Velkommen til Hasseris Gymnasium

Transkript

1 Velkommen til Hasseris Gymnasium

2 4 5

3 Indholdsfortegnelse: Gymnasiet udbyder i 2014 følgende studieretninger: 5... Gymnasiet udbyder i Velkommen 8... Kort om Hasseris Gymnasium Globalisering på Hasseris Gymnasium Globalt udsyn På udveksling i USA Udvekslingsophold i Kina Udvekslingsophold i Peru Udvekslingsophold i Tyskland Studieture i Europa F i Rom IB1 i Berlin Internationalt læringsmiljø på IB Hverdagen på Hasseris Gymnasium Lektieværkstedet Det musiske gymnasium Talentudvikling på Hasseris Gymnasium Klasseturneringen på Hasseris Gymnasium Fællesarrangementer Gymnasiefest Fredagscafé Studieretninger Kunstneriske studieretninger Naturvidenskabelige studieretninger Samfundsvidenskabelige studieretninger Sproglige studieretninger Introduktionsforløbet på Hasseris Gymnasium Dage som tutor Den første tid på Hasseris Gymnasium International Baccalaureate Why Choose International Baccalaureate Creativity Action Service (CAS) Tidligere elever på Hasseris Gymnasium Læsevejledningen Gymnasievejledningen og gymnasiepsykologen Studievalg Nordjylland Jeg drømmer om at blive... Biologi A - Matematik B - Idræt B Bioteknologi A - Matematik A - Fysik B Fysik A - Matematik A - Kemi B Matematik A - Fysik B - Kemi B Samfundsfag A - Engelsk A - Matematik B Samfundsfag A - Matematik B - Idræt B Samfundsfag A - Matematik B - Naturgeografi B Engelsk A - Samfundsfag B - Biologi B Engelsk A - Samfundsfag B - Psykologi C Spansk A - Engelsk A - Samfundsfag B Hasseris Gymnasium Hasserisvej Aalborg. Tlf: hg@hasseris-gym.dk Hjemmeside: Redaktion: Mads Christian Sidenius, Lotte Prætorius og Jesper Holmbach Design og Layout: Anders Mark Vognsen, MarkGraphic Tryk: Rosendahls Foto: Mads Christian Sidenius, Jesper Holmbach og Aalborg Skolefoto Spansk A - Engelsk A - Tysk eller Fransk fortsættersprog B Tysk fortsættersprog A Engelsk A Samfundsfag B Musik A Engelsk A Samfundsfag B Engelsk A Dramatik B Samfundsfag B 6 7

4 Velkommen til Hasseris Gymnasium Af: Rektor Anders Bach Jensen I løbet af februar 2014 færdiggøres nybyggeriet på Hasseris Gymnasium. Vi glæder os meget til at udnytte de muligheder, som de nye lokaler giver lokaler, der først og fremmest skal bruges til undervisning i musik og dramatik. I sin tid, i starten af 1970 erne, da skolen blev bygget, var det på bar mark uden ret mange naboer. Man kan med en vis tilsnigelse sige, at der var noget landsbyagtigt over byggeriet. Det skinner igennem i arkitekturen. Kikker man nærmere efter, finder man ud af, at skolen består af 11 bygninger, og nu snart 12. De ligger tæt og de er indbyrdes forbundne. Det er tænkt som en fri og noget fantasifuld genspejling af en traditionel landsby (som f.eks. det oprindelige Gammel Hasseris), hvor bygningerne også klumpede sig sammen. I midten af en traditionel dansk landsby var der et fælles område, typisk med et gadekær. Det var her landsbybeboerne mødtes, når fælles anliggender skulle drøftes, og der skulle tages beslutninger på hele landsbyens vegne ja og når der skulle holdes fest. Hasseris Gymnasium fik ikke noget gadekær, men et centralt beliggende stort indendørs fællesområde kom til at indgå som et karakteristisk element i skolens arkitektur. Det signaleres hermed, at fællesskabet er vigtigt. Nok foregår den grundlæggende undervisning ude i klasse- og faglokalerne. Men en del af læringen sker i det store fællesområde, hvor eleverne indgår i et frugtbart samarbejde med hinanden om at løse diverse opgaver. Så her myldrer det med elever i hverdagen. Her laves der masser af gruppearbejde, og det er her, der hver torsdag eftermiddag er lektieværksted, hvor eleverne hjælper hinanden under kyndig vejledning af lærere. Og så genlyder det store rum af glade og højrøstede stemmer, når der er fest på skolen. Sidst, men ikke mindst: det er i fællesområdet, vi tager afsked med eleverne ved den både højtidlige og muntre dimission, der markerer afslutningen på de 3 år i gymnasiet. Med den nye tilbygning øges fællesarealet. Der bliver endnu bedre plads til eleverne, når der skal arbejdes i grupper, og til andre fællesskabsprægede aktiviteter. På de følgende sider vil vi give et indtryk at livet og fællesskabet på Hasseris Gymnasium, som det udfolder sig i skolens hverdag. Og først og fremmest giver vi en grundig præsentation af de studieretninger, vi udbyder. God fornøjelse med læsningen. Hasseris Gymnasium ca

5 Kort om Hasseris Gymnasium På Hasseris Gymnasium kan du tage en almen studentereksamen (STX), eller du kan vælge en international studentereksamen International Baccalaureate (IB). Hasseris Gymnasium er det eneste sted i Nordjylland, hvor denne mulighed findes. Vi har til huse i smukke bygninger fra 1972 med store, lyse klasselokaler forsynet med moderne it-undervisningsudstyr. De lyse, rummelige, indendørs fællesarealer bruges bl.a. til gruppearbejde og andre elevaktiverende undervisningsformer. Skolen har en stor boldhal, gymnastiksal, et veludstyret fitnessrum, en festsal, og på de omgivende, store, grønne områder er der fodboldbaner, løbebaner, basketballbaner og to beachvolleybaner. Alle undervisningslokaler er forsynet med hurtigt trådløst netværk, Smart-Board og projektorer. I efteråret 2011 blev naturvidenskabslokalerne til fysik, kemi, biologi og naturgeografi ombygget og gjort topmoderne. Også billedkunst har i forbindelse med ombygningen fået nyindrettede lokaler, der lægger op til kreativt arbejde. I løbet af februar 2014 bliver endnu en tilbygning med fire nye undervisningslokaler færdiggjort. Disse skal blandt andet bruges til musik og dramatik. Elevkantinen er velfungerende, og du kan hver dag vælge mellem flere forskellige, spændende retter og et stort udbud af sundt grønt. Uden for almindelig skoletid har vi et ugentligt lektieværksted, eksamenskurser, kurser for stille elever, kurser for talentfulde elever, klasseturnering, frivillig idræt, billedkunst, kor, øvetimer til årets musical eller teaterforestilling og en række fester. Bl.a. 1.g-fest, efterårsfest, fødselsdagsfest, fastelavnsfest, gallafest og den afsluttende dimissionsfest for de færdige studenter. På Hasseris Gymnasium lægger vi vægt på, at eleverne kan færdes i et givende og frugtbart uddannelsesmiljø, der baserer sig på skolens grundlæggende værdier: faglighed, fællesskab, kreativitet, ansvarlighed og udsyn. I skoleåret 2013/2014 er der ca. 900 elever i 34 klasser. Skolen har ca. 100 lærere, to IT-medarbejdere og en bibliotekar, der kan assistere lærere og elever. Herudover er der ansat 12 medarbejdere til at varetage forskellige funktioner, der ikke direkte har med undervisningen at gøre

6 Globalisering på Hasseris Gymnasium 12 Begrebet globalisering står centralt i dagligdagen på Hasseris Gymnasium. Skolens status som IB School betyder, at elever fra mere end 30 forskellige lande til daglig færdes på skolen og medvirker til at skabe en international atmosfære. Stx-afdelingen integrerer i stigende grad det internationale aspekt såvel i den daglige undervisning som i forskellige tilbud til eleverne om undervisningsrelaterede rejseaktiviteter. Afsættet til udviklingen af denne profil er bevidstheden om, at fremtidens veluddannede ungdom næppe kan nøjes med at gøre sig gældende på et lokalt og regionalt plan. Verden bliver til stadighed bundet tættere sammen, og med dette opstår behovet for at kunne begå sig professionelt og personligt uden for landets grænser. I mange sammenhænge er et internationalt samarbejde sågar påkrævet for at løfte en forskningsopgave eller løse et miljøproblem. Derfor ønsker vi at udvikle elevernes globale kompetencer gennem forskellige faglige og kulturelle tiltag - eller med andre ord at skabe elever med et globalt mindset. Omdrejningspunktet for skolens internationaliseringsprofil er studieretningen Science og Globalisering, hvor naturvidenskabelige elever studerer science i en international kontekst og indgår i udvekslingsforløb med skoler i USA og Kina. Udover dette har vi også etableret udvekslingsforløb med gymnasier i Peru og Tyskland, som både sender og modtager elever på udvekslingsophold. Vi arbejder på at udbygge skolens udvekslingsprogram yderligere i de kommende år, ligesom vi forventer at kunne tilbyde alle nye 1.g-elever et ugelangt sprogskoleophold i deres andet fremmedsprog. Studieretningen Science og globalisering I studieretningen Science og Globalisering er netop det globale kulturmøde i centrum, da studieretningens udvidede rejseprogram bl.a. indeholder et udvekslingsophold i U.S.A. Studieretningen giver på den måde indblik i The American Way of Life, idet eleverne bor14 dage hos en amerikansk familie og går to uger på high school. Hasseris Gymnasium har de seneste to år etableret udvekslingsaftaler med et antal skoler i Louisville (Kentucky), Cincinnati (Ohio) og Portage (Michigan), og to rejser med elever til USA er allerede gennemført med stor succes. Uanset i hvilken af de tre byer, man bliver indkvarteret, rummer opholdet et væld af spændende oplevelser såvel i forbindelse med den daglige skolegang som ved samværet med de amerikanske elever og deres familier. Inden eleverne indkvarteres hos de amerikanske familier, besøger vi Washington i 3 dage og studerer den amerikanske historie og det politiske system på nærmeste hold. I foråret 2014 får Hasseris Gymnasium tillige besøg af ca. 30 elever fra 4 af de skoler, som vi udveksler med. Da vi ved, at interessen for USA-udveksling er stor blandt eleverne, arbejder vi til stadighed på at skaffe kontakt med endnu flere skoler, således at elever på andre studieretninger også vil få mulighed for et high school ophold. 13

7 Globalt udsyn Af Kewin Wentzel Henning Jensen, 2.z Som elev i Z-klassen 2012 var vi den første årgang under studieretningen Science og Globalisering, hvor vi sammenkobler videnskabelige og globaliserede tilgange i løbet af hele vores tid på Hasseris Gymnasium. Vi rejser tre gange på tre år. Første rejse gik i 1.g til Bruxelles og Geneve, hvor vi var en uge. I 2.g gik turen til Amerika, hvor vi opholdt os i to og en halv uge. Kina bliver vores sidste rejse, og vi drager af sted i 3.g. Udover disse lærerige rejser og vores studieretningsfag, har vi et kinesisk-grundforløb samt nogle ekstra moduler, der omhandler de amerikanske og kinesiske normer og værdier. Vi er 27 elever i klassen Science og Globalisering, der alle er ambitiøse, hvad angår skolen, men også på vores egen fremtid. Herudover har vores forældre betalt et forholdsvist lille beløb for studiet, hvilket gør, at de har større forventninger til os og det dertilhørende skolearbejde. Denne ambitiøse klasse er ikke kun interessant at gå i den er i særdeleshed også udfordrende, eftersom vi og vores klassekammerater stræber efter at lære. Det fører til stor konkurrence blandt os elever; hvem klarer sig bedst? I 1.g var vi som nævnt i Geneve og Bruxelles. I Geneve fik vi en rundvisning i det europæiske forskningscenter for partikelfysik, CERN. Forskningscenteret er placeret uden for Geneve på grænsen mellem Frankrig og Schweiz, hvor omkring forskere er ansat fra 20 forskellige lande. Efterfølgende forlod vi Geneve i bus og ankom senere til Belgiens hovedstad, Bruxelles. I Bruxelles besøgte vi nogle EU-institutioner som bl.a. Europa-kommissionen og et af Europa-Parlamentets to mødesteder. Derudover fik vi ekstraordinært lov til at besøge NATO - den internationale organisation for militært forsvarssamarbejde

8 På udveksling i U.S.A. Af Jacob Christian Frandsen, 2.z Turen til USA, som vi netop er kommet hjem fra, var af to og en halv uges varighed. Vi har kun fået positivt feedback om turen fra vores klassekammerater. Rejsen bestod af to dage i hovedstaden, Washington D.C, hvor vi desværre led under, at regeringen, grundet shut down, var lukket ned. Vi kunne derfor ikke komme helt tæt på alle de store seværdigheder, men det var ikke desto mindre en fantastisk oplevelse. En ting, vi dog kom til at se helt tæt på, var den amerikanske præsident, Barack Obama, der med en vinkende hånd og et smil på læben kom gående ned af gaden og råbte Hey guys! Han var sammen med vicepræsident Joe Biden på vej ned for at købe en sandwich det mindede én om, at selv en mand som Obama også bare er et menneske. Efter Washington, hvor vi tilbragte to hele dage, fløj vi i tre grupper til tre forskellige steder i USA. En stor gruppe til Cincinnati, Ohio, en mindre gruppe til Kalamazoo, Michigan og en sidste gruppe til Louisville, Kentucky. I disse forskellige byer og stater boede vi hver især hos værtsfamilier, hvor vi skulle følge en bror/søster i den amerikanske high school. Det var en kæmpe oplevelse at se, hvordan den skilte sig ud fra den danske skole og en mindst lige så stor oplevelse at leve livet the American way. I frokostpauserne stod den f.eks. på Taco Bell, Subway, McDonald s, Wendy s - you name it. De to uger fløj af sted, og pludselig sad vi igen og kæmpede os igennem et langt modul i R06. Udvekslingsophold i Kina I Zhejiang-provinsen ca. 400 km. sydvest for Shanghai ligger byen Quzhou, hvor High School no. 2 siden foråret 2013 har været Hasseris Gymnasiums venskabsskole. Skolen rummer godt og vel 3000 elever og 300 lærere og regnes for en af de absolut førende i hele provinsen. Samarbejdsaftalen med gymnasiet i Quzhou gælder eleverne på studieretningen Science og Globalisering, der i 3.g tager to uger til Kina for at nærstudere, hvordan skolegang praktiseres på kinesisk vis. Der venter eleverne nogle meget anderledes og spændende oplevelser på denne tur, som både vil give indblik i disciplinen i det kinesiske skolesystem og samtidig fremvise et samfund, hvor gæstfriheden er uovertruffen. Under opholdet I Quzhou vil vores elever være indkvarteret på gymnasiets kostafdeling i en periode og herefter i private hjem hos de kinesiske elever. Kina-udvekslingen kombineres desuden med nogle dages ophold i Shanghai, hvor omdrejningspunktet vil være et indblik i den eksplosive udvikling, som det kinesiske samfund gennemløber i disse år og bl.a. med fokus på, hvordan danske virksomheder forsøger at tilpasse sig de kinesiske markedsvilkår

9 Udvekslingsophold i Peru Udvekslingsophold i Tyskland Hasseris Gymnasiums nyeste venskabsskole er San Ignacio de Recalde, som ligger i Perus hovedstad Lima. Skolen er en meget ambitiøs skole, der holder et højt fagligt niveau. Eleverne har spansk som modersmål, men undervises alle på engelsk. Med denne udvekslingsaftale ønsker vi at give et ekstraordinært tilbud til de af vores elever, der har valgt spansk som andet fremmedsprog. Konceptet omkring udvekslingen er skolegang og privat indkvartering kombineret med sociale og kulturelle aktiviteter. Blandt andet vil vi besøge den antikke aztekerby, Machu Picchu, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I februar 2014 kommer 15 elever fra Peru for første gang på udvekslingsbesøg i Hasseris, hvor de indkvarteres hos vores 1g-elever, og i september 2014 rejser elever og lærere fra Hasseris Gymnasium på genbesøg i Lima. Vi forventer os rigtig meget af denne udvekslingsaftale fremover og håber på, at den bliver en årligt tilbagevendende begivenhed for et antal af gymnasiets spanskelever. Imellem Hamburg og Berlin og i delstaten Niedersachsen ligger byen Lüchow på grænsen til det tidligere DDR. Siden 1996 har Hasseris Gymnasium deltaget i årlige udvekslingsforløb af en uges varighed med elever fra Gymnasium Lüchow. Udvekslingen har til formål at styrke elevernes sproglige kompetencer og give indsigt i den tyske kultur, og dette sker ved privat indkvartering hos en tysk familie samt deltagelse i den daglige skolegang på gymnasiet. Et andet vigtigt aspekt af Lüchow-udvekslingen er de mange forskellige former for socialt samvær mellem de danske og tyske elever, såsom den traditionsrige volleyball-landskamp, diverse fælles arrangementer efter skoletid samt den store afslutningsfestaften, som ikke alene bidrager til den sproglige udvikling, men også til grundlæggelsen af nye venskaber, som for flere af vores elever har været bevaret i adskillige år efter gymnasiet

10 Studieture i Europa Studieturen har i rigtigt mange år været en hjørnesten i det danske gymnasium, og på Hasseris gymnasium er det ingen undtagelse. I foråret i 2.g og i IB1 tager hele årgangen på studietur, hvor eleverne sammen med deres klasser spredes udover hele Europa. Gymnasiets studieture er alle bygget op omkring et forløb i faget Almen studieforberedelse, hvor flere fag arbejder sammen om et fælles emne, der så fungerer som studieturens tema. Inden afrejse arbejdes der med temaet i begge fag, og samtidigt skabes en faglig fordybelse allerede før afgang, og på den måde er eleverne klar til at udforske deres destination med et mål for øje. Et eksempel på dette kunne være 2.d, der i 2013 var i Manchester for at udforske den industrielle revolution med fagene historie og engelsk. Her så klassen nærmere på klassekampen, den industrielle revolutions betydning for landets udvikling og ikke mindst, hvordan disse tendenser blev behandlet af tidens forfattere som Charles Dickens og William Wordsworth. Udover det faglige har gymnasiets studieture selvfølgelig også en social funktion, hvor eleverne midt i deres gymnasieforløb sammen udforsker en fremmed kultur. På en nervepirrende, spændende og helt ude på tøjet-måde blev det i efteråret afsløret for 2.f, at deres studietur til foråret skulle gå til ROM. Destinationen faldt helt i smag med 2.f s ønsker, hvilket tydeligt kom til udtryk, da deres matematiklærer, Per Mejlholm, og tysklærer, Nete Christiansen, afslørede destinationen! Studieturen startede mandag morgen på Aalborg togstation ved formiddagstid. Efter en lang togrejse og en flyvetur var 2.f endelig fremme. Første fase var vel overstået og den stod nu på indlogering på et af Roms mange hoteller lige ved siden af banegården. De næste par dage bød på masser af kultur med gruppefremlæggelser ved nogle af Roms største seværdigheder. Dog blev der i den hårdt tjente fritid også tid til at udforske Roms mange spisesteder samt natteliv. Før vi vidste af det, var det dog atter tid til at vende snuden mod det kolde nord og forlade vores lille nye paradis. 2.f i Rom 2013 Af Anne Schack Gustenhoff, Astrid Linneberg Bruun og Julie Mørkholt Schliemann, 2.f Efter en laaaaaaang hjemtur var 2.f sikkert hjemme igen - en kæmpe oplevelse rigere efter en hel uge med et fantastisk sammenhold i klassen og med lærerne på en HEL anden måde end i klasselokalet. Alle oplevelserne i forbindelse med studieturen både før, under og efter har været fyldt med sjove, spøjse og uforglemmelige minder. Alt i alt har denne tur altså givet 2.f en række mindeværdige oplevelser, som vil blive husket laaaaaangt ude i fremtiden

11 Ib1 i Berlin 2013 Af Marta Agnieszka Mrozowska, IB1 Internationalt læringsmiljø på IB In April 2013 I and twenty other IB1 students and two IB teachers got on a bus that would take us to Berlin. The whole class couldn t wait for the trip, and it turned out better than expected. Not only were we introduced to the city by people who knew it very well and could show us the most interesting parts of it, we also had a lot of freedom to discover Berlin s charm individually. During only five days, I learned incredibly much about German culture, and I even got lost in it in a positive way. The trip wasn t only a significant history lesson, but also a truly unforgettable experience. We visited many fascinating places, such as the Hochenschönhausen Prison and the Jewish Museum, both of which I will remember for a long time because of the emotional history they carried. Next to the academic part of the trip, our teachers made sure that during our stay in Berlin we had a lot of fun they always kept our moods up. Looking back, I can t say anything bad about this experience. It was definitely worth going. I will always remember the time spent there and come back to Berlin as soon as I can! International Baccalaureate gymnasiets internationale skole. IB-miljøet på Hasseris Gymnasium er i høj grad et internationalt miljø præget af kulturel forskellighed. Selv om en del elever har danske rødder, har den typiske IB-elev boet i mindst et andet land end Danmark og har oplevet andre kulturer og skolesystemer end det danske. Denne kulturelle forskellighed er en af IB-skolens store styrker, bl.a. fordi den ruster vores elever til at kunne klare sig i en globaliseret verden og giver dem en uvurderlig åbenhed og nysgerrighed over for det, som synes nyt og anderledes. Som skole og læringsinstitution er denne forskellighed også en inspirerende udfordring, fordi vi ikke kan tage for givet, at alle elever kommer med samme forforståelse af, hvad det vil sige at lære og medvirke til at skabe et frugtbart læringsmiljø. Derfor har vi iværksat en række initiativer, som sætter fokus på den enkelte elevs læring og udviklingsmuligheder i nært samarbejde med klassekammerater, lærere og IB-ledelsen. Dette sker bl.a. ved særlige IB-fællestimer, hvis formål er at udvidede vores elevers fag-faglige, tværfaglige og kulturelle horisont ved at invitere eksperter på forskellige områder ind og forestå undervisningen i en lektion eller to. Desuden har vi introforløb i begyndelsen af skoleåret i både pre-ib og IB1 med fx hyttetur for begge årgange, og hvert år holder vi en fællesdag uden for skolen for hele IB-afdelingen, hvor eleverne mødes på tværs af klasserne for både at lære noget, men også for at grine sammen og have det sjovt

12 Hverdagen på Hasseris Gymnasium Under et angreb på vores landsby var min mor meget bekymret. Jeg tog et billede af mig selv med min telefon og sendte det på Viber til hende. Det blev et selvportræt fra operationsrummet, med stetoskopet om halsen og operationshætten. Billedet er taget i et splitsekund for at vise hende, at jeg er i live. ( En læges dagbog fra Syrien, 2013) Verden udenfor kan være brutal, sende rystelser ind bag de tykke, trygge, hvidkalkede mure på Hasseris Gymnasium, og gøre os opmærksomme på, at der er en verden derude, der har brug for os. Det er en skrøne, når medierne fremstiller nutidens unge som forkælede. Gymnasieeleverne her på skolen har ikke nok i sig selv Selv om hverdagen er fyldt op med afleveringer, lektielæsning og fremlæggelser, har eleverne alligevel overskud til at organisere indsamling til fordel for Dansk Røde Kors og Syriens børn, støtte op omkring Operation Dagsværk, bidrage i lektieværkstedet, deltage i talentundervisning, arrangere Kierkegaard-aften, osv. Vi sender elever ud i den vide verden på studieture og ser dem komme tilbage med ny indsigt og klarhed i blikket. De ved, hvad de vil. Min største drøm er at blive læge. At kunne rejse rundt i fattige lande for at starte lægeklinikker og oplære læger, der ikke har haft samme uddannelsesmuligheder eller faciliteter, som vi har herhjemme. At kunne hjælpe folk, der ikke har råd til hjælpen, så man for alvor gør en forskel. Det er min største drøm. (Fredrik Due 1.z) At vende hjem til en hverdag på Hasseris Gymnasium, betyder ro, tryghed og fordybelse. Som tidligere nævnt har arkitekturen en stor del af æren for, at man føler sig hjemme her. Her er et lys og en rummelighed, der giver plads til udfoldelse. Der er højt til loftet og plads til at diskutere frit. Her er plads til at være og blive sig selv for at citere Kierkegaard, eller som Nicolai Ruge, en af vores tidligere elever, der nu sidder som ambassadør i Malaysia, formulerer det: HG var der, jeg blev voksen og fik stimuleret interessen for verden uden for Aalborg og Danmark. Det er hverdagen, der modner, og én ting er de æstetiske rammer, men det er i lige så høj grad eleverne og deres samvær med hinanden og lærerne, der skaber den her følelse af at være hjemme. Det er altså ikke kun det globale udsyn, der modner, men også det levede liv bag de hvidkalkede mure. Lektieværkstedet På Hasseris Gymnasium har vi lektieværksted for humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Her kan eleverne på frivillig basis møde op og få hjælp til lektielæsningen. I indeværende skoleår ligger lektieværkstedet hver torsdag eftermiddag, hvor vi tilstræber, at alle klasser slutter undervisningen efter 3. lektion. Eleverne befinder sig i centralgarderoben, hvor de sidder ved bordene og arbejder, mens lærerne går rundt og hjælper dem, der har behov for det. Eleverne i lektieværkstedet kommer fra alle tre årgange og fra forskellige studieretninger. Nogle elever kommer ofte, mens andre kun kommer enkelte gange. Lektieværkstedet er ikke et tilbud til særlige grupper af elever, men netop et tilbud til alle elever uanset baggrund og motiv for at møde op. Lærerne hjælper eleverne med de givne problemstillinger, som eleverne kommer for at få løst. Lektieværkstedet fungerer i et hyggeligt og afslappet miljø, hvor eleverne sidder og arbejder og taler sammen om arbejdet

13 Det musiske gymnasium Af Mathilde Alexandra Rasmussen, student At have et medfødt talent for musik er absolut ikke en nødvendighed for at komme helt tæt på musikalske arrangementer og oplevelser på Hasseris Gymnasium. Du kan deltage i musicals og mærke sublimt sammenhold med de andre skuespillere, korister, bandmedlemmer, dansere og lærere uden at have den helt store viden om noder, akkorder eller for den sags skyld instrumenter. Du kan melde dig og dit musikhold eller dit eget band til skolens årlige melodigrandprix, hvor den står på optrædener med liv, lys og god lyd og rigtig god underholdning i bedste MGP-stil. Du kan naturligvis også bare komme og se på og hygge dig ved de runde borde med familien eller vennerne; alle er velkomne. Hvert år bliver der til gymnasiets bandaften skruet helt op på mixerpulten til en rigtig hyggelig aften med masser af underholdning og godt humør. Her er alle velkomne til at melde sig til at optræde med et cover-nummer eller selvfølgelig med et nummer, man selv har skrevet. Øl er til salg i baren, og humøret er højt til lyden af nyblomstrende kunstnere i diverse musikgenrer eller bare elever, der vil have det sjovt på scenen. En gang om måneden afholder gymnasiet en morgensamling for at få de vigtigste informationer ud til eleverne. Her er der også rig mulighed for at optræde for resten af gymnasiets elever med et musikalsk indslag, et inspirerende oplæg eller noget helt tredje. Jeg er så lykkelig over at have deltaget i musicals, morgensamlinger, bandaftener og MGP, da det giver én et rigtig godt billede af, at gymnasiet ikke kun omhandler lektielæsning, stressende afleveringsfrister og karakterbekymringer. Jeg har lært utrolig meget af de forskellige musiske oplevelser gennem min gymnasietid - både fagligt og personligt - og det er bestemt en ting, jeg vil anbefale alle, da musik ikke kun handler om talent, men lige så meget om egen smag, glæde og underholdning

14 Talentudvikling på Hasseris gymnasium Hasseris Gymnasium har et stadigt større fokus på talentudvikling. Det er der mindst tre væsentlige grunde til. Først og fremmest har vi som samfund ikke råd til at lade være, da globaliseringen kræver, at vi arbejder målrettet med at højne det faglige niveau for at klare os i den globale konkurrence. Det arbejde vil Hasseris Gymnasium gerne være med til at støtte. Derudover tror vi på, at talent smitter, og på den måde er arbejdet med talentudvikling med til at højne det daglige niveau i de enkelte klasser. Til slut må det ikke underkendes, at nogle af vore talentfulde elever trænger til udfordringer, så deres trivsel og muligheder for at udleve deres potentiale øges. Det er vigtigt at slå fast, at talentudviklingen er et tilbud, der henvender sig til % af vores elever, hvilket er en forholdsvis stor del af eleverne. Derfor er motivation og arbejdsindsats også vigtige faktorer, når det handler om at deltage i skolens forskellige talenttiltag. Talentudviklingen kan foregå på tværs af fag, og derfor er arbejdet opdelt i forhold til fakulteter. I naturvidenskab deltager der hvert år elever i konkurrencer med naturfagligt sigte, hvor eleverne samtidigt modtager undervisning udenfor gymnasiets mure. Konkurrencerne finder sted i både Danmark og i udlandet, hvorfor eleverne både får en faglig og en social oplevelse. Inden for samfundsvidenskab og de humanistiske fag arbejdes der med ét væsentligt emne pr semester, hvor det både er eksperter udefra så vel som gymnasiets egne lærere, der underviser. Inden for disse to fakulteter bliver der ligeledes afholdt konkurrencer og workshops rundt om i landet. Det innovative gymnasium. Hasseris Gymnasium er lige nu i gang med et udviklingsprojekt, der skal øge iværksætterkulturen hos vores elever. Et aspekt af dette arbejde er forløbet Sæt i værk!, som er et tilbud til de elever, der har evne og lyst til at arbejde videre med deres innovative og entreprenelle interesser. Her trænes bl.a. kompetencer i forhold til: aktivt og konkret at kunne engagere sig i sin omverden. at kunne se muligheder og finde løsninger på virkelige problemstillinger. at kunne være nyskabende / idéudviklende og kreativ. at kunne gøre ideer til virkelighed. at kunne samarbejde. at kunne formidle ideerne. Projektet vil samtidigt være rammen for netværksdannelse for eleverne gennem information, inspiration og praktiske øvelser. Desuden er projektet støttet af Fonden for Entreprenørskab. Klasseturneringen på Hasseris Gymnasium I løbet af hele skoleåret har vi i over 20 år afholdt den såkaldte klasseturnering. Turneringen arrangeres af skolens idrætslærere som en del af den frivillige idræt på skolen. Her kæmper alle skolens klasser samt lærerne mod hinanden i discipliner som stafetløb, volleyball, basketball, indendørs fodbold, badminton og hockey. I løbet af de sidste par år er turneringen blevet mere og mere farverig, især fordi klasserne er begyndt at investere energi i udklædning og højlydt opbakning af deres hold. Der er selvfølgelig en indædt kamp mellem et mindre antal klasser om at vinde den samlede turnering, men derudover giver konkurrencerne fredag eftermiddag anledning til, at mange klasser får en fælles opgave, de skal løse, og håneretten skifter løbende mellem dem, der går op i det. Endelig er turneringen også et sted, hvor elever og lærere kan mødes i ædel og munter kappestrid, selvom nogle elever og nogle lærere tilsyneladende har svært ved at skjule, at det at tabe ikke ligger naturligt i deres gener. Fællesarrangementer I løbet af året afholdes en stribe fællesarrangementer, hvor gymnasiets normale skema ryddes for at give plads til interessante og inspirerende kunstnere, politikere og debattører. Her samles eleverne i den traditionsrige festsal, og er på den måde fælles om at få nye og udfordrende vinkler på sig selv og verden omkring dem. Fællesarrangementerne dækker både et politisk og almenkulturelt sigte. I forhold til det politiske har gymnasiet i de sidste år både haft besøg af Venstres Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Villy Søvndal. Derudover har det amerikanske præsidentvalg været tematiseret ved flere arrangementer. Ligeledes afholder vi altid debatter i forbindelse med både lokalvalg og folketingsvalg. Det kulturelle fylder også i arrangementrækken, hvor kunstnere som Jan Sonnergaard, Helle Helle og Jacob Holdt har bygget bro mellem deres kunst og gymnasiets elever

15 30 Gymnasiefest Af: Jens Nørgård Lund, 2.y. Sofie Wullf Nielsen, 2.y. Magnus Larsen, 2.u. Medlemmer af festudvalget. En fredag før en gymnasiefest. Klokken er 13.30, man sidder og tripper og venter på stemmen, der gjalder over højtaleren og bebuder, at det nu er tid til at sætte stolene op, for ellers går verden under. Klokken bliver Tasken er selvfølgelig færdigpakket, og det er nu tid til at mødes med festudvalget. Den første halvanden time fordrives i fællesskab med at sætte bar op, mens der kæmpes en evindelig kamp om, hvem som trækker nitten, og skal sidde i garderoben. Efter baropsætning driver drengene i samlet flok mod badeanstalten, hvor der hygges og diskuteres tunge emner såsom, hvem folk har tænkt sig at score til aftenens højtidelige festivitas. Der bades og diskuteres tøjvalg. Efter fjernelse af diverse nullermænd og overdrevet brug af ID-voks i det stadigt våde hår, ringer klokken nu til flip the cup, beerpong eller andre fikse lege. Det er nu tid til at indtage pizzaer i fællesskab, indtil aftenens participanter vælter ind af hoveddøren og er klar til at danse tramp med mere til den øredestruerende tune Boten Anna. Når slutfløjtet lyder hos pedellen Mogens og folk døvstumme slentrer gennem fællesarealet slidte i samtlige lemmer og organer, begynder bagsiden af medelaljen, tror nogen. Vi fatter kost og spand og går i krig med den obligatoriske rengøring. DJ en pakker sit monotone, basfyldte, trommehindesprængende popmusik ned og oprydningen kan begynde til nye toner af fredsfyldte guitarriff og skønsang fra John Mayer. FREDAGSCAFE Jens Nørgård Lund, 2.y Når ugen synger på de sidste timer, en glæde kan fornemmes på gangene, og man kan hører i krogene Hva? Vi ses til fredagscafé, ikke? (hvor svaret selvfølgelig er ja) så ved man, det er tid igen! Vi er 15 friske folk i fredagscafeudvalget, som arrangerer cafeerne, hvor vores arbejde primært består i baropsætning, oprydning og indkøb af drikkevarer og selvfølgelig at være med til at skabe en god stemning, når det grønne guld bliver langet over disken. Fredagscafeerne bliver afholdt 5 gange fordelt ud over året, hvor det enten er festsalen eller kantinen, som bliver benyttet. Nogle af cafeerne har temaer; julecafeen, som bliver afholdt i december, hvor julemanden selvfølgelig er til stede, og skicafeen, som bliver afholdt lige før gymnasiet tager af sted på den årlige skiferie til Val Thorens her bærer cafeerne præg af skiudklædning, hvor den/de bedst udklædte får generøse præmier! Cafeerne starter klokken 13.45, hvor folkemængden uden for festsalen eller kantinen hober sig op. Bankene på døren bliver flere, lyden af cafesangen Levels Reverse bliver højere, dørene åbnes, og de Sofie Wullf Nielsen, 2.y dedikerede løber ind for at få de bedste borde. Fredagscafeen er skudt i gang! Cafeerne er præget af en masse snak, en fed stemning og noget godt musik, så vi kan slutte ugen af og gå weekenden i møde på den bedst tænkelige måde. Hvad er bedre end hygge, øl og alle ens kammerater når man skal starte weekenden Thomas Asp 2.U Magnus Larsen, 2.u 31

16 studieretninger 1.g grundforløb 1.g studieretning 2.g studieretning 3.g studieretning Det 3-årige gymnasieforløb (2)-3 Studieretningsfag (2)-3 Studieretningsfag (2)-3 Studieretningsfag (2)-3 Studieretningsfag Undervisningen i gymnasiet består af et grundforløb på et halvt år og et studieretningsforløb på 2½ år. Ved tilmeldingen vælger du foreløbigt studieretning, idet du først træffer det egentlige valg efter grundforløbets afslutning. I praksis skifter ganske få elever studieretning efter grundforløbet, men muligheden eksisterer. Fagrækken består af fag på A-, B- og C-niveau, hvor A-niveau er det højeste. Der skelnes mellem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Ved valg af studieretning vælger du 2-3 fag, som du specielt skal beskæftige dig med. Studieretningsfagene toner gymnasieuddannelsen i enten kunstnerisk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller sproglig retning. Blandt de tre naturvidenskabelige fag biologi, kemi og naturgeografi får du to fag på mindst C-niveau. Et af disse fag eller fysik eller matematik skal vælges på mindst B-niveau. Den enkelte elev har 1-3 valgfag uden for studieretningen. Antallet afhænger af studieretningsfagene. 0-1 Valgfag C/B 0-2 Valgfag C/B/A Dansk A Dansk A Dansk A Dansk A Historie A Historie A Historie A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Sprog 2 B Sprog 2 B Sprog 2 B Matematik C Matematik C Samfundsfag C Samfundsfag C 2 af de 3 naturvidenskabsfag: Biologi C, Kemi C, Naturgeografi C 2 af de 3 naturvidenskabsfag: Biologi C, Kemi C, Naturgeografi C Når du ansøger om optagelse, skal du foretage tre valg: Studieretning Du skal tilkendegive, hvilken studeretning du forventer at vælge efter grundforløbet (det endelige valg skal først foretages i december). 2. fremmedsprog Du skal vælge enten fransk eller tysk som fortsættersprog eller fransk, kinesisk, spansk eller tysk som begyndersprog (begyndersprog skal være på A-niveau). Kunstnerisk fag Du skal vælge, om du det første år vil have billedkunst, dramatik, mediefag eller musik. Hvis et af disse fag indgår i studieretningen, skal du ikke foretage dette valg (gælder kun de to kreative studieretninger med henholdsvis musik og dramatik). Idræt C Idræt C Idræt C Idræt C Kunstnerisk fag: Billedkunst C, Dramatik C, Mediefag C, Musik C Kunstnerisk fag: Billedkunst C, Dramatik C, Mediefag C, Musik C Religion C Oldtidskundskab C Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Naturvidenskabeligt grundforløb Almen sprogforståelse Fysik C 32 33

17 Kunstneriske studieretninger Musik A Engelsk A Samfundsfag B Kunstneriske studieretninger Engelsk A + Dramatik B + Samfundsfag B Interesserer du dig for musik og sprog og for samfundet omkring dig? Så er denne studieretning noget for dig. Denne studieretning handler om, hvordan mennesket udtrykker sig i musik, sprog og litteratur samt om det samfund, vi lever i. I musiktimerne skal vi beskæftige os med både de praktiske og teoretiske aspekter af musikken. Vi starter med at lære at læse og skrive noder og akkorder for derefter at kunne bruge dette bl.a. til at lave arrangementer for band eller kor. Du vil i musiktimerne også blive undervist i sammenspil, stemmeteori, musikteori, musikhistorie og -analyse. Du skal med andre ord bruge ørerne, forholde dig til musikken, spille på instrumenter og bruge din stemme. Vi vil også gøre brug af vores nye moderne studiefaciliteter og i den forbindelse fokusere både på det kunstneriske og det tekniske. Det er ikke en forudsætning, at man kan læse noder eller spiller et instrument den væsentligste forudsætning for musik i studieretningen er, at du har lyst til at beskæftige dig med musik. I engelsk A er der fokus på sproget som kommunikationsmiddel - dels i litteraturen og dels i andre kommunikationsformer i en verden, hvor engelsk er blevet det globale kommunikationssprog. I engelsk på A-niveau er der fokus på litteratur, grammatik, samfundsforhold og historie i de engelsktalende lande. Og her er samarbejdet med samfundsfag oplagt. I samfundsfag kommer du til at arbejde med forskellige politiske, sociologiske og økonomiske problematikker, som gør dig i stand til at tage stilling til samfundsmæssige spørgsmål. Musikstudieretningen er et stærkt tilbud til dig, der brænder for musikken og som gerne vil udbygge din musikalske kunnen og viden samtidig med, at du igennem musikken - og de øvrige fag - får kompetencer, du kan have glæde af i din kommende studietid og dit almene liv; kompetencer som kommunikation, ideudvikling, performance og samarbejde. Her beskæftiger du dig med: instrumenter og stemme akkorder og arrangement kultur og sociologi sprog og kommunikation litteratur politik og økonomi innovation. Studieretningen med dramatik er for dig, der gerne vil arbejde praktisk og teoretisk med teatret og dets udtryksformer. I dramatik kommer du til at arbejde med krop, stemme, sprog, scenografi og andre af teatrets virkemidler med det formål at skabe forskellige sceniske udtryk. Du lærer de grundlæggende principper for at opbygge en rolle, og du får derved et indblik i skuespillerens arbejde. Teatret er en her-og-nu-oplevelse, og derfor er det helt centralt, at du afprøver fagets metoder på din egen krop. Arbejdet med krop og stemme i forhold til teatrets verden giver dig desuden en række redskaber, som er anvendelige i enhver situation, hvor du skal præsentere en idé eller et fagligt stof for andre mennesker. I dramatik lærer du at arbejde kreativt og innovativt med at omsætte en idé til et kunstnerisk produkt og formidle dette til en bestemt målgruppe. Det er således helt centralt for faget, at du både lærer at analysere andres kunstneriske udtryk (forestillinger, tekster, billeder osv.), og at du selv eksperimenterer med teatret og dets virkemidler for at kunne skabe og iscenesætte en forestilling i samarbejde med andre. For at kunne forstå og anvende teatrets udtryksformer og processer kommer du til at lære om forskellige teaterhistoriske perioder, skuespilteknikker og principper for iscenesættelse af en forestilling. Du kommer således både til at arbejde med ældre og moderne teaterformer og hele tiden med en tæt integration af teori og praksis. Du kommer også til at stifte bekendtskab med det professionelle teatermiljø. Dette er først og fremmest i form af teaterbesøg, der både kan inspirere dig i dit eget arbejde med en rolle eller en forestilling og give dig et indblik i teatret og dets funktion i samfundet i dag. I samfundsfag kommer du til at arbejde med forskellige politiske, sociologiske og økonomiske problematikker, som gør dig i stand til at tage stilling til samfundsmæssige spørgsmål. Samspillet mellem dramatik og samfundsfag kan tage udgangspunkt i emner som identitet, selviscenesættelse, sociale roller og konflikter. Ligeledes kan samspillet med samfundsfag være med til at give en forståelse af, hvordan teatret bidrager til at skabe debat om politiske emner gennem opsætninger af forestillinger med fokus på f.eks. ulighed og integration. I engelsk kommer du til at fokusere på sproget som kommunikationsmiddel i en verden, hvor engelsk er blevet det globale kommunikationssprog. Du kommer til at arbejde med både litteraturen og med andre kommunikationsformer. I samspillet med dramatik kan du i engelsk komme til at arbejde med såvel klassiske som moderne dramatiske værker og teaterformer, belyst gennem dramatikere som Shakespeare, Samuel Beckett og Sarah Kane samt nyere britisk teater. Denne studieretning er relevant for dig, hvis du er interesseret i at uddanne dig inden for humanistiske eller kunstneriske fag eller inden for kommunikation. Her beskæftiger du dig med: krop, stemme og teatrets virkemidler at skabe, realisere og analysere sceniske udtryksformer sprog og kommunikation æstetik, kultur og samfund at arbejde kreativt og innovativt litteratur samfundsmæssige problemstillinger

18 Naturvidenskabelige studieretninger Biologi A + Idræt B + Matematik B Naturvidenskabelige studieretninger Bioteknologi A + Matematik A + Fysik B Denne studieretning med Biologi A, Idræt B og Matematik B er for dig, der gerne vil forstå mennesket og naturen ud fra en biologisk synsvinkel og brænder for forskellige former for idræt. Koblingen af biologi og idræt er ideel, idet de to fag har mange fælles omdrejningspunkter. Sundhed og fysisk udfoldelse fylder mere og mere for den enkelte og i samfundet, og mange mennesker beskæftiger sig i deres arbejdsliv med krop, kost og sundhed. Biologi A giver et solidt kendskab til menneskets fysiologi helt ned på celleniveau, og denne viden danner grundlag for at forstå, hvordan muskler og kredsløb fungerer. Med idræt B i studieretningen er det muligt at tilrettelægge målrettede træningsforløb og derved analysere og forklare effekten af forskellige former for træning via individuelle tests. I Biologi A beskæftiger vi os også med miljø, evolution, genteknologi og bæredygtig produktion. Her arbejder vi fx med problemstillinger som: Er genteknologi løsningen på global hungernød? Hvordan er klodens mangfoldighed af liv opstået? Hvordan passer vi på vores vandmiljø? I den praktiske del af idræt B får du mulighed for at beskæftige dig med idrætsdiscipliner som fx boldspil, vandaktiviteter, dans, parkour, havkajak og alpint skiløb. Matematik B er bl.a. nyttigt til at bearbejde datamateriale fra en given undersøgelse og gør det muligt at opstille relevante modeller. I faget arbejdes der fx også med sandsynlighedsregning, funktioner, geometri og statistik. Med denne naturfaglige studieretning bliver du i stand til at tage stilling til en række samfundsmæssige problemstillinger inden for sundhed og miljø. Studieretningen er relevant for dig, der overvejer en videregående uddannelse med et biologisk eller et sundhedsfagligt indhold. Her beskæftiger du dig med: sundhed, natur og miljø at lave undersøgelser, eksperimenter og analyser i naturen eller i et laboratorium at anvende naturvidenskabelige teorier og modeller at forstå betydningen for naturgrundlagets forvaltning for en bæredygtig samfundsudvikling at arbejde med sundhed og fysisk udfoldelse. Denne studieretning er for dig, som er optaget af sundhed og miljø, og som forestiller sig en uddannelse som læge, sygeplejerske, farmaceut, miljøingeniør, biolog eller lignende. Undervisningen i bioteknologi A står centralt i studieretningen. Vi beskæftiger os med, hvordan man teknologisk kan udnytte biologiske organismer og systemer, og vi kunne f.eks. arbejde med følgende problemstillinger: Hvordan finder man en gerningsmand ved hjælp af DNA-analyser? Hvordan undersøger man, om der er bakterier i drikkevandet? Skal man satse på produktion af bioethanol som brændstof? Kan man undgå hormonforstyrrende stoffer, og hvordan hjælper vi barnløse par? Faget bygger på biologisk og kemisk viden, og vi starter med at få indsigt i, hvordan celler er opbygget og fungerer - såvel biologisk som kemisk. Studieretningen giver adgang til de videregående uddannelser inden for sundhed, naturvidenskab og teknik på lige fod med studieretninger, hvor Matematik A kombineres med Fysik B og Kemi B. Bioteknologi A vil også kunne træde i stedet for Kemi B og Biologi B ved adgang til mellemlange videregående uddannelser som fx sygeplejerske. Her beskæftiger du dig med: sundhed og miljø at lave eksperimenter og analyser i et laboratorium at anvende naturvidenskabelige teorier og modeller at forstå moderne bioteknologiske metoder og deres anvendelse at vurdere betydningen og konsekvensen af medicinske og bioteknologiske opdagelser

19 Naturvidenskabelige studieretninger Fysik A + matematik A + kemi B Matematik A + fysik B + kemi B Naturvidenskabelige studieretninger Science og globalisering Matematik A + fysik B + kemi B Beskæftigelsen med matematiske og naturvidenskabelige emner er grundlaget her, og der fokuseres på relationer og samspil mellem matematik og de naturvidenskabelige fag. Din nysgerrighed og kreativitet stimuleres via eksperimenter og udvikling af teorier for naturvidenskabelige fænomener, og du er selv med til at bestemme hvilke. Studieretningernes fag er kernen i naturvidenskabelig forståelse, men også andre fag er vigtige. Etiske problemstillinger diskuteres bedst, når også humanistiske og samfundsfaglige fag bidrager med viden og metode. Emnerne for undervisningen vælges i en dialog mellem lærerne og dig og dine kammerater. Disse naturfaglige studieretninger er relevante for dig, der ønsker en videregående uddannelse inden for de naturvidenskabelige fag, ingeniørfagene og inden for sundhedsuddannelserne. Her beskæftiger du dig med: at udføre eksperimenter at forstå naturen og naturvidenskabelige opdagelser at forstå naturvidenskabens betydning for samfundsudviklingen at anvende moderne teknologi at opbygge matematiske modeller, der ligger til grund for moderne, elektroniske instrumenter at arbejde med aktuelle naturvidenskabelige emner. Danmark har en årelang tradition for at uddanne unge mennesker med en høj faglighed inden for naturvidenskab og med en kreativ og reflekterende tankegang. Hasseris Gymnasium er et af de gymnasier, der er med til at understøtte og udvikle denne tradition. I de senere år er de naturvidenskabelige elever og studerende desuden blev mødt med forventningen om også at besidde et international mindset, som gør dem kompetente i et globalt samarbejde. Med udgangspunkt i dette krav udbyder Hasseris Gymnasium igen i år en studieretning, der kombinerer de naturvidenskabelige fag med internationalisering i praksis. Linjen Science og Globalisering udbydes på studieretningen MA A + Fy B + Ke B. I 1.g arrangerer skolen en faglig rejse i Europa. I 2.g rejser studieretningens elever og lærere to uger til Louisville, Cincinatti og Portage i USA, hvor eleverne indkvarteres privat og deltager i undervisning sammen med deres værtselever. Endelig i 3.g er der arrangeret et udvekslingsforløb med en skole i Quzhou, Kina. Fælles for alle tre udvekslingsforløb er, at der vil foregå naturvidenskabeligt samarbejde på tværs mellem de danske elever og deres værter. Det er endvidere intentionen, at alle elever får faget Kinesiske Områdestudier tilkoblet på C-niveau som forberedelse til Kina-udvekslingen. På grund af den store rejseaktivitet vil der være en egenbetaling på kr. pr. elev. Ønsker du denne studieretning, sætter du i første omgang kryds ved Matematik A + Fysik B + Kemi B. I løbet af foråret skriver vi ud til alle med dette valg for at få klarlagt, hvem der specifikt ønsker at komme på globaliseringsstudieretningen

20 Samfundsvidenskabelige studieretninger SAMFUNDSFAG A + MATEMATIK B + NATURGEOGRAFI B SAMFUNDSFAG A + MATEMATIK B + IDRÆT B SAMFUNDSFAG A + ENGELSK A + MATEMATIK B Samfundsvidenskabelige studieretninger ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B + BIOLOGI B ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B + PSYKOLOGI C Her kommer du til at arbejde med mange forskellige temaer. Et af disse kan være fødevaresikkerhed: Er det virkelig for dyrt at sende vores overskudslagre af mad til ulandene? Får klimaændringer betydning for produktionen af fødevarer? Et andet tema kunne være individet i samfundet: Er jeg mig selv, eller er jeg skabt af mediernes rollemodeller og idealer? Bliver SU afskaffet, når antallet af pensionister eksploderer? Matematik B er også et centralt fag, og det anvendes bl.a. til at opstille og analysere materiale fra samfundsfag. Matematikken arbejder endvidere med funktioner, sandsynlighedsregning, statistik og geometri. Vælger du idræt B, er det, fordi du interesserer dig for kroppen, både praktisk og teoretisk. Du interesserer dig for natur, klimatiske forhold og globale og regionale variationer, hvis du vælger naturgeografi B. Vælger du engelsk A, er det, fordi du interesserer dig for sprog, kommunikation og kultur. Disse samfundsfaglige studieretninger er relevante for dig, der overvejer en videregående uddannelse inden for økonomi, politik, journalistik eller inden for administrative områder. Her beskæftiger du dig med: massemediernes betydning aktuelle danske og internationale forhold menneskets levevilkår under forskellige natur- og samfundsforhold matematiske modeller og økonomiske politikker vækst, planlægning og bæredygtig udvikling meningsmålinger og matematiske beregninger. Du vil her komme til at arbejde med kommunikation i praksis på et internationalt plan. Undervisningen drejer sig desuden om at forstå kulturer, der benytter sig af engelsk som hovedsprog. Du vil i arbejdet få indsigt i samfundsmæssige og historiske forhold og i sociale, politiske og økonomiske forhold især i Danmark, men også i England. Også litteraturen har en central plads, og arbejdet består bl.a. i beskæftigelsen med spørgsmålet om, hvorfor litteraturen kan nedbryde grænser og skabe åbninger ud til verden. Vælger du biologi B, er det, fordi du interesserer dig for menneskekroppens og andre organismers funktion. Vælger du psykologi C, er det, fordi du interesserer dig for menneskets sind. Disse samfundsfaglige studieretninger er relevante for dig, der overvejer en videregående uddannelse inden for de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag. Her beskæftiger du dig med: kultur og samfund sprog og kommunikation litteratur og medier Europas udvikling efter 1945 menneskets enten biologiske eller psykologiske bevæggrunde