Målgruppen for Arbejdsmiljøredegørelse er ledelsen, MED-organisationen og andre med interesse for kommunes arbejdsmiljøarbejde.

Transkript

1

2 Indhold 1. Forord Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Arbejdsmiljøkurser Arbejdsskader Arbejdsulykker i kommunen samlet set Arbejdsulykker fordelt på kommunen centre Økonomien omkring arbejdsulykker Erhvervssygdomme Psykologordning Reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdspladsvurdering Status på oprettede indsatsområder i APV-handlingsplanerne Opsummering på den årlige arbejdsmiljødrøftelse Overblik over indsatser, som centrene arbejder med Konklusion Bilag 1 Antal ansatte Bilag 2 Arbejdsulykker fordelt på centre Borger- og Arbejdsmarkedscentret Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Bilag 3 Udgifter til erhvervssygdomme Bilag 4 Psykologbevillinger Bilag 5 - Arbejdstilsynets reaktioner

3 1. Forord For tredje år i træk har HR-Centret udarbejdet en samlet redegørelse på arbejdsmiljøområdet. Formålet med en årlig redegørelse har i alle 3 år været, at sikre et samlet overblik over relevante nøgletal og informationer på arbejdsmiljøområdet i Høje-Taastrup Kommune. Målgruppen for Arbejdsmiljøredegørelse er ledelsen, MED-organisationen og andre med interesse for kommunes arbejdsmiljøarbejde. Redegørelsen skal bidrage til at skabe overblik og understøtte refleksioner over udviklingen i arbejdsmiljøet i Høje-Taastrup Kommune og bidrage til prioriteringen af indsatserne. Redegørelsen skal være med til at danne grundlag for den årlige arbejdsmiljødrøftelse og indkredsning af fremadrettede indsatser på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøredegørelsen omhandler udelukkende kommunale arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune. Det betyder at redegørelsen ikke indeholder oplysninger fra selvejende institutioner, da de er selvstændige juridiske enheder, og kommunen ikke får oplysninger om f.eks. besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet, anmeldte erhvervssygdomme samt økonomi i forbindelse med arbejdsulykker. Antallet af ansatte som er benyttet i Arbejdsmiljøredegørelsen 2015 er opgjort pr , og trukket fra KRL. Antallet af ansatte er opgjort uden timelønnede, men med elever og ansatte i fleksjob. Tabellerne i denne redegørelse indeholder oplysninger fra de sidste 4 år ( ). I arbejdsmiljøredegørelserne fra 2013 og 2014 findes der oplysninger tilbage til HR-Centret Marts 2016 Dok.nr

4 2. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) AMO er en del af MED-organisationen. Den samlede MED-organisation ses af nedenstående diagram, som er optrykt i bilag 7 til kommunens lokale MED-aftale. Diagrammet vedligeholdes og opdatere løbende i overensstemmelse med beslutninger i Hovedudvalget. HovedUdvalget Direktionen (4) 9 org.udpegede 2 AML 2 AMR Driftsbyen BAC BURC BYC CEIS FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC SU Arb. miljø Sektorudvalg Sektorudvalg Sektorudvalg P- møde Sektorudvalg P- møde Sektorudvalg Sektorudvalg Lokaludvalg Lokaludvalg Sektorudvalg 6 lokaludvalg 2 lokaludvalg 16 lokaludvalg 9 lokaludvalg 3 lokaludvalg 2 lokaludvalg 3 lokaludvalg 141 arbejdsmiljøgrupper 6 AMG 6 AMG 1 AMG 21 AMG 55 AMG 18 AMG 1 AMG 9 AMG 6 AMG 1 AMG 16 AMG 1 AMG AMO omfatter, i alt 141 arbejdsmiljøgrupper fordelt på de 12 centre, heraf repræsenterer 10 arbejdsmiljøgrupper de selvejende institutioner, 9 fra Institutions- og Skolecentret og 1 fra Fritidsog Kulturcentret. Hvert andet år i ulige år, bliver der afholdt valg til AMO. Det betyder, at der i foråret 2015 var valg af arbejdsmiljørepræsentanter og udpegning af arbejdsmiljøledere til AMO. Nedenstående tabel viser, i hvilke centre Hovedudvalget har tiltrådt ændringer i antallet af sektorudvalg, lokaludvalg eller arbejdsmiljøgrupper i løbet af Kolonnen 2014 viser, hvordan organisationen så ud med udgangen af 2014, hvor kolonnen 2015 viser, hvilken ændring der er sket i Tabel 1.: Ændringer i arbejdsmiljøorganisationen fra 2014 til 2015 Område Sektorudvalg Lokaludvalg Arbejdsmiljøgrupper Arbejdsmarkedscentret 1 udvalg 0 udvalg 4 udvalg 0 udvalg 4 grupper 0 grupper Borgerservic ecentret 1 udvalg 0 udvalg 1 gruppe 0 grupper Borger- og Arbejdsmarkedscentret (Borgerservice og Arbejdsmarkedscentret fusionerede) (1 udvalg) 1 udvalg (5 udvalg) 6 udvalg (5 grupper) 6 grupper Børne- og Ungerådgivningscentret 8 grupper 9 grupper Driftsbyen 7 grupper 6 grupper Fritids- og Kulturcentret 23 grupper 21 grupper Social- og Handicapcentret 15 grupper 16 grupper 4

5 3. Arbejdsmiljøkurser Høje-Taastrup Kommune indgår i et samarbejde med Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Kommune om at udbyde arbejdsmiljøuddannelsen. Det sikrer, at tidsfristen for at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen kan overholdes. 48 arbejdsmiljøledere eller arbejdsmiljørepræsentanter fra Høje-Taastrup Kommune deltog på uddannelsen i 2015, hvilket er en fordobling i forhold til 2014, men som også passer meget godt med, at der har været valg til arbejdsmiljøorganisationen i foråret Ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skal arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere tilbydes supplerende uddannelse inden for arbejdsmiljøområdet. Som et led heri tilbyder Høje- Taastrup Kommune en række interne kurser målrettet arbejdsmiljøgrupperne. Tabellen nedenfor viser de kurser, som er udbudt via kommunen i 2015 på arbejdsmiljøområdet. Tabel 2.: Udbudte og afholdte kurser på arbejdsmiljøområdet samt deltagerantal i 2015 Heraf Heraf Udbudte aflyste afholdte kurser 2015 interne kurser i Høje-Taastrup Kommune kurser kurser Antal deltagere Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler Psykisk arbejdsmiljø - trivsel og forebyggelse af stress Mindfulness (3 venteliste) Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøarbejdet i Høje-Taastrup Kommune - opfølgning på arbejdsmiljøuddannelsen Introduktion til A-skade APV-værkstedskurser I alt HR-Centret har i 2015 udbudt 31 kurser på 7 forskellige kursustemaer med i alt 190 deltagere. I 2014 blev der introduceret et nyt kursus: Arbejdsmiljøarbejdet i Høje-Taastrup Kommune opfølgning på arbejdsmiljøuddannelsen. Kurset supplerer den viden deltagerne har fået på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse med lokale informationer til brug for deres daglige arbejdsmiljøarbejde. Dette kursus har nu fået sin endelige form og bliver en fast del af kursuskataloget. APV-værkstedskurserne bliver forsat efterspurgt. Det er en god måde at understøtte arbejdsmiljøgrupperne i deres lokale APV arbejde, samtidig med at deltagerne kan få hjælp til at bruge det elektroniske APV-modul i HR-systemet. I december måned 2015 blev der afholdt et temamøde for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter om forebyggelse af stress, herunder hvordan arbejdspladsen får en medarbejder godt tilbage efter sygemelding pga. stress. Billedtekst: Der var stor deltagelse i temamødet om stress i Hedehuset, her oplæg ved stressekspert Bo Netterstøm 5

6 4. Arbejdsskader En arbejdsskade kan enten være en ulykke i forbindelse med arbejdet eller en opstået sygdom, der kan sættes i forbindelse med arbejdet. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Kommunen har pligt til at anmelde ulykker i to situationer: - Alle ulykker med fravær, og - Ulykker, hvor der er sket personskade som medfører en eller flere af følgende: udgifter som f.eks. behandlingsudgifter godtgørelse for mén 1 erstatning for tab af erhvervsevne En erhvervssygdom er en lidelse, der kan sættes i forbindelse med arbejdet. Det er medarbejderens egen læge, der skal anmelde det som en erhvervssygdom. Det kan være sygdomme som f.eks. eksem, slidgigt, tennisalbue, stress, tilbagevendende smerter mm. I dette afsnit om arbejdsskader redegøres for følgende: Anmeldte ulykker i kommunen samlet set Anmeldte ulykker fordelt på centre Økonomien omkring arbejdsulykker Erhvervssygdomme Alle tal om ulykker i tabellerne i afsnit 4 og i bilag 2 er trukket den 20. januar 2016 i A-skade 2. Antallet af ulykker i 2015 er ikke endeligt, da der er en forældelsesfrist på 1 år. Det betyder at antallet af ulykker kan stige yderligere, da arbejdsmiljøgrupperne kan anmelde hændelser op til 12 måneder efter ulykkesdatoen Arbejdsulykker i kommunen samlet set Tabellerne i dette afsnit viser, hvor mange ulykker der er anmeldt i hele kommunen samlet set, og hvordan disse fordeler sig set i forhold til antallet af ansatte i kommunen. Tabel 3 viser antallet af ulykker med og uden fravær set i forhold til, hvor mange procent af de ansatte, der har været udsat for en ulykke, mens tabel 4 viser udviklingen indekseret. Der tages ikke højde for, at en ansat kan have anmeldt mere end en ulykke inden for samme år. Tabel 3.: Udviklingen i anmeldte ulykker i kommunen fra Anmeldte ulykker Anmeldte ulykker Anmeldte ulykker Anmeldte ulykker Antal ansatte Antal ansatte Antal ansatte Antal ansatte Ulykker uden fravær 209 5,4% 179 4,5% 205 5,3% 197 5,2% Ulykker med fravær 118 3,1% 121 3,0% 131 3,4% 111 2,9% I alt 327 8,5% 300 7,5% 336 8,7% 308 8,2% Tabel 4.: Udviklingen i anmeldte ulykker i indeks med 2012 som indeks 100 Antal ansatte Ulykker uden fravær Ulykker med fravær I alt Tabellerne viser at, antallet af ulykker er nogenlunde konstant i perioden, ligesom der kun er minimale udsving i antallet af ansatte. Dog er det samlede antal af anmeldte ulykker i 2015 faldet si- 1 Godtgørelse for mén betyder at man får tilkendt en méngrad for de smerter og gener ulykken har medført. 2 A-skade er kommunens IT-system til indberetning af arbejdsulykker og registrering af mindre hændelser 6

7 den Det er især antallet af ulykker med fravær, der er faldet. Antalsmæssigt ligger antallet af ulykker med fravær i 2015 på det laveste niveau i perioden Ulykkestyper Tabel 5 viser udviklingen i alle anmeldte ulykker både uden og med fravær i perioden fordelt på ulykkestyper. Tabel 5.: Udviklingen i alle anmeldte ulykker fordelt på ulykkestyper Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Forstuvning og forstrækninger % % % % Psykiske skader 86 26% 73 24% 89 26% 74 24% Sår og overfladiske skader 60 18% 48 16% 43 13% 38 12% Knoglebrud 8 2% 10 3% 10 3% 9 3% Hjernerystelse og indre skader 6 2% 5 2% 6 2% 11 4% Andre typer ulykker 51 16% 46 15% 52 15% 71 23% I alt % % % % Note: under Andre typer ulykker er der anmeldt ulykker som stikskader, flere skader, forbrænding m.fl. I 2015 er den hyppigst anmeldte ulykke i kommunen ulykker med forstuvninger og forstrækninger, mens de psykiske skader er den næsthyppigst anmeldte ulykke. De psykiske skader er pludselig opstået hændelser, der er sket i arbejdstiden som f.eks. vold, overfald, trusler, følger af trafikuheld eller andet. For hele perioden udgør forstuvninger og forstrækninger den største andel af arbejdsulykker. De andre typer ulykker er i perioden steget. Forklaringen kan være en generel stigning eller det kan handle om upræcise indberetninger fra arbejdsstederne, hvor de benytter kategorien andre typer skader, som ikke er anført her. Tabel 6 nedenfor viser anmeldte ulykker med fravær i fordelt på ulykkestyper i Høje- Taastrup Kommune. Det er interessant at se, hvordan billedet ser ud i forhold til ulykker med fravær, da disse ulykker koster ressourcer på arbejdspladserne i form af manglende arbejdskraft og evt. yderligere udgifter for kommunen til f.eks. betaling for lægeerklæringer, fysioterapi, godtgørelse for mén, erstatning for tab af erhvervsevne mm. Tabel 6.: Udviklingen i anmeldte ulykker med fravær fordelt på ulykkestyper Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Antal ulykker ulykker Forstuvning og forstrækninger 63 53% 66 55% 64 49% 56 50% Psykiske skader 21 18% 20 17% 21 16% 15 14% Sår og overfladiske skader 9 8% 7 6% 11 8% 8 7% Knoglebrud 7 6% 7 6% 9 7% 8 7% Hjernerystelse og indre skader 4 3% 4 3% 5 4% 10 9% Andre typer ulykker 14 12% 17 14% 21 16% 14 13% I alt % % % % Note: under Andre typer ulykker er der anmeldt ulykker som stikskader, flere skader, forbrænding m.fl. I 2015 udgør ulykker med forstuvninger og forstrækninger med fravær ca. halvdelen af alle anmeldte ulykker med fravær. Det samme gør sig gældende i perioden Antallet af psykiske skader faldt fra 2014 til 2015, mens antallet af psykiske skader med fravær i perioden har været konstant. I 2015 blev der anmeldt 10 ulykker med hjernerystelse og indre skader, dette er en fordobling i forhold til de øvrige år i perioden. Arbejdstilsynet udgiver en gang årligt en årsopgørelse, hvor anmeldte ulykker i hele Danmark gøres op. I årsopgørelsen for 2014 fremgår det, at den hyppigst anmeldte ulykke på samtlige arbejdspladser i Danmark med fravær, er forstuvninger, som udgør 41 alle ulykker. Sår er den næsthyppigst anmeldte ulykke med 13 %, mens knoglebrud er den tredje mest anmeldte ulykke med 10 %. Andelen af psykiske skader udgør på landsplan 5 anmeldte ulykker og er den 4 mest anmeldte ulykke. Det vedrører samtlige arbejdspladser i landet både private og offentlige. 7

8 Hvis man ser på kommunens ulykker set i forhold til ulykker på landsplan, så anmeldes der også flest ulykker med forstuvning og forstrækninger. Kommunen har dog en større andel af anmeldelser med både forstuvninger og forstrækninger, psykiske skader og hjernerystelser end på landsplan. Det kan skyldes, at der er forskel i antallet af ulykker i de forskellige brancher i henholdsvis kommuner og det private erhvervsliv. Nyansattes risiko for ulykker Arbejdstilsynet har indenfor ulykkesforebyggelse på landsplan meget fokus på nyansatte. Arbejdstilsynets erfaringer og analyser viser, at nyansatte ofte har en større risiko for at komme til skade end andre på arbejdspladsen, da de står for ca. 1/3 af alle ulykker 3. Arbejdstilsynets definition af en nyansat: en lønmodtager, der har været ansat på det aktuelle arbejdssted under 12 måneder. Tabel 7 viser, hvor længe tilskadekomne ansatte har været ansat, opgjort i perioder, og vist i forhold til hvor mange ansatte, der er i den pågældende gruppe. Tabel 7.: Ansættelseslængden på ansatte der kommer til skade 2015 Ulykker Ansatte Antal ulykker ulykker Ansatte ansatte under 1 år år år år år år år år Over 30 år I alt Tabellen viser, at nyansattes ulykker svarer til andelen af nyansatte. 42 ulykker er anmeldt af ansatte med ansættelsesperiode på mellem 0-2 år, mens andelen af ansatte med en ansættelsesperiode på 0-2 år udgør 36 %. De øvrige grupper af ansættelsesperioder svarer til, eller ligger under andelen af gruppen med de ansatte. I bilag 2 er der lavet en lignende opgørelse pr. center, så det er muligt for det enkelte center at se, hvordan fordelingen er i centret. Det er især i Sundheds- og Omsorgscentret og Institutions- og Skolecentret på skoleområdet, hvor det er de nyansatte, som anmelder ulykker. I Center for Ejendomme og Intern Service og på daginstitutionsområdet er det primært ansatte med længere tids ansættelser, der kommer mere til skade, end dem med kortere ansættelse. Tabel 8 viser, hvilken typer af ulykker, der er anmeldt i de enkelte centre af ansatte med en ansættelsesperiode på 0-2 år. Tabel 8.: Ulykker anmeldt i 2015 af ansatte med 0-2 års ansættelse BAC BURC CEIS Dagins. DRIFT FKC Skoler SHC SUOC I alt Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt I 2015 er der anmeldt flest ulykker med forstuvninger og forstrækninger af ansatte med under 3 års ansættelse. Det er især indenfor Sundheds- og Omsorgscentret, hvor denne type ulykke anmeldes. De psykiske skader er den anden mest anmeldte ulykke af ansatte med under 3 års ansættelse, og det er især Social- og Handicapcentret, der har anmeldt mange af de psykiske skader. 3 Arbejdstilsynets arbejdsskade statistik

9 4.2. Arbejdsulykker fordelt på kommunens centre Tabellerne i dette afsnit viser, hvordan ulykker fordeler sig på kommunens 11 ud af 12 centre. HR- Centret fremgår ikke i tabellerne eller i bilag 2, da centret ikke har anmeldt ulykker i perioden. Tabel 9 giver et samlet overblik over centrene i forhold til antallet af anmeldte ulykker i perioden Tabel 9.: Anmeldte ulykker fra 2012 til 2015 fordelt på centre og år MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Arbejdsmarkedscentret Borgerservicecentret Borger- og Arbejdsmarkedscentret Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret Center for Ejendom og Intern Service Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik og Miljøcentret Økonomi- og digitaliseringscentret I alt Note: MF i tabellen betyder med fravær, mens UF betyder uden fravær. Note: I 2015 fusionerede Borgerservicecentret med Arbejdsmarkedscentret. Tabellen viser, at, Børne- og Ungerådgivningscentret har anmeldt langt færre ulykker i 2015 end i de tidligere år mellem Tidligere anmeldte Arbejdsmarkedscentret og Borgerservicecentret tilsammen mellem 11 og 21 ulykker pr. år. Det nye Borger- og Arbejdsmarkedscentret har i 2015 anmeldt 6 ulykker, hvilket er markant lavere end tidligere. CEIS er ligeledes faldet og ligger antalsmæssigt på højde med Social- og Handicapcentret er steget i antallet af anmeldte ulykker, og har anmeldt det højeste antal ulykker i hele perioden, hvorimod Sundheds- og Omsorgscentret er faldet og har anmeldt det laveste antal ulykker i hele perioden. Da de store centre med flest ansatte som udgangspunkt også vil anmelde flest ulykker, er det interessant at se på ulykkesfrekvensen, hvor antallet af anmeldte ulykker bliver holdt op mod antallet af ansatte. En ulykkesfrekvens på 1 udtrykker, at forholdet mellem ulykker og andelen af ansatte svarer til gennemsnittet. En ulykkesfrekvens på over 1 udtrykker, at arbejdspladsen har flere ulykker end gennemsnittet, og at de ansatte dermed har en højere risiko i dagligdagen, for at blive udsat for en ulykke. Ved at benytte ulykkesfrekvensen bliver det synligt, hvilke centre der har en højere ulykkesrisiko end andre. Ulykkesfrekvensen fremgår af tabel

10 Tabel 10.: Ulykkesfrekvensen fra 2012 til 2015 fordelt på centre og år Frekvens Frekvens Frekvens Frekvens MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Arbejdsmarkedscentret 0,7 0,8 0,8 0,2 1,5 1,0 1,0 0,6 Borgerservicecentret 1,1 2,8 2,2 1,2 0,7 1,1 0,7 Borger- og Arbejdsmarkedscentret 0,4 0,4 0,4 Byrådscentret 0,7 1,2 0,6 0,6 1,0 0,5 0,7 Børne- og Ungerådgivningscentret 1,0 0,9 1,0 1,3 0,9 1,0 1,0 1,2 1,1 0,5 0,3 0,4 Center for Ejendomme og Intern Service 0,7 0,7 0,7 1,1 1,4 1,2 1,6 0,8 1,1 1,4 0,5 0,8 Driftsbyen 1,6 0,7 1,0 2,9 0,2 1,3 1,0 0,6 0,8 2,3 0,2 1,0 Fritids- og Kulturcentret 0,8 0,6 0,7 0,6 0,5 0,8 1,2 0,5 0,8 1,4 0,5 0,9 Institutions- og Skolecentret 0,9 0,5 0,7 0,7 0,5 0,6 0,9 0,9 0,9 0,8 0,6 0,7 Social- og Handicapcentret 1,3 2,5 2,1 1,9 2,0 2,0 0,5 1,1 0,8 1,8 2,9 2,5 Sundheds- og Omsorgscentret 1,5 1,8 1,7 1,6 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 1,1 1,2 1,2 Teknik og Miljøcentret 0,8 0,3 0,8 0,6 0,7 0,9 0,5 0,6 Økonomi- og Digitaliseringscentret 0,1 0,1 1,1 0,4 I tabellen ses det, at Social- og Handicapcentret er steget meget fra 2014 til Samtidig er Børne- og Ungerådgivningscentret og CEIS faldet til en frekvens på under 1. De centre, hvor der er størst risiko for at komme til skade, er Social- og Handicapcentret og Sundheds- og Omsorgscentret, som begge har en ulykkesfrekvens på over 1 i Selvom Sundhedsog Omsorgscentret i hele perioden har en ulykkesfrekvens på over 1, er centret dog faldet gennem hele perioden fra en ulykkesfrekvens på 1,7 i 2012 til en ulykkesfrekvens 1,2 i Social- og Handicapcentret har i de fleste af årene ligget med en ulykkesfrekvens på mere end 1. I 2014 var ulykkesfrekvensen under 1, hvor centret i 2015 har den højeste ulykkesfrekvens i hele perioden. I bilag 2 er der en uddybning af anmeldte ulykker i de enkelte centre, som er opgjort på: - ulykkesantallet set i forhold til antallet af ansatte - ulykkesfrekvensen - indekstal over ulykker - overblik over ancienniteten i centret og ancienniteten på tilskadekomne Nedenstående er en kort gennemgang af oplysningerne fra bilag 2. Centre med få anmeldte ulykker, gennemgås ikke. Børne- og Ungerådgivningscentret Centret er i 2015 faldet til under halvdelen af anmeldte ulykker i forhold til 2012 og har i 2015 anmeldt det laveste antal ulykker i hele perioden. Tidligere i årene var det primært ulykker med psykiske skader, der blev anmeldt, mens der i 2015 kun blev anmeldt 1 ulykke med psykisk skade. Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) CEIS ligger i 2015 på niveau med Dog er der flere ulykker i 2015 med fravær end i CEIS s frekvens ligger samlet under 1, men indenfor rengøringsafsnittet ligger frekvensen på 1,0, med overvægt af ulykker med fravær. Rengøringsafsnittet står for 13 ud af 15 anmeldte ulykker i centret. Det er primært ulykker med fravær og ulykker med forstuvninger og forstrækninger, der bliver anmeldt. Det er primært medarbejdere med lange ansættelser, der kommer til skade. Driftsbyen Trods stigning i antallet af anmeldte ulykker i 2015 set i forhold til 2014 ligger Driftsbyen stadig under en frekvens på 1 i anmeldte ulykker. Set i forhold til de ansattes ansættelsesperiode er det primært ansatte, der har været ansat i 1-2 år samt 6-15 år, der kommer til skade. Fritids- og Kulturcentret I Fritids- og Kulturcentret er det hovedsageligt klubberne, der har anmeldt ulykker. Det er primært andre typer af ulykker, der anmeldes. 10

11 Det er primært ansatte med længere ansættelsesperioder, der kommer til skade. 35 de anmeldte ulykker er ansatte med 6-10 års ansættelse, mens andelen af disse ansatte udgør 24 %. Institutions- og Skolecentret Institutions- og Skolecentret har det laveste antal anmeldte ulykker med fravær i perioden, men er dog steget i antallet af ulykker uden fravær. Det er især skoleområdet, der har anmeldt mange ulykker uden fravær det højeste antal i perioden. Samlet set har centret en ulykkesfrekvens på 0,9. Skoleområdet har en frekvens på 1,1, mens daginstitutionsområdet har en frekvens på 0,5. Ulykker på skoleområdet med fravær er faldende i perioden, og var i 2015 det laveste i hele perioden. Daginstitutionsområdet ligger på niveau med De hyppigst anmeldte ulykker er ulykker med forstuvninger og forstrækninger samt andre typer af ulykker. På skoleområdet anmeldes der også en del ulykker med psykiske skader. Det er flere nyansatte med en ansættelsestid på under 1 år på skoleområdet, der får anmeldt arbejdsulykker set i forholdet til de øvrige anmeldelser. På daginstitutionsområdet er det medarbejdere med en ansættelsesperiode på 1-2 år og medarbejdere med en lang ansættelsesperiode (16-20 år), der kommer til skade. Social- og Handicapcentret Social- og Handicapcentret har anmeldt det højeste antal ulykker i hele perioden og har haft mere end en fordobling fra 2014 til Det er især området for senhjerneskadede og området for psykisk sårbare, der har anmeldt ulykker. Området for senhjerneskadede står for over halvdelen af centrets ulykker med fravær, mens det i området for psykisk sårbare primært er ulykker uden fravær, der anmeldes. Centret står for 21,1 alle anmeldte ulykker i kommunen, mens andelen af de ansatte i centret kun udgør 8,5 alle ansatte i kommunen. Ulykker med psykiske skader udgør over 50 alle anmeldelser i Social- og Handicapcentret, og det er især området for psykisk sårbare, der ligger højt i antallet af anmeldelser med disse skader. Ulykker med forstuvninger og forstrækninger er den næstmest anmeldte ulykke. Sundheds- og Omsorgscentret Anmeldte ulykker i Sundheds- og Omsorgscentret er faldet med 43 % i perioden Det er især ulykker uden fravær, der er faldet. Det betyder også at frekvensen i centret er faldet fra 1,7 i 2012 til 1,2 i Faldet i antallet af anmeldelser er sket inden for både plejecentrene og hjemmeplejen. Det er ulykker med forstuvninger og forstrækninger, der anmeldes flest af. Der er overvægt blandt de ansatte med en ansættelsesperiode på 1-2 år som kommer til skade. 34 de anmeldte ulykker er ansatte med 1-2 års ansættelse, mens gruppen af de ansatte udgør 23 de ansatte i centret. 57 anmeldte ulykker er anmeldt af ansatte med under 3 års ansættelsesperiode. Denne gruppe udgør 47 de ansatte. 4.3 Økonomien omkring arbejdsulykker Høje-Taastrup Kommune har været selvforsikret siden 1. januar Selvforsikringen gælder udelukkende de kommunale institutioner. Tabel 11 viser udviklingen i udgifterne til arbejdsulykker opgjort på perioden I 2013 blev der lavet en opdeling af den konto, hvor skadesudgifter blev betalt fra, til to separate konti, hvorfor det fra 2013 blev muligt at opdele udgifterne i henholdsvis skadesudgifter og erstatninger. Det betyder, at det fra 2013 og fremad er muligt at følge udviklingen i disse typer af udgifter. 11

12 Tabellen viser udgifterne på ulykkesområdet fordelt på henholdsvis skadesudgifter, fællesudgifter, godtgørelse til mén og erstatninger for tab af erhvervsevne samt løbende erstatninger. Fællesudgifter dækker over katastrofeforsikring, administration, aktuarrapport og arbejdsmiljøbidrag. Tabel 11.: Udgifter til arbejdsulykker fra Skadesudgifter Fællesudgifter Erstatninger til mén og ét Løbende erstatninger I alt Note: Mén betyder at skadelidte får godtgørelse for varige følger af en ulykke, mens Ét betyder at skadelidte får erstatning for tab af erhvervsevne. Tabel 11 viser, at kommunen i 2015 har haft færre udgifter til arbejdsulykker end i 2014 og Det er især udgifter til skadesudgifter og erstatninger, som der er udbetalt færre af. En af grundene til at der i 2015 er færre skadesudgifter er, at Arbejdsskadestyrelsen anvender nyere begreber om bagatelsager og et ændret personskadebegreb. Det betyder, at de mindre alvorlige ulykker i dag bliver henlagte, hvor de tidligere ville medføre skadesudgifter til f.eks. læge. De løbende erstatninger udbetales til medarbejdere i kommunen, som i arbejdstiden har været udsat for en så alvorlig ulykke, at de ikke har samme arbejdsevne som tidligere. Det er en erstatning som skal udbetales fra skadestidspunktet og indtil medarbejderen når pensionsalderen. Tabel 12 nedenfor viser kommunens udgifter til ulykker fordelt på antallet af ansatte pr. år i perioden Tabel 12.: udgifter til arbejdsulykker pr. ansat fra Udgift pr. ansat I 2009 var kommunen forsikret hos et forsikringsselskab, og betalte kr. pr. ansat om året i forsikring. Tabellen viser, at kommunen årligt har væsentlige færre udgifter på ulykkesområdet pr. medarbejder pr. år end da kommunen var forsikret, samt at udgiften er faldende. Ovenstående tabeller dækker kun udgifter i forbindelse med ulykker. Udgifter i forbindelse med erhvervssygdomme dækkes af Arbejdsskadestyrelsen. Udgifter til erhvervssygdomme fremgår af bilag 3. 12

13 4.4. Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller en lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det betyder, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger fra arbejdet og sammenhængen mellem disse er kendte i den medicinske forskning. Erhvervssygdomme anmeldes af egen læge og/eller tandlæge til Arbejdsskadestyrelsen på en formodet mistanke. Arbejdsskadestyrelsen afgør, om en sygdom er optaget på erhvervssygdomslisten eller på anden måde kan anerkendes som en erhvervssygdom. Derudover afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der kan udbetales erstatning. Arbejdsskadestyrelsen har leveret oplysninger om kommunens anmeldte erhvervssygdomme for perioden 2011 til Da forældelsesfristen på anmeldelsen af erhvervssygdomme er 5 år, kan der fortsat ske ændringer. Tabel 13 viser udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme fra ansatte i Høje-Taastrup Kommune opdelt efter anmeldelsesdiagnose trukket af Arbejdsskadestyrelsen den 20. januar Tabel 13.: Anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldelsesår Oprettelsesår 2011 Antal Antal Antal Antal Antal Hudsygdomme Høresygdomme 1 1 Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Rygsygdomme Andre sygdomme i beværeapparatet 1 1 Psykisk sygdom / gener Kræftsygdomme 1 1 Andet Uoplyst 1 I alt Niveauet i 2015 ligger lidt højere end niveauet i 2014 men lavere end årene , men tallene er ikke endelige. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen 4 er psykiske sygdomme den hyppigst anmeldte erhvervssygdom på landsplan, men samtidig den typer sager som anerkendes mindst. I periode fra 2011 til 2014 er antallet af anmeldte psykiske sygdomme på landsplan steget med 52 %. Hudsygdomme og høresygdomme er de næst mest anmeldte erhvervssygdomme, og over halvdelen af disse sager blev anerkendt. I 2015 var den oftest anmeldte erhvervssygdom blandt kommunens ansatte psykiske sygdomme. I perioden fra har kommunen ikke, som på landsplan, oplevet en stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme, men ligger stabilt i antallet af disse anmeldelser. 4 Arbejdsskadestyrelsens rapport om Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i

14 Tabel 14 viser udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme fra kommunes ansatte for perioden opdelt efter kendelser i sagerne. Tabel 14.: Anmeldte sygdomme fordelt på kendelser for årene Note: Henlagt uden anerkendelse betyder, at der ikke er taget endelig stilling til, om sygdommen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Anerkendt med erstatning Anerkendt uden erstatning Nuværende kendelse *) Henlagt uden anerkendelse De erhvervssygdomme, der anerkendes flest af blandt kommunens ansatte, er, ligesom på landsplan, hudsygdomme som f.eks. eksem. Hovedparten af alle anmeldte erhvervssygdomme fra ansatte i Høje-Taastrup Kommune er inden for de psykiske sygdomme/gener. Der er 68 anmeldelser ud af i alt 143 anmeldelser (svarende til 48 alle anmeldte erhvervssygdomme). Psykiske sygdomme/gener kan f.eks. være anmeldelser om stress eller andre former for psykisk overbelastning, depression eller posttraumatisk belastningsreaktion. Ud af de 68 anmeldelser vedrørende psykisk sygdom er kun 1 sag ind til videre blevet anerkendt, mens 59 anmeldelser er blevet afviste. 14 sager står stadig som Under behandling, hvorfor udfaldet ikke kendes på nuværende tidspunkt. Afvist Under behandling Antal Antal Antal Antal Antal I alt Hudsygdomme Høresygdomme Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Rygsygdomme Andre sygdomme i beværeapparatet 2 2 Psykisk sygdom / gener Kræftsygdomme 2 2 Andet Uoplyst 1 1 I alt

15 5. Psykologordning Medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune kan få tilbudt psykologhjælp i følgende situationer: Arbejdsulykker (krise) Stress Anden arbejdsrelaterede situation som f.eks. konflikter, samarbejdsproblemer og mobning Private årsager som påvirker medarbejderens mulighed for at passe deres arbejde Tabel 15 nedenfor viser omfanget af psykologbevilling i perioden Tabellen viser, hvad der er baggrunden for bevillingen. Tabel 15.: Oversigt over psykologbevillinger fra Antal % Antal % Antal % Antal % Arbejdsulykke (krise) 53 56% 47 47% 63 46% 51 39% Stress 28 30% 37 37% 43 31% 51 39% Andet arbejdsrelateret 8 9% 12 12% 22 16% 21 16% Private årsager 5 5% 5 5% 10 7% 8 6% i alt % % % % I 2015 er antallet af bevillinger som følge af henholdsvis ulykke og stress lige store. Det skal dog bemærkes, at andelen af bevillinger som følge af en ulykke er faldet i hele perioden, mens bevillingerne som følge af oplevelsen af stress er stigende. I 2015 ligger antallet af bevillinger på niveau med Der har fra 2012 til 2014 været en stigning i antallet af bevillinger. Det kan dels være på grund af, at ordningen med psykologhjælp til andet end ulykker var ny i 2012, og dels kan også skyldtes en reel stigning i forekomsten af stress. Antallet af bevilling i forbindelse med private årsager ligger på samme niveau i alle årene. Tabel 16 viser frekvensen af de arbejdsrelaterede psykologbevillinger. Det vil sige, at bevillinger som vedrører de ansattes private forhold, ikke er med. Tabellen gør det muligt at få et overblik over, hvilke centre der, set i forhold til antallet af ansatte, benytter ordningen i arbejdsrelaterede sammenhænge. Frekvensen betyder, at antallet af psykologbevillinger er holdt op mod antallet af ansatte. En frekvens på 1 udtrykker, at forholdet mellem psykologbevillinger og andelen af ansatte svarer til gennemsnittet. Når frekvensen er over 1 udtrykker det, at arbejdspladsen har forholdsmæssigt flere psykologbevillinger end gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at der i tallene ikke er taget højde for, at nogle bevillinger kun handler om en enkelt samtale, mens andre omfatter op til 10 samtaler. Centre med en psykologfrekvens på over 1 er markeret med rødt, mens centre med en psykologfrekvens på under en er markeret med grønt i tabellen. Tabel 16.: Frekvens af psykologbevilling i kommunen af arbejdsrelaterede årsager I alt I alt I alt I alt Arbejdsmarkedscentret 1,6 2,8 2,0 Borgerservicecentret 7,7 0,7 1,1 Borger- og Arbejdsmarkedscentret 0,8 Byrådscentret 1,5 0,9 Børne- og Ungerådgivningscentret 1,9 2,1 2,7 0,9 Center for Ejendomme og Intern Service 0,5 0,2 0,5 0,3 Driftsbyen 0,5 Fritids- og Kulturcentret 1,0 1,3 1,8 0,9 HR-Centret 1,4 1,2 Institutions- og Skolecentret 0,7 0,7 0,8 1,1 Social- og Handicapcentret 0,9 2,5 0,9 2,7 Sundheds- og Omsorgscentret 2,1 1,1 0,8 0,8 Økonomi- og Digitaliseringscentret 0,9 0,8 0,5 Teknik og Miljøcentret 0,7 Tabellen viser, at alle centre i hele perioden fra 2012 til 2015 har benyttet ordningen. Der er fire centre som ikke har benyttet ordningen i Disse centre er Byrådscentret, Driftsbyen, HR- Centret og Teknik- og Miljøcentret. 15

16 Der er to centre, der i 2015 har haft en højere frekvens i psykologbevillinger end de øvrige centre. Det er: Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Samtidig kan det ses, at Børne- og Ungerådgivningscentret har mere end halveret frekvensen af psykologbevillinger i 2015 set i forhold til årene Institutions- og Skolecentret har i årene ligget under 1 i frekvens, men i 2015 er de kommet op over 1 i frekvens. Social- og Handicapcentret har haft en stor stigning i frekvensen i forhold til årene 2012 og I bilag 4 findes der en uddybning af psykologbevillinger i perioden fordelt på de enkelte centre og sektorer. Det kan af dette bilag ses, at Institutions- og Skolecentret sammen med Socialog Handicapcentret står for 68 alle psykologbevillinger. Disse to centre har tilsammen 48 % af alle medarbejdere. Skoleområdet har haft en større andel af psykologbevillinger end de øvrige centre/sektorer i kommunen. Inden for skoleområdet er det både almindelig psykologhjælp og krisepsykolog, der er bevilget. I Social- og Handicapcentret er det især området for psykiske sårbare, som har en større andel af psykologbevillinger end andelen af ansatte. Her er det især krisepsykolog, der er bevilget. Tabel 17 viser Psykologcentret Trekantens opgørelse af, hvordan de enkelte bevillinger fra kommunen er registreret hos dem. Tabel 17.: Fordeling af psykologbevillinger i årene Antal Antal Antal Antal Vold Trusler Krænkelse Dødsfald Ulykke Belastning Stress Sygdom Sexualitet 2 1 Arbejdsrelationer Andet Private forhold I alt Tabellen viser, at der i 2015 var flest bevillinger som følge af stress, mens bevillinger i forbindelse med vold og trusler er næststørst. Tabellen viser, at bevillinger som følge af vold og trusler var højest i 2014, mens det de øvrige år har ligget konstant. Derudover viser tabellen også at der er flest bevillinger som følge af stress. Antallet af bevillinger i alt er ikke helt identisk med antallet af bevillinger fra tabel 15. Årsagen til differencen kan være, at arbejdspladser har bevilget psykologhjælp i Psykologcentret Trekanten uden om HR-centret eller at HR-Centrets oprettede sag aldrig er blevet til en sag i Psykologcentret Trekanten, da medarbejderen er udeblevet. 16

17 6. Reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet foretager som udgangspunkt følgende typer af tilsynsbesøg: Risikobaseret tilsyn, som er et uanmeldt besøg, som varsles minimum en måned før besøget Detailtilsyn, som er et uvarslet besøg enten som opfølgning på påbud, på baggrund af arbejdsulykker eller anonyme henvendelser Tilsyn i forbindelse med særlige indsatser, som er et anmeldt besøg med særlige indsatser målrettet nedslidningstruede brancher Arbejdstilsynet afgiver typisk følgende reaktioner: Grøn smiley, der betyder, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den grønne smiley er et signal til omverdenen om, at arbejdspladsen har orden på arbejdsmiljøet. Vejledning, som gives, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse om påbud. Påbud, som er en afgørelse, der betyder, at arbejdspladsen skal finde en permanent løsning på et problem inden for en given tidsfrist. Arbejdstilsynet skal have tilbagemelding fra arbejdspladsen, når påbuddet er efterkommet. Rådgivningspåbud, som er et påbud til en arbejdsplads om at bruge og betale en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som arbejdspladsen har fået påbud om. Tabel 18 viser hvor mange besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet, kommunen fik i perioden Et besøg af Arbejdstilsynet kan godt resultere i flere reaktioner i form af påbud på forskellige områder. Derfor er der i nogle af tabellerne flere reaktioner end besøg. Tabel 18.: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fra Antal afgørelser Antal afgørelser Antal afgørelser Antal arbejdspladser som fik besøg i året Antal afgørelser - Grøn smiley 28 62% 30 63% 16 50% 17 68% - Vejledninger, tilpasset tilsyn o.lign. 2 4% 1 2% 4 13% 3 12% - Påbud eller afgørelse 13 29% 15 31% 12 38% 5 20% - Påbud om brug af autorisered rådgiver 2 4% 2 4% Reaktioner i alt % % % % Arbejdstilsynets besøg resulterede kun i 5 påbud i Det er mere end en halvering i forhold til 2014, og det er det laveste antal påbud over de sidste 4 år. 68 reaktionerne i 2015 udløste en grøn smiley, hvilket er den højeste andel i årene Hverken i 2014 eller i 2015 blev der givet påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgiver, hvilket er meget positivt. Tabel 19 viser fordelingen af henholdsvis de positive reaktioner (grøn smiley) og de negative reaktioner udtrykt i form af enten påbud eller vejledninger fra Arbejdstilsynet i Tabellen medtager udelukkende de centre, som har haft besøg i 2015, hvorfor alle centre ikke er nævnt. Tabel 19.: Typer af reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på centre i Antal reaktioner i alt Heraf positive reaktioner / grønne smileys Heraf vejledninger Heraf påbud Antal % Antal % Antal % Borger- og Arbejdsmarkedscentret Børne- og Ungerådgivningscentret % 1 50% Fritids- og Kulturcentret % 2 33% 2 33% Institutions- og Skolecentret % 1 8% 1 8% - Daginstitutioner % 1 10% - Skoler og SFO % 1 50% Social- og Handicapcentret % Sundheds- og Omsorgscentret % 1 50% I alt % 3 12% 5 20% 17

18 Borger- og Arbejdsmarkedscentret og Social- og Handicapcentret har i 2015 udelukkende modtaget positive reaktioner, og 90 alle reaktionerne inden for daginstitutionsområdet er også positive i form af en grøn smiley. I de følgende tabeller ses der nærmere på tildeling af smiley samt, hvad det er for arbejdsmiljømæssige områder, der har givet negative reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på centrene i de enkelte år. Tabel 20.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2015 Antal besøgte arbejds- Grøn - Skoler og SFO Reaktioner i - Daginstitutioner Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret I alt Ergo- Ulykke Psykiske Formelle krav (APV, APB, Inde- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold AMO)*) åbud alt Borger- og Arbejdsmarkedscentret Børne - og ungerådgivningscentret Institutions- og Skolecentret Vejledninger + Rådgivningsp Tabel 21.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2014 Grøn Vejledninger + Rådgivningsp - Skoler og SFO Daginstitutioner Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret Rådhuset I alt Antal besøgte arbejds- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold AMO)*) åbud alt Børne - og ungerådgivningscentret Driftsbyen Institutions- og Skolecentret Ergo- Inde- Ulykke Psykiske Formelle krav (APV, APB, Reaktioner i Tabel 22.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2013 Antal besøgte arbejds- Formelle krav (APV, APB, Vejledninger + Rådgivningsp Reaktioner Grøn Ergonomklima Inde- Ulykke Psykiske i Center pladser smiley Støj risici forhold AMO)*) åbud alt Børne- og Unge rådgivningscentret Center for Ejendomme og Intern Service Driftsbyen Institutions- og Skolecentret Skoler og SFO Daginstitutioner Jobcentret Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret I alt Tabel 23.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i Skoler og SFO Daginstitutioner Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret I alt *) APV = Arbejdspladsvurdering, APB = Arbejdspladsbrugsanvisning (på kemikalier) AMO = Arbejdsmiljøorganisationen Grøn Antal besøgte arbejds- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold AMO)*) åbud alt Driftsbyen Borgerservice Institutions- og Skolecentret Ergo- Inde- Ulykke Psykiske Formelle krav (APV, APB, Vejledninger + Rådgivningsp Reaktioner i 18

19 Det fremgår af kommunens Arbejdsmiljøpolitik og -strategi, at visionen er, at kommunen arbejder aktivt på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte i kommunen, og at Arbejdstilsynet ikke skal have grund til at udstede påbud til arbejdspladser i kommunen. Dette må siges at være et meget ambitiøst mål, da en så stor arbejdsplads som Høje-Taastrup Kommune får mange besøg fra Arbejdstilsynet. Kun 5 påbud i 2015 er en meget positiv udvikling i forhold til de tidligere år. Det er inden for det psykiske arbejdsmiljø, at der i 2015 er givet flest påbud (3), og disse er givet inden for: Børne- og Ungerådgivningscentret, på skoleområdet og på biblioteksområdet. Påbuddet om at forebygge ulykkesrisicier er givet inden for klubområdet, og påbuddet om indeklima er givet til Træningscentret Espensvænge. Der blev gennemført 5 Tilsyn i forbindelse med særlige indsatser i 2015, som resulterede i følgende: Ulykkesforebyggelse i SUOC / Hjemmeplejen = ingen bemærkninger Ulykkesforebyggelse i CEIS / Rengøringen = ingen bemærkninger Psykisk arbejdsmiljø i BAC / Jobcentret = ingen bemærkninger Psykisk arbejdsmiljø i ISC / Mølleholmsskolen = påbud om at forebygge belastninger som følge af høje følelsesmæssige krav i arbejdet i heltidstilbuddet Psykisk arbejdsmiljø i BURC / Familieafdelingen = påbud om at sikre at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer arbejdsmiljøet Generelt oplever arbejdspladserne i kommunen et godt og konstruktivt samarbejde med Arbejdstilsynet. Nogle gange kan det virke lidt tilfældigt, på hvilket grundlag nogle reaktioner bliver afgivet på de enkelte arbejdspladser, hvorfor det er vigtigt, at arbejdspladserne er godt forberedte til besøg fra Arbejdstilsynet. Er det arbejdspladsens opfattelse, at et påbud fra Arbejdstilsynet ikke er korrekt, så er der flere eksempler på, at Arbejdstilsynets afgørelse kan ændres i høringsfasen. Afgørelsen kan ændres efter at arbejdspladsen har udarbejdet og indsendt et velbegrundet høringssvar til Arbejdstilsynet. I bilag 5 findes der en samlet oversigt over alle Arbejdstilsynets reaktioner i 2015 fordelt på de enkelte arbejdspladser. 19

20 7. Arbejdspladsvurdering I 2014 blev den seneste fælles kortlægning af APV- og trivselsforholdene for kommunes medarbejdere foretaget. APV er et dynamisk redskab, så arbejdspladsen skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. APV en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. 7.1 Status på oprettede indsatsområder i APV-handlingsplanerne Tabellerne 24 og 25 viser antallet af arbejdsmiljøgrupper (AMG), som har oprettet et eller flere indsatsområder i arbejdspladsens APV-handlingsplan samt hvilken status, indsatsområdet har. Indsatsområdet kan have forskellig status i form af at være: ikke vurderet, ikke i fremdrift, igangværende eller afsluttet. Tabel 24 viser om arbejdsmiljøgruppen har arbejdet aktivt med APV-handlingsplan i APV-modulet / HR-systmet i henholdsvis 2014 og Tabellen indeholder ikke oplysninger om, hvilken status indsatsområderne har. Tabel 24: Oversigt over oprettede indsatsområder i APV-handlingsplaner 2014 og 2015 AMG som ikke har AMG som har indsatsområde i Antal AMG indsatsområder i deres APVhandlingsplan Oprettede indsatsområder deres APV-handlingsplan 2014 og 2015 Center Antal % Antal % Antal % Antal % Arbejdsmarkedscentret % 1 25% Borgerservic entret % Borger- og Arbejdsmarkedscentret % 1 17% Byrådscentret % 1 100% Børne- og Ungerådgivningscentret % 6 67% 4 50% 3 33% Center for Ejendomme og Intern Service % 4 67% 1 17% 2 33% Driftsbyen % 2 33% 4 57% 4 67% Fritids- og Kulturcentret % 8 40% 16 73% 12 60% HR-Centret % 1 100% Institutions- og Skolecentret % 34 74% 18 39% 12 26% Social- og Handicapcentret % 14 88% 2 13% 2 13% Sundheds- og Omsorgscentret % 15 83% 5 28% 3 17% Teknik og Miljøcentret % 1 100% Økonomi og Digitaliseringscentret % 1 100% I alt % 92 69% 51 39% 41 31% Antallet af arbejdsmiljøgrupper, som har indsatsområder i deres APV-handleplan , er steget fra 61 % i 2014 til 69 % i % svarende til 41 arbejdsmiljøgrupper har ikke aktive APV-handlingsplaner i HR-systemet. Det er uvist, hvorvidt dette er et udtryk for, at arbejdspladsen reelt ikke har haft nogen arbejdsmiljøudfordringer siden starten af 2014, om arbejdsmiljøforholdene ikke er blevet kortlagt siden starten af 2014 eller om arbejdsmiljøgrupperne vælger at bruge andre APV-handleplaner end den elektroniske i HR-systemet. Inden for Fritids- og Kulturcentret og i Driftsbyen er det over halvdelen af arbejdsmiljøgrupperne, som ikke har indsatsområder i den elektroniske APV-handlingsplan I efteråret 2015 blev arbejdsmiljølederne spurgt om brugen af HR-systemet. Ud af de 14, som havde svaret, at de ikke brugte HR-systemet, havde 5 arbejdsmiljøgrupper valgt at have arbejdspladsens APV-handlingsplan i en anden form, mens andre 3 oplevede ikke at have arbejdsmiljøproblemer, som skal noteres i en APV-handlingsplan. Tabel 25 viser en status på de APV-indsatsområder, der har været arbejdet med i de enkelte centre siden starten af 2014 for henholdsvis 2014 og 2015, og som ligger i HR-systemet. 20