Slutevaluering for Kulturaftale Nordjylland

Transkript

1 Slutevaluering for Kulturaftale Nordjylland Evaluering af de seks indsatsområder Børnekulturområdet Det har været en hovedmålsætning både i denne og i den foregående kulturaftale at udvikle en overordnet strategi for det børnekulturelle område i regionen. Der er sikret en særdeles solid platform til at opfylde og udvikle dette mål gennem Kulturministeriets bevilling til Børns direkte møde med kunsten som en videreudvikling af den hidtidige nordjyske kunstordning 1/1 kunstner til 1/4 pris. I tilknytning til Kulturaftale Nordjyllands (KAN) fortsatte ansvar og engagement i øvrige regionale samarbejder på børnekulturområdet er der sikret en perspektivrig udviklingsstrategi for de kommende 3-4 år. Målsætningerne på børnekulturområdet kan videreudvikles gennem KAN s ansvar og engagement i dels en regional udviklingsstrategi, dels i en række regionale børnekulturelle samarbejder som f.eks. biografordningerne Med skolen i biografen, Rød stue i biografen, ungdomssymfoniorkestrene/orkesterskolen m.m. Dette kan f.eks. ske gennem samarbejdet i det regionale børnekulturelle netværk, samt via den samarbejdsplatform der er etableret med de nordjyske kulturskoler om et fælles ansvar for forankring og udvikling af en række børnekulturelle opgaver som Børns møde med kunsten (BMMK) samt TeaterTalentNord, Dansende børn m.m. Gennem realiseringen af den overordnede strategi på børnekulturområdet vil det være muligt at fastholde og udvikle børnekulturen som et særdeles synligt element i det nordjyske kulturliv også i en kommende kulturaftale. Med realiseringen af disse mål på børnekulturområdet, samt med overtagelsen af ansvaret for en række regionale samarbejder efter overgangsordningens ophør, vil Kulturaftale Nordjyllands status fra en ren udviklingsaftale ændre sig til også at omfatte en række driftsopgaver. Denne ændring vil det være vigtigt at tage højde for i forbindelse med udvikling af en ny kulturaftale for perioden fra Unge som kulturaktører og kulturbrugere Helt overordnet har det været et kriterium, at de unge inddrages som en kvalitativ kulturel ressource i landsdelens udvikling. De unge er blevet opfattet som en ressource, bl.a. i kraft af, at de har været med fra starten af realiseringen af projekterne, som deltagere i styregrupper og i det konkrete arbejde samt som konsulenter. De unge har selvstændigt planlagt og gennemført kulturelle arrangementer. Der har været en messe med de unges 1

2 rytmiske bands og musik altså vi har noget at sælge og dermed må det have værdi. Samlet for projekterne på ungeområdet må det siges, at ressourcetænkningen er slået i gennem - og at de unge magter at gribe muligheden og vise hvad de kan. Et andet indsatsområde har været, at de unge er primærmålgruppe for museer, teatre og andre kulturudbydere. Det har kun været tilfældet i et projekt og ikke med stor succes. Det er meget vanskeligt at skaffe de unge blot som publikum. De skal i stedet være engagerede i hele processen og setuppet. Til gengæld er de unges kulturforbrug og behov i høj grad blevet stimuleret, repræsenteret og facetteret i de udbudte kulturtilbud. Projekterne stimulerer de unge til mere altså animerer dem til at planlægge, opsøge og deltage i kultur. Rytmisk musik er naturligvis meget fremherskende, men andet har også fundet vej, eksempelvis; Spoken Word, stand up og forskellige etniske kulturer. Ligesom der har været avancerede kulturarrangementer langt ude på landet. Konkret har den største udfordring, som det fremgår, været at få de unge til at deltage i de projekter, som de voksne har initieret. Så den væsentligste læring er oplagt, at de unge selv skal tage initiativ, planlægge og gennemføre. Det tager tid at lade de unge tage teten, men det lønner sig. Vores erfaring er, at et projekt som UAK, der blot er en pulje (tilrettelagt af en styregruppe bestående bl.a. af unge), de unge kan søge, har været en genial måde at give de unge mulighed for selv at tage initiativ, planlægge og gennemføre og uden det kræver vanvittig mange ressourcer af vores etablerede system. Som følge af meget inddragende og ressourcetænkende arbejdsmetoder er der skabt bæredygtige netværk mellem unge, forvaltninger og andre samarbejdsparter, således at der er grobund for mere kultur for, med og af unge i Nordjylland. Talentudvikling Målrettede undervisningsforløb for børn og unge har udviklet kvalitet og skabt engagement. En samling af særlige aktiviteter og forløb for børn og unge i hele regionen har givet en god ressourceudnyttelse. Opbygning af netværk omkring særlige genrer har peget på en bedre ressourceudnyttelse ved samarbejde på tværs mellem foreninger og institutioner i hele regionen. Kontinuerlige aktiviteter, samspil og optræden har styrket samarbejde, kvalitet og engagement. En målrettet indsats omkring vejen fra øvelokalet til den store scene, har givet resultater. Stævner for talenter og med deltagelse af professionelle har styrket fødekæden og netværksdannelse. Talenternes gentagende konfrontation med et stort publikum har styrket deres udvikling og engagement. Det har sat tydelige spor, når det gælder rytmisk musik og drama. Flere unge talenter er gået videre på videregående uddannelser indenfor kulturområdet. Talenternes møde med de professionelle kunstnere har styrket de unges forståelse for betingelserne for at få en karriere som professionel kunstner. 2

3 De professionelles muligheder er forbedret ved opbyggelse af netværk. De igangsatte projekter har i et vist omfang givet yderligere beskæftigelse. Øget fokus på talentudvikling har styrket det faglige niveau på institutionerne. Det skal overvejes hvorledes, at der sker en erfaringsopsamling omkring udviklingen af talenter. De tværgående erfaringer kunne samles i KAN-regi. Aktiviteterne og tilbuddene har været indenfor musik, drama/teater og billedkunst. Udviklingen af talenter indenfor andre genrer er ikke blevet understøttet i denne forbindelse. Det gælder f.eks. talenter inden for områder som street-performance, dans, litteratur, medier, film m.m. Kreative alliancer Målsætningen om at udvikle et nyt/ekstra nordjysk arbejdsmarked for professionelle kunstnere og kulturinstitutioner er blevet opfyldt bl.a. ved, at der er skabt kulturpakker til brug for lokale kulturhuse, landsbyforeninger, forsamlingshuse m.fl. Kulturpakkernes indhold har været tilbud sammensat inden for børneteater, voksenteater, musik/koncerter, foredrag, teaterforestillinger mv. Alle arrangementer har involveret nordjyske kunstnere og kulturinstitutioner og har således givet disse mulighed for at skabe nye markeder både lokalt i landdistrikterne og blandt disse borgere. Endvidere er der skabt resultater i forhold til målsætningen om at skabe grundlag for et kompetenceløft til de nordjyske kunstnere gennem udvikling af nye uddannelsesmiljøer, værktøjer og markeder for brug af kunstneriske kompetencer. Konkret er der givet støtte til et pilotprojekt for etablering af et nyt udviklingsmiljø for komponister, sangskrivere, tekstforfattere, musikere, DJ s, producere og event-teknikkere. Aktiviteterne har bl.a. været deltagelse i co-writing, teambuilding, kurser og netværksdannelse. Samtidig er der skabt en professionel platform for afsætning af musik, lyddesign og soundbranding - som på sigt har potentiale til at blive et vækstområde for afsætning af kunst til erhvervslivet. Der har allerede været stor interesse fra erhvervslivet for aftagning af produkterne. På billedkunstsiden har der ligeledes været arbejdet med kompetenceudvikling for unge kunstnere i samarbejde med etablerede nordjyske kunstnere og uddannelsesinstitutioner. Udover de konkrete projekter støttet af kulturaftalen, har der i regi af Region Nordjylland og Nordjysk Vækstforum og i samarbejde med Aalborg Universitet været gennemført et ambitiøst fælles nordisk udviklingsprojekt på indsatsområdet nye samarbejdet mellem kunstnere og virksomheder. Kulturaftale Nordjylland har på den måde for såvel egne midler som erhvervs- og forskningsmidler taget godt fat i at forbedre rammebetingelserne for, at potentialet i kreative alliancer mellem kunst og erhverv kan udnyttes. Der er stadig lang vej før man kan sige, at de nordjyske kunstnere og virksomheder for alvor kan høste frugterne af et øget samarbejde, men en del forhindringer er fjernet. Det bliver den store udfordring i den kommende kulturaftale, at forsætte denne udvikling, således frugterne kan høstes i form af ny innovation og nye markeder for de nordjyske kunstnere m.fl. Kultur og Oplevelsesøkonomi 3

4 Der er blevet arbejdet intenst med målsætningen om at de nordjyske kunstnere, kulturinstitutioner og museer skal være kendetegnet ved nye måder at anvende digitale interaktive medier. Der har været vægt på at udvikle og implementere en fælles platform for brugergeneret indhold i forbindelse med museernes formidling af udstillinger og samlinger. Disse resultater og erfaringer bringes videre ved næste udviklingsfase, hvor der er fokus på bla. apps til smartphones. Der er således gjort værdifulde projektfaringer, der vil kunne udbredes til øvrige kulturintitutioner, attraktioner m.fl. i regionen. Også inden for film og nye medier har Kulturaftale Nordjylland været med til at sætte Nordjylland på landkortet gennem nye innovative samarbejder og kunstneriske satsning. Julekalendersatsningen på TV2 er den første filmproduktion 100 % on location i Nordjylland. Der har ligeledes været arbejdet med afledte oplevelsesøkonomiske initiativer og følgeprojekter, der anvender brandet fra julekalenderen i markedsføring og story-telling. Ligeledes er der opbygget værdifulde netværk og samarbejder mellem kunstnere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, hvor der har været afholdt en lang række arrangementer inkl. seminarer og workshops. Temaerne har spændt fra brugerdreven innovation i kulturinstitutioner til musik som redskab til udvikling og fornyelse. I tilknytning hertil forbindelse er der indsamlet best practice cases fra forskellige virksomheder. Det drejer sig om virksomheder, der bl.a. har udviklet oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for kultur, musik, wellness m.m. I forhold til kulturaftalen for den næste periode har Nordjylland en udfordring med at fastholde og videreudvikle de gode erfaringer, samarbejde og netværk indenfor kultur og oplevelsesøkonomi. En udfordring som er særlig stor set i lyset af, at projektmidlerne for det nordjyske oplevelsesnetværk "ApEx- center for anvendt oplevelsesøkonomi på Aalborg Universitet" med udgangen af 2011 er løbet ud. Kulturaftalens satsninger indenfor temaet Oplevelsesøkonomi har i høj grad bygget på et tæt samarbejde med netop ApEx, hvorfor det bliver afgørende fremover, at udvikle nye partnerskabsmodeller såvel indenfor den nordjyske region som nationalt med statsligt støttede oplevelsesnetværk og oplevelseszoner, herunder især INVIO " Innovationsnetværk for vidensbaseret oplevelsesøkonomi" med netop Aalborg Universitet, som tovholder. Kulturarvsklynge Nordjylland Det har været målsætningen i både denne og den foregående kulturaftale at tage udgangspunkt i det autentiske og den faglige og saglige kvalitet i formidlingen at udvikle et nyt paradigme for formidling af kultur, kunst og natur baseret på oplevelsesorientering og interaktive, digitale medier. At gøre museerne til drivkræfter for innovation, vækst og beskæftigelse i oplevelsesøkonomien i Nordjylland At gøre Nordjylland kendt nationalt og internationalt for sine anderledes, innovative oplevelsesbaserede kulturinstitutioner og museumsattraktioner Det har været en målsætning både i denne og i den foregående kulturaftale at udvikle projekter, som generelt set har haft fokus på den digitale formidling. Kulturarvsområdet har et væsentligt materiale, som på mange måder kan anvendes her, hvilket f.eks. afspejles i projekter som "Børglumbispen Stygge Krumpen" (udvikling af formidlingen af fortællingen 4

5 om Stygge Krumpen), "Fra hjemmevideo til Kulturarv" (digitalisering af videomateriale), Digital Migration (digitalisering af udvandrerarkivet). Senest har man med understøttelsen af projektet "iguide Digital kulturarvsguide" bevæget sig ind på APP-formidling. De projekter, som er blevet søsat indenfor kulturarvsområdet er alle blevet gennemført og man har som sideeffekt til projektindholdet også gennem disse projekter understøttet andre brancher i Nordjylland, eksempelvis gennem den digitale udvikling af produkter. På Kulturarvsområdet har en gruppe - Kulturarvsklyngen - bestående af interessenter fra Aalborg Universitet, museer og erhvervsliv, været vejledende i forhold til udvælgelsen af ansøgninger til midler fra KAN. Man har herfra anbefalet, at projekter så vidt muligt fik bevilget hele det ansøgte beløb for om muligt, at undgå, at projekterne går i stå som følge af forlængende ansøgningsrunder hos andre fonde. På Kulturarvsområdet ville man gerne i fremtidige KAN have fortsat den specielle fokus, som området har nydt i KAN indtil nu. Dette har vist sig ikke at være muligt, og man vil nu forsøge, så vidt muligt at passe projekterne ind i de temaer, som den kommende KAN fokuserer på. Vurdering af succesparametre Samarbejde og dialog: En vurdering af, om/hvordan samarbejdet og dialogen er udviklet mellem kulturregionens parter, institutionerne, ministeriet og øvrige samarbejdspartnere. Kulturregionens parter: Den største samarbejdsproblematik i kulturregionen synes at være regionens størrelse, der giver store fysiske afstande mellem samarbejdspartnerne. Samarbejdet er imidlertid med til at mindske afstanden, fordi parterne får viden om, hvad der sker i hele regionen og kan lade sig inspirere af hinanden. Dette arbejde ønsker vi selvfølgelig at videreudvikle. Som et nyt tiltag indførte Kulturaftale Nordjylland efter kommunalvalget et punkt på dagsordenen hos politisk ledelse, der hedder Siden sidst, hvor politikerne har mulighed for at fortælle om, hvad der sker på kulturområdet i deres kommune/region netop nu og hvor der dermed er mulighed for erfaringsudveksling mellem de forskellige medlemmer. Dette punkt på dagsordenen synes at have skabt mere erfaringsudveksling og interesse mellem politikerne og har givet dem et bedre indblik i hinandens politiske udfordringer på kulturområdet. Vi vil også fremadrettet igangsætte tiltag, der giver politikerne større viden om hinanden og flere muligheder for at samarbejde og erfaringsudveksle. I forlængelse af ovenstående blev der i 2011 nedsat en visionsgruppe bestående af både politikere og embedsmænd fra forskellige kommuner/region, som har arbejdet med udformningen af den kommende kulturaftale. Denne proces har i høj grad styrket dialogen og samarbejdet blandt politikere og embedsmænd og sat fokus på de muligheder kulturaftale samarbejdet rummer. 5

6 Samarbejdet omkring kulturaftalen har i den politiske og den administrative ledelse i høj grad omhandlet økonomi, dels i forbindelse med de ordinære bevillingsrunder, dels i forhold til opsamling efter den tidligere kulturaftale og dels i forhold til problematikken vedr. overgangsordningens ophør. Kulturregionen vil i oplæg til ny kulturaftale arbejde for at få et større fokus på kulturaftalens indhold, dens indsatsområder og effekterne af indsatsområderne. En af opgaverne i denne kulturaftale har været at finde ud af, hvad der skulle ske med de forskellige tværregionale kulturaktiviteter efter overgangsordningens ophør - og i denne proces har Kulturaftale Nordjylland formået at arbejde sammen omkring et fælles fokus på at ville bibeholde disse aktiviteter. Processen for dette arbejde har ikke alene sikret flere af aktiviteterne, men også givet oplevelsen af, at Kulturaftalen ikke kun er en samling af kommuner og region, men at vi er en samlet aktør, der kan gøre en forskel - og dette har i høj grad understreget værdien af samarbejdet. En central udfordring for kulturaftalesamarbejdet fremadrettet er at vedligeholde og videreudvikle ejerskabet til kulturaftalen for politikerne, så det fortsat er tydeligt, at det er en fordel for alle kommunerne at være en del af projektet om at udvikle hele Nordjylland på kulturområdet. Af denne grund har vi også tidligt nedsat en visionsgruppe bestående af både politikere og embedsmænd, for at sikre at det fra starten bliver muligt at komme til orde og sikre sig sit aftryk på den nye kulturaftale. Projekterne: På grund af kulturaftale Nordjyllands størrelse og det store antal projekter 1 har det været svært at holde løbende kontakt med alle projekter, der har fået bevilget midler fra Kulturaftalen, ligesom det har været en udfordring at nå at deltage i de arrangementer, projekterne har inviteret kulturaftalens repræsentanter til. Organiseringen med et antal temaer og dertilhørende temaansvarlige, der har til opgave at holde sig orienteret på det pågældende område og sikre tilsyn med de enkelte projekter har fungeret bedre på nogle områder end andre. Netop den organisering, hvor der sidder én person med en stor viden er utrolig skrøbelig i forhold til udskiftning på posterne. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at forudse, hvor mange ansøgninger, der ville komme inden for hvert tema, hvorfor nogle temaområder har haft væsentligt mere at lave end andre. Projektlederne som samarbejdspartnere er af denne grund blevet perifere med den nuværende organisering, fordi kontakten for hovedpartens vedkommende har været i forbindelse med udbetaling af midler, indhentning af status, evaluering, regnskab mv. De steder, hvor det er lykkes at have en god kontakt med projekterne, har vi også fået projekterne til at spille sammen og danne netværk I den kommende kulturaftale vil vi gennemtænke organiseringen, så administrationen bliver lettere, så fokus bliver på indholdet - og så der bliver en mere ligelig fordeling af opgaverne kommunerne/regionen imellem. Vi ønsker overordnet set at involvere kommunerne og regionen mere i processen hen mod de ønskede effekter for kulturområdet. Herudover ønsker vi fremadrettet at bevæge os fra blot at være tilskudsgivere til i højere grad at være en administrativ støttefunktion for de enkelte 1 Der har under Kulturaftale Nordjylland været 57 projekter med forskellige størrelser, omfang og udbredelse, der har kørt i forskellige perioder med forskellig opmærksomhed og med inddragelse af mange forskellige partnere. Se den samlede liste over Kulturaftale Nordjylland s projekter på 6

7 projekter indenfor indsatsområderne. For at administrationen kan blive lettere, for at der kan komme mere fokus på indhold og mindre på økonomi, for at vi kan få en reel støttefunktion i de enkelte projekter og ikke mindst for at alle partnerne i kulturaftalen kan have et minimum kendskab til de enkelte projekter, fordrer det, at der er færre projekter i den samlede projektportefølje. 2 Andre kulturregioner: Kulturaftale Nordjyllands koordinator har i 2010 indgået i et samarbejde med de øvrige kulturregioners koordinatorer/kontaktpersoner, hvor vi i forbindelse med møder i Kulturministeriets administrative følgegruppe har mødtes med øvrige koordinatorer og kontaktpersoner for kulturaftaler. Dette forum har været meget konstruktivt i forhold til udveksling af erfaringer med projekter, med kulturaftalesamarbejdet generelt og især i forhold til best practice på det administrative område. I forhold til problematikken vedr. overgangsordningen ophør og konsekvenserne heraf har sekretariatet ligeledes været i kontakt med flere andre kulturregioner i forhold til sparring og inspiration i forhold til at løse problematikken. Der har desværre ikke været aktivitet i netværket siden 2010, men vi har brugt enkelte medlemmer til sparring i forbindelse med de indledende øvelser til ny kulturaftale. I en kommende kulturaftale vil vi fortsat søge samarbejde og erfaringsudveksling med andre kulturregioner. Kulturministeriet: Kulturregionen har deltaget i møder i Kulturministeriets administrative følgegruppe og i Kulturministeriets kulturpolitiske topmøde i 2009 og har her fået relevant information fra ministeriet og diverse styrelser, samt nyttige oplæg til debat. Koordinator oplever i det daglige en god kontakt både til kulturministeriet og til kulturministeriets koncerncenter / siden Kunststyrelsen / siden Kulturstyrelsen. Dog har der til tider været en relativ lang sagsbehandlingstid eksempelvis i forhold til at få de endelige bevillingsbreve samt udbetaling af bevilgede midler fra Puljen til kultur i hele landet. Kulturaftale Nordjylland er derfor positive over for udsigten til at ministerielle midler fremadrettet vil blive tilknyttet til et indsatsområde og ikke bevilget direkte til projekter. Der har ved nogle lejligheder været for korte frister på tilbagemelding til ministeriet ved forskellige forespørgsler. Vi anmoder derfor Kulturministeriet om at være opmærksomme på, at organiseringen omkring kulturaftalerne med en administrativ og en politisk styregruppe, der mødes forholdsvist få gange om året betyder, at der nødvendigvis må være minimum 3 mdr. svarfrist, for at vi kan nå at behandle forespørgsler fra ministeriet. 2 Med færre projekter menes der antalsmæssigt. Den økonomiske ramme for samarbejdet, vil blive den samme som i 2011 og Det betyder, at der lægges op til, at de enkelte projekter generelt er større og mere vidtrækkende, for derigennem også at opnå en større geografisk udbredelse - og i sidste ende en større effekt af arbejdet. 7

8 Ressourceudnyttelse: En vurdering af, om/hvordan der er sket en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem kulturregionens koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet i kulturregionen Den politiske virkelighed har ikke gjort det mindre vigtigt at prioritere ressourcerne inden for kulturområdet, og kulturregionens erfaring er, at vi ved at have en samarbejdsaftale får mere ud af de samlede ressourcer, men at der sandsynligvis kan gøres mere. Især i arbejdet med at finde frem til en løsning af de tværkommunale kulturaktiviteter med støtte på mindre end kr. efter overgangsordningens ophør, blev der skabt en bevidsthed i den nordjyske kulturaftale om, at der er opgaver, som vi løfter bedst i fællesskab. Denne bevidsthed skal selvfølgelig plejes og bruges i arbejdet fremover. Der er igangsat undersøgelser af, om der er interesse for at lave en pendant til den nordjyske kulturaftale på fritidsområdet i anerkendelse af at det er god ressourceudnyttelse at arbejde sammen på tværs af kommunerne. Vi ønsker overordnet set at få mest mulig kultur ud af de ressourcer, vi har i kulturregionen og derfor vil vi også fremadrettet gøre brug af de netværk af ressourcepersoner, som er opstået i kølvandet på forskellige satsninger indenfor Kulturaftalen (f.eks. på det rytmiske musikområde og indenfor børnekultur og kulturarv). Vi skal således bygge oven på de erfaringer, vi allerede har fra to kulturaftaler. Når projekter søsættes kan der således stilles spørgsmål som: Kunne der være andre relevante partnere, kunne der være andre arenaer, kunne der være andre behov andre steder osv. Kvalitet: En vurdering af, om/hvordan kvaliteten af de professionelle kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter er øget. Ud fra de enkelte projekters evalueringer kan vi se, at mange kulturaktører gennem vores støtte har fået et løft. Alene det at institutioner på tværs af regionen er begyndt at samarbejde gennem kulturaftaleprojekter, er med til at højne kvaliteten til gavn for alle involverede. Diskussionen i kulturregionen har ikke i så høj grad gået på, om der er kvalitet i de kulturaktiviteter vi understøtter, men hvad vi skal gøre for at sikre at kvalitetsaktiviteter, som eksempelvis TeaterTalentNord, Talentudvikling rytmisk musik keep on rocking samt gamle overgangsordningsprojekter som Brønderslev Forfatterskole, Ungdomssymfoniorkestrene, med Rød stue i biografen og flere andre projekter kan overleve efter de ikke længere støttes af kulturaftalen. Problemet med kvalitetsmåling i Kulturaftale Nordjylland er, at der ikke fra indgåelsen af kulturaftalen er nedskrevet, hvad man lægger i begrebet kvalitet eller hvilke parametre man vil bruge til at måle det. I en fremtidig kulturaftale skal vi være opmærksomme på dette problem. 8

9 Engagement: En vurdering af kulturregionens involvering i kulturlivet, herunder især spørgsmålet om øget synliggørelse og opprioritering, øget politisk fokus, øget aktivitet, øgede bevillinger m.v. Kendskabet til kulturaftalen i det nordjyske kulturliv må antages at være stor, da vi ved hver ansøgningsfrist har modtaget mange kvalificerede ansøgninger til projektpuljen. Ansøgningerne og bevillingerne fordeler sig bredt ud i regionen. Vi ser ofte, at bevillinger fra kulturaftalen er med til at generere flere midler til nordjyske kulturprojekter, da en bevilling fra kulturaftalen kan gøre det lettere for projekterne at opnå støtte fra andre puljer og fonde. Lokalt set er muligheden for synlighed for projekterne under kulturaftalen god, da der er forholdsvis nemt at få historier i de nordjyske medier. Problematikken kan dog ofte være, at projekterne ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til at gøre opmærksom på projektet. Hvis man ønsker at komme i den nationale presse kræver det, at der er afsat betydelige ressourcer til et mere omfattende pressearbejde. Det har været diskuteret, om man i en kommende kulturaftale skulle udbyde kurser i eksempelvis brug af sociale medier til projekter under kulturaftalen. Der kunne også være tale om temadage, hvor projekterne udveksler erfaringer med synliggørelse. Kulturaftale Nordjylland fik en ny politisk ledelse i foråret 2010, hvor der kun er få gengangere fra den tidligere politiske ledelse. Den nye politiske ledelse har fra starten taget kulturaftalen til sig og været engagerede i både at sikre en løsning på problematikken omkring, hvordan man kan redde de tværregionale kulturaktiviteter med rød stue i biografen, Ungdomssymfoniorkestrene og orkesterskolen samt Brønderslev Forfatterskole efter den 4-årige overgangsordning og i forhold til indgåelse af ny kulturaftale. Dette ejerskab til kulturaftalen søger vi at bibeholde og forstærke ved at inddrage det politiske niveau mest muligt i arbejdet hen imod en ny kulturaftale. Dispositionsfrihed: En vurdering af, om/hvordan kulturregionen har sat fokus på særlige lokale og/eller regionale målsætninger og resultater. Kulturregionen oplever stor dispositionsfrihed i og med, at vi har vores egen pulje, hvor vi bevilger midler ud fra vores egne kriterier, og i og med at Kulturministeriet har valgt at støtte op omkring en lang række af de projekter, vi har fremlagt for ministeriet. Vi har i kulturregionen mulighed for at støtte helt nyskabende projekter sideløbende med projekter, som måske ikke er nyskabende i storbyer, men alligevel kan være det, når de forekommer i udkantsområderne. På denne vis er Kulturaftalen med til at løfte det kulturelle niveau i hele regionen og ikke kun omkring de større byer. Dog ser Kulturaftale Nordjylland positivt på en fremtid, hvor ministerielle midler gives til kulturaftalens disposition indenfor fastsatte indsatsområder, da det giver den nordjyske kulturaftale endnu større dispositionsfrihed. 9

10 Armslængdehåndtering: En vurdering af, om/hvordan kulturregionen har sikret en balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed. Ansøgningerne til kulturaftalen bliver først behandlet af de temaansvarlige, som er embedsmænd med særlig indsigt og ekspertise inden for det pågældende indsatsområde, og som er forpligtet til at holde sig opdateret inden for den sidste nye viden på området. Herefter behandles ansøgningerne i administrativ ledelse og til sidst i politisk ledelse. Inden for Kulturarvsklynge Nordjylland er der dog et særligt forum, hvor der blandt andet sidder sagkundskab inden for kulturarvsområdet og bedømmer ansøgningerne. De øvrige indsatsområder har endvidere trukket andre fagpersoner ind, hvor det har været relevant f.eks. fra kulturskoler, ungdomsnetværk, eksterne konsulenter m.fl. Der er gennem Kulturaftale Nordjylland blevet stadig mere fokus på projekternes faglige indhold. I arbejdet frem mod en ny kulturaftale, vil vi udarbejde en ny organisering, hvor vi i højere grad gør brug af de ressourcepersoner, der sidder i kommunerne/regionen og i styrelserne til sparring vedr. projektidéer og til behandling af projektansøgninger. Opsamling og videregivelse af erfaringer: En vurdering af, om/hvordan der er sket en styrket erfaringsudveksling med det øvrige kulturliv i hele landet. Kulturaftale Nordjyllands sekretariat har udviklet og oprettet en database, hvor man alle Kulturaftale Nordjyllands projekter er registreret og al data omkring dem bliver opsamlet. Problemet med databasen er imidlertid, at det kun er sekretariatet, der kan tilgå den, hvilket giver lidt problemer i forhold til informationsdeling. Referater fra møder i Kulturaftalens politiske ledelse kan læses på kulturaftalens hjemmeside, hvor der også inden for den sidste halvdel af denne kulturaftale har været en bevægelse hen imod at offentliggøre andre nyheder. Hvis der i en ny kulturaftale kommer et væsentligt mindre antal projekter, kunne nyheder fra disse lægges på hjemmesiden. Som noget nyt valgte vi til årsmødet 2010 at lave en projektbazar, hvor udvalgte projekter kunne formidle deres projekt til årsmødedeltagerne. Denne form fungerede rigtig godt og gav ud over information om projekterne også projekterne mulighed for at networke internt. Kulturaftalen udsender pressemeddelelser efter hver bevillingsrunde og opfordrer også projekterne til at medtænke synlighed på alle niveauer i deres projekter. For at erfaringer fra projekter skal kunne bruges til noget, er det vores erfaring at de skal hæve sig fra projektniveau og op på indsatsniveau, hvor man ser på, hvilke metoder, der fungerer til hvilke målgrupper - frem for at viderefortælle det konkrete indhold af et enkeltprojekt. Med dette in mente har repræsentanter fra kulturaftalen deltaget i netværksmøder i eksempelvis Børnekulturens Netværk, hvor vi blandt andet har holdt oplæg om vores erfaringer med ungeprojekterne UAK og C-money. Vi ønsker selvsagt, at fortsætte med at præsentere vores erfaringer i de netværk, vi fremadrettet måtte blive en del af. 10

11 11