Specialist i CSR. Ild i gamle huse. Alt for få tilbud. Uden sygesikringsbevis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialist i CSR. Ild i gamle huse. Alt for få tilbud. Uden sygesikringsbevis"

Transkript

1 20. februar årgang Dansk Psykolog Forening 4 Specialist i CSR Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar. Side 4 Ild i gamle huse Ældre og seksualitet: Spændvidden i betydning og udtryk er stor, også efter de 65 år. SIDE 8 Uden sygesikringsbevis Hvor går immigranter uden opholdstilladelse hen, hvis de har brug for en psykolog? SIDE 12 Alt for få tilbud Kommunerne overser hyppigt traumer hos flygtninge. Vigtige tilbud er sparet væk. SIDE 14

2 20. februar årgang Dansk Psykolog Forening Ældre og seksualitet: Spændvidden i betydning og udtryk er stor, også efter de 65 år. SIDE 8 Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar. SIDE 4 Hvor går immigranter uden opholdstilladelse hen, hvis de har brug for en psykolog? SIDE 12 4 Kommunerne overser hyppigt traumer hos flygtninge. Vigtige tilbud er sparet væk. SIDE 14 LEDER Alene patienterne skal have forrang i psykiatrien i gennem den behandling, der rent faktisk virker. fortid.ild Fagkampene må være gamle huse Specialist i CSR Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Sværere er det ikke S undhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre om, at psykologer ikke må dia gnosticere. Med baggrund i den artikel, Psykolog Nyt for nylig bragte om emnet, kan man spørge sig selv hvorfor. Den sandsynlige forklaring er, at mange psykologer selv tror på den. Den tro får de indpodet tidligt. En bachelorstuderende i psykologi skrev til os, at hun og hendes medstuderende gentagne gange på universitetet bliver belært om, at diagnosticering falder uden for en psykologs kompetenceområde og ikke må finde sted. Der ligger øjensynlig en vigtig opgave både for foreningen og universiteterne i at ajourføre den viden, kandidaterne går ud i verden med. Gevaldige skub i den rigtige retning ses de mange steder i psykiatrien, hvor specialpsykologerne indgår i samarbejde med psykiaterne, hvor de to faggrupper anerkender hinanden og til gavn for patienterne på lige vilkår supplerer hinanden med de forskellige kompetencer, de bringer med ind i samarbejdet. Og nej, sådan ser det selvfølgelig ikke ud alle steder. Desværre udkæmpes der stadig hist og her territorialkampe og strittes imod, og i mængden af psykiatere, der udmærket kan se ideen med veluddannede specialpsykologer, støder vi undertiden men altså stadig sjældnere på reminiscenser af en tænkning, tiden burde være løbet fra. Men naturligvis kan specialuddannede psykologer i psykiatrien både undersøge, behandle og diagnosticere patienter. De har fem års forskningsbaseret træning i psykologiens grunddiscipliner, de har særlig indsigt i psykens udvikling, psykopatologi, kognition, psykoterapi, personlighedspsykologi, socialpsykologi, efterfulgt af op til syv års videreuddannelse. Det er en stærk ballast og i øvrigt en baggrund, psykiatrien lige så lidt kan undvære, som vi kan undvære speciallægerne i psykiatri. Alene patienterne skal have forrang i psykiatrien gennem den behandling, der rent faktisk virker. Fagkampene må være fortid. Sværere er det ikke, vel?! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Nina Lemvigh-Müller Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 6 2/3 20/3 7 16/3 10/4 8 13/4 To. 30/4 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 BESKYTTET Thi kendes for ret En kvindelig psykolog har fået en erstatning på en kvart million. Hun blev fyret under sin graviditet, og arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at fyringen skete på et sagligt grundlag. Ijanuar 2015 har Dansk Psykolog Forening vundet en sag for en kvindelig psykolog, som blev fyret under sin graviditet. Arbejdsgiveren, en privat familiebehandlingsinstitution, var ikke i stand til at bevise, at opsigelsen ikke skyldtes psykologens graviditet. Institutionen skal nu betale en erstatning på godt kr. samt sagsomkostninger og renter, i alt kr. Psykologen var i april 2013 som helt nyuddannet psykolog blevet ansat på institutionen, først med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, siden 30 timer. I efteråret var hun på grund af sin graviditet sygemeldt i et par uger og blev under sygemeldingen varslet ned i tid, ligesom de øvrige ansatte. Forklaringen var, at der manglede arbejde en helt normal foreteelse sidst på året, hvor man afventer nye kommunale budgetter. Efter et kort dyk blev der atter bevilget ophold fra det ny års begyndelse. I modsætning til sine psykologkolleger blev den gravide psykolog imidlertid opsagt, efter at hun vendte tilbage. Dansk Psykolog Forening bad på medlemmets vegne om en forklaring på fyringen. Arbejdsgiveren opgav manglende kompetencer, faglige kvalifikationer og erfaringer som begrundelse for, at netop hun blev opsagt, og at hun havde haft brug for særlig vejledning og støtte. Samtidig førte institutionen dog samtaler med en psykolog om en stillingsbesættelse en psykolog, som skønnedes i besiddelse af de kompetencer, den gravide psykolog manglede. Denne blev ansat og kom til arbejde ca. på halv tid. Der skal være en konsekvens Som ventet kom der i det ny budgetår igen opgaver til institutionen, og få dage inde i januar 2014 var man på institutionen nået frem til, at man gerne ville tilbyde den afskedigede psykolog genansættelse. Det ønskede hun dog ikke under indtryk af den belastning af relationen til arbejdsgiveren, som var skabt af fyringen. Undervejs i sagsforløbet har Dansk Psykolog Forenings advokat forsøgt at forlige sagen, men er blevet afvist af arbejdsgiverens advokat. Derfor er sagen ført til doms. Sagen er en påmindelse om, at der er medarbejdere, man som arbejdsgiver skal være ekstra forsigtig med at afskedige. Omfattet af særlige beskyttelsesregler er fx tillidsrepræsentanter, ældre medarbejdere og gravide medarbejdere (eller medarbejdere på barselsorlov). De kan naturligvis opsiges, men efter funktionærloven påhviler det arbejdsgiveren at dokumentere, at opsigelsen sker af saglige, objektive grunde og ikke fordi de netop er tillidsrepræsentanter, ældre eller gravide. For foreningen er sagen vigtig, ikke alene fordi den indebærer, at et medlem holdes skadesløs efter en uretmæssig afskedigelse, men fordi der er principper på spil. Arbejdsmarkedet er reguleret, ansættelsesforhold er understøttet af lovgivning, også kvinder i ansættelse bliver gravide og føder børn. Der skal være en konsekvens af dette for en arbejdsgiver, hvis denne ikke respekterer sådanne vilkår. Jørgen Carl, redaktør modelfoto: Colourbox PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 PORTRÆT Af Henning Due fotos: Nina Lemvigh-Müller Psykologen der binder knude på det sociale SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Annette Stube har skabt sig en karriere som CSR-chef hos nogle af landets største virksom heder. Psykologi, ledelse og en specialviden om virksomheders arbejde med socialt ansvar var hendes adgangsbillet til erhvervslivets top. H un var lidt af en outsider. Hun var yngre end de fleste på studiet og havde svært ved at se sig selv arbejde med det, de andre studerende drømte om. - Klinisk psykologi virkede spændende. Men jeg var 19 eller 20 år, da jeg begyndte på psykologistudiet, og i så ung en alder kunne jeg ikke forestille mig at skulle hjælpe andre mennesker gennem en livskrise eller en depression, fortæller Annette Stube. I psykologkredse er der få, der kender navnet, men i erhvervssektionerne i Børsen og Berlingske dukker det jævnligt op. Som fx i 2008, da hun skiftede job til A.P. Møller-Mærsk. Hun forlod dengang en anden mastodont i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk, som hun havde brugt en årrække på at lære at tænke social ansvarlighed og bæredygtighed ind i produktionsapparatet. Eller i oktober måned sidste år, da Mærsk for tredje år i træk modtog prisen for årets bedste CSR-rapport. Spaltepladsen i aviserne og tv-kanalernes rampelys er en uundgåelig del af jobbet, når man er chef for CSR eller social ansvarlighed og bæredygtighed i kongerigets største virksomhed. Annette Stubes nuværende job bærer den formelle titel Head of Group Sustainability. Vejen hertil var måske ikke snorlige. Men den var heller ikke snørklet og uforudsigelig, for hun fandt hurtigt ud af, hvad hun ville med psykologien. - Ledelse interesserede mig fra første færd. Og viden om, hvordan folk opererer i grupper. De dynamikker er stadig spændende, og der er meget psykologi i ledelse. Organisationspsykologi var en relativt ny disciplin, da Annette Stube begyndte psykologistudierne på Københavns Universitet først i 1990 erne. Det var noget med matrix- og spaghetti-organisationer, og Kurt Lewin var den store kanon inden for change management-teori. - Organisationspsykologi er en praktisk, hands on-tilgang. Det kunne jeg godt lide, siger Annette Stube. ansvar Socialt ansvar og bæredygtighed Vi møder hende en formiddag ved receptionsskranken på Danmarks nok mest berømte erhvervsadresse, Esplanaden 50 i København. Her har Mærsk sit globale hovedkvarter. Det vrimler med velfriserede unge mænd i mørke jakkesæt, som har travlt med at tage imod gæster fra hele verden med små, rullende kufferter. Alle smiler, som var de professionelt koreograferet, og samtalerne føres på et høfligt forretningsengelsk. Mærsks ry som en stramt professionel og konservativ koncern holder stik ved første øjekast. - Men der er mindre formelt ovre i den anden bygning, hvor Mærsk Oil drilling-folkene arbejder. Det er alle ingeniørerne, fortæller Annette PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 CSR CSR står for Corporate Social Responsibility, dvs. virksomheders sociale ansvar. Begrebet dækker over virksomheders arbejde med at integrere hensyn til sociale forhold, etik og miljø i deres kerneforretning.

7 Annette Stubes blå bog Stube, mens vi bevæger os ind i elevatoren, der fører os op til et lille anonymt mødelokale få skridt fra CSR-chefens kontor. Det er ikke nogen tilfældighed, at hun derfra har sin daglige gang blandt nogle af landets mest magtfulde forretningsfolk. Allerede i slutningen af 1990 erne arbejdede Annette Stube med at sætte socialt ansvar og bæredygtighed på dagsordenen hos medicinalgiganten Novo Nordisk. Der brugte hun det meste af 00 erne på at arbejde sig frem til en position som en af Danmarks mest anerkendte CSR-specialister. Positionen gjorde Annette Stube til det naturlige valg for Mærsk, da den ellers så tilknappede virksomhed for et årti siden besluttede sig for at åbne for kommunikationen om sine bedrifter til omverdenen. Annette Stube blev ansat til at ændre på koncernens medarbejderes syn på og arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. CSR-afdelingen bestod dengang af hende og én anden medarbejder. I dag har hun 12 medarbejdere under sig. Hun ler afvisende som reaktion på spørgsmålet om, hvorvidt hun mon er en af Danmarks mest magtfulde psykologer. - Men der er ingen tvivl om, at jeg i mit nuværende job kan nå flere mennesker, end hvis jeg havde arbejdet som klinisk psykolog. Det gør hun fx ved at udstikke retningen for næste årlige bæredygtighedsrapport. Eller ved at sætte et projekt i søen, der undersøger, hvordan Mærsk kan understøtte mere international handel i afrikanske lande og skabe flere lokale arbejdspladser, der i sidste ende også skaber mere containervirksomhed for Mærsk. Psykologien i jobbet Annette Stube er endt, hvor hun er, fordi hun med egne ord altid har haft en lille ngo i maven, og hun er bevidst om, at hun har bevæget sig langt væk fra traditionelt psykologarbejde. Mit arbejde består først og fremmest i at integrere bæredygtighed internt i Mærsk-koncernen. Jeg arbejder med at ændre praksis i virksomheden og at ændre medarbejdernes mindset. Selv mener hun, at ledelse og change management er den tydeligste tråd, der binder årene på psykologistudiet sammen med hendes nuværende job. Men ser Annette Stube tilbage, kunne hun lige så godt have kastet sig over jurabøgerne på Københavns Universitet eller management-litteraturen på Copenhagen Business School. - Jeg valgte psykologi, fordi det virkede mere spændende. Uddannelsen har givet mig en bevidsthed og forståelse for, hvordan mennesker udvikler sig, og det er helt centralt for daglig ledelse og udvikling af en organisation. I dag hænger hendes cand.psych.-eksamensbevis ikke og pryder væggen på hendes kontor, og det er et helt bevidst valg. - Om noget har min baggrund som psykolog skabt små problemer i løbet af min karriere. Når jeg en sjælden gang har fortalt kolleger, at jeg er uddannet psykolog, er de blevet meget overraskede og har haft forestillinger om, at psykologer er sådan nogle, der sidder og læser deres tanker. - Noget andet er dog, at min viden bestemt kommer mig til gavn Uddannelse/poster 2014 medlem af bestyrelsen, CSR Awards 2013 adjungeret professor ved CBS, Copenhagen Business School 2009 formand for CSR Komitéen under Danmarks Rederiforening 2009 medlem af Rådet for Samfundsansvar, udpeget af erhvervsministeren 1994 cand. psych. Fra Københavns Universitet med speciale i organisationspsykologi Karriere A.P. Møller Mærsk Head of Group Sustainability Novo Nordisk Director Sustainability Programmes Novo Nordisk Advisor corporate responsibility Novo Nordisk HR-konsulent SOS International supply chain ansvarlig i Østeuropa og Afrika, chef for ledsagerkorps, chef for psykologisk kriseteam i jobbet. Som psykologuddannet har jeg nogle helt andre perspektiver end mine kolleger, der er hardcore forretningsfolk. - Mit mål er at ændre Mærsk-ansattes adfærd, og det er der meget psykologi i. Menneskerettigheder og bæredygtighed betragtes som bløde områder, der ligger fjernt i bevidstheden hos mange af mine kolleger, selv om de rent værdimæssigt ikke ligger langt væk. Mit job handler ofte om at oversætte både virksomhedens og samfundets værdier til noget operationelt, der kan gøre en reel forskel både for verden og for Mærsk, siger hun. Det positive er sjovest Mere generelt, hvordan mener du så at psykologi kan bruges til at fremme bæredygtighed, fx at løse klimaproblemerne og få den grønne omstilling af samfundet på skinner? - Hvis vi konstant hælder alle problemerne ned i ørerne på folk, er der en stor risiko for, at vi bliver handlingslammede. Ifølge Annette Stube er det afgørende at finde en positiv vinkel på problemerne og kommunikere, hvordan det enkelte menneske kan bidrage til løsningerne. Nu vejer hun ikke længere sine ord, og det er tydeligt, at vi bevæger os ind på hendes hjemmebane. - Politikerne bør præsentere en helt konkret handlingsplan, hvis apatien og klimaleden ikke skal løbe af med borgerne. De er nødt til at erkende, at folk synes, det er sjovest at gøre en positiv forskel. Det nytter ikke noget bare at trække alle mulige krav ned over hovedet på mennesker og så forvente, at de fra den ene dag til en anden ændrer vores dagligdagsadfærd. Sådan fungerer mennesker ikke. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 modelfotos: Colourbox ÆLDRE & SEKSUALITET Af T.E. Gottschau og M.M. Pedersen Ild i gamle huse SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Vi mangler i Danmark forskningsbaseret viden om, hvad seksualitet er og betyder for mennesker over 65 år. To nye specialer fra Københavns Universitet blotlægger stor diversitet i seksualitetens betydninger blandt ældre. T emaet ældre og seksualitet er begyndt at dukke op i de danske medier i form af mere eller mindre sensationelle historier. Generelt er der tale om to modsatrettede diskurser på dette område. Den mest velkendte er, at ældres seksualitet ikke findes. Den anden seksualiserer ældre i et tilskrevet behov for en gråhåret seksuel revolution (Rosado 2012). Vi har foretaget ni interview med fem personer i alderen 65 til 85 år. Interviewene udgjorde empirien i vores specialer fra psykologi på Københavns Universitet (Gottschau 2014; Pedersen 2014). Formålet var at nå ud over de polariserede opfattelser af ældres seksualitet og undersøge, hvilke betydninger ældre selv knytter til seksualitet. Vi interviewede Ulla, en kvinde på 72 år, som skarpt observerer på den ene side det, hun kalder elendighedsretorikken, som inkluderer en afseksualisering af ældre mennesker, og på den anden side idealiseringen af et evigt blomstrende sexliv. Til disse polariserede måder at tale om alder og seksualitet på, siger hun: Jamen jeg kan slet ikke genkende mig selv. Altså, overhovedet ikke. Jeg synes, det er så langt ude, jo. Med alle deres åndssvage fordomme og generaliseringer. Ulla har en kæreste, som hun er glad for, men deres seksualliv er ikke helt, som hun kunne ønske sig, blandt andet grundet hans rejsningsproblemer. Ulla er et eksempel på, hvordan de unuancerede diskurser spiller sammen med et tabu omkring ældre og sex på en meget uheldig måde: Hun kan ikke spejle sig i de eksisterende beskrivelser, og samtidig er der ikke kultur for at tale om intimitet og seksualitet i hendes kredse. Hun føler sig derfor meget alene med de ting, hun bakser med i sit parforhold. Ulla efterlyser således langt mere nuancerede opfattelser af seksualitet, alder, køn og parforhold. Desuden giver hun udtryk for et håb om, at tavsheden på det område i hendes bekendtskabskredse kan brydes. Manglen på forskningsbaseret viden En af grundene til manglen på nuancer i diskurserne er den enkle, at der savnes viden på området. Vi har efter en systematiseret litteratursøgning kunnet konkludere, at det kun er sparsomt med international forskning inden for området ældre, seksualitet og intimitet samt en decideret mangel på dansk, særligt kvalitativ, forskning. Den eksisterende forskning er overordnet fokuseret på seksualitet forstået eller målt som funktion, aktivitet og frekvens (Katz & Marshall 2004). Der efterlyses i litteraturen kvalitativ forskning, der interesserer sig for ældre som individer og ikke som gruppe (Ryan et al. 2011; Graugaard, Pedersen & Frisch 2012). Den kvalitative forskning er oplagt, når det kommer til at udfolde diversitet og nuancer inden for et felt, som hovedsagelig er beskrevet med tal. I en artikel i Psykolog Nyt (Broe & Larsen 2014) kritiseres den eksisterende forskning på området for at mangle en definition på seksualitet, og forfatterne efterlyser en klar og operationalisérbar seksualitetsforståelse. Der er ingen tvivl om, at der er stor begrebsuklarhed inden for seksualitetsforskningen. Det er derfor interessant at arbejde teoretisk med begrebet seksualitet. Vores undersøgelser har dog taget udgangspunkt i at redegøre for, hvordan man kan forstå seksualitet, ved at spørge mennesker over 65 år om, hvad seksualitet er og betyder for dem. Broe & Larsen vægter i artiklen, at en definition på seksualitet må kunne gribe den kompleksitet, som fænomenet nødvendigvis er indbefattet af. Vi er netop optaget af og nysgerrige på kompleksiteten og har undersøgt den med et empirisk udgangspunkt. Hvad betyder seksualitet for ældre? Lauritz og to bipersoner Der har i interviewene vist sig en stor betydningsrigdom og en kæmpe diversitet i, hvilke betydninger der knyttes til seksualitet. Som eksempler herpå præsenterer vi her et par af de personer, vi har interviewet. Informanten Lauritz fungerer som hovedperson, medens Gunvor og Anna præsenteres som bipersoner. Der er også stor forskel på, om de betydninger, den enkelte knytter til seksualitet, forbliver de samme over tid, eller om de forandrer sig i takt med samfundsmæssige forandrin PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 ger og nye diskurser. Lauritz er et eksempel på, hvordan seksualitetens betydninger forandrer sig igennem livet. Lauritz er i begyndelsen af 80 erne. Lauritz har en akademisk uddannelse og har arbejdet det meste af sit liv. Han er nu pensioneret. Han stiftede aldrig familie, men der er gennem familiemedlemmers og gode venners familiestiftelse børn, han betragter som børnebørn. Lauritz holder i øvrigt af at høre især klassisk musik samt at læse. Han er homoseksuel og har en ikke-dansk partner, Paulo, der bor i udlandet. Paolo kommer til Danmark og besøger Lauritz nogle måneder ad gangen. Paulo og Lauritz har et åbent forhold de må altså have sex med andre uden for forholdet. Lauritz udtrykker i interviewet klart, at seksualitet for ham ikke kun handler om at have sex det handler også om noget andet. Det uddyber han, da vi spørger, hvad seksualitet er for ham: Jeg forbinder det i meget høj grad med ømhed den fysiske nærhed. Den er væsentlig. Den er meget væsentlig. Det er kun sparsomt med international forskning inden for området ældre, seksualitet og intimitet Den fysiske nærhed beskriver Lauritz som: Berøring, kram, sex og det har vi meget af. Om sig selv og sin egen seksualitet beskriver han: Ikke så fyrig, som jeg har været. Til gengæld mere kælen. Lauritz vægter især intimitet i sin forståelse af seksualiteten. Han beskriver denne intimitet således: At vi følger med i, hvad hinanden læser, at vi snakker om ting, nyheder og alt muligt. Og intimitet: at vi sidder tæt ved siden af hinanden altså normalt så sidder han der, og jeg sidder her. Og berøring hele tiden. Tæt berøring. Det har jeg haft med alle mine venner. Når vi gik forbi hinanden i mellemgangen, så trykkede vi lige hånd, ik, for at sige vi er her. Vi spurgte Lauritz, hvad han tænkte om det, at nogle kunne finde på at sige, at ældre mennesker ikke har sex, eller at de ingen seksualitet har. Lauritz svarer meget hurtigt: Ja, det passer ikke! Der er jo de to retninger. Der er libidoen og potensen. Og det sku så gerne nogenlunde kunne balanceres. Og jeg er da helt sikker på, at mange af mine ældre venner har en væsentlig større libido, end de har potens til. I modsætning til tidligere lægger Lauritz i dag mere vægt på libidoen, som for ham manifesterer sig som lysten til kropslig berøring, nærhed og intimitet. Seksualitet og kulturhistorisk udvikling Lauritz opvækst og ungdom var præget af en oplevelse af, at seksualitet generelt ikke var noget, man talte om hverken ude eller hjemme. Han kunne fra en tidlig alder mærke sin tiltrækning mod sit eget køn, men det var ikke noget, han oplevede at kunne reagere på. Før den seksuelle frigørelse i midten af 1960 erne kriminaliseredes homoseksualitet, hvilket afskrækkede ham fra at tale og handle. Homoseksualitet var noget, man forbandt med kriminalitet gennem en sidestilling med pædofili. Lauritz beskriver en indre konflikt mellem at være nysgerrig og samtidig ikke at turde undersøge. Men den seksuelle frigørelse medførte en ændring i det seksualpolitiske klima og resulterede i en klar ændring i Lauritz oplevelse af handlemuligheder, som han fortæller: Verden åbnede jo sig selv (...) de glade 60 ere var jo faktisk glade 60 ere, for pludselig måtte man en hel del, som man ikke havde måttet før Seksualitetens betydning har således også her forandret sig over tid for Lauritz. Det har den gjort i kraft af den kulturhistoriske udvikling, der muliggør, at nye betydningshorisonter i forhold til seksualitet kan åbne sig. Homoseksualitet betød skam, kriminalitet og hemmelighed for Lauritz. Den seksuelle frigørelse gjorde det muligt for Lauritz at finde sociale fællesskaber, som han har holdt fast i til i dag. Her har han kunnet undersøge, dele og udvikle seksuelle erfaringer. Seksualitetens betydninger er for Lauritz i dag således i højere grad knyttet til fællesskab, tryghed og lighed. Lauritz er den eneste af vores informanter, som faktisk har nogle fællesskaber, hvori der kan tales om intimitet og seksualitet. Anderledes forholder det sig for Gunvor og Anna. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Baggrund Artiklens forfattere holder oplæg og skaber rum for dialog blandt ældre omkring seksualitet igennem livet. Derudover laver de undervisning for fagfolk, der arbejder med ældre, og som ønsker at arbejde målrettet med at skabe et trygt rum for både de ældre og for fagpersonen med plads til samtale om krop, køn og seksualitet. De to kandidatspecialer er baseret på interview med fem informanter over 65 år. Der blev desuden foretaget en systematiseret litteratursøgning inden for feltet omkring ældre, gerontologi, seksualitet og intimitet i både international og dansk forskningslitteratur fra 1985 til Kontakt: & Gunvor og Anna For Gunvor på 85 år er den del af hendes liv stort set tavst. Når man undersøger, hvilke betydninger hun knytter til seksualitet, så er de tæt knyttet til familiedannelse: Frygt for at blive gravid, ægteskab og det følgende ønske om at blive gravid. De betydninger, hun knytter til seksualitet, har været stabile gennem hendes voksne liv. Skønt hun med tiden har mødt samfundsmæssige opfattelser af, at kvinder kan undersøge deres egen krop, at man kan møde en ny partner, så insisterer Gunvor på, at den del af hendes liv er helt slut, efter at hendes mand døde for 20 år siden. For Anna på 68 er historien en anden: Hun taler med lethed om seksualitetens betydninger og praksisser, såsom flirt, fantasi, forelskelse, sex og ud-af-kroppen-orgasme. Anna længes efter at møde en ny mand, men ved samtidig ikke helt, om hun kan eller tør møde én: Hun har været udsat for incest i sin opvækst, hvorfor der for hende ud over omsorg også er knyttet betydninger omkring magt og dominans til seksualitet og intimitet. Fra Lauritz oplevelse af ensomhed og skam til fællesskab, fra Gunvors betydningsstabilitet og oplevelsen af seksualitet som et overstået kapitel til Annas oplevelser af seksualitetens betydninger mellem magt og intimitet. Således eksisterer der i vores lille gruppe af informanter en stor spændvidde i seksualitetens betydninger. Dette fund underbygger erfarne klinikere (Hillman 2000), som understreger, at der eksisterer en større mangfoldighed blandt ældre, når det kommer til seksualitet, end blandt yngre. Spørge, ikke tie Vi har på baggrund af vores specialer holdt oplæg på forskellige af Københavns aktivitetscentre, der tilbyder aktiviteter for personer over 65 år med forskellige behov. Specialernes informanter såvel som de ældre, vi har talt med på aktivitetscentrene, fortalte om et tabu og en tavshed så massiv, at det kan være svært at bryde den. I den sammenhæng bliver det tydeligt, at fagpersoner, der arbejder med ældre, får en vigtig rolle at spille. Lad os vende tilbage til denne artikels udgangspunkt. Vi understregede en mangel på undersøgelser af seksualitetens betydninger og form i livets sene del. Denne mangel på viden reflekteres fx, når vi i sundhedssystemet støder på det dobbelte tabu (Ældreforum, 2010): Altså det forhold, at behandleren på den ene side forbigår seksuelle emner for at undgå at overskride den ældres eller egen blufærdighedsgrænse, mens den ældre på den anden side tolker tavsheden som et udtryk for, at det oplevede seksuelle problem er sjældent eller irrelevant. Derfor påbegyndes der slet ikke en samtale om det (Graugaard 2012). Mange ældre vil gerne spørges og har brug for i en eller anden grad og på forskellige måder at tale om den del af deres liv. Ældre udgør en støt stigende befolkningsgruppe, og efterspørgslen på viden om seksualitetens betydninger for ældre er bestemt relevant. Vi skal som psykologer og medborgere være nysgerrige og spørge. Når vi tier i stedet for at spørge ældre om deres seksualliv, er det en potentielt vigtig del af livet hos en stor gruppe af mennesker, vi reelt marginaliserer. Som Anna siger: Jeg kunne godt ønske mere åbenhed om flere ting, om livet, døden og seksualiteten og inkontinens og overgangsalder. Det er en naturlig ting at tale om, og det synes jeg ikke, der er ret meget åbenhed om. Referencer Tine Ellitsgaard Gottschau, cand.psych. Michael Maxen Pedersen, cand.psych. Broe, N., Larsen, L. (2014). Den evige flamme I: Psykolog Nyt, 68. årgang, Dansk Psykolog Forening. Gottschau, T.E. (2014). Klitoris og alt det dér. Det var jo først i 70 at det startede. En eksplorativ undersøgelse af, hvilke betydninger ældre kvinder knytter til seksualitet. Specialeafhandling. Københavns Universitet. Graugaard, C., Pedersen, B., Frisch, M (2012). Seksualitet og Sundhed. Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret på: Hillman, J.L.(2000). Clinical perspectives on elderly sexuality. Kluwer Academic/ Plenum Publishers. New York Katz, S. & Marshall, B.L. (2004). Is the functional normal? Aging, sexuality and the bio-marking of succesful living I: History of Human Sciences, Vol. 17(1), s Pedersen, M.M. (2014). Så trykkede vi lige hånd ik for at sige vi er hér. En eksplorativ undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydninger for ældre, homoseksuelle mænd. Specialeafhandling, Københavns Universitet. Rosado, I.F. (2012, 27. sep.). Generation 68 varmer op til en seksuel revolution. Information: Kultur. Lokaliseret d.29/ på: Ryan, Dudley, MacMahon, Feeney and Bonham (2011). Ageing, relationships and sexuality. I: Ageing and older adult mental health: Issues and implications for practice. Routledge, Chapman & Hall Ældreforum (2010). Ældres seksualitet og kærlighedsliv: Tabuer, myter & viden. København: Ældreforum. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 PÅ KANTEN foto: Colourbox Om sundhedsklinikken Røde Kors sundhedsklinik for udokumenterede migranter åbnede i København i august Århus-klinikken åbnede i december Primært tilbyder klinikkerne gratis lægehjælp og behandling til mennesker uden adgang til det offentlige sundhedssystem. Klinikken er privatfinansieret, primært med donationer fra private fonde. I alt arbejder 300 frivillige i de to klinikker. Som udokumenteret migrant i Danmark kan man kun få hjælp til behandling af akut opstået sygdom og altså ikke til forebyggende behandling af kroniske lidelser som fx astma eller diabetes eller til løbende undersøgelser under graviditet.

13 En bagdør til hjælp Røde Kors driver på fjerde år en sundhedsklinik for illegale migranter. Her arbejder også frivillige psykologer og møder klienter, der ikke kan modtages i det officielle system. T ypisk er det unge mennesker mellem 20 og 30 år, der sætter sig i stolen over for Melinda Marton. De har opsøgt klinikken, fx fordi de er blevet overfaldet eller voldtaget. Mange af dem kommer fra Østeuropa og tør ikke gå til politiet eller tage på sygehuset, for de har det til fælles, at de er illegale migranter uden opholdstilladelse i Danmark. Derudover er der ikke meget, der binder deres skæbner sammen bortset fra at de har opsøgt Røde Kors klinik i København. Her er der tilbud om gratis psykologbehandling til illegale migranter. - De fleste har aldrig før sat foden hos en psykolog. Så mit job består først og fremmest i at forklare dem, hvad det er, jeg kan hjælpe dem med, forklarer Melinda Marton. Hun har været frivillig psykolog i Røde Kors sundhedsklinik for udokumenterede migranter siden 2011, og foreløbig har hun behandlet 20 illegale migranter. I forvejen arbejder hun på fuld tid som privatpraktiserende psykolog, så hun har kun tid til én patient ad gangen fra Røde Kors-klinikken. - Jeg bliver tilkaldt, hvis der er behov for det. I første omgang er det typisk en læge eller anden medarbejder i sundhedsklinikken, der vurderer, at en klient har brug for psykologbehandling, fortæller hun. Behandlingsforløbene er vidt forskellige. Én gang mødtes Melinda Marton med en klient, som efter en voldtægt oplevede voldsomme flashbacks og psykosomatiske reaktioner. Da kvinden opholdt sig ulovligt i Danmark, hørte Melinda Marton ikke fra hende igen. Omvendt har hun også prøvet at gennemføre behandlingsforløb, der strakte sig over sessioner. - De fleste klienter bor og arbejder i København, men bliver måske tvunget til at rejse videre, fordi de er på flugt fra myndighederne. Det er ofte mennesker med en traumatisk barndom og en hård opvækst. De har været udsat for mere end de fleste, siger Melinda Marton. Efter samtalerne er det ord som angst, depression og PTSD, der står tilbage på hendes blok: - Ofte ved de ikke, hvad angst eller en depression er, og det bruger jeg meget tid på at forklare. Jeg giver dem også praktiske råd. Fx at en god nattesøvn er vigtig for deres mentale sundhed. Men det er en luksus, som de fleste af Røde Kors-klienterne må leve uden. Mange af dem bor på en ny sofa på hver nat og har svært ved at sove. - Nogle af klienterne siger til mig, at de har det godt, når jeg spørger dem, mens jeg kan se på deres ansigt, at de har det svært. Mange kommer fra lande, hvor man aldrig kunne finde på at fortælle et fremmed menneske, hvis man har det psykisk dårligt. Men langsomt når vi frem til problemerne, og de får den psykologiske hjælp, de har brug for. Fremmede for tilbuddet Kulturelle fordomme om psykologers arbejde betyder også, at personalet på Røde Kors sundhedsklinik ofte løber ind i en barriere, hvis de foreslår en patient at få en tid hos en psykolog. - De siger ikke direkte, at de må være sindssyge, hvis de skal til psykolog. Men det er uden tvivl grænseoverskridende for mange, hvis vi blot nævner vores psykologtilbud. Man skal huske, at psykologhjælp i mange lande fortsat findes få steder og er forbeholdt de rigeste. Det svarer lidt til de danske tilstand for 50 år siden, påpeger Vibeke Lenskjold, der er projektleder på Røde Kors sundhedsklinik. Men selv om en klient vælger at takke ja til psykologbehandling, spiller kulturforskellene stadig ind. Det oplever Lottesophia Gordon i sit arbejde som frivillig psykolog for udsatte udlændinge. Hun begyndte for et halvt år siden i Røde Kors nyeste sundhedsklinik i Århus, som åbnede for et år siden. - I en række lande findes begrebet psykolog ikke, og så ved folk ikke, hvad de kan forvente af psykologhjælp, forklarer hun. - Jeg spørger gerne en klient, hvad personen selv synes problemet er, men det kan godt gøre folk usikre. Hvis jeg vidste det, ville jeg jo ikke komme til dig, lyder et typisk svar. I de tilfælde er Lottesophia Gordon nødt til at bruge tid på at forklare, at klienten selv skal bidrage med løsninger, hvis psykologhjælpen skal skabe fremskridt. Det kan være frustrerende. Nogle gange bliver hun modløs, fordi personen, hun forsøger at hjælpe, ofte også er det. - Som frivillig psykolog har jeg ikke så meget at gøre godt med. Normalt kan jeg inddrage myndigheder og netværk, når jeg behandler en klient, men her kan jeg ikke engang tilbyde en henvisning til et værested, fordi klienterne opholder sig ulovligt i Danmark. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 TRAUMEBEHANDLING Af Henning Due Overser traumer hos flygtninge Behandlingskrævende krigstraumer bliver alt for sjældent opdaget, når flygtninge rykker ud fra asylcentre til kommunerne. Fagfolk efterlyser bedre og tidligere screening, hvis gruppen skal leve op til regeringens mål og komme hurtigere i arbejde. Idecember 2014 annoncerede Integrationsministeriet en ny pulje til indsats for traumatiserede flygtningefamilier. Godt fem mio. kr. har ministeriet afsat til projektet, og et af målene med millionbevillingen er ifølge ansøgningsbeskrivelsen at få udviklet screeningsværktøjer, der styrker jobkonsulenter og andre kommunale fagpersoner i at opdage traumer hos flygtninge. Et skridt frem I samme åndedrag besluttede Københavns Kommune nemlig at lukke en af landets mest specialiserede afdelinger i traumeudredning hos flygtninge. Helbredsafklarende Team bestod af et hold af psykolog- og lægefaglige medarbejdere, der gennem årene har udredt flere end 800 flygtninge og indvandrere med krigstraumer, som det ikke er lykkedes kommunens jobkonsulenter at få i arbejde. Målgruppen var de mest traumatiserede flygtninge, der typisk har flere psykiske lidelser fx angst, depression, søvnbesvær og kroniske smerter. Teamet blev lukket, selv om der ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har været udtrykt stor tilfredshed med den indsats, der er ydet i forhold til målgruppen. Ifølge kommunen skyldes lukningen forvaltningens nuværende økonomiske rammer, som det fremgår i et brev fra forvaltningen til Dansk Psykolog Forening. Teamet beskrives som et fremragende tilbud, fordi medarbejderne tegnede et komplet billede af borgerens psykiske, fysiske og SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Flygtninge med traumer Ifølge Integrationsministeriets Traumeundersøgelse kan mellem og flygtninge i Danmark have traumer. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Behandlingscentret Oasis vurderer, at op mod 60 procent af alle nyankomne flygtninge går rundt med et behandlingskrævende krigstraume. foto: Colourbox Udlændingestyrelsen forventer, at Danmark vil modtage asylansøgere i løbet af vil ifølge styrelsens egen prognose få asyl og blive visiteret til boligplacering i kommunerne. sociale forhold. Holdets anbefalinger har hjulpet jobkonsulenterne til at skrue det optimale job- eller uddannelsesforløb sammen til borgeren. Erling Groth fra Dignity, Dansk Institut mod Tortur, mener også, det kan give god mening, at kommunerne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet end i dag, sådan som statsministeren lagde op til i sin nytårstale. - For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigelse kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en forholdsvis god baggrund og dem, der har været udsat for meget voldsomme begivenheder, siger han. Sawsan Pedersen, vejleder på et af Københavns Kommunes aktivitetscentre, er blandt dem, der savner teamets fagligt stærke anbefalinger: - De identificerede problemer, som vi i jobcentret ikke får øje på, og udredningerne sparede mig for en masse ekstra arbejde. Jeg undrer mig over, at landets øvrige kommuner ikke har kopieret modellen for længst. For få tilbud Foreløbig må flygtninge kigge langt efter den slags tilbud i Danmark. Det viser den såkaldte Traumeundersøgelse fra 2013, der konkluderer, at hovedparten af landets kommuner ikke gør en særlig indsats for at opspore flygtninge med traumer. I rapporten svarer tre ud af fire, at kommunernes tilbud i ringe grad eller slet ikke dækker traumatiserede flygtningefamiliers behov. Tilsvarende viser rapporten Helbred og integration, som blev udarbejdet til Integrationsministeriet i 2009, at færre end 15 procent af de syge flygtninge og indvandrere på kontanthjælp får udarbejdet en sundhedsundersøgelse af deres kommune. David Oehlenschläger, afdelingsleder og psykolog hos Dignity, er en de fagfolk, der til daglig kæmper med kommunernes upræcise helbredsbeskrivelser af traumatiserede flygtninge. Han efterlyser derfor mere specialiserede kompetencer i kommunerne. - Traumatiserede flygtninge er en svær målgruppe. Hvis man ikke er trænet i at se deres problemer, risikerer man at tegne et upræcist billede af, hvilke helbredsproblemer de har, og hvor meget de er i stand til rent arbejds- og sprogmæssigt. Sættes den rigtige indsats ikke i gang fra starten, kan det forværre deres tilstand yderligere, siger David Oehlenschläger. - Det er problematisk, når en sagsbehandler skal træffe beslutning om, hvorvidt en flygtning har behov for behandling eller en social indsats i forhold til personens familie, arbejdsmuligheder osv., siger David Oehlenschläger. Også hos Oasis, som er et af landets største private behandlingscentre for traumatiserede flygtninge, tager man dagligt i mod flygtninge, som ikke har modtaget behandling for krigstraumer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 Færre end 15 procent af de syge flygtninge og indvandrere på kontanthjælp får udarbejdet en sundhedsundersøgelse af deres kommune. Det kan spænde ben for deres arbejdsmuligheder, forklarer behandlingsleder og psykolog Erling Groth. - Vi oplever, at mange traumatiserede flygtninge ikke søger behandling og måske heller ikke modtager forslag om at gå i behandling. De bekymrer sig først og fremmest om at tjene penge og blive integreret, siger han. Erling Groth påpeger, at nyankomne flygtninge ofte ikke har lyst til at tale om deres oplevelser, fordi de er bange for at få det værre. - Vi møder en del, der har været i Danmark i mere end ti år, og som ikke har været i stand til at lære dansk og har isoleret sig fra det danske samfund på grund af deres traumer, siger han. Erling Groth mener, det kan give god mening, at kommunerne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, sådan som statsministeren lagde op til i sin nytårstale. - For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigelse kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en forholdsvis god baggrund og dem, der har været udsat for meget voldsomme begivenheder, siger han. Men han understreger, at det kræver en større indsats end den, der lægges for dagen i kommunerne i dag. Ikke klaret i et snuptag Ifølge Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, bør især visitationen til det såkaldte integrationsprogram skærpes, hvis flygtninge skal hurtigere i beskæftigelse. - De flygtninge, der går rundt med ubehandlede krigstraumer eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde på sprogundervisning eller arbejde, sådan som integrationsprogrammet kræver. De kan have brug for terapi eller anden behandling, og det skal visitationsprocessen afklare, siger hun. Hos Kommunernes Landsforening, KL, erkender man, at indsatsen over for flygtninge kan forbedres, men ifølge chefkonsulent i KL Birger Mortensen, bevæger kommunerne sig i den rigtige retning. Tidligere var det fx ikke påkrævet, at kommunerne tilbød et helbredstjek til nyankomne flygtninge efter tre måneder, men det kræver loven i dag, siger han. Ifølge integrationsloven skal kommunen tilbyde nyankomne flygtninge en generel helbredsmæssig vurdering inden for tre måneder. Men der stilles ikke krav om, at lægen er specialiseret i udredning af krigstraumer og psykiske lidelser som PTSD, og i praksis er det langt fra alle, der får tilbudt helbredstjekket. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4, der konkluderer, at færre end halvdelen af landets kommuner tilbyder den påkrævede helbredsvurdering hos en læge inden for de tre måneder. Birger Mortensen mener ikke, der findes en snuptagsløsning på problemet, fordi traumatiserede flygtninges situationer ofte er meget komplekse. KL ser først og fremmest et behov for en mere samlet tværfaglig udredning af flygtninge, hvor en helbredsvurdering kun er en del af pakken. - Traumebehandling handler ikke kun om selve behandlingsindsatsen, men også om, hvordan man tilrettelægger danskundervisningen og de beskæftigelsesrettede tilbud til gruppen, siger han. Begge dele indgår i det såkaldte integra tionsprogram, som flygtninge skal gennemgå, hvis de ikke vil miste retten til kontanthjælp. - På sprogcentrene, der varetager undervisningen af flygtninge, er der stor opmærksomhed på, at undervisningen skal ske i forudsigelige rammer, så flygtninge med traumer ikke bliver stresset unødvendigt. De skal også have mulighed for at træde uden for klasselokalet, hvis de føler sig for pressede i undervisningen, siger Birger Mortensen. Henning Due, pressekonsulent SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME I lort til halsen J eg husker ham stadig. Det var i januar for år tilbage. Hans ansigt var smukt og med et brændende, stædigt blik. Afkræftet, jovist, efter flere måneder med en fremskreden tyktarmskræft og mange tårer ved de daglige besøg af familien på stuen på hospitalet. Der var noget særligt ved ham. Livfuld, lysende, ikke ligeglad. En sivende kolostomi gjorde ham rasende: Jeg står i lort til halsen. Og jeg ligger i lort til halsen. Det er så ulækkert. Sygeplejerskerne var rådvilde, han var angiveligt svær at tage hånd om og gad slet ikke svare på deres spørgsmål om kost, krop og kaos. Nætterne er det bedste. Jeg fylder snart 50, jeg dør inden midsommer, og mere end nogen sinde elsker jeg nætterne. Her er stille. En vægter på sin runde, en kvinde, der hoster. Men ellers stille. Men om dagen vrimler det med mennesker, der konstant taler om at sætte ord på. Hele tiden skal der tales, teraperes og evalueres. Hvem har dog bildt disse mennesker ind, at min død skulle blive bedre af al den snak? Hans protest mod de mange ord var præcis. I henved 15 år har jeg arbejdet med mennesker med alvorlig cancersygdom og har med lige dele begejstring og undren fulgt forandringerne i institutionaliseringen af døden. Flere hospices, flere palliative teams, flere ansatte og med dem flere kommunikationskurser, flere samtaler, flere ord. Patienter motiveres til at tale, og som henvisningsårsag fra lægen til psykologen ses fra tid til anden angivet, at patienten endnu ikke har ønsket at tale om sin fremtid. Og hvad så? Det er vel en ærlig sag at lade sin morgendag forblive ufortalt! Fjorten dage gik, og manden døde ikke. Han sov det meste af dagen, og ved nattevagtens begyndelse tændte han lyset på stuen, vaskede sit ansigt og gik i gang med at læse. Du udfordrer denne institutions koncept for, hvordan man er patient, drillede jeg ham en morgen. Jeg var mødt på arbejde klokken syv, han var på vej i seng. Han smilede ikke. Så bare på mig og sagde: Gør mig en tjeneste, Bo. Fortæl dine dejlige kolleger, at de taler alt for meget. Man behøver ikke at sætte ord på alt. Lort lugter, uanset hvad man taler om. Fortæl dem, at nogle andre har anstrengt sig for at sætte ord sammen. Og dem må man godt bruge. Jeg nikkede, ønskede ham en godmorgen og gik til mit kontor. Mere korte, mindre mørke Først blev han dårligere, så levede han pludselig op og skulle udskrives. Familien var jublende over at få ham hjem, han selv mere usikker. Men sengepladser af regnes i guld, og pludselig stod han på mit kontor med en kuvert. Han gav mig den. Jeg har jo ikke noget imod ord, sagde han. Men de bør altså doseres varsomt og afmålt. Og trøstende ord kan virkelig såre sådan en som mig. Sig det videre. I kuverten lå et ark med 16 linjers tekst. En skarp pens hyldest til vinter og håb og måneden, hvor lyset vender tilbage: Vi kan mærke nu på nætterne / der flyver os forbi, / mere korte, mindre mørke, / tryggere at sove i, / at et forår på sin vandring / i det stjernekolde hvælv / strejfer klodens vinterhjerte / i en længsel mod sig selv. / / Og vi vågner i den sene time / mellem søvn og drøm / i en sød, bevæget uro / ved den måneblege strøm, / der som fine fingre leger / i dit nattesorte hår, / og som nattens sarte glorie / er vor spæde drøm om vår. Pennen var ikke ført af manden, men af Tove Ditlevsen i Digtet hedder Februar, og hver gang jeg har læst det, har jeg kun lyst til at tie. Jeg undskylder min ligefremhed, når jeg gør mandens morale til min: At ligge i lort til halsen lindres ikke altid ved at fylde halsen med ord. Håb findes (også) i det, andre har talt. Bo Snedker Boman, cand.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 ANMELDELSE Grundbog om NARM Ny bog introducerer den neuroaffektive relationelle model, NARM en metode, der integrerer en kropslig og psykologisk tilgang i behandlingen af lavt selvværd, skam og konstant selvkritik. H eller og Lapierres Udviklingstraumer må anses for at være en grundbog i forhold til NARM, den neuroaffektive relationelle model, der danner udgangspunkt for et samlet system i arbejdet med udviklings- tilknytnings- og choktraumer. Forfatternes arbejde integrerer psykodynamiske teorier med Somatic Experiencing og anvender desuden forskellige tilgange til arbejdet med identitetsproblemer hos voksne mennesker, herunder mindfulness. Svære choktraumer forhindrer os i at være til stede i kroppen. Det samme er tilfældet, når mennesker er blevet alvorligt depriveret og omsorgssvigtet i de første leveår. Under behandlingen hjælpes klienten til at etablere et nærvær og en følelsesmæssig kontakt med de kropslige reaktioner. Metoden er kendt i en række lande i Europa og USA. Med et dansk udgangspunkt har privatpraktiserende psykolog Tove Mejdahl gennemført uddannelseskurser såvel i Danmark som i udlandet. Forfatterne tager udgangspunkt i fem kernebehov og de dermed forbundne kerneevner: Kontakt, dvs. evnen til at mærke sin krop og sine følelser og være i kontakt med andre. Afstemning: Evnen til at afstemme behov og følelser og række ud efter fysisk og emotionel omsorg Tillid: Evnen til sund afhængighed og samhørighed. Autonomi: Evnen til at sætte grænser og sige fra, men også evnen til at udtrykke sig frit omkring sine følelser. Kærlighedseksualitet: Evnen til at integrere en kærlig relation med vital seksualitet. matiske oversigter over, hvorledes udviklingstraumer i form af tidlig og meget alvorlig psykisk deprivation samt choktraumer, som de kan forekomme eksempelvis efter trafikulykker, påvirker personligheden. Formålet med behandlingen er at udvikle selvregulering og støtte evnen til vitalitet, dvs. følelsen af at være levende og opleve mening med tilværelsen. Bogens del B beskriver og eksemplificerer NARM-terapiforløb. Her får man et fint indblik i psykoterapeutens arbejde med at forbinde tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige reaktioner hos klienten. Det understreges, at metoden ikke er regressiv. Arbejdet tilpasses kontinuerligt klientens reaktioner. Terapien kan udmærket foregå uden direkte håndspålæggelse. Det understreges, at en solid uddannelse er forudsætningen for at involvere sig i en kropsligt relateret psykoterapiform. I bogen er der fokus på menneskers håndtering af vrede følelser og samspillet mellem indadrettet og udadrettet aggression illustreres tydeligt. I forhold til seksualitet og kropslige sensa tioner knyttet til denne del af driftslivet kunne man nok have ønsket en lidt mere indgående beskrivelse. Bogen kan varmt anbefales først og fremmest til psykoterapeutisk arbejdende psykologer, men bestemt også til andre interesserede. Bogen formidler vigtig viden om psykoterapeutisk inddragelse af kroppen i arbejdet med psyken. Bogen er grundigt redigeret af forlagsredaktør Mette Schilling. Birgitte Brun Solid uddannelse er forudsætningen Bogen er delt op i to dele, A og B, hvor den første del er en gennemgang af de fem kerneevner med en række illustrerende ske BOGDATA Lawrence Heller og Aline LaPierre: Udviklingstraumer. Hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt. Hans Reitzels Forlag sider. 375 kr. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 NYE BØGER Marianne Bentzen: Den neuroaffektive billedbog. Bogen giver en enkel og visuel introduktion til den grundlæggende udvikling i hjerne og personlighed, der danner grundlag for menneskets fortsatte udvikling livet igennem. Desuden præsenteres de neuroaffektive kompasser, der kan bruges som et udviklingsmæssigt evalueringsredskab til personligheden og til at finde læringszonen hos voksne eller større børn. Hans Reitzels Forlag, 2014, 63 sider, 250 kr. indb. Louise Winther (red.): Sagt om sorg. En bog med udtalelser fra mennesker i sorg, der åbent fortæller om tabet af en elsket et barn, en forælder, en livsledsager og om, hvordan de oplever omgivelsernes reaktioner. Forfatteren har gennem de seneste år beskæftiget sig med sorg som professionel. Men arbejdet med at indsamle citater begyndte i det private, da hun selv mistede sin far og oplevede et ønske om at høre andres erfaringer og spejle sine egne heri. Alfa, 2014, 76 sider, 129 kr. Alexander Rozental; Lina Wennerstein: Dansen på deadline. Udsættelsens psykologi. Bygger på forskning i udsættelsesadfærd og indlæringspsykologi og giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi udskyder vores opgaver, og hvad vi kan gøre for at ændre denne adfærd. Bogen indeholder en lang række øvelser, der bygger på kognitiv adfærdsterapi, og bogen viser, hvordan man lettere kan komme i gang, formulerer realistiske mål og delmål, og kan lære at kontrollere de distraktioner, der hele tiden er. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 284 sider, 329 kr. John Aasted Halse: Den nødvendige opdragelse. Hvad er børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og retning. Ikke smæk og lussinger. Men hvad det så er, og hvordan opdragelsen skal gribes an, giver bogen et kvalificeret bud på. Kærlighed, omsorg og anerkendelse udgør fundamentet i al opdragelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der viser, hvor deres egne grænser går og her spiller pædagoger og lærere også en rolle. Børn skal lære, a t hvis vi skal leve sammen, så må der være nogle spilleregler. Frydenlund, 2014, 191 sider, 249 kr. Katja Meier Marcussen: Skyggen fra P. Hvad stiller en ung knægt op, når hele hans familie bliver indlagt på psykiatrisk afdeling? Hvordan fortæller man sine venner og sin kæreste, at der er noget galt med ens familie? Og hvordan tackler man frygten for, at man måske selv er den næste, der skal indlægges? Bogen giver nogle bud på, hvordan det er at være pårørende til psykisk syge. Forlaget Linje H, 2014, 228 sider, 199 kr. Jennifer Cook O Toole: Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler. En guidebog til teenageren med Aspergers. Indeholder 141 regler for, hvordan man begår sig blandt venner, klassekammerater, derhjemme, i skolen, til sport, til musik, til spejder, på date, på de sociale medier osv. Og anvisninger og guides til fx at blive bedre til at tackle negativ kritik, og for hvordan man bliver god til at give komplimenter. Frydenlund, 2014, 298 sider, 269 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds København-Frederiksberg Ordinært Årsmøde Der indkaldes til ordinært årsmøde (generalforsamling) i Kreds København- Frederiksberg fredag 22. maj 2015 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 26, København Ø. Dagsorden i henhold til Dansk Psykolog Forenings love. Styrelsen er villig til genvalg. Arno Norske Selskaber Børneneuropsykologisk Selskab Generalforsamling Selskabet afholdt generalforsamling 16. januar Formandens beretning samt budgettet for 2015 blev forelagt og vedtaget. Forslag om kontingentsats på 200 kr. blev ligeledes vedtaget. Selskabet har redesignet sin hjemmeside, som nu hedder Ny styrelse blev valgt og konstituerede sig med: Formand Lotte Fensbo, næstformand Mette Hennelund, sekretær Birgit Laungaard, ansvarlig for medlemslister og nyhedsbreve Heidi Toft Olesen, menigt styrelsesmedlem Kitt Boel, suppleant og kasserer Ester Ulsted Sørensen samt suppleant og it-ansvarlig for hjemmesiden Camilla Wulf-Andersen. Birgit Laungaard Seniortræf Møde om EMDR Seniortræf byder velkommen til endnu en sæson af møder, første gang lørdag 21. marts 2015 kl Som altid foregår det i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Tema: EMDR, ved Lene Jacobsen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi Lene Jacobsen har gennem mere end 20 år arbejdet med Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR), både i sit kliniske virke og som supervisor og akkrediteret træner. EMDR hører til de nyere udviklede metoder til behandling af fx PTSD og til behandling af traumer, inden de sætter sig som kronisk PTSD. Se mere om behandlingsmetoden på > Decentrale Enheder > Seniortræf. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf Sidste frist for tilmelding er onsdag den 18. marts Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen Årsdag for ledere 2015 Det handler om tillid DM inviterer i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening endnu en gang til årsdag for ledere. I år er omdrejningspunktet tillid i ledelse. Tid og sted: Fredag 8. maj 2015 Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K Tilmelding: Tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender Deltagere: Ledere i DM, JA, DP, DDD og FAOD Se hele programmet og tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Samarbejdspartnere Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Den øverste leder fra hver samarbejdspartner træffer de overordnede vigtige

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere