Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid"

Transkript

1 FÆLLES: FREMTID Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid Målgruppe klasse

2 Tema: Dem og os FÆLLES: FREMTID 1. RETORIKKEN OMKRING DEM OG OS Når vi skaber en fælles identitet spejler vi os ofte i de andre. Vi sætter vi eller os i forhold til dem eller de andre. På den måde bruger vi de andre til dels at forklare, hvem vi er, dels til at forklare hvem vi ikke er. At skelne mellem os og dem er ikke nyt. Der findes mange historiske eksempler på denne skelnen, og vi præsenteres dagligt for eksempler på en sådan skelnen i medierne og i den politiske debat. De sidste år har Danmark ændret sig meget, hvad befolkningssammensætningen angår. Både globaliseringen og Danmarks medlemskab af EU har været medvirkende til, at omkring 10 procent af Danmarks befolkning i dag er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Af samme grund er der fokus på indvandring og integration i de danske medier og i den politiske debat. Debatten om indvandrere i Danmark, også kaldet indvandrerdebatten, er et af de områder, hvor man hyppigt ser en skelnen mellem os og dem. I debatten betyder vi eller os som regel danskerne, hvilket vil sige alle de etniske danskere, der bor i Danmark og har kristendom som religion. Mens de eller dem som regel betyder indvandrere, flygtninge og efterkommere, der kommer fra Mellemøsten, Asien og Afrika og har islam som religion. I den politiske debat kan man se eksempler på sprogbrug, der deler befolkningen i et os og et dem på begge fløje. På den yderste venstrefløj bliver forskellene mellem os og dem ofte udlagt som positive og som udtryk for mangfoldighed og en positiv forskellighed. På den yderste højrefløj bliver indvandringen ofte set som en trussel for velfærdssamfundet og mod den danske kultur. I medierne skelnes der ofte mellem dem (de etniske minoriteter) og os (de etniske danskere). Ved at bruge de to betegnelser overfor hinanden er medierne 1

3 med til at skabe en forståelse af samfundet som bestående af to forskellige grupper, der står i modsætning til hinanden. I de seneste år har der været en del forskning i, hvordan fremstillingen af os og dem i medierne påvirker vores måde at forstå samfundet og indvandrerdebatten på. Eksempelvis viser en undersøgelse, at hver gang der er negative historier om indvandrere i medierne, så øges befolkningens bekymring. Undersøgelsen viser også, at de historier, hvor de andre fremstilles negativt er bedre mediestof end de positive historier 1. Af samme grund kan det være en god idé, at man altid forholder sig kritisk til det man hører og ser og stiller sig selv spørgsmål som fx: Er dette mon hele sandheden?, Hvilke andre synspunkter kunne der være i denne sag? eller Findes der også eksempler på det modsatte?. Et eksempel på en sådan negativ fremstilling af de andre er Ekstra Bladets serie De fremmede fra 1997, der bestod af en række artikler om indvandrere, der misbrugte det danske velfærdssystem. Ekstra Bladet bragte nogle historier om indvandrere, der udnyttede velfærdssystemet og fremstillede det, som om de repræsenterede større etniske grupper. Kampagnen skabte stor debat om både hullerne i velfærdssystemet og hvorfor enkelte danskere har nogle bestemte holdninger til etniske minoriteter generelt. Serien skabte dog også debat om, hvorvidt Ekstra Bladet var gået for vidt i deres artikler. Ekstra Bladets artikelserie er et eksempel på, hvordan medier kan være med til at sætte en debat i gang og skabe bestemte opfattelser og omtale af de andre. 1 Lise Togeby: Selvgjorte nyheder I klassen: Diskuter eventuelle positive og negative konsekvenser ved at skelne mellem dem og os. Kom med eksempler på opdelingen mellem dem og os, som I har hørt eller læst. Find artikler i avisen eller på internettet, hvor forfatteren skelner mellem dem og os. 2

4 2. MEDIERNES FREMSTILLING AF INDVANDRERE Følgende artikel er publiceret på Journalisten.dk ( ), og er skrevet af Jesper Vestergren Hansen og Tenna Hjortnæs Petersen, som begge er cand. public-studerende ved Syddansk Universitet: Har du talt med din præmieperker i dag?»faktum er jo, at de positive historier faktisk findes derude. Vi fortæller dem bare ikke.«skævt. Indvandrerbander, samfundsbyrde og sikkerhedstrussel. Kært barn har mange navne. Det har en varm kartoffel også. Flygtninge og indvandrere er blevet et af de vigtigste emner på den politiske dagsorden. Det giver selvsagt de folkevalgte en række udfordringer. Men det er ikke kun politikerne, der skal forholde sig til de nye danskere. Det bliver journalister også nødt til. Vi har analyseret 784 avisartikler om flygtninge og indvandrere i Danmark fra valgkampene i 1998, 2001 og Vi fandt ud af, at medierne meget sjældent skriver positive historier om flygtninge og indvandrere. I seks ud af ti artikler bliver de nye danskere beskrevet negativt; enten som en byrde for samfundet, en islamistisk trussel eller som en gruppe, der foragter dansk kultur og traditioner. Kun hver fjerde artikel har en positiv vinkel. Det virker usandsynligt, at indvandrere i den virkelige verden på den anden side af tv-skærmen og avissiderne er så problematisk en befolkningsgruppe, som mediernes dækning giver indtryk af. Hver gang aviserne trykker seks historier om kriminelle indvandrere, får vi ikke engang halvt så mange artikler om velintegrerede indvandrere. Det kan godt være, at indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, men ikke i en så overdreven grad, som medierne skriver, ligesom andelen af lovlydige fremmede er noget højere end 25 procent. 3

5 Det er problematisk, fordi det har effekt på befolkningens indstilling til de nye danskere. Undersøgelser og medieforskere har igen og igen påvist den betydning, medierne har for befolkningens holdninger. Og den er stor. Over en fjerdedel af danskere er sjældent eller aldrig i kontakt med de fremmede. Derfor er det ekstra vigtigt, at udlændingedebatten i medierne foregår på et mere balanceret grundlag. Når befolkningen ikke selv hører Muhammed eller Fatima fortælle om deres hverdag, kan den kun forholde sig til det, aviserne skriver om nydanskerne. Undersøgelsens resultater viser, at vi får et forvrænget billede af flygtninge og indvandrere Vi forstår ikke, at så få succeshistorier finder vej til spalterne. Især når man tager i betragtning, at folk bliver mindre fordomsfulde over for indvandrere, jo oftere de læser positive nyhedshistorier om dem. Hvorfor er det, at vi journalister ikke tør tage en del af integrationsopgaven på vores skuldre og tvinger flere af de gode integrationshistorier i æteren? Journalister skal naturligvis ikke male et billede af et rosenrødt samfund, der ikke har hold i virkeligheden. Men faktum er jo, at de positive historier faktisk findes derude. Vi fortæller dem bare ikke. Det er på tide, at vi tager vores indflydelse alvorligt og gør op med tendensen til kun at skrive om indvandrerne, når de er kilde til negative og konfliktprægede historier. I klassen: Diskuter i klassen, hvordan medierne har et ansvar for at skabe balance i indvandrerdebatten, og hvad dette ansvar indebærer. I England er der forbud mod at nævne personers religion og etnicitet i forbindelse med nyheder om personer, hvor disse oplysninger ikke er relevante. Diskutér i klassen, om der bør indføres lignende forbud i Danmark. Find i fællesskab argumenter for og imod. 4

6 3. HVORDAN KATEGORISERER VI HINANDEN? Interviewuddraget nedenfor viser, hvordan det ikke kun er politikere og medier, der opdeler befolkningen i et os og et dem. Elever rundt i landets skoler skelner også mellem, hvem der har dansk baggrund, og hvem der har anden etnisk baggrund og kategoriserer hinanden eksempelvis gennem øgenavne, der refererer til etnisk baggrund eller religion. Nedenfor er et uddrag fra interviews med elever i grundskolens ældste klasser, der er lavet i forbindelse med projektet Vores Fælles Fremtid. Uddraget er taget fra et interview blandt pigerne i en 9. klasse på en skole i Jylland. Pigerne fortæller om en situation, hvor der er ved at blive arrangeret en fest for klassen: Interviewer: Nu har jeg lagt mærke til, at I et par gange har sagt de eller danskere, bruger I sådan nogle bestemte ord til at tale om hinanden? Elev: Vi skulle bestille en limousine, og nogle ville godt være med til det og nogle ville ikke. Det var stort set kun muslimerne og Maja, der skulle køre i limousine og Ali han kom i tanker om at, den skulle de bestille i dag, så hvad gjorde han? Han råbte perler, perler og så fandt han alle ved at råbe perler ud over det hele, og så samledes de og fandt ud af det. Så ringede han til mig og sagde skynd dig lige at komme ned til os og tag alle danskerne med. Så på den måde er det meget sådan Elev: Men vi bruger det ikke på den måde Elev: Vi er ikke opdelt på den måde, men vi bruger det, fordi vi har det meget naturligt med at kunne sige det. Det er ikke sådan, at vi tænker åh nej, nu tænker folk at vi er racistiske, det er jo bare fordi, at det er et samlet begreb for de mennesker og tilfældigvis, så går Louise meget med danskerne i klassen, så er det meget godt at ringe til hende og sige, at hun skal tage alle danskerne med Elev: Ja, tag alle kartoflerne med 5

7 Elev: Tag alle svinene med (griner) Vi er ikke racistiske, vi ser det bare som en meget naturlig ting at sige det på den måde, og det er ikke på nogen negativ måde, at vi siger det. Det er heller ikke negativt ment, hvis jeg siger perker til en Elev: Hvis du siger det til Ayse, så kalder hun dig for kartoffel Elev: Eller svin Elev: Eller dansker-svin eller sådan noget Elev: Gør hun det? Elev: Men nu skal vi lige pointere, at det er ikke racistisk ment, og vi har det godt med hinanden i klassen. Elev: Og selvfølgelig hvis der er nogen, der mener, at de ikke har lyst til at blive kaldt det, så kommer de bare og siger det, og så lader vi være Elev: Vi skal nok også lade være med at sige perker, for det er måske ikke så sødt. Elev: Men jeg siger heller ikke så tit perker, det er mere Ali, der gør det. Og det er sjovt, fordi han jo er Elev: Det er alt sammen kærligt ment 6

8 I klassen: Diskuter om I kan genkende denne måde at skelne mellem grupper med forskellig etnisk baggrund eller religion fra jeres egen hverdag i skolen. Kom med eksempler på situationer, hvor I selv bruger en skelnen mellem dem og os. I interviewuddraget understreger eleverne, at det altid er kærligt ment, når de bruger øgenavne som perker eller svin om hinanden. Diskuter om det altid er muligt at skelne mellem sjov og alvor og om øgenavne, som dem i interviewet, også kan virke sårende eller mod hensigten. 7

9 4. MEDIERNES VIRKE Det er mediernes job hele tiden at informere befolkningen om, hvad der sker ude i Verden og herhjemme. Inden for journalistik arbejdes der typisk med de fem nyhedskriterier, der skal sikre, at de historier, der bliver bragt, har en tilstrækkelig nyhedsværdi, nemlig at historien der bringes: 1) Er så ny som mulig 2) Har betydning for flest mulige mennesker 3) Giver mulighed for at læseren kan identificere sig med de mennesker nyheden omhandler 4) Indeholder noget der er overraskende for læseren 5) Behandler historien fra flere forskellige synspunkter Ikke alle kriterierne skal overholdes, for at der er tale om en nyhed, men princippet er, at jo flere kriterier der overholdes, jo bedre nyhedsværdi har historien. Da medierne fodrer befolkningen med nyheder hver dag, har medierne også et stort ansvar, fordi de påvirker vores opfattelser. Medierne har stor magt, fordi befolkningen i høj grad lytter til den måde, der bliver talt om emnerne på, og mange af de historier som bringes tages op og forfølges af politikerne. Eksempler er sagen om politikeren Naser Khader, som ifølge Ekstra Bladet benyttede sort arbejde, eller sagen om statsminister Helle Thorning Schmidts mand, der ikke betalte skat i Danmark. I begge tilfælde var medierne med til at rette opmærksomheden mod de to politikere, og i begge tilfælde blev sagerne undersøgt nærmere, efter de var blevet bragt op af medierne. Indvandrerdebatten i medierne er med til at præge hvordan befolkningen i Danmark opfatter indvandrere, men også hvordan indvandrere opfatter sig selv. Hver eneste morgen, i radioen, i avisen, så er man gjort til target for investigation for mistænkeliggørelse. Den uafladelige behandling af det samme emne. 8

10 Altid at være til diskussion. Der er en ting, som er umenneskelig på mange måder. Du får ikke en stabilitet i dit liv. Du kan ikke være et almindeligt menneske. (Citatet kommer fra en indisk mandlig studerende, 32 år og muslim, og er taget fra bogen Mediernes muslimer (2002) af Peter Hervik) De nyheder, man kan se i TV eller læse i avisen omkring mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, er ofte enten en fantastisk succeshistorie om fx krigsflygtningen, der er kommet til Danmark og har startet en succesrig virksomhed, eller en historie om anholdelsen af en formodet terrorist med anden etnisk baggrund. Det er klart, at nyhedsmedierne bringer historier som disse da begge har en nyhedsværdi, men virkeligheden er snarere grå og består af almindelig hverdag. Medierne er blevet kritiseret for at fokusere for meget på de enkeltstående historier, og på denne måde at være med til at skabe en særlig virkelighedsforståelse i befolkningen. Det betyder blandt andet, at medierne er med til at skabe opsplitningen mellem os og dem. Mediernes svar er, at de leverer nyheder og ikke gør noget galt, så længe der tages højde for de fem klassiske nyhedskriterier. I klassen Kig på artikler om indvandrerdebatten i aviser og magasiner og diskuter hvilke nyhedskriterier, der opfyldes. Tal om mediernes valg af historier i indvandrerdebatten. Snak om, hvorvidt I synes, at medierne har et ansvar for den måde vi debatterer på, og hvad dette eventuelle ansvar indebærer. 9

11 5. DUKKETESTEN Dokumentar-kortfilmen Dukketesten viser, at brune børn hellere vil lege med hvide dukker end brune dukker, men hvorfor er det egentlig sådan? Kortfilmen er inspireret af en amerikansk kortfilm The Doll Test fra 1940 erne. Hassan Preisler er instruktør af den danske udgave af kortfilmen Dukketesten, som er blevet lanceret af Institut for Menneskerettigheder. I kortfilmen kan man se, hvordan 41 piger i alderen 4-8 år med anden etnisk baggrund end dansk bliver bedt om at vælge mellem to ens dukker. Den eneste forskel på dukkerne er, at den ene har blå øjne og lys hud, mens den anden har brune øjne mørk hud. Pigerne bliver spurgt, hvilken dukke de helst ville lege med. 37 af pigerne foretrækker den lyse dukke fremfor den mørke. Ifølge instruktøren vælger pigerne den lyse dukke med de blå øjne fordi personer med anden etnisk baggrund ikke ses særlig ofte i medierne og underholdningsbranchen. Han mener ikke, at mediebilledet afspejler befolkningssammensætningen, da der her er for mange historier om etniske danskere. Instruktøren mener, at det kan være skadeligt for selvværdet hos personer med anden etnisk baggrund end dansk, at de kun sjældent har mulighed for at identificere sig med de historier eller de personer, som dominerer mediebilledet. Han mener også, at medierne bør tage et større ansvar for at afspejle den mangfoldighed, der kendetegner Danmark. Dukketesten kan ses i sin fulde længde her: id=

12 I klassen: Diskuter mulige forklaringer på, hvorfor pigerne i testen vælger den lyse dukke fremfor den mørke. Svarer pigerne i testen fx bare det, de tror, instruktøren gerne vil høre? Eller svarer de, som de gør, fordi mørke legetøjsdukker er sjældnere end lyse? Snak om hvorvidt I også oplever et misforhold mellem repræsentationen af etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund i fx medierne, underholdningsbranchen eller sågar politik. Diskuter om det er vigtigt at kunne identificere sig med dem, der dominerer sendefladen på eksempelvis TV? 11

13 6. INTEGRATION ELLER ASSIMILATION De fleste steder i Verden oplever man kulturelle og/eller etniske forskelle i befolkningen, og det er derfor relevant at diskutere, hvordan man skal indrette samfundet. I Danmark har vi også haft denne debat løbende. Debatten om hvordan man skal indrette samfundet, giver som regel to svar: integration eller assimilation. Integration. Når man taler om integration af indvandrere, betyder det, at modtagerlandet tilpasser sig indvandrerne, men også at indvandrerne tilpasser sig modtagerlandet. Her er altså tale om en gensidig handling, hvor begge parter skal ændre attitude overfor hinanden. Assimilation betyder en fuldstændig tilpasning. Det vil sige, at indvandrerne fuldstændigt tilpasser sig modtagerlandets kultur, traditioner, adfærd og sprog. Her er tale om en ensidig handling, hvor indvandrerne skal ændre sig. Eksempler på assimilation kunne eksempelvis være, at man som indvandrer ændrer tøjstil eller at man skifter navn for at undgå det kulturelle særpræg, der var forbundet med ens oprindelige navn. Forhenværende Integrationsminister fra Venstre, Søren Pind, blev blandt andet kendt for at være fortaler for assimilation. Blandt andet udtalte han umiddelbart efter sin tiltræden til posten som minister til TV-avisen: Når folk kommer til Danmark for at blive danske statsborgere, så kommer de selvfølgelig for at blive danske ikke for at lave Danmark om. 12

14 Fra flere forskellige storbyer i Verden, som fx New York og Miami, kender vi eksempler på, hvordan indvandrere har bosat sig i grupper. De har bevaret deres eget kulturelle særkende og deres egne traditioner. I New York finder man både Chinatown og Little Italy, hvor henholdsvis indvandrere fra Asien og Italien har bosat sig og givet deres eget særpræg til et område i byen. I Little Italy hører man derfor mange tale italiensk med hinanden, man finder varer fra Italien i bydelens butikker, og hvert år fejres der San Gennaro, der er en gammel italiensk tradition, som er blevet viderebragt af italienske immigranter i 1920 erne. Amerikanere og italienere har fundet en måde at leve sammen på uden at opgive eller afgive deres egne kulturelle særpræg, hvorfor der her er tale om et eksempel på integration. De italienske indvandrere og efterkommere er trygge i deres egen kultur samtidig med at de er stolte af at være amerikanere. Også i Danmark ser vi masser af eksempler på, at man bosætter sig i grupper med andre, som ligner én selv. Fx har vi mange mennesker med høje indtægter boende nord for København, og vi har rundt om i landet økosamfund beboet af mennesker, der går op i selvforsyning og bæredygtighed. Vi har også områder kendetegnet ved bestemte indvandrergrupper fx Nørrebro i København eller Gellerup i Århus. Politisk har der gennem årene i Danmark været løbende debat om det hensigtsmæssige i, at befolkningsgrupper med anden etnisk baggrund bosætter sig i bestemte områder. Man frygter især, at sådanne områder ville udvikle sig til parallelle samfund, hvor andre værdier og normer, end dem der regnes for danske, gør sig gældende. Den forhenværende regering under Lars Løkke Rasmussen udarbejdede derfor en ghettostrategi, hvori der blandt andet står: Vi skal ikke acceptere parallelsamfund i Danmark. Vi skal forandre de områder, hvor danske værdier ikke har fuldt grundfæste. Vi skal sætte ind overfor de områder, som lukker af over for det omkringliggende samfund. Og hvor en høj koncentration af indvandrere betyder, at mange vedbliver at være tættere knyttet til det land og den kultur de eller deres forældre kommer fra, end til det danske samfund, de lever og bor i. Vi skal omdanne disse områder, så de bliver en integreret del af det danske samfund (Regeringen, Ghettoen tilbage til samfundet, 2010). 13

15 Når man i Danmark taler om integration, menes der som regel, at personer med anden etnisk baggrund end dansk skal gøre sig til en aktiv del af det danske samfund ved at tilegne sig det danske sprog, tage sig en uddannelse samt forsøge at finde sig et arbejde. Derimod rummer tanken om integration ingen forestillinger om, at man skal opgive sit kulturelle særkende for, at dette kan opnås. I definitionen på integration ligger det imidlertid, at integration er en gensidig proces, som placerer ansvaret for den succesfulde integration både hos majoritet og minoritet. Så værtssamfundet og borgerne, der bor her, har også et ansvar for at bidrage til at integrere de nye borgere, fx ved at tilbyde arbejdspladser eller ved at åbne op for de fællesskaber, der allerede eksisterer. I klassen: Definer begreberne assimilation og integration med egne ord. Snak om fordele og ulemper ved henholdsvis at ligne hinanden eller at være forskellige. Diskuter i klassen om I mener, at det er nemt eller svært at blive integreret i Danmark, og argumenter for jeres synspunkter. Diskuter i klassen, om I mener, at folks livsstil og kultur kommer til at ligne hinanden mere i takt med den øgede globalisering. 14

16 7. DEM OG OS EN DOKUMENTAR OM INTEGRATIONEN I DANMARK Dokumentaren Dem og os er produceret af Ungdomsproduktionen under STV1. På webtv-kanalens hjemmeside står der om dokumentaren: Hvad er integration? Er integration et spørgsmål om at skelne mellem et os og et dem, hvor det er førstnævnte, der fastlægger vilkårene og mulighederne for sidstnævnte? Eller er integrationen nærmere en dobbeltsidig udvikling, hvor nye såvel som gamle danskere tilpasser sig hinandens bedste værdier? Den undertiden meget polariserede debat er på den ene side præget af en hård os og dem -retorik, som senest i den såkaldte værdidebat har føjet idéen om assimilation til diskussionen om vores fælles fremtid. Retorikken fra den anden fløj er omvendt karakteriseret ved en blødere tilgang til spørgsmålet om integration. Hvor skal man gå hen, hvis man ønsker mindre konfrontation og et mere balanceret billede af den aktuelle situation? Og hvordan udfordrer man debatten, så et samfund kan løfte sig op og komme videre gennem både dialog og anerkendelse af de indlysende positive bidrag, som integrationen og forskelligheden udvikler danskheden med? Det er disse centrale spørgsmål, dokumentarfilmen dem og os forsøger at belyse ved at trænge lidt dybere ned i holdninger og fakta, som ofte undslipper mediernes ofte flygtige søgelys. Filmen drager ingen entydige konklusioner, men forsøger i stedet at lade en række interviewpersoner give deres bud på, hvad der skal gøres for at skabe en bedre fremtid for dem og os i Danmark. Dokumentaren kan ses her: Dem_og_os.html 15

17 I klassen: Snak om dokumentaren i fællesskab i klassen. Gør rede for, hvilke dilemmaer vedrørende integration, der kommer til udtryk i dokumentaren. Fremhæv en pointe fra dokumentaren, som du synes er vigtig eller som lærte dig noget nyt. Forklar hvorfor du netop fremhæver den pointe, som du gør. 16

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Fordomme FÆLLES: FREMTID 1. FORDOMME OG DISKRIMINATION Fordom betyder at dømme på forhånd. En fordom er en forudfattet,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Reflektioner over vores sprogbrug

Reflektioner over vores sprogbrug Reflektioner over vores sprogbrug Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker... Anne Britt Djube, forsker Af Mik Aidt og Peter Hervik Kulturel mangfoldighed, interkultur, flerkultur,

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Ungdoms vejledning om Uddannelse og arbejde til Flygtninge og indvandrer 15. November 2008 01.juni 2009 RAPPORT

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere