Du er dem du spiser sammen med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du er dem du spiser sammen med"

Transkript

1 Du er dem du spiser sammen med - et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice Forfatter Jens Kofod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

2 Du er dem du spiser sammen med - et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice FødevareRapport 2000:09 1. udgave, 1. oplag, december 2000 Fødevaredirektoratet Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN ISSN Pris: kr. 58,- incl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K Tlf , fax Forfatter Jens Kofod Illustration, forside Jeppe Hammerich Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 540 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret, under afdelingen for Ernæring, er Fødevaredirektoratets forsknings- og videncenter for offentlig måltidsservice, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...3 FORORD INDLEDNING UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL MÅLTIDSKVALITET KVALITATIVE METODER UNDERSØGELSENS OPBYGNING DU ER DEM, DU SPISER SAMMEN MED DET SOCIALE MÅLTID VI-GRUPPER OG DE ANDRE DET SKAL VÆRE MØRT `AT MADEN SE INDBYDENDE UD` `AT MADEN ER VARM` `AT MADEN ER LEDSAGET AF GRØNTSAGER` `AT MADEN ER FRISKLAVET` KVALITET FOR BEBOERNE SAMMENFATNING JEG HAR FUNDET MINE VENNER MÅLTIDERNE JAMEN, DET ER JO IKKE ET MÅLTID ÆNGSTELIGHED OG ÅBNE DØRE MENUEN MÅLTIDSKVALITET OG MANGLENDE APPETIT SAMMENFATNING MAN TÆNKER SELVFØLGELIG PÅ SIN SYGDOM HOSPITALSDAGEN EN LAAAANG DAG SIN EGEN LUKKEDE VERDEN `SYGDOMSTANKER` SAMVÆR OG SYGDOM FRAVALG AF MÅLTIDER OPLEVELSEN AF MÅLTIDSKVALITET `AT MADEN ER FRISKLAVET` `AT MADEN SER INDBYDENDE UD` SAMMENFATNING KONKLUSION ANBEFALINGER REFERENCELISTE

4 Forord Denne fødevarerapport indeholder resultaterne af en kvalitativ undersøgelse, der er gennemført fra efteråret 1999 til efteråret Til brug for undersøgelsen er der gennemført 60 kvalitative interview med brugere af den offentlige kostforplejning. Brugerne er henholdsvis beboere på plejehjem, hjemmeboende pensionister og patienter på hospital. Undersøgelsen er gennemført i Storkøkkencentrets regi. Storkøkkencentret er en del af afdeling for ernæring i Fødevaredirektoratet. Der har været nedsat en følgegruppe bestående af Mette Elsig, Anne Lassen, Shanta Thacker og Kem Wilquin. Gruppen har løbende fulgt projektet og haft lejlighed til at gennemlæse de enkelte afsnit af denne rapport efterhånden, som analysen skred frem. Projektledelse, interview hos brugerne og analyse er gennemført af Jens Kofod. På dette sted skal der rettes en stor tak til personalet på de institutioner, som har medvirket i denne undersøgelse. 4

5 1 Indledning I løbet af dette projekt har jeg haft lejlighed til at holde en del foredrag om projektets resultater. Som afslutning på et af disse foredrag fortalte en økonoma en historie fra det plejehjem, hun arbejder på. Jeg har valgt at inddrage hendes historie, fordi den med ganske få ord beskriver essensen af denne undersøgelse. På vores plejehjem spiser brugerne sammen ved små borde, hvor der sidder fire ved hvert bord. Ved et af dem sidder fire kvinder; Gerda, Anne, Dorit og Ingrid. De fire plejer at sidde og spise sammen. De synes at maden smager fint. De er glade for den og roser personalet. Når Gerda bliver syg og ikke kan deltage i måltidet smager maden ikke rigtigt godt længere, synes de andre tre damer. Da Gerda dør er de tilbageværende tre generelt utilfredse med maden og klager jævnligt. Den dame som senere flytter ind i Gerdas lejlighed, og får Gerdas plads ved bordet spiser ikke særligt pænt og de tre andre er fortsat jævnt utilfredse med maden. Når de tre tilbageværende har fået banket den nye på plads, så er de igen glade for maden og de roser igen personalet. 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål I marts 1997 udkom `Offentlig kostforplejning i Danmark`. Heri kan man blandt meget andet læse: Det er dog stadig sådan, at oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed med kostforplejningsforhold kun undtagelsesvis indhentes, som led i en systematisk forbedring af kostforplejningen (Levnedsmiddelstyrelsen, 1997, s.25). Skrevet med andre ord så forskes der meget lidt i, hvordan brugerne af den offentlige kostforplejning oplever den mad, der serveres og den situation den spises i. Det er dette forhold, som denne undersøgelse skal søge at råde bod på. Formålet er, at afdække brugernes oplevelse af den offentlige kostforplejning, herunder hvilke aspekter der tillægges størst betydning i oplevelse af måltidskvalitet. Undersøgelsens emne er blandt andet aktuelt, da en del brugere af den offentlige kostforplejning er underernærede. Således viser videnskabelige undersøgelser, at både plejehjemsbeboere, hjemmeboende pensionister og patienter er udsatte i ernæringsmæssig sammenhæng 1 1 Se Beck, A. M., Winsnes Rasmussen, A. og Ovesen, L. F. 2000, s.3193 samt Beck, A. M. og Schroll, M 1999, s.575 og endelig Beck, A. M. 2000, s.15. 5

6 Det er tanken, at resultaterne af denne undersøgelse, skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med udviklingen af et egentligt værktøj, som mere enkelt kan måle den måltidskvalitet, som de enkelte institutioner tilbyder deres brugere. 1.2 Måltidskvalitet Begrebet måltidskvalitet er valgt som ramme for analysen af brugernes oplevelse af den offentlige kostforplejning. Begrebet omfatter dels brugerens oplevelse ved måltidet: Hvilke fysiske og sociale omgivelser maden spises i, hvem der serverer maden og hvem man spiser sammen med, dels deres oplevelse af madens kvalitet 2. Det vil sige i hvor høj grad brugerne mener, at maden er vel tilberedt og tilpas mør, om den smager godt, ser indbydende ud, dufter godt og så videre. Man kan således tale om, at måltidskvalitet består af to dele, nemlig én der fokuserer på spisemiljø, og én der fokuserer på madens sensoriske kvaliteter. Jeg har valgt en bred definition af begrebet måltidskvalitet, fordi interviewene i denne undersøgelse hurtigt viste, at en bred definition er en forudsætning for at belyse brugerens oplevelse af måltidets kvaliteter. Maden indgår og forstås i en sammenhæng. For brugerne bliver maden for eksempel på plejehjemmene til måltider, når den spises sammen med andre. Maden er med Sören Janssons ord inte bara att äta. Måltiden är snarare kärnan i ett längre händelseförlopp som bör studeras i sin helhet (Jansson, S 1988, s.51) 3. Ordet måltidskvalitet anvendes ikke i daglig tale og optræder heller ikke i leksika eller ordbøger. Ordet måltidskvalitet er sammensat af de to ord: måltid og kvalitet. De ord vil jeg kort afgrænse betydningen af i det følgende. Sociologiske og antropologiske undersøgelser, der beskæftiger sig med måltidet, refererer stort set alle til sociologen Geroge Simmel og hans analyse af måltidet. Denne undersøgelse skal heller ikke være en undtagelse. Geroge Simmel afgrænser måltidet til en fælles handling, der forener mennesker med forskellige interesser om en grundlæggende fælles menneskelig aktivitet. Når mennesker spiser sammen etableres måltidets sociologiske mønster. Dette knytter sammen det hyppige samvær og tilvendingen til fællesskabet og det individuelle begjær (Simmel, G (opr. 1910), s.4 (på norsk)). Udover at afgrænse måltidet til et fællesskab der regulerer det individuelle begær, skriver han videre om reglerne for måltidet: For det er slik, at de mange forskrifter om spisning og drikkning ikke oppstår med henblikk på mat og materie, som her ses som uvesentlig, men med hensyn til matens konsumeringsform (ibid.:5 ). 2 Inspiration til denne definition er hentet i (Mäkelä, J. 1991, s.88). 3 Se endvidere Hastrup. L. 1990, s.205 og Jakobsen T. B. 1999, s.5 og Holm, L. og Iversen, T. 1999, s.53 for lignende definitioner af måltider. 6

7 I denne undersøgelse er det brugerne, der er interessante. Det er deres vurdering af madens og måltidets kvalitet, som skal afdækkes. Det er med andre ord dem, som er ophøjet til eksperter. På dette sted vil jeg ikke gå ind i en egentlig diskussion af kvalitet. Blot her benytte nogle gode konklusioner fra en artikel af Jan Krag Jacobsen om kvalitet, hvori han skriver om begrebet, at det er en sammensat størrelse, som varierer fra individ til individ, og som ændrer sig med tiden. Der findes i et demokrati ingen metode til objektivt og universelt at afgøre, om et produkt er af god eller dårlig kvalitet. (Krag Jacobsen, J 1990, s.152) 4. Madens ernæringsværdi, fedtenergiprocenter og lignende har jeg ikke fokuseret på i denne undersøgelse. Dette er således ikke en undersøgelse af, hvorvidt for eksempel maden på plejehjemmene er sund ud fra en ernæringsvidenskabelig synsvinkel. Undersøgelsen er foretaget ud fra en teoretisk referenceramme, der ser mad som mere end næringsstoffer eller levnedsmidler, nemlig som et kulturelt felt, præget af stærke sociale og psykologiske forhold (Holm. L og Jacobsen, A 1990, s.87). Mad indgår, som det viser sig i undersøgelsen, i høj grad som en del af menneskers sociale liv. I den følgende analyse har jeg fundet det nyttigt at skelne mellem tre niveauer i måltidet. De er vist i modellen nedenfor. Måltidet som social begivenhed er det øverste niveau. Herunder kommer menuerne som er den mad for eksempel patienterne får serveret på en bakke. Endelig er mad de enkelte fødevarer. Måltid Sociale begivenheder, hvor mennesker i fællesskab spiser menuer Menuer Sammensætning af fødevarer Mad Enkelte fødevarer 1.3 Kvalitative metoder For at afdække, hvilke aspekter ved måltidet brugerne lægger vægt på, er der anvendt kvalitative dybdeinterview i denne undersøgelse. Det har givet undersøgelsen en række 4 Se også Landbrugsraadet 1998, s.6-7 for et lignende synspunkt. 7

8 fordele, men samtidig også en begrænsning. Begge dele vil blive uddybet i det følgende, ligesom der herigennem skal argumenteres for valget af de kvalitative metoder. I modsætning til de kvantitative metoder, går de kvalitative metoder ikke ud på at tælle, måle og veje, men ud på at lytte, afdække og forstå. De kvalitative metoder egner sig til at undersøge komplekse problemstillinger og forskellige individers opfattelser af disse problemstillinger. En forudsætning for at tælle er, at man ved, hvad man tæller. Måltidskvalitet er ikke noget som umiddelbart kan tælles. Det giver således ikke mening at spørge for eksempel beboere på plejehjem, om hvordan måltidskvaliteten har været i dag. Det er ikke sandsynligt, at de adspurgte vil forstå spørgsmålet, og man kan forvente en lang række ved ikke besvarelser og sandsynligvis en lang række ja og nej, som det vil være vanskeligt at gå videre med, fordi man reelt ikke ved, hvad det er, de adspurgte har svaret på 5. Som ovenfor nævnt findes der ikke tilstrækkelig viden om, hvilke aspekter brugerne tillægger betydning i deres oplevelse af den offentlige kostforplejning. Spørgsmålene til måltidskvalitet handler således ikke at finde ud af, hvor mange der er helt eller delvist enige i, at der er god måltidskvalitet på deres institution, men derimod om at afdække indholdet i en oplevelse af god måltidskvalitet. Det kvalitative dybdeinterview er velegnet til en sådan eksplorativ undersøgelse, og metoden er derfor valgt til denne undersøgelse 6. De kvalitative metoder er endvidere fleksible, hvilket har været en fordel i undersøgelsens indledende fase. Spørgeguiden, som er udgangspunktet for de kvalitative dybdeinterview, har været konstrueret ud fra en række temaer, som jeg på baggrund af de første pilotinterview fik en formodning om ville have indflydelse på brugernes oplevelse af måltidskvalitet. Det forhold, at kvalitative interview er åbne og tager udgangspunkt i brugernes livsverden har gjort det muligt at forholde brugernes dagligdag og tidligere liv med mad til deres opfattelse af måltidskvalitet. Spørgeguiden er endvidere undergået en række forandringer i løbet af de første interview. Således blev det hurtigt klart, at for eksempel tilberedningsmetoder i køkkenerne havde meget lidt vægt i brugernes oplevelse af måltidskvalitet, hvorfor spørgsmål med fokus på dette aspekt blev slettet fra guiden. På lignende måde blev der indføjet flere spørgsmål, der kunne belyse de sociale aspekter af måltidet, ligesom det også viste sig nødvendigt at bede brugeren prioritere enkelte aspekter af deres måltidsoplevelse. Der har således også været anvendt semikvalitative teknikker i interviewene. 5 Se endvidere Olsen H. 1998, s.63ff for en diskussion af dette forhold. 6 Se endvidere Kruuse, E. 89ff. for en yderligere diskussion af fordele ved kvalitative interviews og Kjær Jensen, M 1990, s.47 ff. 8

9 Begrænsning ved denne undersøgelse er, at resultaterne ikke er statistisk repræsentative. Selv om der er tilstræbt en vis spredning, er det ikke ensbetydende med, at undersøgelsen er statistisk repræsentativ. 1.4 Undersøgelsens opbygning I denne undersøgelse er der fokuseret på tre typer af brugere i den offentlige kostforplejning, nemlig plejehjemsbeboere (19 interview), hjemmeboende pensionister (21 interview) og patienter på hospitaler (20 interview). Netop disse tre typer brugere er valgt, fordi størsteparten af menuerne i den offentlige kostforplejning serveres på disse institutioner. På plejehjem og i madudbringning produceres langt det største antal menuer, nemlig På hospitaler er antallet menuer (Levnedsmiddelstyrelsen, 1997, s.40ff). For at sikre validiteten af undersøgelsen skulle de interviewede brugere opfylde forskellige krav, som jeg kort vil opridse i det følgende: Plejehjemsbeboerne skulle have boet på hjemmene i et eller flere år. De skulle repræsentere forskellige plejehjem rundt i landet og plejehjemmene måtte ikke anvende samme produktionsmetoder i køkkenet 7. De hjemmeboende pensionister skulle ligeledes bo i forskellige geografiske områder og en del af dem skulle komme og spise på plejehjemmene mens en anden del skulle være tilknyttet en kommunal madudbringning. Patienterne skulle også repræsentere forskellige hospitaler i landet. En del af patienterne skulle være tilknyttet kirurgiske afdelinger og en anden del medicinske afdelinger. Endvidere er der tilstræbt en aldersmæssig spredning, således at både yngre og ældre patienter er blevet interviewet. Det har endvidere været tilstræbt, at mænd og kvinder skulle være omtrent ligeligt repræsenteret i undersøgelsen. Dette har dog i praksis ikke været muligt, idet 17 ud af 60 brugere har været mænd. Da der ikke har været markante forskelle i mænds og kvinders oplevelse af måltidskvalitet, er det min overbevisning, at den skæve kønsfordeling ikke 7 Dette valg var begrundet i en hypotese om, at forskellige produktionsformer i køkkenerne kunne have en indflydelse på måltidskvaliteten. Derfor er der valgt køkkener med forskellig produktionsformer. På to institutioner er køkkenet et modtagekøkken, dvs. et køkken der modtager nedkølet mad. Maden varmes umiddelbart før serveringen midt på dagen. Den tredje institution har et egentligt produktionskøkken, hvor maden tilberedes fra grunden. 9

10 har påvirket resultatet af undersøgelsen. De geografiske forskelle har ligeledes ikke influeret på resultatet. På de enkelte institutioner er brugerne udvalgt i samarbejde med personalet. Jeg har således gjort dem bekendt med kravene til brugerne, og personalet har efterfølgende hjulpet med at rekruttere brugerne. Kortet nedenfor viser, hvor interviewene er foretaget. Alle 60 interview har taget udgangspunkt i en spørgeguide, som i sin endelige form har omhandlet følgende temaer: Brugerens baggrund, alder, køn, familie situation, beskæftigelse, aktuelle livssituation, madens rolle før og nu, til hverdag og fest Brugerens dagligdag, fra morgen til aften på institutionen/hjemme, gode/dårlige dage, tanker i løbet af dagen Brugerens historie om maden, hvordan den serveres, spises, hvem den spises sammen med, muligheder for at vælge Brugerens vurdering af maden, i forhold til egen kvalitetsopfattelse og egen madlavning. Brugerens prioritering af måltidsoplevelser Brugerens opfattelse af sammenhængen mellem mad og sundhed 10

11 Brugerens vurdering af mulige forbedringer af spisesituationen. Det vil sige de fysiske rammer for måltidet. Hvert interview har varet omkring 1 time. Interviewene, som er gennemført i forbindelse med denne undersøgelse, er optaget på kassettebånd. Ud fra disse bånd er der skrevet referater af de enkelte interview, og disse referater har udgjort empirien til den analyse, der præsenteres i rapporten. Som supplement til interviewene har jeg observeret den sociale praksis på centrene. I forbindelse med interviewene på de enkelte institutioner har jeg opholdt mig det meste af en dag på institutionen, ligesom der også har været tid til at observere mellem interviewene. Jeg har således iagttaget en del brugeres gøren og laden i og omkring måltidet. Disse observationer indgår også i ovennævnte analyse. Samtidig skal det nævnes, at brugerne og institutionerne i denne undersøgelse er anonymiseret. Det skyldes dels at brugerne er lovet anonymitet, dels at det ikke er tanken med denne rapport, at hænge enkelte institutioner ud. 11

12 2 Du er dem, du spiser sammen med Beboere på plejehjem 8 og deres oplevelse af måltidskvalitet er i fokus i denne del af rapporten. I det følgende vil jeg analysere de aspekter, der influerer på beboernes oplevelse af måltidskvalitet. Der er interviewet i alt 19 beboere (6 mænd og 13 kvinder) på 3 forskellige plejehjem i efteråret 1999 og vinter, forår år Plejehjemmene ligger i henholdsvis Esbjerg, Svendborg og Køge kommuner. De er størrelsesmæssigt lidt forskellige, idet der bor fra beboere på de tre institutioner. Den yngste beboere på plejehjemene i denne undersøgelse er 55 år. Den ældste er 91 og gennemsnittet ligger på 79 år. Der er således både tale om personer på førtidspension og personer på almindelig folkepension. De fleste har stiftet familie, men er nu blevet enker eller enkemænd. Enkelte er blevet skilt, og to af de 19 beboere er kærester med hinanden. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke krav den pågældende kommune stiller for, at dens borgere kan få plads på et plejehjem. Kommunerne følger imidlertid princippet om længst muligt i eget hjem. Omsorgen for de ældre gives ud fra principperne om hjælp til selvhjælp og hjælp til egen omsorg, hvilket indebærer, at plejen i videst muligt omfang skal indrettes efter de ældres behov. Målet er, at selvbestemmelse, individualitet og tryghed får højeste prioritet, ligesom et af grundprincipperne er: at de ældre har ansvar for eget liv, har ret til selvbestemmelse og ret til at være individuel (Christophersen, J 1999, s.14, 15, 19). Plejehjemsbeboerne bor på plejehjemmet, fordi de er afhængige af hjælp til almindelige daglige gøremål. De er afhængige af andre mennesker for at kunne få en almindelig dagligdag til at fungere, fordi de fysisk eller psykisk ikke er i stand til at klare sig selv. (Christophersen, J 1999, s.8, 10, 40). Beboernes behov for hjælp kan skyldes sygdomme, men behovet for hjælp kan også skyldes nedslidning. Beboere i denne undersøgelse er langt overvejende glade for at bo på plejehjemmene. Således fortæller mange af dem, at det er en betryggelse, at bo på plejehjemmet... En 8 I det følgende anvender jeg ordet plejehjem velvidende at denne terminologi er på vej til at forsvinde. I dag kaldes plejehjem for ældrecentre, områdecentre og lignende. Desuden er der flere eksempler på, at plejehjemmene også har tilknyttet et aktivitetscenter, hvor også hjemmeboende pensionister kan komme for at spise og deltage i aktiviteter. 12

13 anden fortæller, at Når man er 88 og blevet alene, så får man en tryghedsfornemmelse. Samtidig er der dog generel enighed om, at Det er svært at få tiden til at gå hér (på plejehjemmet). 2.1 Det sociale måltid De fleste beboere på plejehjem spiser som hovedregel morgenmad og aftensmad i deres lejligheder. Morgenmaden står beboerne i en del tilfælde selv for. Den består typisk af kaffe og brød og evt. et surmælksprodukt. Aftensmaden er som hovedregel smørrebrød, som bringes rundt til beboerne. Midt på dagen serveres den varme mad i spisesalen, og det er beboernes oplevelse af denne spisesituation, som jeg analyserer i det følgende. Personalet spiser ikke sammen med beboerne. På to plejehjem henter beboerne maden ved en cafeterialignende buffet, mens maden på det sidste plejehjem serveres i fade og skåle på bordene i spisesalen. Det hører med til beskrivelsen, at der i enkelte spisesale er megen trafik af kørestole og personale, hvilket i mine øre giver en generende larm. For beboerne på et plejehjem er et måltid mere, end den mad der serveres. For at vise dette, har jeg valgt at tage udgangspunkt i plejehjemsbeboernes svar på spørgsmålet om, hvad der er væsentligt for at måltidet bliver en god oplevelse. Spørgsmålet er inddraget omtrent midt i interviewet, for at tvinge brugene til at prioritere nogle af de aspekter interviewet allerede havde fokuseret på. Beboerne skulle prioritere følgende udsagn: at maden er ledsaget af grøntsager, at det (maden) er mørt, at maden ser indbydende ud, at maden er frisklavet, at maden er rigtigt varm, at jeg kan lide maden, at maden følger sæsonerne, at maden er tilpas krydret og at jeg sidder og spiser sammen med dem jeg kender. Resultatet i diagrammet er fremkommet ved, at det udsagn, som beboeren har prioriteret højest blandt de 9 udsagn, har fået 9 point. Det udsagn beboerne herefter prioriterer 8 point, og så videre. Den samlede pointfordeling er afbilledet i diagrammet. 13

14 Uanset hvordan jeg spørger plejehjemsbeboerne, er det det sociale aspekt - at jeg sidder sammen med dem, jeg kender - beboerne vurderer som det vigtigste. Det er eksempelvis uafhængigt af, om det sociale aspekt er medtaget i den række udsagn beboerne skal prioritere, eller om jeg først inddrager spørgsmålet, når de har prioriteret de øvrige udsagn. Beboernes prioritering af det sociale aspekt går som en rød tråd igennem interviewene. En beboer siger for eksempel: Jeg elsker at komme her (i spisesalen) det er rart med samværet med de andre En anden fortæller Det er rart at komme herned, når man kan mærke, at der er mennesker omkring én. I interviewene har jeg forsøgt, at få beboerne til at uddybe, hvorfor det sociale samvær omkring måltiderne har så relativ stor betydning. For beboerne består det sociale samvær i, at man mødes med de andre beboere omkring bordet i spisesalen. De taler om børn og børnebørn, dagens begivenheder, gårsdagens program i fjernsynet og gamle minder. Sygdom og død er ligesom dagens menu også emner, der diskuteres. Det er således karakteristisk, at det er hverdagsemner, som beboerne vælger at tale om. Flere af beboerne fortæller i begyndelsen af interviewene om, hvordan de møder nye mennesker, når de kommer ned for at spise i spisesalen. Det viser sig imidlertid at være en udtalelse, som ikke helt er i overensstemmelse med den sociale praksis, som jeg havde lejlighed til at observere på plejehjemmene. Det vil sige beboernes gøren og laden i forbindelse med måltiderne. Det viser sig nemlig, at beboerne eksempelvis ser de nye beboere på plejehjemmene, men de taler ikke med dem. De taler snarere om, hvem de nye er. Hvis man skal beskrive den sociale praksis, ser den omtrent således ud: beboerne, som plejer at sidde sammen, kommer til spisesalen på samme tid hver dag, hvilket ofte er lige når køkkenet åbner for serveringen. De sætter sig omkring det samme bord i spisesalen. De henter mad, udveksler et par bemærkninger med køkkenpersonalet og hjælper evt. en gangbesværet eller kørestolsbruger ved bordet med maden. De spiser sammen og afslut- 14

15 ter som regel måltidet sammen, idet de hjælpes ad med at rydde af bordet. De forlader spisesalen sammen og hilser evt. på andre beboere. På min tur rundt til plejehjemmene var det tydeligt, at der var helt faste pladser i spisesalene. Jeg blev nemlig når jeg havde sat mig med min mad - mere eller mindre høfligt bedt om at flytte mig, fordi Det er vores bord! eller Vi plejer at sidde her!. Skrevet på en anden måde, så er der fasttømrede grupper på plejehjemmene, der mødes hver dag ved måltiderne. I disse grupper siger beboerne vi` om hinanden, hvorfor jeg vælger at betegne disse grupper `vi-grupper i det følgende. `Vi-gruppernes` fasttømring bekræftes af, at enkelte beboere oplever, at det er vanskeligt at blive accepteret som ny på et plejehjem. 2.2 Vi-grupper og de andre Meals play an important role in marking closeness and distance (Mäkelä, J. 1991: 91). Som ovennævnte citat indikerer, viser beboerne, i kraft af dem de spiser sammen med, hvem de ønsker at sige `vi` om, og hvem de ønsker at sige `de andre` om. Ved måltiderne bliver `vi- grupperne` på plejehjemmene synlige. Det er således under måltiderne, at plejehjemsbeboerne viser, hvem de vil identificeres med, og hvem de tager afstand fra. Det er i den forbindelse væsentligt for beboerne, at de selv vælger, hvem de vil sidde sammen med. Hvis de ikke har mulighed for at vælge selv, kan måltidsoplevelsen blive som på det ene plejehjem, hvor personalet valgte, hvem beboerne skulle sidde sammen med. Personalet valgte ud fra, hvilke beboere de mente passede bedst sammen. Resultatet var, at relativt flere beboere på dette plejehjem gav udtryk for at de ønskede at spise for sig selv, og at en stor del af dem var kede af de personer, de var blevet sat sammen med, ligesom de spiste meget lidt. Èn af disse fortæller, at han i stedet for hans nuværende bordkammerater foretrækker folk, som er friske i hovedet. Han siger videre: Nogle af dem er ok, de andre vil jeg helst være fri for. Den ene er sur, den anden døv og den sidste senil han aner ikke, hvor han er henne!. Et andet resultat af denne måde at placere beboerne på var, at der var fuldstændig stille ved bordene, mens der blev spist. Endvidere afsluttede beboerne ved bordet måltidet på forskellige tidspunkter. Således forlod én bordet, da en anden begyndte at tage dessert. Det er helt generelt, at de demente beboere på plejehjemmene er en gruppe, som beboerne i denne undersøgelse ønsker at markere afstand til. Det er en gruppe, ingen beboere ønsker at sige `vi om. Det er karakteristisk, at denne gruppe beboere opholder sig i se- 15

16 parate rum på plejehjemmene. For eksempel i et lokale for sig selv ved siden af spisesalen eller i et lokale i kælderen. I forbindelse med at beboerne ønsker at markere afstand til de demente, er det interessant at høre, at enkelte beboere i stedet for kontakt med andre beboere foretrækker at tale med personalet. Personalet er de normale mennesker, der har en almindelig dagligdag med familie og arbejde. Dem vil flere beboere hellere sige `vi` om og dermed have noget tilfælles med, end de ønsker at have noget tilfælles med de andre beboere. At det sociale samvær har stor betydning for beboerne bekræftes af, at en stor del af beboerne beskriver en god dag som en dag, hvor de taler mere med personalet eller får mere besøg end på gennemsnitsdage. På spørgsmålet om, hvad der skiller en god dag fra en mindre god dag, er det således social kontakt eller en overraskelse i hverdagen, som kan gøre forskellen. De gode dage på plejehjemmene er tydeligvis de dage, hvor pleje- eller køkkenpersonalet gør noget særligt for beboerne. De dage, hvor de søde piger har tid til at køre en tur med mig eller, hvor de overrasker os med en dessert. En lille opmuntrende bemærkning fra køkkenpersonalet kan være med til at løfte måltidsoplevelsen. Det sociale samvær har også betydning for, hvor meget beboerne oplever, at de spiser. Størsteparten af beboerne oplever, at de mangler appetit, når de spiser for sig selv morgen og aften. Således fortæller en ældre kvinde, at hun - når hun sidder sammen med andre - bliver overrasket over, at hun faktisk får spist op uden at bemærke det. Det modsatte er tilfældet, når hun spiser for sig selv, hvor det kniber med at få spist op. Inden for denne undersøgelses rammer har det desværre ikke været muligt at verificere denne generelle oplevelse. På de plejehjem, der indgår i undersøgelsen, har beboerne selv mulighed for at tilberede mad, idet beboerne har et større eller mindre tekøkken i deres lejlighed. Det hører imidlertid til sjældenhederne, at beboerne benytter sig af muligheden for at tilberede mad i eget køkken, da størsteparten af dem har svært ved at stå op i længere tid ad gangen. Det, at tilberede mad til sig selv og at spise alene, er imidlertid også en helt anden oplevelse end at spise sammen med andre. I en typisk historie om at tilberede mad til sig selv fortæller en beboer, at hun har appetit, når hun begynder at tilberede mad til sig selv. Men når maden er færdig, er hun blevet mæt af lugten og har svært ved at spise ret meget. En anden fortæller: jeg tilbereder kun mad til andre (det vil sige til gæster). Hun fortæller videre, at hun heller ikke bryder sig om at spise det samme hver dag, fordi hun får tilberedt så store portioner, at hun bliver nødt til at spise det samme i flere dage. Som en bisætning skal det bemærkes, at det i lighed med en svensk undersøgelse, viser sig at det beboerne vælger at spise afhænger af, hvem man skal spise sammen med: Vilken typ av mat man äter beror tydeligen till stor del på var man befinner sig och vilka man äter tillsammens med eller kanska snarare om man äter ensam eller tillsammans med andra (Jansson, S 1988: 57). 16

17 Det sociale aspekt har, som det fremgår ovenfor, stor betydning for om beboerne har haft en god måltidsoplevelse. Hvis man som beboer sidder og spiser sammen med den gruppe beboere man selv har valgt, opfyldes det væsentligste kriterium for god måltidskvalitet i beboernes øjne. Med andre ord Det at spise og drikke i Danmark er yderst sociale processer (Jenkins, R. 1999: 47). Et måltid på et plejehjem består naturligvis også af mad, om end maden ikke betyder så meget som, hvem beboerne sidder sammen med. Hvordan maden og menuens sammensætning påvirker oplevelsen af måltidskvalitet, vil jeg se på i det følgende. 2.3 Det skal være mørt Efter det sociale aspekt ved måltidet prioriterer beboerne `At det (maden) er mørt`. Mørheden forbinder beboerne overvejende med kødet og i mindre grad med grøntsagerne. På et plejehjem kunne beboere tydeligt huske den dag, hvor Wienerschnitzlen var sej som sålelæder. På de andre plejehjem kunne de fleste beboere også levende og i mange detaljer fortælle om en uheldig oplevelse med sejt kød - uanset om det var en uge eller et halvt år siden. Ud fra beboernes prioriteringer og beskrivelser fylder mørhed meget i deres oplevelse af måltidet. Dette skal forstås på baggrund af, at flere beboeres tandstatus er forringet, ligesom flere beboere ikke har kræfter til at skære sejt kød ud. Samtidig mener beboerne, at sejt kød er kød af dårlig kvalitet, og det er der af gode grunde ingen beboere, der ønsker at spise. Det er endvidere - ifølge Økonomaforeningens undersøgelse ( Modelprojekt fra 1998) - forbundet med et tab af værdighed, når man ikke kan skære sin mad ud selv, og er nødt til at bede personalet om hjælp til dette. Grøntsagerne kritiseres også til en vis grad for ikke at være møre nok. Og her er det specielt kartoflerne, der står for skud. De kritiseres for at være hårde udenpå og bløde indeni. De øvrige grøntsager kritiseres ikke i særligt stort omfang. 2.4 `At maden se indbydende ud` Madens udseende spiller også en vigtig rolle for beboernes oplevelse af måltidskvalitet. Når jeg beder beboerne uddybe dette fremgår det imidlertid, at det ikke er afgørende om maden serveres flot anrettet på fade eller tallerkener. Beboerne begrunder deres vægtning af madens udseende med, at de vil kunne genkende menuerne. Det handler således ikke om, at appetitten skal pirres af flotte anretninger. I den forbindelse skal det indrages, at smagsaspektet `at maden smager godt` og `at maden er tilpas krydret` prioriteres relativt lavt af beboerne. Denne prioritering er sandsynligvis også en indikation af, at deres evne til at smage og lugte er aftaget 9. At det således er genkendelsens glæde, som flere beboere søger, fortælles på en humoristisk måde af en beboer, der uopfordret kom hen til mig 9 Schiffman, SS og Graham, BG. 2000, s.54ff. 17

18 under en pause i interviewene på et plejehjem. Hun efterlyser noget mere søbemad. Vi gamle skal have noget mad med kraft i. Det skal være suppe med kød og melboller, gule ærter, stegeben, sødsuppe og æggekage med flæsk. Samtlige beboere har deres favoritmenuer, men det kan ikke sluttes, at en højere frekvens af favoritmenuer vil højne måltidskvaliteten for beboerne. Da smag og behag som bekendt er forskellig, vil der være menuer som nogle beboere ikke bryder sig om, men som andre derimod holder meget af. Interviewene lægger snarere op til, at valgmuligheder kan højne måltidskvaliteten. Beboerne sætter således pris på, at det er muligt at vælge for eksempel smørrebrød eller en kold anretning, hvis den varme ret ikke hører med til deres favoritmenuer. Her er det typisk fiskemenuen, som beboerne ønsker mulighed for at fravælge. Det er endvidere interessant at, der på alle plejehjem har været aktiviteter, hvor beboerne selv skulle tilberede en del af maden til de øvrige beboere. Denne aktivitet har en stor del af beboerne uopfordret fremhævet, som en god aktivitet. Variationen i menuplanen influerer positivt på beboernes oplevelse. Det hænger sammen med, at størsteparten af dem i deres unge år har været ude at tjene på gårde og herregårde. Maden her bestod overvejende af en grødret og en ret med kød. Afhængigt af sæsonerne var det et meget lille repertoire, der blev kombineret ud fra 10, hvorfor variation i menuerne på plejehjemmene er en kvalitet i sig selv. 2.5 `At maden er varm` Beboerne lægger herefter vægt på, at maden er tilpas varm, når de skal spise den. At maden reelt er halvkold, når beboerne skal til at spise, skyldes flere ting. For det første, at maden i køkkenet enten kommes i fade/skåle umiddelbart før serveringen eller kommes i stålkantiner. Herved taber maden temperatur. For det andet hjælper `vi-grupperne`, som nævnt, hinanden med at få bragt maden hen til bordet. Beboerne går ikke specielt hurtigt ligesom de, hvis de skal hjælpe en kørestolsbruger, kan komme til at gå et par gange hen til buffeten. Når `vi-gruppen` så endelig skal spise, sker det, at maden er blevet halvkold. 2.6 `At maden er ledsaget af grøntsager` Grøntsager prioriteres relativt lavt af beboerne og det ledte mig til en antagelse om, at deres opfattelse af sundhed var væsentligt anderledes end min. Derfor begyndte jeg efter de første 4 interview, at spørge til dette aspekt, idet jeg spurgte beboerne om de mente, der var en sammenhæng mellem det de spiste og deres helbred. Svarene fordeler sig ligeligt mellem ved ikke, ja og nej. Det væsentlige i forbindelse med sundhed er imidlertid, at beboerne har meget forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, hvilket følgende citater understreger: Hvis jeg har ondt i ryggen, så bliver det ikke bedre af, at jeg spiser fisk. og fra en anden beboer hedder det Jeg bliver ikke i bedre humør af at spise grøntsager. 10 Se endvidere C. Bjørn 1999, s.18 ff for en uddybning af dette. 18

19 2.7 `At maden er frisklavet` Hvorvidt maden er frisklavet eller ej prioriteres relativt lavt af beboerne. Det betyder, at det ikke har betydning for beboerne om maden er tilberedt samme dag i køkkenet, eller om den er genopvarmet som en del af en køleproduktion. På de tre plejehjem var der èt aktivt køkken tilbage. På de to øvrige var køkkenerne lukket til fordel for en central produktion. En hurtig konklusion kunne hér være, at den igangværende udvikling hvor man i stor stil har lukket de lokale plejehjemskøkkener til fordel for større og mere rationelt drevne enheder, ikke har betydning for beboernes kvalitetsoplevelse. Det er ikke tilfældet. For det første er der liv i og omkring køkkenet, når der tilberedes mad. Der kommer leverandører, der er personale og så videre og dette liv værdsættes af beboerne, fordi der i forvejen kan være meget stille på et plejehjem. Den larm, som jeg oplevede som generende i spisesalene, oplever beboerne som et positivt udtryk for, at der er liv omkring dem. For det andet lægger beboerne på plejehjemmet med det aktive køkken vægt på, at duften af mad breder sig i løbet af formiddagen. Det er en kvalitet, fordi det pirrer appetitten og sætter scenen for den efterfølgende måltidsoplevelse. Som en beboer siger: Det er dejligt at gå derned, man bliver altid sulten af duften. Denne del af oplevelsen gav en del beboere udtryk for, at de savnede på de to andre plejehjem. 2.8 Kvalitet for beboerne Ovenfor har jeg beskæftiget mig med de enkelte elementer i menuerne. Jeg mener dog også, at det er relevant at inddrage beboernes samlede vurdering af maden på plejehjemmene. Når man udelukkende fokuserer på menuerne og deres sammensætning, er der en udbredt tilfredshed med maden på plejehjemmene selv om der er enkelte, der kritiserer stort set alt, inklusive maden. I forbindelse med vurderingen af kvaliteten har jeg bedt beboerne svare på, hvad de forbinder med god kvalitet af mad. For beboerne er det rent kød, kød uden for meget fedt, det (de fødevarer) som koster mest og mørt kød. Farsretter og sammenkogte retter, som beboerne ikke er fortrolige med, vurderes ikke som god kvalitet. I forbindelse med snakken om kvalitet har jeg ligeledes bedt beboerne fortælle mig om den ideelle fest- og hverdagsmiddag. Festmiddage består som oftest af oksekødssuppe med kød og melboller. Dernæst oksesteg med kartofler og fx peberrodssovs. Desserten kan udover is også være karamel eller fløderand. Hverdagsmaden skal helst bestå af to retter: en grødret og en kødret. Godt kød forbindes med luksus og man skal i den forbindelse huske på, at beboerne i denne undersøgelse populært kaldes besættelses-generationerne. De er vokset om med varemangel og rationeringer, hvorfor en fyldt tallerken også er en kvalitet i sig selv. 2.9 Sammenfatning Der er en lang række kriterier, der influerer med større eller mindre vægt i beboernes oplevelse af måltidskvalitet. For plejehjemsbeboerne er det tydeligvis deres tilhørsforhold til 19

20 en `vi-gruppe`, der har størst betydning i deres oplevelse af måltidskvalitet. Har beboerne fået lov til selv at bestemme, hvem de vil sidde sammen med, er det væsentligste kriterium for en positiv måltidsoplevelse opfyldt. Det tillægges tillige betydning, at maden er mør, at de kan genkende menuerne og dermed erindre sig, hvordan maden smager, ligesom de lægger vægt på, at maden er rigtig varm og ledsaget af grøntsager. De kriterier, der fylder meget lidt i beboernes prioriteringer er, at maden er frisklavet, tilpas krydret, følger sæsonerne og at den smager godt. Hertil kommer også duften af mad fra køkkenet, nærvær og overraskelser fra køkkenets side, ligesom valgmuligheder og variation i menuplanerne også vurderes positivt. De væsentlige kriterier for plejehjemsbeboerne er opfyldt på to af de tre plejehjem, der indgår i denne undersøgelse. På det ene plejehjem, hvor beboerne ikke selv vælger, hvem de vil sidde sammen med, er måltidsoplevelsen ringe. 20

21 3 Jeg har fundet mine venner I plejehjemmenes spisesale sidder der også hjemmeboende pensionister. De kommer ligesom beboerne for at spise, og deltage i de aktiviteter 11, som plejehjemmene tilbyder deres beboere. De hjemmeboende pensionister er inddraget i undersøgelsen, fordi de har mulighed for at til og fravælge måltiderne på plejehjemmene. Ved at fokusere på denne gruppe, var det muligt at afdække, hvorvidt betydningen af det sociale aspekt for plejehjemsbeboerne også var gældende for de hjemmeboende pensionister. Der er interviewet 9 hjemmeboende pensionister (6 mænd og 3 kvinder) med en gennemsnitsalder på 80 år. De er aldersmæssigt fra 74 til 88 år og alle undtaget én er enker eller enkemænd. Jeg har dels interviewet pensionister i Helsingør og Køge kommune, der kommer på plejehjem med tilknyttet aktivitetscenter, dels pensionister der kommer og spiser i et aktivitetscenter uden tilknyttet plejehjem i Solrød kommune. Den væsentlige forskel på de hjemmeboende pensionister og beboerne på plejehjem er, at de hjemmeboende pensionister fortsat er i stand til at klare sig selv i eget hjem. De er således ikke i samme grad afhængige af andres hjælp. I denne undersøgelse kommer de typisk på plejehjemmene 3 gange om ugen. Dette gennemsnit dækker over, at specielt mandlige pensionister kommer hver dag (5 eller 7 dage om ugen), mens kvindelige pensionister kommer 2-3 dage om ugen. Enkelte fortæller, at noget af det gode ved at komme på centrene er, at intet er tvang. De lægger således meget vægt på muligheden for at til- og fravælge måltidstilbudene og aktiviteterne. Selv om intet er tvang er det dog interessant at bemærke, at samtlige hjemmeboende pensionister kommer og spiser de samme dage hver uge, hvilket indebærer at det er muligheden for selv at kunne bestemme, som har stor betydning for dem. 3.1 Måltiderne De hjemmeboende pensionister har ligesom plejehjemsbeboerne prioriteret, hvilke aspekter der har betydning for, at de får en god oplevelse af måltidet. For ikke at gentage mig selv vil jeg henvise til diagrammet på side 13, idet de hjemmeboende pensionisters prioriteringer stort set er identiske med plejehjemsbeboerne 12. Således er det også for de hjemmeboende pensionister væsentligt, hvem de sidder sammen med, at maden er mør, 11 De aktiviteter, som tilbydes, er meget forskellige. Der tilbydes fra 52 forskellige aktiviteter fordelt ud over ugens dage og nedefter på de enkelte plejehjem og aktivitetscentre. Dertil kommer tilbud om fysioog zoneterapi, frisør og lignende. 12 At prioriteringen er stort set identisk dækker over at det sociale aspekt af måltidsoplevelsen fylder lidt mere hos disse pensionister medens de øvrige aspekter herefter tillægges samme vægt. 21

22 ser indbydende ud, at den er varm og ledsaget af grøntsager. Det er mindre væsentligt, hvorvidt maden er frisklavet, er tilpas krydret, smager godt og endelig, hvorvidt den følger sæsonerne. For yderligere at undgå gentagelser vil jeg allerede på dette sted konkludere, at det er de samme kriterier, der tillægges betydning for, at de hjemmeboende pensionister har en positiv oplevelse af måltidskvalitet. Hvis vi ser på den sociale praksis og lytter til beskrivelserne af måltiderne, kan man sige at måltiderne er et socialt holdepunkt for de hjemmeboende pensionister. Lad mig uddybe dette: Pensionisterne kommer typisk til plejehjemmene om formiddagen, hvor de deltager i aktiviteter eller mødes med dem, de senere skal spise sammen med. Det er - ligesom for plejehjemsbeboerne - de samme mennesker hver gang. De forlader typisk centrene i løbet af eftermiddagen, når de har spist og talt færdigt med deres bekendte eller, når aktiviteterne er afsluttede. På linie med plejehjemsbeboerne inddeler de hjemmeboende pensionister sig i `vigrupper` eller kliker, som en af dem selv udtrykker det. Jeg har fundet mine venner, siger en anden, da hun afslår invitationen til at side ved det bord, som jeg sidder og interviewer ved. Et andet eksempel, som understreger vi-gruppernes` fasttømring er, at jeg og en pensionist flytter os fra et bord til et andet, fordi dem - som plejer at sidde ved bordet kommer. En pensionist fortæller at de gode dage på centret er de dage, hvor der sker noget - vi sidder og hygger os et par timer, og man opdager pludselig, at der er gået lang tid. Som en yderligere argumentation for, at det sociale aspekt af måltiderne har samme store betydning for de hjemmeboende pensionister, skal det nævnes, at de ikke spiser på plejehjemmene af økonomiske årsager. En del af dem mener, at priserne er for høje, ligesom de mener, at de kan tilberede maden billigere og bedre selv. På trods af dette tilvælger de alligevel det sociale samvær og fravælger at spare penge, når de spiser på plejehjemmene. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte af pensionisterne ikke længere tilbereder mad selv. For dem er plejehjemmenes tilbud om varm mad naturligvis det letteste, men det er også et tilvalg af socialt samvær. De hjemmeboende pensionister fraskriver sig ligesom plejehjemsbeboerne ethvert fællesskab med de demente. Endvidere gør det, at de klarer sig i eget hjem og deres muligheder for at til- og fravælge måltiderne, dem (i deres selvforståelse) til lidt mere end plejehjemsbeboerne. De føler sig ikke så gamle som de gamle på plejehjemmet, selvom de aldersmæssigt er på linie med dem og mødes med dem i spisesalen. Dertil kommer, at de ikke i samme grad deltager i aktiviteter, som det er tilfældet for plejehjemsbeboerne. Da de hjemmeboende pensionister ikke i samme grad som plejehjemsbeboerne er afhængige af hjælp fra personalet, tillægges personalet ikke samme betydning. Personalet bliver dog stadig rost i høje toner, men det er ikke i samme omfang dem og deres eventuelle overskud til social kontakt, som er afgørende for, at de hjemmeboende har en god dag. 22

23 Hos de hjemmeboende pensionister genfinder vi samme generelle tilfredshed med maden som hos plejehjemsbeboerne. Èn enkelt siger dog, at plejehjemskøkkenet ikke kan lave rigtig mad. Der klages over, at de ikke er i stand til at stege maden mør. Som eksempler fremhæves nakkekoteletter, som ikke var til at rive fra hinanden. Disse blev endda serveret på en søndag, hvilket ifølge den hjemmeboende pensionist gjorde køkkenets uheldige dag endnu værre. 23

24 4 Jamen, det er jo ikke et måltid Som denne undersøgelse skred frem blev det klart, at det sociale aspekt ved måltidet spillede en meget stor rolle for plejehjemsboerne og de hjemmeboende pensionister, som spiser på plejehjemmene. Det vakte min og følgegruppens forundring, fordi det tilsyneladende betød mere for de to grupper, hvem de sad sammen med og at maden var mør end om de reelt kunne lide maden. Dette vakte også forundring, fordi maden til pensionister generelt udsættes for megen kritik i medierne. Derfor mente jeg i samarbejde med følgegruppen, at det ville være relevant, at inddrage oplevelsen af måltidskvalitet blandt hjemmeboende pensionister, som var tilmeldt kommunale madudbringningsordninger 13. Hypotesen var, at der naturligt måtte være mere fokus på maden, som fysisk enhed og mindre fokus det sociale aspekt, når de spiste alene. For at undersøge denne gruppe er der blevet interviewet 12 pensionister, 5 mænd og 7 kvinder. De er mellem 72 og 87 år og gennemsnitsalderen er 80 år. De er alle undtaget én enlige. Der er interviewet 6 i Københavns området og yderligere 6 i en forstad til København. I interviewene viser det sig, at der er store forskelle i vurderingen af madens kvalitet, hvilket jeg skal komme ind på i det følgende. 4.1 Ængstelighed og åbne døre Indledningsvis vil jeg kort beskrive lidt af de hjemmeboende pensionisters situation, som baggrund for at forstå deres oplevelse af måltidskvalitet. Når man skal fortælle historien om de hjemmeboende pensionister i Københavns området, som er tilmeldt madudbringningen, er det historien om ængstelige og ensomme mennesker, der er meget bange for at lukke fremmede ind. Interviewene begynder således med, at de fortæller mig, om deres overvejelser i forbindelse med om de skulle lukke mig ind eller lade mig blive stående udenfor. I forstadskommunen er historien anderledes. Her er dørene åbne og det er kun i ét enkelt tilfælde nødvendigt at aftale et bankesignal, da jeg skal interviewe en blind pensionist. Det hører dog med til billedet, at de hjemmeboende i forstadskommunen er mindre sygdomssvækkede end det er tilfældet i Københavnsområdet. Her gør det de sygdomssvækkede yderligere ængstelige, at de har behov for hjælp for at få en normal dag til at hænge sammen. Det vil sige om hjemmehjælpere og hjemmesygeplejerske kommer på de aftalte tidspunkter således, at de hjemmeboende fx får gennemført morgentoilette, skiftet forbindinger, får tøj på, får morgenmad og mange andre ting. Det skal i den forbindelse fremhæves, at opgavefordelingen mellem hjemmehjælpere og hjemmesygeplejerske i en- 13 Det vil sige ordninger, hvor maden i varm eller nedkølet form leveres til hjemmeboende pensionister på deres bopæl. Maden er portions anrettet i foliebakker eller lignende og varmes, hvis den er nedkølet i microovn eller dampkoger 24

25 kelte tilfælde er sådan, at det at komme op, få tøj på, spise morgenmad etc. kan tage det meste af en formiddag for en hjemmeboende pensionist, der har behov for hjælp til flere ting. Pensionisterne skal visiteres til at modtage madudbringning. Når man spørger dem, hvorfor de har valgt at være tilknyttet har de forskellige begrundelser. Overvejende handler det om, at de fysisk ikke er i stand til, at gå hen til et aktivitetscenter eller et plejehjem ligesom de ikke fysisk magter at stå op og tilberede mad. Der nævnes dog også andre begrundelser: Jeg har ikke lyst til at komme i dødens forgård. De er jo forkrøblede alle dem dernede (i aktivitetscentret). 4.2 Menuen Jeg har ligeledes bedt de hjemmeboende pensionister prioritere, hvilke aspekter der har betydning ved måltidet for at kunne sammenligne med de øvrige brugere i undersøgelsen. Deres prioritering fremgår af nedenstående diagram: Denne gruppe pensionister prioriterer ikke det sociale aspekt, hvorfor jeg tog dette udsagn ud efter de første tre interview. At maden er mør er det kriterium, som denne gruppe pensionister vurderes højest. Herefter madens smag, hvorvidt den er frisklavet, rigtigt varm, ledsaget af grøntsager, og at den ser indbydende ud. De mindre prioriterede kriterier er, at maden er tilpas krydret og at den følger sæsonerne. Endelig har jeg som tillæg bedt dem vurdere, hvilken betydning det har, at der er blomster og dug på bordet, hvilket de vurderede som det mindst vigtige. De hjemmeboende pensionister vurderer således madens mørhed højt i lighed med de øvrige pensionister i denne undersøgelse. Madens udseende vurderes imidlertid lavt sammenlignet med de øvrige pensionister, hvorimod madens smag og det forhold, at den er frisklavet tillægges forholdsvis større betydning. For pensionisterne i Københavnsområ- 25

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad

Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 7. januar 2015 SUF 2014-15: Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 Baggrund for forsøgsordningen... 3 Evalueringens

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere