Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.
|
|
- Anders Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016
2 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg 4 3. Interne statslige overførsler Bogføring af interne statslige overførsler Anvendelsesområde for interne statslige overførsler 6 4. Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser Bogføring af internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser Anvendelsesområde for internt statsligt køb og salg Debitor og kreditorsamlekonti 9 5. Om overførsel af udgifter til løn og husleje mellem bevillinger Forøgelse af lønsumsloft i forbindelse med overførsel af administrationsbidrag mv Refusion af lønudgifter for udlånte medarbejdere Betaling af husleje og fordeling af huslejeudgifter 12
3 Side 3 af Indledning Fra 1. januar 2017 skal internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser bogføres på de særlige konti, der er oprettet hertil i statens kontoplan. Vejledningen indeholder en nærmere gennemgang af disse konti samt en beskrivelse af, hvad der er forskellen på de nye konti set vi forhold til de eksisterende konti for interne statslige overførsler og for almindeligt køb og salg mellem staten og den øvrige omverden. Statens nuværende kontoplan giver ikke umiddelbart mulighed for at udskille det interne køb og salg mellem statsinstitutioner set i forhold til statens køb og salg i relation til den øvrige omverden. Der er derfor fra 1. januar 2017 oprettet særskilte konti i statens kontoplan til bogføring af internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser i staten. I vejledningen er nærmere beskrevet, hvorledes de nye konti skal anvendes. Følgende emner behandles i den forbindelse: Hvad er forskellen mellem interne statslige overførsler, internt statsligt salg og et almindeligt salg Hvornår anvendes interne statslige overførsler Hvornår anvendes internt statsligt køb og salg Hvornår anvendes almindeligt køb og salg Hvordan anvendes debitor/kreditorsamlekontiene ved køb og salg Om overførsel mellem statsinstitutioner af udgifter til løn og husleje Vejledningen er opdelt på følgende kapitler. 1. Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg 2. Bogføring og anvendelsesområde for interne statslige overførsler 3. Bogføring og anvendelsesområde for internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser 4. Overførsel af udgifter mellem bevillinger til henholdsvis løn og husleje
4 Side 4 af Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg Interne statslige overførsler anvendes ved faste betalingsoverførsler, som er uafhængige af den leverede mængde og kvalitet. Internt statsligt køb og salg anvendes i situationer, hvor betalingen varierer i forhold til den leverede mængde og kvalitet. Kravet om variation er også opfyldt i situationer, hvor betalingen beregnes i forhold til en fast fordelingsnøgle, såfremt betalingen efterfølgende reguleres i forhold til det faktiske forbrug. I en række tilfælde foretages der i finansårets løb forskellige afregninger mellem statslige institutioner. Afregningerne kan skyldes almindeligt køb og salg mellem statsinstitutioner, men kan også være en følge af særlige bevillingsmæssige forudsætninger, hvor det fx er aftalt, at flere ministerier eller institutioner bidrager til finansieringen af en indsats, der er samlet et sted i finansloven, og hvor det er ønsket, at de enkelte ministeriers bidrag synliggøres under det pågældende ministerium. Endelig er der i Budgetvejledningen en række bevillingsbestemmelser, der forudsætter, at fx administrationsbidrag overføres ved interne statslige overførsler. Interne statslige overførsler kan også betragtes som ikke-aktivitetsafhængige finansieringsbidrag, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem den enkelte overførsel og en leveret ydelse, selvom der ofte vil være en omkostningsmæssig sammenhæng eller et aftalt bidrag. Anvendelse af interne statslige overførsler forudsætter en bevillingsmæssig hjemmel i bevillingslov eller Budgetvejledning, jf. den nærmere beskrivelse i kapitel 3. Interne statslige overførsler kan ikke anvendes, hvor det er aftalt, at en bevillingsforøgelse på en hovedkonto skal finansieres ved en nedsættelse på en anden hovedkonto. Sådanne bevillingsoverførsler skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling som Overførsel mellem ministerområder eller Overførsel mellem hovedkonti. Den stigende anvendelse af koncernfælles funktioner inden for et ministerområde eller på tværs af staten øger omfanget af køb og salg mellem statsinstitutioner og har skabt et behov for særskilt registrering af interne statslige afregninger samt mellemværender. Der skal derfor ske særskilt registrering af forskellige former for internt statsligt køb og salg samt køb og salg i forhold til statsfinansierede selvejende institutioner, jf. den nærmere beskrivelse i kapitel 4. Der er enkelte fravigelser i forbindelse med udlån af medarbejdere og husleje, som er beskrevet i kapitel 5.
5 Side 5 af 13 Figur: Illustration af om en afregning skal bogføres som en intern statslig overførsel eller et internt statsligt køb/salg Afregninger mellem statsinstitutioner Er betalingen aktivitetsafhængig Udlån / 18.21(18.28) Refusion for udlånt medarbejder Modtages der en faktura Kioskkøb / 22.xx Udlæg Er det husleje Koncernfælles inden for et ministerområde Koncernfælles / Overførsel af administrationsbidrag fra IDV Koncernfælles på tværs af ministerområder Koncernfælles / Interne statslige overførsler / Overførsel af administrationsbidrag af tilskudsmidler Afregning til statsfinansieret selvejende Selvejende / Interne statslige overførsler fastlagt i bevillingslovene Internt statsligt køb/salg / 17.11
6 Side 6 af Interne statslige overførsler Kontiene for interne statslige overførsler anvendes ved faste betalingsoverførsler mellem bevillinger. Anvendelse af interne statslige overførsler forudsætter hjemmel i Budgetvejledningen eller bevillingslov. Interne statslige overførsler kan ikke anvendes til bevillingsoverførsler, der skal optages i tillægsbevillingsloven. For betalingsoverførsler i relation til fordeling af huslejeudgifter og fordeling af lønudgifter gælder særlige regler, som nærmere er gennemgået i kapitel Bogføring af interne statslige overførsler Interne statslige overførsler bogføres på følgende regnskabskonti: Interne statslige overførselsindtægter Interne statslige overførselsudgifter Registrering på kontiene skal aftales mellem parterne, således at det sikres, at de foretagne registreringer modsvarer hinanden. 3.2 Anvendelsesområde for interne statslige overførsler Det overordnede hovedprincip for anvendelse af interne statslige overførsler er, at kontiene anvendes ved betalingsoverførsler mellem institutioner i situationer, hvor der ikke kan opgøres en direkte sammenhæng mellem den foretagne betaling og den leverede ydelse. Interne statslige overførsler kan anvendes på følgende områder: 1. Ved overførsel af finansieringsbidrag 2. Ved overførsel af administrationsbidrag Finansieringsbidrag Kontiene kan anvendes i situationer, hvor der overføres finansieringsbidrag fra en institution til en anden. Der er som udgangspunkt tale om finansieringsbidrag, hvor betalingen er fastsat på forhånd i bevillingslovene, og hvor bidraget ikke reguleres i den aftalte bidragsperiode.
7 Side 7 af 13 Som eksempel herpå kan nævnes overførsel af finansieringsbidrag til Udenrigsministeriets vedrørende udsendelse af specialattacheer. Det kan også være i tilfælde, hvor det er aftalt, at flere bevillinger skal bidrage til finansieringen af en indsats, der i finansloven samles et sted, men hvor der er et ønske om, at de enkelte ministeriers bidrag synliggøres i finansloven. Interne statslige overførsler i form af finansieringsbidrag skal opfylde bevillingsformålet for den betalende bevilling, og vil som hovedregel fremgå af finansloven, men kan i særlige tilfælde være aftalt mellem den betalende og den modtagende myndighed i finansårets løb. Administrationsbidrag De interne statslige overførselskonti kan ligeledes anvendes i situationer, hvor der fra reservationsbevilling eller anden bevilling overføres administrationsbidrag til dækning af eventuelle administrationsudgifter i relation til administration af tilskudsordningen, jf. BV 2016, punkt og BV 2016, punkt Ligeledes anvendes kontiene i situationer, hvor der foretages overførsel af administrationsbidrag mellem indtægtsdækket virksomhed og den almindelige virksomhed, jf. BV 2016, punkt , og i forbindelse med tilskudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. BV 2016, punkt og Det overførte administrationsbidrag kan maksimalt svare til de faktiske administrationsomkostninger, idet det i bevillingslovene angivne beløb kan udgøre et loft. Hvis der er adgang til at anvende en del af det modtagne administrationsbidrag til løn, og den modtagende bevilling er omfattet af et lønsumsloft, skal regulering af lønsumsloftet ske i finanslov eller tillægsbevillingslov, jf. kapitel 5.
8 Side 8 af Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser Kontiene for internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser anvendes i interne køb- og salgssituationer mellem statsinstitutioner. Anvendelsen af kontiene forudsætter, at der foreligger en direkte modydelse til den foretagne betaling i form af en direkte sammenhæng mellem betalingen, og det man får leveret. Nedenfor er nærmere redegjort for bogføringen på kontiene samt deres anvendelsesområde. 4.1 Bogføring af internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser Internt statsligt køb og salg bogføres på følgende regnskabskonti: Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelse mellem statsinstitutioner Internt statsligt køb af varer og tjenesteydelser mellem statsinstitutioner Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser mellem statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner Internt statsligt køb af varer og tjenesteydelser mellem statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner Internt statsligt salg af koncernfælles funktioner Internt statsligt køb af koncernfælles funktioner Kontiene er nye og skal anvendes med virkning fra 1. januar Kontiene anvendes udelukkende i relation til køb og salg internt i staten (inkl. de statsfinansierede selvejende institutioner), idet køb og salg mellem staten og den øvrige omverden bogføres på de almindelige konti for køb og salg. Konto 12.11/17.11 anvendes ved almindeligt køb og salg mellem statsinstitutioner, mens konto 12.12/17.12 anvendes ved køb og salg mellem statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner. Konto 12.15/17.15 anvendes ved køb og salg af koncernfælles funktioner mellem statsinstitutioner. Kontiene anvendes både i relation til koncernfælles funkti-
9 Side 9 af 13 oner, der afregnes internt under de enkelte ministerområder og i relation til koncernfælles funktioner, der afregnes på tværs af ministerområderne. Som eksempel på koncernfællesfunktioner skal fremhæves betaling til SAM (ØSC), betaling til Statens IT samt betaling til Moderniseringsstyrelsen for anvendelse af Moderniseringsstyrelsens systemer. Kontiene skal ikke anvendes ved afregning af husleje med Bygningsstyrelsen, jf. også kapitel 5. Koncernfællesfunktioner omfatter typisk koncernfælles opgaver i relation til henholdsvis økonomi, HR, service og kommunikation. Internt statsligt salg giver ikke adgang til at overskride lønsumsloftet, med mindre en sådan hjemmel fremgår af de særlige bevillingsbestemmelser i finansloven. Justering af lønsumsloftet skal i givet fald optages i tillægsbevillingslovforslaget. 4.2 Anvendelsesområde for internt statsligt køb og salg Anvendelsen af kontiene for internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser forudsætter, at der foreligger en direkte modydelse til den foretagne betaling i form af en direkte sammenhæng mellem betalingen, og det man får leveret. Rent definitorisk er kravet om, at der skal foreligge en modydelse opfyldt, såfremt betalingen varierer i forhold til mængden og kvalitet af den leverede ydelse. Kravet om modydelse vil også være opfyldt i situationer hvor betalingen beregnes i forhold til en fast fordelingsnøgler, såfremt betalingen efterfølgende reguleres i forhold til det faktiske forbrug. Er der derimod tale om en fast betaling, der er uafhængig af leveret mængde og kvaliteten, så foreligger der ikke en egentlig modydelse. I disse tilfælde vil der derfor være tale om en intern statslig overførsel. Kontiene for internt statsligt køb og salg anvendes udelukkende i køb- og salgssituationer inder for staten eller mellem staten og de statsfinansierede selvejende institutioner. Gennemføres salget mellem statens og den øvrige omverden (fra en statsinstitution til kommuner og regioner, private virksomheder eller borgere), så skal salget bogføres på de almindelige købs- og salgskonti dvs. regnskabskontiene under standardkonto 11, 21 og Debitor og kreditorsamlekonti Ved køb og salg opstår et tilgodehavende eller en kortfristet gæld, der udlignes, når den endelige betaling foretages. Disse mellemværender bogføres på følgende konti: Debitorsamlekonto Kreditorsamlekonto
10 Side 10 af 13 Kontiene anvendes i dag både ved internt statsligt køb/salg og ved helt almindeligt køb/salg. Der vil i løbet af 2017 blive oprettet et særskilte sæt debitor/kreditorsamlekonti, der skal anvendes ved internt statsligt køb og salg. Oprettelsen af særskilte debitor/kreditorsamlekonti for internt statsligt køb og salg medfører, at de eksisterende debitor/kreditor registre under de enkelte statslige skal opsplittes på 2 særskilte registre. Moderniseringsstyrelsen vil udmelde særskilte retningslinjer herom i løbet af Indtil videre anvendes udelukkende de eksisterende debitorsamlekonti uanset om der er tale om et internt statsligt køb/salg eller om et køb/salg mellem statens og den øvrige omverden.
11 Side 11 af Om overførsel af udgifter til løn og husleje mellem bevillinger Overførsel af lønudgifter og huslejeudgifter mellem statsinstitutioner skal hverken håndteres som en intern statslig overførsel eller som et internt statsligt salg. Overførsel af lønudgifter i forbindelse med udlån af medarbejdere foretages på de særskilte regnskabskonti, der er oprettet hertil i statens kontoplan, mens overførsel af huslejeudgifter håndteres som en udlægsforretning mellem de berørte institutioner. De nærmere retningslinjer er nærmere beskrevet nedenfor. 5.1 Forøgelse af lønsumsloft i forbindelse med overførsel af administrationsbidrag mv. I tilfælde, hvor der i Budgetvejledningen eller finansloven er hjemmel til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med fx overførsel af administrationsbidrag fra en reservationsbevilling, jf. kapitel 3, skal denne forøgelse af lønsumsloftet optages i forslag til lov om tillægsbevilling, hvis ændringen af lønsumsloftet ikke allerede har været indarbejdet i finansloven. 5.2 Refusion af lønudgifter for udlånte medarbejdere Ved udlån af medarbejdere fra en statsinstitution til en anden skal udlånsstyrelsen have refunderet den til udlånet knyttede merudgift, jf. BV 2016 punkt En sådan refusion af lønudgifter må imidlertid ikke bogføres via en intern statslig overførsel, men skal bogføres direkte på de lønkonti, der er indrettet til formålet, for derved at sikre, at lønudgiften har bevillingsmæssig effekt i den styrelse, hvor arbejdet er udført. Der anvendes følgende konti: Udbetalt lønrefusion for lånt personale Udbetalt lønrefusion, manuel Udlånte personer, refusion af udlånte personer Den nærmere anvendelse af de enkelte konti fremgår af statens kontoplan på ØAV.
12 Side 12 af Betaling af husleje og fordeling af huslejeudgifter Betaling af husleje til Bygningsstyrelsen betragtes ikke som internt køb og salg i staten og skal derfor opføres som en huslejeudgift i den enkelte institution. I nogle tilfælde er det på et ministerområde aftalt, at én institution betaler den samlede huslejeregning, og herefter fordeler regningen til de øvrige brugere af lokalerne. Det kan fx være en koncernfælles funktion eller én institution, hvor flere institutioner er placeret i samme bygning. Fordeles huslejeudgiften via en intern statslig overførsel vil det medføre, at den samlede huslejeudgift bogføres under den betalende institution, mens de øvrige brugere blot vil registrere en overførselsudgift. Herved bliver den bogførte huslejeudgift under den betalende institution alt for stor, mens der slet ikke vil fremtræde en huslejeudgift hos de øvrige brugere. For at sikre en korrekt registrering af huslejeudgiften er det derfor vigtigt, at fordeling af huslejeudgifter håndteres som en udlægsforretning, hvor huslejeudgiften reduceres hos den betalende institution i takt med at de øvrige brugere betaler deres andel af huslejeudgiften. Bogføringen er illustreret i nedenstående eksempel, hvor institution A betaler en samlede huslejeudgift på kr. og efterfølgende opkræver institution B s andel af udgiften på kr. Institution A: Bogfører egen andel af huslejeudgiften på huslejekontoen. Betaler samtidig den samlede regning og bogfører i den forbindelse sit udlæg for institution B. Bogføringen er følgende: Husleje = (debet) Udlæg = (debet) 63.xx Likviditet = (kredit) Institution B: Betaler sin andel af huslejeudgiften på baggrund af refusionsanmodning fra institution A. Bogføringen er følgende: Husleje = (debet) 63.xx Likviditet = (kredit) Når institution A modtager betalingen fra institution B udlignes udlægget i institution A.
13 modst.dk
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser. Juni 2018
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg
Læs mereOrienteringsmøde om årsafslutning 2016
Orienteringsmøde om årsafslutning 2016 15. November 2016 November 2016 DAGSORDEN 1. Velkomst 2. Tidsplan for årsafslutningen 3. Særlige fokusområder - Årsrapport og bevillingsafregning - Statslige garantiforpligtelser
Læs mereVejledning om bevillingsafregning for 2014
Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af
Læs mereVejledning om bevillingsafregning 2015
Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereVejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016
Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereOm bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1
Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede
Læs mereVejledning om håndtering af donationer. Juni 2018
Vejledning om håndtering af donationer Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Generelt for donationer 4 2.1 Donationer under 1 mio. kr. 4 2.2 Donationer over 1 mio. kr. 5 2.3 Periodisering af donationer
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2008
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.
Læs mereKonteringsvejledning AAU
1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.
Læs mereVejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån. Oktober 2018
Vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån Oktober 2018 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Hvad betyder de nye regler for registreringen af fordringer 3 1.2 Hvad betyder de nye
Læs merea. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.
Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning
Læs mereOm håndtering af donationer
Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles August 2016 Side 2 af 9 Indhold Vejledning om det koncernfælles grundbudgetnotat... 3 1. Overblik over ministerområdet... 4 2. Driftsbevilling og statsvirksomhed...
Læs mereOrienteringsmøde om årsafslutning 2014
Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 13. November 2014 november 2014 1 DAGSORDEN 1. Velkomst + evalueringen af årsafslutning 2013 - Erik Hammer 2. Tidsplan for årsafslutningen 2014 - Søren Ring Hansen
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2009
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2009 17. november 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 4 2.2.
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...
Læs mereKort om Statens Regnskab et hurtigt overblik over statens finanser. Marts 2018
Kort om Statens Regnskab et hurtigt overblik over statens finanser Marts 218 Indhold Forord 3 Oversigt 4 Resultat 5 Overskud på 3,9 mia. kr. 5 Indtægter og udgifter 7 Fordeling af indtægter og udgifter
Læs mereTil samtlige departementer 20. juni 2018 MODST/SRH
Til samtlige departementer 20. juni 2018 MODST/SRH Indregning af primo korrektioner pr. 1. januar 2018 som følge af ændret regnskabsprincip for indregning af forventet tab på fordringer overdraget til
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Barselsfonden
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Barselsfonden 1999 1 CIRKULÆRE OM BARSELSFONDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Ansatte i staten mv. har som altovervejende hovedregel ret til fuld løn under barsels- og
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...
Læs mereØkonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.
side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.
Læs mereCirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde
Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger
Læs mereOm håndtering af tilsagnsordninger
Om håndtering af tilsagnsordninger på tilskudsområdet Oktober 2012 Version 1.1. Indhold 1 Indledning 4 1.1 Formål 4 1.2 Disposition 4 2 Bevillingsretlige bestemmelser vedrørende tilsagnsordninger 5 2.1
Læs mereFinansudvalget. Aktstk Offentligt
Finansudvalget Aktstk. 160 - Offentligt Finansudvalget Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 09-06-2009 a. Undervisningsministeriet anmoder
Læs mereVejledning om årsafslutningen for 2014
Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4
Læs mereI denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS
Ompostering i SLS Side 1 af 10 I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS Indhold 1. Kontostreng... 2 2. Ompostering... 3 3. Løndele til ompostering... 4 4. Ompostering
Læs mereNy vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån
Til samtlige departementer 22. oktober 2018 MODST/SRH Ny vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån Med den nye regnskabsbekendtgørelse (bek. 116 af 19/2-2018) skal tilgodehavender
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereVejledning om årsafslutning Oktober 2016
Vejledning om årsafslutning 2016 Oktober 2016 Side 2 af 16 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 4 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere)
Læs mereVejledning om bevillingsafregning November 2018
Vejledning om bevillingsafregning 2018 November 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereVejledning om ændringer i nummerstrukturen
Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer
Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kulturministeriets forvaltning af
Læs mereNotat. Ny løsning for den regnskabsmæssige registrering af tilsagns tilhørende
Side 1 af 9 Notat 28. september 2012 ØKO/JBN Ny løsning for den regnskabsmæssige registrering af tilsagns tilhørende udbetalinger Ref.: Vejledning Håndtering af tilsagnsordninger på tilskudsområdet af
Læs mereOm årsafslutning 2013
Om årsafslutning 2013 Oktober 2013 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4 1.4 Tilknyttede vejledninger
Læs mereVidere- og efteruddannelsesfonden
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Videre- og efteruddannelsesfonden 1999 1 CIRKULÆRE OM VIDERE- OG EFTERUDDANNELSES- FONDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Ved overenskomstforhandlingerne i 1995,1997 og
Læs mereFinansielt regnskab for de centralt styrede konti
1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag
Læs mereÅrsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.
NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan
Læs mereBilag 4: Konklusionsnotat: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Bilag 4: Konklusionsnotat: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Ledelsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Koncernservice tilkendegiver, at der er foretaget en vurdering af balancekontiene
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Virksomheder. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder August 2016 Side 2 af 8 Indhold Vejledning om virksomhedens grundbudgetnotat... 3 1. Driftsbevilling og statsvirksomhed... 4 1.1 Budgettering af væsentlige hovedkonti...
Læs mereVejledning om årsafslutning Oktober 2019
Vejledning om årsafslutning 2019 Oktober 2019 Indhold Indhold 2 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navisionbrugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere)
Læs mere10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 322 Offentligt Sagsnr. 2018-3667 Doknr. 549396 Dato 14-08-2018 10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Læs mereOm den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser
Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser April 2012 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Disposition 3 2 Definitioner af forpligtelser 4 2.1 Hvad er en gældsforpligtelse? 4 2.2 Hvad
Læs mereDato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007
Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter
Læs mereInternt statsligt køb og salg i Navision Stat
Internt statsligt køb og salg i Navision Stat 6. juni 2017 ØSY/TIE/CPS Forberedelse og midlertidig håndtering i overgangsperiode Indledning Som det fremgår af Moderniseringsstyrelsens vejledning om internt
Læs mereBudget- og regnskabssystem for regioner side 1. Dato: Juni 2018 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018
Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive
Læs mereVejledning om årsafslutning Oktober 2018
Vejledning om årsafslutning 2018 Oktober 2018 1. Indhold 1. Indhold 2 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navisionbrugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere)
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg
Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs merePris i DKK pr. enhed. Enhed. Basisabonnement Lønsum 0,00496 Pr. lønsumskrone i anden måned i kvartalet
Statens Administrations prisfolder for 2019 Statens Administration (SAM) er som statsligt shared service-center inden for primært løn- og regnskabsadministration finansieret ved afregning med SAMs kunder.
Læs mereSide 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:
Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige
Læs mere4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN
4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner
Læs mereTil Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010
NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets
Læs mereAfgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11
Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 155 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Læs mereNOTAT Aalborg Universitet momshåndtering
NOTAT Aalborg Universitet momshåndtering momsnotat.2008.1.4.08.u.ændringer.doc 15-07-08 Side 1 af 9 1. GENERELT: 3 2. SALGSMOMS: 3 2.1 Overordnet 3 2.2 indtægtstyper - momsmæssigt 3 2.3. Momspligtige forskningsindtægter(omsætning)
Læs mereRetningslinier for foretagelse af primokorrektioner/ direkte statusposteringer efter
Retningslinier for foretagelse af primokorrektioner/ direkte statusposteringer efter 1.7.2001 Retningslinierne er udstedt med hjemmel i 25, stk. 3 i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (bekendtgørelse
Læs mereVejledning om den løbende opdatering og vedligeholdelse af nummerstruktur. Maj 2019
Vejledning om den løbende opdatering og vedligeholdelse af nummerstruktur Maj 2019 Indhold 1. Indledning 3 2. Nummerstrukturens opbygning 4 2.1 Sammenhæng mellem nummerstruktur og finanslovsstruktur 4
Læs mereOptjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Marts 2019
Optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov Marts 2019 Indhold 1. Optjening og afholdelse af ferie ved overgangen til den nye ferielov 4 2. Hvad indebærer den nye
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereRegnskaber. Vi har nu startet 2 regnskaber 2006 og 2007, med status åben. Derefter skal vi have en kontoplan lavet
Regnskabsdelen Regnskaber Kontoplan Bogføringstyper Åbningsbalance Bogføring Budget Udskrifter Ny konto i kontoplan Ny konto i udskrifter Kreditor / debitor Regnskab Vælg regnskaber - Så får vi et tomt
Læs mereVejledning om årsafslutning 2015
Vejledning om årsafslutning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 4 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4 1.4
Læs mereVejledning om prisfastsættelse. Økonomistyrelsen, maj 2006
Vejledning om prisfastsættelse, maj 2006 2 Vejledning om prisfastsættelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Målgruppe... 3 1.3 Afgrænsning... 3 1.4 Læsevejledning... 3 2 Bevillingsregler og prisfastsættelse...
Læs mereDe finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6
Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige
Læs mereVejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser
Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser April 2010 Indhold 0 Indledning 3 1 Virksomheder med én regnskabsførende institution 5 1. Virksomhedens identifikationsnumre 5 2. Virksomhedens forretningsområde
Læs mereVejledning om årsafslutning Oktober 2017
Vejledning om årsafslutning 2017 Oktober 2017 Side 2 af 16 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 4 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere)
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2008
Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten
Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2015 Indhold 0. Indledning 3 0.1 Baggrund 3 0.2 Vejledningens anvendelsesområde 4 0.3 Målgruppe 4 0.4 Opbygningen af vejledningen 4 0.5 Datagrundlag
Læs mereMOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET
MOMSFORHOLD for I. Indledning Denne vejledning har til formål at give en kort introduktion til en række momsemner. Håndbogen er ikke udtømmende, men vi har valgt at beskrive de emner, der erfaringsmæssigt
Læs mereRegnskabsinstruks. Indledning
1 Regnskabsinstruks for kommuners indberetninger i henhold til bekendtgørelse nr. 1212 af 14/10/2010 om kommunernes indberetninger og erklæringer efter lov om kommunernes afståelse af vandforsyninger eller
Læs mere3. Der ydes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017
BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 130.30C.031 Senere
Læs mereOBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen)
Nedenfor illustreres hvordan man skal kontere en række udvalgte indtægter og udgifter. Det drejer sig om optagelse af lån til anlæg, tilbagebetaling af lån, opsparing til anlægsarbejde, forbrug af anlægsopsparing
Læs mereTillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen
Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for
Læs mereIndledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer.
Bilag 4 14. september 2007 ØKO Vejledning i bogføring af tilpassede balancer Dette notat beskriver, hvordan virksomhederne skal bogføre de endelige tilpassede balancer primo 2007 som led i overgangen til
Læs mereUDREDNINGSPROJEKT VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE STØTTE TIL MEDIER
KONTRAKT UDREDNINGSPROJEKT VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE STØTTE TIL MEDIER Mellem (Institutionens navn) og... (herefter kaldet tjenesteyderen) er dags dato indgået aftale om (tjenesteyderens) udførelse
Læs mereSide 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS
Side 1 af 16 Vedligehold decentrale stamdata i SKS Indholdsfortegnelse Side 2 af 16 1. Indledning... 3 2. Generelt om stamdata i SKS og vedligeholdelse af disse... 3 2.1. CENTRALE STAMDATA... 4 2.2. DECENTRALE
Læs mereFordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.
Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet
Læs mereAktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 44 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 44 Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereDen samlede ramme for IB 2002 er opgjort i nedenstående oversigt:
3. Bevillingsramme for AAUs aktiviteter i 2002 Den samlede ramme for IB 2002 er opgjort i nedenstående oversigt: FL 2001 Ændring FL 2002 Prognose Overførsler IB2002 i 2002 priser AAU fra 2001 Ordinær uddannelse
Læs mereUdgifterne i 2017 finansieres af de på finansloven opførte midler på Reserver og budgetregulering.
Aktstykke nr. 120 Folketinget 2016-17 120 Børne- og Socialministeriet. København, den 14. juni 2017. a. Børne- og Socialministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der som følge af Aftale
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Notat vedr. de forskningsunderstøttende midler (tidl. annuum), Institut for Klinisk Medicin
Modtagere: afdelingsbestyrere og professorsekretærer Notat Notat vedr. de forskningsunderstøttende midler (tidl. annuum), Institut for Klinisk Medicin For at understøtte afdelingernes drift tildeles afdelingerne
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten. Februar 2017
Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2017 Indhold 0. Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Vejledningens anvendelsesområde... 4 0.3 Målgruppe... 4 0.4 Opbygningen af vejledningen... 4
Læs mereMaj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner
Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE
Læs mereTRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET Den 2. februar 2006 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes beretning nr.
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET Den 2. februar 2006 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18 2004 om revision af statsregnskabet for 2004 Statsrevisorerne
Læs mereOBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen)
Nedenfor illustreres hvordan man skal kontere en række udvalgte indtægter og udgifter. Det drejer sig om optagelse af lån til anlæg, tilbagebetaling af lån, opsparing til anlægsarbejde, forbrug af anlægsopsparing
Læs mereBalancekonklusionsnotat
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Regnskab og Kontrakt NOTAT Balancekonklusionsnotat Balancekonklusionsnotatet giver den endelige status på, om Socialforvaltningens regnskab er rigtigt, og at der
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den 9.5.2006
TÅRNBY KOMMUNE Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den 9.5.2006 Aftale om betaling for ydelser i det forpligtende samarbejde vedrørende delaftale 1a: Hjælpemidler Indledning Denne aftale tager sit udgangspunkt
Læs mereBilag Rapport om løbende årsrevision ved Professionshøjskolen. December 2016
Rapport om løbende årsrevision ved Professionshøjskolen Metropol December 2016 RAPPORT OM LØBENDE ÅRSREVISION VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL 1 13. kontor J.nr.: 29601 I. Indledning 1. Som led i Rigsrevisionens
Læs mereoverføres til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Aktstykke nr. 114 Folketinget 2018-19 Afgjort den 4. april 2019 114 Kulturministeriet. København, den 27. marts 2019. a Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at opgaver hidtil varetaget
Læs mereVejledning Depositum/forudbetalinger
Depositum/forudbetalinger Indhold Opsætning af depositum... 3 Opret en faktura med depositum... 5 Bogføring af depositum i kassekladde... 5 Vis depositum på debitor... 5 Tilbagebetaling af depositum...
Læs mereÅrsrapport 2018 for Kirkeministeriet
Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Marts 2019 Indholdsfortegnelse Side 2 Årsrapport 2018 for... 1 Kirkeministeriet... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 1.1 Fremlæggelse...
Læs mereHovedkonto 2 Social og specialundervisning
Budget- og regnskabssystem for regioner 4.2 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: Budget 2009 Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter i forbindelse
Læs mereBilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand
Bilag 3 MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand Mellem Miljøstyrelsen og... (herefter kaldet rådgiveren) er dags dato indgået aftale om (rådgiverens) udførelse af et projekt på følgende
Læs mereKravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen
Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 25. februar 2013 1
Læs mereBekendtgørelse om Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger
BEK nr 174 af 05/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j. nr. 1800133 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBudget- og regnskabssystem side 1
Budget- og regnskabssystem 4.5.0 - side 1 Hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og sundhedsområdet. Hovedkontoen er opbygget således, at ydelser,
Læs mereKasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution
Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution Bogføring: Bogføringen varetages af klubbens kontorassistent Marianne Eriksen. Kontering foretages ligeledes af kontorassistenten og sker efter den
Læs mereÅrsrapport 2018 Departementet
Årsrapport 2018 Departementet Marts 2019 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.2 Ledelsesberetning 4 2.3 Kerneopgaver og ressourcer 6 2.4 Forventninger
Læs mereVejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond
Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S3
Læs mere