ses, at Strøbyskolen ligger over landsgennemsnittet med 94 af eleverne som får over 02 i dansk og matematik. Hotherskolen ligger på 88 % af eleverne som får mindst 02 og Store Heddinge Skole ligger på 84 %. Erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 betyder, at der er adgangskrav for at komme ind på uddannelserne. Kun elever med mindst 02 i dansk og matematik kan påbegynde en erhvervsuddannelse. 29

31 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) I de efterfølgende tabeller fremgår det, hvor mange elever der efter folkeskolen kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Der ses på hvor mange elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9. måneder efter de har afsluttet 9. klasse og 10. klasse. Samtidig ses på hvor mange elever der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 måneder og 15 måneder efter afslutning af 9. klasse, samt andelen af elever der forventes at fuldføre en uddannelse inden for 6 år efter de er gået ud af 9. klasse. En del unge flytter i forbindelse med en ungdomsuddannelse. Region Sjælland har opgjort tal for hvor mange unge der flytter til en anden kommune. Seneste opgørelse er baseret på unge der har afsluttet en ungdomsuddannelse i perioden 31/ til 31/ Fra Stevns Kommune flytter 33 % i forbindelse med uddannelsesstart, hvilket er den tredje højeste procentvise fraflytning i hele regionen. Ca. halvdelen flytter til Køge. Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I skoleåret 2012/2013 har 76,8 af eleverne været i gang med en ungdomsuddannelse 9. måneder efter de har forladt skolen efter 9. klasse. 8,1 % af eleverne har startet på en ungdomsuddannelse men har afbrudt den og 15,2 % er ikke gået i gang endnu. Af de 15,2 % vil hovedparten af eleverne være i gang med en 10 kl. eller på efterskole. Andelen der er i gang med en uddannelse var næsten den samme i skoleåret 2011/2012, mens andelen var næste 5 % højere i 2010/2011. Andelen der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse er næsten den samme som landsgennemsnittet, men andelen der afbryder en igangsat ungdomsuddannelse er over dobbelt så stor som landsgennemsnittet. (8,1 % i forhold til 3,4 %). 30

32 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. For de elever, der har afsluttet et 10. klasses forløb er 65,7 % i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter der har forladt skolen. 14,3 % af eleverne har haft påbegyndt en ungdomsuddannelse, men har afbrudt den igen. Andelen der har afbrudt en uddannelse er mere end dobbelt så stor som landsgennemsnittet i 2012/2013 (14,3 % mod 7,3 %) og er steget med 5,5 % siden skoleåret 2010/2011). Andelen der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 9. måneder efter de har forladt 10. klasser er 20 %, hvilket kun er 1 % over landsgennemsnittet. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ni ud af ti elever fastholdes i den ungdomsuddannelse de er startet på efter 9. klasse. For elever, der har afsluttet 9 klasse, er fastholdelsesprocenten på 90 % 9 måneder efter de er i gang med en ungdomsuddannelse. Fastholdelsesprocenten er lidt højere for drengene end for pigerne. I forhold til det samlede antal ligger kommunen under landsgennemsnittet (90 % i forhold til 96 %). 31

33 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Otte ud af ti elever fastholdes i den ungdomsuddannelse de er startet på efter 10. klasse. For elever der har afsluttet 10. klasse er 82 % i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter der har afsluttet skolen. Fastholdelsesprocenten er noget højere for drengene end for pigerne. Kun 2/3 af pigerne er stadig i deres ungdomsuddannelse efter 9 måneder, mens det for drengene er 9 ud af 10 drenge der har fastholdt deres uddannelsesvalg. I forhold til det samlede antal ligger kommunen under landsgennemsnittet (82 % i forhold til 91 %). Der er tale om et begrænset antal elever og derfor kan der være store forskelle fra det ene år til det andet. 2-3 elevers afbrydelse af uddannelsesforløb påvirker statistikken relativt meget. 32

34 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 36 % af eleverne på Stevnsskolerne er i 2014 gået i gang med en ungdomsuddannelse straks efter de har afsluttet 9. klasse, hvilket er 5 % mindre end landsgennemsnittet. Når vi ser på antallet af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse i 2013, er tallet kommet op på 83 %. Antallet svinger mellem 83 % og 88 % fra Landsgennemsnittet var i %. Antallet af elever der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddanelse 6 år efter de har afsluttet 9. klasse er 77 % på landsplan. For eleverne på Stevnsskolerne svinger forventningerne for årene fra 76 % til 71 %, desværre for nedadgående. 33

35 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Hovedparten af de unge der lige efter afslutningen af 9. klasse går i gang med en ungdomsuddannelse vælger en gymnasial uddannelse. 23,1 % vælger på Stevns en gymnasial uddannelse i forhold til 34,1 % på landsplan. Andelen der på Stevns vælger en erhvervsfaglig uddannelse er 12,5 %. På landsplan er antallet der vælger en erhvervsfaglig uddannelse nede på 7,3 %. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Hovedparten af de unge der 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en gymnasial uddannelse. 59,1 % vælger på Stevns en gymnasial uddannelse i forhold til 66,0 % på landsplan. Andelen der på Stevns vælger en erhvervsfaglig uddannelse er 23,1 %. På landsplan er antallet der vælger en erhvervsfaglig uddannelse nede på 18,9 %. 34

36 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det forventes at 48,9 % af eleverne på Stevnsskolerne, inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, forventes at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse og 21,7 % af eleverne forventes at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Fra 2012 til 2014 ses et mindre fald på 5,5 % af elever der gennemfører en gymnasial uddannelse, mens der ses en mindre stigning på 2,5 % i antallet der gennemfører en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at beregningerne er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. 35

37 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Hotherskolen 47,9% 76,3% Store Heddinge Skole 33,0% 87,5% Strøbyskolen 35,6% 90,9% Kommunen 36,1% 82,8% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Nogle elever går direkte fra 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse, mens andre elever tager en almindelig 10. klasse eller en EUD10 og atter andre tager et år på efterskole. Fra Hotherskolen går i 2014 et relativt stort elevantal (47,9 %) direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse i forhold til Store Heddinge Skole (33 %) og Strøbyskolen (35,6 %). Antallet af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse er 82,8 % for hele kommunen. Strøbyskolen ligger i top med 90,9 % af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse og Store Heddinge Skole ligger på 87,5 %. Hotherskolen ligger på 76,3 %. 36

38 Øvrige resultater Læseresultater for 1. til 4. årgang samt matematikresultater for 6. årgang Læseresultater - OS64, 1. årgang 2014/15 Usikker Sikker, men langsom Hurtig og sikker Antal % Antal % Antal % Elever i alt Hotherskolen 0 0% 6 11% 47 89% 53 Store Heddinge Skole 7 14% 4 8% 39 78% 50 Strøbyskolen 2 3% 3 5% 60 92% 65 Kommunen samlet 9 5% 13 8% % 168 Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater - OS120, 2. årgang 2014/15 Usikker Sikker, men langsom Hurtig og sikker Antal % Antal % Antal % Elever i alt Hotherskolen 2 5% 2 5% 33 89% 37 Store Heddinge Skole 8 13% 8 13% 45 74% 61 Strøbyskolen 4 6% 12 17% 56 78% 72 Kommunen samlet 14 8% 22 13% % 170 Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater - SL60, 3. årgang 2014/15 Usikker Sikker, men langsom Hurtig og sikker Antal % Antal % Antal % Elever i alt Hotherskolen 3 8% 4 10% 32 82% 39 Store Heddinge Skole 4 9% 5 11% 38 81% 47 Strøbyskolen 0 0% 4 6% 61 94% 65 Kommunen samlet 7 5% 13 9% % 151 Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater - SL40, 4. årgang 2014/15 Usikker Sikker, men langsom Hurtig og sikker Antal % Antal % Antal % Elever i alt Hotherskolen 2 5% 4 9% 38 86% 44 Store Heddinge Skole 10 17% 5 8% 44 75% 59 Strøbyskolen 3 4% 11 14% 62 82% 76 Kommunen samlet 15 8% 20 11% % 179 Kilde: Kommunens egen indberetning. De kommunale kvalitetsmål i læsning 2014 Som et led i bedømmelse af det faglige niveau gennemføres årligt læseprøver fra 1. til 4. klasse [1]. Læseprøverne er dels ordlæseprøver og dels sætningslæseprøver begge med forskellig sværhedsgrad. Ordlæseprøven OS64 består af lette almindelige ord, mens OS120 omfatter ord, der er mindre almindelige, 37

39 og som ved middelbar læsning klart kræver kendskab til analyse-syntese-teknik. Ordlæseprøverne er beregnet til anvendelse over for elever i klasse. Sætningslæseprøverne SL40 og SL60 er beregnet på elever i klasse. De prøver selvstændig læsning med opgaveløsning til kontrol af læseforståelsen. SL60 tages i Stevns kommune på 3. klassetrin, mens SL40 tages på 4. klassetrin. Der er ikke opstillet sammenlignelige tal for landsgennemsnittet, idet der ikke foreligger opdaterede resultater for sådanne test. Resultatkrav 1. klasse: Mindst 90 % af eleverne ligger i kategori A1 og B1 (hurtige og sikre læsere) 2. klasse: Mindst 90 % af eleverne ligger i kategori A1 og B1 (hurtige og sikre læsere) 3. klasse: Mindst 90 % af eleverne ligger i kategori A og B (hurtige og sikre læsere) 4. klasse: Mindst 85 % af eleverne ligger i kategori A og B (hurtige og sikre læsere) Resultaterne viser Det samlede resultat viser stadig, at målopfyldelsen svinger en del fra skole til skole og fra årgang til årgang. Overordnet set er udfordringen stadig, at sikre at læseniveauet hæves og ikke mindst, at de flere steder gode resultater i indskolingen fastholdes på mellemtrinet og i udskolingen. Strøbyskolen opfylder målsætningen om at 90 % skal være hurtige og sikre læsere på 1. årgang og på 3. årgang. På 4. årgang er skolen tæt på at opfylde målsætningen om at 85 % af eleverne på årgangen skal være hurtige of sikre læsere. Hotherskolen ligger tæt på at opfylde målsætningen på 1. årgang og 2. årgang og opfylder målsætningen om at 85 % af eleverne på årgangen skal være hurtige of sikre læsere. Store Heddinge Skole opfylder ikke målsætningen på nogen af de 4 årgange. Det ses, at skolen har mange usikre læsere i 1. årgang, 2. årgang og 4. årgang i forhold til de andre skoler. [1] Kilde: skolernes test- og kontaktlærere 38

40 Matematikresultater 6. årgang 2014/15 C0+C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9+C10 Hotherskolen 0% 29% 11% 26% 13% 8% 5% 5% 3% Store Heddinge Skole 0% 4% 13% 10% 19% 15% 13% 13% 12% Strøbyskolen 0% 0% 1% 7% 15% 15% 14% 15% 31% Kommunen 0% 8% 7% 12% 16% 14% 12% 12% 18% Note: Mindst 60% af eleverne på 7.årgang skal ligge på niveau C5 eller bedre. Højst 20% af eleverne må ligge på niveau C3 eller dårligere Kilde: Kommunens egen indberetning. Matematiktest Som led i bedømmelse af det faglige niveau gennemføres årlige matematikprøver i starten af syvende klasse. Eleverne testes med MAT-6 der måler i forhold til Fælles Mål. Testene gennemføres i august/september på 7. klassetrin. Resultatkrav Mindst 60 % af eleverne skal ligge på niveau C5 eller bedre og højst 20 % af eleverne ligger på C3 eller dårligere. C5: Standpunktet er middel. C3: Usikkert standpunkt. Det samlede billede viser, at 72 % af alle de testede elever i kommunen ligger på standpunktet middel eller over middel i 2015, og kun 15 % ligger med usikkert standpunkt eller dårligere. De kommunale mål er dermed opfyldt når vi ser på hele kommunen. Store Heddinge Skole har dog en andel på 40 %, som har et usikkert standpunkt eller dårligere i forhold til det kommunale mål på 20 %. Hotherskolens har 17 % usikre læsere, mens Strøbyskolen er ned på 1 %. Strøbyskolen har 90 % af eleverne som hurtige og sikre læsere,men Store Heddinge Skole har 72 % og Hotherskolen 34 %. 39

41 TRIVSEL Som led i folkeskolereformens nationale mål om at elevernes trivsel skal styrkes, har undervisningsministeriet besluttet, at elevernes trivsel fremover skal måles årligt på alle landets folkeskoler. Stevns Kommune har målt trivsel fra 2010 og anvendt trivselsmålingen "God Skole". Fra 2015 foretages kun en årlig national trivselsmåling. Den første nationale trivselsmåling er gennemført fra den 26. januar til den 20. marts Det er første gang Stevns Dagskole er med i trivselsmålingen. På baggrund af trivselsmålingerne udarbejder skolerne en lokal handleplan med det formål at forbedre trivslen på udvalgte områder. Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 40

42 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Den nationale trivselsmåling resultater for kl.: Eleverne er glade for deres klasse. 97 % er lidt eller meget glade for deres klasse. Kun 3 % af eleverne er ikke glade for deres klasse. Tallet for Stevnsskolerne ligger på samme niveau som landsgennemsnittet. Få elever (6 %) på skolerne føler sig alene i skolen. Tallet for Stevnsskolerne ligger på samme niveau som landsgennemsnittet. 11 % af eleverne oplever at blive drillet tit og den resterende gruppe oplever at blive drillet lidt. Tallene for Stevnsskolerne ligger 2 % over landsgennemsnittet. 82 % af eleverne er meget glade for deres lærere, hvilet ligger på niveau med landsgennemsnittet og 17 % udtrykker at de er lidt glade for deres lærere. Stevnsskolernes elever ligger også på samme niveau som landsgennemsnittet, når der drejer sig om elevernes opfattelse af, hvor gode lærerne er til at hjælpe dem. Også på spørgsmålet om eleverne synes de lærer noget spændende i skolen ligger Stevnsskolerne på niveau med landsgennemsnittet. På spørgsmålet om eleverne synes der er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne ligger Stevnsskolerne lidt under landsgennemsnittet. 52 % synes ikke de har nogen medbestemmelse, mens landstallene er på 49 %. Generel set kan det konstateres at Stevnsskolerne på årgang ligget meget tæt på landsgennemsnittet i forhold til trivsel. Ser man på den samlede trivselsrapport med alle 20 spørgsmål ligger Stevnsskolerne (inkl klasse) på landsgennemsnittet, hvilket dog ikke kan læses ud fra de i kvalitetsrapporten medtagne spørgsmål. 41

43 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Hotherskolen 3,7% 3,1% 10,8% 1,8% 1,8% 8,4% 55% Stevns Dagskole 8,3% 16,7% 15,4% 7,7% 15,4% 7,7% 54% Store Heddinge Skole 3,3% 9,3% 18,3% 0,9% 4,2% 6,1% 63% Strøbyskolen 1,1% 4,8% 4,9% 0,4% 2,2% 4,8% 40% Kommunen 2,6% 6,1% 10,9% 1,1% 3,0% 6,2% 52% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt set er eleverne på Stevnsskolerne glade for deres lærere og synes, at lærerne er gode til at hjælpe den. Dagskolens tal er dog en del større end de tre andre skolers. Her synes 15,4 % af eleverne at lærerne er gode til at hjælpe. Det skal bemærkes, at der er tale om et meget lille antal elever på dagskolen i forhold til de andre skoler, samt at skolens tilbud retter sig til elever med særlige behov. Store Heddinge Skole har mange elever der synes de blive drillet så de bliver kede af det (18 %) i modsætning til Hotherskolen (10,8 %) og Strøbyskolen (4,9 %). Også her ligger Dagskolen højt med 15,4 % som synes de bliver drillet tit. 42

44 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Den samlede indikator for trivsel for klasse viser, at Stevnsskolerne ligger på niveau med landsgennemsnittet når der måles på 29 ud af 40 opstillede spørgsmål. Når man ser på de fire opstillede indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration og ro og orden, ligger Stevnsskolerne 0,1 under landsgennemsnittet. 43

45 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommunueniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Når det drejer sig om de elever der udtrykker den bedst mulige trivsel ligget Stevnsskolerne 2 % under landsgennemsnittet i forhold til social trivsel, 4 % under i forhold til faglig trivsel, 3 % under i forhold til støtte og inspiration og 4 % under i forhold til ro og orden. Gruppen af elever der giver udtryk for dårlig trivsel er tilgang 1-2 % højere end landsgennemsnittet på de fire områder. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Hotherskolen 4,0 3,7 3,2 3,6 Stevns Dagskole 3,8 3,5 3,3 3,9 Store Heddinge Skole 4,0 3,6 3,2 3,6 Strøbyskolen 4,1 3,7 3,1 3,7 Kommunen 4,0 3,6 3,2 3,6 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Indikationen for trivsel opdelt på temaer viser at Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen ligger meget tæt på hinanden inden for alle områder. 44

46 INKLUSION Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Stevns kommune har i skoleåret 2014/2015 haft en inklusionsgrad på 92 %, hvilket svarer til de to foregående skoleår. Inklusionsgraden defineres som det antal elever der modtager undervisning i den almene undervisning. Der er i denne opgørelse også medtaget Behandlingshjemmet Magnoliegården, samt de ikke kommunale institutioner Mindehøjskolen og Stevnsfortet. I skoleåret 2014/2015 modtog 160 elever specialundervisning enten i specialundervisningsklasse eller på Stevns Ungdomsskole, Behandlingshjemmet Magnoliegården samt på de ikke kommunale institutioner Mindehøjskolen og Stevnsfortet. Mindehøjskolen har 21 elever, der modtager specialundervisning. En del af eleverne udenfor almenområdet er ikke fra Stevns Kommune, men har registreret bopæl i kommunen under opholdet. Hvis disse elever fratrækkes antallet af elever i specialundervisningen, samtidig med at elever fra Stevns Kommune, der er i undervisningstilbud i andre kommuner, lægges til, vil billedet se anderledes ud. Inklusionsgraden vil så blive omkring 94 %. En relativ stor procentdel af eleverne går i Stevns Kommune i friskole på grund af ændringer i skolestrukturen i Friskolerne tilbyder ikke de specialundervisningstilbud, som tilbydes i de kommunale folkeskoler. Hvis elevantallet i Friskolerne tillægges elevtallet i Stevnsskolerne og elever på efterskole også medtages, vil billedet også se anderledes ud og resultatet påvirkes i opadgående retning. Inklusionsgraden vil så blive omkring 95 % Inklusionsgraden påvirkes kraftigt, alt efter hvilke beregningsmodeller, der benyttes. Det nationale mål er at andelen af elever i almindelig undervisning øges til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015 [1]. Undervisningsministeren har dog i september 2015 problematiseret inklusionsindsatsen, og har nedsat en ekspertgruppe til at vurdere om der inkluderes for mange børn med særlige behov i almenundervisningen. Et initiativ der udspringer af Regeringsgrundlaget fra juni Stevns Kommunes mål er at 22 færre børn skal gå i skole adskilt fra almenområdet ultimo (udgangspunkt 2011). Dette mål er ikke nået med udgangen af [1] Aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening,

47 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau 2014/ / /13 Kilde: Kommunens egen indberetning Antal klager Det ses at der i 2014/2015 har været 7 klager til klagenævnet for specialundervisning. I 2 klager er kommunens afgørelse fastholdt af klagenævnet. I 3 sager er klagesagerne henvist til fornyet behandling. I en klage er klagen afvist af klagenævnet. I en klage har forældremyndigheden trukket klagen tilbage. 46

48 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Opgørelsen af kompetencedækningen skal læses med stor forsigtighed, da der er konstateret forskellige opgørelsesmetoder, hvilket giver et ukorrekt billede. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er på Stevnsskolerne i 2014/2015 en kompetencedækning på 76 % i forhold til 2013/2014, hvor kompetencedækningen var 85 %. Det vurderes, at nedgangen i kompetencedækning primært skyldes ukorrekt opgørelsesmetode i 2014/

49 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Opgørelsen over kompetencedækningen på fag 2014/2015 skal ses i lyset af manglende korrekt opgørelsesmetode. Samtidig er opgørelserne et udtryk for et øjebliksbillede, og påvirkes af antallet af fratrædelser og tiltrædelser på skolerne. Det ses, at der er meget stor kompetencedækning indenfor fagene dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik/kemi, musik og håndarbejde. Opgørelserne skal læses med forsigtighed. Fx. har der været store problemer med dækning af fysik/kemi undervisningen i starten af skoleåret 2015, selv om der i statistikken er en dækningsgrad på 92 % i faget. Fagene historie og madkundskab har en lav grad af kompetencedækning. 48

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik.

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 RAMMEBETINGELSER PÅ SKOLEOMRÅDET... 6 RESULTATER... 9 Resultater fra de nationale test i dansk og matematik... 9 Kommunale læse-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17. stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT

KVALITETSRAPPORT 2016/17. stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2018 2016/17 EMNE FOR DENNE RAPPORT Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere