Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2013

Transkript

1 Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab / 14

2 1 Indledning har udviklet et nyt arbejdsmarkedsregnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode eller på et givent tidspunkt. 2 Indhold AMR er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. 2.1 Indholdsbeskrivelse AMR er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, hvor en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles efter køn, alder, herkomst og kommune. Statistikken formidles i Nyt fra og Statistikbanken.dk, ligesom detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem s Forskningsservice. 2.2 Grupperinger og klassifikationer AMR udarbejdes efter de internationale retningslinjer fra ILO (International Labour Market Organisation) om klassifikation af befolkningen i relation til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Klassifikationen hedder ICSE (International Classification of Status in Employment). ILO-retningslinjer retter sig mod survey-baserede statistikker. Ved dannelsen er AMR er der foretaget en operationalisering af retningslinjerne ud fra de muligheder, der er, når kilderne er registerbaserede. 2 / 14

3 2.3 Sektordækning Statistikken omfatter alle sektorer. 2.4 Begreber og definitioner Fuldtidspersoner: Opgørelsen af fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR. Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, fortages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest. Socio-økonomisk status: Socioøkonomisk status er kernevariablen i AMR. Variablen bliver dannet ved, at befolkningen klassificeres på baggrund af ILO's anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner vedrørende arbejdsmarkedsstatistik. 2.5 Enheder Fuldtidspersoner. 2.6 Population Populationen i AMR er den danske befolkning. 2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode Det er første gang, at statistikken udarbejdes. Statistikken dækker perioden 2008 til Basisperiode Ikke relevant for denne statistik Måleenhed Fuldtidspersoner Referencetid / 14

4 2.12 Hyppighed Statistikken offentliggøres årligt Indsamlingshjemmel og EU regulering 6 i Lov om Indberetningsbyrde Der er ingen indberetningsbyrde forbundet med statistikken Øvrige oplysninger Du kan læse mere om AMR her. 3 Statistisk behandling Datagrundlaget til AMR er et nyt udviklet register kaldet AMR-UN (AMR uden normering). AMR- UN omfatter administrative data, som integreres og harmoniseres i et statistiksystem. På baggrund af AMR-UN dannes AMR ved at timenormere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor en person maksimalt kan bidrage med 37 timer om ugen, svarende til den aktuelle timenorm. 3.1 Kilder Grunddata stammer fra en række kilder, heriblandt e-indkomstregistret, erhvervsregistret, indkomststatistikken, statistikken for offentligt forsørgede og befolkningsregistret. 3.2 Indsamlingshyppighed Statistikken er årlig, men data til statistikken indsamles løbende. Når statistikken kun offentliggøres årligt, skyldes det, at AMR blandt andet er baseret på indkomststatistikken, som er en årsstatistik. 3.3 Indsamlingsmetode Datagrundlaget til AMR er et nyt udviklet register kaldet AMR-UN (AMR uden normering) AMR- UN omfatter administrative data, som integreres og harmoniseres i et statistiksystem. Du kan læse mere om AMR og AMR-UN her. 4 / 14

5 3.4 Datavalidering Der er usikkerhed om oplysningerne for selvstændige. Det skyldes, at timeoplysningerne for selvstændige er imputeret. Oplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau i forhold til de variable oplysningerne er imputeret på baggrund af, men oplysningerne - særligt på detaljeret niveau - skal tolkes med forsigtighed. Oplysninger om løntimer kommer fra statistikken Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), hvor løntimerne i nogle tilfælde er imputeret og derfor er der usikkerhed om disse oplysninger. Andelen af imputeret løntimer for lønmodtagere er faldet fra 2008, hvor andelen udgjorde godt 14 pct., til knap 4 pct. i Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere, især indenfor den offentlige sektor, hvis indberetninger er mangelfulde på dette område. Ved hjælp af bl.a. s erhvervsregister fejlsøges det evt. indberettede arbejdssted og jobbet tilknyttes et arbejdssted, som er s statistiske enhed for jobtilknytningen. På baggrund af AMR er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i løbet af året. har imidlertid kun testet opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november de forskellige år. Det betyder, at der kan være usikkerhed omkring opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet på andre tidspunkter i løbet af året, og særligt kan der være usikkerhed omkring opgørelser i december. 3.5 Databehandling Databehandlingen i AMR foregår i flere trin, hvilket er: 1. Indlæsning af data i kildedatabase 2. Overlapsbehandling 1 3. Overlapsbehandling 2 4. Diverse koblinger mv. Nedenfor gives en kort beskrivelse af disse 4 trin. Ad 1) Indlæsning af data i kildedatabase Det første trin i databehandlingen er, at data fra forskellige kilder bearbejdes og indlægges i en samlet og ensartet kildedatabase. Der indlægges bl.a. data fra statistikken for offentligt forsørgede, statistikken for beskæftigede lønmodtagere, data for modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge samt data for personer under uddannelse, herunder kursister. Der indlæses også data for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, hvor data kommer fra en række forskellige kilder. Samtidigt foretages der en imputering af løntimer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller udfra en række baggrundsvariable. Disse oplysninger indlæses ligeledes i kildedatabasen. Ad 2) Overlapsbehandling 1 I dette trin foretages der en overlapsbehandling af de forskellige kilder fra kildedatabasen. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ulovlige overlap ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne. Hermed sikres en bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. 5 / 14

6 Et ulovligt overlap kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse. Der foretages også en lang række koblinger af de forskellige tilstande. Fx. kobles tilstande med støttet beskæftigelse til det job, som personen er i. Det samme gøres også for eksempelvis personer, der er midlertidigt fraværende, således at det vides, hvilket job personen er fraværende fra og hvorvidt personen er fraværende fra beskæftigelse eller ledighed. Desuden foretages der også en selektering af selvstændige og medarbejdende ægtefæller på baggrund en lang række oplysninger om disse personer. Ud fra den første overlapsbehandling dannes det såkaldte AMR-UN-register, som er et ikketimenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Ad 3) Overlapsbehandling 2 I overlapsbehandling 2 foretages der en timenormering af befolkningen, således at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres i fuldtidspersoner. Denne timenormering tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR. Det betyder, at hvis der er en person, der fx. modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtagere og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Hvis en person har mere end 37 timer, fortages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest. I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt. For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig bl.a. om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer som de normalt arbejder. Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse. En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen. Ad 4) Diverse koblinger mv. 6 / 14

7 Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, har ikke en angivelse af timerne i de forskellige tilstande. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. I dette trin sættes disse timer, således at personerne indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse efter nedenstående rækkefølge. 1. Tilstanden i det overlapsbehandlede data. 2. Børn og unge 3. Alderspensionister 4. Igangværende ordinære uddannelse 5. Modtagere af SU 6. Kursister 7. Produktionsskoleelever 8. Øvrige uden for arbejdsstyrken Der kobles desuden en lang række person- og arbejdsstedsrelaterede oplysninger om befolkningen fra øvrige datakilder til registret. På baggrund heraf dannes AMR, som er et time-normeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. 3.6 Korrektion Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der er beskrevet under "Databehandling" og "Kvalitetsvurdering". 4 Relevans har gennem flere år arbejdet på at udvikle AMR, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken/registret. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv. 4.1 Brugerbehov Brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privat personer. Anvendelsesområder: Analyse- og forskningsøjemed samt offentlige og private planlægningsformål mv. 4.2 Brugertilfredshed Det er første gang, at statistikken offentliggøres. Derfor haves der endnu ikke viden om brugernes tilfredshed med statistikken. 4.3 Fuldstændighed af data Ikke relevant for denne statistik. 7 / 14

8 5 Præcision og pålidelighed I AMR integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativt høj kvalitet, på trods af at der dog er visse usikkerheder forbundet med den. 5.1 Samlet præcision Eftersom AMR er en totaltælling af befolkningen vurderes statistikken at have en relativ høj præcision. Der er dog usikkerheder forbundet med statistikken: Der er usikkerhed om oplysningerne for selvstændige. Det skyldes, at timeoplysningerne for selvstændige er imputeret. Oplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau i forhold til de variable oplysningerne er imputeret på baggrund af, men oplysningerne - særligt på detajleret niveau - skal tolkes med forsigtighed. Oplysninger om løntimer kommer fra statistikken Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), hvor løntimerne i nogle tilfælde er imputeret og derfor er der usikkerhed om disse oplysninger. Andelen af imputeret løntimer for lønmodtagere er faldet fra 2008, hvor andelen udgjorde godt 14 pct., til knap 4 pct. i Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere, især indenfor den offentlige sektor, hvis indberetninger er mangelfulde på dette område. Ved hjælp af bl.a. s erhvervsregister fejlsøges det evt. indberettede arbejdssted og jobbet tilknyttes et arbejdssted, som er s statistiske enhed for jobtilknytningen. Selvom der foretages en fejlretning, er der fortsat usikkerhed om dele af oplysningerne vedr. arbejdssted mv. Der er samtidigt kun fejlsøgt på samme niveau som BfL-statistikken offentliggøres på. Det betyder, at på mere detaljerede niveau kan der særligt være usikkerhed om oplysningerne. På baggrund af AMR er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i løbet af året. har imidlertid kun testet opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november de forskellige år. Det betyder, at der kan være usikkerhed omkring opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet på andre tidspunkter i løbet af året, og særligt kan der være usikkerhed omkring opgørelser i december. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik. 8 / 14

9 5.3 Anden usikkerhed Der er usikkerhed om oplysningerne for selvstændige. Det skyldes, at timeoplysningerne for selvstændige er imputeret. Oplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau i forhold til de variable oplysningerne er imputeret på baggrund af, men oplysningerne - særligt på detajleret niveau - skal tolkes med forsigtighed. Oplysninger om løntimer kommer fra statistikken Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), hvor løntimerne i nogle tilfælde er imputeret og derfor er der usikkerhed om disse oplysninger. Andelen af imputeret løntimer for lønmodtagere er faldet fra 2008, hvor andelen udgjorde godt 14 pct., til knap 4 pct. i Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere, især indenfor den offentlige sektor, hvis indberetninger er mangelfulde på dette område. Ved hjælp af bl.a. s erhvervsregister fejlsøges det evt. indberettede arbejdssted og jobbet tilknyttes et arbejdssted, som er s statistiske enhed for jobtilknytningen. Selvom der foretages en fejlretning, er der fortsat usikkerhed om dele af oplysningerne vedr. arbejdssted mv. Der er samtidigt kun fejlsøgt på samme niveau som BfL-statistikken offentliggøres på. Det betyder, at på mere detaljerede niveau kan der særligt være usikkerhed om oplysningerne. På baggrund af AMR er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i løbet af året. har imidlertid kun testet opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november de forskellige år. Det betyder, at der kan være usikkerhed omkring opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet på andre tidspunkter i løbet af året, og særligt kan der være usikkerhed omkring opgørelser i december. 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 9 / 14

10 5.6 Kvalitetsvurdering I AMR integreres, fejlsøges og harmoniseres en lange række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en relativ høj kvalitet. På trods af det er der dog usikkerheder forbundet med statistikken: Der er usikkerhed om oplysningerne for selvstændige. Det skyldes, at timeoplysningerne for selvstændige er imputeret. Oplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau i forhold til de variable oplysningerne er imputeret på baggrund af, men oplysningerne - særligt på detaljeret niveau - skal tolkes med forsigtighed. Oplysninger om løntimer kommer fra statistikken Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), hvor løntimerne i nogle tilfælde er imputeret og derfor er der usikkerhed om disse oplysninger. Andelen af imputeret løntimer for lønmodtagere er faldet fra 2008, hvor andelen udgjorde godt 14 pct., til knap 4 pct. i Der benyttes en fast fuldtidsnorm for alle lønmodtagere, nemlig 37 timer pr. uge (160,33 timer pr. måned). Det svarer til fuldtidsnormen for de fleste fastansatte funktionærer. Der kan dog være grupper, der har en anden fuldtidsnorm. Det kan fx være timelønnede eller nyansatte funktionærer, der har en fuldtidsnorm på under 160,33 timer pr. måned, da disse grupper typisk ikke vil få betaling for fx ferie. Dette har betydning for niveauerne og fortolkningen af antal fuldtidsbeskæftigede. Imidlertid er det ikke muligt på baggrund af e-indkomstregistret at opdele populationen ud fra forskellige grupper af lønmodtagere med forskellige fuldtidsnormer. En fordel med den faste fuldtidsnorm for alle lønmodtagere er, at det er simpelt at omregne antal fuldtidsbeskæftigede til betalte timer, som giver en indikator på udviklingen i beskæftigelsesvolumen for lønmodtagere. Dette muliggør, at brugerne let kan udarbejde alternative opdelinger (med varierende fuldtidsnormer) ud fra deres behov og de grupper de ønsker at sammenligne. Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere, især indenfor den offentlige sektor, hvis indberetninger er mangelfulde på dette område. Ved hjælp af bl.a. s erhvervsregister fejlsøges det evt. indberettede arbejdssted og jobbet tilknyttes et arbejdssted, som er s statistiske enhed for jobtilknytningen. Selvom der foretages en fejlretning, er der fortsat usikkerhed om dele af oplysningerne vedr. arbejdssted mv. Der er samtidigt kun fejlsøgt på samme niveau som BfL-statistikken offentliggøres på. Det betyder, at på det mere detaljerede niveau kan der særligt være usikkerhed om oplysningerne. På baggrund af AMR er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i løbet af året. har imidlertid kun testet opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november de forskellige år. Det betyder, at der kan være usikkerhed omkring opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet på andre tidspunkter i løbet af året, og særligt kan der være usikkerhed omkring opgørelser i december. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 10 / 14

11 5.8 Praksis for revisioner Det er første gang, at statistikken udarbejdes. Derfor har der endnu ikke været nogen revisioner af statistikken. 6 Aktualitet og punktlighed Statistikken offentliggøres ca. 16 måneder efter referencetidspunktet. Det er første gang, at statistikken offentliggøres, hvilket skete på den annoncerede offentliggørelsesdato. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Statistikken offentliggøres ca. 16 måneder efter referencetidspunktet. Den relativt lange udgivelsestid skyldes, at AMR blandt andet er baseret på indkomststatistikken, som foreligger på et sent tidspunkt i forhold til de andre datakilder. 6.2 Publikationspunktlighed Det er første gang, at statistikken offentliggøres, hvilket skete på den annoncerede offentliggørelsesdato. 7 Sammenlignelighed Statistikken omfatter perioden 2008 til 2013, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. AMR er et befolkningsregnskab opgjort i fuldtidspersoner. Flere af de datakilder som AMR anvender, opgøres ligeledes i fuldtidspersoner. Det drejer sig om beskæftigelsen for lønmodtagere og statistikken for offentligt forsørgede. Der findes ikke internationale statistikker, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Derfor kan statistikken ikke sammenlignes internationalt. 7.1 International sammenlignelighed Der findes ikke internationale statistikker, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Derfor kan statistikken ikke sammenlignes internationalt. 7.2 Sammenlignelighed over tid Det er første gang, at statistikken offentliggøres, og der er således ikke databrud i statistikken. Statistikken omfatter perioden 2008 til 2013, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. 11 / 14

12 7.3 Sammenhæng med anden statistik AMR er et befolkningsregnskab opgjort i fuldtidspersoner. Flere af de datakilder som AMR anvender, opgøres ligeledes i fuldtidspersoner. Det drejer sig om beskæftigelsen for lønmodtagere og statistikken for offentligt forsørgede. AMR's oplysninger for antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og offentligt forsørgede vil dog ligge på et lavere niveau end i de to nævnte statistikker. De væsentligste årsager hertil er: For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er årsagen et timerne nedskrives i AMR således at en person maksimalt kan have 37 timer. En sådan normering foretages ikke i beskæftigelsesstatistikken for lønmodtagere (BfL). Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job. For offentligt forsørgede er årsagen, at der generelt nedskrives når personen samtidigt er i beskæftigelse. Det kan fx dreje sig om en efterlønsmodtager, der samtidigt arbejder og hvor der derfor sker en nedskrivning af de timer han er efterlønsmodtager. 7.4 Intern konsistens Der er fuld intern konsistens. Der eksisterer samme typer af baggrundsoplysninger for hele befolkningen. 8 Tilgængelighed Statistikken offentliggøres som NYT fra og på Statistikbanken.dk. Mere detaljerede data kan købes i s Kundecenter, ligesom detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem s Forskningsservice. 8.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 8.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 09:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen. 8.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalender 12 / 14

13 8.4 NYT/Pressemeddelelse De nyeste tal offentliggøres i en årlig nyhedsartikel "Nyt fra ". Du kan se "Nyt fra " her. 8.5 Publikationer Der vil i løbet af de kommende år blive udarbejdet en række temapublikationer med analyser baseret på AMR og AMR-UN. 8.6 Statistikbanken Der offentliggøres tabeller med befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner i Statistikbanken.dk. 8.7 Adgang til mikrodata I løbet af maj 2015 vil mikrodata vedrørende AMR og AMR-UN blive stillet til rådighed gennem s Forskningsservice. 8.8 Anden tilgængelighed Mikrodata vedrørende AMR og AMR-UN leveres årligt til s Kundecenter. 8.9 Diskretioneringspolitik I udarbejdelsen af AMR følges s datafortrolighedspolitik Diskretionering og databehandling Tal offentliggøres på et relativt aggregeret niveau i Statistikbanken.dk. Derfor vurderes der ikke at være behov for at foretage en diskretion af tallene Reference til metodedokumenter Du kan læse mere om AMR her Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i deltajeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 13 / 14

14 9 Administrative oplysninger Administrativt er statistikken placeret i Arbejdsmarked. Den statistikansvarlige er Pernille Stender, tlf , psd@dst.dk. 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Arbejdsmarked, Personstatistik. 9.3 Kontaktpersonens navn Pernille Stender. 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 9.6 adresse psd@dst.dk. 9.7 Telefonnummer Faxnummer / 14