Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1

2 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske minoritetselever i den danske folkeskole udgør ca. 10 % af det samlede elevgrundlag. PISA undersøgelserne dokumenterer, at en stor andel af disse elever underpræsterer i forhold til deres jævnaldrende, og at særligt de etniske minoritetsdrenge har svært ved at finde fodfæste i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Vi ønsker med denne folder kort at opridse nogle af udfordringerne forbundet med undervisningen og inklusionen af etniske minoritetselever. Når vi i samme sætning taler om både inklusion og undervisning af etniske minoritetselever, så hænger det sammen med, at man med inklusionsbegrebet og med inklusionsbestræbelsen søger at rumme alle børn i en normalpædagogisk sammenhæng. Dette gælder også etniske minoritetsbørn, som kan stå overfor både særligt sproglige og sociale udfordringer i klasse og skolesammenhæng. Vi siger ikke, at denne gruppe af elever pr. definition udgør et særligt problem, at de er en ensartet gruppe eller at de er anderledes end deres jævnaldrende. Vi siger derimod, at de som gruppe at betragte kræver en særlig pædagogisk takt og at interkulturel pædagogik ikke handler om at integrere nogle få, men derimod om at åbne verden op for alle. Der kan være en fare forbundet med at italesætte forskelle mellem forskellige grupper af elever. En italesættelse kan være medvirkende årsag til fastholdelsen af det oplevede problem. Omvendt eksisterer der også en fare for, at problemer vokser sig større, hvis de ikke diskuteres og reflekteres. Michelle Fine taler om the fear of naming med reference til problemerne i de amerikanske skoler med de store forskelle i elevpræstationer mellem minoritetselever (fx afroamerikanske børn og latino børn) og hvide børn. Stilheden, siger Michelle Fine, gør problemets omfang større. Det er vores ønske, at vi med denne folder på en konstruktiv måde kan kaste lys over nogle af de udfordringer, som folkeskolen og den kommende lærer står overfor i mødet med både majoritet og minoritet. 2

3 Interkulturel kompetence hvorfor? En stor del af arbejdet i folkeskolen er rettet mod inklusion. Dette arbejde tager bl.a. sit afsæt i Salamanca-erklæringen, hvis udgangspunkt er, at alle børn skal have adgang til almindelige skoler. Undervisningsministeriet bruger følgende definition på interkulturel kompetence: Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. På den baggrund definerer vi i denne konkrete sammenhæng interkulturel kompetence som lærerens kompetence til at rammesætte mødet mellem børn med forskellige etniske baggrunde i en pædagogisk sammenhæng. I en mere bred forstand kan det også handle om sociale, kulturelle, etniske, religiøse eller økonomiske forskelle, men for klarhedens skyld laver vi afgrænsningen omkring de etniske forskelle. Skolen og klasserummet er et af de få steder, hvor der kan ske et møde mellem mennesker på tværs af en lang række skel. Det vil sige, at der kan være tale om skel, men også om et møde, der nedbryder skel, hvis læreren og skolen er dygtige nok til at iscenesætte dette møde på en ordentlig måde. Interkulturel kompetence er ikke blot en kompetence, der skal udfoldes i mødet med etniske minoritetselever, men er derimod ideelt set en mulighed for at sikre, at alle børn inkluderes og at ingen børn oplever at blive diskrimineret. Lærerens interkulturelle kompetence er vigtig, fordi den kan være med til at sikre en forståelse hos eleverne for, at verden kan se anderledes ud for børn, som af religiøse, etniske, økonomiske, sociale eller kulturelle grunde kan være anderledes end én selv. 3

4 Hvilken rolle spiller læreren for elevens læring? John Hattie (2012) har undersøgt lærerens betydning for elevens læring og dermed uddannelsens kvalitet. Med afsæt i et gigantisk datamateriale (han trækker på 800 metaanalyser af forskningsartikler som relaterer sig til undersøgelser af 240 millioner elever) peger han bl.a. på, at læreren er én af de mest betydningsfulde faktorer i børnenes læring. Sonia Nieto (2011), som beskæftiger sig med multikulturel undervisning, peger tilsvarende også læreren ud som en vigtig faktor, når det handler om at skabe en større uddannelseslighed og en bedre succesrate for børn af fx minoritetsfamilier. Hendes argumentation er bl.a. den, at skolen ikke kan ændre på de udsatte børns familiære forhold - den kan ikke reparere arbejdsløshed, sygdom m.m. - men den kan grundlæggende ændre den måde, hvorpå den møder og støtter op omkring udsatte børns skolegang. Ofte bliver minoritetsbørn mødt af skolen med fordomme og med lavere forventninger end majoritetsbørn, og der er en stor risiko for, at dette bliver en selvopfyldende profeti. Med Nieto kan man sige, at læreren gennem sit udfordrende og støttende arbejde med eksempelvis etniske minoritetsbørn kan være den signifikante anden, der gør forskellen på, om barnet får succes i skolen eller ej og dermed også på barnets videre livsbane. Hvordan udfolder læreren i praksis sin interkulturelle kompetence? Herunder følger to vigtige interkulturelle opmærksomhedsfelter for skolen og læreren. Der er andre, men da dette blot er en kort introduktion, har vi valgt disse to ud: Sproglig inklusion: Sproglig inklusion indebærer bl.a., at både skolen og læreren giver lov og plads til, at etniske minoritetselever kan formulere sig på deres modersmål. En amerikansk undersøgelse fra 2001 konkluderer, at etniske minoritetselever skal modtage mellem 50 og 90 % af undervisningen på deres modersmål for at klare sig lige så godt som deres (hvide) klassekammerater ( Se Gitz-Johansen 4

5 henvisningen kommer til sidst i folderen). Om dette er realistisk i en dansk folkeskolesammenhæng i forhold til om skolen har ansat lærere, der kan undervise på barnets modersmål, er nok lidt mere usikkert. Anne Holmen sondrer mellem sprogbad og sprogdrukning ; skolen og læreren bør helt klart bestræbe sig på badet. Badet skal metaforisk forstås som sproglig inklusion: det er ok at benytte sig af sit modersmål og undervisningen tilrettelægges efter barnets individuelle behov. Drukningen er det modsatte: barnets individuelle behov underordnes en ideologi om, at skolen skal understøtte den monosproglige og monokulturelle nationalstat. Vores udgangspunkt er, at sprog - uanset om modersmålet er tyrkisk, kurdisk, urdu eller islandsk - skal ses som en ressource. Interkulturelt curriculum: Skolen og læreren skal sammensætte de faglige indholdsområder hen over skoleåret på en sådan måde, at eleverne møder en kulturel, etnisk, religiøs og social mangfoldighed i de ting, de arbejder med. Her er det vigtigt at betone, at dette ikke kun er for at gå fx de etniske minoritetselevers ærinde, men derimod hele klassens. Majoritetselevernes forældres uddannelsesmæssige og økonomiske baggrunde kan jo være ligeså stærke forskelsmarkører som hudfarve, køn eller religion. 5

6 Videre læsning Herunder følger litteraturforslag til videre læsning. Titlerne vi her peger ud har alle det tilfælles, at de udgør en relativt bred introduktion til feltet. Ønsker man som studerende mere fagspecifik litteratur, kan man efterspørge denne hos sin faglærer. Buchardt, M. & Fabrin, L. (2012) Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. Gyldendals Lærerbibliotek Gitz-Johansen, T. (2006) Den multikulturelle skole integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag Jakobsen, V. & Liversage, A. (2010) Køn og etnicitet i uddannelsessystemet. Litteraturstudier og registerdata. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Karrebæk, M. S. (red.) (2006) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Nieto, S. & Bode, P. (2011) Affirming diversity. The sociopolitical context of multicultural education, 6.th ed. Pearson 6

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Artikel i Læring i multikulturelle kontekster, 8. semester 2014:

Artikel i Læring i multikulturelle kontekster, 8. semester 2014: Artikel i Læring i multikulturelle kontekster, 8. semester 2014: Uddannelsesinstitutioner udsætter etniske minoritetselever for diskrimination ved ikke at tilbyde modersmålsundervisning Sanne Ravn Lorenzen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET 2 TOSPROGEDE DRENGE SOM PROBLEMKATEGORI Kategori forbundet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Projektbeskrivelse, Thomas Dam. En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn.

Projektbeskrivelse, Thomas Dam. En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn. Projektbeskrivelse, Thomas Dam Titel En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn. Abstract Nærværende projekt sætter sig for at undersøge, hvordan

Læs mere

Det pædagogiske paradoks

Det pædagogiske paradoks Det pædagogiske paradoks - Når den rummelige skole ikke rummer kulturel diversitet Marie Honoré Klausen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis

Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis Nyhedsbrev, juni 2012 Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis Hermed nyhedsbrev for juni måned. GOD LÆSELYST! Du er velkommen til at videresende dette

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre

Læs mere

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Ideer og anbefalinger fra dialog om integration og det gode børneliv på Open Space-seminaret lørdag

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Generelt om skolen Klippen er en kristen friskole der blev oprettet i 1977 og er i dag en fuldt udbygget skole med undervisning for 0. - 9. klasse samt en

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen Opkvalificer din kommune til flygtningeindsatsen I mange dele af kommunerne opstår der et behov for at håndtere arbejdet med flygtninge og give medarbejderne viden og kompetencer til at løse opgaven. UCSJ

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolen folkets skole?

Folkeskolen folkets skole? Folkeskolen folkets skole? OM INKLUSIONENS BEGRÆNSNINGER I DEN MULTIKULTURELLE FOLKESKOLE, HVOR REPRO- Introduktion DUKTION OG SORTERING FINDER STED Af Katrine Marie Nielsen - 20121409 Aalborg universitet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42659 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Skødstrup er et område i vækst. Det er et børnerigt område, og mange nye unge familier flytter til byen med et håb om at finde et positivt, trygt

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau

Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau Møllevangskolen Møllevangs Allé 20 8210 Aarhus V Tlf: 87 13 60 60 E-mail: moe@mbu.aarhus.dk Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 jf. BEK nr. 231 af

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Integrationsrådets beretning 2014

Integrationsrådets beretning 2014 Beretning 2014 Integrationsrådets beretning 2014 FORORD I slutningen af 2013 sagde vi farvel til gamle medlemmer, og i starten af 2014 sagde vi velkommen til nye. Mange medlemmer er fortsat, og andre har

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen!

Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen! Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Velkommen! Tilknyttede KL-medarbejdere Chefkonsulent Anette Aunbirk (aau@kl.dk) Konsulent Marie Silbye Hansen (msh@kl.dk) Studentermedhjælper

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge - mere end bare sprog

Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge - mere end bare sprog Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge - mere end bare sprog Et ord der har hængt i mit baghoved i nogle år, men som jeg ikke rigtig har fået luftet, er ordet sprogfetichisme. Grunden til at ordet er dukket

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere