University of Copenhagen. Undervisningsnote om udbud Baaner, Lasse. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Undervisningsnote om udbud Baaner, Lasse. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Undervisningsnote om udbud Baaner, Lasse Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om udbud: Til brug for have- og parkingeniører & skov- og landskabsingeniører. Download date: 18. Jan. 2017

2 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Undervisningsnote om udbud Til brug for have- og parkingeniører & skov- og landskabsingeniører Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk. Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

3 Indhold Indledning 3 De vigtigste principper bag udbudsreglerne 3 Konkurrence og økonomisk ansvarlighed 3 Ligebehandlingsprincippet 3 Gennemsigtighed 4 Nogle grundbegreber 4 Udbudsformer 4 Offentligt udbud 4 Begrænset udbud 5 Prækvalifikation 5 Underhåndsbud 5 Udbudsmaterialet 6 Kravspecifikationen 6 Udvælgelseskriterier / mindstekrav 7 Tildelingskriterier 7 Kontraktvilkår 8 EU s udbudsdirektiver 9 Tilbudsloven 11 Bygge og anlægskontrakter Tilbudslovens Afsnit I 11 Hvem gælder reglerne for? 11 Offentligretlige organer 11 Private udbydere, der får støtte til deres byggeri 11 Private entreprenører og bygherrer i øvrigt 12 Hvilke kontrakter er omfattet af reglerne? 12 Krav til de forskellige udbudsformer 12 Offentlig licitation 12 Begrænset licitation med prækvalifikation 13 Begrænset licitation uden prækvalifikation 13 Underhåndsbud 13 Særligt om rammeaftaler 14 Valg af udbudsform 14 Vare- og tjenesteydelseskontrakter Tilbudslovens afsnit II 15 Hvem er omfattet af reglerne? 15 Hvilke kontrakter er omfattet af reglerne? 15 Annonceringspligten 16 Tildelingen af kontrakter 16 Underretning om kontraktindgåelse 17 Klage 17 Klageadgang 17 Klageberettigelse 17 Klagefrister 17

4 Indledning Denne undervisningsnote om udbud er udarbejdet til brug på Skovskolens professionsbacheloruddannelser til have- og parkingeniør og skov- og landskabsingeniør. Den opdateres med jævne mellemrum, og sidder du med et ældre eksemplar, så kontakt forfatteren for at høre om der skulle være en nyere version tilgængelig. De vigtigste principper bag udbudsreglerne Teksten dette afsnit består delvist af omskrevne uddrag fra Konkurrencestyrelsens Vejledning til tilbudsloven fra Konkurrence og økonomisk ansvarlighed Den grundlæggende tanke bag udbudsreglerne er at styrke konkurrencen og dermed også at øge effektiviteten og bidrage til en forbedret kvalitet i byggeriet samt at sikre virksomhederne fair og lige muligheder for at deltage i offentlige og offentligt støttede bygge- og anlægsopgaver. Konkurrencekravet er i overensstemmelse med det overordnede forvaltningsretlige princip om, at en offentlig myndighed skal tildele eksterne kontrakter på et økonomisk forsvarligt grundlag. Konkurrencehensynet kommer bl.a. til udtryk i tilbudslovens 2, stk. 2, hvor det er angivet, at udbydere omfattet af loven skal udnytte alle muligheder for at skabe tilstrækkelig konkurrence. Som denne bestemmelse er formuleret, er det dog ikke et absolut krav, at der konkret har været effektiv konkurrence om den pågældende opgave. Udbyderen skal fx ikke lade udbuddet gå om, fordi der kun er indkommet et enkelt bud. Det er imidlertid et krav, at selve tilbudsindhentningen skal være tilrettelagt på en måde, så der i normale situationer vil komme effektiv konkurrence om opgaven. Ved mindre kontrakter kan det endvidere være tilstrækkeligt, at udbyderen handler ud fra en generel bedømmelse af, hvad markedet kan tilbyde. Derfor er der f.eks. i tilbudslovens 12, stk. 4 en tærskle på kr. for, hvornår noget skal sendes i udbud. Konkurrencekravet gælder ligesom de øvrige udbudsregler - kun i forhold til eksterne kontrakter. Tilbudsloven eller EU s udbudsdirektiver sætter således ikke regler for, om en offentlig myndighed kan udføre et arbejde i eget regi uden at konkurrenceudsætte det. Det er i øvrigt også i strid med konkurrenceretlige principper, hvis to virksomheder indbyrdes gennemfører eller søger at gennemføre forudgående regulering af tilbud, jf. konkurrencelovens 7. Ligebehandlingsprincippet Det påhviler offentlige udbydere ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udbud og indhentningen af tilbud at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem forskellige tilbudsgivere, og at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ikkediskriminerende kriterier. Dette er et centralt udbudsretligt princip, men også et almindeligt forvaltningsretligt princip. Da udbudsreglerne har et EU-retligt ophæng, må ligebehandlingsprincippet fortolkes i overensstemmelse med EU-reglerne og EU-domstolens praksis. Ligebehandlingsprincippet kommer bl.a. til udtryk i tilbudslovens 2, stk. 3, hvor det gælder uanset hvilken udbudsform, der vælges. Ligebehandlingsprincippet dækker tilsammen alle faser i en udbudsproces. Der må hverken ske en forvridning af konkurrencen mellem de aktuelle eller potentielle tilbudsgivere i planlægningsfasen og ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet, senere ved udvælgelsen af tilbudsgivere, eller til sidst efter en kontrakt er indgået. Ved planlægning og tilrettelæggelsen af et udbud må udbyder være opmærksom på, om han i sit valg af rådgivere afskærer sig fra at få tilbud fra rådgivernes eget firma eller andre tilbudsgivere, som rådgiverne efterfølgende assisterer. Ligebehandlingsprincippet indebærer nemlig, at udbyder har pligt til at se bort fra tilbudsgivere, der har opnået en konkurrenceforvridende fordel ved at have assisteret bygherren i planlægnings- og projekteringsfasen eller ved (under udarbejdelsen af tilbuddet) at have inddraget rådgivere, der har ydet en sådan assistance. 3

5 Der kan fx være tale om, at en tilbudsgiver eller dennes underentreprenør ved indledende opgaver for bygherren har fået oplysninger om materiale eller vurderingskriterier, som ikke er tilgået de andre tilbudsgivere. En eventuel inhabilitet vil ramme virksomheden i det hele, selv om man meget muligt kan dokumentere, at alene én af klagerens medarbejdere er inhabil. En tilbudsgiver kan altså ikke foregribe en udelukkelse ved at påstå, at der inden for samme juridiske person er vandtætte skotter mellem den enhed, der rådgav bygherren, og den eller de enheder der udarbejdede tilbuddet. Opgaven, herunder de materialer der skal anvendes til bygge- og anlægsarbejdet, må heller ikke beskrives på en måde, som uden saglig grund giver bestemte virksomheder en fordel frem for andre virksomheder. Det følger på den måde af tilbudslovens 2, stk. 3, at når udbyderen ved en offentlig licitation eller en begrænset licitation med prækvalifikation opstiller mindstekrav vedrørende de tekniske og økonomiske egenskaber mv., som en tilbudsgiver eller ansøger skal kunne dokumentere, skal disse mindstekrav være udformet i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Ligebehandlingsprincippet betyder også, at udbydere ikke efter tilbudsfristens udløb kan foretage væsentlige ændringer i forhold til udbudsgrundlaget, fx ved at de accepterer et afvigende tilbud, eller via forhandlinger får ændret den udbudte ydelse. Et særligt problem opstår, når tilbudsgiveren har overtrådt formelle regler i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, fx vedrørende tidsfrister, adressen for tilbuddets modtagelse eller vedrørende tilbuddets fysiske udformning. Det er her spørgsmålet, om udbyderen som følge af ligebehandlingsprincippet må prioritere hensynet til de øvrige tilbudsgivere højest og afvise tilbuddet. At frister skal overholdes, indebærer, at dokumentation, som udbyderen i udbudsbetingelserne har krævet vedlagt tilbuddet, ligeledes skal være rettidigt fremme. Dette gælder ikke kun dokumenter, som tildelingskriterierne skal anvendes på, men også dokumentation for tilbudsgiverens finansielle, økonomiske og tekniske formåen. Forsinkelse med sådanne oplysninger berettiger ordregiveren til at afvise buddet, og kan også af hensynet til andre tilbudsgivere forpligtet ordregiveren til at afvise tilbuddet. I tilbudslovens 11, stk. 3, er det præciseret, at ligebehandlingsprincippet også gælder, når der forhandles med flere tilbudsgivere i forbindelse med kvalitetskonkurrencer. Bestemmelsen retter sig især til, hvorledes udbyderen behandler de tilbudsgivere, der er udvalgt til forhandlinger. Gennemsigtighed Princippet om gennemsigtighed er også bærende for udbudsreglerne og tilbudsloven. Gennemsigtighedsprincippet udspringer af EF-Traktaten. Princippet indebærer, at alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af en offentlig kontrakt skal gøres tilgængelige på en gennemsigtig måde for de potentielle tilbudsgivere. Princippet kommer f.eks. til udtryk ved reglerne om, at tilbud ved licitation skal åbnes på et forud fastsat tidspunkt, og tilbudsgiverne har ret til at være til stede ved åbningen og til at få oplyst budsummer og eventuelle forbehold, jf. tilbudslovens 7. Nogle grundbegreber Udbudsformer Der findes flere forskellige processer for kontraktindgåelse på baggrund af et udbud. Offentligt og begrænset udbud, samt underhåndsbud er de mest grundlæggende, og dem der fokuseres på i det følgende. Andre former kan nævnes: Projektkonkurrencer, fx arkitektkonkurrence. Konkurrencepræget dialog der kan bruges ved særligt komplekse kontrakter. Dynamiske indkøbssystemer, der er en fuldt elektronisk proces for indkøb af standardvarer. Udbud med forhandling. Offentligt udbud Med offentligt udbud menes et udbud, der henvender sig til en ubestemt kreds af virksomheder, og offentligt udbud er karakteriseret ved, at alle interesserede virksomheder kan give tilbud på ordren eller det udbudte. 4

6 Hvis beskrivelsen af opgaven ikke kan indeholdes i en annonce, så angiver annoncen, hvor man kan få det supplerende materiale. Fx om der skal rekvireres en papirversion, eller om materialet er gjort tilgængeligt på online. Offentligt udbud er velegnet, når ordregiver kan behandle et meget stort antal tilbud. Der kan fx være tale om udbud af en ukompliceret anskaffelse af standardvarer, hvor der alene konkurreres på prisen. Her er det ikke vanskeligt at sammenligne tilbuddene. Udbudsformen kan omvendt også bruges, hvor der er meget få tilbudsgivere i markedet. Her er der ikke brug for at fravælge egnede tilbudsgivere. Det er muligt at nedbringe antallet af tilbud, der skal sammenlignes. Ordregiveren kan nemlig opstille ufravigelige krav også kaldet mindstekrav - til tilbudsgivernes faglige og finansielle evner. Så vurderer ordregiveren først, om kravene er opfyldt. Hvis kravene ikke opfyldes, afvises tilbuddet. Begrænset udbud Ved et begrænset udbud opfordrer udbyder et udvalgt antal leverandører eller entreprenører til at byde på opgaven. Et begrænset udbud gennemføres dog normalt i to trin først med en prækvalifikation og så det egentlige udbud. På grund af de to faser tager udbudsforretningen normalt længere tid end ved et offentligt udbud. Denne udbudsform er velegnet, når ordregiveren ønsker at begrænse antallet af tilbud, fx fordi der er tale om en kompliceret opgave, eller fordi der konkurreres på andet end bare prisen, og det derfor er en større opgave at sammenligne tilbuddene. Prækvalifikation En prækvalifikation indledes med at udbyderen i en annonce anmoder potentielle tilbudsgivere om at tilkendegive deres interesse. Når udbyder afholder en prækvalifikationsrunde, kan de virksomheder, som udbyder senere inviterer til at deltage i et udbud, alene udvælges blandt de virksomheder, som har meldt sig som interesserede. Prækvalifikationen består herefter i, at udbyderen på baggrund af nogle nærmere angivne udvælgelseskriterier, prækvalificerer tilbudsgiverne til at deltage i det efterfølgende udbud. I praksis vil der hyppigt forekomme tilfælde, hvor antallet af kvalificerede ansøgervirksomheder overstiger det antal, som udbyderen har tilkendegivet at ville prækvalificere. I disse tilfælde må udbyder, på baggrund af indsendt dokumentation, på objektiv og ikke-diskriminerende vis udvælge det forudsatte antal blandt de kvalificerede ansøgere. Prækvalifikationen behøver ikke altid at ske ud fra en vurdering af, hvem der bedst matcher udvælgelseskriterierne. Det kan fx vare vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at konkurrere på økonomisk kapacitet. Det vil derfor virke imod lovens formål om at skabe mest mulig konkurrence, hvis fx omsætningstal blev gjort afgørende også ved udbud, hvor den udbudte opgaves værdi ikke sagligt kan begrunde dette. Det vil være en saglig og objektiv prækvalifikation at tage hensyn til, hvilken gruppe af tilbudsgivere, som samlet skaber den bedste konkurrence, fx fordi de har kvalifikationer på forskellige områder. En prækvalifikationsfase er egnet til at sikre, at de virksomheder, der indbydes, tager forpligtelser med hensyn til sikkerhed, sundhed og ansættelsesvilkår seriøst. Således kan arbejdsmiljøforhold gøres til en form for konkurrenceparameter i udvælgelsesfasen, såfremt udbyder eksempelvis lægger vagt på, at de potentielle tilbudsgivere har en god statistik på overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og lav frekvens af arbejdsulykker i deres hidtidige byggerier. Tilsvarende kan en prækvalifikationsfase være det rigtige tidspunkt for at efterspørge særlige kvalifikationer på miljøområdet, som måtte vare relevante for opgaven. Der kan f.eks. tages hensyn til, om virksomhederne har særlige erfaringer i håndtering af miljøforhold, eksempelvis gennem miljøledelsessystemer. Underhåndsbud Ved underhåndsbud forstås tilbud, der indhentes fra leverandører eller entreprenører, uden at der gennemføres et egentligt udbud. Underhåndsbud er det, de fleste af os 5

7 kender, når vi som private indhenter tilbud på opgaver eller afsøger markedet med henblik på at købe varer eller ydelser. Udbudsmaterialet Alt efter udbudsformen indeholder et udbudsmateriale normalt følgende grundelementer: En kravspecifikation, dvs. en beskrivelse af den ønskede ydelse eller anskaffelse. Udvælgelseskriterier, dvs. mindstekrav til tilbudsgiverne, hvis udbyderen opstiller sådanne. Tildelingskriterierne. Kontraktvilkårene. Regler vedrørende afgivelse af tilbud, fx formkrav, tid og sted for tilbuddets indlevering, adgangen til alternative bud, adgangen til at tage forbehold m.v. Ved licitationer skal der altid foreligge et skriftligt grundlag for konkurrencen. Udbyderen skal i licitationsmaterialet nærmere beskrive opgaven. Ved en offentlig licitation eller en prækvalifikation skal udbyderen i annoncen oplyse om eventuelle udvælgelseskriterier/mindstekrav, og om der er tale om en priskonkurrence eller en kvalitetskonkurrence. Oplysninger i annoncen må ikke ændres i udbudsmaterialet. Kravspecifikationen Når en opgave skal udbydes, skal udbyder beskrive de centrale krav til den fremtidige opgaveløsning. Selve beskrivelsen af den ønskede ydelse sker formelt set i den del af udbudsmaterialet, der kaldes kravspecifikationen. Formålet med at beskrive kravene er, at give tilbudsgiverne et klart billede af, hvilken opgave udbyder ønsker løst og på hvilket serviceniveau. Som nævnt skal ordregiveren ved udformningen af udbudsmaterialet generelt respektere ligebehandlingsprincippet. Ordregiver skal således sikre, at alle tilbudsgivere så vidt muligt har de samme oplysninger, og må ikke antage tilbud fra en tilbudsgiver, der har fået fordele ved at deltage i udformningen af udbudsgrundlaget. EF-traktaten forbyder offentlige myndigheder at opstille usaglige tekniske handelshindringer. Forbuddet retter sig ikke kun mod handelshindringer, der er resultat af en generel regulering. Det er også forbudt at offentlige og offentligt kontrollerede organer udarbejder udbudsmateriale, som diskriminerer udenlandske varer og tjenester. Når opgaven beskrives gennem tekniske specifikationer, må udbyderen derfor undgå at opstille krav, der virker som tekniske handelshindringer i forhold til udenlandske leverandører. Reglerne om tekniske handelshindringer gælder også for kontrakter omfattet af tilbudsloven. De tekniske specifikationer skal fastlægge de krævede egenskaber ved bygge- og anlægsarbejdet, produktet eller tjenesteydelsen ved hjælp af en objektiv beskrivelse. Disse egenskaber kan bl.a. omfatte: Kvalitetsniveau Miljøpræstation Overensstemmelsesvurdering Funktionsdygtighed Brugeregenskaber Sikkerhed Kvalitetssikring Produktionsprocesser og -metoder Konstruktionsteknik og konstruktionsmetode Angivelserne omkring funktionsdygtighed og funktionelle krav kan omfatte miljøegenskaber. Ordregiver kan anvende de detaljerede specifikationer, som kræves for at opnå et miljømærke, når denne skal fastsætte sine krav til funktionsdygtighed og funktionalitet. Det kræves dog, at disse specifikationer/krav er: Egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, kontrakten vedrører Udviklet på grundlag af videnskabelig information Vedtaget igennem en proces, som alle interessenter har haft mulighed for at deltage i Tilgængelige for alle interesserede parter Ordregiver må ikke stille det som en betingelse, at en leverance er mærket med et bestemt miljømærke, fx Blomsten. Men ordregiver kan angive, at leverancer, der er forsynet med et miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer. Det er altså heller ikke tilladt at favorisere et bestemt miljømærke frem for et andet. 6

8 Et alternativt tilbud er et tilbud, hvor tilbudsgiveren foreslår en anden opgaveløsning end den, der er beskrevet i udbudsmaterialet. Udbyder kan åbne op for alternative tilbud, hvis den ønsker at give tilbudsgiverne frihed til at komme med andre løsninger end den, udbyder selv har forestillet sig. Den ordregivende myndighed må allerede ved udarbejdelse af udbudsmaterialet forholde sig til, om man vil give tilbudsgiverne mulighed for at give alternative tilbud eller tage forbehold over for visse dele af udbudsbetingelserne. tilbudsgivere kan fremlægge dokumentation for en bedre virksomhedsprofil. Der kan kræves dokumentation for at minimumskravene opfyldes. Dokumentationen skal have en form, så udbyderen umiddelbart kan konstatere, om dokumentationskravet er opfyldt. Teknisk formåen kan f.eks. dokumenteres på følgende måder: Forbehold i de modtagne bud er ikke særskilt reguleret i udbudsdirektiverne eller i tilbudsloven. Forbehold styres derfor af reglerne i 9 om alternative bud sammenholdt med reglerne for ligebehandling af tilbudsgiverne. Et grundlæggende forbehold er en uoverensstemmelse mellem et tilbud og de krav, der stilles i udbudsmaterialet, som har en sådan karakter, at det indebærer en væsentlig fordrejning af konkurrencen mellem tilbudsgiverne, og udbuddet derved ikke opfylder ligebehandlingsprincippet. Ikke-grundlæggende forbehold er derimod lovlige, og i praksis er det ikke altid nemt at trække grænsen mellem forbehold, der er grundlæggende, og forbehold, der ikke er grundlæggende. Udvælgelseskriterier / mindstekrav Udvælgelseskriterier, der også kan kaldes mindstekrav, er objektive krav, der beskriver tilbudsgivernes nødvendige kvalifikation eller præstationsevne. De angår altså virksomhederne, som byder på opgaven. Ved fremlæggelse af en liste over de betydeligste arbejder, virksomheden har udført de seneste 5 år. Ved at give en redegørelse for virksomhedens erfaringer med lignende opgaver, som den, der udbydes. Ved fremsendelse af oplysning om, hvordan virksomheden normalt sikrer, at der sker kvalitetssikring af de arbejder, virksomheden udforer, herunder om virksomheden er certificeret. Ved at fremlægge oplysninger om, hvordan virksomheden i forbindelse med de senest udførte arbejder har sikret, at arbejdet kunne udfores sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, Ved at fremlægge oplysning om virksomhedens håndtering af miljøforhold, Ved at fremlægge en redegørelse for virksomhedens antal beskæftigede samt oplysning om uddannelses- og ansættelsesforhold. Udvælgelseskriterierne eller mindstekravene bruges forskelligt afhængig af, om der er tale om et offentligt eller et begrænset udbud. Ved et begrænset udbud bruger man udvælgelseskriterierne til at udvælge, hvilke leverandører der skal have mulighed for at afgive tilbud på opgaven den såkaldte prækvalifikation. Ved et offentligt udbud gennemgår udbyder alle de indkomne tilbud i forhold til udvælgelseskriterierne. Det er for at vurdere, om nogle af tilbudsgiverne på forhånd skal udelukkes fra konkurrencen. Alle tilbud, der opfylder udvælgelseskriterierne, skal herefter vurderes. Ved et offentligt udbud gælder altså, at såfremt tilbuddet indeholder dokumentation for de objektivt beskrevne mindstekrav, kan udbyderen ikke fravælge tilbudsgivere blot fordi andre Tildelingskriterier Tildelingskriterierne bruges til at vælge det bedste tilbud. De angår altså ydelsen, som der gives tilbud på. Der skelnes mellem to overordnede tildelingskriterier. Den laveste pris (priskonkurrence) Det økonomisk mest fordelagtige bud (kvalitetskonkurrence). Ved en kvalitetskonkurrence skal hovedkriteriet være fulgt af en række underkriterier. Hvis der ikke er angivet sådanne underkriterier, vil udbuddet blive behandlet som en priskonkurrence. 7

9 Ved valget mellem de to tildelingskriterier må udbyderen gøre sig overvejelser blandt andet om følgende forhold: undtagelsestilfældene prioriteringen). Dette gælder også i forhandlingsfasen, hvor der forhandles med flere tilbud. Om den konkrete opgave kan defineres og beskrives detaljeret eller ved den ønskede funktion? Om den konkrete opgave angår byggetekniske standardløsninger eller kræver individuelle løsninger? Om udbyderen ønsker, at der konkurreres på andre forhold end pris? Når udbyderen har valgt at anvende tildelingskriteriet laveste bud, er han forpligtet til at tildele ordren til den tilbudsgiver, hvis tilbud er konditionsmæssigt og lavest, jf. dog reglerne om alternative bud, medmindre udbuddet annulleres. I denne situation kan der kun forhandles med lavestbydende. Når udbyderen har valgt at anvende tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, er han forpligtet til at tildele ordren til den tilbudsgiver, hvis tilbud er konditionsmæssigt og samlet set det økonomisk mest fordelagtige for udbyderen. Underkriterier beskriver de specifikke forhold, som udbyderen vil basere sin vurdering af de indkomne tilbud ud fra, og som vil være afgørende for bedømmelsen af, hvilket tilbud der er "det økonomisk mest fordelagtige bud". Ikke mindst har udbyderen mulighed for at lade tilbudsgiverne konkurrere på f.eks. kvalitet eller byggetid. Udover pris kan udbyderen vælge at lægge vægt på underkriterier som betryggende kvalitetssikring, miljøhensyn, logistik, arkitektur m.v. Underkriterierne skal være relevante og egnede til at beskrive den udbudte ydelse ligesom de skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Kravet om anvendelse af underkriterier og disses vægtning/prioritering gælder for licitation efter tilbudslovens 6, men ikke direkte for indhentning af underhåndsbud, jf. lovens 12, stk. 5. Ved underhåndsbud har tilbudsgivere, dog ret til en begrundelse, hvoraf det skal fremgå, at udbyderens valg af tilbudsgiver er sket på et fair og objektivt grundlag. Ved sammenligningen af tilbud må udbyderen ikke tage hensyn til andre kriterier eller ændre vægtningen (eller i I tilbudslovens 8 er miljøhensyn udtrykkeligt medtaget blandt eksemplerne på underkriterier. Underkriterierne skal være forbundet med kontraktens genstand. Det er eksempelvis lovligt at tage hensyn til miljøkriterier, som vedrører forureningsgraden i relation til kontraktgenstanden, fx inden for det geografiske område, kontrakten vedrører. Ordregiver skal efter tilbudslovens 8, stk. 2 anføre i udbudsbetingelserne, hvordan de valgte underkriterier relativt vil blive vægtet med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. Formålet er dels at styrke gennemsigtigheden allerede ved udbuddets start, således at tilbudsgivere kan bedømme et udbuds relevans, dels at styrke tilbudsgivernes retssikkerhed og undgå, at en udbyder efter at have modtaget tilbuddene tilrettelægger sammenligningen til fordel for en bestemt tilbudsgiver. En undtagelse fra pligten til at antage det bedste bud er 8, stk. 3 i tilbudsloven, der giver adgang til at forkaste et tilbud, når tilbudsgiveren med overvejende sandsynlighed ikke kan forventes at leve op til tilbuddet. Bestemmelsen skal derfor fortolkes indskrænkende. Kontraktvilkår Kontraktvilkår er de vilkår, som ordregiveren fastsætter for ordremodtagerens udførelse af den udbudte opgave. Et kontraktvilkårs lovlighed afhænger derfor først og fremmest af, om vilkåret er i overensstemmelse med EFtraktatens principper om ikke-diskrimination, proportionalitet og gennemsigtighed, de almindelige regler om fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft, tjenester samt de almindelige danske offentligretlige regler. Tilbudsloven regulerer ikke kontraktvilkår direkte, men ligebehandlingsprincippet har naturligvis også betydning for udfærdigelse af kontraktvilkår. Statslige og støttede bygherrer skal som alt overvejende hovedregel lægge AB92 eller ABT til grund uden fravigelser, jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. februar

10 Kontraktvilkåret skal være proportionalt, dvs. at vilkåret ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Fx må et kontraktvilkår kun angå de personer, der beskæftiger sig med den udbudte opgave. Ordregiver kan altså ikke pålægge tilbudsgiver at indføre et tiltag for ansatte i tilbudsgiverens virksomhed, der ikke er beskæftiget på opgaven. Ikke alle kontraktvilkår behøver at være ufravigelige. Udbyder kan gøre tilbuddets overensstemmelse med udbudsvilkårene til et konkurrenceparameter, når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Det vil dog være i strid med kravet om gennemsigtighed i udbudsproceduren, hvis ordregiver helt uspecificeret gør 'kontraktvilkår' til et tildelingskriterium. EU s udbudsdirektiver Teksten i dette afsnit består delvist af uddrag fra Steen Treumers Introduktion til EU-udbudsretten, CBS Law Studies WP Betegnelsen EU s udbudsdirektiver eller EU s udbudsregler er normalt en henvisning til det materielle regelsæt, der består af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Udbudsdirektivet er den almindelige betegnelse for Direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, mens forsyningsvirksomhedsdirektivet er en henvisning til Direktiv 2004/17 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester. Det to direktivers materielle regelsæt suppleres af de såkaldte kontroldirektiver, der er udstedt med henblik på at sikre effektive og hurtige klagemuligheder i tilfælde af overtrædelser af EU s udbudsregler. Hovedformålet med udbudsdirektiverne er at åbne markedet for offentlige kontrakter i Fællesskabet for effektiv konkurrence gennem et regelsæt, der sikrer ligebehandling af tilbudsgiverne og gennemsigtighed ved tildelingen af offentlige kontrakter. Udbudsdirektiverne er på den vis baseret på en klassisk økonomisk antagelse om, at effektiv konkurrence vil føre til den bedste udvikling for Fællesskabet. Den øgede konkurrence antages at føre til besparelser for den offentlige indkøber og at modvirke uhensigtsmæssig og uretmæssig brug af skatteydernes indbetalinger. Tilsvarende antages den effektive og øgede konkurrence at føre til væsentlig økonomisk vækst, da konkurrencen fremmer kravene til virksomhedernes tilpasning og produktudvikling og fører til en styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne. I december 2011 fremlagde EU-Kommissionen et direktivforslag til ændring af udbudsdirektivet. Hensigten med direktivet var at modernisere reglerne de offentlige midler bliver udnyttet mere effektivt. Der nye udbudsdirektiv blev endeligt vedtaget 11. februar 2014, og skal nu være implementeret i medlemsstaterne senest 2 år efter ikrafttrædelsen. Med det nye direktiv bliver det nemmere for ordregiver at bruge de fleksible udbudsformer udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Samtidig bliver der indført en ny udbudsprocedure innovations-partnerskab, som giver mulighed for at indgå en længerevarende partnerskabskontrakt med henblik på at udvikle et produkt eller en ydelse. Direktivet giver desuden mulighed for at fastsætte tidsfrister, der er betydelig kortere end i det gældende direktiv. De gamle udbudsdirektiver er gennemført i dansk ret ved en række bekendtgørelser. Den danske lovgiver har afstået fra at omskrive direktiverne, men har i stedet valgt at optage direktiverne som bilag til bekendtgørelserne, der kun indeholder særdeles få indledende bestemmelser, der ikke ændrer direktivernes indhold væsentligt. Ved denne form for gennemførelse af direktiverne sikres det i så høj grad som muligt, at der er overensstemmelse mellem direktiverne i deres oprindelige form og den danske gennemførelseslovgivning. Det nye udbudsdirektiv skal imidlertid implementeres ved en helt ny udbudslov og det lovforberedende arbejde har pågået i 2014 og 2015, hvor der også blev fremsat forslag til en samlet udbudslov. Dette bortfaldt imidlertid som følge af udskrivelsen af valg i juni Det forventes dog at en ny udbudslov kan vedtages i

11 Udbudsdirektiverne regulerer kun indgåelse af forskellige former for kontrakter over en vis værdi, kaldet tærskelværdier. Tærskelværdierne, der justeres med jævne mellemrum, er eksklusive moms. Tærskelværdier (med visse undtagelser) for udbud/anskaffelser omfattet af direktiverne, er vist i nedenstående tabel. Tjenesteydelser Direktiv nr. 2004/18/EF Statslige kontrakter: Regionale og kommunale kontrakter: 1. Bilag II A tjenesteydelser kr kr. 2. Bilag II B tjenesteydelser kr kr. 3. Deltjenesteydelser: kr kr. Vareindkøb Direktiv nr. 2004/18/EF Statslige kontrakter: Regionale og kommunale kontrakter: 1. Varekøb: kr kr. 2. Delydelser, varer kr kr. Bygge- og anlæg Direktiv nr. 2004/18/EF Statslige kontrakter: Regionale og kommunale kontrakter: 1. Bygge- og anlægsarbejder: kr kr. 2. Koncessioner, jf. art. 56: kr kr. 3. Delarbejder: kr kr. Forsyningsvirksomheder Direktiv nr. 2004/17/EF 1. Varekøb og tjenesteydelser: kr. 2. Bygge- og anlægsarbejder: kr. 3. Delydelser (tjenesteydelser og varer): kr. 4. Delarbejder (bygge- og anlæg): kr. 10

12 Tilbudsloven Teksten i dette afsnit består i det væsentligste af uddrag og sammenskrivninger fra Konkurrencestyrelsens Vejledning til tilbudsloven fra 2000 samt Klagenævnet for Udbuds hjemmeside. Sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder, som f.eks. kommunale fællesskaber. Offentligretlige organer. Private udbydere, der får støtte til deres byggeri. Entreprenører, der udbyder visse underentrepriser. Tilbudsloven fastsætter regler for, hvordan en offentlig udbyder kan indhente tilbud og indgå kontrakter. Indhentning af overslag er som udgangspunkt heller ikke omfattet af tilbudslovens regler, fordi loven alene gælder for indhentning af tilbud. Overslag med et aftalt maksimum sidestilles dog med tilbud. Hertil kommer, at det ikke er muligt at omgå konkurrencekravet i tilbudsloven ved at have en generel praksis om blot at indhente overslag og herudfra give arbejdet i regningsarbejde. Tilbudsreglerne regulerer heller ikke regningsarbejde. I forbindelse med statsligt og støttet byggeri, kan regningsarbejde dog kun anvendes, når særlige grunde foreligger, jf. 2 i cirkulære nr. 174/1991 om pris og tid ved bygge- og anlægsarbejder. Hvis udbydere, der ikke er omfattet af cirkulærets forbud, i betydeligt omfang tildeler opgaver i regning uden et forudgående udbud, kan det dog efter omstændighederne betragtes som en omgåelse af tilbudslovens overordnede krav om at skabe mest mulig konkurrence Der er ikke efter tilbudsloven nogen forpligtelse til at indhente eksterne tilbud på ydelser, som bygherren lovligt kan udføre i eget regi. Bygge og anlægskontrakter Tilbudslovens Afsnit I Tilbudslovens afsnit I omfatter udbud af og indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder. Hvem gælder reglerne for? Tilbudslovens regler om bygge- og anlægsarbejder retter ikke kun til offentlige myndigheder i traditionel forstand. Tilbudsloven gælder efter 1, stk. 2 således for følgende udbydere: Staten samt lokale og regionale myndigheder, som f.eks. regioner, kommuner og kirkelige myndigheder. Offentligretlige organer En udbyder er et offentligretligt organ, når pkt. 1 og 2 i det følgende samt mindst en af de tre betingelser i pkt. 3 er opfyldt: Udbyderen har til opgave at imødekomme offentlighedens behov, dog ikke på det det erhvervs- og forretningsmæssige område, udbyderen er en juridisk person, og udbyderen er under offentlig kontrol på en af følgende måder: o udbyderens drift finansieres for mere end halvdelens vedkommende med tilskud fra det offentlige, eller o driften er underlagt det offentliges kontrol, eller o mere end halvdelen af bestyrelsen eller lignende udpeges af det offentlige. Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes almene boligorganisationer, DSB, PostDanmark, Ørestadsselskabet, Sund og Bælt Holding A/S, Danmarks Radio, Det landsdækkende TV2, Hovedstadsområdets Sygehusfællesskab, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Feriefond og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. På byfornyelsesområdet er Byfornyelsesselskabet København på baggrund af sine ejerforhold et offentligretligt organ, mens dette ikke gælder de øvrige byfornyelsesselskaber. Private udbydere, der får støtte til deres byggeri Der er her tale om udbydere, der ikke er ordregivere i udbudsdirektivets forstand, men som modtager offentligt tilskud til den konkrete bygge- og anlægsopgave. Sådanne bygherrer skal følge tilbudsloven i forbindelse med entrepriser om det støttede byggeri, selv om det offentlige tilskud kun dækker en mindre del af bygge- og anlægsomkostningerne eller støtten kun udgør et mindre beløb. Som eksempler herpå kan navnes private andelsboligforeninger og byfornyelsesselskaber, foreninger, virksomhe- 11

13 der og private borgere, der modtager støtte til det konkrete bygge- og anlægsarbejde. Private entreprenører og bygherrer i øvrigt Tilbudslovens regler om bygge- og anlægskontrakter skal også følges af private tilbudsgivere, fx hovedentreprenører eller totalentreprenører, når de indhenter tilbud på underentrepriser, for bygherrer omfattet af loven, jf. 1, stk. 2, nr. 3. Bortset fra, når der er tale om et støttet byggeri, gælder loven ikke for private bygherrer eller for private entreprenører, der indhenter tilbud hos underentreprenører. Men private udbydere kan i udbudsmaterialet forpligte sig til at følge lovens procedurer helt eller delvist. Selv om private støtter sig til tilbudslovens regelsæt, Når de indhenter tilbud på bygge- og anlægsopgaver, er det dog ikke i sig selv ensbetydende med, at de påtager sig de forpligtelser, som tilbudsloven lægger på bygherrer omfattet af loven. Private bygherrers tilvalg af lovens regelsæt bliver nemlig kun bindende, Når de klart og utvetydigt i udbudsbetingelserne tilkendegiver at ville følge tilbudsloven eller nærmere angivne bestemmelser i loven. Hvilke kontrakter er omfattet af reglerne? Tilbudslovens afsnit I omfatter som sagt kontrakter om bygge- og anlægsarbejder. Det følger af tilbudslovens 1, stk. 5, at bygge- og anlægsarbejder forstås på samme måde som i EU's udbudsdirektiver. Den samlende definition af bygge- og anlægsarbejder er i direktivet resultatet af en række bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. Et uddrag af bygge- og anlægsaktiviteter findes endvidere i udbudsdirektivets bilag I. Bygningsvedligeholdelse, fx maling og tapetsering og arbejde vedrørende tekniske installationer, er også en bygge- og anlægsaktivitet. Rengøring er derimod en tjenesteydelse og rene vareleverancer er heller ikke byggeog anlægsarbejder. Der er ikke nogle beløbsgrænser for anvendelsen af reglerne i tilbudslovens afsnit I, ud over at bygge- og anlægsarbejder, hvis værdi overstiger tærskelværdierne for udbud efter EU s udbudsdirektiver ikke er omfattet af loven, jf. lovens 1, stk. 3, nr. 1 og 2. Bygge- og anlægsarbejder over tærskelværdierne følger altså direktivernes regler. Der er dog vigtigt at være opmærksom på, at der gælder nogle beløbsgrænser for anvendelsen af underhåndsbud, jf. lovens 12. Krav til de forskellige udbudsformer Der findes 3 forskellige fremgangsmåder til indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder efter tilbudslovens regler: offentlig licitation begrænset licitation underhåndsbud Udbyderen kan altid frit vælge mellem offentlig og begrænset licitation. Valg af underhåndsbud derimod er underlagt visse begrænsninger. Offentlig licitation Ved en offentlig licitation åbnes der for alle virksomheder at byde på opgaven. En offentlig licitation indledes derfor med en annonce i et trykt eller elektronisk medie, jf. lovens 4, stk. 2. Efter lovens 6, stk. 1, følger det, at såfremt udbyderen opstiller mindstekrav vedrørende tekniske/faglige egenskaber og økonomiske forhold, som en tilbudsgiver skal råde over for at få sit bud taget i betragtning, så skal disse mindstekrav vare angivet i annoncen. Herudover skal udbudsannoncen ifølge lovens 8, stk. 2 indeholde oplysninger om hvilket tildelingskriterium, der vil blive anvendt ved tildelingen af kontrakten, det være sig kriteriet det laveste bud eller kriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud. Denne forpligtelse har til formål at styrke gennemsigtigheden, idet virksomhederne allerede på dette tidspunkt kan vurdere, hvilken type af konkurrence der bliver tale om, og gøre sig overvejelser over om de ønsker at deltage. En yderligere styrkelse af gennemsigtigheden kan opnås, hvis også underkriterierne til "det økonomisk mest fordelagtige bud angives. 12

14 Begrænset licitation med prækvalifikation En prækvalifikation indledes med at udbyderen i en annonce anmoder potentielle tilbudsgivere om at tilkendegive deres interesse. Tilbudslovens 6, stk. 2 stiller krav til hvilke oplysninger der skal gives ved annonceringen af prækvalifikationen. Herunder bl.a. at det skal angives hvilke tildelingskriterier der vil blive anvendt ved tildeling af ordren. I tilfælde hvor antallet af kvalificerede ansøgervirksomheder overstiger det antal, som udbyderen har tilkendegivet at ville prækvalificere må udbyderen på baggrund af indsendt dokumentation jf. tilbudslovens 6, stk. 2, nr. 2 udvælge det forudsatte antal blandt de kvalificerede ansøgere,. Begrænset licitation uden prækvalifikation Ved en begrænset licitation henvender udbyderen sig direkte til et antal tilbudsgivere. En udbyder må da forud have et tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens tekniske og faglige kapacitet, således at der typisk ikke efterfølgende bliver et spørgsmål om at frasortere et tilbud ud fra denne type mindstekrav. Udbyder skal sørge for, at mindst en af de indbudte er fra områder uden for det lokale område, jf. 6, stk. 3. Dette krav skal værne mod, at lokale virksomheder favoriseres i udbudsprocessen. Det følger også a 6, stk. 3, at gives oplysning om tildelingskriterier i indbydelsen til at afgive tilbud. Endelig skal udbydere, der har vedvarende byggeog anlægsaktivitet, sørge for, at der løbende sker en udskiftning i kredsen af de bydende. Også dette krav har til formål at sprede og skarpe konkurrencen mellem virksomhederne, jf. lovens 6, stk. 3, 3. sætning. Udbyderen skal ved valg af antal bud i en begrænset licitation afveje hensynet til at skaffe tilstrækkelig konkurrence med hensynet til at begrænse ressourceforbruget til tilbudsgivning. Indhentning af flere tilbud, end opgaven tilsiger, påfører virksomhederne unødige omkostninger. Underhåndsbud Underhåndsbud ved bygge og anlægsarbejder adskiller sig fra offentlig og begrænset licitation blandt andet derved, at ikke alle udbudsbetingelser, fx tidspunkt for afgivelse af tilbud, behøver at være identisk for alle tilbudsgivere, at tilbuddene derfor ikke åbnes på samme tid, at kravet om oplæsning af priser og eventuelle forbehold (lovens 7) ikke gælder for underhåndsbud, at forhandlingsretten er fri og ikke afhængig af om det er en pris- eller kvalitetskonkurrence, at udbyder, ved brug af kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud, ikke er forpligtet til at give oplysning om underkriterier. Mens det altid står udbyder frit for at vælge offentlig eller begrænset licitation, gælder der efter tilbudsloven nogle begrænsninger i anvendelsen af underhåndsbud. Begrænsningerne skyldes, at proceduren for underhåndsbud er mindre gennemsigtig end licitationsproceduren. Når den samlede anslåede værdi af opgaven er 3 mio. kr. ekskl. moms og derunder, kan der efter 12, stk. 2 indhentes underhåndsbud. Den samlede værdi udgøres af summen af entrepriser ved byggeriet / anlægget. Når opgavens samlede værdi overstiger 3 mio. kr. ekskl. moms, er det lovens hovedregel, at opgaven skal i licitation, med mindre opgaven falder ind under de særlige situationer i 12, stk. 3, nr De udbydere, der ikke er undtaget 12, stk. 3 kan kun indhente underhåndsbud, hvis opgaven har en anslået værdi ekskl. moms på under 3 mio. kr., eller hvis de er omfattet af en af de situationer, der er nævnt i lovens 12, stk. 3, nr. 1. Der gælder efter lovens 12, stk. 2, et loft for, hvor mange underhåndsbud der kan indhentes. Loftet gælder dog kun for følgende udbydere: Staten, regionale, kommunale og kirkelige myndigheder Andre bygherrer, når byggeriet får støtte efter lov om almenboliger mv. og lovgivningen om almenboligsektoren Andre støttede bygherrer, såfremt den myndighed, der er ansvarlig for støtten, har fastsat, at loftet gælder 13

15 Private entreprenører ved offentligt eller offentligt støttet byggeri Med tilbudsloven er det nu gjort til udgangspunktet, at der højst indhentes 3 underhåndsbud på en given opgave. Hvis udbyderen vil forbeholde sig retten til at indhente et 4. bud, skal dette oplyses på forhånd. Og hvis udbyderen ønsker at indhente et 4. underhåndsbud, skal dette komme fra en tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet. Dette indebærer dels en mere effektiv konkurrence, dels at det 4. underhåndsbud typisk kun indhentes, hvis udbyder anser det for nødvendigt af hensyn til konkurrencen om den konkrete opgave. Som hovedregel anses lokalområdet for at vare den pågældende kommune, hvor arbejdet finder sted. Hvis udbyderen har udnyttet maksimum uden at få tilfredsstillende bud, må entreprisen sendes i licitation. Udbyderen får ikke adgang til at indhente en ny runde af underhåndsbud blot ved at stille arbejdet i bero i en periode. Og ligebehandlingsprincippet fører til, at udbyder ikke må antage et bud, der ikke er bedre end de andre bud. Dette følger også af, at også for underhåndsbud er det et krav, at opgaven tildeles det laveste bud eller det mest økonomisk fordelagtige bud, jf. 12, stk. 5, og at dette angives ved indhentning af tilbudene. Særligt om rammeaftaler Ved rammeaftale forstås efter tilbudslovens 13 en aftale mellem én udbyder og én virksomhed, som har til formål at fastlægge betingelserne for kontrakter og aftaler om forskellige arbejder, der indgås i løbet af en given periode. Rammeaftaler anvendes typisk, når der er tale om regelmæssige anskaffelser af ydelser af samme karakter. Denne form for kontrakt åbner mulighed for at udvælge en virksomhed, som, når der er brug for det, kan opfylde udbyders behov. Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder omfattet af tilbudsloven kan indgås på grundlag af rammeaftaler, uden at den enkelte kontrakt skal konkurrenceudsættes. Antallet på 3 eller 4 underhåndsbud udtrykker et maksimum. Ofte vil udbyder kunne nøjes med et lavere antal uden derved at overtråde kravet om at skabe effektiv konkurrence. Over en bagatelgrænse på kr. ekskl. moms skal offentlige og offentligt kontrollerede eller støttede bygherrer altid indhente mere end 1 underhåndsbud. Der kan forhandles om underhåndsbud. Det gælder også ved rene priskonkurrencer. Men, ligebehandlingsprincippet i lovens 2, stk. 3, gælder også i forhold til underhåndsbud. Det kan fra starten vare klart, hvor mange underhåndsbud, der vil blive indhentet, fx for at opfylde lovens konkurrencekrav. I en sådan situation skal tilbudsgiverne have samme frist til at udregne tilbuddene. Ligebehandlingsprincippet indebærer dog ikke, at tilbudsgivere skal gives lige adgang til at revidere deres tilbud, lige som det ikke er et formelt krav, at forhandlinger starter med et bedste bud og først derefter involverer det eller de andre bud. Udbyderen må dog i givet fald have en saglig begrundelse for ikke at starte med det bedste bud, fx at der ikke kan forventes forhandlingsvillighed i forhold til den tilbudte pris. Rammeaftaler kan indgås efter gennemførelse af et offentlig eller begrænset licitation, eller hvis den forventede volumen er under beløbsgrænsen i lovens 12, efter reglerne om underhåndsbud. Valg af udbudsform Udbyder må ved sit valg af udbudsform foretage en bedømmelse af, hvilken af udbudsformerne, der bedst giver konkurrence i forhold til den konkrete opgave. Etableringen af konkurrence og hermed åbningen af markedsadgangen for alle typer leverandører, herunder små eller nye virksomheder, er ikke blot et af tilbudsreglernes primære formål, det er også i udbyders interesse. Ved valget mellem offentlig og begrænset licitation bør udbyder tage udgangspunkt i, om han ønsker at modtage tilbud fra en bred og ikke på forhånd defineret kreds af tilbudsgivere, eller om han alene ønsker tilbud fra virksomheder, som udbyderen selv udvælger. Ved offentlig licitation vælger udbyder i sagens natur ikke, hvor mange tilbud han ønsker at modtage, eller hvem han modtager tilbud fra. Det gør udbyder derimod ved be- 14

16 grænset licitation, uanset om udbyderen anvender prækvalifikation eller ej. Formålet med reglerne er også her at styrke konkurrencen om offentlige opgaver og at hindre, at kontrakter af en vis størrelsesorden tildeles direkte til en leverandør, uden at andre virksomheder har haft mulighed for at komme i betragtning. Det bærende element i reglerne om vare- og tjenesteydelser er en annonceringspligt. Ud over denne pligt er der ikke detaljerede procedureregler for indgåelse af kontrakter. Det er således op til udbyderen at fastlægge proceduren og indholdet og omfanget af den ønskede aftale, herunder hvilke ydelser aftalen skal omfatte. Eksempelvis kan det vare en fordel at vælge offentlig licitation, hvis udbyder ikke kender markedet tilstrækkeligt til på forhånd at udvælge tilbudsgivere, eller hvis udbyder netop ønsker tilbud fra andre virksomheder, end dem som udbyderen selv har kendskab til. Ligeledes kan det vare en fordel at vælge offentlig licitation ved mere standardprægede ydelser, hvor hovedvagten lægges på prisen. Begrænset licitation kan derimod med fordel anvendes i tilfælde, hvor udbyder har et tilstrækkeligt godt kendskab til konkurrencen i markedet til at kunne sammensatte en begrænset kreds af tilbudsgivere, på grundlag af en prækvalifikation eller ved direkte henvendelse, og hvor tilbudsgivningen, hhv. sammenligningen af tilbud, er ressourcekrævende, f.eks. ved totalentreprise eller komplekse tekniske installationer. Vare- og tjenesteydelseskontrakter Tilbudslovens afsnit II Teksten i dette afsnit består i det væsentligste af uddrag og sammenskrivninger af forarbejderne til lov nr. 572 af 6/6/2007. Tilbudslovens afsnit II indeholder regler for indgåelse af kontrakter om varer og tjenesteydelser, der ligger under tærskelværdierne for EU-udbud samt for kontrakter om tjenesteydelser, der ikke fuldt ud er omfattet af udbudsdirektiverne, de såkaldte bilag II B-ydelser. Reglerne i tilbudsloven for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser blev foreslået afskaffet i den nye lov om udbud, som ikke blev vedtaget på grund af valget i juni Reglerne var her foreslået erstattet med et krav om, at ordregiveren skal sikre sig at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Dermed falder annonceringspligten for varer og tjenesteydelser uden grænseoverskridende interesse i tilbudsloven væk. Der skulle dog i den forbindelse også indføres et krav om, at ordregiveren skulle give en kort begrundelse, hvis der indhentes tilbud fra mere end tre tilbudsgivere. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne gælder efter 15 a, stk. 2 for alle typer af udbydere, som hører ind under den traditionelle offentlige sektor. Det drejer sig om statslige, kommunale og regionale myndigheder, lokale kirkelige myndigheder samt de institutioner, der falder ind under kategorien offentligretlige organer. Dette er f.eks. tilfældet for almene boligorganisationer og universiteterne. De statslige myndigheder er tillige omfattet af Finansministeriets udbudscirkulære. Cirkulæret indeholder regler, der ligger ud over tilbudslovens regler, og finder anvendelse som supplement hertil. Hvilke kontrakter er omfattet af reglerne? Ifølge 15 a, stk. 1, nr. 1, gælder lovens afsnit II for vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger kr., men er mindre end tærskelværdierne for EU-udbud. Indkøb under kr. er således ikke omfattet af reglerne i tilbudsloven. Stk. 1, nr. 2 og 3, omhandler tjenesteydelseskontrakter. Udbudsdirektivet opererer med to kategorier af tjenesteydelser de såkaldte bilag II A- og bilag II B-ydelser. Bilag II A-ydelserne er udbudspligtige efter udbudsdirektivets detaljerede procedureregler. Bilag II A-ydelser er f.eks. vedligeholdelse og reparation, land- og lufttransport, teletjenester, finansielle tjenesteydelser, regnskabs- og revisionsydelser, IT-ydelser, konsulent-, arkitekt- og inge- 15

17 niørydelser, reklamevirksomhed, trykkerivirksomhed, affaldsbortskaffelse m.v. For så vidt angår varer og bilag II A-tjenesteydelser omfatter reglerne i tilbudsloven kun kontrakter, hvis værdi ikke overstiger de aktuelle tærskelværdier for EU-udbud, men er større end kr. Det skyldes, at der i udbudsdirektivet er fastlagt detaljerede regler for indgåelse af kontrakter, når de er over tærskelværdien. 15, stk. 1, nr. 3, fastsætter derfor, at tilbudslovens regler også gælder for tjenesteydelser, omfattet af bilag II B, hvis kontraktens værdi overstiger kr. For denne type af tjenesteydelser findes ikke et krav om annoncering efter udbudsdirektivet, og annonceringspligten gælder derfor, uanset at tærskelværdien er overskredet. I gruppen af bilag II B-ydelser figurerer bl.a. jernbane- og søtransport, hotel- og restaurationsydelser, social- og sundhedsydelser, juridiske ydelser, undervisning, kultur m.v. Beregningen af kontraktværdien sker ud fra den forventede værdi af kontrakten eksklusive moms. Kontraktværdien skal som udgangspunkt beregnes ud fra den samlede værdi i hele kontraktens løbetid. Her skal alle optioner, og muligheder for forlængelse af kontrakten regnes med. Udbyder skal anvende sit bedste skøn ved fastsættelse af kontraktværdien. Er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage et skøn, kan der være behov for at søge mere viden om markedet. Hvis en udbyder har valgt at dele en kontrakt op i flere mindre dele, kan sammenhængen mellem disse småkontrakter betyde, at udbyder skal annoncere sit indkøb også selvom værdien af den enkelte delkontrakt ikke overstiger kr. Annonceringspligten er således uafhængig af, hvordan udbyderen har valgt at organisere sig internt. Annonceringspligten 15 c, stk. 1, pålægger udbydere at annonce om kontrakter. Formålet med annonceringspligten er at orientere potentielle tilbudsgivere om den kommende kontrakt og derved give en bred kreds af virksomheder mulighed for at komme i betragtning. Annonceringen skal ske forud for indgåelsen af kontrakten. Offentliggørelsen kan ske i pressen og/eller i et elektronisk medie og bør være bredt dækkende for at give annoncen den tilsigtede effekt. Det er ikke hensigten at indføre en udtømmende eller obligatorisk liste over medier. Udbyderne kan således selv vælge annonceringsplatform. Annoncen kan f.eks. offentliggøres i dagblade, på udbyderens hjemmeside eller i specialiserede udbudsmedier som den elektroniske»udbudsavisen«m.v. Adgangen til det medie, hvori der annonceres, skal være alment tilgængelig og må ikke være begrænset af en urimelig betaling. 15 c, stk. 3 medfører dog, at annonceringspligten undtagelsesvist kan fraviges, hvor fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er påkrævet, og hvor en offentliggørelse således vil modarbejde hensynet til kontrakten. 15 c, stk. 4 fastsætter hvilke oplysninger, annoncen som minimum bør indeholde. Bestemmelsen skal sikre, at annoncen giver tilstrækkelige informationer om kontrakten, således at de potentielle tilbudsgivere får en mulighed for at vurdere, om de er interesserede i at byde på opgaven. Annoncen skal som minimum indeholde en beskrivelse af opgaven, frist og adresse for modtagelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse, kriterier for tildelingen af opgaven samt kontaktoplysninger om, hvorfra f.eks. evt. yderligere materiale kan rekvireres, eller hvortil der kan stilles supplerende spørgsmål. Tildelingen af kontrakter 15 d, stk. 1 fastsætter generelle principper for indhentning af tilbud og indgåelse af kontrakter. Formålet er således at sikre, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier, og at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem tilbudsgiverne. Udbyderne er således frit stillet med hensyn til den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af tilbudsindhentningen. Det indebærer bl.a., at udbyderne frit kan vælge udbudsform og tidsfrister m.v. ud fra den enkelte sag. Ved tilrettelæggelsen af proceduren, især med hensyn til tidsfrister, er det dog vigtigt, at annonceringen ikke gøres illusorisk. Fristerne for afgivelse af tilbud skal derfor have 16

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således

Læs mere

Politik for Bygge- og Anlægsopgaver

Politik for Bygge- og Anlægsopgaver 1 Politik for Bygge- og Anlægsopgaver Møde den hos Erhverv Væksthimmerland Side 1 2 Dagsorden: Indledning Præsentation af Politik for Bygge- og Anlægsopgaver ved Ole Helk og Jørgen Hansen Præsentation

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018. Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.

Læs mere

University of Copenhagen. Grundlæggende udbudsret Baaner, Lasse; Olsen, Jeppe Lefevre. Publication date: 2017

University of Copenhagen. Grundlæggende udbudsret Baaner, Lasse; Olsen, Jeppe Lefevre. Publication date: 2017 university of copenhagen University of Copenhagen Grundlæggende udbudsret Baaner, Lasse; Olsen, Jeppe Lefevre Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Udkast d. 23. december Udkast til

Udkast d. 23. december Udkast til Udkast d. 23. december 2010 Udkast til Bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter

Læs mere

Udbudsregler, krav og procedurer

Udbudsregler, krav og procedurer 23. august 2010 Udbudsregler, krav og procedurer - Lovgivning Tilbudsloven og Udbudsdirektivet - Entrepriseformer - Udbudsformer - Udvælgelseskriterier - tildelingskriterier Regler Tilbudsloven Hvad siger

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægs

Udbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægs Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Morsø Kommune - bilag til Indkøbs- og udbudspolitik

Retningslinjer for udbud i Morsø Kommune - bilag til Indkøbs- og udbudspolitik Retningslinjer for udbud i Morsø Kommune - bilag til Indkøbs- og udbudspolitik Senest opdateret 04-01-2018 1 Indhold 1. Ordforklaring...3 2. Indledning...5 3. Udbudsprocessen fra A til Z...5 3.1. Udbudsplan...5

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.

Læs mere

Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen

Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen KONKURRENCESTYRELSEN Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen 2002 Indholdsfortegnelse 3 Kapitel 1 Indledning 5 Kapitel 2 De vigtigste principper bag reglerne 5 2.1 Forpligtelsen til at sikre

Læs mere

Alternative tilbud. Udarbejdet af UdbudsVagten. Alfabetisk rækkefølge.

Alternative tilbud. Udarbejdet af UdbudsVagten. Alfabetisk rækkefølge. Alternative tilbud o Alternative tilbud er hvis ordregiver i udbudsbekendtgørelsen har angivet, at der på nogle områder er frihed til, at tilbudsgiverne kan komme med løsninger, som afviger fra det ordregiveren

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Dynamiske indkøbssystemer

Dynamiske indkøbssystemer Dynamiske indkøbssystemer Syddansk Universitet: Konference om digitalisering af offentlige indkøb 1 Anders Nørgaard Jensen Partner, Advokat 20 15 02 17 anj@publicure.dk 2 Kendetegn En slags åben rammeaftale

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Udbud Ophaler NGS. Udbudsbetingelser

Udbud Ophaler NGS. Udbudsbetingelser Udbud Ophaler NGS Udbudsbetingelser Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk www.odenserenovation.dk side 2 af 10 side 3 af 10 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven 2005 (lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren)

Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven 2005 (lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren) Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven 2005 (lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren) 18. august 2005 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 4

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge og anlægssektoren. Kapitel 1 Anvendelsesområde.

Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge og anlægssektoren. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge og anlægssektoren Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Loven gælder for indhentning af tilbud på udførelse eller udførelse med projektering

Læs mere

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tilbudsloven 3. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise (1. udg. 1973, 6. udg. 2009) Aktieselskaber (1974)

Læs mere

ANNONCERINGSPLIGT. - og hvad så nu?

ANNONCERINGSPLIGT. - og hvad så nu? ANNONCERINGSPLIGT - og hvad så nu? Juni 2007 2 Annonceringspligt - og hvad så nu? Juni 2007 3 Udgivet af KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780 København V Grafisk layout, design og forhandling SCHULTZ

Læs mere

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

Læs mere

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter(*)

Lovbekendtgørelse nr om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter(*) Lovbekendtgørelse 2007-12-07 nr. 1410 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter(*) som ændret ved L 2011-06-14 nr. 618 og L 2012-12-18 nr. 1234 Afsnit 1 Bygge- og anlægskontrakter

Læs mere

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren(*)

Lovbekendtgørelse nr om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren(*) Lovbekendtgørelse 2007-12-07 nr. 1410 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren(*) som ændret ved L 2011-06-14 nr. 618, L 2012-12-18 nr. 1234 og L 2015-12-15 nr. 1564 Afsnit 1 Kapitel 1 Anvendelsesområde(1)

Læs mere

Udbud Olie- og benzinudskillere. Udbudsbetingelser

Udbud Olie- og benzinudskillere. Udbudsbetingelser Udbud Olie- og benzinudskillere Udbudsbetingelser Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk www.odenserenovation.dk side 2 af 10 side 3 af 10 Odense Renovation A/S Snapindvej

Læs mere

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED Bjarne S. Petersen, indkøbskoordinator v. FFV Energi & Miljø og Andreas Christensen, partner v. Horten Onsdag d. 18 juni 2014 AGENDA side 2 Præsentationaf

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Vejledning til tilbudsloven 2005

Vejledning til tilbudsloven 2005 KONKURRENCESTYRELSEN Vejledning til tilbudsloven 2005 (lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren) November 2005 KONKURRENCESTYRELSEN Vejledning til tilbudsloven 2005 (lov om indhentning af

Læs mere

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION: LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nwejesja NO_DOC_EXT: 2017-020517 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: jwn@niras.dk

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Juni 2016 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG ADMINISTRATION AF MATERIEL TIL VINTERTJENESTEN UDBUDSBETINGELSER

Faaborg-Midtfyn Kommune. Juni 2016 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG ADMINISTRATION AF MATERIEL TIL VINTERTJENESTEN UDBUDSBETINGELSER Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2016 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG ADMINISTRATION AF MATERIEL TIL VINTERTJENESTEN UDBUDSBETINGELSER Projekt nr. 225724 Dokument nr. 1220168227 Version 2 Udarbejdet af STLA Kontrolleret

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende enhed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende enheder med ansvar for

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

De udbudsretlige overvejelser ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter:

De udbudsretlige overvejelser ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Juridisk Notat De udbudsretlige overvejelser ved indgåelse af en tjenesteydelseskontrakt mellem en kommune og en privat leverandør. Baggrund

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende myndighed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende myndigheder med ansvar

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Annoncering af Afgørelsesdatabasen

Annoncering af Afgørelsesdatabasen Annoncering af Afgørelsesdatabasen 1. Indledning Annoncering af opgave vedrørende etablering, drift og vedligeholdelse af Afgørelsesdatabase for Landsskatteretten og Skatterådet og anonymisering af afgørelser

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Udbudsdirektivet - Temaer. Version 4. Notatoversigt: Møde 2: (den 8. oktober 2013)

Udbudsdirektivet - Temaer. Version 4. Notatoversigt: Møde 2: (den 8. oktober 2013) Dato: 16. april 2014 Udbudsdirektivet - Temaer Version 4 Sag: 13/09174-5 Sagsbehandler: /MRL Notatoversigt: Møde 2: (den 8. oktober 2013) Tema 1: Anvendelsesområde / Grundlæggende bestemmelser Notat 1

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver Aarhus December 2015 Anne Bergholt Sommer Specialistadvokat T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0070 tbr/ase/dla Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver 1. Baggrund og opdrag Norddjurs

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Danmark-København: Beklædningsartikler, fodtøj, bagageartikler og tilbehør 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-København: Beklædningsartikler, fodtøj, bagageartikler og tilbehør 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Varer 1 / 5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:509170-2017:text:da:html -København: Beklædningsartikler, fodtøj, bagageartikler og tilbehør 2017/S 244-509170 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed...

UDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed... UDBUDSBETINGELSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Udbuddets formål... 2 3. Ordregivende myndighed... 2 3.1. Afdeling og kontaktperson... 2 4. Udbudsmateriale... 3 5. Fortrolighed... 4 6. Tidsplan... 4 7.

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger Bilag 1 Udbudsformer 1. Love, regler og aftaleforhold Den efterfølgende beskrivelse af love, regler og aftaleforhold er en kort præsentation af elementer i det lovkompleks og principperne bag, som regulerer

Læs mere

Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker

Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker Maria Haugaard, advokat Seminar om krav om miljømærker i indkøb og udbud 6. november 2017 Udbudslovens muligheder for at stille krav om mærker

Læs mere

Indkøb er noget, vi alle kan!

Indkøb er noget, vi alle kan! Indkøb er noget, vi alle kan! Sammen om driften Workshop om indkøb Workshop med fokus på hvornår forskellige former for indkøb og indkøbsaftaler med fordel kan benyttes. Hvordan undgår du at indgå en rigtig

Læs mere

Annonceringspligt. Annonceringspligt. Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser:

Annonceringspligt. Annonceringspligt. Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser: Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser: Før 1. juli 2007: Tilbudsloven (TBL) regulerede alene Bygge- og anlægsarbejder Gælder for arbejder op til EU s tærskelværdi påca. 40 mio. kr. ekskl.

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE Andreas Christensen, advokat og partner 22. juni 2016 UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE side 2 UDBUD MED FORHANDLING EFTER

Læs mere

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:276304-2015:text:da:html Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

teleradiologiske undersøgelser

teleradiologiske undersøgelser Indkøb af teleradiologiske undersøgelser til Sygehus Lillebælt, Kolding Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indkøbet og Indkøbets omfang... 3 2 Ordregivers kontaktoplysninger... 4 3 Annonceringsmateriale...

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Kontakt: Jeanette Brockdorff Flygenring,

Kontakt: Jeanette Brockdorff Flygenring, Udbudsbetingelser 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud, udbudsbetingelserne, indeholder dels orienterende oplysninger om den udbudte opgave, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. Udbudsprocessen

Læs mere

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed Indledning Energistyrelsen indbyder hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på kommunikationsydelser til Energistyrelsen. Baggrund

Læs mere

Udbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud 2014. Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1

Udbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud 2014. Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Side1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Den ordregivende myndighed... 4 3. Udbudsmaterialet... 4 4. Tidsplan for

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud J.nr.:2010-0023440 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Niels Sørensen) 27. juni 2011 K E N D E L S E Hotel Maritime ApS (selv) mod Økonimistyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

Tilbudsloven. 2. udgave

Tilbudsloven. 2. udgave Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren med kommentarer 2. udgave Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise og Licitation (1. udg. 1973, 5. udg. 1998)

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Status på den nye danske udbudslov

Status på den nye danske udbudslov Status på den nye danske udbudslov Datid, nutid og fremtid Jesper Fabricius Advokat, partner 17. juni 2015, IKA Datid udbudsreglernes historik i en nøddeskal EU-udbudsregler for byggeri og vareindkøb siden

Læs mere