Inno-nation Danmark. november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inno-nation Danmark. november 2008"

Transkript

1 3 Inno-nation Danmark november 2008

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. En ny vidennation: innovation og entreprenørskab i Danmark 4 2. Fornyelse i virksomhederne 5 3. Status for innovation i Danmark Danmark som verdens mest innovative nation Inno-nation kan lykkes når vilkårene er i orden 23 Om Dansk Erhverv 27 Figur 1 Side 3

4 1. En ny vidennation: innovation og entreprenørskab i Danmark Innovation er afgørende for Danmark. Ikke mindst, når tidligere års højkonjunkturer er aftagende, og uroen raser på de internationale finansielle markeder. Samtidig skærpes den globale konkurrence på langt de fleste markeder til stadighed. Det er et grundvilkår for enhver nation og videnvirksomhed at forny sig konstant. Danmark er en vidennation med et værdifuldt råstof i kraft af vores højtuddannede og kreative arbejdsstyrke. Som Dansk Erhverv har dokumenteret i de tidligere udgivelser i denne publikationsserie, har Danmark ikke monopol på at være et kreativt og innovativt viden samfund. Det er afgørende, at vi ikke taber det igangværende videnkapløb, men i stedet satser langt mere massivt på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri og lægger os endnu mere i selen for at tiltrække viden, investeringer og højtuddannede fra udlandet. Hvad er innovation? Når det gælder om at skabe de rette politiske og erhvervsmæssige vilkår for innovation, er det vigtigt at anerkende, at innovation er et begreb, som ikke udelukkende er knyttet til udvikling af nye produkter eller teknologier i snæver forstand. Innovation kan ske på alle niveauer i værdikæden og i forhold til alle processer i en virksomhed. Nye måder at lede videnarbejdere, netværk, distribuere og markedsføre på er sammen med nye organisationsstrukturer, forbedret logistik og en anderledes mødekultur eksempler på forretningsmæssig fornyelse, som skaber en merværdi for virksomheden, og som bør betragtes som innovation. En ny dansk innovationsstrategi Blandt regionerne i EU indtager Danmark en 21. plads i kampen om innovation. Hvis vi vil være med helt fremme skal den danske innovationspolitik derfor tilpasses den erhvervsstrukturelle udvikling. Det skyldes det simple faktum, at service erhvervene er den altdominerende jobskaber og vækstmotor. Derfor skal der udvikles nye rammer og virkemidler, som understøtter serviceerhvervenes innovation til gavn for både den private og den offentlige sektor. Betingelserne for og kilderne til innovation er mange, og derfor må vores innovationsstrategi også favne bredt. Innovation kommer ikke alene fra en udviklingsafdeling eller via universitetets hovedindgang. Innovation drives også af andre forhold f.eks. kunderne, medarbejderne og ikke-brugere. Innovation bør også komme fra offentlig-privat samspil. I Danmark har vi en stor offentlig sektor med en betydelig købermagt. Det giver udfordringer, men også muligheder, hvis vi formår at skabe et tættere samspil med den private sektor, som giver plads til innovative løsninger. En yderligere kilde til innovation er konkurrenterne. Nye virksomheder opstår ofte, hvor der er et hul i markedet, eller hvor de ser en mulighed for at gøre det bedre end etablerede virksomheder. Derfor er entreprenørskab og iværksætteri vigtige for et vidensamfund, fordi det skaber økonomisk dynamik og hele tiden udfordrer det bestående. Når det gælder iværksætterkultur, har Danmark imidlertid en væsentlig udfordring. Denne publikation tager temperaturen på innovation i videnservice og peger på områder, hvor rammevilkårene kan forbedres. Den foreslår også en ny innovationsstrategi for Danmark. På få udvalgte forretningsområder er Danmark del af en international elite, der udvikler ny, banebrydende teknologi. Disse fyrtårne bør vi holde fast i og styrke. Men hvis Danmark som helhed skal udbygge sin konkurrencedygtighed, skal strategien være mindre ensidig. Vi skal perfektionere en ny form for fast second-strategi, hvor vi er verdensmestre i at spotte, kommercialisere og kapitalisere på ny viden, bæredygtige koncepter og innovative løsninger uanset, hvor i verden disse ideer dukker op. Det kalder vi fast second second to none, og det kræver en markant styrkelse af danskernes globale kompetencer og vores forretningsmæssige vinderstrategi, når det gælder innovation. Målet er et nyt Danmark en dansk inno-nation. Jens Klarskov Christian T. Ingemann Adm. direktør vicedirektør Side 4

5 2. Fornyelse i virksomhederne Danske virksomheder er nødt til at handle ud fra en indbygget præmis om, at stilstand er tilbagegang. Det er nødvendigt hele tiden at forny sig for at følge med, tilfredsstille og udvikle borgernes, forbrugernes og kundernes behov og udfordringer. Samtidig er konkurrencepresset fra samarbejdspartnere og konkurrenter stødt stigende ikke mindst globalt. Hvordan håndterer den private sektor dette pres? Hvordan udnytter vi som vidennation Danmarks store potentiale for at skabe et bedre og mere innovativt offentlig-privat samarbejde til gavn for såvel borgere, medarbejdere som den private sektor? Det går vi i dybden med i denne publikation, der tager udgangspunkt i to antagelser: Innovation i den private sektor er en betingelse for konkurrencedygtighed offentlig-privat samarbejde kan skabe innovation, og samfundets rammer for innovation er afgørende i et vidensamfund. Innovation i den offentlige sektor se Dansk Erhvervs input til kvalitetsreformen, Brugerdreven velfærd, Helstøbt velfærd og Synlig velfærd, alle Erhvervslivets håndtering af innovation vil blive behandlet i det følgende, mens afsnit 3 er helliget de overordnede rammebetingelser for Danmark som innovationsland. Innovation i den private sektor er en betingelse De seneste års politiske agitation og branding af begrebet har betydet, at innovation i dag er blevet et buzz-word. Begrebet er blevet brugt i mange sammenhænge. Alle har hver sit udgangspunkt for tale om innovation. Med tiden har det medført en lang række innovationsbegreber, og det gør det vanskeligt at trække ned på jorden ikke mindst for virksomhederne selv. Figur 2. Sammenhæng i sektorerne Innovation bliver ofte en al for akademisk, generel øvelse og snak, der ikke giver mening for SMV eren. Akademisk er det lettere at tale i generelle vendinger og at holde diskussionen på et højt niveau - det hjælper bare ikke SMV eren. Men hverdagen er en anden for iværksætteren og SMV eren, Offentlig sektor Offentlig-privat samarbejde Privat sektor hvor regningerne skal betales i morgen. De politiske løsninger skal derfor være mere håndgribelige. Der skal derfor skabes mere rum og konkrete værktøjer til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Administrerende direktør, Ernst Lykke Nielsen, Bording A/S Kilde: Dansk Erhverv, 2008 Side 5

6 Figur 3. Forvirring eller mangfoldighed? Der er utallige innovationsformer. proces brugerdreven åben ledelsesdreven teknologidreven produkt værdiinnovation service innovation omkostningsdreven medarbejderdreven organisatorisk brugerorienteret forskningsbaseret markedsføring Der er ingen definition på innovation, som skarpt kan trække den nedre afgrænsning til almindelig udvikling. Det betyder, at den strategiske indsats for at sætte innovation i system bliver udfordret. Der er nemlig utallige tilgange til, hvordan en virksomhed eller en viden institution kan gå til udfordringen. I videnservicevirksomheder er ledelsen og medarbejderne i et indbyrdes partnerskab for at fremme innovation i virksomheden. Medarbejderne er typisk selvdrevne og selvledende. Samtidig har ledelsen naturligvis autoriteten og muligheden for at lægge en innovationsstrategi, spotte innovative medarbejdere internt og rekruttere dem eksternt og igangsætte rum, netværk og processer for innovation. Derfor er det afgørende, at ledelsen har fokus og udviser commitment til udfordringen. Et eksempel på et udviklingsarbejde er ReD Associates og FORA Måling af innovation hos foregangsvirksomheder i Nordjylland. Formålet var at tage de første skridt i retning af at udvikle en generel økonomisk model for at måle og forstå sammenhængen mellem forskellige innovationsudgifter og det økonomiske afkast af innovation. Når det drejer sig om produkt- og procesinnovation er det blot afgørende, at innovationen er ny for virksomheden, men den behøver ikke at være ny for branchen eller markedet. Det er således uden betydning, om innovationen er udviklet af virksomheden selv eller af andre virksomheder. Virksomheden kan derfor med stor fordel fastlægge, hvad innovation er i virksomheden. Det skal være et innovationskoncept for, hvilke former for viden, der skal skabes og/eller integreres eksternt. Grundlæggende skal den nye viden skabe merværdi før, at det kan kaldes for innovation. En konkret ide til at sætte innovation i fokus er at måle på sine innovationsaktiviteter. Men der findes ingen anerkendte økonomiske modeller for måling af innovation og dermed virksomhedernes Return On Investment for hver innovationsprojekt eller proces. Metodeudvikling og best practices er i dag på pionerstadiet. Der er derfor brug for at realisere ideen således, at den kan blive til et konkret redskab. Redskabet skal skabe større gennemsigtighed med det resultat, at virksomheden kan optimere sine innovationsaktiviteter. Samtidigt kan det også bruges til at have en incitamentsstruktur over for ledere og medarbejdere. I Danmark bliver innovation typisk beskrevet som fire typer. Typerne kan ikke skarpt adskilles, og i de enkelte tilfælde kan der indgå mere end én type innovation. Figur 4 giver et overblik over disse. Den organisatoriske innovation er den type, som foretages næstmest lige efter markedsføringsinnovationen. Inden for videnserviceerhvervene er nye forretningsmodeller med til at skabe alliancer og optimere forretningsservices, hvilket halvdelen af videnservicevirksomheder løbende gør, se figur 5. Side 6

7 Figur 4. Overblik over fire innovationstyper Innovationsformer Markedsføring Organisation Produkter Proces Definition: implementering af en ny eller væsentlig ændring Salgs- eller markedsføringsmetode, herunder også væsentlige ændringer i produktets udseende eller indpakning med det formål at forbedre produktets fremtoning eller at øge forbrugernes opmærksomhed I forretningsgange, organisering eller virksomhedsstrukturen, som har til hensigt at forbedre virksomhedens innovative kapacitet eller at sikre kvaliteten af produkterne og effektiviteten i arbejdsgangene Produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser, herunder hjælpefunktioner til virksomhedens processer Vare eller tjenesteydelse f.eks. med forbedrede komponenter og subsystemer eller forbedret software og brugervenlighed Eksempler Forskellig indpakning til forskellige markeder Introduktion af standarder for kvalitetskontrol for leverandører Tjenesteydelser på Internettet, f.eks. homebanking Digitalisering af trykningsprocesser Sammensætte eksisterende varer eller tjenesteydelser på nye måder for at det skal appellere til nye markedssegmenter Etablere formelle eller uformelle teams for at forbedre adgangen til og deling af viden fra afdelingerne i virksomheden GPS i transportudstyr Ny eller væsentligt forbedret software eller arbejdsgange i forbindelse med indkøb og regnskabsføring Product placement gennem meningsdannere, berømte personer etc. En ny eller væsentlig ændret outsourcing Ikke-finansielle årsrapporter Automatisk tilbagemelding til virksomheden ved brug af elektronisk dataudveksling Kilde: Inspireret af Dansk Center for Forskningsanalyse, Figur 5. Hvilke nye Andet forretningsmodeller anvendes af videnservicevirksomhederne? Outsourcing Integration af ligende forretningsområder Internationalisering Specialisering Digitalisering og automation af forretningsprocesser Optimering af forretningsservices Alliancer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Inside Service Innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Side 7

8 Figur 6. Kilder til strategisk innovation i videnservicevirksomheder 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% Figur 7. I hvilken grad lægges der vægt på at rekruttere og udvikle kreative talenter? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ledelsesdreven Side 8 Samspilsdreven Medarbejderdreven Lange videregående uddannelser Eksport 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke/ej besvaret Kilde: Inside Service Innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2007 Kilde: Dansk Erhverv ledelsesundersøgelse, Innovation er ikke bare en lys ide og ny viden, der pludseligt opstår. Det er bevidste og planlagte aktiviteter. Hvilke aktiviteter, der er mest benyttet, er afhængigt af brancher og landegrænser. Figur 6 viser markante resultater for videnservicevirksomhedernes strategiske innovation og hvilke parametre virksomhederne vurderer, er betydende for at skabe innovation. Med strategisk innovative videnservicevirksomheder menes der virksomheder, som har introduceret nye eller forandrede produkter, anvendt nye eller forandrede distributionskanaler eller nye eller forandrede forretningsmodeller. Den mest betydningsfulde kilde til innovation er videnmedarbejderne. Det er medarbejderne selv, der driver innovation fremad. De virksomheder, som har innovative medarbejdere, øger sandsynligheden for at være strategisk innovative med mere end tre gange i forhold til andre virksomheder. Mere præcist er der en faktor 3,31 (331 procent). I modsætning til resten af servicesektoren, har samspilsrelationen, eller mere populært sagt, den brugerdrevne innovation, ikke en førerposition i videnservicevirksomheder. Det er derimod de videntunge medarbejdere som er udslagsgivende. Troen på, at innovationskraften ligger i medarbejdernes drive, har en betydning for hvilke medarbejdere, der er attraktive at få og fastholde. Dansk Erhvervs ledelsesundersøgelse 2008 påpeger, at rekruttering og udvikling af kreative talenter er af betydning for virksomhedens konkurrenceevne. Det vurderer 75 pct. af de adspurgte virksomheder. Det er desuden meget interessant, at virksomheder med eksport er mere end dobbelt så innovative som virksomheder med fokus på hjemmemarkedet. Her er der en faktor 2,37 i forhold til ikke-eksporterende virksomheder. Det udenlandske pres og muligheder for at indgå partnerskaber over grænser har dermed den positive gevinst, at virksomhederne bliver mere orienteret mod innovation.

9 I medarbejderstaben er der også en pointe i at supplere sin uddannelsesprofil på kernemedarbejderen med et tværfagligt indspil i innovationsprocesserne. Virksomheder, der satser på uddannelsesmæssig mangfoldighed i medarbejderstaben, øger deres sandsynlighed for at være innovative med 50 procent (kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Innovation og mangfoldighed, 2007). Tallet er beregnet på serviceerhvervene generelt, men idet videnservice har en markant højere mangfoldighed end resten af servicesektoren, kan det antages, at mangfoldigheden spiller en endnu større rolle som innovations inspirator. Figur 8. Nationale forskelle i brugen af innovationskilder 35% 30% 25% 20% 15% 10% Konklusionen er, at virksomheder kan øge deres innovation betrag- 5% teligt ved at ansætte personer med andre kompetencer og uddannelser end dem, der er repræsenteret i forvejen. Det er kundernes komplekse behov og udfordringer, der fordrer at blive angrebet af tværfaglige teams. 0% Netværk Sverige Kunder Universiteter og højere læreanstalter Holland Innovation er meget vigtig for vores medlemmer. Det er en nødvendighed, særligt i en tid hvor det er forventeligt, at markedet for den traditionelle kerneydelse falder. Der er derfor behov for, at branchen sætter ny ledelse og nye ledelsesformer samt et nyt rekrutteringsgrundlag på dagsordenen. Danmark Kilde: Community Innovation Survey4, Videnservice, EUROSTAT I dag rekrutteres i langt overvejende grad cand.merc.aud ere, fordi forretningen er så fokuseret på revision og regnskab. Rekruttering af nye persontyper med en anderledes uddannelsesmæssig baggrund er en væsentlig mulighed for at kickstarte udvikling i branchen. De skal være med til at udfolde rådgivningsydelserne. Administrerende direktør Preben Rasmussen Høj, Foreningen for Registrerede Revisorer Går danske videnservicevirksomheder anderledes til værks end vores udenlandske konkurrenter i forhold til innovationskilder? I en sammenligning med Holland og Sverige har vi stor lighed med vores nordiske nabo. Svenskerne bruger dog lidt oftere netværk, kunder og videninstitutioner end danskerne jf. figur 8. Dette kan hænge sammen med den markante rolle, medarbejderne spiller hos danske virksomheder. Desuden bekræfter figuren ligeledes, at virksomhederne finder, at netværk og kunder er markant større kilder til innovation end videninstitutionerne. Det er kun 16 procent af videnservicevirksomhederne, der benytter videninstitutioner, som kilde til innovation. Side 9

10 Tre konkrete eksempler på brugerdreven innovation Dansk Erhverv sætter handling bag ordene med brugerdreven innovations projektet Desinova Bording A/S innovationsforsøg med nye grafiske it produkter. Gennem Desinova udvikles handels- og servicevirksomhederne innovationsevne, og markedet for designbranchen udvides. Desuden udvikles en dansk model for brugerdreven innovation, der gennem casebeskrivelser deles med det øvrige erhvervsliv. Målet er at skabe nye netværk og udbrede design til det brede erhvervsliv. Desinova støttes af Erhvervsog Byggestyrelsens program for Brugerdreven Innovation med 7,4 mio. kr. Projektet kører i perioden Revisionsbranchen inddrager kunder for at formulere fremtidens revisorroller Foreningen for Registrerede Revisorer (FRR) igangsatte sidste år en innovationsproces, hvor de inviterede store og små revisionskunder sammen med eksperter og embedsmænd til et fremtidsværksted på Børsen. Her fortalte kunderne og interessenterne om deres krav og ønsker til fremtidens revisorer. På Fremtidsværkstedet byggede deltagerne LEGOmodeller, som illustrerede kundernes ønsker. FRR anvender resultaterne til at klæde revisorerne på til fremtiden og til at sikre, at foreningen selv er på forkant med udviklingen. Jeg kan ikke diktere innovation. Vi skal i dialog med kunderne for at skabe værdifuld fornyelse siger Ernst Lykke Nielsen, adm. direktør i Bording A/S og fortsætter: Innovationsprocessen startede med ideen om at samle kompetencer på tværs af koncernen for at udvikle nye produkter. Udviklingen skete i vores interne kredsløb. Vi opfandt geniale produkter, som vi lancerede hos en række udvalgte kunder. Men markedet var ikke interesseret, og det gav i første omgang negativ respons. Vi ændrede derfor styringen og fokus fra det interne over til et eksternt involverende samarbejde. Vores medarbejdere fortalte kunderne om planerne, mulighederne, problemerne, som de så ved at skabe det grafiske rum. Ved på den måde at inddrage kunderne, tage paraderne ned og gennemføre en værdibaseret dialog, fik vi hurtigt stor succes til at innovere nye salgbare produkter. Globale kriser skaber nyt pres for innovation I skrivende stund har danske virksomheders fokus på innovation fået en markant ny dimension. Den globale økonomi er præget af finansiel uro og dramatiske kursudsving. Det får betydning for såvel nationers som virksomhedernes økonomi. Den danske økonomi er meget sund, men udfordres på sigt af en række globale tendenser. Ifølge Mandag Morgens tænketank står verden med en række kriser ud over uroen på de finansielle markeder; klimakrisen, fødevarekrisen, sundhedskrisen, socialkrisen, ressourcekrisen og sikkerhedskrisen. Med globaliseringen er disse udfordringer tæt forbundne, og det kan skabe kædereaktioner og bør måske derfor tilsammen defineres som en slags global megakrise. Iværksætterne er nødt til at være endnu skarpere på innovation under en lavkonjunktur. Det er en investering i fremtiden, som giver markedsfordele, når krisen er overstået. Men når markedet dykker, er der en tendens blandt kunderne til at efterspørge mere komplekse produkter, så ydelserne skal være helt rigtige - der er ikke råd til at vælge forkert. Direktør Susanne Kaufmann, Dansk Iværksætter Forening Side 10

11 Kriser og øget globalisering har bestemt ikke gjort behovet for innovation mindre snarere tværtimod. Derimod kan typen af innovation over tid ændre karakter, alt afhængig af varigheden af den nuværende situation. Figur 9 viser, hvordan disse tendenser spiller ind i virksomhedernes innovationsfokus. Så snart at krisen den begynder at krasse og de enkelte konsulentfirmaer, som der er mange af, får mindre at lave, så bliver de nødt til at tænke nye processer, nye markeder, nye samarbejdspartnere, nye produkter. Der tror jeg, der er mange, der bliver tvunget til at ændre kurs medmindre de giver op. Figur 9. Tendenser i virksomhedernes innovationsfokus under lav-/højkonjunktur Brancheformand i Teambuilding og Ledertræning, Carsten Brandt Lavkonjunktur Højkonjunktur Strategi Vækst Resultatfokus Bundlinje Toplinje Omkostningsminimerende Styringsmekanismer Eksempel: klimaregnskab Eksempel: design Eksempel: it Eksempel: revision Samfundsniveau Mistillid og detaljerede kontrakter Finde udgifterne til energiforbruget Web, digital og salg Systemtilpasninger Revision, regnskab og kontrakterklæringer Kriser kan skabe rum for store samfundsmæssige innovationer Tro, tillid og rammestyring Branding Radikal identitetsskifte Grundlæggende arkitektur Rådgivning om forretningsudvikling Mindre behov for at lave store samfundsmæssige innovationer Kilde: Dansk Erhverv Side 11

12 3. Status for innovation i Danmark Innovation er Danmarks mulighed for at differentiere sig i den globale konkurrence. Det skyldes, at værditilvæksten er højest i de virksomheder og erhverv, hvor innovationsaktiviteterne er mest udbredt. Helt enkelt, så tjener Danmark dermed flere penge jo flere virksomheder, som er innovative. årlige konkurrenceevneredegørelse, der bredt analyserer rammebetingelserne. Den viser, at vi for tiden er i det gule midterfelt på en lang række centrale parametre. Figur 10: Danmark i det gule felt blandt OECD-landene Både den danske Regering og EU har sat innovation højt på dagsordenen igennem flere år. Der er blevet skålet mange gange og talt meget. Den hidtidige indsats rejser derfor to centrale spørgsmål: 1. Er vi på vej til at blive en innovation nation? 2. Er det den rette vej, vi styrer efter? Vi vil give en status på det innovative Danmark. Her sammenligner vi os med konkurrerende lande, og dernæst ser vi på forskelligheden i Danmark. Derudover vil vi diskutere, om det politiske system har det rette perspektiv og den rette strategiske forståelse, som sætter os i stand til at sætte GPS en til den rette destination. Hovedelementerne her er en analyse af graden af offentlig-privat samspil som kilde til innovation, rammevilkårene for Danmark som iværksættersamfund og de offentlige forudsætninger for Danmark som innovations-land eller som inno-nation. Fleksibelt arbejdsudbud Folkeskolen Videregående uddannelser Offentlig forskning og universiteter Virksomheders F&U samt innovation Konkurrence Åbenhed over for omverdenen Iværksætteri Danmark står uden for medaljerækkerne Danmark har en erklæret målsætning om, at vi skal i medaljerækkerne inden for disciplinen innovation. Kampen om medaljerne er dog blevet skærpet i takt med, at flere og flere lande arbejder med at omstrukturere videninfrastrukturen, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor for at fokusere mere på innovation. Effektiv offentlig service og regulering Top fem Midterfelt Under gennemsnit Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelsen, 2008 Danmark som vidennation skal opbygges, så vi kan få output på den korte-, mellemlange og længere bane. Derfor er det vigtig at sætte fokus på både umiddelbare initiativer og det nuværende innovationssystem, men også på de vigtige rammebetingelser for virksomhederne for at sikre det længere perspektiv. I forhold til en anden international benchmark viser EU s European Innovation Scoreboard, figur 11, at Danmark fortsat har en udfordring foran os, når vi har ambitioner om at blive verdens førende innovationsnation. Der er delte meninger om, hvordan det står til i Danmark med virksomhedernes rammebetingelser for at agere nu og i fremtiden. Her præsenterer vi Økonomi- og Erhvervsministeriets udlægning fra den Side 12

13 Figur 11. Danmark i benchmark Figur 12. Andele af innovative virksomheder efter innovationstyper i procent, SE SE SE SE SE 50 FI DK CH IL US JP DE UK BE IE LU NL IS FR CA AT CH FI DK IL JP US DE UK LU IS BE NL IE FR CA AT CH FI DK IL JP DE US UK LU IE IS BE NL FR AT CA CH FI DK IL JP DE LU US UK IE IS BE FR NL AT CA CH FI IL DK JP DE UK US LU IS IE AT NL FR BE CA I alt Produktinnovation Markedsføringsinnovation Organisatorisk innovation De internationale sammenligninger er gode som pejlemærker i vurderingen af, om der er store advarselslamper, der lyser for samfundsøkonomien, og dermed de nationalpolitiske aktører. Men det ikke nok at sammenligne os med andre store lande, hvor der kan være nogle eller flere landbrugs- eller industriregioner med helt andre forudsætninger for innovation. De store udenlandske metropoler tænker på samme måde ikke over et landsgennemsnit, men på hvorvidt regionen og dens videnvirksomheder er konkurrencedygtige. Som region er Danmark nemlig kun placeret som nummer 21 efter en lang række tyske, svenske og engelske regioner (kilde: European Regional Innovation Scoreboard, 2006). Som lille nation må vi derfor skærpe vores indsats. Den danske erhvervsstruktur bygger på små og mellemstore virksomheder (SMV). Disse virksomheder med ansatte op til 250 udgør 95 procent af alle virksomheder. Men samtidig viser tallene, bl.a. figur 13, at de mindre virksomheder har færre innovationsaktiviteter end de større virksomheder. Vi har altså ikke været i stand til at indrette de politiske rammevilkår optimalt i forhold til den danske erhvervsstruktur. Halvdelen af de danske virksomheder er innovative i den forstand, at de i en toårig periode har innoveret inden for markedsføring, organisation, produkt og/eller proces. Eller set på en anden måde så har kun én ud af fire virksomheder udviklet et nyt produkt, service eller ydelse, som de kan sælge til kunder. Det vidner om, at der er et klart forbedringspotentiale, når vi diskuterer de samfundsmæssige rammer for innovation. Side 13 Procesinnovation Kilde: European Innovation Scoreboard Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2008.

14 Figur 13. Virksomheder, der har haft produkt- eller procesinnovation efter størrelse og tid Figur 14. Andele af produkt- eller procesinnovative virksomheder efter hovedbrancher og tid og derover ansatte ansatte ansatte 2-9 ansatte I alt Videnservice Industri I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Den lille virksomhed har meget ofte kun mulighed for at tænke kortsigtet. Man bliver presset i hverdagen. Den større virksomhed kan afsætte ressourcer til at tænke langsigtet. Virksomheden må ikke være så lille, at man kun tænker fra måned til måned. Man skal kunne løfte blikket og investeringerne. Det var også derfor, at vi i sin tid valgte at blive en del af en global koncern. Hovedstaden er langt foran, og forskellen er stigende. Således har Hovedstaden haft en stigning fra mio. kr. til mio. kr. på to år, mens de andre regioner ikke har haft nogen udvikling. Således var virksomhedernes udgifter i den næststørste videnserviceregion Region Midtjylland senest på (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2008) Adm. direktør Jens Kofoed, Hill & Knowlton Samtidig er det værd at notere, at andelen af innovationsaktive virksomheder er større blandt videnserviceerhverv end fremstillingsvirksomheder. Selvom der er sket et fald det seneste år, så har sektorerne skiftet position siden starten af årtusindeskiftet, hvor videnservice overtog positionen som den mest innovative sektor. En af de væsentligste årsager til faldet er uden tvivl det manglende udbud af velkvalificeret arbejdskraft, som de senere år har lagt en markant dæmper på virksomhedernes mulighed for at bruge ressourcer på innovation frem for drift og leverancer. Danmark har en klar skævhed, når det gælder det regionale billede og hvor i landet, der bruges flest finansielle midler til innovation. Region Derimod er forskellen ikke så stor, hvis man ser på den procentvise andel af antallet af virksomheder, som har innovationsudgifter. De fem regioner svinger +/- et par procent for landsgennemsnittet på 40 procent. Offentlig-privat samarbejde som katalysator for innovation I Danmark er den offentlige sektor med staten, regionerne og kommunerne en strategisk og økonomisk vigtig kunde, indkøber eller samarbejds- og alliancepartner for mange private virksomheder, også for dele af videnserviceerhvervene. Den offentlige sektor har en betydelig købermagt, og det er vigtigt, at denne magt forvaltes fornuftigt. Det er vigtigt for det danske samfund, at samarbejdet mellem den offentlige og private sektor er godt, effektivt og ikke mindst udviklende. Den private sektor er en vigtig forudsætning for, at det offentlige markant kan øge kvaliteten af de centrale serviceydelser, som kendetegner det moderne velfærdssamfund. Side 14

15 Derfor skal der gøres op med opfattelsen af det private som en modspiller til det offentlige. Vi skal bevæge os væk fra berøringsangsten for at inddrage private aktører til, at vi på flere områder kan udnytte de styrker og ressourcer, der ligger i et dynamisk samarbejde. Innovation er på en lang række områder nødvendig for at levere services bedst og billigst. Men det kræver mere dialog og et tættere samarbejde. Det kræver en mere åben og fordomsfri indstilling med fokus på den konkrete opgave, således at man bliver bedre til at tale om det grundlæggende formål med arbejdsgangen(e) eller servicen. Dette vil skabe reel innovation. Men det kræver politisk vilje og større viden om, hvordan man udnytter samspillet optimalt, samt en løbende opfølgning og vurdering af, hvor langt man er nået. Resultat er i dag, at halvdelen af videnservicevirksomhederne har: haft innovation i serviceydelser som følge af et serviceprojekt med offentlig partner, skabt kommunal innovation gennem samarbejde (kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Inside Service Innovation, 2007) Siden 2003 har BDO Kommunernes Revisions Tænketank i Offentligt-Privat Samarbejde været et konkret udtryk for en vilje til at skabe et forum, hvor både kommunale, regionale og private ledere kan udveksle viden om og erfaringer med OPS. Den indsamlede viden bruges bl.a. til at udvikle offentlige organisationers ledelse og effektivitet gennem et bedre samarbejde med private virksomheder. Dertil kommer, at Tænketanken arbejder med at identificere gode løsningsmodeller for fremtidige samarbejder og med at udvikle nye samarbejdsformer. Det er et omfang, der viser, at videnservice sektoren skaber en betydelig værdi og nyskabelse i den offentlige sektor men det er samtidig en andel, der har et stort potentiale for at blive endnu højere. Som det fremgår af figur 15, er det derfor meget interessant, at kommunernes primære barriere for at udbygge innovationssamarbejdet ligger i frygten for at bryde udbudsreglerne. Det er endvidere paradoksalt, at kommunerne opfatter afhængigheden af én leverandør, som en barriere for innovation. Paradokset ligger i statens markante paradigme for offentlig indkøb, der netop gør, at offentlige indkøbere bliver tvunget til at bruge én eller få leverandører. Figur 15. Kommunernes primære barrierer for at indgå i tættere innovationssamarbejder med private service virksomheder Intet politisk ønske om at indgå i tættere relation Mangel på ressourcer Leverandører vil ikke indgå i tættere relationer Påvirker konkurrencen mellem leverandører Mangel på ressourcer og kompetencer Vanskelige og ufleksible regler Problemer omkring rettighederne til de udviklede produkter For stor afhængighed af en enkelt leverandør Risiko for at bryde udbudsreglerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Inside Service Innovation, Side 15

16 Fastlåste aftaler skal undgås Det er vigtigt, at innovationen fremmes og ikke hindres af den offentlige indkøbspolitik. Den offentlige sektor udgør for visse brancher en betydelig andel af den samlede økonomi. Derfor skal offentlige organisationers fastlåste aftaler med én eller flere leverandører undgås EU går foran med sin innovationspolitik, der kobler sig til offentlige indkøb. Med blandt andet GUIDE ON DEALING WITH INNOVATIVE SOLUTIONS IN PUBLIC PROCURE- MENT: 10 elements of good practice forklares det, hvordan offentlige indkøbere kan medudvikle innovative services, processer og produkter. De 10 gode råd er: Anbefaling 12 i Dansk Erhvervs Nye offentlige indkøb, 2007 Act as an intelligent customer Consult the market before tendering Involve key stakeholders throughout the process Let the market propose creative solutions Seek value for money, not just the lowest price Take advantage of electronic means Decide how to manage risks Use contractual arrangements to encourage innovation Develop an implementation plan Learn for the future Hele 88,4 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at det offentlige vælger flere leverandører, når indkøbene foretages. En måde at gøre dette på er ved at introducere en såkaldt 60/40-model for særlige varer og tjenesteydelser. Modellen består af to udbudsrunder og tager sit udgangspunkt i, at staten som udgangspunkt udbyder 100 pct. af markedet, idet vinderen garanteres 60 pct. Den virksomhed, der har den laveste pris på hele ordren, vinder første runde, og er dermed garanteret minimum 60 pct. af den samlede ordre. De 60 pct. vil udgøre leverandørens mest konkurrencedygtige produkter. Involveringen af private virksomheder er ikke i sig selv en garanti for, at leveringen af den offentlige service bliver hverken bedre eller mere innovativ. Til gengæld er Dansk Erhverv af den overbevisning, at private virksomheder kan være med til at sætte innovation på dagsordenen, når offentlige opgaver udbydes. Fremtidens velfærdsydelser kræver nye løsninger, og der er behov for at tænke nyt. Det skal private virksomheder også bruge som argument, og de skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre dette, når de entrerer med det offentlige. Grundlæggende er det afgørende, at der kommer et mere målrettet fokus på at øge innovationen i den offentlige sektor. De offentlige indkøbere kan fremme innovationen gennem alsidige indkøbsaftaler. Men oftest bunder berøringsangsten for innovationsfremme i misforståelser, der relaterer sig til, hvad EU-reglerne tillader. Resultatet er, at leverandørerne på forhånd bliver bundet af detaljerede kontrakter og konventioner, der hæmmer innovationen og dermed kvaliteten og prisen på sigt. En måde til at skabe et mere innovativt offentlig-privat samarbejde kan være den øgede brug af prækommercielle indkøb, som kan skabe lavere priser og produktivitetsforbedringer i det offentlige på mellemlang og lang sigt. Det offentlige skal walk the talk. Vi ser faktisk flere og flere velmenende tiltag med puljer og forsøg, men vi skal have det offentlige til at bruge deres gode puljer mere offensivt for at få formidlet design over for potentielle designkøbere. Vi mangler cases og værktøjer til at beregne ROI (return of investment), som viser effekten og værdien ved at bruge design, således at designkøberne har noget håndgribeligt at forholde sig til. Der skal udvikles metoder og værktøjer, som kan motivere designkøbere til at involvere design i de strategiske udviklingsfaser. Direktør, Gitte Just, Danish Design Association Side 16

17 Nyeste skud på stammen i offentlig-privat samarbejde er ideen om innovationsalliancer. Tanken er, at vi sammen skal være bedre til at samarbejde og udnytte viden og ressourcer på tværs af medarbejdere og faglige skel, offentlige institutioner, private virksomheder, borgere og videninstitutioner. Visionen er, at den offentlige sektor systematisk tænker i, hvordan der kan arbejdes med drivkræfter for innovation og innovationsprocesser. Om det lykkes at realisere visionen og den kommende regeringsstrategi Styrket innovation i samfundet gennem en mere innovativ offentlig sektor må vi sammen arbejde for. Entreprenørskab er kilde til innovation Konkurrenter og ikke mindst nye konkurrerende virksomheder er en væsentlig faktor for udvikling. Iværksættere starter ofte op, hvor de ser et hul i markedet, uudnyttede forretningsmæssige potentialer eller på områder, hvor de ser, de kan gøre det bedre end allerede etablerede virksomheder. På denne måde er nye virksomheder med til at udfordre det bestående og sørge for, at etablerede virksomheder tvinges til fortsat at udvikle sig. Iværksætteri er dermed særdeles vigtigt i forhold til at bevare en dynamisk økonomi og et erhvervsliv, der flytter sig, og konstant ser nye muligheder. Figur 16: Andel af vækstiværksættere målt på hhv. omsætning og ansatte, Side 17 Korea USA Storbritannien Finland Spanien Norge Nederlandene Tyskland Sverige Belgien Grækenland Østrig Portugal Danmark Frankrig Italien Schweiz Korea USA Schweiz Storbritannien Finland Tyskland Spanien Belgien Sverige Østrig Danmark Italien Frankrig Nederlandene Norge Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Iværksætterindeks 2007, 2008.

18 Figur 17. Kapital under forandring Mia. kr % 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 18. Elever på universiteternes iværksætterkurser 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% % 0,0% CBS SDU IT-U DTU KU AAU AU RUC I alt Årlig tilvækst Kilde: Vækstfonden, Dansk venture i lidt lavere gear, Kilde: Øresund Entrepreneurship Academy, Kortlægning af iværksætterog entreprenørskabskurser ved de otte danske universiteter i efterårssemestret 2007, Derfor er optimale samfundsmæssige og politiske rammer for entreprenørskab også afgørende, hvis Danmark skal være et innovativt samfund. Her er der i dag et betydeligt rum for bedring i Danmark. Internationalt set er der en relativ høj andel af nystartede virksomheder i Danmark. Men ét er etableringsrater, noget andet er, hvor stor succes disse iværksættere har. Desværre er det tydelige billede, at mange af disse opstartende iværksættere efter få år må lukke igen og endnu mere problematisk er det, at meget få af de overlevende iværksættere formår at opnå en høj økonomisk vækst. Når det gælder antallet af vækstiværksættere ligger Danmark, som det fremgår af figur 16, langt fra i top internationalt set. Rent faktisk klarer vi os på dette punkt ikke bare dårligere end stærke iværksætternationer som USA og Storbritannien, vi er også ringere end vores svenske naboer, som vi ofte sammenligner os med. Det er meget væsentligt at få såvel iværksætternes ambitionsniveau som vækstformåen op. En væsentlig forudsætning for markante vækstrater blandt iværksættere er adgangen til risikovillig kapital. Som det fremgår af figur 17, er det gået fremad de seneste år, hvor det danske marked for venturekapital er vokset. Væksten i kapital er imidlertid ikke sket med stormskridt, og ser man på størrelsen af en gennemsnitlig dansk venturefond, forvalter den ca. 500 mio. kr., mens en gennemsnitlig amerikansk fond råder over det dobbelte beløb. Denne forskel betyder naturligvis, at de store udenlandske fonde har bedre forudsætninger for at understøtte de virksomheder, der har et meget stort kapitalbehov, og som typisk også er de mest globalt orienterede foretagender hvilket ofte er ensbetydende med, at de har de største vækstpotentialer. Vi er altså fortsat et stykke fra målet i forhold til at skabe et optimalt marked for risikovillig kapital i Danmark. Adgang til kapital er imidlertid kun én af mange forudsætninger for et godt iværksætterklima. Skatte- og afgiftssystemet spiller også en stor rolle, ligesom administrative byrder naturligvis spiller negativt ind. Kvalificeret og relevant rådgivning er ofte afgørende for at komme videre som iværksætter. Men mest fundamentalt er den grundlæggende iværksætterkultur eller mangel på samme. Den danske entreprenante kultur er ikke så stærk som i en række andre lande med en langt mere udtalt iværksætterånd og -tradition. Danskerne opdrages i høj grad til at foretrække en tryg lønmodtagerkultur, hvor dét at gå efter store økonomiske gevinster ikke er afgørende. Det medvirker vores uddannelsessystem og vores skattesystem til. Mange initiativer er taget for at øge danske studerendes bevidsthed og kompetencer i forhold til iværksætteri. Desværre er der stadigvæk alt for få universitetsstuderende, der i løbet af et semester vælger at beskæftige sig med et entreprenørfag, hvilket fremgår af figur 18 og der er meget stor forskel fra universitet til universitet. Her det nødvendigt at sætte afgørende ind, hvis næste generation af højtuddannede skal gøre sit indtog på arbejdsmarkedet med andet end en lønmodtager-etos. Side 18

19 4. Danmark som verdens mest innovative nation I globaliseringsdebatten har innovation på godt og ondt fået mytologisk status - særligt, når den er brugerdreven. Den positive manifestation er, at innovation holder fænomenologisk flyttedag. Innovation er således ikke længere forbeholdt højteknologiske forskningslaboratorier, men kan udspringe af en tæt kontakt til brugere, klienter, kunder, leverandører, konkurrenter og andre stakeholders med betydning for virksomheders konkurrenceevne på markedspladsen. Faktisk er det kun 5 pct. af dansk erhvervsliv, der baserer sin innovation på kommercielle muligheder fra den offentlige forskning i Danmark, mens 30 pct. tager afsæt i brugerne. Ifølge Innovationsrådet finder hele 85 pct. af dansk erhvervsliv, at innovation er vigtig. 52 pct. har en innovationsstrategi, mens kun 16 pct. er deciderede innovationsmaskiner. Det er langt fra nok, eftersom vores konkurrenter på den internationale scene er i fuld gang med at opruste på innovationsfronten. Innovation holder flyttedag Danske virksomheder skal øge deres træfsikkerhed udi innovation ved at øge fokus på strategisk procesinnovation. Ifølge det amerikanske innovationshus Doblin er kun fire ud af 100 innovationer i store globale virksomheder de seneste 10 år endt som en forretningsmæssig succes. Den lidet flatterende hitrate skyldes, at virksomhederne satser alt for ensidigt på produktinnovation frem for at innovere i hele værdikæden. Innoverer virksomhederne derimod på netværk, kundeoplevelse, service, brand og salgskanal, får de et langt større afkast. Hertil kommer, at i Danmark er hovedparten af al innovation inkrementel. Innovation udfolder sig typisk som de små skridts revolutioner, mens de store radikale spring fremad langt fra er hverdagskost. Trods det, at vi innoverer i små ryk, er træfsikkerheden ikke overvældende - lige med undtagelse af tilfredsstillelsen af de behov, som kunderne selv kan sætte ord på og som virksomhederne kan definere i klassiske segmentanalyser. Brugerdreven innovation er først rigtig interessant, når vi bevæger os på kanten af den menneskelige erkendelse. Her handler det om at oversætte de latente behov, som brugerne er bærere af, men som de ikke kan sætte ord på i et spørgeskema eller i en fokusgruppe. Vigtigst af alt er dog at nuancere brugerbegrebet, for brugere er langt mere end forbrugere, og det øger kompleksiteten. En virksomheds brugere er en sammensat størrelse af interessenter - fra aktionærer, konkurrenter og interessegrupper til politikere, offentlige myndigheder og internationale organisationer. I det lys er det på sin plads at omdefinere brugerdreven innovation til det mere retvisende behovsdreven innovation for at markere, at der er fokus på opfyldelse og balancering af en bred vifte af behov. Danmark kan blive en kreativ stormagt, hvis vi bliver bedre til at udnytte vores sociale kapital. Magtdistancen i Danmark er langt mindre end f.eks. hos vores svenske naboer, og derfor er det langt nemmere hos os at give medarbejdernes gode ideer frit spil i udviklingen af nye produkter og processer ikke mindst indenfor videnserhvervene. Vi skal bare være mere bevidst om vores styrke og mere aktive i at udnytte den. Adm. direktør Kim Møller, Oxford Group En væsentlig vækstdriver i innovationsøkonomien er evnen til at lede og organisere mennesker, processer og viden. Succesfuld innovation baserer sig ofte på en flerhed af kompetencer, hvor kreativitet, teknologi-, oplevelses- og forretningsforståelse går hånd i hånd. Det nye er, at viften af innovationskompetencer er sidestillede og gensidigt forudsættende. Humanistisk og samfundsvidenskabelig videnproduktion har således et stort potentiale som drivere i brugerdrevne innovationsprocesser, selvom de bløde fag ikke kan stå alene men sættes i spil i forhold til teknik, natur- og sundhedsvidenskab. Se figur 19 der illustrerer sammenhængen i en innovationsblomst. Formår vi at skabe synergi mellem de fire blade i innovationsblomsten, er vejen banet for Danmark som innovativ nation eller inno-nation. Side 19

20 Figur 19. Innovationsblomsten Uddannelse Forskning Innovation Danmark som inno-nation Teknologi Natur Sundhed Grundlæggende skal Danmark leve af global indsigt; det vil sige indsigt i ny global viden og innovationsmiljøer, i fremmede markeder, kulturer og politiske systemer og af at tjene penge på at videre udvikle kendte teknologier, produkter og servicekoncepter. Det kræver ikke en hær af nobelprisforskere, men en kritisk masse af forskere, videnarbejdere og globale købmænd, der forstår sig på den nye teknologis anvendelsesmuligheder, på nye markedstrends og på økonomisk såvel som kulturel globalisering. Én ting er således at opfinde verdens ottende vidunder. Noget andet er at få vidunderet ud på et globalt marked. Teknologisk snilde er ikke nok, hvis brandet kikser, logistikken klodser eller en omgang blodfattig interkulturel forståelse får eksportfremstødet til at gå i vasken. Værdier Kultur Samfund Kunder Marked Forretning Senest har det ellers højteknologiske Finland afsat mere end 700 mio. kr. til innovation i service i erkendelse af, at fremtidens vækst hidrører fra service innovation. Matcher vi ikke vores konkurrenters oprustning, mister vi de spidskompetencer, der gør det attraktivt at placere de videntunge job i Danmark. Kilde: Dansk Erhverv, Danmark skal leve af global indsigt Hvis Danmark skal helt til tops i globaliseringens superliga, skal vi som samfund være helt skarpe på, hvilken rolle Danmark skal spille i den internationale arbejdsdeling. Eksperter fra ind- og udland peger på, at de danske styrkepositioner, som er svære at efterligne for vores udenlandske konkurrenter, netop er de bløde konkurrenceparametre: Hvordan ledes videnmedarbejdere, hvordan styres innovationsprocesser, hvordan skal brugernes forstås, hvordan motiveres Generation Y, hvordan orkestreres vidennetværk og hvordan hjemtages, forædles og sælges videnkoncepter for bare at nævne nogle få eksempler. Vi har ikke råd eller kapacitet til at innovere, forske og udvikle i enrum med henblik på at skulle lancere med et brag på markedet. Vi kan ikke leve uden kundernes involvering i fornyelsen af vores produkter og ydelser. Vi lever af at skræddersy brugerløsninger i tæt samspil med vores kunder. Hvis det danske samfund skal have størst mulig værdi for de milliarder, der i disse år afsættes til innovation, iværksætteri, forskning og uddannelse, skal der tænkes nyt, når midlerne fordeles. Sigtelinjerne for den økonomiske saltvandsindsprøjtning bør være, at vi ikke kopierer vores videnkonkurrenter og satser ensidigt på forskning og innovation inden for produktion og højteknologi erstatter den traditionelle forsknings- og teknologipolitik med en sammenhængende innovationspolitik for væksterhvervene opbygger et vidensystem, der skaber optimale betingelser for brugerdreven innovation i hele værdikæden uddanner, forsker og netværker i, hvordan vi skaber og udnytter innovation i virksomhederne, og hvordan virksomheder bedst organiseres og ledes i den globale økonomi udvikler ny viden om, hvordan vi mest hensigtsmæssigt løser de store samfundsproblemer inden for klima, energi, sundhed og pleje via nye ledelsesmodeller, organisatorisk læring samt offentlig-privat samspil, partnerskaber og global sourcing Adm. direktør Ernst Lykke Nielsen, Bording A/S Side 20

21 Ny vinderstrategi for Danmark: Fast second second to none Historien viser, at de store penge ofte ikke tjenes af dem, der får idéerne til et nyt produkt eller en ny serviceydelse. Pengene hentes hjem af dem, der er i stand til at skalere markedet og skabe en bæredygtig forretningsmodel på baggrund af en dyb indsigt i kundernes erkendte og uerkendte behov. Det er historien om at være fast second de virksomheder, der står på skuldrene af en first-mover, som fik den oprindelige forretningsidé. Kunsten at være fast second har altid været kontroversiel, da den typisk forbindes med det at plagiere sin konkurrents koncept og rettigheder. Der er dog intet odiøst i at vige tilbage for at kaste sig ud i et hasarderet erhvervseventyr uden mål og med baseret på en mere eller mindre bæredygtig idé. Tværtimod kan beslutningen om at være den smarte og hurtige toer, der træder i andres fodspor, men til gengæld konsoliderer et nyt marked, være en særdeles intelligent og profitabel strategi. Hæderkronede virksomheder som Microsoft, Procter & Gamble, Amazon.com, Canon og JVC har profiteret af en bevidst fast second-strategi. Ingen af disse multinationale selskaber var first-mover, men har som fast second skabt store værdier ved at tilpasse teknologien til markedstrends og nye kundebehov. Der er således ingen grund til at rynke på næsen over modige og ambitiøse fast second-strategier, hvis de i øvrigt respekterer grundlæggende produktrettigheder og anden form for (intellektuel) ejendomsret m.v. Spørgsmålet er, om dansk erhvervsliv kan integrere det bedste fra hhv. en first-mover- og en fast second-strategi. Det danske svar på globaliseringens udfordringer bør være en strategi, der udleves under overskriften fast second second to none. Det er netop en vej, et land som Danmark med begrænsede intellektuelle ressourcer, investerings- og kapitalforhold og kritisk masse i forsknings-, uddannelses- og innovationssystemet vil kunne gøre til sin vinderstrategi. Valget af strategi indebærer samtidig, at vi har og får medarbejdere, der matcher denne udfordring. Medarbejderne er, som det tidligere er fremgået i høj grad nøglen til virksomhedernes innovationskraft. Derfor skal vi sikre os, at videnmedarbejderne har: kompetencer i global indsigt bruger- og markedsforståelse innovativ teknologi- og videnanvendelse interkulturel forretningsforståelse tværfaglighed Danske designere er gode til at agere hurtigt og til at kortlægge og analysere trends og markedsudviklinger. Det er guld værd i branchen. Det er faktisk et kendetegn, som jeg møder mange steder på tværs af videnservicefeltet. Direktør Gitte Just, Danish Design Association Særligt når det gælder nationale satsninger på højteknologi, er der grund til en vis varsomhed med at fokusere ensidigt på at være firstmover. I et globaliseret samfund, hvor højteknologi er en international handelsvare, er der store risici forbundet med at være first-mover. Vi risikerer at satse på nogle højteknologiske nicheområder, der om år ikke viser sig at genere et samfundsøkonomisk afkast, der modsvarer omfanget af de offentlige og private investeringer i højteknologi. Derudover risikerer vi at blive verdensmestre i at udvikle ny teknologi, men ikke til at omsætte den til nye videnarbejdspladser og vækst i Danmark. Fremtidens virksomheder er nødt til at være lærende organisationer, som konstant udvikler og fornyer sig. Kritisk for denne udviklingsevne er kompetencer, som i stigende grad opstår i krydsfeltet mellem fagdiscipliner. Flere og flere unge ønsker i dag at kombinere forskellige uddannelser og uddannelseselementer, fordi det moderne samfund er komplekst. Det har vi søgt at imødekomme på CBS, hvor vi udbyder stadig flere uddannelser, der f.eks. kombinerer politologi, interkulturel kommunikation, datalogi, filosofi mv. med traditionelle handelshøjskolefag. Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School. Side 21

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Talentfaktoren Nye veje til vækst

Talentfaktoren Nye veje til vækst Talentfaktoren Nye veje til vækst V Af Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen Marts 2012 Hvad er talent? http://www.youtube.com/watch?v=9lm2rcbjbj0 Klassiske forståelser af talent -Ekstraordinære præstationer

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Lancering i udlandet eller succes i udlandet? - Internationalisering er meget mere end oversættelser og betalingsmetoder,

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere