KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Høje-Taastrup Kommune 0

2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læsevejledning... 3 Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning... 3 Introduktion til skoleområdet... 5 Skolestrukturen... 5 Politiske visioner for skolevæsnet... 6 Sammenfattende helhedsvurdering... 7 Resultater om det faglige niveau... 9 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 9 Kommunale læseresultater i 1. og 3. klasse Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Skolernes arbejde med at styrke elevernes faglighed Sprog og læsning Matematik og naturfag Lektiehjælp og faglig fordybelse Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Erfaringer med motion og bevægelse Overgang til ungdomsuddannelse Resultater for overgang til ungdomsuddannelse Skolernes arbejde med at styrke overgang til ungdomsuddannelse Uddannelse til alle (UTA) Valgfag i klasse SFOens arbejde Sociale færdigheder Opbygge venskaber Balance mellem voksenorganisering og selvvalgte aktiviteter Læring om sprog, kommunikation, krop, bevægelse og sundhed Overgang fra børnehave til skole Resultater for trivsel Elevernes trivsel Elevernes fravær Inklusion Data om inklusion Skolernes arbejde med inklusion Kvalitetsoplysninger Kompetencedækning Elevtal og undervisning i dansk som andetsprog Skolernes forældresamarbejde Opfølgning på handlingsplaner

3 Forord Denne kvalitetsrapport for skolevæsenet i Høje-Taastrup Kommune er udarbejdet i vinteren 2015/2016, og omhandler skoleåret 2014/ altså det første skoleår efter folkeskolereformen trådte i kraft. Kvalitetsrapporten består først og fremmest af en række data om skolerne, men også skolernes og administrationens vurdering, kommentar og refleksion over, hvad data dækker over, og deres sammenhæng med den praksis, som skolerne til stadighed forsøger at udvikle for at optimere elevernes læring og trivsel. Der er tre formål med kvalitetsrapporten: 1. Kvalitetsrapporten er det systematiske udgangspunkt for en årlig dialog om skolernes kvalitet mellem Byråd, administrationen, den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse. Og på baggrund af dialogen kan der besluttes handleplaner, hvis der er behov for at rette op på evt. utilfredsstillende resultater. 2. Kvalitetsrapporten er en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. 3. Kvalitetsrapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunens folkeskoler, så der er mulighed for en offentlig debat om folkeskolen. 2

4 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Læsevejledning Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning Formål Kvalitetsrapporten beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål med folkeskolen. Lovens mål er gjort operationelle i fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og det faglige niveau. Hvis niveauet vurderes som "ikke tilfredsstillende", skal kvalitetsrapporten indeholde en handlingsplan for, hvordan niveauet kan hæves. Ved den efterfølgende kvalitetsrapport skal der følges op på resultaterne af handleplanen fra den foregående kvalitetsrapport. De nationale mål er at: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtig, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De fire resultatmål er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Nationale test og trivselsmåling De første tre af de fire resultatmål skal måles ved hjælp data om resultater af nationale test. Det er nu muligt at offentliggøre resultater af nationale test, og det betyder, at man i kvalitetsrapporten kan få et bredere blik på elevernes resultater end udelukkende ved resultatet ved folkeskolens 9. og 10. klasseprøver. Kombinationen af de nationale test og prøverne betyder, at der er data om elevernes faglige niveau i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse (fra nationale test), samt 9. og 10. klasse (fra folkeskolens 9. og 10. klasseprøver). I de nationale test kategoriseres elevens præstation i en af disse seks kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation For at en skole eller kommune kan opfylde det første af de nationale mål, skal 80 % af eleverne placere sig i de øverste tre kategorier. For at opfylde det andet nationale mål, skal der være en årlig stigning i den andel af eleverne, som placeres sig i kategorien "fremragende". For at opfylde det tredje nationale mål, skal der være et årligt fald i den anden af eleverne, som placerer sig i de to nederste kategorier "mangelfuld præstation" eller "ikke tilstrækkelig præstation". Måleredskabet til de fjerde og sidste resultatmål om at elevernes trivsel skal øges, blev færdig i skoleåret 2014/2015. Der blev foretaget en "baseline"-trivselsundersøgelse blandt elever på alle klassetrin i folkeskolen i foråret 2015, som man efterfølgende kan sammenligne fremgang eller tilbagegang med. De små elever fra klasse får 20 spørgsmål, og de ældre elever fra klasse får 40 spørgsmål. I kvalitetsrapporten er medtaget nogle få udvalgte spørgsmål inden for forskellige trivselsindikatorer, som anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Ud over trivselsmålingerne indgår elevfravær som indikator på trivslen i skolen. 3

5 Afgangskarakterer og socioøkonomisk reference Der har løbende været meget fokus på gennemsnittet af afgangskarakterer fra folkeskolen i den offentlige debat. Afgangskaraktererne bruges indimellem til at rangordne skoler eller kommuner. For at anerkende, at elever har forskellige forudsætninger for at lære og opnå de mål, der er sat for undervisningen, beregner Undervisningsministeriet en såkaldt "socioøkonomisk" reference for en elevgruppe, hvor elevens sociale og økonomiske baggrund tages i betragtning. Fx. viser statistikken, at hvis man er dreng, vokser op med en enlig forældre med lav uddannelse og/eller lav indkomst eller er tosproget, så præsterer man lavere. Man kan så sammenligne resultaterne for en gruppe elever med en elevgruppe med tilsvarende socioøkonomiske baggrunde et andet sted, og hermed få en indikator på, hvor god en skole er til at gøre eleverne dygtigere end det niveau, de med deres baggrund forventes at opnå. Der er naturligvis en usikkerhed i denne beregning, så der angives, om afgivelser fra referencegruppen er signifikante - altså, om der er statistisk sikkerhed for resultatet. På samme måde stiger sikkerheden for en positiv eller negativ forskel til referencegruppen, hvis man har de seneste år med i beregningen og ikke blot et enkelt år. I løbet af 2015 er enkelte af kommunes skoler blevet "udstillet" i medierne med negative resultater på baggrund af et enkelt års resultater - billedet er mere nuanceret end som så, hvilket kan læses i denne kvalitetsrapport. Rapportens opbygning Lovpligtigt indhold og ministerens prioriteringer Rapporten starter med en sammenfattende helhedsvurdering af folkeskolerne i skoleåret 2014/2015, og slutter med en opfølgning på Byrådets beslutninger om handleplan fra forrige kvalitetsrapport. Når byrådet har behandlet denne kvalitetsrapport, indsættes Byrådets beslutning som afslutning på rapporten inden den offentliggøres. Selve rapporten indeholder lovpligtige afsnit om test, resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Derudover har ministeren prioriteret at resultater for inklusion og kompetencedækning også skal indgå i dette års kvalitetsrapport. Kommunale fokusområder resultater af kommunale læsetest i 1. og 3. klasse Udover de nationale test i læsning gennemføres læsetest i 1. og 3. klasse i Høje-Taastrup Kommune. Resultater af disse test indgår i rapporten efter de nationale test. SFOens arbejde med mål- og indholdsbeskrivelser Med vedtagelse af ny skolestyrelsesvedtægt blev også vedtaget mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. SFOlederne har svaret på spørgsmål om, hvordan der er arbejdet målstyret med dette i SFOen. arbejdet med at styrke elevernes læsning arbejdet med at styrke matematik og naturfag status for skolernes arbejde med Uddannelse Til Alle arbejdet med SP og specialundervisning valgfag i udskolingen lektiehjælp og faglig fordybelse erfaringer med motion og bevægelse samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere forældresamarbejde Skoleledelserne har bidraget til kvalitetsrapporten ved skriftligt at besvare spørgsmål om ovenstående kommunale fokusområder. Fokusområderne er udvalgt ud fra de fokusområder for evaluering af implementering af folkeskolereformen, som Byrådet har besluttet, samt indsatsområder i Morgendagens Børne- og Ungeliv. Skolernes fulde besvarelser kan læses i de enkelte skolers skolerapporter til denne kommunerapport er der udarbejdet et sammendrag af skolernes besvarelser. Skolernes bidrag er sat ind i rapporten de steder, hvor de beskrivende understøtter tal og grafer om resultater og mål. 4

6 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Introduktion til skoleområdet Stor mangfoldighed i Høje-Taastrup Kommune I Høje-Taastrup Kommune er der en meget sammensat borgergruppe, og dette afspejler sig også i forskellene mellem skolerne. Der er blandt andet tre landsbyskoler i kommunen, men også tre skoler i udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. Samtidigt er der relativt kort rejseafstand mellem skolerne, så borgerne benytter i høj grad muligheden for det frie skolevalg. Kun knap 57,4 % af eleverne i kommunen går distriktsskolen, og ca. 24 % går i privatskole. Derfor skal denne kvalitetsrapport læses med det for øje, at skolerne - især i Taastrup, hvor afstandene er kortere - er skoler for et bredt udsnit af børn fra hele kommunen. Største andel børn fra eget skoledistrikt: Sengeløse 91,2 %, Fløng 84,3 samt Reerslev, som også ville ligge i denne kategori, hvis der var klasser for børn over 6. årgang (elever på årgangene klassetrin går i skole andre steder) Mellem 60 og 70 % børn fra eget skoledistrikt: Torstorp Skole 67,8 %, Hedehusene Skole 65,8 % og Charlotteskolen 63,9 % Under 60 % børn fra eget skoledistrikt: Borgerskolen 59,3 %, Mølleholmskolen 53,1 %, Gadehaveskolen 36,3 % og Selsmoseskolen 34,8 % Lidt mere end hvert femte barn i kommunen i den skolepligtige alder går på en af kommunes fire privatskoler. Da det i stor udstrækning er ressourcestærke og veluddannede forældre, som vælger privatskole, giver det et ekstra udfordring for skolevæsenet at undvære disse borgere og deres børn som løftestang eller rollemodeller for det faglige niveau i folkeskolen. En omdømmeanalyse fra 2014 af Høje-Taastrup Kommune konkluderer, at borgerne i Høje- Taastrup er yngre og har lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgere på landsplan. Andelen af beskæftigede er det samme som på landsplan. Borgere i Taastrup og især Høje-Taastrup er mindre ressourcestærke end borgere i Hedehusene og landsbyerne i øvrigt. Der er tendens til, at tilflyttere i disse år har færre ressourcer end tidligere tilflyttere, hvad angår uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen viste, at der var en oplevelse af, at skolerne i Høje- Taastrup brugte for mange ressourcer til de svage elever, så de dygtige elever derfor ikke får tilstrækkelige udfordringer. Det var blandt andet derfor Byrådet sidste år besluttede, at kommunen skal have en strategi for, hvordan man tilgodeser behovene hos dygtige børn - ligesom hos alle andre børn i kommunens skoler og dagtilbud. Skolestrukturen Der er i alt 12 skoler i Høje-Taastrup, hvor ca børn undervises efter folkeskoleloven. Desuden er der i Flønghuset undervisning af under 10 børn, som i en periode har brug for et særligt skærmet læringsmiljø. Denne institution indgår ikke i kvalitetsrapporten. Der er 8 folkeskoler med 0.-9 klasse - herunder Selsmoseskolen, som fra klasse er heltidsskole med undervisning fra 8-16 hver dag. I Januar 2016 er det besluttet, at Selsmoseskolen og Gadehaveskolen skal lægges sammen til én skole med to afdelinger - en i Gadehavegård, og én i Taastrupgård. Skolen i Taastrupgård skal være et børnehus med skole fra klasse, dagtilbud for 0-6-årige børn og fritidstilbud. Fra 7. klasse skal børnene i begge boligområder gå i skole på matriklen i Gadehaveområdet. Målet med denne skoleorganisering på to matrikler er at fastholde begge distrikternes børn gennem stærk faglighed og de bedste betingelser for læring og trivsel. Derudover er der Reerslev Skole med klasser fra klasse. Reerslev Skole samdrives med dagtilbud og fritidstilbud i Reerslev med fælles ledelse og bestyrelse. Kommunen har eget 10. klassecenter "Linie 10", hvor eleverne - udover at kunne gå op til folkeskolens 10. klasseprøve - også får mulighed for at gå op til folkeskolens 9. klasseprøve. Ungdomsskolen har en lille afdeling med heltidsundervisning til ca. 35 elever i udskolingen, som har behov for en anden undervisning end folkeskolen kan tilbyde. 5

7 På Mølleholmskolen og Charlotteskolen er der specialklasserækker for børn med indlæringsvanskeligheder på alle klassetrin, og på Borgerskolen er der en specialklasserække på alle klassetrin for børn med særligt behov for struktur i hverdagen. På Sengeløse Skole er der en lille afdeling for ca. 24 børn til og med 6. klasse, der er i socioemotionelle problemer. Børn i denne målgruppe fortsætter deres skolegang i en lille afdeling på Mølleholmskolen efter 6. klasse. Politiske visioner for skolevæsnet De politiske visioner for skolevæsenet er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik: Trivsel og fællesskaber - Børn og unge har krav på tryghed og deltagelse i fællesskaber Børn og unge skal lære endnu mere - Børn og unge skal opnå viden og kompetencer og mødes med ambitiøse mål og udfordringer Forældresamarbejde - Samarbejdet med familie og netværk skal være ligeværdigt og gensidigt forpligtende Sammenhæng og helhed i børn og unges liv - Børn og unge skal opleve sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse Udviklingsmuligheder for alle - Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de med respekt for deres udgangspunkt har samme mulighed som alle andre børn for at udfolde og udvikle sig Indtil 2016 arbejder Høje-Taastrup med programmet Morgendagens Børne- og Ungeliv, som allerede forud for folkeskolereformen satte fokus på centrale udviklingsmål for børnene i kommunen. Målet med Morgendagens Børne- og Ungeliv er - på linje med målet for folkeskolereformen - at 'Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger'. Programmets mål er, at Høje-Taastrup Kommune skal være en uddannelseskommune: hvor alle børn og unge indgår i et fællesskab, hvor de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag og bliver klar til livet, hvor vi har en af Danmarks bedste folkeskoler, og hvor de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og så vidt muligt en videregående erhvervsrettet eller akademisk uddannelse. Målene skal nås gennem en tværgående indsats på hele 0-18-årsområdet - dvs. i samspil mellem daginstitutioner, skoler/sfo og klubber m.v. 6

8 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Sammenfattende helhedsvurdering Herunder gennemgås hovedresultaterne af kvalitetsrapporten for kommunens skoler for skoleåret 2014/2015. I den forbindelse skal det bemærkes, at kvalitetsrapporten beskriver et gennemsnit for skolerne, og at der er stor variation mellem skolerne. Derfor arbejdes der videre med kvalitetsudvikling i forhold til den enkelte skoles konkrete situation ledelsesmæssigt og i bestyrelsesarbejdet. Hvor der er særligt store afvigelser, som påvirker det samlede resultat, er det nævnt. Udover resultaterne indeholder kvalitetsrapporten en række kvalitative afsnit om kommunale fokusområder som eksempelvis SFOens arbejde, kvalificering af matematik, naturfag og læsning, samarbejde mellem pædagoger og lærere m.m. Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Afgangskaraktererne i juni 2015 var de højeste i de seneste 5 år. Gennemsnittet for de fire bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) var 6,1. Det er under landsgennemsnittet på 7,0. Når der tages hensyn til eleverne socioøkonomiske reference, er elevernes præstationer ved afgangsprøven på niveau med elever i det øvrige land med tilsvarende socioøkonomisk baggrund. I 2015 var resultatet for en enkelt skole dog under niveau. Det samme var tilfældet i 2014, mens der i 2013 var et resultat for en skole, der lå over elevernes socioøkonomiske reference. Dette fremgår også af Ministeriet for Børn, Undervisning og Integrations nye portal med skoletal Andelen af elever, som har mindst 2 i både dansk og matematik er stigende over de seneste tre år, men stadig under landsgennemsnittet. Forskellen mellem piger og drenges karakterer er øget gennem de sidste tre år med pigerne 0,7 karakterpoint foran drengene. Denne årgang elever på Linie 10 fik højere karakterer (5,2 i gennemsnit for de fire fag) end årgangen før (4,6 i gennemsnit). De lave afgangskarakterer på Ungdomsskolen skyldes, at eleverne er i så store faglige og personlige problemer, at det at gå i skole i det hele taget er svært for dem. De fire nationale resultatmål 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges Status på målene i Høje-Taastrup Kommune: Ad 1) Niveauet er endnu ikke opnået for eleverne i Høje-Taastrup som helhed, men på enkelte skoler, er der i enkelte test 80 % gode til enten matematik og/eller læsning. Det gælder også på landsplan, at 80 % niveauet ikke er opnået. Ad 2) Det er lykkedes at fortsætte den udvikling, at der også i år er en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Det er især fra 6. klasse og opefter, at der er kommet flere i de allerdygtigste kategorier. Ad 3) For andet år i træk er det lykkedes mindske andelen af elever med dårlige resultater. Det gælder dog ikke for matematik i 3. klasse, hvor der hverken i skoleåret 2013/2014 eller 2014/2015 var fald i andelen med dårlige resultater. Set over de to seneste skoleår er de gode resultater jævnt fordelt over de fire læsetest og to matematiktest, der tages gennem skoleforløbet. Så der er ikke huller i udviklingen af, at der bliver flere af de allerdygtigste og færre med dårlige resultater (bortset fra ovennævnte manglende fald af elever i 3. klasse med dårlige matematikresultater). 7

9 Som noget nyt er elevernes resultater sat i forhold til samme elevgruppes resultater ved deres sidste test, og man kan derfor vurdere progressionen for elevgruppen. 6. årgangs resultat i matematik viser, at årgangen har rykket sig i positiv retning siden deres test i 3. klasse, og at de har rykket mere end 6. årgang på landsplan. 4. årgangs læseresultater er ringere end da eleverne var 2. klasse. Men både 6. årgang og især 8. årgang har opnået bedre resultater end ved deres læsetest for to år siden. De skoler, der har den udfordring, at de faglige resultater på mellemtrinnet ikke er tilfredsstillende, vil fremadrettet have ekstra fokus på at hæve niveauet for denne elevgruppe. Ad 4) Elevernes trivsel i 4. til 9. klasse ligger på en 1-til-5 skala på 3,6. Det er marginalt under landsniveauet på 3,7. Resultaterne er bedst i forhold til social trivsel og dårligst i forhold til støtte og inspiration. Trivslen er nogenlunde på samme niveau på alle skolerne. For de mindste elever fra 0. til 3. klasse er trivslen også kun lidt til den svage side i forhold til landsniveauet. Det er ikke tilfredsstillende, at mere end hvert 10. barn i klasse oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Og at 8,4 % i den børnegruppe føler sig alene i skolen. Overgang til ungdomsuddannelse Der er flere uddannelsesparate elever i 9. klasse i skoleåret 2014/2015 end det foregående skoleår. Til gengæld bliver der færre uddannelsesparate elever i 10. klasse. Det tyder på en segregering af de dygtige og mindre dygtige elever. Flere elever tager 10. klasse for at forbedre deres faglige niveau forud for en egentlig ungdomsuddannelse. Dette understreger, at det er vigtigt at kunne tilbyde kommunens unge et 10. klassetilbud, som er i stand til at opkvalificere dem - fagligt, socialt og personligt. For elever, der har gået i 9. klasse i Høje-Taastrup Kommune, er der lidt bedre fastholdelse i en ungdomsuddannelse i forhold til landsniveauet. For elever, der har gået i 10. klasse, er der samme grad af fastholdelse som på landsniveauet. Eleverne, som har gået i skole i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler, er i næsten lige så høj grad som for landsgennemsnittet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er især gymnasieuddannelserne, som er populære. Der er stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse, men Høje-Taastrup-niveauet er stigende og tæt på landsgennemsnittet. Elevernes fravær Elevfraværet i Høje-Taastrup er alt for højt. 1,6 % lovligt fravær (mod 1,4 % på landsplan), 3,6 % sygefravær (mod 3,0 %) og 3,2 % ulovligt fravær (mod 1,0 %). I alt er der 8,4 % fravær i kommunen og 5,4 % på landsplan. Det er således særligt det ulovlige fravær, som giver udsvinget i forhold til landsgennemsnittet. For både trivsel og fravær gælder, at enkelte skolers resultater har en kraftig påvirkning af det samlede kommuneresultat. Skolelederkredsen er i gang med at finde veje til at mindske fraværet, og samarbejdet med forældre vil blive centralt i fremadrettede indsatser for at nedbringe fraværet. Kompetencedækning På grund af fejl i den nationale database, er der fejl i tal om kompetencedækning i den version af kvalitetsrapporten, der er sendt i høring. Kompetencedækningen er lidt bedre end i det fremgår i høringsversionen. 74 % af undervisningen i skoleår 2014/2015 er forestået af medarbejdere med kompetence indenfor faget det vil sige at de har linjefag eller tilsvarende kompetencer til at undervise i faget. Det er 4 % højere end året før. Den dårligste kompetencedækning er på 2. og 5. årgang og den bedste på Linie 10, hvor der er 100 % kompetencedækning. Der skal således fortsat fokuseres på lærernes efter og videreuddannelse, så flere fag kan blive dækket af lærere med kompetencer i faget. Der skal ligeledes være fokus på at øge andelen af kompetencedækning i forbindelse med rekruttering af nye lærere. Inklusion Andelen af inkluderede elever er som sidste år 94 %. 8

10 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Resultater om det faglige niveau Bliver alle så dygtige, som de kan? De nationale test er datagrundlaget for afsnittet, om eleverne bliver så dygtige de kan. Som noget nyt i år SKAL alle elever sidde foran pc'en i minimum 40 minutter, før den nationale test kan afsluttes. Det har formodentlig medført et frafald blandt de (yngste) elever, der har svært ved at sidde stille så længe. I resultater for de nationale test er der flere tegn på, at der bliver flere dygtige, at andelen af de allerdygtigste fortsat stiger, og andelen af elever med dårlige resultater fortsat bliver mindre. Endnu ikke 80 % dygtige til læsning og matematik Målet om at 80 % af eleverne skal være dygtige til nationale test i læsning og matematik er ikke opnået i Høje-Taastrup, men ej heller på landsplan. Dog er der flere tegn på, at udviklingen går i retning af målet: I forhold til sidste år er der tre flere test ud af mulige 59 test, som var i mål. Der var seks sidste år og ni test i år, hvor der for en årgang på en skole var 80 % af eleverne, som var dygtige til testen i læsning og/eller matematik. Læsning Matematik De sidste to år er det især blandt 2. klassernes læseresultater, andelen af 80 % gode opnås. I 2014/2015 var der tre skolers 2. klasser, der nåede i mål, og året inden var der fire skolers 2. klasser, målet blev opnået. De sidste to år er der ingen 4. klassers resultater, der når i mål. Hvert af de to seneste skoleår er der en skoles 6. klasser og en anden skoles 8. klasser, som har nået målet Fløng Skoles 8. klasser er i mål begge år. Forrige skoleår var målet om 80 % gode til matematik kun nået på én test (Selsmoseskolen), men i skoleåret 2014/2015 er der fire test på tre skoler, der når målet. Det er både 3. og 6. klasserne på Reerslev Skole og 6. klasserne på Fløng og Sengeløse skoler. Stadig stigning i andelen af de allerdygtigste Det er lykkedes at fastholde, at der også i år er en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Det er dog på forskellige områder, at stigningen af de allerdygtigste sker. I skoleåret 2013/2014 var der 31 prøver ud af de 59 test, som viste en stigning i forhold til foregående års test. I skoleår 2014/2015 er der stadig en stigning - 32 test viser, at årgangens resultater er bedre end foregående årgangs resultat. Det er især fra 6. klasse og opefter, at der er kommet flere i de allerdygtigste kategorier. På kommuneplan er der sket en stigning i gruppen af de allerdygtigste i begge matematiktest (3. og 6. klasse) og i gruppen af allerdygtigste til læsning i 8. klasse. Læsning I skoleåret 2013/2014 steg andelen af de allerdygtigste i læsning i alle test (2., 4., 6. og 8. klasse), men i skoleåret 2014/2015 var det kun tilfældet for 8. klasse, at der kom flere af de allerdygtigste læsere. Matematik I skoleåret 2013/2014 var der ingen stigning i andelen af de allerdygtigste i de to matematiktest i 3. og 6. klasse. Det er der til gengæld i skoleåret 2014/2015, hvor dette gælde for begge årgange. Færre elever med dårlige resultater sammenlignet med forrige årgang Det er for andet år i træk lykkedes hæve bunden. Det vil sige, at færre elever præsterer dårligt ved de nationale test. Men kunne bekymre sig om, om det kunne være svært at fortsætte med at hæve bunden, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. På kommuneniveau er der - som sidste år - et fald i andelen af elever med dårlige resultater på 4 ud af 6 prøver det er dog forskellige prøver, det drejer sig om i de to år. 9

11 I skoleåret 2013/2014 var der 33 prøver ud af de 59, hvor andelen af elever med dårlige resultater blev mindre. I skoleåret 2014/2015 stadig mange - 31 prøver, hvor andelen af elever med dårlige resultater bliver mindre. På kommuneplan er det kun for matematik i 3. klasse, at andelen af elever med dårlige resultater, hverken faldt sidste eller forrige skoleår. Progression Der er fire test, hvor det er muligt at sammenligne resultatet over tid for samme børnegruppe, dog med forbehold for at børn flytter til og fra kommunen. Det drejer sig om læsning i 8., 6. og 4. klasse og matematik i 6. klasse. Læsetestene sammenlignes med resultater for to år siden og matematiktesten sammenlignes med resultatet for tre år siden. Læsning andel med gode resultater Der er progression i andel elever med gode resultater for: 8. klasse (4,2 % fremgang, 0,7 % mindre end landsniveauets fremgang) 6. klasse (2 % fremgang, samme som landsniveauet) Der er regression i andel elever med gode resultater for 4. klasse (7,7 % tilbagegang, 1,4 % større tilbagegang end på landsplan) stigning i andel allerdygtigste I 8. klasse er andelen af de allerdygtigste steget med 8,1 % siden 6. klasse 3 % større stigning end på landsplan. For 6. og 4. klasse er der små afvigelser i andelen af de allerdygtigste siden sidste test for 6. årgang er resultatet som på landsniveauet, men for 4. årgang er resultatet 2 % dårligere end landsniveauets. fald i andel med dårlige resultater Der er et fald i andelen af elever med dårlige resultater i både 8. og 6. klasse i 8. klasse et lille (1,1 %) fald på niveau med landstallet, men i 6. klasse er faldet 4,8 % mod et fald på kun 1,6 % på landsniveau. For 4. klasse er der blevet flere (4,3 %) i gruppen med dårlige læseresultater end ved børnenes sidste test i 2. klasse. Det er der også på landsplan (3,4 %), men dog har en lidt større andel af børnene i Høje-Taastrup fået dårlige resultater end sidst. Matematik andel med gode resultater Elevernes niveau er hævet. Der er 12,3 % flere, der er blevet gode til matematik siden 3. klasse. Stigningen for årgangen er oven i købet 1,3 % højere end for landsniveauet. stigning i andel allerdygtigste På 6. årgang var der en stigning på 4,1 % i gruppen af allerdygtigste, i forhold til da eleverne blev testet i matematik for tre år siden. Der er også en stigning for årgangen på landsniveau, men marginalt flere Høje-Taastrupelever har forbedret resultatet siden sidste test. fald i andel med dårlige resultater 6. årgang har kun et lillebitte fald (0,1 %) færre elever, der i 6. klasse er i kategorien med dårlige resultater i forhold til samme elevgruppes test for tre år siden. På landsplan er faldet 1,5 færre i kategorien. På de følgende sider findes tabeller og grafer, som underbygger indholdet i dette afsnit om eleverne bliver så dygtige, de kan. 10

12 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80 %,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Borgerskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Charlotteskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Fløng Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja Gadehaveskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hedehusene Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Reerslev Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Selsmoseskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sengeløse Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 11

13 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

14 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Charlotteskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja Fløng Skole Nej Ja Nej Nej Ja Ja Gadehaveskolen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Hedehusene Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Reerslev Skole Nej Nej Ja - Nej Ja Selsmoseskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sengeløse Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Landstal, ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

15 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

16 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Charlotteskolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Fløng Skole Ja Nej Nej Ja Ja Ja Gadehaveskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Hedehusene Skole Ja Ja Ja Nej Ja Nej LINIE Mølleholmskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej Reerslev Skole Ja Ja Ja - Nej Ja Selsmoseskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Sengeløse Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Landstal, ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

17 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i nne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

18 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Kommunale læseresultater i 1. og 3. klasse Alle børn i 1. og 3. klasse testes med Hogrefes test. 1. klasse testes med en ordlæseprøve, og 3. klasse med en sætningslæseprøve. 93 % af børnene i 1. klasse og hele 95 % af børnene i 3. klasse er blevet testet. Det er en høj andel, hvilket tyder på, at systematikken omkring testene er godt implementeret på skolerne. Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige,, kommuneniveau 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Gadehaveskolen Hedehusene Skole Mølleholmskolen Reerslev Skole Selsmoseskolen Sengeløse Skole Torstorp Skole Kommunen, Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater i 1. og 3. klasse For 1. klasses ordlæseprøve inddeles børnenes resultater i følgende kategorier: Førfasen: Andelen af rigtige svar er under 40 % Erkendelsesfasen: Der er mere end 40 % rigtige svar, og læsehastigheden er lav Stabiliseringsfasen: Eleven har mere end 80 % rigtige svar og mindre end 40 uløste opgaver Beherskelsesfasen: Eleven har mere end 90 % rigtige svar og har et godt arbejdstempo Automatiseringsfasen: Eleven har mere end 95 % rigtige svar og løser opgaverne hurtigt. For 3. klasses sætningslæseprøve inddeles børnenes resultater i følgende kategorier: Førfasen: Mindre end 65 % rigtige svar Erkendelsesfasen: Mindst 65 % rigtige svar og lav hastighed Stabiliseringsfasen: Mindst 85 % % rigtige svar og i lavt tempo Beherskelsesfasen: Mindst 95 % rigtige svar i et jævnt tempo Automatiseringsfasen: Mindst 95 % rigtige svar i hurtigt tempo Elitelæsere: mindst 95 % rigtige svar og mindst 96 % besvarede opgaver Resultaterne tastes ind i en database af skolens læsevejleder og data på kommuneniveau kan trækkes af sprog- og læsekonsulenten. I 1. klasse er der på kommuneniveau blevet en anelse flere i den lave ende af præstationsskalaen. Der er blevet en del flere elever i automatiseringsfasen end den tidligere årgang. Resultatet samlet set er en mere ligelig fordeling af børnene i de forskellige kategorier, men med en forskydning i retning af, at børnegruppen i 1. klasse læste bedre end den foregående årgang (som i skoleåret for denne kvalitetsrapport er testet med nationale test se andetsteds for disse resultater). 17

19 I 3. klasse viser læsetesten ligeledes bedre resultater end året før. Der er stort set samme andel i førfasen og erkendelsesfasen. Der er lidt færre i stabiliseringsfasen, men til gengæld en del flere i beherskelses- og automatiseringsfaserne. Både i år og sidste har der været enkelte elitelæsere i kommunen. Børnene i 3. klasse er blevet hurtigere læsere og bedre til at forstå, hvad de læser. Konklusionen af begge test er, at læseresultater i 1. og 3. klasse er bedre end året forinden. Det går fremad. Læseresultater for 1. klasse Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Borgerskolen 0,0% 6,2% 32,3% 46,2% 15,4% Charlotteskolen 0,0% 2,1% 38,3% 38,3% 21,2% Fløng Skole 0,0% 3,2% 16,1% 51,6% 29,0% Gadehaveskolen 2,1% 25,5% 21,3% 23,4% 27,7% Hedehusene Skole 0,0% 0,0% 19,0% 40,5% 40,5% Mølleholmskolen 2,7% 2,7% 8,2% 34,3% 52,1% Reerslev Skole 0,0% 0,0% 9,5% 19,0% 71,4% Selsmoseskolen 0,0% 0,0% 30,4% 43,5% 26,1% Sengeløse Skole 0,0% 8,2% 24,5% 36,7% 30,6% Torstorp Skole 0,0% 4,5% 18,2% 45,4% 31,8% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Kommunen, ,4% 3,2% 31,3% 39,4% 25,6% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. Læseresultater for 3. klasse Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatiserin g Elite læsere Borgerskolen 0,0% 7,1% 47,1% 40,0% 5,7% 0,0% Charlotteskolen 0,0% 20,0% 37,2% 40,0% 2,9% 0,0% Fløng Skole 0,0% 8,0% 36,0% 44,0% 12,0% 0,0% Gadehaveskolen 2,3% 11,4% 72,7% 11,4% 2,3% 0,0% Hedehusene Skole 0,0% 4,3% 39,1% 52,2% 4,4% 0,0% Mølleholmskolen 1,7% 16,7% 40,0% 36,7% 5,0% 0,0% Reerslev Skole 0,0% 4,3% 39,1% 43,5% 13,0% 0,0% Selsmoseskolen 11,8% 0,0% 23,5% 17,6% 41,2% 5,9% Sengeløse Skole 0,0% 11,6% 32,6% 46,5% 9,3% 0,0% Torstorp Skole 0,0% 10,8% 54,1% 25,7% 9,5% 0,0% Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Kommunen, ,1% 10,9% 51,6% 31,7% 3,5% 0,2% Landsnorm 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. 18

20 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel, der går til prøve Der er lidt færre elever i Høje-Taastrup (87 %) end på landsplan (92 %), som aflægger alle prøver ved afslutningen af 9. klasse. Dog er andelen 2 % højere end de to foregående år. En mulig årsag til den lavere andel, som går til prøve, kan være sygdom eller anden grund til fravær på prøvedagen. Høje-Taastrup Kommunes skoleelever har generelt stort fravær, og det gælder formodentligt også i prøveperioden. Den skole med færrest elever (73 %) til alle prøver stiller sig dog kritisk til validiteten af data. De mener selv, at det kun var 2 ud af 22 elever, som ikke gik op til alle prøver det vil sige, at ifølge deres egen registrering er der 91 % af eleverne, som gik op til alle prøver. Afgangskarakterer Afgangskaraktererne er generelt steget. Gennemsnittet for de fire bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) var 6,1 i skoleåret 2014/2015. Engelsk, som er en mundtlig prøve, er den prøve, eleverne får højest karakter i (6,9). Fysik/kemi-karakteren er næsthøjest (6,4) den højeste i tre år. Danskkarakteren er på 6,0 - også den højeste i tre år. Det er især den mundtlige prøve, som trækker karakteren op og det er læseprøven, som trækker ned. Karakteren i mundtlig dansk er støt steget de sidste fire år. Det svageste fag er matematik (5,7) især matematisk problemløsning (5,3), hvor forudsætningen for at løse opgaverne er, at eleven kan læse og forstå opgavens tekst. Forskel til landsniveauet: 0,9 under landsniveau for gennemsnit for alle fire bundne prøvefag 0,9 under landsniveau i dansk 1,3 under landsniveau i matematik 0,3 under landsniveau i fysik 0,8 under landsniveau i engelsk Generelt har pigerne bedre karakterer end drengene - bortset fra i matematik. Sammenlignet med sidste år har pigerne øget deres forspring generelt og mindsket deres efterslæb i forhold til drengene i matematik. Det vil sige, at kønsforskellen ved prøverne i Høje-Taastrup Kommune er blevet mere markant i år til pigernes fordel. I skoleåret 2014/2015 er det eleverne på Mølleholmskolen og Sengeløse Skole, som fik de højeste afgangskarakterer. Det varierer fra år til år, hvilken skoles elever, som tager "førerpladsen". Til gengæld er der et gennemgående mønster i, at Gadehaveskolens og Selsmoseskolens (og Ungdomsskolens) elever opnår et markant lavere resultat end de øvrige skolers elever. Resultatet for Selsmoseskolen er dog det højeste i de tre år, skolen har haft elever til 9. klasseprøve i nyere tid. Forrige år var det ligeledes gennemsnitskaraktererne på Ungdomsskolen, Gadehaveskolen og Selsmoseskolen, som var lavest. Afgangskarakterer i forhold til elevgruppens socioøkonomiske reference I løbet af de sidste tre år har der hvert år været et resultat på en skole, som afviger signifikant fra den pågældende elevgruppes socioøkonomiske reference. Det drejer sig om tre forskellige skoler, hvor der er to negative og en positiv afvigelse. Der er afvigelser, som ikke er signifikante - på fire skoler har eleverne fået højere karakterer end deres socioøkonomiske reference, på fire skoler har eleverne fået lavere karakterer end deres socioøkonomiske reference, og på én skole er karaktererne nøjagtigt på niveau med referencegruppen. Set over en treårig periode er der 6 skoler, der ligger UNDER den socioøkonomiske reference (heraf 1, der ligger signifikant under) og 2, der ligger OVER referencen. 19

21 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andelen af elever, som har mindst 2 i både dansk og matematik er stigende over de seneste tre år, men stadig under landsgennemsnittet. I skoleåret 2014/2014 fik 83,5 % af eleverne mindst 2 i dansk og matematik. Der er generelt flere piger end drenge, som ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. I skoleåret for denne kvalitetsrapport er det 11 % af drengene, men hele 15 % af pigerne, som ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. Så i gruppen af de svageste elever er der altså en overvægt af piger. Karakterer på Linie 10 og Ungdomsskolen Denne årgang elever på Linie 10 fik højere karakterer (5,2 i gennemsnit for de fire fag) end årgangen før (4,6 i gennemsnit). De elever, der på LINIE 10 afslutter med folkeskolens 9. klasseprøver (FP 9), er typisk elever, der ikke har aflagt prøven efter 9. klasse i grundskolen. Dette kan skyldes placering i særlige skoleforløb (Ungdomsskole, gruppeordninger, specialklasser, m.v.). Det kan også skyldes en meget begrænset deltagelse i undervisningen på grund af fravær, adfærd, m.v.. Derfor er der typisk tale om elever, der ikke er fagligt kvalificerede i forhold til Forenklede Fælles Mål, hvorfor de ofte undervises på et langt lavere fagligt niveau, end disse lægger op til. De lave afgangskarakterer på Ungdomsskolen (2015: gennemsnit af tre fag 3,1) skyldes, at eleverne er i så store faglige og personlige problemer, at det at gå i skole i det hele taget er svært for dem. Derfor er elevernes udviklingsfokus ikke nødvendigvis på det faglige, hvilket afspejles i ovenstående resultat for målgruppen. På de følgende sider findes grafer og tabeller, som underbygger indholdet i dette afsnit om elevernes faglige niveau. 20

22 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens 9. klasseprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens 9. klasseprøve, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens 9. klasseprøver samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 6,1 6,0 5,7 5,2 7,5 Kommunen, 2013/14 5,6 5,7 5,3 5,2 7,1 Kommunen, 2012/13 5,8 5,7 5,5 5,6 7,0 Dansk orden Landstal, 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 5,7 6,0 5,3 6,2 6,9 6,4 Kommunen, 2013/14 4,6 5,9 4,9 5,6 6,9 5,4 Kommunen, 2012/13 5,0 5,4 4,9 6,1 6,6 6,1 Landstal, ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 21

23 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Kommunen, 2013/14 5,2 6,3 5,9 5,1 5,5 6,0 Kommunen, 2012/13 5,6 6,2 6,1 5,2 5,9 5,9 Landstal, 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Borgerskolen 5,4 5,4 5,7 Charlotteskolen 6,9 6,5 6,7 Fløng Skole 6,4 7,7 6,7 Gadehaveskolen 5,4 3,5 4,8 Hedehusene Skole 5,9 5,6 6,0 Mølleholmskolen 6,6 7,2 7,1 Selsmoseskolen 4,3 4,9 4,8 Sengeløse Skole 7,3 6,6 7,1 Taastrup Ungdomsskole 3,1 2,5 3,0 Torstorp Skole 6,8 5,5 6,5 Kommunen, 6,0 5,7 6,1 Landstal, 6,9 7,0 7,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens 9. klasseprøver, skoleniveau 2013/ /13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Borgerskolen 5,7 6,2 6,0 6,0 6,3 6,2 Charlotteskolen 6,7 6,5 5,8 5,8 5,3 5,3 Fløng Skole 6,7 6,7 7,2 7,0 6,6 6,6 Gadehaveskolen 4,8 5,3 4,9 5,2 4,2 4,7 Hedehusene Skole 6,0 6,7* 6,1 6,1 6,0 6,3 Mølleholmskolen 7,1 6,9 5,6 5,8 5,7 6,0 Selsmoseskolen 4,8 5,0 2,9 3,9* 3,4 4,1 Sengeløse Skole 7,1 6,9 6,4 6,6 6,5 6,6 Torstorp Skole 6,5 6,4 5,9 5,9 6,9 6,3* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret 9. klasseprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. 22

24 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i kommunegennemsnittet. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi LINIE10 2,9 2,2 3,4 Taastrup Ungdomsskole 3,3 2,5 3,6 Kilde: Kommunens egen indberetning. Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi LINIE10 5,1 4,4 5,5 5,8 Kilde: Kommunens egen indberetning. 23

25 24

26 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Skolernes arbejde med at styrke elevernes faglighed Sprog og læsning Skolernes arbejde med sproglige læringsmål i alle fag Nogle men langtfra alle skoler beskriver at der er sat processer i gang for at sikre, at der bliver formuleret sproglige læringsmål i alle fag. På en skole er opgaven lagt i Pædagogisk Læringscenter og andre steder er det via årsplanerne, at ledelsen stiller krav om og følger med i, at der bliver sat sproglige læringsmål og (på Charlotteskolen) at målene bliver opnået. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de to skoler, Selsmoseskolen og Gadehaveskolen, hvor børnene generelt kommer fra familier med en svag socioøkonomisk baggrund, beskriver, at der arbejdes med sproglige læringsmål i fagene. Det bør undersøges, om disse skoler mere eller mindre bevidst har fravalgt at optage arbejdet med sproglige læringsmål som et nyt arbejdsredskab, og om de evt. skal hjælpes med systematik omkring sproglige læringsmål i fagene. Skolernes arbejde med undervisningsdifferentiering Differentiering af undervisningen arbejdes der med på forskellig vis i de fleste tilfælde beskrives, at sprog- og læsevejleder kan hjælpe med dette, samt at de digitale undervisningsplatforme, som anvendes, oftest giver mulighed for differentierede tekster. En enkelt skole beskriver, at lærerne selv producerer forenklede tekster. Læsetræning På baggrund af besvarelserne kan man ikke påstå, at skolerne har skarp fokus på at holde øje med at eleverne læser 60 minutter hver dag. Det er muligvis ikke almen kendt af skoler og forældre, at tidsforbruget til læsning skal være så højt. De fleste skoler beskriver dog, at der enten er en daglig læseperiode på skolen i form af et læsebånd, hvor alle børn på skolen læser minutter og/eller at det formidles til børn og forældre, at det forventes, at børnene læser hjemme i 20 minutter. På Selsmoseskolen er det skolens oplevelse, at de færreste børn får læst de anbefalede 20 minutter hjemme, hvilket der delvis kompenseres for, da børnene går i skole i 40 timer ugentligt. Læsekompetencer hos lærerne på mellemtrinnet Fortsat udvikling af elevernes læsekompetencer på mellemtrinnet arbejdes der med på forskellig vis. På en skole er alle dansklærere på mellemtrinnet linjefagsuddannede, på en anden skole vil man fokusere på at få mere og bedre kobling af skrivning og læsning, da der er evidens for at det styrker læsningen. Sidstnævnte skole arbejder også på at formulere den lokale handleplan for læsning, så alle kender mål, rammer og metoder. Matematik og naturfag Alle skoler har på forskellig vis skærpet fokus på matematik. Naturfag har endnu ikke samme prioritet. Naturfagsinitiativerne understøtter folkeskolens mål om den åbne skole, som inddrager muligheder i det omkringliggende samfund og som får mere bevægelse ind i undervisningen. Enkelte skoler beskriver kun et af fokusområderne (Sengeløse Skole og Mølleholmskolen mangler at svare på spørgsmål om naturfag og Reerslev mangler at besvare spørgsmål om matematik). Matematik De matematikvejledere, der er uddannet med en halv diplomuddannelse i matematik, er ledelsen i gang med at give en effektiv position på skolen, så deres kompetencer kan styrke alle læreres undervisning i matematik bl.a. ved at mødestrukturen omkring fagudvalg er fastlagt, og ressourcerne til arbejde med vejledning er opprioriteret. På en skole lægger vejlederen ideer og eksemplariske undervisningsforløb op i en fælles digital platform. Blandt det relativt store antal lærere, som i de seneste par år har søgt væk fra folkeskolen i Høje-Taastrup er også nogle af de 25

27 uddannelse matematikvejledere, så selvom der for et år siden var to lærere fra hver skole, som har den halve diplom i matematik, er det ikke nødvendigvis sikkert, at det stadig er tilfældet. Et par skoler beskriver, at de har faste procedurer for hvordan man forventningsafstemmer det faglige niveau i overgangene fra indskoling/mellemtrin og mellemtrin/udskoling. En skole har gjort det obligatorisk for alle matematiklærere at modtage vejledning. En anden skole har arbejdet med en tidlig opsporing af elever med matematik-vanskeligheder. På en af skolerne følger ledelsen tæt op på resultatet af nationale test, og på en anden skole er matematikvejlederne med til klassekonferencer på de årgange, der har nationale test i matematik (3. og 6. årgang). En skole har et mål om at udvikle brugen af digitale læremidler for elever, som har læseudfordringer, så disse ikke nødvendigvis også får læringsudfordringer i matematik. En skole har en lille gruppe elever med i et science-mønsterbryderprojekt. Naturfag Flere skoler er i gang med naturfagsinitiativer. Hedehusene Skole er i gang med at blive udeskole, Reerslev Skole er i gang med et projekt om at udnytte de omkringliggende udearealer mere aktivt i forhold til børnenes læring og Charlotteskolen og Gadehaveskolen beskriver begge, at de er i gang med at udvikle skolegårdene også ud over matriklen, i samspil med de naturområder, der er i nærheden. Der er ikke samme opmærksomhed på naturfagsvejlederne, som på matematikvejlederne, det er kun få skoler, som har en stærk struktur og systematik omkring naturfagene (endnu). Et eksempel er Charlotteskolen, hvor der er lagt en mødestruktur med 4,5 møde/år med fastlagt indhold. Der er ikke mange skoler, som svarer på spørgsmålene om synlighed/ flag omkring matematik og naturfag, men de som gør (Borgerskolen, Reerslev Skole og Selsmoseskolen), beskriver især tiltag omkring uderummene omkring skolen, tiltag for at flytte læring ud af klasselokalerne og koble det med motion og læring på nye måder. Selsmoseskolen har fx gennem mange år været Grønt Flag skole og har arbejdet i internationale projekter omkring miljø. En enkelt skole har indrettet faglokaler for alle elever fra klasse, det vil sige, at eleverne ikke har et fast lokale, men bevæger sig rundt til lokaler, der er indrettet specifikt til det fag, de skal undervises i. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse er et element i undervisningen, som stadig er genstand for fortolkning og udvikling på skolerne. En skole beskriver, at den har drøftet værdien og omfanget af at give lektier generelt. En anden skole har defineret en yderligere kategori fornyet gennemgang, for de elever, der ikke var til stede, da stoffet blev gennemgået i klassen, og som derfor har brug for dette for at kunne lave lektierne på egen hånd/med hjælp fra en voksen. Der er en stor variation i, hvordan skolerne organiserer lektiehjælp og hvilket indhold der lægges i det. I skoleåret 2014/2015 var lektiehjælp ikke obligatorisk, og nogle skoler har arbejdet hårdt med at tilpasse sig skiftende tilmelding til lektiehjælp. Mange organiserer lektiehjælp og faglig fordybelse på tværs af årgange eller for hele afdelinger, så der bliver mulighed for holddannelse og værkstedsundervisning, så eleverne kan søge derhen, hvor behov og motivation er størst. Flere skoler har opgraderet andelen af læreruddannet personale til varetagelse af understøttende undervisning på baggrund af erfaringerne fra skoleåret 2014/2015. En skole bruger helst klassens sædvanlige lærere, så lektiehjælp og faglig fordybelse kan blive en naturlig forlængelse af den almindelige undervisning. 26

28 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET For de dygtigste elever nævner flere skoler, at der allerede er, eller vil blive taget initiativ til, at sende eleverne til eksterne tilbud fx gymnasiet eller til Science-talenterne. For elever med store faglige udfordringer nævner et par af skolerne, at de vil etablere turbo-forløb eller inddrage specialundervisning i lektiehjælp og faglig fordybelse. En skole har i samarbejde med ungdomsskolen etableret ungdomsskolehold i skolens lokaler i engelsk og naturfag efter skoletid. De elever fra skolen, som deltog, scorede topkarakterer (12) ved 9. klasseprøven. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Andelen af undervisningen i indskolingen, der varetages af pædagogisk personale i SFO varierer mellem ca. 25 og 60 %. I mellemtrin og udskoling er det mellem 10 og 50 % af den understøttende undervisning, der varetages af pædagogisk personale fra klubben. Andelen i udskolingen er dog nogle steder så lav som 0 %. Det er forskellige elementer af Understøttende undervisning, de pædagoguddannelse varetager, det er motion og bevægelse, lektiehjælp, valgfag (på Hedehusene Skole) og i konkrete forløb med fx to-voksen-midler. De fleste skoler har på forskellig vis prioriteret tid til at lærere og pædagoger kan samarbejde. Det kan være på ugentlige møder, på fælles personalemøder eller ved i samarbejde at udarbejde klare forventninger og mål med den understøttende undervisning. Samarbejdet er dog ikke alene gjort med at afsætte tid til det, for det svære er, at finde fælles tid til samarbejde, fordi enten den ene eller anden part altid har en opgave omkring børnene på et givent tidspunkt. En enkelt skole har afsat fælles samarbejdstid kl hver uge. Det nævnes af en skole, at det, at pædagoger skal varetage den understøttende undervisning, opleves som meget ressourcekrævende. Både lærere og pædagoger skal bruge en del tid sammen til at forberede et forholdsvis kort undervisningsforløb, hvis det ellers skal være meningsfuldt knyttet sammen med den undervisning, det skal understøtte. Kurset for klub- og SFO-pædagoger "Pædagogfaglighed i skolen" omtales positivt, men der er ingen, der endnu kan sige, om det har haft en effekt. Konkret nævner nogle, at pædagogerne får træning i klasserumsledelse. En skole skriver at den ønsker at arbejde for, at understøttende undervisning fremover bliver mere fleksibelt og tilpasset elevernes behov og personalets kernekompetencer (lærere varetager lektiehjælp, pædagoger varetager socialpædagogik). 27

29 Erfaringer med motion og bevægelse Ud fra de ret kortfattede besvarelser ser det ud til, at bevægelse i undervisningen svarende til 45 minutter dagligt nu er implementeret i skoledagen. Der er brugt en række forskellige greb til at sikre dette: Få motion ind i via skemalægning dette er især brugt i indskolingen Indlægge bevægelsesbånd for en hel skole eller årgange - en eller flere gange dagligt Pædagogerne arbejder med motion og bevægelse i den understøttende undervisning Bevægelse inddrages i mange fag integreres i undervisningen ved at lærerne får forskellige redskaber i form af ideer, eksemplariske forløb eller via kompetenceudvikling. En skole nævner at lærerne fx kombinerer digitale orienteringsløb med faglige opgaver, som skal løses ved posterne. Legepatrulje eksisterer stadig på i hvert fald en af skolerne Den enkelte lærer indlægger flere bevægelsespauser i løbet af dagen, hvor det passer i forhold til elevernes læringsflow og undervisningen Samarbejde med idrætsforeninger, hvor foreningerne i en periode fast er på skemaet for at introducere eleverne til forskellige idrætsgrene Reerslev Skole har udnyttet tiden i svømmebadet til ikke bare at undervise klasse men også 2.-3.klasser En skole har gennem flere år haft et bevægelsesudvalg, som sikrer et højt bevægelsesniveau blandt skolens elever. De sørger fx for at få bevægelse ind i fælles arrangementer for skolen/afdelingen. Skolen har dagligt udeordning i 1 time (alle børn skal være ude i 1 time) og der er investeret i legeredskaber og lærere som understøtter leg og bevægelse Skolerne deltager i fælles turneringer eller afholder deres egne På Torstorp Skole har der siden 1997 være fire ugentligt lektioner i idræt, så mere bevægelse i skoledagen har ikke været en stor forandring 28

30 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Overgang til ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen Med erhvervsuddannelsesreformen er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne på mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolens 9. eller 10. klasse. Endvidere er der opsat en række mål for EUD: Mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Klare mål for erhvervsuddannelserne: Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til 60 pct. i 2020 og 67 pct. i Dvs. to ud af tre påbegyndte skal fuldføre i Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og den høje beskæftigelse for færdiguddannede skal opretholdes. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Sommerkurser for elever, der ikke opnåede mindst 2 i dansk og matematik I juli 2015 afholdte Høje-Taastrup Kommune sommerkursus, der er et ministerielt forsøg løbende over sommeren 2015 og Målgruppen for kurset er de unge, som ikke fik 2 i dansk og/eller matematik i deres 9. klasseprøve, men som har muligheden for at gå til en optagelsesprøve ultimo juni på erhvervsskolerne. Består de ikke denne prøve, men får at vide, at det er betinget optag, kan de gå på sommerkurset. Her kan de kvalificere sig i dansk/og eller matematik og derefter gå til optagelsesprøve igen på EUD i august. Kurset varer 2 uger og der arbejdes intensivt med dansk og/eller matematik med henblik på at bestå EUD optagelsesprøven. Desværre gennemførte ingen elever fra Høje-Taastrup Kommune sommerkurset Administrationen arbejder med en række forslag, bl.a. omkring kommunikation, der skal sikre at flere elever optages og gennemfører kurset. Uddannelse til alle (UTA) - kommunale tiltag Administrationen har på baggrund af strategien for UTA arbejdet i Høje-Taastrup Kommune igangsat en række projekter - heraf fire projekter på skoleområdet, som handler om rollemodeller som formidler af uddannelsesmuligheder, mentorkorps, forbedret brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og projekt Katapulten tør du lade være?, som består af et 16 ugers undervisningsforløb, hvor undervisningen for 8-10 elever på Ungdomsskolen flyttes til Roskilde Tekniske Skole. Eleverne undervises samlet og sammen med deres underviser fra ungdomsskolen. Projekterne ledes og drives af en UTA-koordinator (ansat marts 2015), som har arbejdsplads på Linie

31 Resultater for overgang til ungdomsuddannelse Uddannelsesparathedsvurdering I forbindelse med folkeskolereformen blev det lærernes opgave at uddannelsesparathedsvurdere elever i 8., 9. og 10. klasse. Tidligere var det vejlederne i Ungdommens uddannelsesvejledning, som foretog vurderingen. Selvom lærerne på de fleste skoler har fået kursus i at vurdere og/eller afstemmer vurderingen med skolens vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, kan der være en bredere variation af vurderingerne af de forholdsvis bløde kompetencer som eksempelvis selvstændighed og motivation. Det er vigtigt fortsat at uddanne og supervisere lærerne i forbindelse med denne vurdering. Ved at vurdere elever allerede i 8. klasse, kan skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning tidligt identificere de elever, der er sårbare i forhold til at kunne klare en ungdomsuddannelse og sætte ind med tiltag. 9. klasse: Set over de seneste tre år er der en stigende andel uddannelsesparate elever i 9. klasser i Høje-Taastrup Kommune, men dog lidt under landsgennemsnittet. De seneste 2 år har der været færre piger end drenge, der er blevet vurderet uddannelsesparate. 10. klasse: I løbet af de seneste tre år er andelen af uddannelsesparate elever i 10. klasse faldet, og ligger nu 15 % under landsgennemsnittet. De to foregående år, var andelen af uddannelsesparate drenge mindre end andelen af uddannelsesparate piger, men i skoleåret 2014/2015 var det omvendt. En årsag til, at andelen af uddannelsesparate i 10. klasse er faldet, kan være, at flere dygtige elever går direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse og hopper 10. klasse over. En anden årsag kan være, at der på Linie 10 er kommet flere af de elever, der ikke fik mindst 2 i både dansk og matematik, og derfor ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse 97 % af elever, der har afsluttet 9. klasse i Høje-Taastrup i 2013 er fortsat i ungdomsuddannelse 9 måneder efter. Det er 1 % flere end landsniveauet. Tallet for det foregående år er ligeledes 97 %, men kun 93 % for de elever, der gik ud i Der er altså en stabilt høj fastholdelse i ungdomsuddannelse for elever, der har gået ud af 9. klasse for at gå på en ungdomsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Andelen af elever der fortsat er i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse er lidt lavere end for dem, der er gået direkte fra 9. klasse. Andelen er % over de seneste tre år. Det er samme andel som på landsplan. Forklaringen på den lavere atndel kan være, at de elever, der tager 10. klasse med, fagligt er lidt svagere. I gang med en ungdomsuddannelse Elever, som har gået i skole i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler, er i næsten lige så høj grad som for landsgennemsnittet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 73 % af eleverne fra Høje-Taastrups skolevæsen og 77 % på landsplan. Det er især gymnasieuddannelserne, som er populære. Flere elever end de foregående år, som gik ud af 9. klasse i juni 2015 valgte at gå i 10. klasse, og færre af årgangen valgte at gå på en erhvervsskole. I forhold til erhvervsuddannelsesreformens mål om at flere skal tage en erhvervsuddannelse, ville det være godt, hvis flere elever fra Høje-Taastrup valgte denne vej. Prognosen/forventningen til uddannelsesniveauet 6 år efter endt skolegang i Høje-Taastrup viser, at der er en svag tendens til en stigende andel elever, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. For elever der gik ud af skolen i 2014 var andelen 74,6 %, hvilket er 0,9 % flere end to år tidligere. Men der er stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse. Elever fra skoler med de største faglige udfordringer, kommer ikke så hurtigt i gang med ungdomsuddannelse som elever på de øvrige skoler måske fordi de bruger mere tid (fx på 10. klassecenter) på at forbedre deres faglige kompetencer. Det kan også være, at de aldrig får en ungdomsuddannelse og evt. bliver selvstændige eller bliver forsørget. 30

32 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Skolernes arbejde med at styrke overgang til ungdomsuddannelse Uddannelse til alle (UTA) I forhold til at sikre det timeløse fag Uddannelse og Job, er der nogle af skolerne, som har afsat en fast ugentlig lektion til det i 9. klasse. På en af skolerne underviser den leder, der har ansvar for udskolingen, hvert år den aktuelle årgangs lærere i, hvad forventningerne er til faget. Andre nævner, at forældrene inddrages ved at orientere dem samtidigt med eleverne flere skoler afholder fælles uddannelsesaftner for de ældste elever og deres forældre. Dette er en del af UTAprojektet "Mor og Far - hvad kan jeg blive?" En skole har fire temauger om håndværksfag for udvalgte årgange. Dette sker i samarbejde med lokale håndværkere (i Hedehusene) og suppleret af det historiske omkring håndværk og produktion i området. En anden skole prioriterer fire årlige læringssamtaler med elever og forældre, hvoraf én er forbeholdt muligheder og planer for elevens fortsatte uddannelse efter folkeskolen. På en skole er der udarbejdet et fælles undervisningsforløb i Uddannelse og Job med afsæt i Fælles mål for faget. Alle skoler har på forskellig vis arbejdet med at kvalificere uddannelsesparathedsvurderingen. Det er i mange tilfælde via kurser, men også gennem sparring i årgangenes teams og ved at bruge skolens UU-vejleder som sparringspartner. På en af skolerne er der for egne midler ansat en UTAkoordinator, som er med til at sikre en ensartet vurdering. Spørgsmålet om ledelsesovervejelser om at skabe sammenhæng mellem brobygningsforløb og fortsat uddannelse er enten uklart formuleret eller ikke-relevant/ikke-vedkommende på ledelsesplan, for der svares ikke præcist. Et par skoler skriver, at ansvaret for at skabe sammenhængen ligger hos klassens lærere, UUvejlederen og forældrene. Om skolernes strategi og tiltag for at sikre elevernes overgang til ungdomsuddannelse er der mange bud: Mindst tre skoler har for egne midler afsat ressourcer til at hjælpe eleverne på forskellig måde og samarbejde med UU, uddannelsessteder, virksomheder, forældre og andre om dette. Der er særligt fokus på de elever, som er skoletrætte og som har brug for et fagligt løft og/eller at eleverne kommer ud i praktikforløb, som kan gøre dem mere parate til uddannelse eller job. Nogle elever får flere praktikforløb eller brobygningsforløb. Valgfag i Arbejdskendskab eller Uddannelse og Job bruges også af flere skoler til at give eleverne større indsigt i, hvad livet efter folkeskolen kan bringe. En skole skriver dog, at ikke tilstrækkeligt mange elever var interesserede, til at valgfaget blev oprettet. Understøttende undervisning kan bruges også til at arbejde med elevernes uddannelsesparathed. En skole har i samarbejde med den lokale fritids- og ungdomsklub og Jobcentret etableret et projekt med fritidsjob, fordi der er evidens for, at unge, som lærer at passe et fritidsjob, er mindre tilbøjelige til at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Reerslev Skole, som kun har eleverne til 6. klasse vil i gang med at skaffe sig viden om, hvordan deres tidligere elever klarer sig ved folkeskolens 9. klasseprøve. 31

33 Valgfag i klasse Skolerne er blevet spurgt om deres udbud af valgfag som led i at kvalificere eleverne til livet og uddannelse og job efter skolen. Skolerne nævner følgende valghold som eleverne deltager i, tallet angiver, hvor mange skoler, der nævner det: Billedkunst (3) Håndværk og design (2) Madkundskab (6) Motorlære (1) Drama (3) Musik/musical/kor (3) Sport (10) (forskellige sportsgrene) Fransk (4) Spansk (2) Kinesisk (2) Ekstra engelsk (1) Tysk (1) Medier/teknologi (4) Innovation (1) Matematik og naturfag (1) Uddannelse og Job (3) Personlig udvikling (1) (Ikke alle skoler har benævnt valgfagene, så listen er ikke komplet). Mange men ikke alle - skoler nævner Ungdomsskolen som en samarbejdspartner omkring valgfag. Flere skoler skriver, at eleverne som valgfag deltager i undervisning på gymnasiet, fx i science og i humanistiske fag. Et par skoler har partnerskaber med idrætsklubber, den lokale fritids-/ungdomsklub eller andre aktører om valgfag. Nogle steder afvikles valgfag som kurser i en kortere periode. På en af skolerne er eleverne i udskolingen selv med til at definere, hvad valgfagene skal indeholde, og det har givet større ejerskab til undervisningen blandt eleverne. 32

34 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn,, skoleniveau Borgerskolen 96% 100% Charlotteskolen 100% 100% Fløng Skole 100% 100% Gadehaveskolen 75% Hedehusene Skole 100% 100% 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger LINIE10 78% 68% Mølleholmskolen 93% 95% Selsmoseskolen 100% 80% Sengeløse Skole 100% 100% Torstorp Skole 93% 88% Kommunen, 92% 91% 78% 68% Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 33

35 Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100 %'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100 %'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 34

36 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 35

37 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Gadehaveskolen % Hedehusene Skole Mølleholmskolen 0 0% Parkskolen % 0 0% Sengeløse Skole Skt. Pauls Skole Taastrup Realskole Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Vestegnens Privatskole Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/2015 % 36

38 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 37

39 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 10. Klasse 9. Klasse Borgerskolen 41,0 % 89,9 % Charlotteskolen 34,5 % 71,1 % Fløng Skole 48,6 % 100 % Gadehaveskolen 52,4 % 84,2 % Hedehusene Skole 40,5 % 89,7 % LINIE10 71,3 % Mølleholmskolen 45,5 % 75,9 % Selsmoseskolen 31,6 % 50 % Sengeløse Skole 47,6 % 92,9 % Taastrup Ungdomsskole 24,1 % 33,3 % 34,6 % Torstorp Skole 56,3 % 87,5 % Kommunen 43,1 % 80,7 % Note: Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 38

40 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 39

41 Tilmelding til ungdomsuddannelserne pr Samlet FTU Antal Procent Procent 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse (EGU-STU) Produktionsskole Andet Arbejde Ej Udfyldt FTU Total Note: Optællingen er genereret på grundlag af uddannelsesønsker fra elever i 9. kl og 10.kl., der har modtaget undervisning på kommunens skoler pr 15/3 uanset bopælskommune. Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/2015 Uddannelsesstatus for fokuselever i HTK Juni 2013 Status aug Antal Procent Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Produktionsskole/VUC 9 11 Andet, offentlig forsørgelse, arbejde m.v Offentlig forsørgelse 3 4 STU/EGU 3 4 Ej I gang/tilmeldt 3 25 Total Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/2015 Uddannelsesstatus for fokuselever i HTK Juni 2014 Status aug Antal Procent Grundskole/specialskole 2 3 EUD Gymnasial uddannelse Produktionsskole/VUC 5 7 Andet, orlov, arbejde m.v. 4 5 Ej tilmeldt uddannelse I alt Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/

42 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET SFOens arbejde Sociale færdigheder Fokus i Skolens arbejde med at lære børnene sociale færdigheder er, at børnene trives og deltager i sociale fællesskaber. SFOerne nævner forskellige metoder, som bruges i det målstyrede arbejde: Pædagogisk idræt (5 nævner dette), Perspekt (2 nævner dette) og SP-modellen(3 nævner dette), som forskellige metoder som hjælp til at lære børnene sociale færdigheder. De idrætscertificerede SFOer har lært at lave aktionslæringsforløb, som målretter den pædagogiske indsats med det fokus, som vælges. Ved at bruge Perspekt, opnår SFOen at der kan arbejdes målrettet med at øge børnenes egen bevidsthed om social adfærd fx bede om hjælp, hjælpe andre eller give en kompliment. En skole nævner også at de arbejder med kommunens model for mål- og handleplaner, sociogrammer og kvalitetsstjernen. En skole nævner, at er det centralt at lære børnene at håndtere konflikter, en anden at det relationelle er vigtigt at fokusere på. Flere nævner, at der sammen med børnene formuleres tydelige regler eller forventninger til adfærd, som fx at vente på tur, selvkontrol, lukke hinanden ind m.m. Der arbejdes målstyret med både at sættes generelle mål for en børnegruppe og med at sætte individuelle mål for børn, der har behov for det. Aktiviteterne i SFOerne tilrettelægges, så de styrker fællesskab og samarbejde. Det er vigtigt at reglerne ikke bare præsenteres, men også leges ind. Af aktiviteter til at styrke sociale færdigheder nævnes ture, værksteder, idræt, fællesspisning, legegrupper m.m. Som evaluering og dokumentation anvendes blandt andet billeddokumentation som en del af personalet evaluering, men også som pædagogisk forstærkning af effekten af de fællesskabsstyrkende aktiviteter. Alle beskriver, at der evalueres enten via de anvendte metoder eller på personale- eller teammøder. 41

43 Opbygge venskaber Generelt er SFOens aktiviteter tilrettelagt, så børnene har mulighed for at afprøve sig selv, få succesoplevelser (og hermed styrket selvfølelse), og at opbygge gode relationer til andre. Det betyder, at SFOen skal tilbyde aktiviteter, hvor børnene kan øve sig på det, der gør en god kammerat og at de voksne kan få øje på deres individuelle tilgange til det, at danne relationer og understøtte/guide dem fra deres udgangspunkt. Det beskrives som en socialpædagogisk kompetence, personalet har at de er opmærksomme på børns individuelle indgange til relationer, ser om nogen er udenfor og hjælper dem på vej i at danne relationer. En SFO skriver, at de har et princip/et mål om at sikre, at alle børn har mindst én ven. Der nævnes metoder som støtte i arbejdet som fx børneinterviews, den varme stol, venskabsudsagn, smiley-legegrupper, mobbekuffert og forældreinddragelse Som pejlemærkerne for aktiviteterne nævnes: trivsel, interesse/motivation, fordybelse, afprøve nye ting, dannelse, sproglig opmærksomhed, sprog/kommunikation, relationer, konflikthåndtering, aflæse andres følelser, anerkende forskellighed/forskellige oplevelser, løsningsfokusering. For en af de idrætscertificerede SFOer er pædagogisk idræt grundlag for opbygning af venskaber. Balance mellem voksenorganisering og selvvalgte aktiviteter SFOerne er alle opmærksomme på at der skal være en balance mellem de voksenstyrede aktiviteter med et læringsperspektiv og den selvorganiserede leg. Det beskrives et sted som at målet er at skabe et flow mellem voksenstyring og plads til børnenes selvbestemmelse. En anden formulering er balancen mellem færdighedsindlæring og hyggestund. Der kan være tidspunkter, hvor voksenstyringen tiltager, og andre tidspunkter, hvor børnene leget og udvikler sig med relativt lille voksenstyring. 42

44 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andre SFOer skriver, at de holder øje med børnegruppens interesser og initiativ og derfra understøtter med tilbud om voksenstyring efter det behov, de ser hos børnene. Der er altså en bred blanding af at gå foran, ved siden af og følge børnenes initiativer i SFOerne. Der er forskellige grader af systematik for at finde balancen. Et par skoler skriver, at SFOen overordnet er organiseret efter voksenstyrede tilbud til børnene, med plads til at børnene selv vælger/får indflydelse indenfor de rammer, de voksne tilbyder. SFOerne bruger samme metoder som beskrevet tidligere (observationer, pædagogisk idræt, aktionslæring m.m.) Et par af skolerne nævner, at den længere skoledag har mindsket børnenes lyst og motivation for at gå ind i organiserede aktiviteter i SFOen. Til gengæld er der en tendens til at børnene søger ind i nicher, hvor de kan være uden voksne eller søger de voksne for at få en fortrolig snak. Læring om sprog, kommunikation, krop, bevægelse og sundhed SFOernes arbejde med sprog og kommunikation er tæt knyttet til arbejdet med at lære sociale færdigheder og danne venskaber, som er beskrevet ovenfor. Arbejdet med krop, bevægelse og sundhed har alle SFOer ikke beskrevet specifikt, men i og med at over halvdelen af SFOerne er idrætscertificeret, foregår mange aktiviteter i den forståelse/tænkning og er altså fyldt med og baseret på krop og bevægelse både inde og ude. Der lægges vægt på at børnene i SFOen udfolder sig fysisk, og at det er muligt at være aktiv på forskellige niveauer, da børnene har forskellig motivation for at bevæge sig. En SFO beskriver også, at der i den fysiske indretning tages hensyn til at børnene skal bevæge sig i stedet for bløde stole i computerrummet er der indkøbt nogle, som holder børnenes kroppe aktive mens de spiller. Nogle SFOer beskriver, at skolen har en sundhedspolitik og at den mad, som spise eller tilbydes i SFOen er sund fx, når der er eftermiddagsmåltid, eller hvis der er madværksted som aktivitet. En SFO, som har madværksted, bruger også denne aktivitet til at træne læsning (af opskrifter), sociale færdigheder omkring måltid m.m. Der samtales med både børn og forældre om sund mad. 43

45 Overgang fra børnehave til skole Der foregår en lang række aktiviteter, som bidrager til gode overgange for børnene fra børnehave til skole og her er SFOen en central aktør, fordi børnene går i SFO og først starter undervisning godt 3 måneder efter, de starter i skole. Materialet fra Morgendagens Børne- og Ungeliv til brug i overgang fra børnehave til skole er enten godt i gang eller fuldt implementeret i SFOerne. Fire SFOer angiver, at der har været gennemført projekter eller stadig er gang i projekter om overgang mellem dagtilbud og skole. Et par steder er der samarbejdet på tværs af flere institutionstyper (dagtilbud, skole og klub) om materiale eller beskrivelse af den røde tråd for børn i X område. Der arbejdes fx med barnets bog, eller kuffert, med materialer om børnenes udvikling (fx tegninger), som følger barnet fra børnehave til skole. Der er en udbredt praksis med at både børn kommer på besøg i skolen (d.v.s. SFOen) forud for skolestart og at skolens personale (SFO-personale og børnehaveklasseleder) kommer på besøg i børnehaverne, så kendskabet til stedet og relationerne til de voksne hjælpes på vej. Flere nævner, at der afholdes fælles motionsdag, hvor de små og store børn og deres voksne er sammen om aktiviteterne. Og på en skoler deltager børn fra børnehaven i en klippe/klistredag i SFOen op til julen før deres skolestart. På professionelt plan afholdes jævnligt, på fastlagte tidspunkter, møder mellem daginstitutionen og skolens personale. Ved disse møder drøftes aftaler omkring overgange, inddragelse af forældre og andre fagpersoner m.m. I nogle distrikter deltager skolens personale fx børnehaveklasseleder i forældremøder i børnehaverne for at forklare, hvad skolen forventer af børnene, når de starter. Der er skærpet fokus på overgang for børn i særlige udfordringer. Der afholdes særlige overleveringsmøder, hvor forældre og/eller andre fagpersoner som fx talehørekonsulent eller psykolog deltager. En ledelsesrepræsentant fra skolen kan også deltage i overleveringsmøder, hvis børnehaven vurderer, at det er vigtigt. Der er bestemte børnehaver i hvert skoledistrikt, som forventes at levere børn til skolen, og som de derfor har etableret faste rutiner og procedurer samarbejde med. Men i mange tilfælde er der børn fra børnehaver i andre distrikter, og i disse situationer er SFOerne fleksible i deres samarbejde, så alle kommende skolebørn får hjælp og støtte til at starte i skole. SFOerne peger i to tilfælde på overgange, som også er relevante at beskæftige sig professionelt med overgang fra 0. klasse til 1. klasse og overgang fra SFO til klub. 44

46 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Resultater for trivsel Datagrundlaget for dette afsnit er resultaterne af den nationale elevtrivselsmåling, elevernes fravær og andelen af børn, der er i specialskoletilbud i og udenfor kommunen. Det er første gang trivselsmålingen foretages, så procedurer omkring analyser og opfølgning er endnu ikke etableret fuldt ud. Sammenfattende kan konkluderes: Elevernes trivsel - ifølge den nationale trivselsmåling - er marginalt lavere end landsgennemsnittet. Elevfraværet er meget højt, det er især højt på tre skoler. Graden af inklusion er høj. Elevernes trivsel Trivslen i folkeskolen i Høje-Taastrup Kommune er en anelse mindre god end trivslen i folkeskolen generelt. Forskellen til landsniveauet er lille. Skolernes egne analyser på klasse- og årgangsniveau kan afdække, hvor problemerne er størst, og hvor der derfor skal sættes ind med forebyggende tiltag - i samarbejde med kontaktforældre og bestyrelse klasse I klasse er der dog et resultat, som adskiller sig positivt fra landsniveauet: der 1 % flere børn i kommunen, som oplever, at de tit er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Omvendt er der 6 % flere, som svarer, at de ikke er med til at bestemme, så det, der kan udledes af dette er, at Høje-Taastrupelevernes besvarelser er mere polariserede i enten/eller end børn i folkeskolen generelt. Det er bekymrende, at mere end hvert 10. barn oplever, at de tit bliver drillet, så de bliver kede af det. Og at 8,4 % føler sig alene i skolen. Der er en svag tendens til, at de mindste skoler har den bedste trivsel. Men også på store skoler er der positive resultater og de små skoler har også dårlige resultater for trivslen i klasse. Der er stor variation mellem de enkelte skolers resultater for trivslen i de mindste klasser klasse Ligesom for de små elever, er trivslen for klasse også lidt dårligere end for landsgennemsnittet. Også for de store klasser gælder, at forskellene er marginale - den samlede trivsel er kun 0,1 under landsniveauet målt på en skal fra 1-5. For klasse er de 40 spørgsmål, som eleverne har besvaret samlet til fire indikatorer (social trivsel, faglig trivsel, støtte/inspiration og ro/orden), som igen er sammenregnet til samlet trivsel. Det går bedst med den sociale trivsel og dårligst med støtte og inspiration for eleverne i klasse. Trivslen er nogenlunde på samme niveau på alle skolerne. Variationen mellem skolerne er højst 0,4, for de første tre temaer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration. Største forskel mellem skolerne er i kategorien ro og orden, hvor resultaterne varierer med 0,7. 45

47 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 46

48 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Borgerskolen 4,9% 9,4% 18,5% 3,1% 7,7% 11,0% 49% Charlotteskolen 4,6% 8,2% 14,0% 1,7% 4,0% 5,9% 43% Fløng Skole 3,9% 5,8% 10,6% 4,4% 3,4% 11,1% 53% Gadehaveskolen 7,8% 11,8% 17,3% 5,6% 4,6% 6,7% 56% Hedehusene Skole 2,5% 7,0% 10,9% 4,4% 4,3% 6,4% 61% Mølleholmskolen 6,4% 11,2% 12,8% 4,9% 5,6% 9,8% 64% Reerslev Skole 1,3% 8,1% 13,3% 1,3% 3,8% 3,8% 59% Selsmoseskolen 1,8% 7,1% 8,9% 1,8% 1,8% 1,8% 66% Sengeløse Skole 2,2% 8,8% 7,8% 3,2% 4,3% 5,3% 66% Torstorp Skole 2,0% 5,6% 13,3% 3,6% 2,4% 6,4% 52% Kommunen 4,2% 8,4% 13,5% 3,7% 4,5% 7,8% 55% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 47

49 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommunueniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Borgerskolen 4,0 3,7 3,3 3,6 Charlotteskolen 3,9 3,7 3,4 3,6 Fløng Skole 3,9 3,6 3,1 3,5 Gadehaveskolen 3,9 3,7 3,4 3,6 Hedehusene Skole 4,0 3,7 3,1 3,4 Mølleholmskolen 3,8 3,5 3,2 3,6 Reerslev Skole 4,1 3,9 3,4 4,0 Selsmoseskolen 3,8 3,5 3,1 3,3 Sengeløse Skole 4,0 3,7 3,2 3,5 Torstorp Skole 3,9 3,6 3,1 3,5 Kommunen 3,9 3,6 3,2 3,5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 48

50 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Elevernes fravær Fraværet er steget siden sidste år til 8,4 %, og er derudover det højeste i de sidste tre år og 3 % højere end landsgennemsnittet. Det lovlige fravær og sygefraværet er kun er henholdsvis 0,2 % og 0,6 % over landsgennemsnittet. Det er det ulovlige fravær, som gør den store forskel. Her er sket en markant stigning fra omkring 2 % til over 3 % i det seneste skoleår. Det er bemærkelsesværdigt, at Hedehusene Skole har så markant lavere fravær, som det er tilfældet. Det samme gjorde sig gældende sidste år. Gadehaveskolens fravær er lige så markant højt. Det er 6 % højere end kommunegennemsnittet, og knap 2/3 af fraværet på denne skole er ulovligt fravær. Mølleholmskolen og Selsmoseskolen har også en høj andel ulovligt fravær. Sammenholdes fraværsstatistik med trivselsmålingerne, er der ingen tegn på, at eleverne fra klasse på Gadehaveskolen trives dårligere end kommunegennemsnittet - tværtimod lidt bedre. Men for de yngste elever på skolen er trivslen en del dårligere end kommunegennemsnittet. Fraværsstatistikken er ikke opdelt på årgange, så det er et arbejde, som kan foregå på skolen, at undersøge sammenhængen mellem (ulovligt) fravær og trivselsmålingerne. Det høje fravær er stærkt bekymrende, og der er grund til, at hver enkelt skole analyserer årsagerne til dette, og sætter ind for at øge tilstedeværelsen i undervisningen. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november

51 Inklusion Inklusion ses langt bredere end at opgøre andelen af børn i almene tilbud og specialtilbud. Skolernes daglige arbejde med trivsel og faglighed sker indenfor kommunes inklusionsramme. Skolerne bruger blandt andet SP-analyser, AKT-vejledere, og forskellige evidensbaserede metoder som indsatser for at sikre en høj grad af inklusion. Der 1 % flere børn, der er ekskluderet fra almene tilbud end for to år siden - men på niveau med sidste år. Variationen er så lille og gælder så få børn, så det ikke er relevant at betragte faldet som en tendens til mindre inklusion. Andelen af elever, der modtager specialundervisning på kommunens folkeskoler er i store træk konstant over de seneste tre år. Specialundervisningseleverne var i skoleåret 2014/2015 fordelt på seks skoler. Fra skoleåret 2015/2016 er der ikke længere specialundervisningsklasser på Reerslev Skole. I skoleåret har der kun været en enkelt klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Data om inklusion Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 226 4,5% Kommunen, 2013/ ,7% Kommunen, 2012/ ,1% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning,, skoleniveau Antal elever Procent Borgerskolen 74 9,6% Charlotteskolen 47 8,8% LINIE ,0% Mølleholmskolen 60 7,3% Reerslev Skole 6 4,3% Sengeløse Skole 25 5,6% Kommunen, 226 4,5% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 50

52 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/ /13 Kilde: Kommunens egen indberetning Skolernes arbejde med inklusion Ifølge skolernes besvarelser er der en relativt fast procedure omkring tildeling af specialpædagogiske ressourcer. De fleste skoleledere tildeler ressourcerne til enkelte elever eller klasser efter en vurdering, som både skolens eget ressource-team/pædagogisk læringscenter/inklusionsteam, PPR-medarbejdere og de enkelte børns/klassers lærere bidrager med information til. På én skole er SSP og andre samarbejdspartnere i det boligsociale miljø også inddraget i vurderingen af, hvordan specialundervisningsressourcen anvendes. Ressourcerne tildeles efter forskellige afvejninger og kriterier: tidlig indsats, fokus på læsning i alle fag og målstyret undervisning, inklusion og klassetrivsel, det pædagogiske grundlag om en systemisk og anerkendende tilgang, og at faglighed og trivsel skal knyttes sammen. Et par skoler har foretaget eller er i gang med en omprioritering af ressourcerne. Den ene skole skriver ikke, på hvilken baggrund, og den anden skole er stadig i gang med en undersøgelse af den nuværende tildeling. I forhold til elever i faglige udfordringer nævnes screening af elever i 0. klasse i dansk og matematik samt nationale test som grundlag for en kvalificeret tildeling af specialpædagogiske ressourcer. Alle skoler beskriver, at der forud for tildeling af ressourcer foregår en løsnings-/analyseproces tæt på barnet/klassen (en del nævner specifikt SP-modellen), og at ressourcepersonerne herefter inddrages og i størst mulig grad forsøger at yde indsatsen i klassemiljøet. For at sikre en fælles forståelse af inklusion tager skolerne løbende kommunens inklusionsramme op på personalemøder. Desuden mødes lederne med ressourcepersonerne og/eller skolens psykolog(er) med fokus på at fastholde inklusion. To skoler har med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en ekstra AKT- og inklusionsmedarbejder, som skal bidrage til at fremme en inkluderende praksis på skolen. En skole bruger redskabet Perspekt, som for nogle år siden blev introduceret i Høje-Taastrup Kommune. Tre skoler gennemfører kursusforløb (ART) i sociale kompetencer for halvstore børn. Der nævnes arbejdet med trivsels- og mobbehandleplaner, som redskaber til at fastholde en fælles forståelse af inklusion. På en enkelt skole har man gennem mange år gennemført 2-årlige trivselsmålinger (udover den obligatoriske) og desuden elevsamtaler for løbende at kunne justere indsatsen for elevernes trivsel. Et par skoler nævner samarbejdet med dagtilbud som en måde at sikre fælles fokus på inklusion. En skole har en familieklasse, hvor elever en dag om ugen går i skole med deres forældre. 51

53 Kvalitetsoplysninger Dette afsnit om kvalitetsoplysninger indeholder: kompetencedækning af fagene antal elever totalt, og antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Kompetencedækning 73 % af undervisningen i folkeskolerne i kommunen varetages af lærere, som har kompetence til at undervise i det pågældende fag. 'Andelen af kompetencedækkede timer er stigende - 3 % højere end i det foregående år. Niveauet er dog 7 % mindre end landsniveauet og stadig ikke i 2020målet på 95 % kompetencedækning). En medvirkende forklaring til stigningen kan være, at de to skoler, som ikke havde indrapporteret kompetencedækning i sidste år, er med i år, og med høj grad af kompetencedækning begge steder. Men derudover er der en stor stigning i kompetencedækningen på Reerslev skole, som også vægter, selvom det er en lille skole. Der er også en stigning på de store skoler Borgerskolen og Gadehaveskolen, men et fald på Mølleholmskolen, Charlotteskolen og Hedehusene Skole. I forhold til landsniveauet adskiller undervisningen i Høje-Taastrup sig ved at være BEDRE kompetencedækket i fagene Fransk og Håndarbejde (10-13 % bedre), og RINGERE kompetencedækket i fysik og kemi, natur/teknik, musik, samfundsfag, tysk og madkundskab (mere end 10 % ringere). I resten af fagene er gabet til landsniveauet mindre end 10 %. Det drejer sig om: dansk, engelsk, historie, kristendomskundskab, matematik, geografi, biologi, idræt og billedkunst. Som sidste skoleår er der 100 % kompetencedækning på Linie 10. Det er positivt, fordi mange af eleverne har stærkt brug for et fagligt løft i løbet af det ene år, 10. klasse varer. Det er den lavere grad af kompetencedækning i 2. og klasse, som trækker niveauet for den gennemsnitlige kompetencedækning ned. Mønsteret på landsplan er, at kompetencedækningsniveauet stiger jævnt med stigende klassetrin. Sidste år var det mest i 3. klasse, at der var en væsentlig ringere kompetencedækning end på de øvrige årgange, så det er i nærheden af mellemtrinnet at kompetencedækningen er lavest. Da det er på mellemtrinnet, at der er mindre gode resultater i læsning og matematik, er der grund til at forsøge bedre kompetencedækning på mellemtrinnet. I Høje-Taastrup er der mindst afvigelse fra landsniveauet for kompetencedækning i 1. og 7. klasse. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 52

54 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 53

55 Kompetencedækning opdelt på klassetrin,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Samlet kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 54