BRØNDERSLEV KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRØNDERSLEV KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN"

Transkript

1 BRØNDERSLEV KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN MILJØVURDERING Rekvirent Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Rådhusgade Brønderslev Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Projekt : Udarbejdet af : JMIK Projektleder : LFNI Kvalitetssikring : LWEE Revisionsnr. : 0 Godkendt af : MKPE Udgivet : Januar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 4 2 Planens forbindelse med andre planer 5 3 Alternativer og planperioder Valg af alternativer alternativet Planperioden Planperioden efter Miljøstatus og målsætninger 9 5 Miljøvurdering Metode Kvantitativ miljøvurdering Udledninger fra renseanlæg og kloaksystemer (fjernrecipienter) Regnbetingede udledninger Forureningstilstand i Limfjorden Forureningstilstand i Kattegat Forureningstilstand i Skagerrak Kvalitativ miljøvurdering Recipientpåvirkninger forårsaget af spildevand (nærrecipienter) Hydraulisk belastning af vandløb Forureningstilstand i vandløb Miljøfremmede stoffer Punktudledninger fra ejendomme i det åbne land Forureningstilstand i søer Bilag IV-arter naturarealer Biologiske spredningskorridorer Landskabelige værdier og rekreative områder Landbrugsarealer Kulturarv og arkæologi Kemikalieforbrug Energiforbrug CO2-udledning Slamhåndtering og slutdisponering Lugt og støj Anlægsaktiviteter Spredning af sygdomsfremkaldende bakterier etc Kælder og terrænoversvømmelser Lokale arealværdier Sociale og økonomiske forhold 38 Miljøvurdering 2

3 6 Anbefalinger og afværgeforanstaltninger 39 7 Overvågning 40 8 Referencer 40 Miljøvurdering 3

4 1 Baggrund I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009) skal der foretages en miljøvurdering af Brønderslev Kommunes forslag til Spildevandsplan ( ), idet planen fastlægger rammerne for den fremtidige renseanlægsstruktur i kommunen ( 3, stk. 1 nr. 1 og bilag 4, pkt. 11c), og da spildevandshåndtering kan medføre en påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder ( 3, stk. 1, nr. 2). Forud for beslutningen om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering, er der gennemført en screening af den indvirkning på miljøet, som en gennemførelse af planen må antages at medføre, med det formål at afgrænse og målrette miljøvurderingen. Resultatet af screeningen fremgår af bilag 1. Brønderslev Kommune har vurderet, at spildevandsplanen medfører så væsentlige indvirkninger, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Planen, fastlægger rammerne for spildevandshåndteringen i hele kommunen og har væsentlig betydning for f.eks. løsning af problemer med uhensigtsmæssige recipientpåvirkninger. Derudover viser screeningen, at planen vil få en væsentlig indvirkning på miljøet som følge af: Valget af separatkloakering som den fremtidige kloakeringsstrategi i den tidligere Brønderslev Kommune (alle fælleskloakerede områder i den tidligere Dronninglund Kommune er allerede planlagt separatkloakeret i den gældende spildevandsplan ). Centralisering af renseanlægsstrukturen. Miljøvurderingen vil derfor fokusere særligt på disse to problemstillinger (scoping), og vil basere sig på allerede tilgængelige oplysninger om f.eks. areal af de forskellige kloakeringstyper, udledte vand- og stofmængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb mv. Forslaget til spildevandsplanen skal vurderes i forhold til, at planforslaget ikke gennemføres benævnt som 0-alternativet samt i forhold til den nuværende miljøstatus. Med udgangspunkt i dette alternativ vil miljøvurderingen forholde sig til ovennævnte strategiers betydning for: Stofudledningen fra renseanlæg og regnbetingede udledninger (fjernrecipienter) Løsning af recipientpåvirkninger forårsaget af spildevand (nærrecipienter) Håndtering af de fremtidige klimaændringer (kælderoversvømmelser mv.) Udgifter for spildevandsforsyningsselskab og borgere. Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der bl.a. rummer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, Miljøvurdering 4

5 menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv. 2 Planens forbindelse med andre planer Andre planer, der kan have betydning for miljøvurderingen af spildevandsplanen er følgende: - De Statslige vandplaner - De statslige Natura 2000 planer - Brønderslev Kommuneplan Masterplan for afløbssystemet i Brønderslev By, maj 2010 Der henvises desuden til kapitel 1 og 2 i spildevandsplanen. 3 Alternativer og planperioder 3.1 Valg af alternativer Den mest fordelagtige løsning for Brønderslev Spildevand A/S er, jf. strukturanalysen for renseanlæg /1/, en bibeholdelse af centraliseringen omkring Brønderslev Renseanlæg i den vestlige del af kommunen og en centralisering omkring Asaa i den østlige del af kommunen. Centraliseringen i den østlige del af kommunen vil ske etapevis, hvor fokus sættes omkring afskæring mod Asaa. Efterfølgende vil der være flere ligeværdige alternativer, hvor spildevand enten kan renses ved et udbygget eller nyt Asaa Renseanlæg eller afledes til rensning i nabokommunerne. Ved centralisering af renseanlæggene i den tidligere Dronninglund Kommune sættes fokus på afskæring af de mindre renseanlæg i oplandsbyerne i den tidligere Dronninglund Kommune, hvor Hjallerup Renseanlæg og samtlige mindre renseanlæg afskæres mod Asaa Renseanlæg. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt Asaa Renseanlæg skal udbygges, således det får kapacitet til at kunne håndtere spildevand fra hele den tidligere Dronninglund Kommune eller om spildevandet skal afskæres til rensning i en af nabokommunerne. Det er besluttet, at renseanlæggene i Ravnstrup og Ørum skal nedlægges og spildevandet afskæres til Hjallerup Renseanlæg i I miljøvurderingen behandles 0-alternativet, der svarer til status ved udgangen af 2010, planperioden og perioden efter alternativet 0-alternativet svarer til en videreførelse af kloakeringsprincippet i status og den eksisterende renseanlægsstruktur inklusive de tiltag, der er foretaget i 2010, hvor Gerå, Try, Rørholt og Østerled Renseanlæg er afskåret til Asaa Renseanlæg, og hvor der i 2010 er gennemført separatkloakering i Dorf Miljøvurdering 5

6 Kirkeby og Flauenskjold jf. eksisterende spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune. Samtlige mindre renseanlæg er vurderet modne til udskiftning inden for en kortere årrække og erstattes i 0-alternativet med anlæg af samme type, men af en tidssvarende kvalitet. Nedenstående tabel viser de tilbageværende renseanlæg efter realisering af de seneste afskæringer i Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet [PE*] Godkendt kapacitet [PE] Belastning [PE] Recipient Brønderslev MBNDK (**) Kornumgårds grøft/ryå/limfjorden Hjallerup MBNDK (**) Klavsholm Å/Ryå/Limfjorden Asaa MBNDK (***) Grøft til Kattegat Ravnstrup Sandfilter (**) Lyngdrup Bæk/Gerå/Kattegat Ørum Sandfilter (**) Bjørnbæk/Ryå/Limfjorden Thorup Sandfilter (**) Thorup Bæk/Ryå/Limfjorden I alt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI 5). (**):Målt gennemsnitlig belastning 2009 (BI 5). (***):Målt gennemsnitlig belastning 2009 (BI 5) Asaa + Try, Rørholt, Østerled samt Gerå. M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat). D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning). 3.3 Planperioden Planperioden indeholder tiltag fra , men er uden de tiltag, der er foretaget i 2010, da de er medtaget i 0-alternativet. I planperioden er det planlagt at afskære Ravnstrup og Ørum Renseanlæg til Hjallerup Renseanlæg, og der planlægges foretaget separatkloakering i Flauenskjold (2011), Asaa ( ), Dronninglund ( ) og i delområde BA30.1 i Brønderslev ( ). Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet [PE*] Godkendt kapacitet [PE] Belastning [PE] Recipient Brønderslev MBNDK (**) Kornumgårds grøft/ryå/limfjorden Hjallerup MBNDK (****) Klavsholm Å/Ryå/Limfjorden Asaa MBNDK (*** Grøft til Kattegat Thorup Sandfilter (**) Thorup Bæk/Ryå/Limfjorden I alt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI 5). (**):Målt gennemsnitlig belastning 2009 (BI 5). (***):Målt gennemsnitlig belastning 2009 (BI 5) Asaa + Try, Rørholt, Østerled samt Gerå. Miljøvurdering 6

7 (****):Målt gennemsnitlig belastning 2009 (BI 5) Hjallerup + Ørum og Ravnstrup. M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat). D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning). 3.4 Planperioden efter 2014 I planperioden efter 2014 vurderes overordnet konsekvenserne af, at der er gennemført separatkloakering af alle fælleskloakerede områder. Heri indgår også en vurdering af effekten af nedsættelse af uvedkommende vand i tilløbene til de berørte renseanlæg. Den fremtidige struktur er en centralisering mod Brønderslev i vest og en centralisering i den østlige del af kommunen mod Asaa. Centraliseringen i øst skal ske etapevis. En centralisering i øst vil betyde at renseanlægget i Asaa skal udbygges, eller at der skal ske en afskæring mod enten nord (Frederikshavn Kommune) eller mod syd (Aalborg Kommune). Brønderslev Renseanlæg fungerer generelt acceptabelt og har betydende restkapacitet. Det vil derfor være muligt at bibeholde Brønderslev Renseanlæg med det nuværende opland; dog med behov for løbende vedligeholdelse og udskiftning af nedslidte komponenter. Hjallerup og Thorup Renseanlæg er på sigt planlagt afskåret til Asaa Renseanlæg. Den videre planlagte separatkloakering er ikke nærmere tidsfastsat, og prioriteringen af de resterende områder foretages løbende i takt med kloakfornyelsesplanlægning, vejprojekter, centralisering af spildevandsrensning mm. I nedenstående tabel er vist de tilbageværende renseanlæg efter fuld realisering af den planlagte centralisering af renseanlægsstrukturen. Der er dels angivet belastning svarende til status pr. ultimo 2009 og dels angivet potentiel ekstra belastning som følge af udbygning i henhold til kommuneplan Renseanlæg Dim. kapacitet [PE*] Godkendt kapacitet [PE] Belastning [PE] Pot. ekstra belastning fra nye oplande Renseniveau Pot. samlet belastning Recipient Brønderslev MBNDK Kornumgårds grøft/ryå /Limfjorden Asaa MBNDK Grøft til Kattegat I alt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BOD) Miljøvurdering 7

8 Det fremgår af tabellen, at den potentielle fremtidige belastning på Asaa Renseanlæg overskrider den nuværende kapacitet. Løsningen ved Asaa indebærer derfor etablering af et nyt renseanlæg eller afskæring mod Frederikshavn Kommune eller mod Aalborg Kommune. Miljøvurdering 8

9 4 Miljøstatus og målsætninger Den nuværende miljøstatus og målsætninger er beskrevet i kapitel 3 i spildevandsplanen ( ) for Brønderslev Kommune. I efterfølgende kapitel redegøres for udviklingen, hvis planen ikke gennemføres herunder eksisterende miljøprogrammer, der er relevante for planen, og der redegøres for de skitserede planperioder. 5 Miljøvurdering 5.1 Metode 0-alternative, planforslaget ( ) og den overordnede plan for perioden efter 2014 skal vurderes i forhold til de relevante miljøpåvirkninger, der er afdækket ved screeningsprocessen, bilag 1. Miljøvurderingen omfatter dels en kvantitativ vurdering af udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor og dels en kvalitativ miljøvurdering der sammenfatter vurderingen af alle relevante miljøpåvirkninger i en miljøvurderingsmatrice. På grundlag af vurderingsmatricen opstilles anbefalinger vedrørende eventuelle modifikationer af spildevandsplanen med henblik på at minimere miljøeffekterne. Desuden opstilles forslag til monitering af miljøeffekterne. 5.2 Kvantitativ miljøvurdering I den kvantitative miljøvurdering er der valgt at tage udgangspunkt i tal fra 2009 fra tilsynsrapporterne for renseanlæggene. Der er stor forskel fra år til år på, hvordan belastningen på kloaksystemet og renseanlæggene vil være. Især er nedbørsmængden og intensiteten betydende for, hvor meget opspædt spildevand der aflastes fra kloaksystemet via overløbsbygværker. Belastningen af organisk materiale og næringssalte på renseanlæggene varierer også meget afhængigt af ændringer i virksomheder i området og også i ændringer i de demografiske forhold i området. Ved at tage udgangspunkt i tal fra 2009 regnes dermed med de rensegrader, der er resultat af den faktiske drift i Det er rimeligt at antage at rensegraderne vil forbedres efter gennemførelse af separatkloakering i alle oplande, idet renseanlæggene vil få en mere stabil drift, når der ikke ledes varierende mængder af regnvand til anlæggene. Samtidigt vil mængden af uvedkommende vand (indsivning m.m.) reduceres. Dette vil give en mindre udledning til vandmiljøet end det niveau miljøvurderingen er foretaget ud fra. Derfor vil dette udelukkende have en positiv effekt. Miljøvurdering 9

10 5.2.1 Udledninger fra renseanlæg og kloaksystemer (fjernrecipienter) De afstrømningsmæssige forhold for udledninger af spildevand fra Brønderslev Kommune er beskrevet i afsnit 3.3 i spildevandsplanen, og fordelingen af spildevandsudledningen fra renseanlæg, regnbetingede udløb og spredt bebyggelse til de forskellige slutrecipienter er vist i samme afsnit. De fleste ejendomme i det åbne land nedsiver spildevandet og bidrager således ikke til udledning af spildevand til overfladevand. Renseanlæg I nedenstående figur er vist de totale udledninger fra renseanlæg i Brønderslev Kommune i 0-alternativet, i planperioden ( ) og i planperioden efter Udledningerne fordelt på de enkelte renseanlæg er vist i bilag 2. I belastningsopgørelserne er der generelt regnet med rensegrader for COD, N og P svarende til det nuværende niveau (2009) på det modtagende renseanlæg. Der er desuden indregnet reduceret tilløb til renseanlæggene som følge af separatkloakeringen i de tilstødende kloakoplande. Udledninger fra Renseanlæg fordelt på recipienter I nedenstående figurer er vist de totale udledninger af COD, N og P fra renseanlæggene i kommunen fordelt på slutrecipienterne Limfjorden og Kattegat. Miljøvurdering 10

11 Miljøvurdering 11

12 I 0-alternativet er Gerå, Try/Landbolyst, Rørholt og Østerled i 2010 afskåret til Asaa, hvilket ikke ændrer belastningsforholdet mellem slutrecipienter i forhold til statusbelastningen i 2009, da alle de nævnte renseanlæg udleder til Kattegat. Ved planforslaget ( ) afskæres Ravnstrup og Ørum Renseanlæg til Hjallerup, og der separatkloakeres i Asaa, Dronninglund, Flauenskjold og i delområde BA30.1 i Brønderslev i alt 97,5 ha, hvilket medfører, at der sker en marginal reduktion af udledningerne af spildevand til både Limfjorden og Kattegat. COD- samt N- og P-udledningen vil falde til både Limfjorden og Kattegat efter gennemførelse af planforslaget. COD-udledningen vil falde med ca. 1 % til Limfjorden og Kattegat og N-udledningen vil falde med henholdsvis ca. 3 % og 2 % til Limfjorden og Kattegat. P-udledningen vil falde med henholdsvis ca. 5 % og 4 % til de to slutrecipienter. I planperioden efter 2014, vil afskæring af Thorup og Hjallerup Renseanlæg samt gennemført separatkloakering af hele Brønderslev Kommune betyde, at både Limfjorden og Kattegat vil belastes minde med både spildevand, COD, N og P. Afhængigt af valget af strategi i den østlige del af kommunen enten udbygning af Asaa Renseanlæg eller afskæring af Asaa Renseanlæg til enten Frederikshavn eller Aalborg betyde, at Kattegat bliver belastet, mens en afskæring til Aalborg Kommune vil betyde, at al udledning i den østlige del af kommunen vil ske til Limfjorden med den nuværende renseanlægsstruktur i Aalborg Kommune. Miljøvurdering 12

13 5.2.2 Regnbetingede udledninger I nedenstående figur er vist de totale udledte mængder fra regnbetingede udløb i Brønderslev Kommune i 0-alternativet, i planperioden ( ) og i planperioden efter Belastningsopgørelserne for regnbetingede udløb er i 0-alternativet baseret på statussituationen ultimo 2010 i kloakoplandene svarende til spildevandsplanens kortbilag. Udledninger fra overløbsbygværker er modelleret og beregnet i Mouse/Samba, mens udledninger af separat overfladevand er beregnet ud fra årsnedbør. Der er anvendt lokale regnserier. Ved separate overfladevandsudledninger via forsinkelsesbassiner med permanent vandspejl (rensedamme) er der indregnet følgende rensegrader for forurenende stoffer: COD: 30 % N: 30 % P: 60 % Regnbetingede udledninger fordelt på slutrecipienter I nedenstående figurer er vist de totale udledninger af COD, N og P fra regnbetingede udløb i Brønderslev Kommune fordelt på slutrecipienterne Limfjorden, Kattegat og Skagerrak. Miljøvurdering 13

14 Miljøvurdering 14

15 På nuværende tidspunkt (0-alternativet) er der separatkloakeret i ca. 860 ha af det samlede areal på 2032 ha. Desuden er ca. 197 ha. spildevandskloakeret med lokal afledning af overfladevand. Såfremt spildevandsplans tiltag med udbredt separatkloakering ikke realiseres, vil de regnbetingede udledninger fastholdes på et niveau som svarende til 0-alternativet. Det er målsætningen for planforslaget ( ) at fortsætte separatkloakeringen i den tidligere Dronninglund Kommune og påbegynde separatkloakeringen i den del af kommunen, der før kommunesammenlægningen var Brønderslev Kommune, således at der indenfor denne planperiode separatkloakeres i Flauenskjold, Asaa, Dronninglund samt påbegyndes separatkloakering i Brønderslev. Det samlede areal, som planlægges separatkloakeret i planperioden, udgør samlet ca. 97,5 ha. Gennemførelse af den planlagte separatkloakering vil betyde, at der udledes mere vand via de regnbetingede udløb til både Kattegat og Limfjorden i planperioden. Efter indregning af stoffjernelse i bassiner, hvor der regnes med en reduktion på 30 % for COD og N og en reduktion på 60 % for P, vil der i planperioden være en lille stigning (ca. 1 %) i COD udledningen til Limfjorden i forhold til status, mens der for N og P vil være tilnærmelsesvis samme udledning som i 0-alternativet. COD-udledningen til Kattegat vil falde med ca. 17 % og N- og P-udledningen vil falde med ca. 30 %. Udledningen til recipienter, der har udløb i Skagerrak er uændret, da separatkloakeringen i disse områder ikke påbegyndes i planperioden. I perioden efter 2014 er separatkloakeringen i de enkelte byer ikke nærmere tidsfastsat. Tidspunktet for færdiggørelsen af separatkloakering i hele kommunen ligger langt ude i fremtiden 30 år, og mere for nogle områder, hvor specielt separatkloakeringen i Brønderslev by i nogle områder har en langsigtet tidshorisont. Miljøvurdering 15

16 Med gennemførelse af den planlagte separatkloakering vil de regnbetingede udledninger betyde, at der udledes mere vand til både Kattegat og Limfjorden i planperioden efter Med indregning af stoffjernelse i bassiner vil COD-, N- og P-udledningen til Limfjorden falde med henholdsvis 5 %, 39 % og 53 %. COD, N og P til Kattegat vil falde med henholdsvis 14 %, 30 % og 34 %. COD til Skagerrak vil stige med 36 %, mens N- og P-udledningen til Skagerrak vil være tilnærmelsesvis den samme som i status. Samlet vil en gennemførelse af centralisering og separatkloakering i hele Brønderslev Kommune betyde en reduceret udledning af COD, N og P til de mest følsomme vandområder Limfjorden og Kattegat, mens COD til Skagerrak vil stige, og N og P vil falde. En fastholdelse af status (0-alternativet) med den nuværende renseanlægsstruktur vil betyde, at der ikke opnås yderligere reduktioner i næringsstofudledningerne til gavn for vandmiljøet Forureningstilstand i Limfjorden Ryå, der afleder vand fra Brønderslev, Hjallerup, Thorup og Ørum Renseanlæg udmunder i Limfjorden i EF-habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Området er også udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning og Ramsarområde nr. 7 af samme navn. Udpegningsgrundlagene fremgår af bilag 3. Hele området har skærpet målsætning. Limfjordens tilstand er vurderet til ringe, og er beskrevet i afsnit i spildevandsplanen. Udover spildevand fra renseanlæg modtager Limfjorden også vand fra 46 separate regnvandsudløb, 27 overløbsbygværker fra fælleskloakker og spildevand fra 422 ejendomme i det åbne land (2009). Stofafstrømningen til Hovedvandopland Limfjorden 1.2 er i 2005 i forslag til Vandplan af 4. oktober 2010 opgjort til 359 tons P og tons N, hvor bidraget fra renseanlæg er opgjort til 30 tons P og 337 tons N, hvilket vil sige henholdsvis 8 % og 3 % af den samlede afstrømning til Limfjorden. De regnvandsbetingede udløb er opgjort til henholdsvis 24 tons P og 97 tons N, der svarer til henholdsvis 7 % og 1 % af den samlede afstrømning. Den samlede afstrømning af N fra deloplandet Limfjorden excl. Hjarbæk og Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, hvortil oplandet til Ryå hører, er opgjort til tons N/år (2005), mens der ikke findes tilgængelige opgørelser over P for deloplandet. I nedenstående figurer er vist de samlede udledninger (renseanlæg + regnbetingede udledninger) af COD, N og P til de tre slutrecipienter i 0- alternativ og de to planperioder ( ) og efter Miljøvurdering 16

17 Miljøvurdering 17

18 0-alternativet I 0-alternativet bevares både Brønderslev, Asaa, Hjallerup, Ravnstrup, Ørum og Thorup Renseanlæg. Ravnstrup, Ørum og Thorup Renseanlæg er små sandfilteranlæg, der renser mekanisk og primært fjerner organisk stof samt reducerer ammoniumindholdet. Brønderslev, Asaa og Hjallerup Renseanlæg er effektive anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor (MBNDK). De små renseanlæg i Ravnstrup, Ørum og Thorup vil i 0-alternativet skulle udskiftes med tidssvarende anlæg. Ved videreførelse af de små renseanlæg, inklusive udskiftning til tidssvarende anlæg, er det vurderet, at tilstanden i delopland Limfjorden excl. Hjarbæk og Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning og i hele Limfjorden ikke vil ændres væsentligt i forhold til den nuværende tilstand, da de nedslidte anlæg udskiftes med nye tidssvarende. Herunder er det samtidig vurderet, at 0-alternativet med hensyn til renseanlægsstruktur ikke vil medvirke til en væsentlig ændring af naturtilstanden eller af de arter, der ligger til grund for de udpegede Natura 2000-områder H15, F1 og R7 jf. ovenfor. En fastholdelse af 0-alternativet med de fælleskloakker og overløbsbygværker, der er eksisterende, kan derimod betyde væsentlige negative effekter for Limfjorden inklusive de udpegede Natura 2000-områder. Dette skyldes at de klimamæssige ændringer med flere ekstreme regnhændelser, vil medføre flere overløbshændelser fra bygværker med udledning af opspædt spildevand direkte til vandmiljøet. Miljøvurdering 18

19 Planforslag ( ) En nedlæggelse af Ravnstrup og Ørum Renseanlæg og afskæring til Hjallerup Renseanlæg vil medføre, at udledningen fra Ravnstrup omlægges fra Kattegat som slutrecipient til Limfjorden. Denne omlægning vil ikke have en negativ effekt for Limfjorden, da omlægningen betyder, at spildevandet renses mere effektivt på Hjallerup Renseanlæg end på Ravnstrup Renseanlæg. Generelt har de store renseanlæg (MBNKD) som Asaa, Brønderslev og Hjallerup en bedre rensegrad end de små sandfilter anlæg. Rensegraden for de store anlæg er for kvælstof over 70 % og for fosfor over 80 %, mens rensegraden for de små anlæg ligger på % for kvælstof og % for fosfor. Afskæringen af de små renseanlæg vil medføre, at der sker en reduktion af vand, COD, N og P til Limfjorden. Den planlagte separatkloakering vil betyde en øget udledning af vand og COD til Limfjorden, mens N- og P-udledningen bliver mindre. Samlet vil afskæring af små renseanlæg til større mere effektive renseanlæg (Hjallerup) og separatkloakering, inklusive etablering af forsinkelsesbassiner i de planlagte områder, betyde, at vandtilførslen og COD til Limfjorden er tilnærmelsesvis den samme som i 0-alternativet, mens N og P reduceres med ca. 2 %. Dertil kommer en forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land, hvor der i alt er planlagt forbedret rensning for 32 ejendomme, hvilket vil medføre en reduktion i udledning af både COD, N og P. Planforslaget ( ) vil ud fra ovenstående overordnet have en positiv effekt på miljøtilstanden i Limfjorden, hvor målet er at reducere tilførslen af næringsstoffer for at opnå god økologisk tilstand. Endvidere er det vurderet at planen ikke vil påvirke de naturtyper, eller de arter der ligger til grund for de udpegede Natura 2000-områder H15, F1 og R7, væsentligt. Baggrunden for denne vurdering er, at de samlede udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til Limfjorden udgør en meget lille andel af de samlede næringsstofudledninger, under 1 %, og reduktionerne af N og P i planforslaget vil udgøre mindre end 5 promille både af udledninger til hele Limfjorden og til delopland Limfjorden excl. Hjarbæk og Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Gennemførelsen af planforslaget, er dog med til at reducere næringsstoftilførslen til de marine naturtyper og levesteder for vandfugle og spættet sæl, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (H15, F1 og R7). Miljøvurdering 19

20 I kumulation med andre planer i oplandet til Limfjorden kan der, med hensyn til Limfjordens påvirkning med næringssalte, kun være tale om positive effekter, da der er tale om en reduktion af udledningerne. Perioden efter 2014 I perioden efter 2014 er det planlagt at afskære Thorup og Hjallerup Renseanlæg til Asaa, hvilket vil flytte udledningen af både vand og næringsstoffer fra disse anlæg fra Limfjorden til Kattegat. Den fortsatte planlagte separatkloakering vil betyde en øget udledning af vand til Limfjorden, mens COD-, N- og P-udledningen bliver mindre. Samlet vil centralisering af renseanlæg mod henholdsvis vest og øst samt separatkloakering af hele kloakoplandet, inklusive etablering af forsinkelsesbassiner, betyde, at COD-udledningen vil falde med 22 % og N- og P- udledningen vil falde med henholdsvis 38 % og 52 % i forhold til de samlede udledninger i planperioden Den skitserede renseanlægsstruktur vil dermed samlet være en gevinst for miljøtilstanden i Limfjorden. Dertil kan der komme en mindre positiv effekt som følge af forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. De samlede udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til Limfjorden udgør i perioden efter 2014 også under 1 % af de samlede udledninger fra oplandet og reduktionen af N og P udgør heraf også under 1 % af den samlede udledning til både hele Limfjorden og delopland Limfjorden excl. Hjarbæk og Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning. På den baggrund er det vurderet, at den langsigtede spildevandsplanlægning ikke vil have en væsentlig virkning på de naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne H15, F1 og R7; men den skitserede renseanlægsstruktur vil betyde, at næringsstoftilførslen reduceres til området, og planen vil således kunne bidrage positivt til miljøtilstanden i Limfjorden. I kumulation med andre planer i oplandet til Limfjorden kan der med hensyn til Limfjordens påvirkning med næringssalte kun være positive effekter, da der er tale om en reduktion af udledningerne Forureningstilstand i Kattegat Grøft til Kattegat II, der afleder vand fra Asaa og Ravnstrup Renseanlæg udmunder i Kattegat i EF-habitatområde nr. 14, Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Området er også udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde nr. 2 Aalborg Bugt, nordlige del. Udpegningsgrundlagene fremgår af bilag 3. Hele området har skærpet målsætning. Kattegats tilstand vurderet til ringe og er beskrevet i afsnit i spildevandsplanen. Udover spildevand fra renseanlæg modtager Kattegat også vand fra 34 separate regnvandsudløb, 11 overløbsbygværker fra fælleskloakker og spildevand fra 90 ejendomme i det åbne land (2009). Miljøvurdering 20

21 Stofafstrømningen til Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.1 er i 2005 i forslag til Vandplan af 4. oktober 2010 opgjort til 164 tons P og tons N, hvor bidraget fra renseanlæg er opgjort til 17 tons P og 154 tons N, hvilket vil sige henholdsvis 10 % og 4 % af den samlede afstrømning til Kattegat. De regnvandsbetingede udløb er opgjort til henholdsvis 7 tons P og 27 tons N, der svarer til henholdsvis 4 % og 1 % af den samlede afstrømning. Den samlede afstrømning af N fra deloplandet Nordlige Kattegat, er opgjort til tons N/år (2005), mens der ikke findes tilgængelige opgørelser over P for deloplandet. 0-alternativet I 0-alternativet bevares både Brønderslev, Asaa, Hjallerup, Ravnstrup, Ørum og Thorup Renseanlæg. Ravnstrup, Ørum og Thorup Renseanlæg er små sandfilteranlæg, der renser mekanisk og primært fjerner organisk stof samt reducerer ammoniumindholdet. De små renseanlæg i Ravnstrup, Ørum og Thorup vil i 0-alternativet skulle udskiftes med tidssvarende anlæg. Brønderslev, Asaa og Hjallerup Renseanlæg er effektive anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor (MBNDK). Ved videreførelse af de små renseanlæg, inklusive udskiftning til tidssvarende anlæg, er det vurderet, at tilstanden i delopland Kattegat ikke vil ændres væsentligt i forhold til den nuværende tilstand, da de nedslidte anlæg udskiftes med nye tidssvarende. Herunder er det samtidig vurderet, at 0-alternativet med hensyn til renseanlægsstruktur ikke vil medvirke til en væsentlig ændring af naturtilstanden eller de arter der ligger til grund for de udpegede Natura 2000-områder H14 og F2 jf. ovenfor. En fastholdelse af 0-alternativet med de fælleskloakker og overløbsbygværker, der er eksisterende, kan derimod betyde væsentlige negative effekter for Kattegat inklusive de udpegede Natura 2000-områder. Dette skyldes at de klimamæssige ændringer med flere ekstreme regnhændelser, vil betyde flere overløbshændelser fra bygværker med udledning af opspædt spildevand direkte til vandmiljøet til følge. Planforslag ( ) En nedlæggelse af Ravnstrup og Ørum Renseanlæg og afskæring til Hjallerup Renseanlæg vil medføre, at udledningerne fra Ravnstrup omlægges fra Kattegat som slutrecipient til Limfjorden. Miljøvurdering 21

22 Denne omlægning vil bidrage om end marginalt til målopfyldelse i Kattegat, og har samtidig ikke en negativ effekt for Limfjorden, da omlægningen betyder, at spildevandet renses mere effektivt jf. ovenfor, fordi Hjallerup renseanlæg har bedre rensegrader end de små sandfilteranlæg i Ørum og Ravnstrup. Den planlagte separatkloakering vil betyde at udledningen af både vand, COD, N og P bliver mindre. Samlet vil afskæring af små renseanlæg til store mere effektive renseanlæg (Hjallerup) og separatkloakering, inklusive etablering af forsinkelsesbassiner i de planlagte områder, betyde, at vandtilførslen er tilnærmelsesvis den samme som i 0-alternativet. COD-, N- og P-udledningen til Kattegat reduceres med henholdsvis 9 %, 8 % og 15 %. Dertil kommer en forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land, hvor der i alt er planlagt forbedret rensning for 26 ejendomme, hvilket vil medføre en reduktion i udledning af både COD, N og P. Planforslaget ( ) vil ud fra ovenstående overordnet have en positiv effekt på miljøtilstanden i Kattegat, hvor målet er at reducere tilførslen af næringsstoffer, for at opnå god økologisk tilstand. Endvidere er det vurderet, at planen ikke vil påvirke de naturtyper, eller de arter der ligger til grund for de udpegede Natura 2000-områder H14 og F2, væsentligt. Baggrunden for denne vurdering er, at de samlede udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til Kattegat udgør en meget lille andel af de samlede næringsstofudledninger, under 1 %, og reduktionerne af N og P i planforslaget vil udgøre mindre end 2 promille både af udledninger til hele oplandet Nordlige Kattegat og Skagerrak og til deloplandet Nordlige Kattegat. Gennemførelsen af planforslaget, er dog med til at reducere næringsstoftilførslen til de marine naturtyper og levesteder for vandfugle, stavsild og spættet sæl, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (H14, F1 og R7). I kumulation med andre planer i oplandet til Kattegat kan der med hensyn til det nordlige Kattegats påvirkning med næringssalte kun være tale om positive effekter, da der er tale om en reduktion af udledningerne. Perioden efter 2014 I perioden efter 2014 er det planlagt at afskære Thorup og Hjallerup Renseanlæg til Asaa, hvilket vil flytte udledningen af både vand og næringsstoffer fra disse anlæg fra Limfjorden til Kattegat. Den fortsatte planlagte separatkloakering vil betyde en øget udledning af vand til Kattegat, mens COD, N og P udledningen bliver mindre. Miljøvurdering 22

23 Samlet vil centralisering af renseanlæg mod henholdsvis vest og øst og separatkloakering af hele kloakoplandet, inklusive etablering af forsinkelsesbassiner, betyde, at COD-udledningen vil falde med 11 % og N- og P- udledningen vil falde med henholdsvis 24 % og 50 % i forhold til de samlede udledninger efter planperioden Den skitserede renseanlægsstruktur vil dermed samlet være en gevinst for miljøtilstanden i Kattegat. Dertil kan der komme en mindre positiv effekt som følge af forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. De samlede udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til Kattegat udgør i perioden efter 2014 også under 1 % af de samlede udledninger fra oplandet og reduktionen af N og P udgør heraf også under 1 % af den samlede udledning til både hele oplandet Nordlige Kattegat og Skagerrak og også til deloplandet Nordlige Kattegat. På den baggrund er det vurderet, at den langsigtede spildevandsplanlægning ikke vil have en væsentlig virkning på de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne H14 og F2; men den skitserede renseanlægsstruktur vil betyde, at næringsstoftilførslen reduceres til området, og planen vil således kunne bidrage positivt til miljøtilstanden i det nordlige Kattegat. En afskæring af Asaa Renseanlæg til enten Frederikshavn kommune eller Aalborg Kommune vil medføre, at udledningen fra renseanlægget kan flyttes enten længere mod nord, til udledning udenfor Natura 2000 områder eller længere mod syd til samme Natura 2000 område, H14 og F2. Umiddelbart vurderes en flytning mod nord at være miljømæssigt mest hensigtsmæssig, da udledning i internationale naturbeskyttelsesområder dermed kan undgås. I kumulation med andre planer i oplandet til det nordlige Kattegat kan der med hensyn til Kattegats påvirkning med næringssalte kun være tale om positive effekter, da der vil være en reduktion af udledningerne Forureningstilstand i Skagerrak Der udledes ikke spildevand fra renseanlæg i Brønderslev Kommune til Skagerrak, men separatkloakering og forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land kan ændre belastningen til området. Der er udledning af vand fra 2 separate regnvandsudløb, 2 overløbsbygværker fra fælleskloakker og spildevand fra 66 ejendomme i det åbne land (2009) til Skagerrak. Miljøtilstanden i Skagerrak er vurderet til ringe. Den samlede afstrømning af N fra deloplandet Skagerrak, er opgjort til 1651 tons N/år (2005), mens der ikke findes tilgængelige opgørelser over P for deloplandet. Miljøvurdering 23

24 0-alternativet og planperioden ( ) 0-alternativet vil fastholde de nuværende udledninger i status, mens gennemførelse af planen ( ) vil betyde, at der gennemføres forbedret rensning af spildevand fra 55 ejendomme i det åbne land. Dette kan bidrage positivt til miljøtilstanden i Skagerrak. Perioden efter 2014 Der er planlagt separatkloakering i Kirkholt og Stenum, hvilket betyder at udledningerne af vand og næringsstoffer til Skagerrak ændres. Vandtilførslen til Skagerrak vil stige med 95 %, COD vil stige med 36 % og N og P vil være på niveau med udledningerne i planperioden Næringsstofreduktionen vil bidrage positivt til miljøtilstanden i Skagerrak, mens den øgede tilførsel af suspenderet stof vurderes at være neutral for områdets tilstand på grund af de forholdsvis små mængder. I kumulation med andre planer i oplandet til Skagerrak kan der med hensyn til Skagerraks påvirkning med næringssalte kun være tale om positive effekter, da der vil være en reduktion af udledningerne. Miljøvurdering 24

25 5.3 Kvalitativ miljøvurdering Den kvalitative miljøvurdering er sammenfattet i en miljøvurderingsmatrice, hvor 0-alternativet, planforslaget ( ) og planforslaget efter 2014 vurderes kvalitativt i forhold til de enkelte miljøeffekter efter en skala bestående af karaktererne ++, +, 0,,. Begrundelsen for vurderingen tager udgangspunkt dels i den kvantitative miljøvurdering og dels i de efterfølgende afsnit til Kvalitativ miljøvurdering 0-alternativ Efter 2014 Vandmiljø, fauna og flora Renseeffektivitet og kapacitet Udledninger fra renseanlæg Regnbetingede udledninger Forureningstilstanden af Limfjorden Forureningstilstanden af Kattegat Forureningstilstanden af Skagerrak Hydraulisk belastning af vandløb Forureningstilstand i vandløb Miljøfremmede stoffer Udledning fra punktkilder Forureningstilstanden i søer Natur, landskab og kulturarv Bilag IV-arter natur Spredningskorridorer Landskabelige værdier Landbrugsarealer 0 Kulturarv Ressourceforbrug og affald Kemikalieforbrug Energi og CO Slamhåndtering Luft, støj etc. Lugt Støj Anlægsaktiviteter Befolkning og samfund Sygdomsfremkaldende bakterier Badevandskvalitet Hygiejne og æstetik ved udløb Kælder- og terrænoversvømmelser Rekreative interesser Arealværdier Økonomiske konsekvenser Miljøvurdering 25

26 5.3.1 Recipientpåvirkninger forårsaget af spildevand (nærrecipienter) Generelle miljøpåvirkninger er skitseret i afsnit 3.1. i spildevandsplanen (udledning til vandløb, badevand og nedsivning til grundvand). Separering af kloaksystemerne vil medføre, at regnvand udledes separat til vandløbene i kloakoplandet eller nedsives lokalt i stedet for at ledes til renseanlæggene sammen med spildevandet Hydraulisk belastning af vandløb I en centraliseret renseanlægsstruktur vil separatkloakering have nogen betydning for fastholdelse af god vandføring i vandløbene. Effekten begrænses imidlertid af, at store regnskyl oftest sker på tidspunkter af året, hvor der i forvejen er god vandføring i vandløbene. Separering af kloaksystemet vil derfor betyde, at der i nogle vandløb vil være en øget hydraulisk belastning og risiko for erosion af brinker og bund med øgede mængder af suspenderet stof til følge. Denne problemstilling øges yderligere i takt med klimaændringerne, der medfører mere intensive regnhændelser. For at modvirke den øgede hydrauliske belastning som følge af separatkloakering etableres forsinkelsesbassiner. 0-alternativet I 0-alternativet er Gerå, Try/Landbolyst, Rørholt og Østerled Renseanlæg afskåret til Asaa. Dette betyder, at den hydrauliske belastning af vandløbene Gerå, Karensborg Bæk og Gammelsbæk er reduceret i Specielt for 0-alternativet kan nævnes separatkloakeringen af Dorf Kirkeby i 2010, der har betydet at Dorf Møllebæk ikke længere belastes med opspædt spildevand. Afskæringen af de nævnte renseanlæg og den allerede gennemførte separatkloakering i den tidligere Dronninglund Kommune har betydet, at de mindre vandløb generelt belastes mindre med opspædt spildevand. Planperioden ( ) I planperioden ( ) vil en gennemførelse af afskæringen af Ravnstrup og Ørum Renseanlæg til Hjallerup betyde, at den hydrauliske belastning af Lyngdrup Bæk/Gerå samt Bjørnbæk reduceres. Den fortsatte separatkloakering af byområder Flauenskjold, Dronninglund, Asaa og dele af Brønderslev medfører en forøgelse af de regnbetingede udløb til Gårdsholt Bæk, Donnerbæk/Sørå, Grøft til Kattegat I og Kornumsgård grøft. Samtidigt reduceres vandmængden, der ledes til renseanlæggene, hvilket bl.a. vil betyde, at den hydrauliske belastning af Grøft til Kattegat II belastes mindre og Kornumsgårdsgrøft reduceres. Miljøvurdering 26

27 Perioden efter 2014 I perioden efter 2014, hvor der er gennemført separatkloakering i hele kommunen og Thorup og Hjallerup Renseanlæg er afskåret til Asaa (eller Frederikshavn eller Aalborg) vil Klavsholm Å og Thorup Bæk belastes mindre med vand fra renseanlæg. Den hydrauliske belastning fra renseanlæggene vil blive mindre efter separatkloakeringen. Den hydrauliske effekt af separatkloakeringen hænger direkte sammen med hvor meget der, udover separatkloakeringen, investeres i etablering af regnvandsbassiner. Den øgede hydrauliske belastning, både som følge af separatkloakeringen, udbygning af kloaknettet og klimaændringer samt krav i de kommende vandplaner, vil medføre, at det er nødvendigt at kompensere med flere og større regnvandsbassiner. Med denne tilpasning er det antaget at den hydrauliske belastning af vandløbene ikke ændres væsentligt i de skitserede planperioder Forureningstilstand i vandløb Ifølge statusbeskrivelsen (afsnit i spildevandsplanen) er målet for vandkvaliteten ikke opfyldt for nogle af de vandløb, hvortil der udledes spildevand, hverken opstrøms eller nedstrøms. Fra Ravnstrup Renseanlæg er der en væsentlig påvirkning, fra Asaa Renseanlæg er der en påvirkning, fra Hjallerup Renseanlæg er påvirkningen usikker pga. anden opstrøms påvirkning, og fra Gerå Renseanlæg er det vurderet, at der sandsynligvis ikke er en påvirkning. Fra de øvrige renseanlæg skyldes manglende målopfyldelse ikke udledning fra renseanlæg. 0-alternativ I 0-alternativet er Gerå, Try/Landbolyst, Rørholt og Østerled Renseanlæg afskåret til Asaa. Dette betyder at Gerå belastes mindre fra henholdsvis Gerå Renseanlæg, Try/Landbolyst Renseanlæg og Rørholt Renseanlæg, og Karensborg Bæk belastes mindre fra Try/Landbolyst og Rørholt Renseanlæg. Nedlæggelsen af Østerled Renseanlæg betyder at Gammelsbæk belastes mindre i forhold til statusbelastningen. Afskæringerne kan have en positiv indvirkning på målopfyldelsen for Gerå og Karensborg Bæk, hvoraf sidstnævnte muligvis er påvirket af regnbetingede udløb. Modsat kan afskæringen af de fire renseanlæg medvirke til manglende målopfyldelse for Grøft til Kattegat II nedstrøms i 0-alternativet, hvor separatkloakeringen i Asaa ikke er fuldt gennemført. I Dorf Kirkeby er der foretaget separatkloakering i 2010, og der udledes derfor ikke længere opspædt spildevand til Dorf Møllebæk og Puls bæk, hvilket er i overensstemmelse med screeningsresultatet i /2/, der viser, at det er nødvendigt med en begrænsning af udledningen. Planperioden ( ) I planperioden ( ) afskæres Ravnstrup og Ørum Renseanlæg til Hjallerup i Dette betyder, at Lyngdrup Bæk (inklusive tilløb til Lyngdrup Bæk) og Bjørnbæk belastes mindre, og Klavsholm Å belastes Miljøvurdering 27

28 mere. Der er målopfyldelse i Lyngdrup Bæk, men ikke i tilløbet til Lyngdrup Bæk. Den manglende målopfyldelse i tilløbet til Lyngdrup Bæk kan i væsentlig grad tilskrives Ravnstrup Renseanlæg, og afskæringen til Hjallerup Renseanlæg vil derfor medvirke væsentligt til målopfyldelse af tilløbet til Lyngdrup Bæk. Med hensyn til Bjørnbæk, er det vurderet, at den manglende målopfyldelse ikke kan tilskrives udledningen fra Ørum Renseanlæg, og afskæringen af Ørum Renseanlæg vil derfor have en neutral effekt for målopfyldelsen af vandløbstilstanden. Klavsholm Å vil belastes mere ved afskæringen af de to renseanlæg til Hjallerup. Der er ikke målopfyldelse i Klavsholm Å, og det er usikkert om dette skyldes påvirkning fra renseanlægget i Hjallerup, da der også er opstrøms påvirkninger. Med omlægningen af renseanlægsstrukturen, indenfor denne planperiode, kan der muligvis være en negativ påvirkning af Klavsholm Å indtil afskæringen af Hjallerup Renseanlæg og/eller separatkloakering af Hjallerup (udenfor denne planperiode). Den fortsatte separatkloakering (i Flauenskjold, Dronninglund, Asaa og delområde af Brønderslev) i planperioden ( ) vil have indflydelse på Gårdsholt Bæk, Asbækholt Bæk, Grøft til Kattegat I og Kornumsgårdgrøft. I Gårdsholt Bæk, der afleder vand fra Flauenskjold, er der målopfyldelse. Separatkloakeringen betyder, at der ikke længere vil udledes opspædt spildevand under regn. Separatkloakeringen vil betyde, at der udledes næsten tre gange så meget regnvand til Gårdsholt Bæk, mens COD, N og P falder med henholdsvis 43 %, 74 % og 85 % efter indregning af stoffjernelse i bassiner. Der er planlagt to forsinkelsesbassiner i forbindelse med udførelsen af separatkloakeringen, der skal sikre Gårdsholt Bæk mod for stor hydraulisk belastning i forbindelse med omlægningen. På den baggrund vurderes det, at omlægningen til separatkloak ikke vil ændre på målopfyldelsen af vandløbstilstanden i Gårdsholt Bæk. Asbækholt Bæk er i forslag til Vandplaner udsendt 4. oktober 2010 udpeget til indsats. Separatkloakeringen af de tilbageværende fælleskloakerede områder vil medføre, at der ikke længere vil være udledning af opspædt spildevand under regn, og der udledes på den baggrund 73 % mindre COD, 87 % mindre N og 93 % mindre P til Asbækholt Bæk, hvilket vil medføre en forbedring af vandløbets tilstand. Den øgede vandtilførsel som følge af separatkloakeringen er ubetydelig, og vil ikke have en negativ effekt for vandløbet. I Grøft til Kattegat I er målsætningen opfyldt. Den fortsatte separatkloakeringen vil medføre at vandtilførslen vil falde med 14% og COD, N og P vil falde med henholdsvis 77 %, 89 % og 94 %, hvilket er med til at opretholde vandløbstilstanden. Miljøvurdering 28

29 Kornumgårdsgrøft er i forslag til Vandplaner udsendt 4. oktober 2010 udpeget til indsats. Separatkloakeringen af delopland BA30.1 i Brønderslev By vil medføre at vandtilførslen øges med 720 % og COD og N vil øges med henholdsvis 136 % og 14 %, mens P vil falde med 36 %. Samtidig er der planlagt etablering af ny aflastningsledning fra samme område til sparebassin med placering øst for Brønderslev Renseanlæg. Etablering af denne aflastningsledning vil reducere tilledningen af opspædt spildevand til Kornumgårdsgrøft, og sparebassinet vil reducere vand- og stofgennemstrømningen, hvilket samlet vil betyde en reduktion i belastningen af Kornumgårdsgrøft. Perioden efter 2014 Ved planperiodens slutning i 2014 er de fleste kloakoplande til Kattegat planlagt separatkloakeret, men der stadig mangler størstedelen af oplandet til Limfjorden. Perioden efter 2014 skitserer forholdene, når hele den resterende del af kloakoplandet (ca. 877 ha) er separatkloakeret. Heraf udgør den resterende del af Brønderslev by (55 %) og Hjallerup (12 %) de største arealmæssige andele. Omkloakeringen af Brønderslev by kan jf. Masterplan for afløbssystemet i Brønderslev By /3/ opdeles i tre grupper: Henholdsvis omkloakeringen indenfor det kommende år og en kort årrække, år, om år og om år. Ét af delområderne indgår allerede i planperioden jf. ovenfor, og omkloakeringen af de resterende dele af Brønderslev by vil ligge noget længere ude i fremtiden >20 år. Med den planlagte separatkloakering i Brønderslev by vil der løbende ske en forbedring af forholdene i Kornumgårdsgrøft og Lygtebækken, som vil medvirke til målopfyldelse. Separatkloakering af Hjallerup vil medføre at udledningen af COD, N og P til Klavsholm Å reduceres med henholdsvis 72 %, 86 % og 92 %, hvilket kan være med til at forbedre tilstanden i vandløbet. Separatkloakeringen i det resterende opland til Kattegat kan have en gavnlig effekt på Pulsbæk, Hjallerup Å og Gerå. Separatkloakering af de planlagte oplande til Skagerrak vil berøre Sterup Møllebæk, hvor målsætningen er opfyldt. Der vil ske en forøgelse af COD (78 %) og en reduceret udledning af N (12 %) og P (50 %). Ændringen forventes ikke at have betydning for målopfyldelsen, da det er små mængder, der er tale om. Klostergrøften, der vil blive berørt af separatkloakering af Stenum, følges nærmere efter nedlæggelse af Stenum Renseanlæg og etablering af bassin. Den planlagte separatkloakering vil medføre en stigning i udledningen af vand, COD og N og et fald i P, og effekten på vandløbets tilstand vurderes at være neutral pga. de små mængder. Miljøvurdering 29

30 Sterup Møllebæk, der tilledes vand efter separatkloakeringen af Stenum løber til Uggerby Å, der ved udløbet i Skagerrak er udpeget som EF- Habitatområde nr. 5, Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb. Der sker et fald i udledningen af både N og P efter separatkloakeringen, og de ændrede kloakeringsforhold vurderes ud fra de generelt små mængder, ikke at påvirke de arter og naturtyper det internationale naturområde er udpeget på grundlag af, væsentligt. Generelt forventes det, at separatkloakering af de planlagte områder (efter 2014) vil forbedre forholdene i vandløbene, da udledningen af opspædt spildevand fra fælleskloakker fjernes, og da der i den langsigtede plan vil indgå etablering af forsinkelsesbassiner, hvor det er nødvendigt, for at sikre mod erosion af brinker og bund som følge af den generelt større hydrauliske belastning af vandløbene i forhold til fælleskloakering Miljøfremmede stoffer Ved separatkloakering er der en risiko for at øge belastningen af vandløb, grundvand og fjernrecipienter med miljøfremmede stoffer fra regnvandet, eksempelvis tungmetaller og PAH forbindelser fra vejvand. Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i separat regnvand og overløbsvand fra fælles kloakker er ikke væsentligt forskellige; men de lokalt udledte regnmængder er væsentligt større ved separatkloakering end mængden af overløbsvand, der udledes ved fælleskloakering. Samtidig har opsamling af regnvandet i renseanlæg have en stor effekt overfor miljøfremmede stoffer, og der vil også blive tilbageholdt en stor mængde tungmetaller i slammet. Derudover udleder renseanlæggene typisk til mindre sårbare recipienter. Nedenstående tabel viser til sammenligning indholdet af miljøfremmede stoffer i overløbsvand og i separat regnvand. Stof Skønnet koncentration, µg/l 1 Skønnet koncentration i separat regnvand, µg/l 2 Bly Cadmium 0,1-1,5 0,73 Chrom 0, Kobber Kviksølv 0,05-0,2 0,079 Nikkel Zink Acenaphthen 0,01-1 0,02 Benzo(a)pyren 0,01-0,5 0,14 Fluoren 0,01-1 0,065 1 Miljøprojekt 701, 2002: Bearbejdning af målinger af regnbetingede udledninger af NPO og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med NOVA 2003, tabel Miljøprojekt 355, 1997: Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer, tabel 4.4 og 4.5. Miljøvurdering 30

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Miljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert Tlf.

Miljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert   Tlf. Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert E-mail: cali@varde.dk Tlf.: 7994 6582 Oktober 2018 Miljøvurdering Varde Kommunes Spildevandsplan 2019-2029 Side 1 / 8 Indhold 1. Indledning... 3 2. Planens

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 14/2011 Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum Miljø og Teknik INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND

Læs mere

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 9 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I HALD DELOPLAND N30.4. Rekvirent

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 9 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I HALD DELOPLAND N30.4. Rekvirent RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN 2009 2012 NR. 9 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I HALD DELOPLAND N30.4 Rekvirent Randers Kommune Rådhuset Laksetorvet Randers 8915 1586 Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen nr. 7 FRI

Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen nr. 7 FRI RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN 2009 2012 NR. 7 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I ENSLEV. DELOPLANDD N4.3 Rekvirent Randers Kommune Rådhuset Laksetorvet Randers 8915 1586 Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg Udarbejdet den 3. november 2017 Vedtaget i Byrådet den 13.

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 12. Ændring af spildevandsplanens opland A18.4A, Ølsvej, Hobro Vest.

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 12. Ændring af spildevandsplanens opland A18.4A, Ølsvej, Hobro Vest. OCMO ApS Mariagerfjord Vand a s Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.00.05-P15-5-13 Ref.: Jens Kalør

Læs mere

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 6 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I GJERLEV DELOPLAND N13.2. Rekvirent

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 6 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I GJERLEV DELOPLAND N13.2. Rekvirent RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN 2009 2012 NR. 6 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I GJERLEV DELOPLAND N13.2 Rekvirent Randers Kommune Rådhuset Laksetorvet Randers 8915 1586 Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Projekt : Tillæg til Spildevandsplanen for nr. 5

Projekt : Tillæg til Spildevandsplanen for nr. 5 RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN 2009 2012 NR. 5 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I BLENSTRUP DELOPLAND N2.1 Rekvirent Randers Kommune Rådhuset Laksetorvet Randers 8915 1586 Rådgiver Orbicon Leif

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 12/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Miljø og Teknik Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt Punkt 6. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område 3.0.20 i Klarup inden den 31. december 2019.

Læs mere

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. UDKAST Miljøscreening af regnvandsbassin ved Teglværksvej Nørre Snede Nord - Tillæg nr. 8 til Ikast Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 936 af 03-07-2013

Læs mere

Spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune

Spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune Forslag om tillæg til Spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune Tillæg nr. 6 Afskæring af spildevand fra til Asaa Renseanlæg August 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 1.1 Baggrund 3 2 Planlægningsgrundlaget

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. Miljøscreening af regnvandsbassin ved rundkørslen Nørre Snede Nord Tillæg nr. 8 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021. Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 939 af 03-07-2013 om miljøvurdering

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 11/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK09.01 i Hvidsten Miljø og Teknik INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND 0 1.1 Generelt

Læs mere

Baggrund for tillægget

Baggrund for tillægget TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 19 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Vildbjerg (FORSLAG)

Læs mere

Ikke væsentlig. Ikke relevant

Ikke væsentlig. Ikke relevant Bilag 4, scoping skema Miljøvurdering af Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af tages der højde for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts

Læs mere

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Screening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan for Skanderborg Kommune

Screening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan for Skanderborg Kommune Screening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2009-2018 for Skanderborg Kommune Udført af Tue Skov og Marcus Tranbjerg Dato: 20-03-2014 Indhold 1 Indledning og baggrund 3 2 Planens

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 12. december 2017 Sagsid 17/21126 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde i, matrikel 19r m.fl. Guldager By, Guldager og matrikel 1d, 1aq og

Læs mere

Brønderslev Kommune: Spildevandsplan 2011 2014 Bilag 8: Kloakerede oplande - status og plan

Brønderslev Kommune: Spildevandsplan 2011 2014 Bilag 8: Kloakerede oplande - status og plan Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med tidligere Dronninglund Kommune først og dernæst byer i tidligere Brønderslev Kommune ved at beskrive: Generelt

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig Tillæg nr. 25 til spildevandsplan 2012-2015 Plan for indsats overfor overløbsbygværk udpeget i Statens Vandområdeplan TEKNIK OG MILJØ 1 2 - Tillæg Tillæg

Læs mere

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Indholdsfortegnelse 0 Sammendrag 7 1 Indledning 12 1.1 Mål 13 1.2 Indhold 14 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller 15 2 Planlægningsgrundlaget

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2012-2016 LAR i Lidemark Februar 2018 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Ændret belastning af recipienter og renseanlæg...1 Indledning...2 Plangrundlag...3 Lovgivning...3

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg

Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag

Læs mere

Viborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg

Viborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag 223 11-24 Projektleder: Peter Poulsen Kvalitetssikring:

Læs mere

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf Randers Kommune Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg nr 4/2010 FORSLAG Maj 2010 Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg E3, 8900 Randers C, tlf 89 15 15 15 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg 9 til Spildevandsplan

Tillæg 9 til Spildevandsplan Tillæg 9 til Spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020 Separering af kloaksystem og ophævelse af tilslutningspligt og ret for tag- og overfladevand for ejendomme på en del af Blæsbjergvej i Hedensted

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm. Mødet den 06.03.20 Punkt 9. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område 0.0.18,. 2012-50065. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at forslag om ændring

Læs mere

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest.

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 11. september 2018 Sagsid 18/22236 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Erhvervsområdet Andrup Vest. Telefon 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Tillæg til Spildevandsplan 2010-2015 Nedlæggelse af Aabybro Renseanlæg DECEMBER 2013 1 Indledning Dette tillæg til Jammerbugt Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 12/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Miljø og Teknik Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND 0 1.1

Læs mere

VVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

VVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre VVM-screening 29/8-2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 22. august 2017 Sagsid 17/13852 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde nord for Eilif Krogagers Vej,, matrikel 3b og 3n, del af matrikel 26bk,

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. juni 2016 Sagsid 16/7150 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Forsinkelsesbassin på matrikel 1o Oksvang, Esbjerg Jorder. - Forsinkelsesbassin på

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN Sammenfattende skema JA NEJ Bemærkninger Skal planen miljøvurderes: Det vurderes at planen vil have en positiv indflydelse på vandmiljø og en uvæsentlig miljøpåvirkning inklusive de kumulative effekter

Læs mere

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 37/2016 Separatkloakering af nyt boligområde ved Over Hornbæk - Lokalplan 620 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. maj 2016 Sagsid 16/5923 Login hsf Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 For et erhvervsområde i Kjersing Øst på matrikel 1c, 1f, 1g, 1u, 1x, 1ab, 1ad, 1ae, 1an,

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via regnvandsbassin til Byrenden i Nr.

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via bassin til Ølsted

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 5

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 5 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.00.05-P15-3-12 Ref.: Søren Bek Direkte tlf. 97113631 sobek@mariagerfjord.dk

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 1 - Tillæg til spildevandsplan - udvidelse af Randers Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 36/2016 Udvidelse af Randers Havn - Lokalplan 567 1 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Miljøvurdering af Spildevandsplan 2014-2017

Miljøvurdering af Spildevandsplan 2014-2017 Rebild Kommune Miljøvurdering af Spildevandsplan 2014-2017 MILJØRAPPORT BILAG 9 TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2017 Rekvirent Rebild Kommune att. Troels Madsen Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 6

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 6 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.00.05-P15-1-13 Ref.: Søren Bek Direkte tlf. 97113631 sobek@mariagerfjord.dk

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering Hillerød Kommune Februar 2013 SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering PROJEKT Miljøvurdering Hillerød Kommune Projekt nr. 207424 Dokument nr. 126299615 Version 1 Forslag til spildevandsplan og miljøvurderingen

Læs mere

Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning

Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning Forslag til spildevandsplan 2016-2021 Spildevandsplan2016-2021 for Sønderborg Kommune er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen

Læs mere

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser Punkt 3. Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser 2014-5159 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udarbejdes en ny spildevandsplan,

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Rønde Kommune Tillæg nr til spildevandsplan De kloakerede områder Udvidelse af kloakplanoplande jf. lokalplan m.

Rønde Kommune Tillæg nr til spildevandsplan De kloakerede områder Udvidelse af kloakplanoplande jf. lokalplan m. Rønde Kommune Tillæg nr. 1 2006 til spildevandsplan 2003-2008 - De kloakerede områder Udvidelse af kloakplanoplande jf. lokalplan 66+68 m.m Rekvirent Rønde Kommune Hovedgade 77 Postboks 75 8410 Rønde John

Læs mere

Rebild Kommune Tillæg til Spildevandsplan Separatkloakering af Øster Hornum

Rebild Kommune Tillæg til Spildevandsplan Separatkloakering af Øster Hornum Side 1 Rebild Kommune Tillæg nr. 1-2009 til Spildevandsplan 1999 for tidligere Støvring Kommune. Separatkloakering af Øster Hornum Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 OFFENTLIGGØRELSE 3 2 INDLEDNING OG BAGGRUND

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere