Dagsorden til HAMiU-møde tirsdag d. 23. september 2015 kl. 13:00 til 15:00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden til HAMiU-møde tirsdag d. 23. september 2015 kl. 13:00 til 15:00"

Transkript

1 Lars Brodersen 11. september 2015 Dagsorden HAMiU-møde d. 23. september 2015 Dagsorden til HAMiU-møde tirsdag d. 23. september 2015 kl. 13:00 til 15:00 Sted: HR-afdelingens store mødelokale, F Godkendelse af dagsorden 2. Beredskab på AAU Svend Ole Som annonceret på HAMiU-mødet d. 26. maj min Beredskab kan defineres som "håndtering af akutte, fysiske trusler", hvor trusler skal forstås i bredeste forstand (ikke kun som verbale ytringer af truende karakter). AAU har beredskabsplaner i stærkt begrænset omfang, og det bør debatteres, for hvilke typer trusler, AAU fremover skal have beredskabsplaner, og hvor vidtgående disse skal være. Bilag 1. Oplæg og debat. 3. Arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde på AAU Lars Opfølgning på HAMiU-mødet d. 26. maj min I forbindelse med udarbejdelsen af RAVL opstod behovet for en afklaring af arbejdsmiljøansvar mv. i relation til feltarbejde i ind- og udland. AMS har undersøgt, hvordan store, danske virksomheder og de store danske universiteter håndterer sagen og har på den baggrund udarbejdet et udkast til Retningslinjer for arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved AAU. Bilag 2. Oplæg og debat. Bemærk at der er spørgsmål til HAMiU i bilag Arbejdsmiljøuddannelse af AAU's virksomhedsledere Per Opfølgning på HAMiU-mødet d. 26. maj min Orientering. 5. Principper for etablering af lokal arbejdsmiljøorganisation på AAU Ole Hvilke principper gælder for oprettelse af Arbejdsmiljøudvalg (AMiU), altså en Arbejdsmiljøorganisation i to niveauer, ved AAU? Institut- og afdelingsledere (ledere i 3. niveau) har selvstændig ledelsesret og -ansvar på AAU og er vel derfor at ligne med virksomhedsledere i arbejdsmiljølovens forstand, hvorfor der skal være et AMiU, når der er flere end 35 ansatte eller hvad? Og hvordan sikres det i denne forbindelse, at der tages hensyn til de særlige forhold, som bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed nævner, nemlig at der også skal tages hensyn til arbejdets forskellighed, geografi, arbejdets organisering mv.? Debat. 20 min

2 Lars Brodersen 11. september 2015 Dagsorden HAMiU-møde d. 23. september Information til HAMiU om arbejdsmiljøets tilstand på AAU Ole Ønske om jævnlig information til HAMiU om sygefraværet på AAU og om Arbejdstilsynets besøg på AAU herunder især hvilke påbud og vejledning, der er blevet givet. Og hvordan får HAMiU viden om forekomsten af stress-tilstande (med eller uden sygefravær) blandt medarbejderne? Debat. 20 min 7. Nyt fra arbejdsmiljøsektionen Lars - arbejdsmiljøspecialist i fysisk arbejdsmiljø; Svend Ole H. Poulsen pr. 1. september. 5 min - 3-årig arbejdsmiljøspecialist i kemisk-biologisk arbejdsmiljø; Lis Nielsen pr. 1. august. - de to årsværk til psykisk arbejdsmiljøarbejde; i samtaleproces. - eksempel på vejledninger, som vi udarbejder (bilag 3: vejledning i arbejdsskadeanmeldelse). Orientering. 8. Fællesmøde HAMiU og HSU over emnet "psykisk arbejdsmiljø på AAU"? Per Både arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og samarbejdsudvalgene (SU) har psykisk arbejdsmiljø (trivsel) på dagsordenen ifølge arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftalen. Derfor planlægger vi et fællesmøde (workshop) om eftermiddagen d. 16. marts Orientering. 5 min 9. APV-arbejdet fra 2015 og frem Lars Krav om handleplansmodulsaktivitet (for at AMS kan følge med og uddrage essensen) samt dekanernes rolle. Orientering 5 min 10. Eventuelt Emner til kommende møder: - hvilke spørgsmål ønsker HAMiU debatteret ved arbejdsmiljødrøftelserne i institutter og afdelinger (del af APV-processen)? - indeklima: debat og eventuel principiel stillingtagen til en eventuel minimumsindeklimakvalitet (luftudskiftning, temperatur, lyd og lys) i AAU's kontorer. - ensartet, samtidig valg af arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) på hele AAU.

3 Til hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU) Svend Ole Hosbond Poulsen Arbejdsmiljøspecialist Myrdalstræde Aalborg Ø Dato: Sagsnr.: Beredskabsplanlægning på Aalborg Universitet - oplæg Introduktion Beredskabsplanlægning tager sigte på at være forberedt på ekstraordinære hændelser, der ikke kan klares via dagligdagens rutiner eller almindelige ressourcer. Beredskabsplanlægning har fokus på dels at forebygge sådanne hændelser, når det er muligt, dels at håndtere hændelserne, når de alligevel indtræffer. I de tilfælde, hvor en ekstraordinær hændelse ikke kan håndteres alene ved AAU s egne ressourcer, men kræver en afhjælpende indsats fra 112-beredskabet, har beredskabsplanlægning fokus på at sikre, at hjælpen udefra er hensigtsmæssigt fra starten og understøttes gennem hele forløbet. Er der et behov for beredskabsplanlægning på Aalborg Universitet? Behovet for beredskabsplanlægning under en eller anden form er blevet uomgængeligt. Dette gælder ikke bare Aalborg Universitet, men alle offentlige institutioner og større private virksomheder. Aalborg Universitet har eksisteret i ca. 40 år og denne periode har samfundet udviklet sig ganske markant. Fra en beredskabsmæssig synsvinkel er trusselbilledet blevet udvidet der er et øget fokus på forebyggelse og i de tilfælde, hvor forebyggelse ikke rækker, forventes det i højere grad end tidligere, at myndigheder og institutioner, herunder også Aalborg Universitet, på forhånd har gjort sig overvejelser om, hvorledes trusler mod den fortsatte drift og mod ansattes, studerendes og de umiddelbare naboers sikkerhed bedst imødegås. Samtidigt er Aalborg Universitet i samme periode blevet større og mere komplekst med mange ansatte og studerende, mange uddannelser, høj grad af internationalisering, udbredt brug af avanceret, men følsom eller potentiel farlig teknologi, spredt ud på mange lokaliteter og med en stor berøringsflade til virksomheder, til samarbejdspartnere og til borgere tæt på universitetet. Aalborg Universitet er ikke helt uden beredskab, men det er i udpræget grad lokalt forankret og rettet mod specifikke hændelser så som brand eller uheld med farlige stoffer. I alle bygninger er der f.eks. brandtekniske foranstaltninger, jf. gældende bygningslovgivning. Endvidere anvender Aalborg Universitet eksterne rådgivere m.v., når der opstår særlige behov. Som eksempel kan nævnes den psykiske beredskabsordning. Selv om mange af disse foranstaltninger i kombination med afhjælpende indsats fra 112-beredskabet har fungeret efter hensigten ved ekstraordinære hændelser, er det Arbejdsmiljøsektionens vurdering at det er nødvendigt skabe et sammenhængende fundament for Aalborg Universitets beredskab i tråd med arbejdsmiljøpolitikkens vision vi er ét AAU.

4 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning på Aalborg Universitet fokuserer på opbygning af kapaciteter, som kan bidrage til beskyttelsen af kritiske funktioner samt værdier på universitetet, f.eks. liv, velfærd, ejendom, miljø, arbejdsmiljø, generelt omdømme m.v. og ikke kun specifikke hændelser som f.eks. brand eller uheld med farlige stoffer. I en vejledning for beredskabsplanlægning anbefaler Beredskabsstyrelsen, at planlægningsarbejdet opdeles i 7 hovedområder illustreret i nedenstående figur: Der kan lægges større eller mindre vægt på de enkelte hovedområder, men under alle omstændigheder er det vigtigt, at planlægningsarbejdet tager afsæt i en ledelsesmæssigt afklaret holdning til, hvad man ønsker at opnå gennem en beredskabsplanlægningsproces. Det er ledelsens ansvar at sikre, at Aalborg Universitet kan løse sine opgaver og forfølge sine mål også når der indtræffer ekstraordinære hændelser. Det er også ledelsen, som i den sidste ende skal stå på mål indadtil og udadtil for de beredskabsmæssige dispositioner, der er truffet eller ikke er i truffet i en given situation. Derfor er den ledelsesmæssige involvering helt central for processen. Blandt de øvrige hovedområder bør fremhæves uddannelse og øvelser. Uden øvelse vil selv den bedste beredskabsplan ikke kunne fungere optimalt i praksis. Arbejdsmiljøsektionens anbefaling Arbejdsmiljøsektionen anbefaler, at beredskabsplanlægningen ved Aalborg Universitet tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens model for helhedsorienteret beredskabsplanlægning, jf. ovennævnte illustration. Planlægningen anbefales at tage udgangspunkt i universitetets behov. Der anbefales konkret et indledende fokus på 2 områder: Universitets generelle krisestyringsorganisation, herunder særligt den overordnede krisekommunikation. Udvikling og samordning af lokal beredskabsplanlægning, så denne i højere grad er ensrettet og koordineret. Det anbefales, at beredskabsplanlægning derefter udvikles på grundlag af tilbagevendende evalueringer af den eksisterende beredskabsplanlægning. Generelt bør planlægningen desuden: Udarbejdes under hensyntagen til den pligtige beredskabsplanlægning, som p.t. gennemføres på departementsniveau (forventes at være gennemført pr. 1. december 2015) og under iagttagelse af Undervisningsministeriets vejledning Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. (2009). Omfatte kritiske funktioner og værdier på universitet, herunder universitets generelle omdømme. Involvere relevante ledere og medarbejdere.

5 Inddrage relevante samarbejdspartnere, f.eks. politiet. Som et led i arbejdet bør der tages stilling til, hvor i organisationen beredskabsplanlægningen skal være forankret. Nøgledokumenter, som under alle omstændigheder bør udarbejdes Den skitserede tilgang til universitetets beredskabsplanlægning bør munde ud i 3 nøgledokumenter: En overordnet beredskabspolitik o Fastlægger den overordnede ramme for beredskabsplanlægningen. Et beredskabsprogram o Udmønter beredskabspolitikken i konkrete aktiviteter, som udvikles eller ændres over tid. o Af programmet vil fremgå, hvilke ressourcer (tid/personer/økonomi) der forventes at skulle anvendes. En generel beredskabsplan o Det handlingsorienterede redskab, når ekstraordinære hændelser skal håndteres. o Beredskabsplanen udbygges med delplaner for udvalgte laboratorier, værksteder, laboratorier, feltarbejde etc. Beredskabspolitik, beredskabsprogram og generel beredskabsplan forelægges HAMiU, mens delplaner udformes decentralt med hjælp fra Arbejdsmiljøsektionen. Svend Ole H. Poulsen Arbejdsmiljøspecialist, Arbejdsmiljøsektionen.

6 Retningslinjer for arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved Aalborg Universitet Definition på feltarbejde Feltarbejde defineres i denne sammenhæng som praktisk arbejde relateret til universitetets aktiviteter udført af ansatte eller studerende på steder, som ikke er under universitetets kontrol, hvilket normalt vil sige udenfor universitetets adresser (matrikler). Definitionen af feltarbejde omfatter således en række aktiviteter, som fx besøg på virksomheder og institutioner, interviews, rådgivning og formidling, transport relateret til feltarbejdet, samt feltundersøgelser og indsamlinger af prøver, data mv. i forbindelse med forskning og undervisning. Aktiviteter udenfor arbejdstid er ikke omfattet af definitionen. Formålet med dette dokument Dokumentet er udarbejdet for at fremme sikkert (og sundt) feltarbejde og for at gøre det lettere at finde relevant information. Det kan du læse i dokumentet Dette dokument indeholder retningslinjerne for ansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved AAU. Dokumentet omhandler kun ansvar og sikkerhed ved feltarbejde. Der er en række andre forhold, du skal være opmærksom på, når du er involveret i feltarbejde bl.a. forskningstilladelser, visumansøgning, forsikring, risiko for sygdomme og afværgeforanstaltninger knyttet hertil, samarbejde både internt i gruppen og med eksterne samt etiske overvejelser i forhold til stedets kultur og normer. Dokumentet indeholder kun generelle retningslinjer og opmærksomhedspunkter, som gælder alle feltarbejdende på hele AAU. Specifikke vejledninger, regler mv. skal udarbejdes lokalt som fx eventuelle regler for minimumsafstande mellem vejkant og landmålingsudstyr. Ajourføring af dokumentet Giv gerne tilbagemelding på om, hvorvidt det lykkes at opfylde formålet med dokumentet. Sig også meget gerne til, hvis noget er uklart, eller hvis I ønsker tilføjelser til fx tjeklister. Dette dokument med bilag skal gerne udvikle sig ved brug. Ændringsforslag og ønsker sendes til (AMS). Kommentar [LB1]: Er HAMiU enig med AMS i at udelukke sundhedsaspektet? Overvejelsen i relation til at udelukke sundhedsaspektet er, at sundhedsniveauet i Danmark er meget højt i forhold til langt de fleste andre egne af jorden, og at der langt oftere er tale om udefrakommende påvirkninger (som fx hvis man tager til Vestafrika for at studere ebola eller til Syrien for at studere krigstraumatiserede børn), som det er urimeligt at forvente at en leder kan kontrollere. Der er en næsten nødvendigvis en indbygget sundhedsrisiko i feltarbejdets natur. Hvis sundhedsaspektet inkluderes, vurderer AMS, at beskrivelsen (og forståelse) af ansvar og pligter på feltarbejde bliver uoverskuelig. 1

7 Til dig, der er leder, har ledelsesfunktion, planlægger feltarbejde eller underviser ved feltarbejde Som leder, arbejdsleder, planlægger eller underviser ved feltarbejde er du ansvarlig for, at feltarbejdet gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Du har ansvaret for, at: 1. der foretages en risikovurdering både forud for feltarbejdet og ved væsentlige ændringer på stedet, og derefter planlægge passende beredskab, 2. planerne for feltarbejdet ændres, hvis omstændighederne gør, at feltarbejdet ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, 3. deltagerne instrueres, og at det bliver kontrolleret, at arbejdet foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 4. deltagerne har kendskab til de forhold, som er beskrevet i denne vejledning, 5. der etableres en arbejdsmiljøgruppe for feltarbejdet i de tilfælde, hvor det er lovpligtigt. Risikovurdering og beredskab En risikovurdering kan foretages således. Værktøjet, der henvises til, finder du i bilag. Hvor er der særlig risiko? Gennemtænk alle feltarbejdets faser fra afrejse til hjemkomst. Tjekliste og værktøj til prioritering af risiko finder du i bilag X. Hvad skal I gøre for at minimere risikoen? Gennemgå de risikable faser og processer. Planlæg et beredskab for grænsetilfældene, hvis noget alligevel skulle gå galt. Er risikoen herefter acceptabel? Pligt til instruktion og kontrol Ved feltarbejde i Danmark er det ifølge arbejdsmiljøloven arbejdsgiverens pligt at sørge for, at ansatte bliver instrueret, og at kontrollere, at disse instruktioner bliver fulgt, så arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For at udelukke enhver tvivl om ansvar og instruktionspligt ved feltarbejde udenfor Danmark, har AAU's HAMiU besluttet at fastholde, at der også er instruktionspligt og kontrolpligt ved feltarbejde i AAU-regi uden for Danmark, svarende til feltarbejde udført i Danmark, med det formål at opretholde et sikkert arbejdsmiljø på feltarbejde uanset hvor dette måtte foregå. Ved feltarbejde i Danmark gælder selvfølgelig alle relevante dele af arbejdsmiljøloven med følgebestemmelser. Alle andre steder i hele verden, også på Færøerne og i Grønland, gælder det respektive lands love for arbejdsmiljø, og AAU's medarbejdere er derfor underkastet disse love på lige fod med landets egne borgere. Studerende, der deltager i feltarbejde, skal instrueres på samme niveau som ansatte. Da feltarbejdedeltagerne bl.a. skal instrueres om de risici, der knytter sig til feltarbejdet, vil du kunne bruge risikovurderingen (bilag) til vejledning og inspiration. Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde skriftlige instrukser om specifikke områder. Sådanne instrukser skal udarbejdes af den lokale AAU-AMO. Kommentar [LB2]: Er HAMiU enig med AMS heri? Det betyder ikke, at chefen nødvendigvis skal rejse til Fanø eller Mongoliet for at instruere og kontrollere. Men chefen skal sørge for, at nogen på feltarbejdet instruerer og kontrollerer. 2

8 Som leder, planlægger eller underviser af feltarbejdet skal du ikke nødvendigvis selv stå for instruktion og kontrol, men du skal sørge for, at det sker eventuelt ved at delegere ansvaret for en sådan instruktionspligt også i de tilfælde, hvor der er tale om fx blot en eller to personer, som tager på feltarbejde. Du kan få uddybende information om lovgivning i forhold til instruktion i bilag X. Hvornår skal der være arbejdsmiljøorganisation på feltarbejdet? Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal samarbejdet om arbejdsmiljø på den midlertidige arbejdsplads (feltarbejdspladsen) foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO), hvis den enkelte arbejdsgiver har mindst fem ansatte på udearbejdsstedet, og deres arbejde foregår i en periode på mindst 14 dage. Det betyder, at der skal være en valgt arbejdsmiljørepræsentant og en udpeget arbejdsmiljøleder, og at der gælder de samme regler som i den øvrige AMO. Reglerne er beskrevet i: - AT-vejledning F.3.5 om samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, kap AT-vejledning F.3.4 om samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet, kap 3. 3

9 Ansat og deltager i feltarbejde (medarbejdere og AAU-ansatte ph.d.-studerende) Feltarbejde foregår i sagens natur udenfor de vante rammer på universitetets område og ofte under andre forhold, end du er vant til. Feltarbejdet kan derfor implicere nye, særlige risici. Dette dokument er udarbejdet, så du kan informere dig om, hvordan du skal forholde dig i forhold til sikkerhed på feltarbejde og dermed passe på dig selv og de andre deltagere i feltarbejdet. Du har pligt til at følge instruktion Lederen, planlæggeren eller underviseren på feltarbejdet har pligt til at instruere dig i de særlige risici og forholdsregler, der kan forekomme på feltarbejdet. Du har som deltager pligt til at følge denne instruktion. Du har også pligt til at gøre opmærksom på, hvis andre ikke følger den. Opsøg information Opdager du, at du ikke har fået tilstrækkelig information af lederen, planlæggeren eller underviseren, skal du selv opsøge nødvendig information om fx forsikringer, vaccination, udstyr, beklædning, sikkerhedsregler, kultur, normer for adfærd, visum, sikkerhed på tjenesterejser til risikofyldte destinationer mv. Du kan have ansvar for studerende Har du ansvar for studerende under feltarbejdet, er det din pligt at sørge for, at de er instruerede i, hvordan de skal forholde sig til de risici feltarbejdet evt. implicerer. Læs mere om instruktion og kontrol på siden for leder, planlægger eller underviser på feltarbejde. Forsikringer Som medarbejder eller ansat ph.d.-studerende er du dækket af universitets rejseforsikring og arbejdsskadeforsikring. Rejseforsikring (udenfor Danmark) På tjenesterejser er du dækket af tjenesterejseforsikringen på AAU, som er en del af statens selvforsikring, som administreres af Europæiske. Du skal sørge for at medbringe et AAU-tjenesterejseforsikringskort på rejsen. Forsikringen dækker uanset rejsens varighed. Du skal dog være opmærksom på, at den ikke dækker i ferier og på feriefridage, hvorfor du selv skal tegne en rejseforsikring for disse dage, hvis du i løbet af eller i tilknytning til feltarbejdet afholder ferie eller feriefridage. Læs mere om tjenesterejseforsikring her. Arbejdsskadeforsikring Som ansat er du dækket af arbejdsskadeforsikringen via statens selvforsikringsordning. Arbejdsskader anmeldes til arbejdsmiljøsektionen. Ved rejse til institutioner udenfor Danmark, kan der forekomme krav om dokumentation for denne arbejdsskadeforsikring. En sådan kan rekvireres i AAU's kontor NN. Kommentar [LB3]: Det er lige i øjeblikket uafklaret, hvem der på AAU egentlig har juridisk forstand på arbejdsskadeforsikringen, og hvem der har ret til at vurdere i spørgsmålet "Er hændelsen sandsynligvis ansvarspådragende for AAU?". Afgørelsen træffes naturligvis af arbejdsskadestyrelsen. Den tidligere sikkerhedschef havde påtaget sig den vurderende rolle. Men den nuværende arbejdsmiljøsektion har på ingen måde kompetencer til sådanne vurderinger. 4

10 Ulykkesforsikring AAU har ikke en ulykkesforsikring for de ansatte, men såfremt AAU har handlet ansvarspådragende, afgørelse herom træffes af Arbejdsskadestyrelsen i den konkrete sag, vil AAU erstatte skader. AAU anbefaler, at du altid har en privat heltidsulykkesforsikring. 5

11 Studerende på feltarbejde inklusive eksternt ansatte ph.d.-studerende og ikke-ansatte ph.d.-studerende (såkaldte "privatister") Feltarbejde foregår i sagens natur udenfor de vante rammer på AAU's område og ofte under andre forhold, end du er vant til. Feltarbejdet kan derfor implicere nye, særlige risici. Dette dokument er udarbejdet, så du som studerende kan informere dig om, hvordan du skal forholde dig i forhold til sikkerhed på feltarbejde og dermed passe på dig selv og de andre deltagere i feltarbejdet. Du har pligt til at følge instruktion Din underviser, vejleder eller lederen af feltarbejdet har pligt til at instruere dig om de særlige risici, der kan forekomme på feltarbejdet. Du har som deltager i feltarbejdet pligt til at følge denne instruktion. Du har også pligt til at gøre opmærksom på, hvis andre ikke følger den. Opsøg information Du skal sørge for at være informeret. Hvis du opdager, at du ikke du har fået tilstrækkelig information af underviseren, vejlederen eller lederen af feltarbejdet, skal du selv opsøge nødvendig information om fx forsikringer, vaccination, udstyr, beklædning, sikkerhedsregler, kultur, normer for adfærd, visum, sikkerhed på tjenesterejser til risikofyldte destinationer mv. Er du i tvivl om noget, så spørg. Spørg hellere en gang for meget end en for lidt. Ulykkesforsikring og ansvarsforsikring Universitet har tegnet ulykkesforsikring for studerende, eksternt ansatte ph.d.-studerende og ikkeansatte ph.d.-studerende (såkaldte "privatister") ved skader i laboratorier og ekskursioner, udflugter, praktikvirksomhed o.l., der finder sted som en del af studierne. Læs mere om AAU's ulykkesforsikring for studerende her. AAU anbefaler, at du desuden altid har en ansvarsforsikring, når du deltager i feltarbejde. Når feltarbejdet finder sted uden for Danmark, skal du desuden have: - privattegnet rejseforsikring (vær opmærksom på, om der er passende dækning) - det blå sygesikringsbevis ved rejser i EU/EØS Arbejdsskadeforsikring, hvis du opfylder nyttekriteriet Hvis du opfylder nyttekriteriet (se nedenfor), er du som studerende omfattet af AAU's arbejdsskadeforsikring under feltarbejdet. Husk at få lavet en skriftlig aftale om nyttekriteriet med institutlederen, inden feltarbejdet påbegyndes. Det er dog stadig en god idé at have en privattegnet ulykkesforsikring. Hvis du holder ferie i forbindelse med feltarbejdet, dækker AAU's arbejdsskadeforsikring ikke. Kommentar [LB4]: Forslag fra AMS om, at det er SKAL. Begrundelsen er, at AAU risikerer alligevel at blive inddraget fx i form af avisoverskrifter, og derfor kunne man måske godt tillade sig at stille dette krav. Rejseforsikring hvis du opfylder nyttekriteriet Hvis du opfylder nyttekriteriet (se nedenfor), og rejsen bliver betalt af AAU, bliver du omfattet af AAU's tjenesterejseforsikring. Husk at få lavet en skriftlig aftale om nyttekriteriet med institutlederen, inden feltarbejdet påbegyndes. Er du omfattet af nyttekriteriet, og bliver du syg, kommer til skade på din rejse e.l., er det betingelserne for rejseforsikringen under statslige tjenesterejser, der gælder. Du kan få en erklæring fra Europæiske om, at du er dækket af tjenesterejseforsikringen, hvis du har en skriftlig aftale (nyttekriteriet) med institutlederen. Hvis du er i tvivl, kontakt da AAU's rejsekontor i økonomiafdelingen. Læs mere om AAU's tjenesterejseforsikring her. 6

12 Vær opmærksom på, at AAU's tjenesterejseforsikring ikke dækker i ferier og på feriefridage, og du selv skal tegne en rejseforsikring for sådanne, eventuelle dage. Den offentlige sygeforsikring Ved rejser i Europa udenfor Danmark, Færøerne og Grønland, skal du huske at medbringe det blå sygesikringskort. Det blå sygesikringskort dækker i EU/EØS og vil give dig ret til samme behandling som borgerne i det land, du besøger, og du vil derfor være forskelligt dækket afhængig af reglerne i det land, du rejser til. Nyttekriteriet Studerende, der ikke udfører egentligt arbejde, er hverken omfattet af arbejdsmiljøloven eller lov om arbejdsskadesikring. Hvis imidlertid den studerendes aktivitet medfører en økonomisk fordel for AAU, eller aktiviteten sparer AAU for udgift til anden arbejdskraft, vil den studerende kunne være omfattet af AAU's lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om der kan indgås en aftale om, at den studerendes deltagelse i et givet feltarbejde vil være til nytte for AAU. Vurderingen foretages af institutlederen. Den skriftlige aftale om, at en studerende, en eksternt ansat ph.d.-studerende eller en ikke-ansat ph.d.-studerende (såkaldt "privatist") opfylder nyttekriteriet, skal indgås mellem institutlederen og den enkelte studerende, før feltarbejdet indledes. Nyttevurderingen er beskrevet i arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl. af 15. januar 2004 kapitel B. Instruktionspligtskriteriet mv. (hvornår man er ansat i arbejdsmiljølovens forstand) Når det skal vurderes, om en ikke-ansat person skal betragtes som ansat i arbejdsmiljølovens forstand, lægges der vægt på nedenstående kriterier (jf. Arbejdstilsynets vejledning F.3.3 om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte). Der kan i særlige tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om personen får vederlag for det udførte arbejde, men dette hensyn kan kun helt undtagelsesvis tillægges væsentlig betydning. De almindelige kriterier er: om personerne er underlagt instruktion og kontrol under deres arbejde, om personerne har pligt til at stille deres personlige arbejdskraft til rådighed, om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse, om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet. 7

13 Uddybende information om lovgivning vedr. instruktion Lederen, planlæggeren eller underviseren skal sørge for, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde (jf. AT-vejledning om oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet). Instruktionen skal gives til alle deltagere i et givet feltarbejde. Instruktionen skal omhandle de risici, der knytter sig til feltarbejdet herunder, hvordan de imødegås, og skal gøre deltageren i feltarbejdet i stand til at udføre arbejdet på en farefri måde. Instruktionen skal gentages med jævne mellemrum og være tilpasset modtageren (alder, sprog, erfaring mv.). OBS! Det er arbejdsgiverens pligt at sikre sig, at modtagerne har forstået instruktionen. Skriftlige instruktioner, der fx er underskrevet af den ansatte, udgør ikke alene dokumentation for, at den ansatte har modtaget tilstrækkelig instruktion eller har forstået den. Arbejdsgiveren skal føre effektivt tilsyn med, at den ansatte rent faktisk udfører arbejdet sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt og følger instruktionerne. Arbejdsgiveren kan vælge at lade en anden udføre opgaven med oplæring, instruktion og tilsyn på sine vegne. Det vil dog altid være arbejdsgiverens ansvar, at det faktisk sker, og at den, der udfører opgaven, har de tilstrækkelige kvalifikationer. Hvis den ansvarlige leder, planlæggeren eller underviseren forsømmer at instruere og føre kontrol, vil det være ansvarspådragende. Hvis en arbejdstager undlader at følge instruktioner, vil det være op til en konkret vurdering, om han har været instrueret tilstrækkeligt. Såvel arbejdstager som arbejdsgiver kan idømmes bøder for hhv. ikke at instruere tilstrækkeligt eller for at overhøre instruktion. Arbejdstilsynets vejledning F.3.3, om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte, beskriver nærmere hvornår en person vurderes at arbejde for en arbejdsgiver og dermed skal være omfattet af vejledningen om instruktion. Det fremgår heraf at: Når man skal vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, skal man bl.a. lægge vægt på, - om personerne er underlagt instruktion og kontrol under deres arbejde - om personerne har pligt til at stille deres personlige arbejdskraft til rådighed - om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse - om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet Der kan i særlige tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om personen får vederlag for det udførte arbejde, men dette hensyn kan kun helt undtagelsesvis tillægges væsentlig betydning. Studerende kan således undtagelsesvist være at betragte som ansat. Studerende, der ikke kan betragtes som ansatte, hvilket er det mest almindelige, skal også instrueres. Her gælder det, at lederen, planlæggeren eller underviseren i instruktionsmæssig henseende skal handle som en bonus pater familias, dvs. som et almindeligt, ansvarligt familieoverhoved ville have gjort. Hvis en studerende, der ikke betragtes som ansat jf. foranstående, undlader at følge instruktionerne, vil lederen, planlæggeren eller underviseren næppe kunne pålægges ansvar, medmindre han har overværet eller er blevet orienteret om handlingen og har undladt at gribe ind. 8

14 Vejledning i prioritering af risici (risikoanalyse) Vejledningen refererer til skemaet "Prioritering af risici ved arbejdsprocesser" på næste side. En risikoanalyse foregår ved at sammenholde sandsynlighed og konsekvens for en given hændelse, vurdere helheden, prioritere hvilke risici der skal arbejdes med, og endelig forberede et beredskab, hvis det alligevel skulle gå galt. En risikoanalyse giver ofte anledning til en snak over spørgsmål som hvor slemt er det?. Det er ikke altid let at vurdere, og man svarer ofte med det komme an på. Man kan fx vurdere, at der er en risiko for de uerfarne deltagere, men ikke for de erfarne. Denne snak er ofte lige så vigtig som selve analyseresultatet, man ender med at nedskrive. Så tag disse pointer med, når I udarbejder løsningsforslag til at reducere risikoen. Det kan være en fordel at splitte en risikoanalyse op i to eller flere vurderinger for fx forskellige områder eller personalegrupper. Vurdering af konsekvens af mulige hændelser I skal efter bedste evne og i fællesskab forsøge at vurdere, hvor det kan gå galt i arbejdet, og hvad konsekvensen kan være af en sådan eventuel det-går-galt-hændelse. Det kan være, at der allerede har været ulykker under lignende omstændigheder, og at I dermed ved, hvad konsekvensen kan være. Har I kendskab til nærved-ulykker, kan det også give fingerpeg. Omvendt skal man heller ikke straks tro det værste og se ulykkespotentiale overalt. Brug jeres sunde fornuft, når der vurderes konsekvenser af mulige hændelser. Vurdering af sandsynlighed De tre nedenstående spørgsmål skal besvares i skemaet, og der gives 1, 3 eller 5 points, hvor 1 er lav værdi og 5 høj værdi. A. Hvor ofte arbejder ansatte i risikoområdet? Dagligt, ugentligt, månedligt eller få gange årligt? B. Kendskab til ulykker, nærved-ulykker eller behov for at løbe risiko? Har I kendskab til ulykker? Er der kendskab til nærved-ulykker? Er der situationer, hvor ansatte løber en risiko (fordi det enten skønnes nødvendigt eller pga. vaner)? C. Nuværende tiltag for at imødegå faren? Er der etableret tekniske foranstaltninger (fx afskærmning, kraner, processug eller værnemidler)? Er der lokal ekspertise, der kan bistå? Er der givet instruktion eller uddannelse? Findes der brugsanvisninger eller vejledninger? Risiko for hedeslag eller underafkøling? Hvor stor er kendskabet til og erfaringen med risikoområdet? osv. Summen af de 3 spørgsmål (A+B+C) giver sandsynligheden. F.eks. er en sum på 3 = nær usandsynligt. En sum på 11 = sandsynligt osv. 9

15 Prioritering af handling på risikoanalysen Er sandsynligheden grøn, betyder det OK, ingen plan nødvendig", fordi risikoen er acceptabel. Men vær fortsat opmærksom. Er sandsynligheden gul, betyder det Vi skal lave handlingsplan, fordi risikoen er uacceptabel. Eventuel løsning sættes i gang eller skrives i handleplan og risikoen overvåges jævnligt. Er sandsynligheden rød, betyder det Gør noget NU, fordi risikoen er uacceptabel og konsekvenserne voldsomme. Rød bør give anledning til, at der laves en løsning hurtigst muligt. Løsningen kan være todelt, i første omgang af midlertidig karakter (som fx at standse arbejdet) og derefter en langsigtet løsning. 10

16 Prioritering af risici ved arbejdsprocesser Arbejdssted: Dato: Navn: Beskrivelse af risikoområdet og mulige påvirkninger, som skal analyseres: Skadens omfang (konsekvensen af eventuel påvirkning) Katastrofal Livstruende, varigt betydende funktionstab eller handikap, forgiftning, større amputation, elektrisk chok, arbejdsbetinget kræft eller andre livstruende sygdomme. Alvorlig Alvorlig tilskadekomst, funktionstab eller handikap, kraftig ætsning eller forbrænding, (varige mén) mindre amputation, høreskade, luftvejslidelse eller allergi, posttraumatisk stresssyndrom eller anden tilsvarende traumatisk psykisk påvirkning, mobning og chikane. Væsentlig (med fravær men heling på kort tid) Mindre (uden fravær) Væsentlige skader, mindre brud, muskel- og skeletsmerter, forstuvninger, snitsår, hudlidelser o.l. Psykisk påvirkning som stress, krænkelse, krise, følelsesmæssig belastning o.l. Småskader, hudafskrabninger, blå mærker, øjen- eller næseirritation, træthed, tunghed, hovedpine, irriteret hud o.l. Psykiske påvirkninger som alenearbejde og kortvarig stress. Vurdering af sandsynlighed Hvor ofte arbejder ansatte i risikoområdet? A (1, 3 eller 5) Kendskab til ulykker, nærved-ulykker eller behov for at løbe risiko? B (1, 3 eller 5) Nuværende tiltag for at imødegå faren? 1 årligt nej gode 3 månedligt, ugentligt behov for at løbe risiko mangelfulde 5 dagligt ulykker eller tilløb til ingen C (1, 3 eller 5) A+B+C = Prioritering af handling på risikoanalysen Nær usandsynligt (3) Mindre sandsynligt (5-7) Sandsynligt (9-11) (Meget sandsynligt) (13-15) Katastrofal handlingsplan handlingsplan gør noget NU gør noget NU Alvorlig handlingsplan handlingsplan gør noget NU gør noget NU Væsentlig ok, ingen plan handlingsplan handlingsplan gør noget NU Mindre ok, ingen plan ok, ingen plan handlingsplan handlingsplan Løsningsforslag 11

17 Anmeldelse af arbejdsskader på AAU Pligten til at anmelde Alle personskader, som sker i arbejdstiden, skal anmeldes som arbejdsskade. I langt de fleste tilfælde skal du ikke selv anmelde en arbejdsskade, da din arbejdsgiver, læge eller tandlæge vil gøre det. Her på AAU er det arbejdsmiljøsektionen (AMS), som gør det. Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller til arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt. Og din læge og tandlæge har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede lidelser til arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt. Anmeldelse er vigtig af to hensyn: (1) Så der kan igangsættes foranstaltninger, der forebygger lignende skader, og så vi her på AAU kan lære af hinandens erfaringer. (2) Så Arbejdsskadestyrelsen kan behandle anmeldelsen og beslutte om tilskadekomne kan få erstatning. Udbetaling af erstatning kræver, at betingelserne herfor er opfyldt. Din indsats (dig der har været udsat for en ulykke og synes at have fået en skade) Du skal skrive en ulykkesrapport, underrette din leder og din arbejdsmiljørepræsentant og aflevere den udfyldte ulkkesrapport til AMS senest 5 arbejdsdage efter ulykken. Arbejdsmiljøsektionens indsats AMS anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Forud for dette vil AMS vurdere, evt. efter yderligere kontakt med tilskadekomne eller instituttet/afdelingen, om der er tale om en arbejdsskade, eller om hændelsen falder udenfor arbejdsskadebegrebet. Arbejdsmiljøsektionen vurderer ikke eventulle erstatningsaspekter, da dette foretages af Arbejdsskadestyrelsen. AMS står selvfølgelig til rådighed for hjælp i instituttet/afdelingen til årsagsanalyse og igangsættelse af forebyggende foranstaltninger og anden rådgivning. Arbejdsskadestyrelsens indsats Når skaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, kan Arbejdsskadestyrelsen eventuelt bede tilskadekomne om yderligere oplysninger og evt. lægeerklæringer mv. til vurdering af skaden og udmåling af evt. erstatning. Du kan læse mere om arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside (klik her) og på Arbejdstilsynets hjemmeside (klik her). Vejledning i udfyldelse af ulykkesrapport på næste side Arbejdsmiljøsektionen Side 1 af 2 Aalborg Universitet INP

18 Vejledning i udfyldelse af ulykkesrapport: Udfyld ulykkesrapport Udfyldes helst af den tilskadekomne, men ellers arbejdsmiljørepræsentant, en leder eller en kollega. Klik her for at hente ulykkesrapport-formularen (dansk) Click here to download the injury report form (English) Beskriv hændelsesforløbet i ulykkesrapporten Skal udfyldes så detaljeret som muligt for at sikre, at alle nødvendige oplysninger kommer med. Forslag til foranstaltninger for at forhindre gentagelser Her skal der laves en årsagsanalyse af den tilskadekomne medarbejder og en arbejdsmiljørepræsentant. Beskriv hvad instituttet/afdelingen kan gøre for at forhindre gentagelser, og ikke hvad medarbejderen kan gøre. Nærmere beskrivelse af skaden For eksempel: Åbent sår og hudafskrabninger på tommelfingeren på højre hånd. Underskrift Ulykkesrapporten skal underskrives af tilskadekomne, leder og arbejdsmiljørepræsentant (alle tre skal underskrive). Underskrifter kan evt. undværes, hvis det fremgår af en -korrespondance, at alle de tre nævnte har læst ulykkesrapporten (fx som videresendt dokument). Scannes og sendes pr. Papirudgave: Sendes til arbejdsmiljøsektionen i Teknisk Forvaltning Elektronisk udgave: sendes som til Arbejdsmiljøsektionen Side 2 af 2 Aalborg Universitet INP

Retningslinjer for arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved Aalborg Universitet

Retningslinjer for arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved Aalborg Universitet Retningslinjer for arbejdsmiljøansvar og sikkerhed ved feltarbejde for ansatte og studerende ved Aalborg Universitet Definition på feltarbejde Feltarbejde defineres i denne sammenhæng som praktisk arbejde

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

AAU's APV for 2012 2015. HR orienterer

AAU's APV for 2012 2015. HR orienterer AAU's APV for 2012 2015 HR orienterer APV'ens fem faser 0 Afklare og forberede 4 Følge op, konkludere APV 1 Kortlægge 3 Prioritere og handle 2 Beskrive og vurdere APV'ens fem faser SU / AMiU samarbejdsudvalg

Læs mere

Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS)

Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 22. juli 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Strategiske kerneopgaver (i prioriteret rækkefølge) Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1) BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende

Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende Denne DCUM-vejledning handler om arbejdsmiljølovens udvidede område. en beskriver, hvad arbejdsmiljølovens udvidede område betyder

Læs mere

Referat HAMiU-møde d. 25. februar 2015 kl. 13:00 til 15:00

Referat HAMiU-møde d. 25. februar 2015 kl. 13:00 til 15:00 Referat HAMiU-møde d. 25. februar 2015 kl. 13:00 til 15:00 Sted: HR-afdelingens store mødelokale, F3-42 Tilstedeværende: Per Michael Johansen, Kjeld Lanng, Lars Brodersen, Thorkild Ærø (pr. video), Henriette

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde? Ved alenearbejde skærpes kravene til sikkerhed og forebyggelse, så medarbejderen ikke udsættes for unødig risiko i arbejdet. Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men vær opmærksom på, at nogle

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte At-intern instruks IN-1-2 Arbejdsmiljøemne: Krav til egenindsats Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen. Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 17. MARTS 2016 STATENS TJENESTEREJSEFORSIKRING. kring. forsi

AARHUS UNIVERSITET 17. MARTS 2016 STATENS TJENESTEREJSEFORSIKRING. kring. forsi STATENS TJENESTEREJSEFORSIKRING kring forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere