At tale om menneskene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At tale om menneskene"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET At tale om menneskene Line Baagø-Rasmussen Cille Naerbout Nr. 222/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 222/2007 At tale om menneskene Line Baagø-Rasmussen & Cille Naerbout ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 At tale om menneskene Hovedopgave ved Sociologisk Institut Københavns Universitet Maj 2007 Line Baagø-Rasmussen og Cille Naerbout Eksamensnumre: 1306 & 1310 Vejleder: Jeff Geertsen Smidt

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Disposition Integration Dannelsen af parallelsamfund Den bureaukratiske fremmede Os og dem Dannelsen af sammenhængskraft Anerkendelse Det sociologiske fundament Sociologisk teori og diskursteori Det diskursive univers Diskursbegrebet Ideologi og objektivitet Dannelsen af identitet og diskursive grænser Subjektet Diskursiv identitetsdannelse Konflikter mellem identiteter Diskurs som ressource Roller Undersøgelsens præmisser Analyse Regeringens integrationsdiskurs Indsamling af empiri Konsekvenser Tidsperioder Empirisk overblik Diskursteoretisk analysestrategi Diskursens objekt Ideologierne Arbejdsdeling Danmark som et homogent land Islams uforenelighed med danske værdier Integrationsdiskursens nodalpunkt Interviewanalyse Informant-kriterier Konsekvenser af informantkriterier Udformning af interviewguide Transskriptionsstrategi Diskurspsykologisk analysestrategi Informantanalyse...41

5 7.3 Analyse opsamling Sociologiske konsekvenser Sociologiske metabetragtninger Konklusion Perspektivering Litteraturliste...60 Bilag I...61 Bilag II...62 Bilag III...64 Transskriptionsoversigt: Interview 1 (Peter) Interview 2 (Henrik) Interview 3 (Morten) Interview 3 (Imam Abdul Wahid Pedersen)

6 1. Indledning Mennesker taler med hinanden; og de taler om hinanden og til hinanden. Mennesker hører på hvad andre mennesker siger og funderer over dét, der bliver sagt. Og de danner sig en opfattelse af hvordan tingene og ordene hænger sammen. Ordene danner billeder i den menneskelige bevidsthed, når vi lytter, når vi læser, eller når vi taler. Mennesker bruger ordene, bruger sproget, til at forstå andre mennesker og til at forstå den verden, der omgiver dem. Alle kender følelsen af glæde når nogen fortæller os, at vi er søde; og vi kender følelsen af at blive kede, når nogen fortæller os det modsatte. Det gør vi fordi ordene og sproget påvirker. Det har oftest stor betydning hvem ordene kommer fra, og ikke mindst hvilke ord som bruges. Valget af ordene, og valget af deres indbyrdes rækkefølge, er en kunst: En talekunst, som kaldes retorik; Dét at kunne formidle et stof, mundtligt eller skriftligt, så det vinder gehør 1. Denne kunst har især vundet indpas i den politiske arena, hvor netop kampen om gehør synes stadig mere intens. Politik handler om samfundet, og politikerne taler om visioner for samfundet. I Danmark har disse visioner på de seneste særligt handlet om integration. Og vel at mærke om integrationen af flygtninge og indvandrere. Disse visioner italesættes som aldrig før, og de italesættes mere og mere; og medierne viderebringer visionerne fra politikerne til befolkningen. På denne måde dannes der billeder og opfattelser af flygtningene og af indvandrerne i samfundet. Det er hvad disse billeder og disse opfattelser gør, som er fokus for denne undersøgelse. For at blive integreret i det danske samfund, skal man have opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Flygtninge og indvandrere, som har opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, søges således integreret i det danske samfund. Ved regeringsskiftet i 2001 danner partierne Venstre og Konservativt Folkeparti regering og får sit parlamentariske grundlag fra Dansk Folkeparti. Samtidigt får Danmark for første gang et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og en dertilhørende integrationsminister. Dermed er der nu i Danmark, eksplicit formuleret en politik med en intention om at integrere en særlig gruppe i samfundet. Regeringen har, med andre ord, dannet en integrationsdiskurs. Ud fra denne diskurs, dannes nogle objektive kendsgerninger eller ideologier i forhold til opfattelsen af flygtninge og indvandrere. De forståelser, som ligger i ideologierne, er med til at placere flygtninge og indvandrere i det danske samfund og de tildeles dermed en identitet i det danske samfund. Intentionen med denne tildeling af identitet er at skabe en succesfuld integration i det danske samfund og hermed bliver det relevant at undersøge hvilke 1 Politikens Nudansk Ordbog

7 konsekvenser tildelingen af identiteter får for integrationsprocessen. Herunder om den intenderede konsekvens opnås. Med afsæt i ovenstående, ønsker vi at undersøge regeringens og dennes støtteparti, Dansk Folkepartis, italesættelse af flygtninge og indvandrere i Danmark. Herunder hvilke konsekvenser denne italesættelse har for integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark. Således bliver vores problemformulering som følger: Hvilke ideologier indeholder regeringens integrationsdiskurs, vedrørende flygtninge og indvandrere, som den kommer til udtryk i medierne i Danmark? Hvilke identiteter konstruerer regeringens integrationsdiskurs? Hvilke konsekvenser får konstruktionen af disse identiteter for integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark? Kommentarer: - Når vi taler om, at regeringens integrationsdiskurs kommer til udtryk i medierne er vi klar over, at medierne ikke er en neutral aktør. Her fokuseres på det faktum, at den politiske diskurs som medierne udtrykker, er den, der når ud til befolkningen i højere grad end folketingsdebatter og partiprogrammer mv. De skrevne medier udgøres af presseklip fra Dansk Flygtningehjælps pressearkiv. - Begrundelsen for at inddrage Dansk Folkeparti er, at regeringen får langt de fleste tiltag gennemført via Dansk Folkepartis mandater, hvorfor Dansk Folkeparti har spillet en særdeles central rolle i dansk politik siden regeringsskiftet i I undersøgelsen benævnes flygtninge og indvandrere således: flygtninge/indvandrere. Vi inkluderer flygtninge i denne benævnelse, da de ofte aldrig får mulighed for at vende hjem, men får opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab og bliver i Danmark.

8 2. Disposition I forhold til vores problemformulering kan vi fastslå tre fokuspunkter, som skal belyses gennem undersøgelsen. Det første er, hvilke ideologier, der indeholdes i regeringens integrationsdiskurs, det næste er hvilke identiteter som skabes af denne diskurs, og det sidste er hvilke konsekvenser disse identiteter har for integrationen af flygtninge/indvandrere i Danmark. For at undersøge disse tre fokuspunkter finder vi det nødvendigt at bringe to niveauer i spil, som vi benævner: - Et strukturelt systemniveau - Et individuelt handlingsniveau Når vi undersøger det første fokuspunkt, opererer vi på det strukturelle systemniveau, hvorved vi kortlægger ideologierne i regeringens integrationsdiskurs. Når dette er gjort kan vi undersøge hvilke identiteter disse ideologier skaber. Denne manøvre forbinder det strukturelle systemniveau med det individuelle handlingsniveau. Hvilke konsekvenser konstruktionen af disse identiteter får for integrationsprocessen, undersøger vi på det individuelle handlingsniveau. Herefter ser vi på hvilken betydning disse konsekvenser har på det strukturelle systemniveau. Det skal understreges, at forholdet mellem de to niveauer er dialektisk. Undersøgelsens overordnede genstandsfelt er integration, hvorfor vi indledningsvis vil redegøre for hvorledes begrebet kan forstås og anvendes indenfor sociologien. Denne redegørelse foretager vi med udgangspunkt i Emile Durkheims teori. Dette gør vi idet hans teori om integration i samfundet, kan udgøre afsættet for en sociologisk ramme, hvormed vi kan undersøge vores problemformulering. Ved at udvide Durkheims begreb om integration opstiller vi et sociologisk fundament, som kan belyse vores empiri. For videre at belyse problemstillingen diskursanalytisk, inddrager vi diskursteorien, som den præsenteres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, samt Jonathan Potter og Margaret Wetherells diskurspsykologiske teori. For at afdække ideologierne i regeringens integrationsdiskurs foretager vi en diskursteoretisk analyse af presseklip, hvorunder vi undersøger de identiteter som ideologierne konstruerer. De konsekvenser dannelsen af disse identiteter får, undersøger vi ved at foretage en diskurspsykologisk analyse af vores interviews.

9 Herefter foretages en opsamling hvor resultaterne fra diskursanalysen sammenstilles med det teoretiske fundament. Vi sammenstiller således vores sociologiske ramme med en diskursanalytisk for at kunne operationalisere og belyse problemformuleringen. Opsamlingen leder til en konklusion hvorefter vi foretager en uddybende perspektivering i forhold til analysen. 3. Integration Integrationsbegrebet er som nævnt et centralt element i undersøgelsen. Der findes imidlertid mange måder hvorpå begrebet kan defineres og operationaliseres, hvorfor vi finder det obligatorisk at udrede en opfattelse af begrebet, som understøtter besvarelsen af denne undersøgelses problemformulering. Vi tager hermed udgangspunkt i Emile Durkheims samfundsteori, som introducerer integrationsbegrebet for første gang i den sociologiske tradition. Durkheim taler om samfundet som en organisme, hvori samfundsindividerne kan integreres på forskellig vis. I det følgende redegør vi for hvordan vi tolker Durkheims integrationsopfattelse, som omhandlende hvordan moraliteten sikrer den sociale sammenhængskraft. Vi kan ved at tage udgangspunkt i denne tolkning belyse vores problemformulering. I det følgende redegøres nærmere for dette. Durkheims teori er empirisk funderet idet han undersøger moraliteten ved at se på det han kalder sociale fakta. Sociale fakta udgør samfundet, og det er ved at undersøge disse, at Durkheim udleder viden angående moraliteten og dens tilstand i samfundet. Sociale fakta har en række karakteristika: De udgør sociale strukturer, kulturelle normer og værdier. De udøver tvang på individet i alle aspekter af det sociale liv. De skal behandles som ting og skal studeres empirisk. De er generelle og er derfor ikke bundet til det enkelte individ. De er sui generis, hvilket betyder, at samfundet er mere end blot summen af individer. De kan kun forklares af andre sociale fakta (Ritzer 2003: 73). Disse karakteristika bliver konstituerende for Durkheims individforståelse. Individet må hele tiden forstås i forhold til samfundet. De sociale fakta udøver, i kraft af sui generis, tvang over individet og regulerer det ved hjælp af normer og værdier. Herunder skelner Durkheim mellem materielle og immaterielle fakta:

10 Materielle fakta direkte observerbare fænomener 2 Immaterielle fakta moralske kræfter 3 Idet de immaterielle fakta ikke er bundet til individets bevidsthed, kommer de kun til udtryk når individerne indgår i social interaktion. Individets bevidsthed kan således anskues, som medium for de immaterielle fakta. Herved bliver den sociale interaktion underlagt samfundets normer og værdier, og det sociale konstitueres i interaktionen mellem individer. Derfor må interaktionen, og ikke individet alene, studeres hvis man ønsker at undersøge samfundet (Ritzer 2003: 74-75). I sin bog Om den sociale arbejdsdeling beskæftiger Durkheim sig med en analyse af moralitetens forandring i udviklingen fra den segmentere til den organiserede samfundstype, og til disse samfundstyper knytter han to bevidsthedsformer, idet han anser menneskets bevidsthed som værende inddelt i to dele: Den ene del udgøres af den kollektive bevidsthed, som deles af hele samfundet, og den anden udgør den individuelle bevidsthed, som indeholder individets særtræk. Den kollektive bevidsthed er således stærkere og mere dominerende end den enkeltes. I hans teori om arbejdsdelingen, betyder en overvægt af den kollektive bevidsthed, at samfundet er segmentært og en overvægt af den individuelle bevidsthed, at vi befinder os i det organiserede samfund (Durkheim 2000: 120). Til disse bevidsthedsformer knytter sig to former for solidaritet, mekanisk og organisk solidaritet. Den mekaniske solidaritet opstår i kraft af lighedspunkter (ressemblances) mellem individerne (Durkheim 2000: 120), mens den organiske opstår når individerne bliver gensidigt afhængige på grund af specialiseringen i arbejdsdelingen (Durkheim 2000: 216). Ved at se på et givent samfunds sociale interaktionsmønster kan vi karakterisere om det er præget af lighedspunkter eller specialisering, og deraf hvilken solidaritetsform som er dominerende. Durkheim knytter solidaritet an til moral: Man kan sige, at moral er alt det, som er en kilde til solidaritet, alt det, som tvinger mennesket til at regne med de andre, at indrette sine bevægelser efter noget andet end tilskyndelse fra egen egoisme (Durkheim 2000: 351). Således kan vi udlede, at samfundets moral er den kraft, som sikrer, at individernes handlinger er solidariske. Solidariteten opstår som nævnt i kraft af enten lighedspunkter eller gensidig afhængighed (specialisering) mellem individerne. Af ovenstående citat fremgår det imidlertid, at moralen er kilden til 2 For eksempel arkitektur. 3 For eksempel love, værdier og kultur.

11 solidaritet, hvorfor moralen må være tilstede, før der kan opstå solidaritet i samfundet. Det vil sige, at moralen ligger til grund for, at individerne integreres på en sådan måde, at der skabes sammenhængskraft (solidaritet) 4. I vores forståelse af Durkheim må vi altså tage udgangspunkt i hvordan den sociale interaktion foregår, herunder om den er præget af solidariske handlinger, for at kunne anskueliggøre om der eksisterer social sammenhængskraft i samfundet. Samfundstyperne er således præget af en særlig social praksis, som vi definerer ud fra hvilken social interaktionsform, bevidsthedsform og solidaritetsform, som præger et givet samfund 5. I og med at disse elementer antager karakter af at være sociale fakta, bliver den sociale praksis en social fakta. Den sociale praksis får hermed, blandt andet, karakter af at være tvingende for individet. Med andre ord kan vi sige at den sociale praksis subjektiverer individet. Durkheim mener som nævnt, at den organiserede samfundstype er præget af en overvægt af den individuelle bevidsthed, hvorved den kollektive tildeles mindre betydning. En opfattelse som Talcott Parsons tager op til revision, og som vi finder gunstig i forhold til at opnå forståelse for de strukturer, som skaber værdifællesskaber i det moderne samfund 6. Parsons understreger, at den kollektive bevidsthed også besidder en central funktion i det organiserede samfund. Han mener, at den kollektive bevidsthed bliver nødvendig for at konstituere enhed i diversiteten, som bliver fremtrædende i det moderne samfund, hvor lighedspunkterne mellem individerne erstattes med en specialisering i form af arbejdsdelingen (Parsons 1967: 5). Heraf kan vi udlede, at det er nødvendigt med en over-individuel kollektiv bevidsthed (et værdifællesskab) i dette specialiserede samfund, for at kunne interagere meningsfuldt. Dette må betyde, at den kollektive bevidsthed skal kunne skabe enhed også i det organiserede samfund, hvilket vil sige, at den må indeholde en fælles overbevisning blandt individerne, som formår at påminde dem om, at de er en del af en større helhed, og hermed sikre, at de interagerer solidarisk. Dette således at sammenhængskraften bevares; selv i et samfund præget af forskellighed. Som medie for den kollektive bevidsthed inddrager vi sproget. Durkheim definerer selv sproget som en social fakta, der i sin egenskab af dette bliver konstituerende for samfundet. Sproget kendetegnes således ved at skulle studeres empirisk, være eksternt og tvingende i forhold til individet og kun at kunne forklares ud fra andre sociale fakta (Ritzer 2003: 74). Denne opfattelse af sproget sætter det i en central position når vi skal forklare hvorledes det strukturelle systemniveau kan sættes i forhold til det individuelle 4 Der skal her gøres opmærksom på, at Durkheim er uklar hvad angår forholdet mellem moralitet og solidaritet. Ovenstående er hermed udtryk for vores tolkning. 5 Det organiserede samfund er eksempelvis præget af: gensidig afhængighed, individuel bevidsthed og organisk solidaritet. 6 Med moderne samfund, menes der her den Durkheimske forståelse, hvorunder det moderne samfund defineres som organiseret.

12 handlingsniveau. Sproget eksisterer på det strukturelle plan og tages samtidigt i brug på det individuelle plan, hvorved det strukturelle element kan anskueliggøres i individernes interaktion. Endvidere definerer vi sproget som værende i stand til at indtage både en immateriel og materiel karakter; en opfattelse vi vender tilbage til senere 7. Af ovenstående kan vi hermed udlede, at sproget får en helt central funktion for den sociale praksis, idet de begge er sociale fakta og hermed kun kan forklares af hinanden. Sproget må således hele tiden forstås i tilknytning til den sociale praksis. Vi kan hermed fastslå, at det sociale altid må være sprogligt formidlet. Ovenstående udredning af Durkheims integrationsopfattelse giver os nogle teoretiske redskaber hvormed vi kan udforske vores problemformulering: Integration som social sammenhængskraft Social praksis som en social fakta Sproget som en social fakta Med afsæt i disse punkter vil vi i det følgende vise hvordan vi ved yderligere at udvide Durkheims integrations- og moralitetsbegreb, kan modernisere logikkerne for den integrationsproces han beskriver, og anvende dem i vores undersøgelse. I og med, at Durkheim ønsker at studere moraliteten i samfundet, ønsker han at studere noget immaterielt, hvilket betyder, at han i udgangspunktet må tage fat i noget materielt, som genstand for sit studie (Ritzer 2003: 75). Før vi går videre med en metodisk operationalisering af denne opfattelse, må vi tage endnu et par skridt for at tydeliggøre integrationsbegrebet. Den opfattelse af integrationsprocessen, som vi har redegjort for ovenfor, konstituerer grundlaget for de mekanismer vi ønsker at trække på i denne undersøgelse. Objekterne for Durkheims integrationsopfattelse omhandler imidlertid individer, som i forvejen befinder sig indenfor samfundets rammer. Da vi, som det fremgår af problemformuleringen, ønsker at tale om integrationen af nogle udefrakommende individer, finder vi det nødvendigt at udvide hans forståelse til også at omfatte integrationen af fremmedelementer i samfundet 8. Durkheim udvider selv begrebet en anelse når han omtaler, at det er let for et individ, som besidder lighedspunkter, der ligner kollektivets, at blive integreret når samfundet er præget af den mekaniske solidaritet. Derimod er det sværere for et individ at blive integreret i den organiske solidaritet på grund af arbejdsdelingen, fordi dette 7 Durkheim definerer ikke selv sproget indenfor hans opdeling i materielle og immaterielle fakta, men indikerer blot at sproget har en central position i samfundet. 8 Dette var ikke en virkelighed for Durkheim i det franske samfund i slutningen af 1800-tallet (Haste 2000: 7) og han kan derfor, med god grund, ikke tage stilling til og inkludere denne nutidige problematik i sin teori.

13 forstyrrer den allerede fastsatte fordeling af arbejdet og ændrer relationerne. Derfor vil et sådant samfund modsætte sig en sådan indtrængen 9 (Durkheim 2000: ). Denne udvidelse kræver således et større fokus på moralitetsbegrebet, idet sammenhængskraften bliver sværere at sikre når samfundets kollektive bevidsthed møder en fremmed kollektiv bevidsthed. Det fordres hermed, i tråd med Parsons, at den kollektive bevidsthed må rumme en mulighed for at kunne inkludere diversitet, i form af fremmede kollektive bevidstheder. Således udvider vi Durkheims integrationsopfattelse til også at kunne omfatte integrationen af fremmede kollektive bevidstheder. Tager vi udgangspunkt i mødet mellem forskellige kollektive bevidstheder, bliver det nødvendigt at kunne anskueliggøre forskellighed. Det vores udvidelse hermed implicerer, er en inddragelse af et etnicitetsbegreb i forhold til integrationen af fremmede kollektive bevidstheder. Etnicitetsbegrebet kan i første omgang defineres som et begreb, der søger at klassificere mennesker og grupperelationer (Eriksen 1997: 34). Vi kan sige, at etnicitetsbegrebet konstitueres i det øjeblik forskellige kollektive bevidstheder mødes. Det handler om at opdele mennesker i forskellige kulturelt adskilte grupper og deraf markere deres indbyrdes relationer (Eriksen 1997: 34). Det skal understreges, at vi ønsker at knytte etnicitetsbegrebet an til Durkheims forståelse af integration, som en proces der gør dele til en helhed. Til nuancering af denne integrationsopfattelse benytter vi Charlotte Hamburgers forståelse af integration. Ifølge Hamburger bør man afholde sig fra at benytte integrationsbegrebet, som en samlebetegnelse for forskellige integrationsstrategier (Hamburger 1990: 306-7) og hun definerer to integrationsstrategier: en pluralistisk strategi og en smeltedigel strategi. Hun adskiller dem ved at påpege, at smeltedigelen kræver en konsensus i samfundet om, at man blander kulturerne til ukendelighed, og ikke bevarer særtræk ved de enkelte kulturer, det vil sige danner en ny fælleskultur. Derimod tillader den pluralistiske integration, at de forskellige kulturer bevarer deres særtræk, men sammen skaber et flerkulturelt samfund. Denne fællesbasis skal så harmonere med de forskellige kulturer (Hamburger 1990: 309). Hamburger beskriver også begrebet assimilation, som omhandler det samme; at gøre noget til en helhed, men herunder at gøre det fremmede element lig med kulturen/etniciteten i modtagerkulturen (Hamburger 1990: 307). Det afkræves af den enkelte fremmede at blive som resten af samfundet, hvorfor Hamburger mener, at den ikke er identisk med integrationsstrategierne, men blot beslægtet (Hamburger 1990:307). Da vi ikke kan udelukke, at assimilation kan sikre sammenhængskraften i et givent samfund, definerer vi imidlertid disse tre betragtninger, som strategier, der kan integrere individerne. Den sidste strategi 9 Dette betyder ikke, at man her kan se kimen til en ny forståelse af integration hos Durkheim; blot at selve integrationen i det pågældende samfund kan blive forstyrret hvis det konfronteres med udefrakommende dele som kan passe ind i integrationsprocessen.

14 Hamburger nævner er segregation. En strategi, som står i skarpest kontrast til de tre andre, da den ikke søger at forene, men derimod at adskille (Hamburger 1990: 307), hvorved der dannes parallelsamfund. Det vil sige, at de udefrakommende elementer ikke bliver en del af samfundet, men danner et samfund i samfundet. Vi kan nu opstille ovenstående i følgende model: Kollektiv ny/basis bevidsthed (begge inkl.) Dansk kollektiv bevidsthed Fremmed Kollektiv bevidsthed Samfund B A Samfund Dansk kollektiv bevidsthed Fremmed kollektiv bevidsthed Figur 1 Samfund Som det fremgår af figur 1 kan mødet med en fremmed kollektiv bevidsthed give to udfald. Det første udfald (A) er et eksempel på segregation, som adskiller den danske kollektive bevidsthed og den fremmede kollektive bevidsthed, hvorved der opstår parallelsamfund. Ved det andet udfald (B) nedbrydes grænserne mellem den danske og den fremmede kollektive bevidsthed enten ved dannelsen af en ny/basis fælles kollektiv bevidsthed (smeltedigel eller pluralisme) eller ved bevarelsen af den oprindelige (assimilation). Det afgørende for de to udfald bliver således om sammenhængskraften sikres eller ej, i forhold til hvorvidt tvangsudøvelsen fra de sociale fakta sikrer, at moraliteten opretholdes. En vigtig pointe her er, at en fejlslagen assimilation kan udmunde i segregation. Dette hvis de fremmede modsætter sig en tvangsassimilering, hvorved de ikke integreres, men danner parallelsamfund. I forlængelse af dette, er det relevant at påpege muligheden for, at integrationsprocessen kan udvikle sig patologisk (Durkheim 2000: 315). Et eksempel på dette, finder vi hos Durkheim, når han omtaler hvordan en påtvungen arbejdsdeling kan forårsage, at samfundets sammenhængskraft svækkes. Den påtvungne arbejdsdeling er karakteriseret ved, at individerne i samfundet påtvinges opgaver, som ikke er

15 acceptable for dem (Durkheim 2000: 333). Dette sygdomstræk betyder, at adgangen til de forskellige positioner i arbejdsdelingen ikke er spontan og ydet efter merit, men i stedet tildelt efter for eksempel arvesystemet. Spontaniteten fastlåses og hindrer udviklingen af den organiske solidaritet, hvilket forårsager at sammenhængskraften langsomt nedbrydes. Muligheden for at kæmpe om de forskellige pladser i arbejdsdelingen er hermed ikke lige. Det er derfor vigtigt, at reguleringen af samfundet sikrer en lighed i kampens ydre vilkår (Durkheim 2000: ). Den tvungne arbejdsdeling kan lede til en patologisk tilstand, som Durkheim betegner anomi, som er udtryk for, at individet ikke føler sig integreret i samfundet og derfor isoleres (Ritzer 2004: 85). Denne tilstand uddyber Parsons yderligere i sin udlægning af Durkheims anomi-begreb, hvori han beskriver hvordan en uoverensstemmelse mellem individets forventninger og formåen skaber anomi. Anomien opstår idet individet faktisk besidder midlerne til at opnå sine mål, men disse mål ikke kan integreres meningsfuldt i samfundets institutionaliserede forventninger og normer, hvorved individet disintegreres, da det ikke kan realisere sine mål (Parsons 1967: 27). Disse patologiske træk bliver således udtryk for en krise i sammenhængskraften. Med udgangspunkt i ovenstående kan vi sige, at dannelsen af parallelsamfund, kan karakteriseres som et patologisk træk i samfundet, idet sammenhængskraften og deraf integrationen ikke sikres. Denne tilstand bunder ofte i en opdeling af os og dem, der bidrager til opretholdelsen af parallelsamfundet. En problemstilling, som kan uddybes ved at inddrage Ulrich Becks og Zygmunt Baumans perspektiver på samme problematik. Vi udvider således det før omtalte segregationsbegreb til at indeholde disse perspektiver. 3.1 Dannelsen af parallelsamfund (Udfald A) Vi inddrager først Ulrich Becks teori om konstruktionen af den fremmede i den refleksive modernitet. Beck tager udgangspunkt i globaliseringen, som en faktor, der har konsekvenser for nationalstaten. Han teoretiserer om samfundet på det vi kalder et strukturelt systemniveau, og ser hermed på de mere strukturelle processer i samfundet, som kan forårsage dannelsen af parallelsamfund. Derefter uddyber vi den omtalte distinktion med Zygmunt Baumans samfundsteori. Bauman beskriver, på et generelt plan, hvordan identitetsdannelsen afhænger af gruppetilhørsforhold, og bevæger sig i forhold til Beck på et mere interaktionistisk orienteret niveau, hvorfor han til at afdække hvordan dannelsen af parallelsamfund foregår på det individuelle handlingsniveau. Herunder hvordan os og dem skabes i et samfund med svækket sammenhængskraft.

16 3.1.1 Den bureaukratiske fremmede Beck tager afsæt i begrebet fremmed (stranger). Han påpeger, at begrebet indeholder en stor ambivalens og deraf frustration, både for den, som ønsker at nogle individer karakteriseres som fremmede, men også for disse fremmede selv, fordi de befinder sig i et spændingsfelt når det kommer til identitetsdannelsen (Beck 1998: 125). Dette spændingsfelt opstår ligeledes på grund af en kategorisammenblanding af fremmed og udlænding, og disse skal der, ifølge Beck, skelnes imellem. Udlændingen er klar over hvor han hører til når han besøger/er i vore samfund, hvorimod den fremmede er fra vores eget samfund (Beck 1998: 126). I den refleksive modernitet opløses alle gruppetilhørsforhold og erstattes af individualismen. Globaliseringen medfører, at alle fremmedgøres og løsnes fra deres rødder, da det refleksive individ befinder sig i mange forskellige samfund; de er blevet mobile (Beck 1998: ). Dette efterlader ikke begrebet fremmed uden indhold, men resulterer i stedet en politisering af sikkerhedsspørgsmål. Fordi det fremmede bliver mere og mere synligt i dagligdagen, genopliver det tabuernes tid (Beck 1998: 134). Fokuseringen medfører fremkomsten af the strong state, som skal forhindre inficeringen fra fremmedheden i at undergrave samfundet (Beck 1998: 136). Med andre ord kan vi sige, at den nationalstatslige kollektive bevidsthed trues af fremmede kollektive bevidstheder. The strong state forsvarer sig ved at konstruere fremmed som et bureaukratisk begreb, som gør termerne flygtning, indvandrer, asylansøger osv. svære at adskille (Beck 1998: 135). Frygten betyder, at fundamentale rettigheder overtrædes for at sikre sikkerheden, hvilket medfører, at staten bliver en sikkerhedsstat, som betragter hver enkel borger som en potentiel risiko, og derfor indskrænkes friheden lidt efter lidt. Frygten er skabt af staten, men har fået tag i befolkningen og den støtter derfor sikkerhedsstaten (Beck 1998: 136). Konstruktionen er blevet dobbeltpolitiseret: for det første bliver spørgsmålet om sikkerhed politiseret, hvilket mobiliserer civilsamfundets kontrolinstrumenter 10 og den stærke stat. For det andet erstatter den bureaukratiske fremmede den kulturelle fremmede. Beck mener hermed, at opfattelsen om kulturel forskellighed bliver omdannet til en opfattelse, der udgøres af fjende-stereotyper, som skal legitimere styrkelsen af den forsvarsmæssige sikkerhed og den beskyttende stat (Beck 1998: 139). Beck beskriver hermed hvordan dannelsen af fjende-stereotyper er en forsvarsmekanisme for staten i den refleksive modernitet. Globaliseringen trænger sig på og truer med at opløse det nationalstatslige sammenhold, hvorunder det kan siges, at globaliseringen bliver en trussel for samfundets sammenhængskraft; det vil sige en patologisk trussel, som nationalstaten søger at modarbejde ved at danne fjende-stereotyper. 10 Disse kontrolinstrumenter kan for eksempel være en øget mistro blandt samfundsindividerne og en øget frygt for at naboen er et trusselselement.

17 Vi kan af ovenstående redegørelse for Becks teori om den fremmede udlede, at dannelsen af parallelsamfund sker med udgangspunkt i globaliseringen: Globaliseringen truer nationalstatens kollektive bevidsthed, og som forsvar danner nationalstaten den bureaukratiske fremmede. En forsvarsmekanisme, som bidrager til dannelsen af parallelsamfund, idet den forårsager at nationalstaten lukker sig om sig selv og dermed bliver mindre modtagelig for at indoptage andre kulturer. Med dette har vi et teoretisk redskab, som kan tematisere hvordan parallelsamfund dannes på det strukturelle systemniveau. Ved at inddrage Baumans teori om os og dem, ser vi i det følgende på, hvordan individerne tager Becks bureaukratiske fremmede til sig i identitetsdannelsen. Vi benytter herunder Baumans teori til at anskueliggøre hvordan samfundet grupperes når sammenhængskraften trues, og derved hvordan parallelsamfund dannes på det individuelle handlingsniveau Os og dem Hos Bauman er det nødvendigt for en gruppes identitet og sammenhørighed at positionere sig i forhold til noget andet, og der kan derfor ikke dannes et os uden et tilhørende modsætning dem (Bauman et al.2003: 34, 47). Vi kan således sige at os og dem er udtryk for to forskellige kollektive bevidstheder. Individet skaber sin identitet ved hjælp af referencegrupper 11, idet denne gruppes normer og værdier søges efterlevet. Referencegrupperne opstår når individet tillægger dem signifikans (Bauman et al.2003: 40-41). Tilhørsforholdet til én gruppe forudsætter, at andre tilhørsforhold umuliggøres og herunder inddrager Bauman betydningen af sociale distancer; jo større afstanden er til andre mennesker, desto mere typificeret er vores viden om disse. Det samme gælder vores reaktioner mod dem (Bauman et al.2003: 45-46). Dette medvirker til, at der i individets verdensbillede opstår distinktioner mellem os og dem: Osgruppen er den gruppe, som individet føler, at det tilhører og forstår, mens demgruppen er en gruppe, som individet ikke har adgang til og ikke ønsker at tilhøre. Opfattelsen af gruppen er vag og fragmentarisk og ofte præget af frygt. De to grupper har begge en mistanke om, at den modsatte gruppe ikke forstår dem og nærer begge en frygt for hinanden (Bauman et al.2003: 47). Medlemmerne af individets egengruppe (osgruppen) bliver derfor karakteriseret som in-group, og medlemmerne af fremmedgruppen (demgruppen) som out-group. Her nævner Bauman nationalstaten som et eksempel på egengruppen (Bauman et al.2003: 47), og følger vi dette, kan vi karakterisere egengruppen, som 11 Den normative referencegruppe kan for eksempel være familie, venner osv. Denne gruppe sætter de efterstræbelige normer for individet, uden, at det eller gruppen er nærværende i hver enkelt interaktion. Tilhørsforholdet til denne gruppe forudsætter en vis grad af samtykke, da gruppen evaluerer individets adfærd. Den komparative referencegruppe er ude for individets rækkevidde, og relationen er derfor ensidig, da denne gruppe ikke ænser individet og deraf ikke sanktionerer og belønner dets opførelse (Bauman et al.2003: 40-41).

18 en kollektiv bevidsthed, der ifølge Beck er truet af globaliseringen. Truslen gør, at egengruppen, som forsvar, konstruerer en fremmedgruppe. Bauman påpeger gruppetænkningens ambivalens, da denne behøver frygten for det fremmede for at kunne føle sig tryg (Bauman et al.2003: 47-48). Idealet for gruppen er at skabe solidaritet, og dermed samhørighed. Vi-følelsen, som opstår på baggrund af samhørighed dækker også over gruppens interne differentiering, og appellerer til følelsen af enhed; en følelse som især bliver vigtig når gruppen føler sig truet (Bauman et al.2003: 48). En fremmedgruppe kan på den måde benyttes til at skabe loyalitet overfor egengruppen. Dette ved hjælp af en renselsesproces, som afviser alt det, som er i modstrid med egengruppens idealer, som falsk eller irrelevant. Det bliver en forestilling præget af fordomme, der umuliggør en positiv tilkendegivelse overfor nogle af fremmedgruppens værdier og normer (Bauman et al.2003: 49). En øget tilstrømning af outsidere, kan virke truende på den etablerede gruppe. Selve tilstrømningen vil også påvirke den etablerede gruppes sociale orden og forårsage spændinger, hvilket kan medføre en trang fra den etablerede gruppes side, til at forsvare den traditionelle levevis (Bauman et al. 2003: 50). Dette kan udmønte sig i at egengruppen forsøger at genoprette status quo ved at gøre livet svært for fremmedgruppen (Bauman et al.2003: 57) Vi kan nu sige, at befolkningen udgør en kollektiv bevidsthed, der, i mødet med fremmede kollektive bevidstheder, som en forsvarsmekanisme danner et skræmmebillede for at beskytte sammenhængskraften indadtil i egengruppen. Hermed har vi dannet et begrebssæt til forklaring af dannelsen af parallelsamfund både på det strukturelle system og individuelle handlingsniveau. I det følgende vender vi tilbage til udfald B, som omhandler hvordan sammenhængskraften sikres i samfundet. 3.2 Dannelsen af sammenhængskraft (udfald B) Udfald B kan, som nævnt, opstå på baggrund af tre forskellige integrationsstrategier; en smeltedigel-, pluralistisk- og assimilatorisk strategi. Alle tre strategier søger at gøre samfundet til en helhed. Dog adskiller den assimilatoriske strategi sig som nævnt fra de to andre, idet den, i udgangspunktet, ikke er solidarisk. Assimilation foregår med henblik på at gøre det fremmede lig majoriteten, og hermed ikke på fælles præmisser. Det kræves af individet, at det opgiver sin egen identitet til fordel for en anden, hvilket øger sandsynligheden for en svækkelse af sammenhængskraften og hermed dannelsen af parallelsamfund. I det følgende undersøger vi ud fra Axel Honneths anerkendelsesteori hvilke mekanismer, som kan sikre sammenhængskraften. Honneth beskæftiger sig ligesom Durkheim med moralitet i samfundet og

19 opererer med samfundets moralske grammatik. I modsætning til Durkheim tager han imidlertid individets ontologiske behov, som udgangspunkt, i stedet for samfundet. Honneth definerer solidariteten, som et moderne samfundsudtryk, der udtrykker interaktionsforholdet mellem individer. Solidariteten skal gennem gensidig værdsættelse sikre samhørighed i samfundet (Honneth 2006: 172). Honneth tager udgangspunkt i hændelser, som krænker individet, og hermed samfundets samhørighed. Med udgangspunkt i disse krænkelser, formulerer han et anerkendelsesbegreb, med hvilket det bliver muligt at analysere solidariteten i samfundet og deraf pege på de eventuelle patologiske tilstande, som vi omtalte tidligere i dette kapitel. Anerkendelsesbegrebet er hermed et nyttigt analytisk redskab for vores problemformulering Anerkendelse Honneth fokuserer på individets behov for ontologisk sikkerhed i form af anerkendelse fra samfundet og dets konkrete interaktionspartnere. Således skal samfundet ifølge Honneth sikre lige mulighedsbetingelser for at individet kan indgå i kampen om anerkendelse. Det betyder, at samfundet i udgangspunktet må sikre, at individerne har lige muligheder for at opnå anerkendelse. Anerkendelsen kan opnås i de tre følgende sfærer: kærlighedssfæren, den retslige sfære og solidaritetssfæren, som opbygger subjektets selvforhold med hensyn til henholdsvis selvtillid, selvrespekt og selvværd. Subjektet opnår følelsen af social værdsættelse, og deraf selvværd, når samfundet udtrykker en tillid til de personlige egenskaber, der anerkendes som værdifulde af de øvrige samfundsmedlemmer (Honneth 2006: 172). De tre anerkendelsesformer fordrer således subjektets tryghed i samfundet, ved at sikre en følelse af anerkendelse for dets individualitet og personlige evner. I det følgende redegøres nærmere for den retslige og solidariske sfære 12. Den retslige anerkendelsessfære anerkender subjekterne gennem deres ligeværdige pligter og rettigheder, således, at subjektet føler sig, og behandles som værende, på lige fod med resten af samfundet. Dette indebærer, at subjektet anerkender samfundets normative værdier, således at det er i stand til at behandle andre efter samme normative målestok. Tildelingen af rettigheder og pligter symboliserer subjekternes tilhørsforhold til fællesskabet, og deres indbyrdes anerkendelse af hinanden, som moralsk kapable personer (Honneth 2006: ). Dette betyder, at subjektet anerkendes som et autonomt subjekt, der kan orientere sig efter de moralske standarder i samfundet, hvilket fører til selvrespekt (Honneth 2006: ). Vi kan heraf udlede, at det er nødvendigt, at individet for at blive 12 Den følelsesmæssige anerkendelsesform (kærlighedssfæren) undlades her, idet den ikke har relevans for denne undersøgelse, da vi ikke kan udtale os om den på grundlag af vores empiri.

20 anerkendelsesberettiget i den retslige sfære også selv må anerkende de samfundsmæssige normer og værdier, som kendetegner det samfund individet befinder sig eller indtræder i. Således forudsættes det at individet ved indtrædelse i et givent samfund, først må anerkende de moralske normer og værdier i samfundet, før det bliver berettiget til anerkendelsen. Den solidariske sfære giver subjektet selvværd, når samfundet anerkender dets personlige karakteristika som værdifulde for fællesskabet (Honneth 2006: 165, 168), og det er denne sfære, som danner rammerne for den individuelle frihedsudfoldelse, så længe den foregår inden for de retslige rammer. Denne solidaritet udspringer af det Durkheim kalder den organiske solidaritet, hvor subjekterne ikke er samhørige på grund af lighedspunkter, men gensidigt komplementerer hinanden i arbejdsdelingen (Honneth 2006: 164). Opfyldelsen af disse sfærer afgør ifølge Honneth, om samfundet er moralsk og deraf retfærdigt. Opfyldelsen sikrer subjektets mulighed for at kunne indgå i kampen for anerkendelse. For at kunne anskueliggøre om opfyldelsen lykkes, tager han udgangspunkt i om individet krænkes i de tre anerkendelsessfærer. Honneth mener, at krænkelserne er universelle, i og med at svigt kan forekomme i alle kulturer. I enhver kultur opstår der former for ringeagt, som nægter de pågældende subjekter anerkendelse, hvilket fører til en svækkelse af deres identitet (Honneth 2006: 175). Krænkelsen af den retslige sfære medfører, at subjektet ikke beregnes som moralsk tilregnelig, og derfor krænkes dets rettigheder (Honneth 2006: ). Subjektet tillægges ingen moralsk kapacitet, og inkluderes derfor ikke i samfundets moralske udvikling. I den solidariske sfære, krænkes et subjekt eller en gruppes selvværd hvis de nedværdiges, og deres bidrag til samfundet og dets udvikling ikke regnes for noget (Honneth 2006: ). Dette medfører en følelse af skam, og subjektets handlemuligheder indsnævres (Honneth 2006: 183). Den indignation, som krænkelserne fører til, kan også kaste samfundet ud i en kamp hvor gruppen forsøger at omdefinere anerkendelsesnormerne. Honneths anerkendelsesbegreb giver os hermed et teoretisk redskab til at anskueliggøre sammenhængskraftens tilstand. I og med, at Honneth mener, at de tre anerkendelsessfærer må opfyldes både på et samfundsmæssigt og individuelt plan, kan vi benytte hans teori både på det strukturelle systemniveau samt det individuelle handlingsniveau. I det følgende foretages en opsamling af centrale begreber i vores sociologiske fundament for undersøgelsen.

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie?

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? (Kilde: Kutal Grafisk Design as./firuz Kutal i Eriksen og Sørheim (1999): Kulturforskjelle i praksis, s.238. ad Notam Gyldendal) 1 EMNE: Forudsigelsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Moderskab i et historisk perspektiv

Moderskab i et historisk perspektiv DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen Nr. 172/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Et værktøj der er med fra start til slut

Et værktøj der er med fra start til slut Balder Vendt Striim Et værktøj der sikrer en positiv og bærende kultur Et værktøj der er med fra start til slut Rekruttering af de rigtige psykologiske profiler Kommunikations værktøjskasse til konsulenterne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere