Jørgen Ebert KOMPLEKSE TAL - en historisk og aksiomatisk introduktion -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Ebert KOMPLEKSE TAL - en historisk og aksiomatisk introduktion -"

Transkript

1 Til minde om min gode ven, kollega og forlægger Preben Frederiksen. Bogen må ikke ændres eller anvendes kommercielt. Venlig hilsen, Jørgen Ebert, marts 00 Jørgen Ebert KOMPLEKSE TAL - en historisk og aksiomatisk introduktion -»Jeg søgte en Methode, hvorved de umuelige Operationer kunde undgaaes«caspar Wessel, 1799 Forlaget Minor

2 Komplekse tal - en historisk og aksiomatisk introduktion - 1. udgave, 1. oplag, 1995 Jørgen Ebert og Forlaget Minor 1995 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse er ikke tilladt. Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 1995 ISBN Forlaget Minor v/preben Frederiksen

3 Forord Nærværende bog er skrevet med henblik på det valgfrie emne i matematik i gymnasiet og på HF. Den giver dels en historisk og dels en aksiomatisk introduktion til de komplekse tal. Ved denne kombination tydeliggøres to grundlæggende og meget forskellige matematiske arbejdsformer. Den ene er den, der fører fra de intuitive ideer frem til den færdige teori. I den anden begynder man med den færdige teori, som så underkastes en præcis matematisk analyse. De to arbejdsformer støtter og supplerer hinanden, og ingen af dem kan undværes. Legemesbegrebet fungerer som deres fælles baggrund. Til den historiske introduktion benyttes en enestående matematisk afhandling fra 1797, hvori den dansk-norske landmåler Caspar Wessel som den første i verden gav de komplekse tal en logisk holdbar geometrisk og algebraisk repræsentation. Et uddrag af denne meget læseværdige afhandling gennemgås i detaljer og findes gengivet i appendiks. Det har ikke været min hensigt at give en fuldstændig redegørelse for de komplekse tals historie. Læseren skal heller ikke forvente at stifte bekendtskab med de mangfoldige teoretiske og praktiske anvendelser. En dækning af disse områder ligger uden for bogens rammer og ville desuden tilsløre den overordnede idé. Bogens øvelser begrænser sig det rent algebraiske. Hvis bogen benyttes til klasseundervisning, kan jeg anbefale højtlæsning og små elevforedrag som gode og effektive midler til at komme igennem de lidt vanskeligere dele af teksten. Højtlæsning er en gammeldags og ofte ugleset pædagogisk metode, som efter min mening fortjener en renæssance. Ved at lade eleverne læse op af bogen, er man ikke alene sikker på, at de faktisk får læst teksten, men de bliver også mere fortrolige med de svære matematiske vendinger, og læreren har mulighed for ved hyppige afbrydelser at diskutere indholdet af det læste med eleverne, mens det endnu står i frisk erindring. Materialet til bogen har i forskellige udformninger været brugt dels ved Matematiklærerforeningens regionalkurser og dels som valgfrit emne på Amtsgymnasiet i Sønderborg. I denne sammenhæng vil jeg at rette en varm tak til min kollega, lektor Thomas Broue Jensen, for hans opmuntrende interesse for emnets matematiske og pædagogiske aspekter og for hans hjælp med at afprøve teksten i den praktiske undervisning. Desuden vil jeg takke alle, som har bidraget med litteratur og frugtbare samtaler. Af disse vil jeg navnlig fremhæve lektor Christian Thybo, Thisted, magister Henrik Meyer, Birkerød, universitetslektor Kirsti Andersen, Århus, lektor Flemming Jørgensen, Næstved, Det Kongelige Bibliotek, København, og - ikke mindst - min forlægger og kollega, lektor Preben Frederiksen, Sønderborg, som har ansporet mig til bogens færdiggørelse, og som har fanget en del fejl i manuskriptet. Sønderborg i maj 1995 Jørgen Ebert

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 1 I. Tallenes udvikling... 5 De naturlige tal... 5 De hele tal... 5 De rationale tal... 6 De reelle tal... 6 De komplekse tal... 7 II. Talstrukturer og legemer... 8 Talstrukturer... 8 Aksiomsystemet for et legeme... 9 Egenskaber ved et legeme Øvelser III. Caspar Wessel Caspar Wessels samtid Landmåleren Caspar Wessel Matematikeren Caspar Wessel IV. Caspar Wessels komplekse tal Geometrisk definition af komplekse tal Geometrisk definition af kompleks addition... 0 Geometrisk definition af kompleks multiplikation... Algebraisk beskrivelse af komplekse tal... 4 Algebraisk beskrivelse af kompleks addition... 6 Algebraisk beskrivelse af kompleks multiplikation... 7 Sammenfatning, eksempler og øvelser... 9 V. Abstrakte komplekse tal Definition af de komplekse tal De komplekse tal er et legeme Simple egenskaber ved komplekse tal Øvelser og eksempler Appendiks... 4 Uddrag af Caspar Wessels afhandling... 4 Litteratur... 47

5 I. Tallenes udvikling Tallene er alle tings væsen, sagde Pythagoras. Han mente, at vejen til sjælens frigørelse lå i et studium af de talmæssige forhold, som gør naturen til et harmonisk kosmos. Selv om vi nu til dags - cirka 500 år senere - nok ikke ville udtrykke os helt på denne måde, må vi indrømme, at tallene spiller en væsentlig rolle for vores forståelse af verden. Vi har opnået så stor fortrolighed med dem, at vi er tilbøjelige til at betragte dem som evige og naturgivne. Men den opfattelse er forkert. Ideen om tallene er skabt af mennesker, som gennem årtusinder har forbedret regnekunsten. Den mest betydningsfulde drivkraft har været skiftende kulturers forsøg på at forklare naturens forskelligartede fænomener som for eksempel årstidernes rytme og månens bevægelser. Men også rent praktiske gøremål har inspireret. Oldtidsbonden har haft brug for at holde styr på antallet af husdyr, og søfareren behøvede en vis form for navigation. Alle disse aktiviteter involverede beregninger, som blev mere og mere avancerede i takt med naturvidenskabernes udvikling. Når kravene til tallenes anvendelighed steg, måtte man udvide og forbedre forældede talsystemer. De reelle tal bør derfor betragtes som en kulturel frembringelse, der har været undervejs, siden de første civilisationer opstod. Historien slutter ikke med de reelle tal. For kun et par hundrede år siden lykkedes det at udvide dem, så vi i dag har en endnu mere anvendelig talstruktur til rådighed - de komplekse tal. Følgende oversigt fremhæver i stærkt forenklet form nogle af hovedpunkterne i tallenes regnemæssige udvikling frem mod de komplekse tal. De naturlige tal Den mest primitive af de sædvanlige talmængder er mængden af naturlige tal: N = { 1,, 3,...}. De kaldes også tælletallene, fordi det er dem, man bruger, når man tæller. Men de kan også i begrænset udstrækning bruges til aritmetiske operationer. De naturlige tal er stabile over for addition og multiplikation i den forstand, at såvel summen som produktet af to naturlige tal altid er et naturligt tal. Men stabiliteten er langt fra tilstrækkelig til at sikre, at alle additive eller multiplikative problemstillinger kan løses inden for mængden af de naturlige tal. Et så simpelt problem som»hvis jeg lægger 5 kroner til min formue, har jeg 3 kroner. Hvor stor er min formue?«har ingen løsning. Med andre ord: der findes ikke noget naturligt tal x, som tilfredsstiller ligningen 5 + x = 3. Heller ikke ligningen 5 + x = 5 har nogen løsning. De hele tal For at kunne løse alle ligninger af formen a + x = b er det nødvendigt at udvide talmængden til også at omfatte nul og de negative hele tal. Dermed har vi mængden af alle de hele tal: Z = {..., 3,, 1, 0, 1,, 3,...}. De hele tal er - ligesom de naturlige - stabile over for addition og multiplikation, og man kan løse alle additive ligninger inden for denne mængde. Men de multiplikative problemstillinger kniber det stadig med. Eksempelvis har problemet»fem personer har delt tre kager. Hvor meget - side 5 -

6 Kapitel I. Tallenes udvikling fik de hver?«ingen løsning. Det er det samme som at sige, at ligningen 5 x = 3 ikke tilfredsstilles af noget helt tal. De rationale tal Man kan kun løse alle ligninger af typen a x = b med a 0, såfremt man udvider talmængden til også at omfatte alle brøker med heltallig tæller og nævner. Denne mængde kaldes de rationale tal: b Q = { a Z b Z a 0 }. a De rationale tal indeholder de hele tal, thi et vilkårligt helt tal kan opfattes som en brøk med nævneren 1. Med denne udvidelse er man, foruden de additive ligninger, også i stand til at løse alle ligninger af formen a x = b, når blot a 0. Næsten alle praktiske regneopgaver kan løses uden at forlade de rationale tal. Lommeregnere og computere klarer sig endda med en ganske lille del af de rationale tal, nemlig dem, der kan skrives som endelige decimalbrøker med et bestemt maksimalt antal betydende cifre. De reelle tal Den næste udvidelse var dramatisk. Man opdagede, at forholdet mellem længderne af to liniestykker ikke altid kan angives ved hjælp af et rationalt tal. Sådanne liniestykker kaldes inkommensurable, og deres forhold siges at være irrationalt. Allerede 300 år f. Kr. kendtes et bevis for, at forholdet mellem diagonalen og en af siderne i et kvadrat er irrationalt (hvad er dette forhold?). a a b a b/a =? a Opdagelsen af de inkommensurable størrelser øvede en gennemgribende indflydelse på erkendelsesfilosofien. Man havde hidtil været overbevist om, at alle naturens fænomener kunne udtrykkes ved hjælp af simple rationale tal, og at verden i hele sit væsen var rational. I oldtidens Grækenland havde medlemmerne af den navnkundige Pythagoræiske Skole viet hele deres liv til studiet af den guddommelige natur set i lyset af de rationale tal. Tallenes utilstrækkelighed kom som et chok for disse mennesker. Overleveringen siger, at guderne lod pythagoræeren Hippasos omkomme ved et frygteligt skibsforlis, fordi han med sin opdagelse af de inkommensurable størrelser kom dem for nær. Nogle hemmeligheder er forbeholdt guderne. Opdagelsen var den direkte årsag til en total omlægning af den kurs, den græske matematik hidtil havde fulgt. Man måtte indrømme, at geometrien åbenbart var mere fuldkommen end tallene, thi geometrien kunne jo fremvise længder, som ikke kunne udtrykkes ved noget tal. Som konsekvens heraf helligede man sig geometrien. Det førte i øvrigt til et yderst frugtbart arbejde, som resulterede i den klassiske geometri, der har holdt sig næsten uændret frem til vor tid. De reelle tal, R, indeholder foruden de rationale tal også de irrationale. Dermed har man fået lukket de sidste huller på talaksen. Til ethvert punkt på talaksen svarer et reelt tal, og til ethvert reelt tal svarer et punkt på talaksen. Det teoretiske grundlag for de reelle tal har været et virkeligt stort problem, som først er blevet løst på tilfredsstillende måde i nyere tid. Inden for de reelle tal er man i stand til at udtrykke længden af alle rette liniestykker og andre geometriske størrelser som for eksempel forholdet π mellem en cirkels omkreds og dens - side 6 -

7 Kapitel I. Tallenes udvikling diameter. Desuden kan man inden for R løse alle ligninger af typen x n = a, hvor n N og a R +. Det vil sige, man kan uddrage n te-roden af alle positive tal. Men man kan ikke uddrage kvadratroden af negative tal, og dermed har ligningen x + 1 = 0 ingen løsning. Det skyldes, at x altid - uanset værdien af x - er større end eller lig med 0. Altså vil x + 1 altid være større end eller lig med 1, og derfor kan x + 1 aldrig være 0. Der er mange af den slags ligninger, som ikke kan løses, og man har efterhånden affundet sig med, at»sådan er det bare«. Når man for eksempel skal løse en andengradsligning, beregner man først dens diskriminant. Hvis denne er negativ, er der ikke noget at gøre: ligningen har ingen løsning. De komplekse tal Det ville lette mange beregninger, hvis det var tilladt at uddrage kvadratroden af 1. Belært af den allerede beskrevne udvikling, er det en nærliggende tanke at forsøge at udvide de reelle tal, således at x + 1 = 0 kan løses. Ideen er i sig selv ikke mere revolutionerende end den, der førte til de hele tal. Men regnetraditionen har rødder langt tilbage i tiden, og den naturlige skepsis over for alt nyt har været svær at rokke på netop dette punkt. Derfor betragtedes ideen om at uddrage kvadratroden af 1 som næsten kættersk. Nogle kritikere argumenterede med, at talaksen jo allerede var helt fuld af tal, så hvor skulle man finde plads til 1? Andre var mere konkrete i deres kritik. For eksempel fremførte de, at hvis 1 eksisterede, ville man kunne opstille følgende to modstridende regnestykker: (1) () 1 1 = ( 1) ( 1) = ( 1) = 1 = = 1 = 1 På trods af al skepsis og alle indvendinger har det dog vist sig både muligt og yderst anvendeligt at udvide talbegrebet. De komplekse tal, C, repræsenterer en udvidelse af de reelle tal, hvori ethvert polynomium af mindst første grad har et nulpunkt. Derfor har specielt ligningen x + 1 = 0 en løsning, og derfor har det god mening at tale om 1. Hvad de komplekse tal er for nogle størrelser, og hvordan man regner med dem, vil fremgå lidt efter lidt af de følgende kapitler. - side 7 -

8 II. Talstrukturer og legemer I foregående kapitel har vi set en stadigt voksende følge af talmængder: N Z Q R. Udvidelserne har hver gang været begrundet med ønsket om at kunne udføre flere og mere avancerede beregninger. Talstrukturer Til hver af de nævnte talmængder er knyttet to regningsarter, nemlig addition og multiplikation. Generelt defineres en regneoperator i en mængde som en forskrift, der til ethvert ordnet par af elementer i mængden knytter et element i mængden. Addition og multiplikation er altså eksempler på regneoperatorer. En struktur bestående af en mængde M med regneoperatorerne addition og multiplikation vil vi for kortheds skyld kalde en talstruktur. For at symbolisere samhørigheden mellem mængden og de to regneoperatorer, skrives talstrukturen som ( M, +, ). De fire almindeligt kendte talstrukturer er: ( N, +, ), ( Z, +, ), ( Q, +, ) og ( R, +, ). En talstruktur ( T, +, ) siges at være en udvidelse af talstrukturen ( S, +, ), såfremt S er en delmængde af T, og såfremt summen og produktet af to vilkårlige elementer x og y i S ikke ændres, dersom man opfatter dem som elementer i T. x y S T For eksempel er ( Z, +, ) en udvidelse af ( N, +, ), fordi N er en delmængde af Z, og fordi hverken summen eller produktet af to naturlige tal ændres, dersom man tænker på tallene som hele tal. Hvis de naturlige tals og de hele tals regneoperatorer ikke stemte overens på denne måde, kunne give forskellige resultater afhængigt af, om man opfattede 3 og 5 som naturlige tal eller som hele tal. En sådan konflikt ville være vanskelig at håndtere og bør naturligvis undgås. De ovenfor nævnte fire almindeligt kendte talstrukturer udgør en kæde af udvidelser, som begynder med ( N, +, ) og slutter med ( R, +, ). Når man udvider en talstruktur, bør man bestræbe sig på at bevare formler og regneregler i størst muligt omfang. Gennem lang tids anvendelse er de gamle regler godt indarbejdet, og man føler sig tryg ved at bruge dem. Inden vi kaster os ud i en udvidelse af de reelle tal, er det derfor nødvendigt at få et godt overblik over de regneregler, der gælder for de reelle tal. Der er som bekendt i tusindvis af sådanne regler. Eksempelvis kan nævnes: - Formlen for kvadratet på en to-leddet størrelse. - side 8 -

9 Kapitel II. Talstrukturer og legemer - Nulreglen. - Faktorernes orden er ligegyldig. - Man dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte. - Den distributive lov. Det kan synes ganske uoverkommeligt at skabe et overblik over alle formler og regneregler. Men heldigvis findes der en fiks udvej. En nærmere undersøgelse viser nemlig, at reglerne ikke er totalt uafhængige af hinanden. Nogle af reglerne kan man lade ude af betragtning, fordi de kan udledes af de andre. Blandt de resterende kan man måske igen udelade nogle og så videre. Efterhånden kan man få kogt regelsættet ned til et koncentrat omfattende ganske få regler, hvoraf alle de øvrige kan udledes. Et sådant basalt regelsæt kaldes et aksiomsystem (aksiom = grundsætning). Et aksiomsystem kan - lidt poetisk - sammenlignes med et frø, som i stærkt koncentreret form gemmer på alle egenskaberne hos den færdige plante. Hvis man kan bevise, at en eventuel udvidelse af de reelle tal - for eksempel de komplekse tal - opfylder de få aksiomer, kan man også være sikker på, at udvidelsen opfylder alle de øvrige regler, thi disse kan jo udledes af aksiomerne. Aksiomsystemet for et legeme De reelle tals regneregler kan udtyndes til kun seks aksiomer, hvoraf alle øvrige regler kan udledes. Enhver talstruktur, som opfylder disse seks aksiomer, har de samme regnemæssige egenskaber som de reelle tal, fordi egenskaberne er fuldstændigt fastlagt af aksiomerne. Sådanne talstrukturer kaldes legemer. De reelle tal er altså per definition et legeme - men ikke det eneste. Mere præcist siges en talstruktur ( M, +, ) at være et legeme, såfremt følgende seks aksiomer er opfyldt: Aksiom 1. M er stabil over for addition og multiplikation: x, y M: x + y M x, y M: x y M Aksiom. Addition og multiplikation er kommutative operatorer: x, y M: x + y = y + x x, y M: x y = y x Aksiom 3. Addition og multiplikation er associative operatorer: x, y, z M: ( x + y) + z = x + ( y + z) x, y, z M: ( x y) z = x ( y z) Aksiom 4. Multiplikation er distributiv med hensyn til addition: x, y, z M: x ( y + z) = ( x y) + ( x z) Aksiom 5. M indeholder et nulelement n og et ételement e, som er forskellige, og som er neutrale over for henholdsvis addition og multiplikation: x M: x + n = x x M: x e = x Aksiom 6. Ethvert element i M har et modsat element i M, og ethvert element i M, som ikke er et nulelement, har et reciprokt element i M: x M y M: x + y = n x M \ { n} y M: x y = e - side 9 -

10 Kapitel II. Talstrukturer og legemer Det første aksiom - det om stabiliteten - sikrer, at hverken addition eller multiplikation kan føre til resultater, som ligger uden for mængden M. Dette aksiom kan i virkeligheden godt undværes, da definitionen af en regneoperator i sig selv sikrer stabiliteten. Aksiomet er taget med af praktiske grunde. De tre næste aksiomer indeholder de klassiske love: de kommutative, de associative og den distributive lov. Bemærk, at der er en kommutativ og en associativ lov for hver af de to regneoperatorer, hvorimod der kun er én distributiv lov, som til gengæld knytter de to regneoperatorer sammen. De sidste to aksiomer sikrer eksistensen af visse elementer i M. Bemærk, at aksiomerne kun udtaler sig om eksistensen og ikke om entydigheden. På forhånd kan man altså ikke udelukke, at et legeme kan være i besiddelse af flere forskellige nulelementer eller ételementer. Ligeledes kan man heller ikke på forhånd udelukke, at et element i et legeme kan have flere forskellige modsatte eller reciprokke elementer. Ved en nøjere undersøgelse af aksiomerne kan man dog fastslå, at flertydigheder af denne art er umulige. Aksiomsystemet sikrer implicit entydigheden, hvilket bevises i det følgende. Men indtil da er vi nødt til at omtale disse elementer i ubestemt form: vi siger for eksempel et nulelement i stedet for nulelementet. Hverken ( N, +, ) eller ( Z, +, ) er legemer. De naturlige tal mangler blandt andet et nulelement, og inden for de hele tal er det kun 1 og 1, der har reciprokke elementer. Disse to talstrukturer må derfor siges af være regneteknisk utilstrækkelige. Men både ( Q, +, ) og ( R, +, ) er legemer. Regnereglerne for de rationale tal er altså præcis de samme som for de reelle tal. Forskellen mellem de to talstrukturer er - som nævnt på side 6 - at de reelle tal er mere fuldstændige end de rationale, forstået på den måde at de udfylder hele talaksen. Det er netop denne egenskab, der gør det muligt at udtrykke alle geometriske længder ved hjælp af reelle tal. Dette er ikke tilfældet med de rationale tal. På en»rational talakse«er der i en vis forstand flere»huller«, end der er tal. For eksempel mangler og π. Sådanne huller umuliggør en kontinuert ændring af en rational variabel. Derfor kan man ikke nøjes med de rationale tal, når man arbejder med analytisk geometri eller med begreber som grænseværdi, kontinuitet eller differentiabilitet. Egenskaber ved et legeme Det fremgår af det foregående, at i et vilkårligt legeme gælder de samme regneregler som dem, man kender fra regning med sædvanlige reelle tal. I dette afsnit skal vi se nogle få eksempler på, hvorledes disse velkendte regler kan udledes af de seks aksiomer. Man kan synes, at beviserne er ret pedantiske, men det skal de være. Man må ikke glemme, at på det niveau, vi arbejder, kan vi ikke tillade os at benytte den erfaring, vi har fra den daglige regning. For det første er vi jo netop i færd med at bevise, at de metoder, vi kender fra hverdagen, er korrekte. For det andet arbejder vi med et totalt abstrakt legeme, om hvilket vi intet véd, udover at de seks aksiomer gælder. Vi må forestille os, at vi er strandet på en øde ø kun medbringende seks stykker værktøj - de seks aksiomer. Ved hjælp af disse - og kun disse - er det vores opgave at udvikle de kendte regneregler. Ifølge bemærkningerne på side 10 om eksistens og entydighed er det ikke på forhånd udelukket, at der kan være mere end ét nulelement eller mere end ét ételement i et legeme. Nedenstående sætning viser imidlertid, at aksiomsystemet implicit sikrer entydigheden af disse elementer. Sætning Et vilkårligt legeme har netop ét nulelement og netop ét ételement. Bevis: Lad (,, ) M + være et vilkårligt legeme. Ifølge aksiom 5 har M mindst ét nulelement. Antag nu, at n 1 og n er to nulelementer i M. Så fås: - side 10 -

11 Kapitel II. Talstrukturer og legemer n 1 = n + n ( n er neutral over for addition) = n + n = n (den kommutative lov) ( n er neutral over for addition) Dette viser, at M højst har ét nulelement. Derfor har M netop ét nulelement. På samme måde bevises, at M har netop ét ètelement. Hermed er sætningen bevist. Efter denne entydighedssætning kan vi tillade os at omtale et legemes nulelement og ételement i bestemt form, og vi kan give disse elementer faste navne uden fare for misforståelse. Definition Det entydigt bestemte nulelement i et legeme betegnes med 0, og det entydigt bestemte ételement betegnes med 1. Den næste sætning beviser entydigheden af modsatte og reciprokke elementer til elementer i et legeme. Sætning Ethvert element i et legeme har netop ét modsat element, og ethvert element forskelligt fra 0 har netop ét reciprokt element. Bevis: Lad ( M, +, ) være et vilkårligt legeme og lad x være et vilkårligt element i M. Ifølge aksiom 6 har x mindst ét modsat element i M. Antag, at y 1 og y er to modsatte elementer til x i M. Så gælder: y 1 = y = y + ( x + y ) ( y er det modsatte element til x) = ( y + x) + y = ( x + y ) + y = 0 + y ( y er det modsatte element til x) = y + 0 = y (0 er neutral over for addition) (den associative lov) (den kommutative lov) (den kommutative lov) (0 er neutral over for addition) Dette viser, at x højst har ét modsat element i M. Derfor har x netop ét modsat element i M. På tilsvarende måde bevises, at et vilkårligt element i M \ { 0 } har netop ét reciprokt element i M. Hermed er sætningen bevist. Ifølge ovenstående sætning kan vi tillade os at tale om det modsatte element og det reciprokke element til et element i et legeme, og vi kan give disse elementer faste navne. Definition Det entydigt bestemte modsatte element til et element x i et legeme betegnes med x. Hvis x 0, betegner 1 x og 1 x og x 1 det entydigt bestemte reciprokke element til x. Da ( Q, +, ) og ( R, +, ) er legemer, og da anvendelsen af disse talstrukturer har en lang tradition, har der naturligt nok udviklet sig en del forkortede - og lidt sjuskede - skrivemåder, som med fordel kan overføres til et vilkårligt legeme. Specielt kan man i kraft af den associative lov tillade sig at undlade parenteser i rent additive og i rent multiplikative udtryk: - side 11 -

12 Kapitel II. Talstrukturer og legemer x + y + z = ( x + y) + z = x + ( y + z) x y z = ( x y) z = x ( y z) Desuden lader man ofte multiplikationstegn og parenteser om rent multiplikative udtryk være underforståede: xy + zu = ( x y) + ( z u). Visse parenteser kan dog ikke undværes. Dette gælder for eksempel parenteserne i udtrykkene: x( y + z) u og ( x + y)( z + u). Hvis alle addender i et rent additivt udtryk er ens, eller hvis alle faktorer i et rent multiplikativt udtryk er ens, benyttes de forkortede skrivemåder: nx = x + x x ( n addender) n x = x x... x ( n faktorer) I udtryk, hvori indgår modsatte eller reciprokke elementer, bruges skrivemåderne: x y = x + ( y) x y 1 1 = x ( 1 y) = x = x ( y ) y Bemærk, at man med disse skrivemåder kan opfatte subtraktion som en regneoperator i M, og division som en regneoperator i M \ { 0 }. Disse operatorer siges at være afledt af henholdsvis addition og multiplikation. Sætning I et vilkårligt legeme ( M, +, ) gælder følgende regneregler: ( 1) x M: x 0 = 0 ( ) x M: ( 1) x = x ( 3) x, y M: x y = 0 x = 0 y = 0 ( 4) x, y M: ( x + y) = x + xy + y Bevis for (1): Lad x være et vilkårlige element i M, og lad a betegne elementet x 0. Vi skal så blot bevise, at a = 0. Dette gøres ved hjælp af følgende mellemregning: a = x 0 = x ( 0 + 0) = x 0 + x 0 (definitionen af a) ( 0 er nulelementet) (den distributive lov) = a + a (definitionen af a) Altså er a = a + a. Da a er et element i legemet M, eksisterer det modsatte element til a i M. Derfor kan vi addere a på begge sider af ligningen: a = a + a a + ( a) = ( a + a) + ( a) (addition af a) 0 = ( a + a) + ( a) ( a er modsat til a) 0 = a + ( a + ( a)) 0 = a + 0 ( a er modsat til a) 0 = a (den associative lov) ( 0 er nulelementet) - side 1 -

13 Kapitel II. Talstrukturer og legemer Hermed er (1) bevist. Bevis for (): Lad x være et vilkårligt element i M. Vi skal så blot bevise, at ( 1) x er det modsatte element til x, altså at x + ( 1) x = 0. Beviset forløber således: x + ( 1) x = x + x ( 1) = x 1 + x ( 1) = x ( 1 + ( 1)) = x 0 ( 1 er det modsatte element til 1) = 0 Hermed er () bevist. (den kommutative lov) (1 er ételementet ) (den distributive lov) (bevist i (1)) Bevis for (3): Lad x og y være vilkårlige elementer i M og antag, at x y = 0. Vi skal så blot bevise, at x = 0 y = 0. Hvis y = 0 er vi færdige. Vi kan derfor antage, at y 0, hvorefter vi skal bevise, at x = 0. Da y 0, eksisterer det reciprokke element y 1 til y. Heraf følger: x y = 0 ( x y) y = 0 y 1 1 x ( y y ) = y 0 x 1 = 0 x = Hermed er (3) bevist. Det overlades til læseren at gøre rede for hvert enkelt trin i beviset. Bevis for (4): Lad x og y være vilkårlige elementer i M. Så gælder: ( x + y) = ( x + y)( x + y) = ( x + y) x + ( x + y) y = x( x + y) + y( x + y) = xx + xy + yx + yy = x + xy + xy + y = x + xy + y Hermed er (4) bevist. Igen overlades det til læseren at gøre rede for hvert enkelt trin i beviset. Dette afslutter beviset for sætningen. De regneregler, der er bevist i ovenstående sætning, gælder i et vilkårligt legeme, altså ikke kun i ( Q, +, ) og i ( R, +, ), men også i ethvert fremtidigt legeme. Sætningen er på ingen måde udtømmende men er blot ment som en illustration af, at man med en passende portion flid vil være i stand til at genskabe alle de sædvanlige regneregler ud fra de seks aksiomer. Det er forbavsende, at kun seks aksiomer er nødvendige. Ved at bevise, at de få aksiomer gælder i en talstruktur, har man samtidig bevist, at alle de gamle regneregler gælder, og man véd, at man kan regne med de nye tal, ganske som man er vant til. Det skal dog nævnes, at aksiomsystemet kun beskriver de rent regnemæssige egenskaber ved et legeme. De reelle tal har andre egenskaber end dem, der følger af aksiomsystemet. For eksempel er de reelle tal underlagt en ordning, således at ethvert par af reelle tal, x og y, opfylder netop ét af udsagnene x < y, x = y, x > y. Ordningen af de reelle tal er knyttet tæt sammen med regneoperatorerne. For eksempel gælder: - side 13 -

14 Kapitel II. Talstrukturer og legemer og x, y R: x > 0 y > 0 x + y > 0 x, y R: x > 0 y > 0 x y > 0 x R: x 0 x > 0 Imidlertid er det ikke muligt at definere en ordning i et vilkårligt legeme, for eksempel ikke i de komplekse tal. Øvelser Øvelse 1 Bevis, at følgende regler er gyldige i et vilkårligt legeme ( M, +, ): a) x, y, z M: x + z = y + z x = y b) x, y M z M \ { 0} : xz = yz x = y c) a M \ { 0} b M x M: ax + b = 0 d) x M: ( x) = x 1 1 e) x M \ { 0}: ( x ) = x f) x, y M: ( x + y)( x y) = x y Øvelse Det virker lidt irriterende, at man ved division ustandselig skal udelukke 0 som divisor. Derfor kunne det være rart at finde et tallegeme, hvori division med 0 var tilladt. Men det kan man godt opgive. Der findes nemlig ikke noget legeme, hvori 0 har et reciprokt element. Bevis dette. Hint: Beviset kan føres indirekte ved at antage, at M er et legeme, hvori 0 har et reciprokt element a. Bevis derefter, at under disse forudsætninger er 0 = 1, og opnå derved en modstrid med aksiom 5. Øvelse 3 Undersøg, om addition er distributiv med hensyn til multiplikation i ( R, +, ). Øvelse 4 Lad K betegne mængden { a + b a Q b Q}. a) Bevis, at når K udstyres med den sædvanlige reelle addition og den sædvanlige reelle multiplikation, så er ( K, +, ) et legeme. b) Bevis, at Q K R, og at ( K, +, ) er en udvidelse af ( Q, +, ). Hint: Man kan bevise, at et vilkårligt element a + b i K har et reciprokt element i K ved at bevise, at ligningen ( a + b)( x + y) = 1 har rationale løsninger, såfremt a 0 b 0. Dette kan gøres ved at omskrive ligningen til to ligninger med to ubekendte og derefter bevise, at ligningssystemets determinant ikke er nul. - side 14 -

15 III. Caspar Wessel Den første, der gav en logisk holdbar fremstilling af de komplekse tal, var den dansk-norske landmåler Caspar Wessel. Nærværende kapitel forsøger dels at tegne et billede af personen Caspar Wessel og dels at give en beskrivelse af hans samtid og nogle af de ideer, der dengang var fremherskende. Caspar Wessels samtid Caspar Wessel, , er født i Norge, som på den tid var underlagt det dansk-norske riges enevældige styre med hovedstad i København. At efternavnet lyder bekendt skyldes dels hans grandonkel, søhelten Peter Wessel, som bar adelsnavnet Tordenskiold, og dels hans bror, digteren Johan Herman Wessel. Perioden - den sidste halvdel af 1700-tallet - kaldes oplysningstiden. Forholdene i den vestlige verden var præget af store omvæltninger, hvoraf den nordamerikanske frihedskrig og den franske revolution hører til de mere dramatiske. Et ændret menneskesyn og en ny samfundsopfattelse stillede krav om borgerrettigheder, frihed og lighed. Alle gamle ideer blev gjort til genstand for kritisk vurdering, og store dele af Europa kom ind i en voldsom kulturel udvikling med nytænkning inden for en lang række områder: teater, litteratur, matematik, fysik, kemi, filosofi, religion, statslære og økonomi. Disse strømninger nåede også Danmark. Forud lå næsten hundrede års enevælde præget af blind lydighed over for Luthers ortodoksi og den enevældige konge. Den almindelige befolknings holdning havde hidtil været, at hvad Den Lille Katekismus ikke kunne forklare, skulle man ikke spekulere over. Alligevel demonstrerede videnskaben flere gange gennem de sidste par hundrede år, at den faktisk var i stand til at forklare nogle af naturens fænomener ud fra almengyldige naturlove. Det bedste eksempel herpå er Newtons Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica fra 1687, som blandt andet indeholder lovene for den klassiske mekanik og for massetiltrækningen. Sådanne resultater var med til - langt om længe - at skabe en ændret holdning og bane vejen for oplysningstanken - først i de store europæiske lande som Frankrig og Tyskland og senere i Danmark. Oplysningstidens hovedidé var, at det måtte være muligt at frigøre sig fra gamle fordomme og falske autoriteter. Alene ved brug af den sunde fornuft ville man være i stand til at finde objektive sandheder. I stedet for at frygte og elske Gud burde man beundre Ham som den geniale konstruktør af naturens præcise urværk. Gud kommer ikke med varsler i form af lynild og jordskælv, thi derved ville han sætte sine egne naturlove over styr. I Holbergs komedie Erasmus Montanus, der havde premiere i 1747, påstår Jesper Ridefoged, at måneformørkelser varsler ulykke på Jorden. Men han modsiges af den unge diskussionslystne (og ret irriterende) student, Erasmus:»Det gaar altsammen naturlig viis til, thi man kan udregne Formørkelser.«I slutningen af 1700-tallet - altså på Caspar Wessels tid - oplevede danskerne i kraft af den øgede sociale og kulturelle bevidsthed en række store omvæltninger. Blandt disse kan nævnes censurens ophævelse, gennemførelse af landboreformer, forbud mod slavehandel og stavnsbåndets opløsning. Det var også i de år, P. A. Heiberg dristede sig til at skrive»ordener hænger man på idioter, stjerne og bånd man kun adelen gi r«- men det kostede ham dog også - side 15 -

16 Kapitel III. Caspar Wessel en landsforvisning, hvilket var billigt sluppet set på baggrund af tidligere tiders gengældelsesforanstaltninger. Landmåleren Caspar Wessel Da Caspar Wessel i 1763 efter endt studentereksamen flyttede til København, blev han mødt af oplysningstidens kulturelle tøbrud. Han tog juridisk embedseksamen efter 15 års studier. Den lange studietid skyldtes at Caspar Wessel allerede året efter sin ankomst til København fik beskæftigelse som korttegner for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Korttegningen blev Caspar Wessels livsgerning. Han avancerede hurtigt og høstede megen anerkendelse for sit omhyggelige arbejde. Hans storebror, digteren Johan Herman Wessel, som var af en ganske anden natur, skrev om ham: Han tegner Landkaart og læser Loven. Han er saa flittig, som jeg er doven. At han har været flittig fremgår også af Caspar Wessels levnedsbeskrivelse fra 1815, hvori han blandt andet fortæller, hvad han lavede i sin studietid: I den Tid fra 1768 til 1779 har jeg tegnet de 4 Fjerdedele af Sjelland, den østlige Halvdel af det generale Sjellandske Kaart, og Kaartet over den nordlige Del af Fyen, samt, foruden nogle enkelte Dele af Sjelland, opmaalt den østlige Halvdel af Fyen. Senere - efter endt juridisk embedseksamen - opmålte og kortlagde Caspar Wessel blandt andet Jylland, Slesvig, Holsten og hertugdømmet Oldenburg. Ofte klarede han det store opmålingsarbejde helt alene på trods af, at Videnskabernes Selskab gav ham penge med til betaling af lokal arbejdskraft. I et brev vedlagt et af sine nytegnede kort bad Caspar Wessel lederen af den danske opmåling, professor Thomas Bugge, om tilladelse til at beholde disse penge selv: Jeg tager mig herved den Friehed at tilsende Deres Velbyrdighed mit Kort, og ynsker at det maatte finde Deres Biefald. Af Titelen kan sees at det er forfærdiget paa den Maade, at jeg ingen Dagleyere har haft fornøden at bruge. Jeg burde altsaa udbetale de Penge, som jeg til den Brug har oppebæret; men jeg stoler paa at Hr. Justitsraaden nu ligesom tilforn har den Godhed at eftergive mig denne Gield. I mine yngre Aar var min Gage saa liden, at jeg umuelig kunde leve deraf, og den Gield jeg den Gang paadrog mig, stræber jeg nu at betale, inden jeg afgaaer. Caspar Wessel har altså ikke levet noget slaraffenliv, og det hårde arbejde gik alvorligt ud over hans helbred. Den ovenfor nævnte levnedsbeskrivelse slutter således: 181 blev jeg af Gigt saa svag, at jeg næppe kunde gaae, men Etatsraad Rosenvinge og hans Familie, som jeg er saa forbunden for deres mange beviste Velgjerninger, overtalede mig til at flytte ind til dem, og der blev jeg ved bedre Pleje, Lægemidlers Anskaffelse, og ved Etatsraad Bangs Hjelp, saavidt helbredt, at jeg til Nød i dette Foraar kunde tegne et trigonometrisk Skelet til de 4 ej endnu udgivne Kaarter over Holsten. I tre år før sin død - fik Caspar Wessel Ridderkorset som belønning for sit store og trofaste arbejde med kortmålingen i Danmark. Matematikeren Caspar Wessel Caspar Wessel tog som nævnt juridisk embedseksamen. Han var hverken landmåler eller matematiker af uddannelse. Men arbejdet som landmåler bragte ham naturligvis i meget tæt - side 16 -

17 Kapitel III. Caspar Wessel kontakt med matematiske problemstillinger. En landmålers opgave er at opmåle længder og vinkler i landskabet og derefter udregne den nøjagtige placering af landskabets enkelte dele i et gradnet. Der er altså tale om geometriske beregninger, hvori hovedelementerne er rette liniestykker af forskellige længder og med forskellige retninger. Caspar Wessel regnede liniestykker med fortegn. Hvis AB betegner liniestykket fra punkt A til punkt B, så er AB det samme liniestykke blot med modsat retning. Det vil sige AB = BA. På samme måde er 3AB et liniestykke, som er tre gange så langt som AB og med samme retning. Liniestykket 3AB er tre gange så langt som AB men har modsat retning. Det ses, at man kan forandre et liniestykkes længde og retning ved multiplikation med passende reelle tal. Men det ses også, at denne form for linieregning desværre kun kan ændre et liniestykkes retning fra fremadrettet til bagudrettet og omvendt. Man kan dreje et liniestykke 180 ved at gange det med et negativt tal, men man kan ikke på samme måde dreje det 45. Begrænsningen skyldes naturligvis, at de tal, man kan gange rette liniestykker med, enten er positive, negative eller nul. Andre muligheder gives ikke. Denne erkendelse af tallenes utilstrækkelighed gav Caspar Wessel ideen til at forsøge at udvide den almindelige opfattelse af tal og talregning. Og det lykkedes virkelig for Caspar Wessel at finde nogle nye tal, som er mere righoldige end de sædvanlige, og som kan bruges til at forandre liniestykkers længder og retninger på alle mulige måder. Disse tal hedder de komplekse tal, om end Caspar Wessel ikke selv brugte denne betegnelse. I 1796 samlede Caspar Wessel sine resultater i en afhandling på et halvt hundrede sider, som året efter blev forelagt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I 1799 blev afhandlingen trykt i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Dens fuldstændige titel er: Om Directionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt fornemmelig til plane og sphæriske Polygoners Opløsning. Af Caspar Wessel, Landmaaler. I sin levnedsbeskrivelse fra 1815 omtalte Caspar Wessel kortfattet sit arbejde med afhandlingen: 1796 fuldendte jeg de trigonometriske Operationer i Jylland, Slesvig og Holsten. I samme Aar skrev jeg en Afhandling, hvori jeg forsøgte at betegne rette Liniers Direktion ved analytiske Tegn, og anvendte disse til sphæriske og retlinede Polygoners Opløsning. Afhandlingen blev, etter Etatsraad Tetens s og Kapitainlieutenant Høyers gunstige Omdømme optaget i 5te Dels 3 H. af det Kongl. Vidensk. Selskabs Skrifter, trykte Afhandlingens kvalitet er beundringsværdig, også set med nutidens øjne. Den er resultatet af en midaldrende landmålers store interesse for sit fag. Det matematiske indhold angiver en elegant løsning på et problem, som udlandets store matematikere forgæves havde kæmpet med, nemlig at finde en konsistent geometrisk og algebraisk repræsentation af de komplekse tal. I afhandlingen beviste Caspar Wessel, at de sædvanlige regneregler, således som de kendes fra de reelle tal, også gælder for de komplekse. Desuden demonstrerede han gennem avancerede geometriske eksempler, hvorledes traditionelt vanskelige beregninger blev mere elegante, når de komplekse tal blev taget i anvendelse. De komplekse tal kan bruges generelt til alle former for beregning, ikke kun de geometriske. Det var Caspar Wessel godt klar over, men for at skåne læseren for alt for abstrakte begreber, ville han holde sig til geometriske anvendelser. I afhandlingens indledning skrev Caspar Wessel: Der gives endnu flere Størrelser end rette Linier, der kunne tage imod omtalte Relationer. Det var derfor ikke unyttigt, at forklare disse Relationer i Almindelighed, og at indlemme deres almindelige Begreb i Operationernes Forklaring; men da baade Kienderes Raad, dette Skrivts Indhold, og Foredragets - side 17 -

18 Kapitel III. Caspar Wessel Tydelighed fordre, ei at besvære Læseren med saa abstracte Begreb, befatter jeg mig kun med de geometriske Forklaringer alene,... Caspar Wessel havde nok regnet med, at de nye tal og deres regneregler ville blive mødt med skepsis fra professionelle matematikere. I nedenstående»forsvarstale«lagde Caspar Wessel derfor stor vægt på at forklare, at udvidelsen af talbegrebet og regneoperationerne ikke på nogen måde ændrede de sædvanlige regneregler. Det nye var blot, at regneoperationerne udstraktes til at omfatte flere tal end de reelle: Man har uden Tvivl holdt det for utilladeligt at forandre noget i Operationernes eengang antagne Forklaring. Og derimod er intet at indvende, saalænge Forklaringen anvendes paa Størrelser i Almindelighed; men i enkelte Tilfælde, naar Størrelsernes egen Natur synes at indbyde til Operationernes nøiere Bestemmelse, og denne med Nytte kan anvendes, bør samme vel ei kaldes utilladelig; thi gaaer man fra Arithmetiken over til den geometriske Analysis, eller fra Operationer med abstracte Tal til dem med rette Linier, faaer man Størrelser at betragte, der vel kan tage imod samme, men ogsaa imod langt flere Relationer, end de, som Tallene kan have til hinanden; om man derfor nu tager Operationerne i en vidtløftigere Mening, og ei, som før, blot indskrænker dem til den Brug, at kunne foretages med Linier af samme eller modsat Retning, men udstrækker nu deres forrige indskrænkede Begreb noget videre, saa at det bliver anvendeligt, ei alene i samme Fald, som før, men ogsaa i uendelig mange flere Tilfælde; jeg siger om man tager sig denne Frihed, og dog ei derved overtræder de sædvanlige Operationsregler, saa modsiger man jo ikke derfor den første Lære om Tallene; men man udfører den kun videre, lemper sig efter Størrelsernes Natur, og iagttager den Methodens Regel, der fordrer, lidt efter lidt at giøre en vanskelig Lære fattelig. Det bliver altsaa ingen urimelig Fordring, at Operationerne anvendte i Geometrien tages i en vidtløftigere Mening, end den man i Regnekunsten gav dem; man vil ogsaa let tilstaae, at det paa den Maade maa være mueligt at frembringe uendelig mange Forandringer i Liniernes Retning. Afhandlingen burde have givet Caspar Wessel international berømmelse, men sådan gik det ikke. Der var hverken begejstring for afhandlingen eller kritiske røster imod den. Den forventede debat udeblev fuldstændig - ingen synes at have bemærket den geniale løsning på et vanskeligt problem. Abstraktionsniveauet var måske for højt for de hjemlige matematikere, og desuden var afhandlingen skrevet på dansk, som var uforståeligt ude i Europa. I en oversigt fra 1843 over artiklerne i Videnskabernes Selskabs Skrifter kan man om de matematiske afhandlinger - heriblandt Caspar Wessels - læse, at...de ere Monographier, hvis videnskabelige Betydning ikke er stor... de ere for specielle til videre at omtales. Mere tydeligt kan man vist ikke udtrykke manglende forståelse, og Caspar Wessels arbejde har da heller ikke haft nogen betydning for den videnskabelige udvikling. Først omkring 100 år efter udgivelsen, i 1895, blev Caspar Wessels afhandling genopdaget, men da havde franskmanden Argand og tyskeren Gauss allerede fået æren for en logisk korrekt fremstilling af de komplekse tal. Hverken Argands eller Gauss s videnskabelige arbejder var dog så fuldkomne som Caspar Wessels. Man skulle helt frem til midten af 1800-tallet, før de komplekse tal blev almindeligt anerkendt i bredere kredse og accepteret som en gyldig del af matematikken. - side 18 -

19 IV. Caspar Wessels komplekse tal Caspar Wessel introducerede de komplekse tal ved at give en geometrisk definition af tallene og deres regneoperatorer. Fordelen ved en geometrisk definition er, at den er konkret og let forståelig. Dens bestanddele er rette liniestykker, længder og vinkler. Ulempen er imidlertid, at man kun vanskeligt kan lade de nye tal indgå i matematiske udtryk og ligninger, så længe de er repræsenteret af geometriske objekter. Derfor oversatte Caspar Wessel sine geometriske definitioner til algebraiske formler. Den algebraiske beskrivelse frigør i en vis forstand de nye tal fra deres geometriske herkomst og giver dem deres eget selvstændige liv. Overgangen fra en konkret repræsentation til en abstrakt algebraisk har vi mødt før. Vi har vænnet os til at tænke på begrebet 3 uden nødvendigvis at skulle tænke på tre ting: tre blomster, tre får eller tre liniestykker. Det abstrakte regnestykke = 8 er meget mere anvendeligt end det konkrete "tre får og fem får er otte får". Ved at abstrahere fra det konkrete undgår man at skulle udvikle én regnekunst for blomster, én for får og én for liniestykker. I den algebraiske beskrivelse optræder tallene som abstrakte størrelser. Man kan give dem navne, og man kan lave formler, som entydigt beskriver nogle generelle sammenhænge, for eksempel ( z w) = z w. Resten af dette kapitel følger i store træk Caspar Wessels egen fremstilling med hyppige citater fra hans afhandling, hvoraf de første 10 paragraffer findes gengivet i appendiks side 4. Geometrisk definition af komplekse tal Rette liniestykker kan have alle mulige længder og retninger, hvorimod de reelle tal kun kan antage to forskellige retninger, nemlig fremadrettet og bagudrettet. Retningen af et tal er fastlagt af tallets fortegn. Tallene +3 og 3 har begge længden 3, men det første er fremadrettet (positivt), og det andet er bagudrettet (negativt). Hvis retningerne angives som vinkler, kan man sige, at +3 har retningen 0, og 3 har retningen 180 : Caspar Wessels idé - at tage Operationerne i en vidtløftigere Mening - gik ud på at ophæve forskellen mellem tal og rette liniestykker og at udstrække regneoperationerne til at omfatte tal med alle mulige retninger i en to-dimensional plan - ikke kun de fremadrettede (positive) og de bagudrettede (negative). Disse nye tal udgør de komplekse tal. Et komplekst tal er altså et liniestykke med en vis længde og en vis retning. De komplekse tal omfatter også de reelle. Et reelt tal er jo blot et liniestykke med retningen 0 eller 180. Når man skal tegne et komplekst tal, parallelforskyder man som regel det tilsvarende liniestykke, således at dets begyndelsespunkt falder sammen med 0 på den reelle talakse. Ved en parallelforskydning ændres hverken længden eller retningen, og dermed heller ikke det komplekse tal. Nedenstående figur viser placeringen af nogle komplekse tal i den komplekse talplan: - side 19 -

20 Kapitel IV. Caspar Wessels komplekse tal z q w a p 3-tallet på den reelle talakse markerer endepunktet af det liniestykke (det komplekse tal), som begynder ved 0, og som har længden 3 og retningen 0. På samme måde ses, at w er et komplekst tal med en længde på omkring 3,7 og en retning på ca. 4. Geometrisk definition af kompleks addition Efter definitionen af de komplekse tal bliver den næste opgave at definere en fornuftig addition af disse nye tal. Caspar Wessels definition lyder således: To rette Linier adderes, naar man først føier dem sammen, saaledes at den ene begynder, hvor den anden slipper, derefter drager fra de sammenføiedes første til sidste Punct en ret Linie, og antager saa denne for de sammenføiedes Sum. Til forklaring gav han først et simpelt eksempel med reelle tal: Gaaer f. Ex. et Punct 3 Fod frem, og derefter Fod tilbage, saa er disse to Veies Sum ikke de første 3 og sidste Fod sammenføiede; men een Fod frem er Summen, for saavidt denne Vei, af samme Punct beskreven, har samme Virkning, som begge de to andre Veie og dernæst et mere generelt eksempel: (- ) = Ligeledes naar en Triangels ene Side strækker sig fra a til b, og den anden fra b til c, maa den tredie fra a til c kaldes Summen, og maa betegnes ved ab + bc, saa at ac og ab + bc have samme Betydning, eller ac = ab + bc = ba + bc, dersom ba er det modsatte af ab. På figuren nedenfor er z og w to komplekse tal, og z + w er deres sum. Det komplekse tal z er liniestykket fra punkt a til punkt b, og det komplekse tal w er liniestykket fra punkt b til punkt c. Summen af z og w da det komplekse tal, der begynder i punkt a og slutter i punkt c. c z+w a Caspar Wessel forklarede derefter, at den komplekse addition er en generalisering af den reelle addition. Det vil sige, at hvis vi bruger den nye definition til at addere to reelle tal, får vi samme resultat, som hvis vi havde brugt den gamle reelle addition. Ved beregning af 3 + ( ), som i Caspar Wessels eksempel ovenfor, skal man ifølge den nye definitionen begynde med et fremadrettet liniestykke af længde 3 og i dette liniestykkes endepunkt anbringe et bagudrettet liniestykke af længde. Summen er da det liniestykke, der begynder i det første liniestykkes første punkt og slutter i det sidste liniestykkes sidste punkt, det vil sige et fremadrettet liniestykke af længde 1. Det betyder, at ( + 3) + ( ) = + 1, hvilket stemmer med den reelle addition. w z b - side 0 -

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5 SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL Henrik S. Hansen, version 1.5 Indhold Tallenes udvikling... 2 De naturlige tal... 2 De hele tal... 2 De rationale tal... 3 De reelle tal... 3 De komplekse tal... 4 Indledning...

Læs mere

Grundlæggende matematik

Grundlæggende matematik Grundlæggende matematik Noterne vil indeholde gennemgang af grundlæggende regneregler og regneoperationer afledt af disse. Dette er (vil mange påstå) det vigtigste at mestre for at kunne begå sig i (samt

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne De komplekse tals historie side 1 Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave I. De komplekse tals historie Historien om 3. grads ligningerne x 3 + a x = b, x 3 + a x 2 = b, - Abraham bar Hiyya Ha-Nasi,

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller Komplekse tal En tilegnelse af stoffet i dette appendix kræver at man løser opgaverne Komplekse tal viser sig uhyre nyttige i fysikken, f.eks til løsning af lineære differentialligninger eller beskrivelse

Læs mere

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009 Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Komplekse tal og rækker

Komplekse tal og rækker Komplekse tal og rækker John Olsen 1 Indledning Dette sæt noter er forelæsningsnoter til foredraget Komplekse tal og rækker. Noterne er beregnet til at blive brugt sammen med foredraget. I afsnit 2 bliver

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Komplekse tal. enote 29. 29.1 Indledning

Komplekse tal. enote 29. 29.1 Indledning enote 29 1 enote 29 Komplekse tal I denne enote introduceres og undersøges talmængden C, de komplekse tal. Da C betragtes som en udvidelse af R forudsætter enoten almindeligt kendskab til de reelle tal,

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Grundlæggende regneteknik

Grundlæggende regneteknik Grundlæggende regneteknik Anne Ryelund, Mads Friis og Anders Friis 13. november 2014 Indhold Forord Indledning iii iv 1 Regning med brøker 1 1.1 Faktorisering i primtal.............................. 3

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 Indholdsfortegnelse Side De fire regningsarter... 3 Flerleddede størrelser... 5 Talbehandling... 8 Forholdsregning... 10 Procentregning...

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

OM BEVISER. Poul Printz

OM BEVISER. Poul Printz OM BEVISER Poul Printz Enhver, der har stiftet bekendtskab med matematik selv å et relativt beskedent niveau, er klar over, at matematiske beviser udgør et meget væsentligt element af matematikken. De

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12 7.,. og 9. klasse Regler for brøker Ægte og uægte brøker En ægte brøk er en brøk mellem 0 og. Ægte brøk Ægte brøk til mindste forkortelse (reduktion) 9 En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Komplekse tal. Preben Alsholm Juli 2006

Komplekse tal. Preben Alsholm Juli 2006 Komplekse tal Preben Alsholm Juli 006 Talmængder og regneregler for tal. Talmængder Indenfor matematikken optræder der forskellige klasser af tal: Naturlige tal. N er mængden af naturlige tal, ; ; 3; 4;

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Quaternioner blev første gang beskrevet

Quaternioner blev første gang beskrevet vise sig indirekte, i forandret form, som f.eks. neurotiske symptomer eller fejlhandlinger. Det ubevidste er imidlertid ikke bare en art skjult bevidsthed, men er knyttet til træk ved mennesket, der er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal T ALKUNNEN 6 Allan C Allan C.. Malmberg Tilnærmede tal og computertal INFA Matematik - 2000 1 INFA - IT i skolens matematik Projektledelse: Allan C. Malmberg Inge B. Larsen INFA-Klubben: Leif Glud Holm

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning

Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning Oversigt [S] App. I, App. H.1 Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning Test komplekse tal Komplekse rødder Kompleks eksponentialfunktion

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

Matematik - et grundlæggende kursus. Dennis Cordsen Pipenbring

Matematik - et grundlæggende kursus. Dennis Cordsen Pipenbring Matematik - et grundlæggende kursus Dennis Cordsen Pipenbring 22. april 2006 2 Indhold I Matematik C 9 1 Grundlæggende algebra 11 1.1 Sprog................................ 11 1.2 Tal.................................

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse.

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse. Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. I dette hæfte arbejdes der med to-tals systemet og logiske udtryk. Vi oplever at de almindelige regneregler også gælder her, og vi prøver

Læs mere

>> Analyse af et rektangels dimensioner

>> Analyse af et rektangels dimensioner >> Analyse af et rektangels dimensioner Kommensurabilitet Tag et stykke kvadreret papir og klip ud langs stregerne et rektangel så nogenlunde stort og tilfældigt. Nu vil vi finde forholdet mellem længde

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere