UDDANNELSESEVALUERING 2015

Transkript

1 Baggrundsoplysninger: Baggrundsoplysninger Uddannelsens navn Studieleder/Uddannelsesleder Institut(ter) Medicin Jørgen Olsen Institut for Klinisk Medicin, Biomedicinsk Institut, Institut for Cellulær og Molekylær medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Retsmedicinsk Institut, Afdeling for Eksperimental Medicin The Center for Healthy Aging, Danish Stem Cell Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Copenhagen Center for Glycomics, UC-care - University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic, UNIK - Food, Fitness & Farma, Copenhagen Center for Disaster Research (COPE), Center for Medicinsk Parasitologi, Center for non-coding RNA in Technology and Health, Center for Health Economics og Policy (CHEP), Center for Integreret Molekylær Billeddannelse af Hjernen (CIMBI), Center for Biomembranes in Nanomedicine Bestand (pr. 1. oktober): Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Antal grader: Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Udrejsende udveksling: Bachelor- og kandidatuddannelsen Eksamensklagestatistik - Antal klager (antal medhold) Mindre end 2 % af de studerende, der har deltaget i eksamen 21 (2) fremmødte 31 (6) fremmødte 23 (3) fremmødte - Antal anker (antal medhold) Mindre end 2 % af de studerende, der har deltaget i eksamen 3(0) 0(0) 8(0) Eksterne eksperter Navn Område/ Bidrager med viden om 1. Nina Bjerre Andersen Stud.med., næstformand i studienævnet for medicin ved Aarhus Universitet. Bidrager med viden om tilrettelæggelse af lægeuddannelse fra et studenterperspektiv 2. Ann-Charlott Ericson Docent og viceprogramansvarlig for lægeuddannelsen ved Linköbing Universitet. Bidrager med viden om: tilrettelæggelse af lægeuddannelse; undervisning i basalfagene 3. Kurt Espersen Vicedirektør, Frederiksberg hospital og Bispebjerg hospital. Bidrager med viden om: ledelse inden for sygehusadministration; aftagerperspektiv; klinisk uddannelse Bilag a) Kompetencematrix BA 12 b) Kompetencematrix KA 15 c) Forskningsmatrix BA 12 d) Forskningsmatrix KA 15 Side 1 af 7

2 Kvantitative oplysninger: Bacheloruddannelsen Resultat Standard Studieår Optag (pr. 1. oktober) Må ikke falde mere end 10 % over 3-årig periode ved gældende adgangskrav Frafald: Første år 6,1 % 6,0 % 5,2 % <= 8 % - Skal være mindre end eller lig med gennemsnittet af de seneste s landsgennemsnit for hovedområdet Frafald: Hele uddannelsen (årgang x-4) 13,2 % 12,8 % 11,4 % Gennemførelse: Normeret tid (årgang x- 4) - Skal være større end eller lig med 60 % Gennemførelse: Normeret tid + et år (årgang x-4) - Skal være større end eller lig med 80 % Undervisningstimer (gennemsnit pr. uge pr. semester) - Minimum 12 timer/uge og maksimum 20 timer/uge Beskæftigelsesstatistik (efter 4-19 måneder) (år for dimission) - Skal være større end eller lig med gennemsnittet af de seneste s landsgennemsnit for hovedområdet VIP/DVIP-ratio, årsværk (2014) (Anvender samme som v. turnusakkreditering) STUD/ViP ratio opgjort som STÅ/VIP (antal årsværk) 42,5 % 44,2 % 42,2 % >= 60 % og må ikke være faldet over de 76,7 % 77,8 % 81,7 % >= 80 % og må ikke være faldet over de 1: 17 2: 18 3: 21 4: 19 5: 15 6: % (2009) 1: 17 2: 19 3: 18 4: 14 5: 17 6: % (2010) 1: 16 2: 19 3: 18 4: 19 5: 23 6: % (2011) >= 12 og <=20 >= 99,6 % 1,9 ViP/DViP-ratioen må ikke afvige mere end 25 % fra landsgennemsnittet som er 2,7 i ,3 Ratioen må ikke afvige mere end 25 % fra fakultetets standard som er 40. Side 2 af 7

3 Kandidatuddannelsen Resultat Standard Studieår År 2012 År 2013 År 2014 Optag (pr. 1. oktober) Må ikke falde mere end 10 % over 3-årig periode ved gældende adgangskrav Frafald: Hele uddannelsen (årgang x-4) 0,9 % 1,5 % 2,7 % <= 3,7 % Gennemførelse: Normeret tid (årgang x- 4) - Skal være større end eller lig med 60 % 30,3 % 31,5 % 24,7 % >= 60 % og må ikke være faldet over de Gennemførelse: Normeret tid + et år (årgang x-4) - Skal være større end eller lig med 80 % Optagne internationale studerende (pr. 1. oktober) (Fra ikke nordiske lande) Beskæftigelsesstatistik (efter 4-19 måneder), (år for dimission) - Skal være større end eller lig med gennemsnittet af de seneste s landsgennemsnit for hovedområdet VIP/DVIP-ratio, årsværk (2014) (Anvender samme som v. turnusakkreditering) STUD/ViP ratio opgjort som STÅ/VIP (antal årsværk) 82,7 % 79,8 % 71,3 % >= 85 % og må ikke være faldet over de % (2009) 96 % (2010) 97 % (2011) >= 94,3 % 5,7 ViP/DViP-ratioen må ikke afvige mere end 25 % fra landsgennemsnittet som er 2,7 i ,2 Ratioen må ikke afvige mere end 25 % fra fakultetets standard som er 40. Kvalitativt materiale: Studiestart BA: De studerende tilbydes deltagelse i 7 dages rustursarrangement. Rusturen afholdes i begyndelse af semestret. Der er etableret tutorordning for de studerende på 1. og 2. semester af bacheloruddannelsen KA: På afslutningen af bacheloruddannelsen afholdes særlige vejledningsarrangementer, hvor der fortælles om kandidatuddannelsen og den kliniske undervisning. For studerende som har taget bacheloruddannelsen på andre universiteter holdes kort introduktion i starten af kandidatuddannelsen. Internationalisering De studerende på (kandidat)uddannelsen deltager i internationaliseringsaktiviteter både via KU's og SUNDs formelle udvekslingstilbud, men også i meget høj grad via selvarrangerede ophold. På den netop vedtagne studieordning for kandidatuddannelsen giver den ændrede struktur mulighed for internationaliseringsvindue på uddannelsens 5. semester. Side 3 af 7

4 Analyse af kvalitativt og kvantitativt materiale Befinder uddannelsen sig inden for de fastsatte standarder? Har censorformandsskabsberetning, undervisningsevalueringer, beståelsesprocenter, dialog med aftagerpaneler, dimittendanalyse, kompetencematrix eller forskningsmatrix givet anledning til ændringer? Kvantitativ analyse: Bacheloruddannelsen: Uddannelsen ligger inde for de fastsatte standarder for optag, frafald, beskæftigelse og eksamensklager Uddannelsen ligger uden for de fastsatte standarder for følgende parametre: a. Gennemførelse på normeret tid: Er nogenlunde stabil gennem perioden og ligger omkring % af en årgang. b. Gennemførelse på normeret tid + et år: Er stigende gennem perioden og ved seneste opgørelse over 80 %. Det er studienævnets forventning at de seneste ændringer af studieordningen (gennemført i 2015) vil medvirke til at fastholde gennemførelsen på dette niveau. Disse ændringer har især sigtet på at fordele arbejdsbelastningen bedre mellem semestrene og på at opdele eksamenspensum på flere eksamener, således at det overordnede høje faglige niveau opretholdes, men at studerende, der ikke består deres første eksamensforsøg, får bedre muligheder for at læse op til reeksamen. c. Gennemsnitligt timetal pr. uge: Uddannelsen ligger i de enkelte år et enkelt eller to semestre lidt over standarden på 20 timer pr. uge. d. VIP/DVIP: Ratioen ligger 30 % under landsgennemsnittet. Den relativt lave ratio skyldes bacheloruddannelsens sammensætning af meget øvelsestung undervisning på små hold, varetaget af undervisningsassistenter, og uddannelsens store optag på mere end 500 studerende om året. På det sundhedsvidenskabelige hovedområde er ratioen steget markant fra 2012 til På Københavns Universitet er nogle uddannelsesaktiviteter, der tidligere hørte under KU Life og som blev opgjort som "teknik og Naturvidenskab" fra 2013 lagt under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og opgjort som "Sundhedsvidenskab". Disse uddannelser har en højere VIP/DVIP ratio end mange sundhedsvidenskabelige uddannelser, og ændringen i VIP/DVIP ratioen på det sundhedsvidenskabelige hovedområde i 2013 og følgende år kan blandt andet skyldes dette forhold. Kandidatuddannelsen: Uddannelsen ligger inden for de fastsatte standarder for optag, frafald, beskæftigelse og eksamensklager. Uddannelsen ligger uden for fastsatte standarder for følgende parametre: a. Gennemførelse på normeret tid: Er faldet fra 30 % i 2012 til godt 25 % i Uddannelsen ligger alle under standarden på 60 %. Gennemførelsen er tillige faldende gennem perioden. b. Gennemførelse på normeret tid + et år: Er faldet fra godt 83 % i 2012 til 71 % i 2013 og ligger dermed under den fastsatte standard. c. VIP/DVIP ratio: Med en ratio på 5,7 afviger uddannelsen mere end 25% fra landsgennemsnittet på 2,7. Dette følger bl.a. af den store andel af klinisk undervisning varetaget af kliniske lektorer og kliniske professorer, der opgøres som VIP ifølge Danske Universiteters statistiske beredskab. På kandidatdelen er der især et eksternt forhold, der påvirker gennemførelsen i negativ retning, og det er de studerendes fokus på deres postgraduate lægelige specialistuddannelse. For at positionere sig så godt som muligt i forhold til deres postgraduate specialevalg deltager en stor del af de studerende i ekstracurriculær forskning og tager lægevikariater. Begge dele forsinker de studerende i deres studieforløb. Med den nye 2015-kandidatuddannelse i medicin bliver det som noget helt nyt for medicinuddannelsen i København muligt for de studerende at lave længerevarende Side 4 af 7

5 ECTS-givende forskningsforløb som en del af studiet, ligesom det vil være muligt for de studerende at tage mere avancerede specialekurser indenfor studiets rammer. Det er studienævnets forventning, at begge tiltag vil forbedre gennemførelsen på kandidatstudiet. Kvalitativ analyse: a. Aftagerdialog (= møder i aftagerpanel). Det har længe været et ønske fra aftagerpanels side, at der bliver mulighed for etablering af en forskerlinje og øget prægraduat forberedelse til de kliniske specialer. Med den seneste ændring af studieordningen indføres nu valgfrihed og mulighed for specialisering i 5 perspektiver på kandidatuddannelsens 5. semester. Herved imødekommes aftagerpanelets ønsker. b. Censorformandskabsberetninger: Censorformandskabet havde ingen bemærkninger til hverken 2012-bachelorstudieordningen eller kandidatstudieordningen. c. Resultaterne af dimittendundersøgelsen: For bacheloruddannelsen peges bl.a. på: 1. Der ønskes en mere jævn timebelastning mellem semestrene. I den henseende har studienævnet vedtaget omfordeling af emner mellem 4. og 5. semester ligesom et kursus i energiomsætning er blevet udfaset og erstattet med en livsstilsøvelse. Det forventes at disse ændringer vil medføre en bedre fordeling af de faglige emner og den tilhørende arbejdsindsats mellem semestrene. 2. Der ønskes mere tid til skrivning af bachelorprojektopgaven Mht. bachelorprojektopgaven, så er der med seneste ændring af studieordningen indført egentlig undervisning i bachelorprojektskrivning, ligesom processen med at finde vejleder og udarbejde en synopsis er blevet bedre understøttet med vejledninger og forelæsninger. Det har ikke været muligt at skabe mere tid til opgaveskrivningen. Fremadrettet vil der skulle arbejdes med forventningsafstemning i forhold til den studerendes egen arbejdsindsats og ambitionsniveau i forhold til et bachelorprojekt på 5 ECTS. For kandidatstudiet peges bl.a. på: 1. Der ønskes mere tid til klinisk/praktisk undervisning Med den nye kandidatstudieordning bliver det muligt for de studerende at opprioritere deres kliniske undervisning gennem valgfag 2. Der ønskes mere tværfaglighed Der er i et nyt patientsikkerhedskursus indført et simulationskursus med fokus på tværfagligt samarbejde i den akutte behandlingssituation 3. Der ønskes kurser i ledelse Den nye kandidatstudieordning åbner op for, at der kan tages kurserfx i ledelse ved andre uddannelsesinstitutioner 4. Der ønskes bedre kompetencer i at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer. Studienævnet vil sammen med aftagerpanelet i den kommende tid diskutere, hvorledes dette aspekt kan styrkes i uddannelsen. 5. Der ønskes bedre IT-færdigheder Der er i det nye patientsikkerhedskursus også indført et element med undervisnings i sundheds-it. Både bachelor- og kandidatdimittender peger på undervisernes dårlige pædagogiske kompetencer. Dette er et overordnet fokuspunkt for fakultetet, der har iværksat tiltag som fx kollegasparring, kursusaktiviteter samt etableret et center for online og blended learning. Studienævnet har sammen med institutledere dette som fokuspunkt fremadrettet. Side 5 af 7

6 Status for uddannelse Hvad er sket siden sidste uddannelsesevaluering? Er effekter af initiativer som ønsket? Fremtidsperspektiv og uddannelsesstrategiske overvejelser og initiativer Udarbejdelse af ny handlingsplan d. Resultaterne af undervisningsevalueringer: Ud af 132 evaluerede kursuselementer er 9 kurser/eksaminer evalueret ikke tilfredsstillende, og der er udarbejdet handlingsplaner for disse kursuselementer. Der er iværksat særlige opfølgningstiltag omkring kurserne og eksamener på 4. og 5. semester BA, fordi disse problemer anses for de mest alvorlige. Ingen bemærkninger, da her jo er tale om første uddannelsesevaluering. Bacheloruddannelse: Med seneste opgørelse er gennemførelsen på normeret tid + 1 år kommet op på 80 % og det forventes at denne gennemførelse vil kunne forbedres endnu mere også for gennemførelse på normeret tid, når de seneste tiltag omkring eksamener og kurser på 4. og 5. semester bliver implementeret med efteråret Kandidatuddannelse: I efteråret 2015 tages der hul på en ny kandidatuddannelse, der er designet til at bygge ovenpå 2012-bachelorstudieordningen. Som noget nyt for lægeuddannelsen ved Københavns Universitet, så er 2015-kandidatuddannelsen opbygget, så de studerende på femte semester skal vælge mellem et af tre uddannelsesperspektiver/specialiseringer: Klinisk specialisering, Internationalisering eller forskningsperspektiv. Denne ændring imødekommer både ønsker om at gøre udveksling og internationalisering på uddannelsen mulig, ligesom aftagerpanelets ønske om hurtigere at kunne tage hul på en specialisering imødekommes. På 2015-kandidatuddannelsen har de studerende fem semestre, hvor de gennemfører obligatorisk undervisning, og hvor de skal leve op til de samme målsætninger. Disse målsætninger svarer til den nuværende 2009-studieordnings målsætninger med tilførsel af ekstra elementer i klinisk farmakologi, patientsikkerhed, miljømedicin og statistik. Det er studienævnets forventning, at indførelsen af perspektiver på femte semester dels vil give den enkelte studerende mulighed for at tone sin uddannelse i tråd med egne faglige interesser, og dels til en vis grad vil nedsætte tiden, de studerende bruger på at lave ekstracurriculære aktiviteter som fx lægevikariater. Inddragelse af eksterne eksperter: De eksterne eksperter har erfaringer med bl.a. tilrettelæggelse af medicinstudier ved universiteterne i Danmark og Sverige, med tilrettelæggelse af klinikophold i sygehusvæsenet og med nyuddannede lægers kompetenceniveau og videreuddannelse. De eksterne eksperter fik tilsendt baggrundsmateriale om uddannelsen, udkast til uddannelsesevalueringsrapporten, kompetence- og forskningsmatricer samt dimittendrapporten. Herefter mødtes de med studieledelse, repræsentanter for studienævnet, VIP og inviterede studerende og drøftede medicinuddannelsen ved KU. På baggrund af drøftelserne fremkom følgende forslag: 1. Sæt øget fokus på underviseres pædagogisk-didaktiske evner; bl.a. i lyset af resultaterne af dimittendundersøgelsen, hvor en stor andel af BA og KAstuderende ytrede utilfredshed med mange underviseres pædagogiske kompetencer. 2. Overvej forholdet mellem klinisk undervisning og teoretisk undervisning. Disse to behøver ikke at være modsætninger og kan med fordel integreres i visse sammenhænge. Bl.a. eksempler fra Linköping Universitet, hvor man lader teoretikere som repræsenterer basal-fagene undervise sammen med klinikere. Dette er særligt vigtigt på de prækliniske semestre for at illustrere koblingen mellem teori og praksis tydeligere for de studerende. Her kan man med stor Side 6 af 7

7 fordel tage udgangspunkt i patientcases for at stimulere de studerende til at tilegne sig teoretiske kundskaber. 3. Case-baseret undervisning: Udnyt undervisningsformen bedre. Skab evt. mere klinik ved at lægge case-baseret undervisning ud på hospitalerne 4. Overvej om der kan lægges mere klinik/flere kliniske forløb ind i uddannelsen: Der er en bekymring fra hospitalernes side om, at der er skåret ned på klinikken, og at studerende og KBU-læger er dårligt klædt på når de kommer ud på hospitalerne. 5. Ang. kvalitet af klinik-ophold: Udnyt de mindre hospitaler bedre; de mindre steder gør ofte en stor indsats for at modtage og give lægestuderende et godt klinikophold. 6. Læg mere vægt på overgangen fra studie til job: Mange studerende overraskes over de øgede forventninger og krav og ikke mindst det store ansvar, der følger med ved at varetage en stilling på et hospital. Der opfordres til at man stiller større krav til de studerende under klinikophold og indtænker progression igennem kandidatuddannelsen i ansvar og arbejdsopgaver gennem de kliniske ophold, så niveauet gradvist øges. 7. En række temaer og kritikpunkter fra dimittendrapporten er relevante og bør følges op. Det gælder fx: Evne til at indgå i tværfaglige arbejdssituationer: Som læge er man altid en del af et team ved behandling og skal derfor kunne samarbejde og kommunikere med andre faggrupper. Ved at inddrage simulation af kliniske situationer (fx hjertestop) i undervisningen, hvor man blander forskellige faggrupper af studerende fx medicinstuderende og sygeplejestuderende kan man træne interaktionen mellem forskellige faggrupper. Bedre kommunikationsevner: Mange af de klager hospitalerne skyldes dårlig kommunikation. Bedre IT-færdigheder: Mht. sundheds-it-færdigheder så bliver der i disse år lanceret nogle nye, landsdækkende systemer som de nye læger med fordel kunne trænes i under uddannelsen. Eventuelt Er der fundet forhold som kræver øjeblikkelig opfølgning? Studienævnet har noteret sig de eksterne eksperters forslag og anbefalinger, hvoraf flere stemmer overens med allerede igangsatte tiltag og opmærksomhedspunkter. Studienævnet vil tage højde for anbefalingerne i det videre arbejde med at udvikle og kvalitetssikre medicinuddannelsen. Der er ikke fundet forhold som kræver øjeblikkelig opfølgning. Dato for dekanens godkendelse: Den 22. september 2015 Side 7 af 7