At tale om menneskene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At tale om menneskene"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET At tale om menneskene Line Baagø-Rasmussen Cille Naerbout Nr. 222/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 222/2007 At tale om menneskene Line Baagø-Rasmussen & Cille Naerbout ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 At tale om menneskene Hovedopgave ved Sociologisk Institut Københavns Universitet Maj 2007 Line Baagø-Rasmussen og Cille Naerbout Eksamensnumre: 1306 & 1310 Vejleder: Jeff Geertsen Smidt

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Disposition Integration Dannelsen af parallelsamfund Den bureaukratiske fremmede Os og dem Dannelsen af sammenhængskraft Anerkendelse Det sociologiske fundament Sociologisk teori og diskursteori Det diskursive univers Diskursbegrebet Ideologi og objektivitet Dannelsen af identitet og diskursive grænser Subjektet Diskursiv identitetsdannelse Konflikter mellem identiteter Diskurs som ressource Roller Undersøgelsens præmisser Analyse Regeringens integrationsdiskurs Indsamling af empiri Konsekvenser Tidsperioder Empirisk overblik Diskursteoretisk analysestrategi Diskursens objekt Ideologierne Arbejdsdeling Danmark som et homogent land Islams uforenelighed med danske værdier Integrationsdiskursens nodalpunkt Interviewanalyse Informant-kriterier Konsekvenser af informantkriterier Udformning af interviewguide Transskriptionsstrategi Diskurspsykologisk analysestrategi Informantanalyse...41

5 7.3 Analyse opsamling Sociologiske konsekvenser Sociologiske metabetragtninger Konklusion Perspektivering Litteraturliste...60 Bilag I...61 Bilag II...62 Bilag III...64 Transskriptionsoversigt: Interview 1 (Peter) Interview 2 (Henrik) Interview 3 (Morten) Interview 3 (Imam Abdul Wahid Pedersen)

6 1. Indledning Mennesker taler med hinanden; og de taler om hinanden og til hinanden. Mennesker hører på hvad andre mennesker siger og funderer over dét, der bliver sagt. Og de danner sig en opfattelse af hvordan tingene og ordene hænger sammen. Ordene danner billeder i den menneskelige bevidsthed, når vi lytter, når vi læser, eller når vi taler. Mennesker bruger ordene, bruger sproget, til at forstå andre mennesker og til at forstå den verden, der omgiver dem. Alle kender følelsen af glæde når nogen fortæller os, at vi er søde; og vi kender følelsen af at blive kede, når nogen fortæller os det modsatte. Det gør vi fordi ordene og sproget påvirker. Det har oftest stor betydning hvem ordene kommer fra, og ikke mindst hvilke ord som bruges. Valget af ordene, og valget af deres indbyrdes rækkefølge, er en kunst: En talekunst, som kaldes retorik; Dét at kunne formidle et stof, mundtligt eller skriftligt, så det vinder gehør 1. Denne kunst har især vundet indpas i den politiske arena, hvor netop kampen om gehør synes stadig mere intens. Politik handler om samfundet, og politikerne taler om visioner for samfundet. I Danmark har disse visioner på de seneste særligt handlet om integration. Og vel at mærke om integrationen af flygtninge og indvandrere. Disse visioner italesættes som aldrig før, og de italesættes mere og mere; og medierne viderebringer visionerne fra politikerne til befolkningen. På denne måde dannes der billeder og opfattelser af flygtningene og af indvandrerne i samfundet. Det er hvad disse billeder og disse opfattelser gør, som er fokus for denne undersøgelse. For at blive integreret i det danske samfund, skal man have opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Flygtninge og indvandrere, som har opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, søges således integreret i det danske samfund. Ved regeringsskiftet i 2001 danner partierne Venstre og Konservativt Folkeparti regering og får sit parlamentariske grundlag fra Dansk Folkeparti. Samtidigt får Danmark for første gang et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og en dertilhørende integrationsminister. Dermed er der nu i Danmark, eksplicit formuleret en politik med en intention om at integrere en særlig gruppe i samfundet. Regeringen har, med andre ord, dannet en integrationsdiskurs. Ud fra denne diskurs, dannes nogle objektive kendsgerninger eller ideologier i forhold til opfattelsen af flygtninge og indvandrere. De forståelser, som ligger i ideologierne, er med til at placere flygtninge og indvandrere i det danske samfund og de tildeles dermed en identitet i det danske samfund. Intentionen med denne tildeling af identitet er at skabe en succesfuld integration i det danske samfund og hermed bliver det relevant at undersøge hvilke 1 Politikens Nudansk Ordbog

7 konsekvenser tildelingen af identiteter får for integrationsprocessen. Herunder om den intenderede konsekvens opnås. Med afsæt i ovenstående, ønsker vi at undersøge regeringens og dennes støtteparti, Dansk Folkepartis, italesættelse af flygtninge og indvandrere i Danmark. Herunder hvilke konsekvenser denne italesættelse har for integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark. Således bliver vores problemformulering som følger: Hvilke ideologier indeholder regeringens integrationsdiskurs, vedrørende flygtninge og indvandrere, som den kommer til udtryk i medierne i Danmark? Hvilke identiteter konstruerer regeringens integrationsdiskurs? Hvilke konsekvenser får konstruktionen af disse identiteter for integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark? Kommentarer: - Når vi taler om, at regeringens integrationsdiskurs kommer til udtryk i medierne er vi klar over, at medierne ikke er en neutral aktør. Her fokuseres på det faktum, at den politiske diskurs som medierne udtrykker, er den, der når ud til befolkningen i højere grad end folketingsdebatter og partiprogrammer mv. De skrevne medier udgøres af presseklip fra Dansk Flygtningehjælps pressearkiv. - Begrundelsen for at inddrage Dansk Folkeparti er, at regeringen får langt de fleste tiltag gennemført via Dansk Folkepartis mandater, hvorfor Dansk Folkeparti har spillet en særdeles central rolle i dansk politik siden regeringsskiftet i I undersøgelsen benævnes flygtninge og indvandrere således: flygtninge/indvandrere. Vi inkluderer flygtninge i denne benævnelse, da de ofte aldrig får mulighed for at vende hjem, men får opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab og bliver i Danmark.

8 2. Disposition I forhold til vores problemformulering kan vi fastslå tre fokuspunkter, som skal belyses gennem undersøgelsen. Det første er, hvilke ideologier, der indeholdes i regeringens integrationsdiskurs, det næste er hvilke identiteter som skabes af denne diskurs, og det sidste er hvilke konsekvenser disse identiteter har for integrationen af flygtninge/indvandrere i Danmark. For at undersøge disse tre fokuspunkter finder vi det nødvendigt at bringe to niveauer i spil, som vi benævner: - Et strukturelt systemniveau - Et individuelt handlingsniveau Når vi undersøger det første fokuspunkt, opererer vi på det strukturelle systemniveau, hvorved vi kortlægger ideologierne i regeringens integrationsdiskurs. Når dette er gjort kan vi undersøge hvilke identiteter disse ideologier skaber. Denne manøvre forbinder det strukturelle systemniveau med det individuelle handlingsniveau. Hvilke konsekvenser konstruktionen af disse identiteter får for integrationsprocessen, undersøger vi på det individuelle handlingsniveau. Herefter ser vi på hvilken betydning disse konsekvenser har på det strukturelle systemniveau. Det skal understreges, at forholdet mellem de to niveauer er dialektisk. Undersøgelsens overordnede genstandsfelt er integration, hvorfor vi indledningsvis vil redegøre for hvorledes begrebet kan forstås og anvendes indenfor sociologien. Denne redegørelse foretager vi med udgangspunkt i Emile Durkheims teori. Dette gør vi idet hans teori om integration i samfundet, kan udgøre afsættet for en sociologisk ramme, hvormed vi kan undersøge vores problemformulering. Ved at udvide Durkheims begreb om integration opstiller vi et sociologisk fundament, som kan belyse vores empiri. For videre at belyse problemstillingen diskursanalytisk, inddrager vi diskursteorien, som den præsenteres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, samt Jonathan Potter og Margaret Wetherells diskurspsykologiske teori. For at afdække ideologierne i regeringens integrationsdiskurs foretager vi en diskursteoretisk analyse af presseklip, hvorunder vi undersøger de identiteter som ideologierne konstruerer. De konsekvenser dannelsen af disse identiteter får, undersøger vi ved at foretage en diskurspsykologisk analyse af vores interviews.

9 Herefter foretages en opsamling hvor resultaterne fra diskursanalysen sammenstilles med det teoretiske fundament. Vi sammenstiller således vores sociologiske ramme med en diskursanalytisk for at kunne operationalisere og belyse problemformuleringen. Opsamlingen leder til en konklusion hvorefter vi foretager en uddybende perspektivering i forhold til analysen. 3. Integration Integrationsbegrebet er som nævnt et centralt element i undersøgelsen. Der findes imidlertid mange måder hvorpå begrebet kan defineres og operationaliseres, hvorfor vi finder det obligatorisk at udrede en opfattelse af begrebet, som understøtter besvarelsen af denne undersøgelses problemformulering. Vi tager hermed udgangspunkt i Emile Durkheims samfundsteori, som introducerer integrationsbegrebet for første gang i den sociologiske tradition. Durkheim taler om samfundet som en organisme, hvori samfundsindividerne kan integreres på forskellig vis. I det følgende redegør vi for hvordan vi tolker Durkheims integrationsopfattelse, som omhandlende hvordan moraliteten sikrer den sociale sammenhængskraft. Vi kan ved at tage udgangspunkt i denne tolkning belyse vores problemformulering. I det følgende redegøres nærmere for dette. Durkheims teori er empirisk funderet idet han undersøger moraliteten ved at se på det han kalder sociale fakta. Sociale fakta udgør samfundet, og det er ved at undersøge disse, at Durkheim udleder viden angående moraliteten og dens tilstand i samfundet. Sociale fakta har en række karakteristika: De udgør sociale strukturer, kulturelle normer og værdier. De udøver tvang på individet i alle aspekter af det sociale liv. De skal behandles som ting og skal studeres empirisk. De er generelle og er derfor ikke bundet til det enkelte individ. De er sui generis, hvilket betyder, at samfundet er mere end blot summen af individer. De kan kun forklares af andre sociale fakta (Ritzer 2003: 73). Disse karakteristika bliver konstituerende for Durkheims individforståelse. Individet må hele tiden forstås i forhold til samfundet. De sociale fakta udøver, i kraft af sui generis, tvang over individet og regulerer det ved hjælp af normer og værdier. Herunder skelner Durkheim mellem materielle og immaterielle fakta:

10 Materielle fakta direkte observerbare fænomener 2 Immaterielle fakta moralske kræfter 3 Idet de immaterielle fakta ikke er bundet til individets bevidsthed, kommer de kun til udtryk når individerne indgår i social interaktion. Individets bevidsthed kan således anskues, som medium for de immaterielle fakta. Herved bliver den sociale interaktion underlagt samfundets normer og værdier, og det sociale konstitueres i interaktionen mellem individer. Derfor må interaktionen, og ikke individet alene, studeres hvis man ønsker at undersøge samfundet (Ritzer 2003: 74-75). I sin bog Om den sociale arbejdsdeling beskæftiger Durkheim sig med en analyse af moralitetens forandring i udviklingen fra den segmentere til den organiserede samfundstype, og til disse samfundstyper knytter han to bevidsthedsformer, idet han anser menneskets bevidsthed som værende inddelt i to dele: Den ene del udgøres af den kollektive bevidsthed, som deles af hele samfundet, og den anden udgør den individuelle bevidsthed, som indeholder individets særtræk. Den kollektive bevidsthed er således stærkere og mere dominerende end den enkeltes. I hans teori om arbejdsdelingen, betyder en overvægt af den kollektive bevidsthed, at samfundet er segmentært og en overvægt af den individuelle bevidsthed, at vi befinder os i det organiserede samfund (Durkheim 2000: 120). Til disse bevidsthedsformer knytter sig to former for solidaritet, mekanisk og organisk solidaritet. Den mekaniske solidaritet opstår i kraft af lighedspunkter (ressemblances) mellem individerne (Durkheim 2000: 120), mens den organiske opstår når individerne bliver gensidigt afhængige på grund af specialiseringen i arbejdsdelingen (Durkheim 2000: 216). Ved at se på et givent samfunds sociale interaktionsmønster kan vi karakterisere om det er præget af lighedspunkter eller specialisering, og deraf hvilken solidaritetsform som er dominerende. Durkheim knytter solidaritet an til moral: Man kan sige, at moral er alt det, som er en kilde til solidaritet, alt det, som tvinger mennesket til at regne med de andre, at indrette sine bevægelser efter noget andet end tilskyndelse fra egen egoisme (Durkheim 2000: 351). Således kan vi udlede, at samfundets moral er den kraft, som sikrer, at individernes handlinger er solidariske. Solidariteten opstår som nævnt i kraft af enten lighedspunkter eller gensidig afhængighed (specialisering) mellem individerne. Af ovenstående citat fremgår det imidlertid, at moralen er kilden til 2 For eksempel arkitektur. 3 For eksempel love, værdier og kultur.

11 solidaritet, hvorfor moralen må være tilstede, før der kan opstå solidaritet i samfundet. Det vil sige, at moralen ligger til grund for, at individerne integreres på en sådan måde, at der skabes sammenhængskraft (solidaritet) 4. I vores forståelse af Durkheim må vi altså tage udgangspunkt i hvordan den sociale interaktion foregår, herunder om den er præget af solidariske handlinger, for at kunne anskueliggøre om der eksisterer social sammenhængskraft i samfundet. Samfundstyperne er således præget af en særlig social praksis, som vi definerer ud fra hvilken social interaktionsform, bevidsthedsform og solidaritetsform, som præger et givet samfund 5. I og med at disse elementer antager karakter af at være sociale fakta, bliver den sociale praksis en social fakta. Den sociale praksis får hermed, blandt andet, karakter af at være tvingende for individet. Med andre ord kan vi sige at den sociale praksis subjektiverer individet. Durkheim mener som nævnt, at den organiserede samfundstype er præget af en overvægt af den individuelle bevidsthed, hvorved den kollektive tildeles mindre betydning. En opfattelse som Talcott Parsons tager op til revision, og som vi finder gunstig i forhold til at opnå forståelse for de strukturer, som skaber værdifællesskaber i det moderne samfund 6. Parsons understreger, at den kollektive bevidsthed også besidder en central funktion i det organiserede samfund. Han mener, at den kollektive bevidsthed bliver nødvendig for at konstituere enhed i diversiteten, som bliver fremtrædende i det moderne samfund, hvor lighedspunkterne mellem individerne erstattes med en specialisering i form af arbejdsdelingen (Parsons 1967: 5). Heraf kan vi udlede, at det er nødvendigt med en over-individuel kollektiv bevidsthed (et værdifællesskab) i dette specialiserede samfund, for at kunne interagere meningsfuldt. Dette må betyde, at den kollektive bevidsthed skal kunne skabe enhed også i det organiserede samfund, hvilket vil sige, at den må indeholde en fælles overbevisning blandt individerne, som formår at påminde dem om, at de er en del af en større helhed, og hermed sikre, at de interagerer solidarisk. Dette således at sammenhængskraften bevares; selv i et samfund præget af forskellighed. Som medie for den kollektive bevidsthed inddrager vi sproget. Durkheim definerer selv sproget som en social fakta, der i sin egenskab af dette bliver konstituerende for samfundet. Sproget kendetegnes således ved at skulle studeres empirisk, være eksternt og tvingende i forhold til individet og kun at kunne forklares ud fra andre sociale fakta (Ritzer 2003: 74). Denne opfattelse af sproget sætter det i en central position når vi skal forklare hvorledes det strukturelle systemniveau kan sættes i forhold til det individuelle 4 Der skal her gøres opmærksom på, at Durkheim er uklar hvad angår forholdet mellem moralitet og solidaritet. Ovenstående er hermed udtryk for vores tolkning. 5 Det organiserede samfund er eksempelvis præget af: gensidig afhængighed, individuel bevidsthed og organisk solidaritet. 6 Med moderne samfund, menes der her den Durkheimske forståelse, hvorunder det moderne samfund defineres som organiseret.

12 handlingsniveau. Sproget eksisterer på det strukturelle plan og tages samtidigt i brug på det individuelle plan, hvorved det strukturelle element kan anskueliggøres i individernes interaktion. Endvidere definerer vi sproget som værende i stand til at indtage både en immateriel og materiel karakter; en opfattelse vi vender tilbage til senere 7. Af ovenstående kan vi hermed udlede, at sproget får en helt central funktion for den sociale praksis, idet de begge er sociale fakta og hermed kun kan forklares af hinanden. Sproget må således hele tiden forstås i tilknytning til den sociale praksis. Vi kan hermed fastslå, at det sociale altid må være sprogligt formidlet. Ovenstående udredning af Durkheims integrationsopfattelse giver os nogle teoretiske redskaber hvormed vi kan udforske vores problemformulering: Integration som social sammenhængskraft Social praksis som en social fakta Sproget som en social fakta Med afsæt i disse punkter vil vi i det følgende vise hvordan vi ved yderligere at udvide Durkheims integrations- og moralitetsbegreb, kan modernisere logikkerne for den integrationsproces han beskriver, og anvende dem i vores undersøgelse. I og med, at Durkheim ønsker at studere moraliteten i samfundet, ønsker han at studere noget immaterielt, hvilket betyder, at han i udgangspunktet må tage fat i noget materielt, som genstand for sit studie (Ritzer 2003: 75). Før vi går videre med en metodisk operationalisering af denne opfattelse, må vi tage endnu et par skridt for at tydeliggøre integrationsbegrebet. Den opfattelse af integrationsprocessen, som vi har redegjort for ovenfor, konstituerer grundlaget for de mekanismer vi ønsker at trække på i denne undersøgelse. Objekterne for Durkheims integrationsopfattelse omhandler imidlertid individer, som i forvejen befinder sig indenfor samfundets rammer. Da vi, som det fremgår af problemformuleringen, ønsker at tale om integrationen af nogle udefrakommende individer, finder vi det nødvendigt at udvide hans forståelse til også at omfatte integrationen af fremmedelementer i samfundet 8. Durkheim udvider selv begrebet en anelse når han omtaler, at det er let for et individ, som besidder lighedspunkter, der ligner kollektivets, at blive integreret når samfundet er præget af den mekaniske solidaritet. Derimod er det sværere for et individ at blive integreret i den organiske solidaritet på grund af arbejdsdelingen, fordi dette 7 Durkheim definerer ikke selv sproget indenfor hans opdeling i materielle og immaterielle fakta, men indikerer blot at sproget har en central position i samfundet. 8 Dette var ikke en virkelighed for Durkheim i det franske samfund i slutningen af 1800-tallet (Haste 2000: 7) og han kan derfor, med god grund, ikke tage stilling til og inkludere denne nutidige problematik i sin teori.

13 forstyrrer den allerede fastsatte fordeling af arbejdet og ændrer relationerne. Derfor vil et sådant samfund modsætte sig en sådan indtrængen 9 (Durkheim 2000: ). Denne udvidelse kræver således et større fokus på moralitetsbegrebet, idet sammenhængskraften bliver sværere at sikre når samfundets kollektive bevidsthed møder en fremmed kollektiv bevidsthed. Det fordres hermed, i tråd med Parsons, at den kollektive bevidsthed må rumme en mulighed for at kunne inkludere diversitet, i form af fremmede kollektive bevidstheder. Således udvider vi Durkheims integrationsopfattelse til også at kunne omfatte integrationen af fremmede kollektive bevidstheder. Tager vi udgangspunkt i mødet mellem forskellige kollektive bevidstheder, bliver det nødvendigt at kunne anskueliggøre forskellighed. Det vores udvidelse hermed implicerer, er en inddragelse af et etnicitetsbegreb i forhold til integrationen af fremmede kollektive bevidstheder. Etnicitetsbegrebet kan i første omgang defineres som et begreb, der søger at klassificere mennesker og grupperelationer (Eriksen 1997: 34). Vi kan sige, at etnicitetsbegrebet konstitueres i det øjeblik forskellige kollektive bevidstheder mødes. Det handler om at opdele mennesker i forskellige kulturelt adskilte grupper og deraf markere deres indbyrdes relationer (Eriksen 1997: 34). Det skal understreges, at vi ønsker at knytte etnicitetsbegrebet an til Durkheims forståelse af integration, som en proces der gør dele til en helhed. Til nuancering af denne integrationsopfattelse benytter vi Charlotte Hamburgers forståelse af integration. Ifølge Hamburger bør man afholde sig fra at benytte integrationsbegrebet, som en samlebetegnelse for forskellige integrationsstrategier (Hamburger 1990: 306-7) og hun definerer to integrationsstrategier: en pluralistisk strategi og en smeltedigel strategi. Hun adskiller dem ved at påpege, at smeltedigelen kræver en konsensus i samfundet om, at man blander kulturerne til ukendelighed, og ikke bevarer særtræk ved de enkelte kulturer, det vil sige danner en ny fælleskultur. Derimod tillader den pluralistiske integration, at de forskellige kulturer bevarer deres særtræk, men sammen skaber et flerkulturelt samfund. Denne fællesbasis skal så harmonere med de forskellige kulturer (Hamburger 1990: 309). Hamburger beskriver også begrebet assimilation, som omhandler det samme; at gøre noget til en helhed, men herunder at gøre det fremmede element lig med kulturen/etniciteten i modtagerkulturen (Hamburger 1990: 307). Det afkræves af den enkelte fremmede at blive som resten af samfundet, hvorfor Hamburger mener, at den ikke er identisk med integrationsstrategierne, men blot beslægtet (Hamburger 1990:307). Da vi ikke kan udelukke, at assimilation kan sikre sammenhængskraften i et givent samfund, definerer vi imidlertid disse tre betragtninger, som strategier, der kan integrere individerne. Den sidste strategi 9 Dette betyder ikke, at man her kan se kimen til en ny forståelse af integration hos Durkheim; blot at selve integrationen i det pågældende samfund kan blive forstyrret hvis det konfronteres med udefrakommende dele som kan passe ind i integrationsprocessen.

14 Hamburger nævner er segregation. En strategi, som står i skarpest kontrast til de tre andre, da den ikke søger at forene, men derimod at adskille (Hamburger 1990: 307), hvorved der dannes parallelsamfund. Det vil sige, at de udefrakommende elementer ikke bliver en del af samfundet, men danner et samfund i samfundet. Vi kan nu opstille ovenstående i følgende model: Kollektiv ny/basis bevidsthed (begge inkl.) Dansk kollektiv bevidsthed Fremmed Kollektiv bevidsthed Samfund B A Samfund Dansk kollektiv bevidsthed Fremmed kollektiv bevidsthed Figur 1 Samfund Som det fremgår af figur 1 kan mødet med en fremmed kollektiv bevidsthed give to udfald. Det første udfald (A) er et eksempel på segregation, som adskiller den danske kollektive bevidsthed og den fremmede kollektive bevidsthed, hvorved der opstår parallelsamfund. Ved det andet udfald (B) nedbrydes grænserne mellem den danske og den fremmede kollektive bevidsthed enten ved dannelsen af en ny/basis fælles kollektiv bevidsthed (smeltedigel eller pluralisme) eller ved bevarelsen af den oprindelige (assimilation). Det afgørende for de to udfald bliver således om sammenhængskraften sikres eller ej, i forhold til hvorvidt tvangsudøvelsen fra de sociale fakta sikrer, at moraliteten opretholdes. En vigtig pointe her er, at en fejlslagen assimilation kan udmunde i segregation. Dette hvis de fremmede modsætter sig en tvangsassimilering, hvorved de ikke integreres, men danner parallelsamfund. I forlængelse af dette, er det relevant at påpege muligheden for, at integrationsprocessen kan udvikle sig patologisk (Durkheim 2000: 315). Et eksempel på dette, finder vi hos Durkheim, når han omtaler hvordan en påtvungen arbejdsdeling kan forårsage, at samfundets sammenhængskraft svækkes. Den påtvungne arbejdsdeling er karakteriseret ved, at individerne i samfundet påtvinges opgaver, som ikke er

15 acceptable for dem (Durkheim 2000: 333). Dette sygdomstræk betyder, at adgangen til de forskellige positioner i arbejdsdelingen ikke er spontan og ydet efter merit, men i stedet tildelt efter for eksempel arvesystemet. Spontaniteten fastlåses og hindrer udviklingen af den organiske solidaritet, hvilket forårsager at sammenhængskraften langsomt nedbrydes. Muligheden for at kæmpe om de forskellige pladser i arbejdsdelingen er hermed ikke lige. Det er derfor vigtigt, at reguleringen af samfundet sikrer en lighed i kampens ydre vilkår (Durkheim 2000: ). Den tvungne arbejdsdeling kan lede til en patologisk tilstand, som Durkheim betegner anomi, som er udtryk for, at individet ikke føler sig integreret i samfundet og derfor isoleres (Ritzer 2004: 85). Denne tilstand uddyber Parsons yderligere i sin udlægning af Durkheims anomi-begreb, hvori han beskriver hvordan en uoverensstemmelse mellem individets forventninger og formåen skaber anomi. Anomien opstår idet individet faktisk besidder midlerne til at opnå sine mål, men disse mål ikke kan integreres meningsfuldt i samfundets institutionaliserede forventninger og normer, hvorved individet disintegreres, da det ikke kan realisere sine mål (Parsons 1967: 27). Disse patologiske træk bliver således udtryk for en krise i sammenhængskraften. Med udgangspunkt i ovenstående kan vi sige, at dannelsen af parallelsamfund, kan karakteriseres som et patologisk træk i samfundet, idet sammenhængskraften og deraf integrationen ikke sikres. Denne tilstand bunder ofte i en opdeling af os og dem, der bidrager til opretholdelsen af parallelsamfundet. En problemstilling, som kan uddybes ved at inddrage Ulrich Becks og Zygmunt Baumans perspektiver på samme problematik. Vi udvider således det før omtalte segregationsbegreb til at indeholde disse perspektiver. 3.1 Dannelsen af parallelsamfund (Udfald A) Vi inddrager først Ulrich Becks teori om konstruktionen af den fremmede i den refleksive modernitet. Beck tager udgangspunkt i globaliseringen, som en faktor, der har konsekvenser for nationalstaten. Han teoretiserer om samfundet på det vi kalder et strukturelt systemniveau, og ser hermed på de mere strukturelle processer i samfundet, som kan forårsage dannelsen af parallelsamfund. Derefter uddyber vi den omtalte distinktion med Zygmunt Baumans samfundsteori. Bauman beskriver, på et generelt plan, hvordan identitetsdannelsen afhænger af gruppetilhørsforhold, og bevæger sig i forhold til Beck på et mere interaktionistisk orienteret niveau, hvorfor han til at afdække hvordan dannelsen af parallelsamfund foregår på det individuelle handlingsniveau. Herunder hvordan os og dem skabes i et samfund med svækket sammenhængskraft.

16 3.1.1 Den bureaukratiske fremmede Beck tager afsæt i begrebet fremmed (stranger). Han påpeger, at begrebet indeholder en stor ambivalens og deraf frustration, både for den, som ønsker at nogle individer karakteriseres som fremmede, men også for disse fremmede selv, fordi de befinder sig i et spændingsfelt når det kommer til identitetsdannelsen (Beck 1998: 125). Dette spændingsfelt opstår ligeledes på grund af en kategorisammenblanding af fremmed og udlænding, og disse skal der, ifølge Beck, skelnes imellem. Udlændingen er klar over hvor han hører til når han besøger/er i vore samfund, hvorimod den fremmede er fra vores eget samfund (Beck 1998: 126). I den refleksive modernitet opløses alle gruppetilhørsforhold og erstattes af individualismen. Globaliseringen medfører, at alle fremmedgøres og løsnes fra deres rødder, da det refleksive individ befinder sig i mange forskellige samfund; de er blevet mobile (Beck 1998: ). Dette efterlader ikke begrebet fremmed uden indhold, men resulterer i stedet en politisering af sikkerhedsspørgsmål. Fordi det fremmede bliver mere og mere synligt i dagligdagen, genopliver det tabuernes tid (Beck 1998: 134). Fokuseringen medfører fremkomsten af the strong state, som skal forhindre inficeringen fra fremmedheden i at undergrave samfundet (Beck 1998: 136). Med andre ord kan vi sige, at den nationalstatslige kollektive bevidsthed trues af fremmede kollektive bevidstheder. The strong state forsvarer sig ved at konstruere fremmed som et bureaukratisk begreb, som gør termerne flygtning, indvandrer, asylansøger osv. svære at adskille (Beck 1998: 135). Frygten betyder, at fundamentale rettigheder overtrædes for at sikre sikkerheden, hvilket medfører, at staten bliver en sikkerhedsstat, som betragter hver enkel borger som en potentiel risiko, og derfor indskrænkes friheden lidt efter lidt. Frygten er skabt af staten, men har fået tag i befolkningen og den støtter derfor sikkerhedsstaten (Beck 1998: 136). Konstruktionen er blevet dobbeltpolitiseret: for det første bliver spørgsmålet om sikkerhed politiseret, hvilket mobiliserer civilsamfundets kontrolinstrumenter 10 og den stærke stat. For det andet erstatter den bureaukratiske fremmede den kulturelle fremmede. Beck mener hermed, at opfattelsen om kulturel forskellighed bliver omdannet til en opfattelse, der udgøres af fjende-stereotyper, som skal legitimere styrkelsen af den forsvarsmæssige sikkerhed og den beskyttende stat (Beck 1998: 139). Beck beskriver hermed hvordan dannelsen af fjende-stereotyper er en forsvarsmekanisme for staten i den refleksive modernitet. Globaliseringen trænger sig på og truer med at opløse det nationalstatslige sammenhold, hvorunder det kan siges, at globaliseringen bliver en trussel for samfundets sammenhængskraft; det vil sige en patologisk trussel, som nationalstaten søger at modarbejde ved at danne fjende-stereotyper. 10 Disse kontrolinstrumenter kan for eksempel være en øget mistro blandt samfundsindividerne og en øget frygt for at naboen er et trusselselement.

17 Vi kan af ovenstående redegørelse for Becks teori om den fremmede udlede, at dannelsen af parallelsamfund sker med udgangspunkt i globaliseringen: Globaliseringen truer nationalstatens kollektive bevidsthed, og som forsvar danner nationalstaten den bureaukratiske fremmede. En forsvarsmekanisme, som bidrager til dannelsen af parallelsamfund, idet den forårsager at nationalstaten lukker sig om sig selv og dermed bliver mindre modtagelig for at indoptage andre kulturer. Med dette har vi et teoretisk redskab, som kan tematisere hvordan parallelsamfund dannes på det strukturelle systemniveau. Ved at inddrage Baumans teori om os og dem, ser vi i det følgende på, hvordan individerne tager Becks bureaukratiske fremmede til sig i identitetsdannelsen. Vi benytter herunder Baumans teori til at anskueliggøre hvordan samfundet grupperes når sammenhængskraften trues, og derved hvordan parallelsamfund dannes på det individuelle handlingsniveau Os og dem Hos Bauman er det nødvendigt for en gruppes identitet og sammenhørighed at positionere sig i forhold til noget andet, og der kan derfor ikke dannes et os uden et tilhørende modsætning dem (Bauman et al.2003: 34, 47). Vi kan således sige at os og dem er udtryk for to forskellige kollektive bevidstheder. Individet skaber sin identitet ved hjælp af referencegrupper 11, idet denne gruppes normer og værdier søges efterlevet. Referencegrupperne opstår når individet tillægger dem signifikans (Bauman et al.2003: 40-41). Tilhørsforholdet til én gruppe forudsætter, at andre tilhørsforhold umuliggøres og herunder inddrager Bauman betydningen af sociale distancer; jo større afstanden er til andre mennesker, desto mere typificeret er vores viden om disse. Det samme gælder vores reaktioner mod dem (Bauman et al.2003: 45-46). Dette medvirker til, at der i individets verdensbillede opstår distinktioner mellem os og dem: Osgruppen er den gruppe, som individet føler, at det tilhører og forstår, mens demgruppen er en gruppe, som individet ikke har adgang til og ikke ønsker at tilhøre. Opfattelsen af gruppen er vag og fragmentarisk og ofte præget af frygt. De to grupper har begge en mistanke om, at den modsatte gruppe ikke forstår dem og nærer begge en frygt for hinanden (Bauman et al.2003: 47). Medlemmerne af individets egengruppe (osgruppen) bliver derfor karakteriseret som in-group, og medlemmerne af fremmedgruppen (demgruppen) som out-group. Her nævner Bauman nationalstaten som et eksempel på egengruppen (Bauman et al.2003: 47), og følger vi dette, kan vi karakterisere egengruppen, som 11 Den normative referencegruppe kan for eksempel være familie, venner osv. Denne gruppe sætter de efterstræbelige normer for individet, uden, at det eller gruppen er nærværende i hver enkelt interaktion. Tilhørsforholdet til denne gruppe forudsætter en vis grad af samtykke, da gruppen evaluerer individets adfærd. Den komparative referencegruppe er ude for individets rækkevidde, og relationen er derfor ensidig, da denne gruppe ikke ænser individet og deraf ikke sanktionerer og belønner dets opførelse (Bauman et al.2003: 40-41).

18 en kollektiv bevidsthed, der ifølge Beck er truet af globaliseringen. Truslen gør, at egengruppen, som forsvar, konstruerer en fremmedgruppe. Bauman påpeger gruppetænkningens ambivalens, da denne behøver frygten for det fremmede for at kunne føle sig tryg (Bauman et al.2003: 47-48). Idealet for gruppen er at skabe solidaritet, og dermed samhørighed. Vi-følelsen, som opstår på baggrund af samhørighed dækker også over gruppens interne differentiering, og appellerer til følelsen af enhed; en følelse som især bliver vigtig når gruppen føler sig truet (Bauman et al.2003: 48). En fremmedgruppe kan på den måde benyttes til at skabe loyalitet overfor egengruppen. Dette ved hjælp af en renselsesproces, som afviser alt det, som er i modstrid med egengruppens idealer, som falsk eller irrelevant. Det bliver en forestilling præget af fordomme, der umuliggør en positiv tilkendegivelse overfor nogle af fremmedgruppens værdier og normer (Bauman et al.2003: 49). En øget tilstrømning af outsidere, kan virke truende på den etablerede gruppe. Selve tilstrømningen vil også påvirke den etablerede gruppes sociale orden og forårsage spændinger, hvilket kan medføre en trang fra den etablerede gruppes side, til at forsvare den traditionelle levevis (Bauman et al. 2003: 50). Dette kan udmønte sig i at egengruppen forsøger at genoprette status quo ved at gøre livet svært for fremmedgruppen (Bauman et al.2003: 57) Vi kan nu sige, at befolkningen udgør en kollektiv bevidsthed, der, i mødet med fremmede kollektive bevidstheder, som en forsvarsmekanisme danner et skræmmebillede for at beskytte sammenhængskraften indadtil i egengruppen. Hermed har vi dannet et begrebssæt til forklaring af dannelsen af parallelsamfund både på det strukturelle system og individuelle handlingsniveau. I det følgende vender vi tilbage til udfald B, som omhandler hvordan sammenhængskraften sikres i samfundet. 3.2 Dannelsen af sammenhængskraft (udfald B) Udfald B kan, som nævnt, opstå på baggrund af tre forskellige integrationsstrategier; en smeltedigel-, pluralistisk- og assimilatorisk strategi. Alle tre strategier søger at gøre samfundet til en helhed. Dog adskiller den assimilatoriske strategi sig som nævnt fra de to andre, idet den, i udgangspunktet, ikke er solidarisk. Assimilation foregår med henblik på at gøre det fremmede lig majoriteten, og hermed ikke på fælles præmisser. Det kræves af individet, at det opgiver sin egen identitet til fordel for en anden, hvilket øger sandsynligheden for en svækkelse af sammenhængskraften og hermed dannelsen af parallelsamfund. I det følgende undersøger vi ud fra Axel Honneths anerkendelsesteori hvilke mekanismer, som kan sikre sammenhængskraften. Honneth beskæftiger sig ligesom Durkheim med moralitet i samfundet og

19 opererer med samfundets moralske grammatik. I modsætning til Durkheim tager han imidlertid individets ontologiske behov, som udgangspunkt, i stedet for samfundet. Honneth definerer solidariteten, som et moderne samfundsudtryk, der udtrykker interaktionsforholdet mellem individer. Solidariteten skal gennem gensidig værdsættelse sikre samhørighed i samfundet (Honneth 2006: 172). Honneth tager udgangspunkt i hændelser, som krænker individet, og hermed samfundets samhørighed. Med udgangspunkt i disse krænkelser, formulerer han et anerkendelsesbegreb, med hvilket det bliver muligt at analysere solidariteten i samfundet og deraf pege på de eventuelle patologiske tilstande, som vi omtalte tidligere i dette kapitel. Anerkendelsesbegrebet er hermed et nyttigt analytisk redskab for vores problemformulering Anerkendelse Honneth fokuserer på individets behov for ontologisk sikkerhed i form af anerkendelse fra samfundet og dets konkrete interaktionspartnere. Således skal samfundet ifølge Honneth sikre lige mulighedsbetingelser for at individet kan indgå i kampen om anerkendelse. Det betyder, at samfundet i udgangspunktet må sikre, at individerne har lige muligheder for at opnå anerkendelse. Anerkendelsen kan opnås i de tre følgende sfærer: kærlighedssfæren, den retslige sfære og solidaritetssfæren, som opbygger subjektets selvforhold med hensyn til henholdsvis selvtillid, selvrespekt og selvværd. Subjektet opnår følelsen af social værdsættelse, og deraf selvværd, når samfundet udtrykker en tillid til de personlige egenskaber, der anerkendes som værdifulde af de øvrige samfundsmedlemmer (Honneth 2006: 172). De tre anerkendelsesformer fordrer således subjektets tryghed i samfundet, ved at sikre en følelse af anerkendelse for dets individualitet og personlige evner. I det følgende redegøres nærmere for den retslige og solidariske sfære 12. Den retslige anerkendelsessfære anerkender subjekterne gennem deres ligeværdige pligter og rettigheder, således, at subjektet føler sig, og behandles som værende, på lige fod med resten af samfundet. Dette indebærer, at subjektet anerkender samfundets normative værdier, således at det er i stand til at behandle andre efter samme normative målestok. Tildelingen af rettigheder og pligter symboliserer subjekternes tilhørsforhold til fællesskabet, og deres indbyrdes anerkendelse af hinanden, som moralsk kapable personer (Honneth 2006: ). Dette betyder, at subjektet anerkendes som et autonomt subjekt, der kan orientere sig efter de moralske standarder i samfundet, hvilket fører til selvrespekt (Honneth 2006: ). Vi kan heraf udlede, at det er nødvendigt, at individet for at blive 12 Den følelsesmæssige anerkendelsesform (kærlighedssfæren) undlades her, idet den ikke har relevans for denne undersøgelse, da vi ikke kan udtale os om den på grundlag af vores empiri.

20 anerkendelsesberettiget i den retslige sfære også selv må anerkende de samfundsmæssige normer og værdier, som kendetegner det samfund individet befinder sig eller indtræder i. Således forudsættes det at individet ved indtrædelse i et givent samfund, først må anerkende de moralske normer og værdier i samfundet, før det bliver berettiget til anerkendelsen. Den solidariske sfære giver subjektet selvværd, når samfundet anerkender dets personlige karakteristika som værdifulde for fællesskabet (Honneth 2006: 165, 168), og det er denne sfære, som danner rammerne for den individuelle frihedsudfoldelse, så længe den foregår inden for de retslige rammer. Denne solidaritet udspringer af det Durkheim kalder den organiske solidaritet, hvor subjekterne ikke er samhørige på grund af lighedspunkter, men gensidigt komplementerer hinanden i arbejdsdelingen (Honneth 2006: 164). Opfyldelsen af disse sfærer afgør ifølge Honneth, om samfundet er moralsk og deraf retfærdigt. Opfyldelsen sikrer subjektets mulighed for at kunne indgå i kampen for anerkendelse. For at kunne anskueliggøre om opfyldelsen lykkes, tager han udgangspunkt i om individet krænkes i de tre anerkendelsessfærer. Honneth mener, at krænkelserne er universelle, i og med at svigt kan forekomme i alle kulturer. I enhver kultur opstår der former for ringeagt, som nægter de pågældende subjekter anerkendelse, hvilket fører til en svækkelse af deres identitet (Honneth 2006: 175). Krænkelsen af den retslige sfære medfører, at subjektet ikke beregnes som moralsk tilregnelig, og derfor krænkes dets rettigheder (Honneth 2006: ). Subjektet tillægges ingen moralsk kapacitet, og inkluderes derfor ikke i samfundets moralske udvikling. I den solidariske sfære, krænkes et subjekt eller en gruppes selvværd hvis de nedværdiges, og deres bidrag til samfundet og dets udvikling ikke regnes for noget (Honneth 2006: ). Dette medfører en følelse af skam, og subjektets handlemuligheder indsnævres (Honneth 2006: 183). Den indignation, som krænkelserne fører til, kan også kaste samfundet ud i en kamp hvor gruppen forsøger at omdefinere anerkendelsesnormerne. Honneths anerkendelsesbegreb giver os hermed et teoretisk redskab til at anskueliggøre sammenhængskraftens tilstand. I og med, at Honneth mener, at de tre anerkendelsessfærer må opfyldes både på et samfundsmæssigt og individuelt plan, kan vi benytte hans teori både på det strukturelle systemniveau samt det individuelle handlingsniveau. I det følgende foretages en opsamling af centrale begreber i vores sociologiske fundament for undersøgelsen.

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Professionelt frivillig?

Professionelt frivillig? Professionelt frivillig? Bachelormodul Arbejdslivsstudier FS11 Projektrapport Skrevet af: Signe Boye og Anne-Dorte Spaanhede Vejledt af: Sidsel Grosen Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Den frivillige

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4 1.2: Problemfelt... 5 1.3: Problemformulering... 6 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 1.5: Om Dansk Folkeparti... 7 1.6: Valg af empiri... 9

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013 2013 Den gode dommer Håndbold Region øst 2013 Indhold... 2 Johari s vindue:... 3 Dommerens Personlighed:... 4 Selvværd/selvtillid... 4 Godt humør:... 4 Indlevelse:... 4 Motivation:... 5 Seriøs:... 5 Dommerens

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere