Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i nordjylland social- og sundheds- KlYngen fremkom Oktober 2008

2 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland Layout og tryk: Prinfo Aalborg FremKom-projektet er gennemført i samarbejde mellem en række nordjyske erhvervs-, beskæftigelses-, og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland. For en nærmere beskrivelse af projektet og dets aktører henvises til følgende hjemmesider: Beskæftigelsesregion nordjylland - Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af social- og sundhedsklyngen Udviklingstendenser strategier Kompetencebehov Specialiseret viden og differentieret målgruppe Tekniske færdigheder Dokumentation, skriftlighed og kvalitet Kommunikation, vejledning, pædagogik, psykologi og samarbejde Perspektiver og udfordringer Mangel på arbejdskraft, aldring og faldende arbejdsstyrken Samarbejde på tværs Udnyttelse af personalets ressourcer Sektorens image region nordjylland - DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond På hjemmesiderne kan man, ud over det publicerede materiale, downloade yderligere materiale i form af delrapporter til hver erhvervsklynge samt metode- og en evalueringsrapport.

3 3 Indledning - om fremkom-projektet I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i Nordjylland. Publikationen er et sammendrag af en større analyse under det såkaldte FremKom-projekt. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland. Projektet har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere vil projektet give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft og stadig har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de seks erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. De erhvervsklynger, som er undersøgt, står for godt halvdelen af beskæftigelsen i Nordjylland. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetenceudfordringer på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe refleksion, debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske-, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hver erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en publikation som den, som læseren nu sidder med i hånden. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de seks sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades.

4 4 1. Præsentation af social- og sundhedsklyngen I denne pjece præsenteres hovedresultaterne fra analyserne af social- og sundhedsklyngen i forbindelse med projekt FremKom. I projektet er det forsøgt at operere med såkaldte klynger. Principperne bag sammensætningen af klyngerne i analysen/-erne, dvs. gruppering af branchekoderne, er at der tages udgangspunkt i den vare, der produceres. Et sådant princip betyder, at virksomhederne bliver grupperet omkring det centrale produkt. Et produkt, hvor flere virksomheder kan bidrage til den endelige skabelse af produktet. I forhold til social- og sundhedsklyngen er et sådant grupperingsprincip en udfordring. Her vil de offentlige virksomheder have én type produkt serviceydelsen i forhold til patienterne mens private virksomheder vil have én anden type produkt for eksempel produktion af farmaceutika. Forskellene i det centrale produkt kan medføre, at de offentlige henholdsvis private virksomheder har forskelligt fokus i forhold til konkurrenceparametre, forretningsmarkeder med videre. Dertil kommer, at rammevilkårene for offentlige virksomheder henholdsvis private virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet er forskellige. Det offentlige sundhedssystem er underlagt politiske og økonomiske rammevilkår, der har betydning for vilkårene og kravene til det arbejde, der skal og kan leveres, mens de private virksomheder primært er underlagt de frie markedskræfter. Analysen af social- og sundhedsvirksomhederne adskiller sig altså fra analyserne af, de andre klynger i projektet, da der ikke er ét entydigt produkt. På baggrund af ovenstående er det selvfølgelig vanskeligt at udarbejde en analyse, der både inddrager og har fokus på private og offentlige social- og sundheds-

5 5 virksomheder. Til trods herfor er det i denne analyse valgt at betragte private og offentlige virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet under ét. Dette er valgt, da de statistiske data ikke giver mulighed for at adskille de offentlige og private social- og sundhedsvirksomheder i analysen. I stedet er dataene grupperet med udgangspunkt i klyngeprincippet. Der er her fundet frem til, at social- og sundhedsområdet kan opdeles i fire delområder med tilhørende underområder: 1. Medicoindustri a. Medicinalvareindustri b. Fremstilling af medicinsk og kirurgisk apparatur c. Fremstilling af udstyr til medicinsk og dental brug 2. Handel med medicinalvarer, ortopædisk, udstyr mv. a. Engroshandel med medicinalvarer og hospitalsartikler b. Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 3. Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsen a. Hospitaler mv. b. Praktiserede læger og tandlæger c. Fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer mv. d. Behandlingsinstitutioner i øvrigt 4. Administration, uddannelse mv. Denne opdeling betyder, at der kan være både private og offentlige virksomheder repræsenteret indenfor delområderne. For eksempel vil både offentlige og private sygehuse være at finde i kategorien behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsen. Analyserne af social- og sundhedsområdet er baseret på flere forskellige datakilder. Der er til projektet indhentet statistisk data fra årene 1995 til 2006 fra Danmarks Statistik. Dataene er grupperet efter klyngeprincippet. Dertil kommer, at der er gennemført et survey med i alt 616 nordjyske virksomheder indenfor de 6 klynger. Det er her væsentligt at påpege, at der er opnået besvarelse fra 616 virksomheder, dvs. at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Af de 616 besvarelser stammer 100 besvarelser fra social- og sundhedsvirksomheder. Når der i denne rapport refereres til resultaterne fra surveyet, er det besvarelserne fra disse 100 social- og sundhedsvirksomheder, der henvises til.

6 6 Af de 100 social- og sundhedsvirksomheder, der har deltaget i surveyet, tilhører 13 virksomheder medicoindustrien, 18 virksomheder beskæftiger sig med handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv., 62 virksomheder tilhører kategorien behandlingsinstitutioner inden for sundhedsvæsenet, mens 7 virksomheder tilhører kategorien administration og uddannelse på social- og sundhedsområdet mv. Omsætningen hos virksomhederne spreder sig fra en årlig omsætning på under 10 mio. kr. til en omsætning på over 200 mio. kr.. Her har 65 virksomheder en omsætning på under 10 mio. kr. De adspurgte virksomhederne er bredt fordelt over hele Nordjylland. Dog er størstedelen lokaliseret i Aalborg kommune. Virksomhedernes størrelse fordeler sig fra at have 0 ansatte, dvs. enkeltmands virksomheder, til over 100 ansatte. Et flertal af de deltagende virksomheder er mindre virksomheder, det vil sige virksomheder med 0-10 ansatte. Endelig var det hensigten, at analyserne skulle baseres på et stort interviewmateriale med både eksperter og nordjyske social- og sundhedsvirksomheder. På tidspunktet for interviewgennemførelsen udbrød der imidlertid strejke på området. Det har betydet, at det har været overordentligt vanskeligt at få adgang til at tale med de offentlige social- og sundhedsvirksomheder. Det har betydet, at der kun er blevet indsamlet 4 virksomhedsinterview og 1 ekspertinterview. I social- og sundhedsklyngen er der fra 1995 til 2006 sket en stigning i beskæftigelsen i Nordjylland fra beskæftigede til beskæftigede, svarende til en stigning i beskæftigelsen på 19 %. Der er i analysen sat fokus på alders- og kønsfordelingen blandt de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland. Analysen viser her, at de årige udgjorde 33,9 % af de beskæftigede i social- og sundhedsklyngen i Nordjylland i Det vil sige, at op mod 1/3 af de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste år. Analyserne af uddannelsesniveauet på området viser, at der fra 1995 til 2006 har været en tendens til øget professionalisering af social- og sundhedsområdet i den forstand, at uddannelsesniveauet/-varigheden er steget blandt de beskæftigede inden for området. Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede på social- og sundhedsområdet er interessant, da det må forventes, at der inden for de næ-

7 7 socialog sundhedsområdet er traditionelt domineret af kvinder. ste år vil ske en væsentlig aldersbetinget afgang fra socialog sundhedsområdet. Det er i den forbindelse væsentligt, at de yngre generationer, har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer, så de kan tage over, når afgangen fra social- og sundhedsområdet for alvor tager til. Social- og sundhedsområdet er traditionelt domineret af kvinder. Analysen viser da også, at kvinderne udgør 86 % af de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet. Dette er problematisk, da andre analyser har vist, at fag og brancher med stor kønsskævhed er særligt udsat for flaskehalsproblemer. Mangel på arbejdskraft fremhæves da også som et gennemgående problem i analysen. Her viser Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2008, at der i Nordjylland er 19 stillingsbetegnelser inden for social- og sundhedsområdet, hvor der er registreret tværgående strukturel mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Her er social- og sundhedshjælpere på top-10-listen over de stillingsbetegnelser i 1. halvår 2008, hvor der er størst tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft i regionen. Manglen på arbejdskraft inden for området underbygges af de data, der er indsamlet i surveyet. Her har 17 ud af 100 adspurgte virksomheder bekræftet, at de inden for de seneste 2 måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere. Opskaleres dette tal til at omfatte alle social- og sundhedsvirksomheder i Nordjylland, betyder det, at 17 % af alle social- og sundhedsvirksomheder i Nordjylland har haft problemer med at rekruttere arbejdskraft inden for de seneste 2 måneder. Manglen på arbejdskraft inden for området er bekymrende, da analysen viser, at der er et relativt højt aldersgennemsnit i branchen. I analysen er der sat fokus på de 35 uddannelser, hvor der er flest beskæftigede over 50 år. Analysen peger her på nogle områder, hvor aldersudviklingen er særlig bekymrende. Her er det særligt bekymrende, at:

8 8 55 % af de beskæftigede læger er over 50 år. 60 % af de beskæftigede sygeplejersker med en videregående uddannelse er over 50 år 53 % af de beskæftigede tandlæger er over 50 år 49 % af tandklinikassistenterne er over 50 år 41 % af socialrådgiverne er over 50 år 42 % af psykologerne er over 50 år 54 % af farmaceuterne er over 50 år Disse områder findes særlig problematiske, da der allerede er mangel på arbejdskraft inden for flere af disse stillingsbetegnelser. Som nævnt ser det ud til, at de yngre generationer, som på nuværende tidspunkt er beskæftigede indenfor socialog sundhedsområdet, kan dække det kompetencehul, som de ældre generationer vil efterlade, når de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Her er det imidlertid en forudsætning, at antallet af unge, der påbegynder og fuldfører en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet og som udgør det fremtidige beskæftigelsespotentiale bevares på et højt niveau.

9 9 2. Udviklingstendenser Det er i undersøgelsen forsøgt at afdække, hvilke udviklingstendenser der præger området. Dette gøres i håb om at få en indikation på, i hvilken retning virksomhederne vil bevæge sig i fremtiden. Analysen af udviklingstendenserne peger på, at der i fremtiden vil blive større konkurrence på kvalitet, mens konkurrence på pris er mindre væsentlig. Ny teknologi, IT og robotter forventes også at komme til at betyde langt mere på social- og sundhedsområdet fremover. Det betyder større krav til personalet, men også større krav til de offentlige budgetter. Der skal her investeres i ny teknologi og i uddannelse af medarbejdere, og så skal der også satses på at få samarbejdet omkring teknologien til at virke. Undersøgelsen viser, at flertallet af social- og sundhedsvirksomhederne forventer, at nye forbrugerpræferencer vil få positiv betydning for virksomhedernes udvikling inden for de næste 5 år. I interviewene sættes der fokus på, at der på grund af en ændret struktur på sundhedsområdet, aldring i befolkningen, udbredelse af livsstilssygdomme og øget informationsflow vil ske et skift i forbrugernes præferencer og efterspørgsel efter sundhedsydelser. Øget aldring i befolkningen betyder bl.a., at de ældre på plejecentrene bliver mere plejekrævende. Det stiller naturligvis krav til virksomhederne og personalet. Både eksperter og virksomheder peger på, at bl.a. Internettets indtog i de danske hjem stiller store krav til virksomhederne inden for social- og sundhedsområdet. Der bliver i højere grad tale om en brugergruppe, der stiller større krav, og som er bedre vidende end tidligere. Patienterne sætter sig i højere grad ind i deres egen situation og vil være med til at tage stilling til sygdoms- og behandlingsforløbet. De stiller også mange flere spørgsmål som følge af adgang til store mængder af information og misinformation. Det stiller større krav til personalet om at være opdaterede på den sidste nye viden og om at kunne støtte og rådgive. Samtidig er der stadig en stor gruppe af brugere, bl.a. af ældre borgere, der har en stor autoritetsfølelse, og som forventer at få at vide, hvad de skal gøre. Det betyder med andre ord, at personalet skal være gode til at reflektere og til at differentiere mellem patienter.

10 10 3. strategier I dette afsnit redegøres for de strategier, som de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder forventer at ville anvende for at udvikle eller ændre virksomheden inden for de næste 5 år. Der er i surveyet spurgt ind til en række mulige måder at udvikle eller ændre virksomheden på inden for de næste 5 år. Af følgende figur ses svarfordelingen for samtlige svarmuligheder. (X:100.0%, Y:100.0%) Figur: Mulige måder at udvikle eller ændre virksomheden på inden for de næste 5 år (antal virksomheder) Created with Grafikhuset CMYK PDF Creator for Bjarne Christensen at Prinfo Aalborg. Kilde: survey Analyserne af de nordjyske social- og sundhedsvirksomheders strategier viser, at virksomhederne vil lægge størst vægt på fastholdelse og udvikling af deres medarbejdere. Resultatet giver god mening set i lyset af, at ca. 1/3 af medarbejdersta- ben inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste år, og at der allerede nu er mangel på

11 11 arbejdskraft inden for flere arbejdsområder. Det ser altså ud til, at virksomhederne har forstået, at der, hvis der ikke reageres nu, vil blive massiv mangel på personaleressourcer fremover. Konkurrence på kvalitet scorer relativt højt i surveyet, mens konkurrence på pris scorer relativt lavt. Dette er interessant, da analysen af udviklingstendenserne i branchen viste, at 33 virksomheder forventede, at øget konkurrence ville få positiv betydning for virksomhedens udvikling inden for de næste 5 år. Ovenstående resultater sætter fokus på, at social- og sundhedsvirksomhederne nok vil konkurrere mere men, at konkurrencen primært vil foregå i forhold til kvalitet frem for pris. Resultatet skal formentlig ses i lyset af, at også offentlige virksomheder kan konkurrere på kvalitet. Det frie sygehusvalg betyder, at patienterne indenfor nogle behandlingsområder har fået frit valg mellem offentlige og private sygehus. Det betyder naturligvis, at kvaliteten, servicen og produkterne hos de offentlige behandlingsinstitutioner skal være på niveau med niveauet hos de private behandlingsinstitutioner. Ellers går brugerne et andet sted hen. Brugerne er nemlig langt mere købestærke og vidende end tidligere. Med det frie sygehusvalg og mulighederne for at rejse til andre lande og blive behandlet vil kravene til kvalitet og service vedblive at vokse. Respondenterne mener, at udviklingen vil komme til at betyde, at man må begynde at udvide vagtskemaer og åbningstider, da brugerne vil blive mere forvænnede. Hvis systemet skal kunne følge med, må der tænkes i et mere fleksibelt sundhedsvæsen. Produkt- og procesudvikling ser ligeledes ud til at bliver vigtige faktorer fremover. Det kan her formodes, at behandlingsgarantier indenfor flere behandlingsområder har betydet, at flere behandlingsinstitutioner er nødt til at gennemgå, udvikle og optimere arbejdsprocesserne for at nedbringe ventelister. Dertil kommer at gode arbejdsprocesser kan være med til at mindske manglen på arbejdskraft. Samarbejde med andre virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner scorer også relativt højt. Her ses dog, at social- og sundhedsvirksomhederne i højere grad lægger vægt på samarbejde med andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner, mens samarbejde med forskningsinstitutioner scorer væsentlig lavere. Årsagen hertil kan være, at samarbejdet med andre virksomheder er opstået ud fra nogle andre behov end samarbejdet med forskningsinstitutionerne. Samarbejde med andre virksomheder kan hænge sammen med direkte

12 12 behandling af patienter, mens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne hænger godt sammen med, at social- og sundhedsvirksomhederne har et ønske om at lægge vægt på fastholdelse og udvikling af deres medarbejdere i fremtiden. Et flertal af virksomhederne afviser helt at gå ind på nye geografiske markeder. Ligesom et klart flertal af virksomhederne afviser at flytte produktions- eller udviklingsopgaver til udlandet. Her er det overraskende, at det inden for alle områder af klyngen mere eller mindre afvises, at virksomhederne vil outsource produktions- eller udviklingsopgaver til udlandet. I analysen peges på, at det er altafgørende, at social- og sundhedsvirksomhederne begynder at fokusere på rekruttering og tiltrækning af medarbejdere til social- og sundhedssektoren i Nordjylland. For at afhjælpe manglen på arbejdskraft mener respondenterne dels, at man skal arbejde på at skabe et bedre image for sektoren og gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige, dels at man bliver nødt til at rekruttere medarbejdere fra andre regioner af Danmark og andre lande. Her kan der imidlertid være væsentlige regionale og kommunale forskelle. Her er regionen allerede i gang med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, mens dette ikke er tilfældet i kommunerne.

13 13 4. Kompetencebehov Kompetencebehovene i de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder kommer i analysen til syne på flere forskellige måder. Mangel på arbejdskraft er i sig selv et udtryk for et udækket kompetencebehov. Det vil sige, at der allerede på nuværende tidspunkt er et kompetencegab mellem, hvad virksomheder efterspørger, og hvad der er af tilgængelig arbejdskraft. Overordnet set må det konkluderes, at faglighed vægtes højt inden for social- og sundhedsområdet. Af samme grund kan det være vanskeligt at opnå beskæftigelse inden for området, hvis personen ikke har den nødvendige faglige uddannelse. I forbindelse med analyse af kompetencebehovet er der i analysen blevet set nærmere på en prognose for, hvordan beskæftigelsen på området kan tænkes at udvikle sig, samt en redegørelse for, hvilke særlige kompetencebehov og kompetencekrav som kan blive fremherskende i fremtiden. Prognosen viser, at antallet af beskæftigede inden for området formentlig vil stige med mellem 8-14 % frem mod år Her ser det ud til, at der kan komme til at mangle omkring beskæftigede alene på social- og sundhedsområdet i Nordjylland. Prognosen underbygger endvidere, at social- og sundhedsområdet i disse år gennemgår en professionalisering, hvor behovet for kortuddannet arbejdskraft er på kraftig tilbagetog. Udover prognosen er det naturligvis væsentligt at fremhæve, at de interviewede virksomheder fremhæver nogle mere generelle kompetencebehov, der udspringer af de krav, som virksomhederne og forbrugerne af social- og sundhedsydelser allerede stiller på nuværende tidspunkt og som forventes at blive mere udtalt i de kommende år. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at få klarlagt virksomhedernes fremtidige kompetencebehov. Det ser her ud til, at virksomhederne simpelthen har vanskeligt ved at forholde sig til, hvad fremtiden vil bringe af udfordringer og hvad det i givet fald vil betyde for kompetencebehovene og kompetencekravene til fremtidige medarbejdere. Overordnet set må det dog konkluderes, at fagligheden vægtes højt inden for social- og sundhedsområdet. Af samme grund kan det være vanskeligt at opnå beskæftigelse indenfor området, hvis personen ikke har den nødvendige faglige uddannelse. Der stilles fra virksomhedernes side krav om, at en sygeplejerske skal

14 14 være uddannet sygeplejerske, en fysioterapeut skal være uddannet fysioterapeut osv. Fagligheden fornægter sig ikke, og det er væsentligt at være opmærksom på, at det formodentlig vil være vanskeligt at imødekomme manglen på arbejdskraft med ikke fagligt uddannet personale. Dog peger nogle af undersøgelsens resultater i retning af, at bl.a. kompetenceglidning, teknologi, robotter og udenlandsk arbejdskraft vil kunne afhjælpe manglen på fagligt uddannet arbejdskraft. I de følgende afsnit sættes fokus på nogle af de kompetencebehov som respondenterne mener, vil blive fremherskende i de kommende år. Specialiseret viden og differentieret målgruppe Det er et gennemgående træk i interviewene, at der i fremtiden vil blive behov for personale med mere specialiseret viden. Den store gruppe af ældre stiller således store krav til viden om bl.a. demens-, psykiatri- og rehabiliteringsområdet. I det hele taget peger flere af respondenter på, at der i kontakten med borgerne/patienterne bliver behov for flere specialister. De store generationer af ældre og en stor gruppe af personer med livsstilssygdomme vil medføre stor belastning både på sygehusene og i den kommunale hjemmepleje, og det stiller naturligvis store krav til personalet. Resultaterne underbygges af andre analyser af om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. Her sættes der fokus på, at sundhedssystemet er under pres fra den stærkt aldrende danske befolkning. I 1999 udgjorde de ældre over 65 år 14,9 % af befolkningen og benyttede over 49 % af sengepladserne på sygehuset. Fremskrivninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser imidlertid, at sammensætningen i befolkningen omkring år 2010 om bare 2 år vil ændre sig, så der i Danmark er flere borgere i gruppen 65 år og derover end i gruppen under 65 år. Dermed kan det altså forventes, at der vil komme endnu større pres på sengepladserne på sygehusene. Derudover peges på, at livsstilssygdomme er i kraftig stigning og formentlig vil fortsætte med at stige. Allerede i 2006 skønnes hver 3. dansker at leve med en form for livsstilssygdom. Udbredelsen er nu så stor, at flere af livsstilssygdommene betegnes som folkesygdomme. Fedme fremhæves her som et særligt problem, da andelen af overvægtige personer er steget med 75 % fra 1987 til Andre lignende undersøgelser peger på, at den kraftige vækst i livsstilssygdomme vil flytte fokus fra akutte sygdomsforløb mod forebyggelse, sundhedsfremme, langvarige sygdomsforløb med kroniske sygdomme og ambulant

15 15 eksperterne i nærværende undersøgelse peger på, at medarbejderne i sundhedssektoren i fremtiden skal være bedre til at reflektere... behandling. Det fremhæves i den forbindelse, at der for sundhedssystemet er en stor udfordring i at få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed samt tænke i en ny sammensætning af sundhedspersonalet til forebyggelsen af livsstilssygdomme. Ovenstående betyder også, at arbejdspresset vil blive øget, især i primærsektoren, hvor flere af bl.a. de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan varetages. Eksperterne i nærværende undersøgelse peger på, at medarbejderne i sundhedssektoren i fremtiden skal være bedre til at reflektere det vil sige evnen til at tænke selvstændigt i den enkelte situation og være i stand til at aflæse brugernes behov. I kraft af at der i fremtiden vil blive en langt mere differentieret gruppe af brugere, er det væsentligt at være i stand til at differentiere behovene i forskellige situationer. Ligeledes er det vigtigt, at man fremover bliver bedre i stand til at rådgive patienterne og tale med dem om deres eget forløb, og her er refleksionen væsentlig. Her peger eksperterne konkret på, at det er et særligt problem i forhold til uddannelsen af social- og sundhedsassistenter samt socialog sundhedshjælpere. Tekniske færdigheder Udover behovet for specialiseret viden og behov for gode refleksionsevner og omstillingsparathed kræver arbejdet i social- og sundhedsvirksomhederne i stigende grad, at personalet er i stand til at benytte og håndtere IT, elektronisk udstyr og robotter. Dette gør sig gældende inden for alle delområder. Dette kræver ifølge eksperterne, at der satses aktivt på efteruddannelse af personalet. Dokumentation, skriftlighed og kvalitet Dokumentation og skriftlighed fremhæves fra flere sider som en vigtig kompetence både indenfor det offentlige og indenfor det private. I det offentlige er der stigende krav til dokumentation, handleplaner, journalskrivning mv., men også

16 16 indenfor medicinalindustrien er det vigtigt, at arbejdet kan dokumenteres. Kommunikation, vejledning, pædagogik, psykologi og samarbejde Afslutningsvis peger respondenterne inden for flere områder på, at kommunikation, vejledning, kulturforståelse, pædagogik og psykologi bliver nødvendige kompetencer i fremtiden. Dette skal ses i lyset af de allerede kortlagte udviklingstendenser. På baggrund af udviklingstendenserne på området mener respondenterne, at de kompetencer, der især vil blive behov for i fremtiden er de kommunikative kompetencer, kulturforståelse og samarbejdskompetencer. Disse kompetencer er af største vigtighed både i forhold til at forbedre samarbejdet mellem de enkelte faggrupper, styrke kommunikationen mellem medarbejdere og brugere fra forskellige kulturgrupper og i forhold til at blive bedre til at sætte brugerens forløb i centrum. I forlængelse heraf mener respondenterne, at det vil være en god idé at opprioritere kurser i teambuilding, da personalet i social- og sundhedsvæsenet i fremtiden bør blive bedre til at udnytte hinandens ressourcer Derudover skal behovet for gode kommunikative evner, pædagogik, vejledning og psykologi ses i lyset af, at der i undersøgelsen netop er peget på, at brugerne af sundhedsvæsenet har fået adgang til mere information og misinformation om behandlingsformer, behandlingssteder, medicin mv. Det har i sin konsekvens, at brugerne er begyndt at stille flere spørgsmål til deres behandling, men også, at de er begyndt at stille flere krav til sundhedssystemet. Denne tendens mærkes overalt i social- og sundhedsvæsenet og her særligt hos de virksomheder, der handler med medicin, medicinsk udstyr o.l. Afdækningen af kompetencebehovene på kort sigt, dvs. år , kan opsummeres i følgende oversigt.

17 17 Medarbejdertyper Stor mangel på arbejdskraft indenfor flere stillinger Her mangler der både faglærte, KVUére, MVU ere, LVU ere og ledere Efterspørgsel Kompetencer Efterspørgsel efter fagligt uddannet personale er nødvendigt. Mangel på følgende personalegrupper: Døgninstitutionsleder Farmaceut Fysioterapeut Kiropraktor Klinikassistent Laboratorietekniker Læge Lægesekretær Maskinarbejder Plejehjemsassistent Plejehjemsmedhjælper Psykolog Pædagog Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialpædagog Socialrådgiver Sygeplejeforstander Sygeplejerske Tandlæge Tandtekniker Mangel på følgende generelle kompetencer nu og i den nærmeste fremtid: Specialiseret viden Samarbejdsevner Tekniske færdigheder, IT og robotter Gode refleksionsevner Kommunikative kompetencer Skriftlighed Kvalitetsbevidst Vejledning Pædagogik Psykologi Ledelse Tværfaglighed (kompetenceglidning) Tabel: Oversigt over kompetencebehov Udbud Beskæftigelsen indenfor området er steget med 19 % i Nordjylland i perioden Prognosen for beskæftigelsen viser, at der kan forventes en fortsat stigning i beskæftigelsen på mellem 8-14 % på området i Nordjylland frem mod år Den demografiske udvikling vil formentlig betyde større efterspørgsel efter social- og sundhedsydelser. Højt aldersgennemsnit på området kan betyde, at ca. 1/3 af de beskæftigede i social- og sundhedsvirksomhederne forlader arbejdsmarkedet frem mod år Uddannelsesmæssigt ser det ud til, at de beskæftigede kan dække dette kompetencegab, men det forudsætter, at antallet af studerende og nyuddannede fra social- og sundhedsuddannelserne holdes på et højt niveau. Balance Der er ubalance på området. Der mangler arbejdskraft på flere niveauer. Der mangler både faglærte, KVU ere, MVU ere, LVU ere og ledere, mens der ikke umiddelbart mangler ufaglært/kortuddannet arbejdskraft. Den kortuddannede arbejdskraft har været i kraftig tilbagegang i perioden , og denne tilbagegang kan forventes at fortsætte i fremtiden. Prognosen for beskæftigelsen viser dog, at der til trods for en fortsat tilbagegang i beskæftigelsen for de kortuddannede faktisk kan komme til at mangle kortuddannet arbejdskraft i socialog sundhedsvirksomhederne frem mod år 2020.

18 18 I undersøgelsen er der sat fokus på kompetenceudviklingen i de nordjyske socialog sundhedsvirksomheder. Undersøgelsen viser, at 59 af de 100 adspurgte nordjyske social- og sundhedsvirksomheder har en strategi eller uddannelsesplan for kompetenceudvikling af deres medarbejderstab. Af disse virksomheder har 54 virksomheder sammentænkt strategien eller uddannelsesplanen med virksomhedens øvrige strategier. I forhold til den konkrete kompetenceudvikling viser analysen, at virksomhederne prioriterer kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere med en længerevarende uddannelse. Jo kortere uddannelse medarbejderen har, jo mindre arbejdes der systematisk med kompetenceudvikling. Dette gør sig både gældende på nuværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid. Analysen sætter endvidere fokus på, hvilke metoder virksomhederne påtænker at anvende for at indfri deres kompetencebehov. Resultaterne viser her, at virksomhederne primært vil lægge vægt på ekstern og intern uddannelse af deres medarbejdere samt sidemandsoplæring. Kompetenceglidning har været et centralt element i de kvalitative interview. Kompetenceglidning kan her ses som en metode til at imødekomme det nuværende og fremtidige kompetencebehov på området. Undersøgelsen viser her, at ledelsen i flere social- og sundhedsvirksomheder finder, at hver faggruppe har en tendens til at holde fast på egne kompetenceområder. Der er tale om et skel mellem forskellige faggrupper såsom læger og sygeplejersker eller sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor man oplever en angst og uvilje til at afgive egne og overtage andres kompetenceområder, men der er også tale om et skel mellem medarbejdere i den kommunale og den regionale sektor. Undersøgelsen peger på, at social- og sundhedsområdet generelt er præget af manglende samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper og offentlige instanser. Der er på ledelsesniveau en oplevelse af, at det er vanskeligt at få ordentlig gang i kompetenceglidningen. Det anses for paradoksalt, da kompetenceglidning netop fremhæves som en af de strategier, der kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Til trods for de påpegede problemer er der dog indikationer på, at der er gang i en spirende kompetenceglidning i social- og sundhedsvirksomhederne. Alle de steder, hvor det er muligt, arbejdes der med kompetenceglidning. Kompetenceglidning betyder imidlertid, at der i fremtiden vil blive stillet højere krav til medarbejdernes kompetencer, da de enkelte faggrupper skal overtage nogle kompetenceområder, som de ikke nødvendigvis er uddannet til. Her er det problematisk, at ledelsen på virksomhederne finder, at det faglige niveau hos de nyuddannede er for ned-

19 Kompetenceglidning er i sig selv en metode til vidensdeling og kompetenceudvikling. På det organisatoriske plan peger flere af undersøgelsens respondenter dog på, at sundhedsklyngen er meget sektoropdelt og hver faggruppe har en tendens til at holde fast på egne kompetenceområder. Der er både tale om et skel mellem forskellige faggrupper såsom læger og sygeplejersker eller sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, hvor man oplever en angst og uvilje til at afgive egne og overtage andres kompetenceområder. Men der er også tale om et skel mellem medarbejdere i den kommunale og den regionale sektor. Der er generelt tale om manglende samarbejde og kommunikation på tværs, og særligt efter strukturreformen har der været forvirring omkring, hvilke kompetenceområder de forskellige faggrupper har. På den ene side bevirker den faglige stolthed, at man holder fast på egne kompetenceområder, på den anden side gør praktiske forhold, at man ikke er villig til at overtage nye kompetenceområder. F.eks. er medarbejderne ikke villige til at overtage nye kompetenceområder uden, at der følger et løntillæg med de nye opgaver. Der er derfor på ledelsesniveau en oplevelse af, at det er vanskeligt at få gang i kompetenceglidningen både pga. af de faglige organisationer og pga. faglig stolthed hos de enkelte faggrupper. Det anses for parader er I UndersØgelsen spurgt ind til, hvilke metoder de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder vil anvende inden for de næste 5 år for at indfri deres kompetencebehov... adgående, da kompetenceglidning netop kræver en højere faglighed. Der er i undersøgelsen spurgt ind til, hvilke metoder de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder vil anvende inden for de næste 5 år for at indfri deres kompetencebehov. Resultaterne fra surveyet viser, at virksomhederne primært vil lægge vægt på ekstern og intern uddannelse af medarbejdere samt sidemandsoplæring af medarbejdere. Ansættelse af nye medarbejdere anvendes ikke i nær så høj grad, mens hele 61 virksomheder kun i mindre grad eller slet ikke vil benytte sig af leverandørkurser. Her skal der formentlig tages forbehold for at leverandørkurser ikke er lige relevant for alle områder af social- og sundhedsområdet. 19

20 20 doksalt, at der er problemer med at få ordentlig gang i kompetenceglidningen, da det netop fremhæves som en af de strategier, der kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Betragtningerne fra respondenterne er interessante, da andre analyser har peget på, at opgave- og kompetenceglidning forhindres af, at det har vist sig vanskeligt at nedbryde de traditionelle faggrænser. Mangel på arbejdskraft kan imidlertid gøre det nødvendigt at se nærmere på arbejdsdelingen mellem faggrupperne således, at faggruppernes kompetencer kan udnyttes bedst muligt. Dertil kommer, at aftagerne/virksomhederne har store forventninger til både vertikal og horisontal kompetenceglidning, mens de faglige organisationer ikke i samme grad har forventninger eller ser muligheder i kompetenceglidning. Anden forskning på området har da også vist, at øget fleksibilisering af socialog sundhedsområdet og af plejehjem og hjemmepleje ikke er konfliktløst. Der er stærke traditioner for, hvilke faggrupper der løser hvilke opgaver. Dette uanset om andre faggrupper som følge af ny teknologi eller uddannelsesmæssige forbedringer godt kan løse opgaverne. Der er dog eksempler på, at kompetenceglidning er ved at vinde indpas indenfor social- og sundhedsområdet. Både i det allerede eksisterende materiale på området og i nærværende undersøgelse. Alle steder, hvor det er muligt, arbejdes der med kompetenceglidning, og respondenterne er ikke i tvivl om, at man vil se mere kompetenceglidning i fremtiden. Det påpeges, at kompetenceglidning betyder, at der generelt stilles højere krav til medarbejdernes kompetencer, da de enkelte faggrupper skal overtage nogle kompetenceområder, som de ikke nødvendigvis er uddannet til og som ikke tidligere var deres ansvar. Dette ses både inden for de offentlige institutioner, men også indenfor handel med medicinalvarer mv. En arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet har peget på, at kompetenceglidning allerede finder sted i sundhedssektoren, og der er en reel forventning om, at opgaveglidning vil blive forstærket af kravet om 1) sammenhængende patientforløb og 2) opgaveløsning i team bestående af flere faggrupper.

21 21 5. Perspektiver og udfordringer Analysen af social- og sundhedsområdet viser, at de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder står over for følgende hovedudfordringer 1) at øge arbejdsstyrken, 2) at øge samarbejdet i sektoren, 3) at udnytte de tilgængelige personaleressourcer bedst muligt og 4) forbedre sektorens image. Mangel på arbejdskraft, aldring og faldende arbejdsstyrken Manglen på arbejdskraft er allerede nu tydelig inden for social- og sundhedsområdet. Der mangler personale til flere centrale arbejdsfunktioner inden for området. Manglen på arbejdskraft kan både skyldes, men også forstærkes af, at de beskæftigede inden for området har en relativt høj gennemsnitsalder. De beskæftigedes aldersprofil vil inden for en ganske nærliggende årrække komme til at betyde, at den aldersbetingede afgang fra området vil tage til. En afgang der alt andet lige betyder, at arbejdsstyrken vil falde. Arbejdsstyrken forventes dog at falde generelt i Nordjylland, så det er ikke kun social- og sundhedsområdet, der vil blive ramt. Men den relativt høje gennemsnitsalder kombineret med en meget skæv kønsfordeling vil formentlig betyde, at socialog sundhedsområdet vil være et ekstra sårbart område. Mangel på arbejdskraft, aldring og faldende arbejdsstyrke er altså tre sider af samme sag mekanismer der både skaber og forstærker problemerne på området. Den største udfordring på social- og sundhedsområdet er at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til området fremover. Det er her væsentligt at påpege, at manglen formentlig vil blive så omfattende, at der kun kan skabes en balance på området, hvis der fokuseres på flere forskellige løsningsmodeller, herunder rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere, anvendelse af ny teknologi, imageforbedring mv.

22 22 Samarbejde på tværs I analysen sættes der fokus på, at kompetenceglidning kan være en metode til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. De involverede parter peger dog på, at manglende samarbejde fra faggruppe til faggruppen, fra sektor til sektor, fra afdeling til afdeling mv. betyder, at kompetenceglidning forhindres. Her peges bl.a. på, at det kan være meget vanskeligt at opbløde faggrænser. Faggrænser der både opretholdes af medarbejdere, ledere og de faglige organisationer. Endelig påpeges i analysen, at tidligere forsøg med ny medicinsk teknologi bl.a. nye home care og self-monitoring systemer - har vist, at det er meget vanskeligt at få teknologien anvendt fuldt ud pga. samarbejds- og kommunikationsproblemer mellem faggrupper, afdelinger og sektorer. Udnyttelse af personalets ressourcer Fuld udnyttelse af personalets ressourcer er selvfølgelig af største vigtighed, når der er mangel på arbejdskraft. Der er her en udfordring i at få klarlagt og anvendt personalets ressourcer fuldt ud. Her er det bl.a. væsentligt at få klarlagt, hvilke kompetencer personalet er i besiddelse af samt inden for hvilke kompetenceområder det er nødvendigt at iværksætte kompetenceudviklingsaktiviteter. Det er desuden væsentligt at få sat fokus på personalets kompetencer i forbindelse med kompetenceglidning og evt. tværfagligt samarbejde. Sektorens image Det er fra flere kanter blevet påpeget, at social- og sundhedssektoren har fået et dårligt image. Mangel på arbejdskraft, skiftende arbejdstider, dårlig løn, dårligt arbejdsmiljø mv. præger den offentlige debat om social- og sundhedsområdet. I den forbindelse anses det for væsentligt, at social- og sundhedsvirksomhederne, Region Nordjylland og de nordjyske kommuner forsøger at flytte fokus, så fokus i stedet bliver på arbejdsindhold og arbejdsglæde. Desuden er mangel på arbejdskraft ikke kun lig med stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen, men også en garanti for arbejde efter endt uddannelse og mange år frem.

23 Overordnet set har flere aktører peget på, at hele sektoren har behov for et imageløft. Et imageløft der formentlig kun kan blive en realitet, hvis alle trækker på samme hammel og iværksætter en massiv indsats for at få de gode historier frem. 23

24 fremkom-projektet er gennemført i samarbejde mellem en række nordjyske erhvervs-, beskæftigelses-, og uddannelsespolitiske aktører i nordjylland. for en nærmere beskrivelse af projektet og dets aktører henvises til følgende hjemmesider: Beskæftigelsesregion Nordjylland - Region Nordjylland - den europæiske UnIon den europæiske socialfond På hjemmesiderne kan man, ud over det publicerede materiale, downloade yderligere materiale i form af delrapporter til hver erhvervsklynge samt metode- og en evalueringsrapport.

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt......

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom i nordjylland Kompetenceudfordringer oplevelseserhvervene fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland Indholdsfortegnelse OPLEVELSESERHVERVENE Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT FremKom Oktober 2008 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT Oktober 2008 Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Talepapir Ingelise Hansen Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Social- og sundheds - området i et regionalt perspektiv Indledning Jeg vil indledningsvis sige tak fordi, at jeg

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland BYggeog Anlægs- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE- OG ANLÆGSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 Pixi-udgave KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Beskæftigelsesregion Nordjylland Brainstormingseminar 22. september 2008: Arbejdskraft, kompetencer og uddannelse - Styr på viden, behov og samarbejde Nordjylland i overskrifter Sammenhæng mellem: Erhvervsindsatsen Beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Sektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico

Sektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indholdsfortegnelse - Kompetenceudfordringer i jern- og metalbranchen Indledning... 3 Resume og resultater

Læs mere

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter 12. marts 2030. september 2008 Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter Resumé Det er yderst veldokumenteret, at det danske sundhedsvæsen er under et massivt

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

INDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere

INDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere FremKom 3 INDHOLD 1. FremKom samarbejdet Samarbejde Organisering og partnere 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3 2 FREMKOM SAMARBEJDET - ET TVÆRPOLITISK SAMARBEJDE MELLEM NORDJYSKE AKTØRER Regionsrådet

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

God arbejdskraft. i et stærkt sundhedsvæsen

God arbejdskraft. i et stærkt sundhedsvæsen God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen Layout og tryk: Danske Regioner Forord Sundhedsvæsenet står i disse år over for en stor og grundlæggende udfordring

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Lægeforeningen 27. november 2008 Notat Jr. 2006-154/204867 JAS Emne: Til: Fra: Rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med KOMPETENCE Forsyning og tanker om nye regionale analyseprojekter HVA SNAKKER DU OM?? Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Hvad vi mener med Kompetenceforsyning Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den

Læs mere