Virksomhedsgrundlag. august Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N

Transkript

1 Virksomhedsgrundlag august 2012 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N

2 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Virksomhedsgrundlag August 2012 Forsidefoto: Anette Larsen socialfaglig konsulent, KS & R

3 Virksomhedsgrundlag Forord Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er en afdeling under CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er etableret i Afdelingen er en fusion mellem de tidligere Socialmedicinske Enheder i henholdsvis Århus og Viborg amter. Vi har mere end 35 års erfaring med arbejdsfastholdelse, stor erfaring med socialmedicinsk bistand til udsatte mennesker og sociale myndigheder. Afdelingens opgave er primært at medvirke til, at mennesker med begrænsninger i funktionsevnen får mulighed for et liv, som de selv finder værdigt og meningsfuldt. Afdelingen er lægeligt ledet og tværfagligt bemandet. Vi er 34 ansatte og har afsnit i henholdsvis Regionshuset Aarhus og Regionshospitalet Herning. Vi er en række speciallæger i socialmedicin, almen medicin og arbejdsmedicin, psykologer med arbejdsmarkeds- og klinisk psykologisk erfaring og socialfaglige konsulenter samt en socialkonsulent med speciale inden for abortområdet. Herudover har begge afsnit sekretærer ansat. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har bred erfaring i det komplicerede samspil mellem fysiske/psykiske/sociale problemer og funktionsevne. Vi yder et tværfagligt bidrag til en rehabiliteringsindsats og arbejder med borgerens hele livssituation, hvor udredning og afklaring bidrager til beslutninger, der skal bestå af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Vores størrelse sikrer en nødvendig tværfaglig erfaringsudveksling, videndeling og opdatering. Vores tværfaglige sammensætning giver mulighed for at arbejde med et fagligt helhedssyn både i forhold til den enkelte borger, i arbejdet med grupper og på samfundsniveau. Som en del af det dynamiske miljø i CFK har vi gode muligheder for erfaringsudveksling, faglig drøftelse og kompetenceudvikling. 2

4 Vi er uddannelsesafdeling i specialet samfundsmedicin, og vi driver aktiv forskning. Afdelingen har fokus på: tidlig identificering helhedsorienteret indsats at bevare og udvikle det enkelte menneskes funktionsevne at styrke menneskers muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet at skabe sammenhæng for det enkelte menneske og i de offentlige systemer kvalitetssikring og metodeudvikling uddannelse og forskning Vores primære samarbejdspartnere er kommuner (jobcentre, arbejdsmarkedsog beskæftigelsesforvaltninger, revalideringscentre, social- og sundhedsafdelinger), region (sundhedsvæsen, praktiserende læger, institutioner, stabe) samt offentlige og private virksomheder og organisationer. Vi bestræber os på at være: højt specialiserede troværdige nyskabende åbne tilgængelige Vores afdeling er løbende i udvikling og forandring. Derfor ser vi arbejdet med virksomhedsgrundlaget - ikke mindst de mere overordnede temaer - som nødvendigt og tilbagevendende. Vores virksomhedsgrundlag er til enhver tid udtryk for en proces, der giver os selv og vores samarbejdspartnere et billede af vores værdier, kompetencer, fokus og visioner. Ulrik Steen Ledende regionssocialoverlæge 3

5 Indholdsfortegnelse Side Forord 2 Værdigrundlag 5 Mission 9 Vision 10 Strategi 13 Effektmåling 17 Afdelingens eksterne ydelser 18 Socialmedicinske ydelser 18 Psykologiske ydelser 21 Socialfaglige ydelser 26 Særlige tværfaglige ydelser 27 Generelle tilbud 29 Ydelser til andre rekvirenter 31 Abortområdet 31 Arbejdsfastholdelse 32 Undervisning 32 Bedømmelse og vejledning 32 Lærebog 32 Den elektroniske Lægehåndbog 32 Den elektroniske Patienthåndbog 33 Andre undervisningsopgaver 33 Interne ydelser 34 Forskning 34 Uddannelse 35 Servicemål 36 Organisation 38 Ressourcer 40 4

6 Værdigrundlag Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering baserer sin virksomhed på nogle grundlæggende værdier i relation til vores menneskesyn og etiske retningslinjer. Menneskesyn Ethvert menneske: er et socialt individ, der ønsker at leve og virke i samklang med andre har en grundlæggende ret til at blive respekteret som et selvstændigt individ, der i tanke, ord og handling til stadighed forsøger at leve i overensstemmelse med sine evner og muligheder har behov for at kunne anvende og udvikle sine evner i et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv har behov for selv at bestemme og sætte mål for sin fremtid har et basalt behov for at kunne klare sig selv og gør sit bedste for at kunne opfylde dette behov har behov for at opleve sammenhæng og meningsfuldhed i tilværelsen Vi tror på, at mennesker kun kan have et godt liv: hvis vi er i/lever i relationer når der er balance mellem personlige ressourcer og krav fra omgivelserne når vi omgås hinanden og andre med respekt, åbenhed, fortrolighed og saglighed Etiske retningslinjer Afdelingens arbejde med borgeren skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes personlige integritet og ret til selvstændige valg og beslutninger og dermed anerkendelse. Vi arbejder ud fra et etisk grundlag om: respekt dialog åbenhed og indsigt fortrolighed kvalitet saglighed Respekt Med respekt forstår vi rummelighed og tolerance over for det enkelte individ. Det er et fundamentalt udgangspunkt for vores procesarbejde, at det skal stimulere det enkelte menneskes evne til at reflektere og få etableret nyt perspektiv på sin symptomopfattelse og muligheder. 5

7 Respekten for den enkelte betyder, at formålet med processen er at forbedre det enkelte individs beslutningsgrundlag, at fremme evnen til selv at handle og at støtte selvstændige beslutninger på et velinformeret grundlag. Dialog Vi arbejder med dialogen som et værktøj. Dialog er fundamentet for samvær. Dialogen bygger på forståelse, anerkendelse, tolerance, rummelighed og åbenhed. Åbenhed og indsigt Ved åbenhed og indsigt forstår vi, at det enkelte individ skal gøres opmærksom på de rammer og vilkår, som bl.a. lovgivningen skaber for vores arbejde. Ligeledes skal der være åbenhed om og indsigt i vores relation til den institution, myndighed eller forvaltning, hvor vi møder borgeren. Lægen, psykologen og socialrådgiveren præsenterer endvidere sin egen faglige baggrund. Åbenhed og indsigt gælder ethvert led i processen, således at den enkelte borger sikres mulighed for at vurdere de enkelte led. I undersøgelses-/rådgivnings-/afklaringsprocessen må det derfor altid stå klart, hvilket tilhørsforhold vi har. Hvis vi i en given situation varetager andre funktioner end undersøgelse/afklaring i relation til det enkelte individ, må vi sikre, at den enkelte er klar over det. Fortrolighed Det er helt centralt for samværet med borgeren og det procesarbejde, der skal udvikle sig, at borgeren kan have tillid til, at samtalen foregår i fortrolighed. Hvis vi har brug for at drøfte det enkelte individs forhold med andre, bør det kun ske med borgerens tilladelse. Det skriftlige produkt skal gennemgås med borgeren, som dermed bliver fuldt informeret om, hvad der videregives til andre myndigheder og til hvem. Kvalitet Ved udredningsopgaver sikrer vi kvaliteten i arbejdet, blandt andet ved en grundig og systematisk håndtering af den skriftlige dokumentation. Derved fremlægger vi åbent alle præmisser for vores vurderinger og konklusioner. Der er et retssikkerhedselement i dette over for såvel fagpersonale, borger som rekvirent. I borgerrettede opgaver er kvalitet også, at vi er omhyggelige med at klargøre formål og rammer for kontakten og sikrer borgerens accept af dette. Kvalitet er også, at vores medarbejdere altid er fagligt kompetente til at løse de opgaver, de indgår i. Dette sikres blandt andet ved supervision. Saglighed Undersøgelsen/rådgivningen/udredningen af den enkelte skal være fyldestgørende i forhold til afdelingens kriterier/standarder for godt socialmedicinsk, psykologisk og socialrådgiverfagligt arbejde. 6

8 Vores arbejde skal omfatte relevante aspekter i forhold til ressourcer og omgivelsernes krav, skånevilkår samt muligheder ved f.eks. valg af uddannelse eller muligheder på arbejdsmarkedet. For at vores indsats kan være fyldestgørende, er det væsentligt, at vi er opmærksomme på muligheden for henvisning til andre fagprofessionelle, som kan give yderligere bidrag til den enkeltes afklaring og valg. Værdigrundlaget og vores mission Vi skal støtte den enkelte til at tage ansvar for eget liv og understøtte processen mod en udvikling af kompetencer på grundlag af de konkrete forudsætninger, individet har. I vores arbejde finder vi det afgørende at se hver enkelt borger som et individuelt menneske med sine specifikke kendetegn i form af personlige ressourcer og følger efter de belastninger, som livet giver. Det er af stor betydning at se på borgeren med et menneskeligt ansigt, altså at afstemme de ressourcer, borgeren har, med samfundets krav. Dialogen anvendes i dette arbejde og skal, for at kunne bære frugt, være præget af åbenhed, anerkendelse og interesse og udvikle sig i et fortroligt rum. Vægten må først og fremmest lægges på muligheder frem for begrænsninger. Arbejdet skal dreje sig om at fremme den enkeltes muligheder uanset forudsætninger, for eksempel ved at fremme initiativer til - eller selv tage initiativ til - at nødvendige ændringer i individets omgivelser gennemføres. Formålet er, at der skabes optimale deltagelsesmuligheder for den enkelte. En nødvendig forudsætning for, at vi kan indfri missionen, er en høj og opdateret faglighed og udvikling af personlige kommunikationsfærdigheder. Værdigrundlaget og vores vision Alle aktiviteter og alt arbejde har både den enkelte borger såvel som medarbejderen og kommunen/institutionen/organisationen som udgangspunkt. Alle medarbejdere har vide rammer for deres udfoldelse og udvikling inden for rammerne af afdelingens værdigrundlag og mission. Anvendelse af såvel velkendte metoder som udvikling af nye er en integreret del af afdelingens kerneydelser. Vi finder det vigtigt, at introduktionen af nye medarbejdere rummer beskrivelse af, hvordan den nyansattes job hænger sammen med vore ydelser og kernekompetencer. Vi repræsenterer i forhold til vore samarbejdspartnere en socialmedicinsk, psykologisk og socialrådgiver faglighed og viden om sociale årsager til og 7

9 konsekvenser af fysisk og psykisk sygdom og ubalance. Denne viden skal vi sikre synlighed, anvendelse og involvering. Værdigrundlaget og Region Midtjylland Vi er en decentral enhed i Region Midtjylland og arbejder derfor med udgangspunkt i regionens værdisæt. Region Midtjylland har udmeldt tre overordnede værdier: Dialog Dygtighed Dristighed Afdelingens værdigrundlag opererer med dialogen som værktøj og fundament for samvær. Vores værdier, kvalitet og saglighed, er for os en del af begrebet dygtighed. Dristighed betyder for os, at vi: - ser muligheder, hvor andre ser umuligheder - handler og lærer af vores fejl - tør hoppe ud og gå på tværs - tør udfordre kendte og traditionelle rammer - er grænsesøgende med respekt for traditioner 8

10 Mission Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering s opgave er primært at medvirke til, at mennesker med alvorlig påvirket funktionsevne får mulighed for et for dem værdigt og meningsfuldt liv. Vi arbejder for at give det enkelte menneske indsigt og forståelse og dermed muligheder for nye handlestrategier til symptomhåndtering. Vi bidrager til at give mennesker med nedsat funktionsevne nuancerede muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi arbejder på at reducere sociale forskelle og social ulighed som årsager til påvirket funktionsevne. Med en bio-psyko-social reference understøtter vi udviklingen af den sammenhængende indsats i social- og sundhedsvæsenet, herunder rehabilitering. 9

11 Vision Afklaring og intervention er Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering s kerneaktivitet. Målgrupper og metoder afhænger af den kontekst, opgaverne udføres i. Lægekonsulentfunktionen i kommunerne dækker et kommunalt behov og sikrer samtidig en god bredde i udvikling af den socialmedicinske kompetence. Inden for arbejdsmarkeds- og rehabiliteringsområdet er visionen, at socialmedicineren i højere grad påtager sig udviklingsorienterende, individuelle forløb med klienterne. Afdelingen ønsker, at sociallægerne i højere grad lægger vægt på at tilbyde sig som proces- og udviklingskonsulenter inden for primært sygedagpenge-, revaliderings-, fleksjob- og førtidspensionsområdet. Samtidig ønsker afdelingen, at lægekonsulentfunktionen styrkes i visitationen med henblik på tidlig identificering af risikosager. For at leve op til aktuelle og fremtidige krav er det nødvendigt at intensivere og udvide den interne efter- og videreuddannelse af ikke mindst nyansatte læger og styrke forskningsaktiviteten i afdelingen. Psykologfunktionen, der ressourcemæssigt er øget løbende, skal fortsat styrkes såvel i kommunale opgaver som i selvstændige psykologydelser fra afdelingen. Psykologernes udvikling af særlige tilbud som for eksempel gruppetilbud til kommunernes borgere skal styrkes. Funktionens kapacitet og psykologernes særlige arbejdsmarkeds- og rehabiliteringsfokus skal ved offensiv markedsføring synliggøres. Socialrådgiverfunktionen understøtter afdelingens tværfaglige bredde og helhedssyn i såvel enkeltsager som på konsulentniveau. Funktionens faglighed skal styrke dialogen med kommunerne og andre samarbejdspartnere, ligesom socialrådgiverfunktionen skal indgå i metodeudvikling i eksterne opgaver og i organisationen. Ansættelse af psykiatere i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i forbindelse med en to-årig deltagelse i det store TTA-projektet skal ses som fremadrettet mulighed for at etablere en fast psykiatrisk funktion i afdelingen. Det har styrket afdelingens specialiserede tilbud til kommunerne, samtidig med at de psykiatriske specialister internt i afdelingen kan undervise og supervisere det øvrige fagpersonale i psykiatriske temaer såvel som indgå i projektopgaver med afsæt i arbejdsmarkedsrettede initiativer for patienter med psykiske sygdomme. 10

12 Afdelingen har fra 2007 etableret to afsnit i henholdsvis Aarhus og Herning med henblik på at kunne servicere regionens borgere og kommuner bedst muligt. Det er afdelingens ønske at udvikle de to afsnit i et tæt samarbejde, hvor erfaringsudveksling og metodeudvikling er fælles ansvarsopgaver, og hvor opgaveløsning foregår i et smidigt og fleksibelt samarbejde. Afdelingen ønsker at styrke tilbuddet om undervisning til for eksempel kommunale personalegrupper og institutionspersonale inden for aktuelle områder, hvor vi har sagkundskab. Eksempler kan være smertetackling, stresshåndtering, problemer i bevægeapparatet, overvægtsproblematikker, borgere med kronisk sygdom og forskellige aspekter af rehabilitering. I løbet af en kortere årrække er Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering karakteriseret ved: at målgruppen stadig er potentielt arbejdsføre mennesker fortsat at kunne fastholde, at klinisk socialmedicin er et klinisk fag, der kræver direkte kontakt med borgeren i undersøgelse og dialog at levere ydelser af samme høje kvalitet som hidtil i forhold til kommuner, jobcentre, revalideringsinstitutioner, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforvaltninger, socialforvaltninger, torturoverlevere, abortsamråd m.v. at levere ydelser som i dag (skøn, erklæringer, vurderinger) og derudover i langt højere grad samtale- og udviklingsforløb med de mest belastede borgere at socialmedicineren i højere grad er proceskonsulent. Socialmedicineren vil ikke blot på individniveau kunne identificere problemer og initiere løsninger, men kan også gøre det i forhold til forvaltninger, personalegrupper mv. at psykologerne i højere grad indgår i opgaveløsningen, herunder som leverandører af konsulentfunktion i kommunerne og særlige tilbud som eksempelvis gruppeforløb for klienter at socialrådgiverfunktionen er en nødvendig og synlig del i såvel eksterne opgaver som i organisationsudviklingen at iværksætte flere projekter, der binder sundheds-, social- og arbejdsmarkedssektor tættere sammen for at få borgere med funktionsevne nedsættende symptomer, sygdom eller svækkelse tilbage i arbejde 11

13 at afdelingens tilbud om undervisning i aktuelle, faglige emner er styrket fortsat at være aktive netværksdannere nationalt og regionalt at afdelingen som universitetsafdeling i højere grad varetager undervisningen i klinisk socialmedicin præ- og postgraduat på videregående sundhedsuddannelser. At den prægraduate undervisning på lægestudiet udvikles til at blive mere case orienteret i samarbejde med Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed at afdelingen som universitetsafdeling arbejder i Miljø for Folkesundhed for, at centrets andre afdelinger knyttes tættere til Institut for Folkesundhed og generelt for tættere relationer mellem praksis, forskning og det politisk-administrative system at være forskningsaktive i tæt samarbejde med MarselisborgCentrets udviklingsfunktion og Institut for Folkesundheds afdelinger på områderne: rehabilitering og bevægeapparat, rehabilitering og funktionelle lidelser, metoder i sygedagpengeopfølgning, træthed og arbejdsfastholdelse at afdelingen stadig prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på det unikke ved hver enkelt, at alle har veldefinerede opgaver og ansvar og kan se betydningen af egen indsats for organisationen som helhed at vi har to ligeværdige og tæt forbundne afsnit i regionen at der satses på aktiv intern uddannelse med bidrag fra alle, god introduktion af nye medarbejdere, gode videre- og efteruddannelsesmuligheder og åbenhed udadtil at afdelingen i høj grad bidrager til udviklingen af CFK og Miljø for Folkesundhed i Aarhus at afdelingen er involveret i Region Midtjyllands strategiske arbejde på sundheds- og socialområdet 12

14 Strategi Arbejdsområdet Vi udvikler vores kompetencer således, at de fleksibelt kan bruges kommunalt, regionalt og af andre rekvirenter. I det daglige arbejde er indsatsen i forhold til borgeren det centrale, men vi vil altid ud fra generelle tendenser og mønstre overveje en anden og bedre indsats. Elementer heri er refleksion, tværfaglig dialog, systematisk dataindsamling og analyse. Fra 2010 har vi indført en årlig Faglig Temadag, hvor vi inviterer sagsbehandlere fra alle regionens kommuner til dialog om såvel tilfredshed med de eksisterende ydelser som behov for udvikling af nye tilbud. Der har været stort fremmøde til den årlige temadag, der også indeholder faglige oplæg til inspiration og drøftelse. Nogle af afdelingens nyeste tilbud som for eksempel psykologiske gruppetilbud er kommet i stand på baggrund af ønskerne på en faglig temadag. Vi vil fortsat arbejde på, at socialmedicinske ydelser bliver en mere integreret del af vores sundhedsvæsen (eksempelvis Center for Bevægeapparatlidelser ved Regionshospitalet Silkeborg). Nye indsatsområder vil have fokus på særligt belastede borgere med risiko for langvarigt fravær eller udstødelse fra arbejdsmarkedet. Desuden skal vi også være en stærk aktør i det kommende regionale tværfaglige smertehåndteringscenter og arbejder endvidere på at etablere et egentligt hospitalsbaseret socialmedicinsk ambulatorium. Procesorienteret socialmedicin Vi arbejder på, at klinisk socialmedicin i Danmark får en skarpere klinisk profil som supplement til den sagsorienterede forvaltningsmedicin, der i dag er fremtrædende i socialmedicinen. Der er stort behov for, at netop socialmedicinere - som en af de få faggrupper, der bevæger sig mellem sektorerne og har indsigt i disses muligheder - kan tale med borgerne herom. Vi tilbyder kurser i procesorienteret socialmedicin for socialmedicinere i hele Danmark, hvor dialog og personlig udvikling er centrale elementer. Vi opruster internt den faglige udvikling på området ved mere intensiv, kontinuerlig uddannelse (supervision). Alle nye medarbejdere starter kursus i dette snarest efter ansættelsen. I løbet af få år vil TERM-forløb (se afsnit om procesorienterede samtaler under socialmedicinske ydelser) som ydelse kunne tilbydes af de fleste læger i afdelingen. 13

15 Funktionsevne Vi udvikler den socialmedicinske metode. International Classification of Functioning (ICF), udviklet af WHO, angiver den begrebsmæssige retning for fremtidens rehabilitering og klinisk socialmedicin som del heraf. Internt pågår opkvalificering løbende i det brede bio-psyko-sociale sygdomsbegreb og forståelsen af, at rehabilitering af funktionsevne går på to ben det individorienterede og det omgivelsesmæssige. Socialmedicineren som proceskonsulent Vi vil iværksætte et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulighederne for at styrke socialmedicinernes kompetence som konsulenter, der kan afdække procesproblemer i sundheds- og socialt arbejde/rehabilitering og initiere løsninger. Vi vil i vores supervision styrke vore kompetencer i tværfagligt samarbejde og sikre specielt nye medarbejdere oplæring heri. Netværksdannelse Faglige og tværfaglige netværk er vigtige for udviklingen af den kliniske socialmedicin. Vi indgår aktivt i de nationale og lokale netværk inden for de socialmedicinske afdelinger. Der er stadig mangel på speciallæger og overlæger, og afdelingen understøtter opkvalificering af enheder, som mangler denne ekspertise. Afdelingen vil arbejde for en tættere sammenknytning af de socialmedicinske afdelinger i Danmark. Vi etablerer forskningsnetværk omkring igangværende projekter. Vi arbejder aktivt for Miljø for Folkesundhed i Aarhus. Veldefinerede og målbare ydelser Afgørende for rationelle aftaler med rekvirenter, udvikling af vore ydelser, sikring af bredde i den lægelige videreuddannelse og kvalitet i de leverede ydelser er, at disse er veldefinerede og målbare og nemt registrerbare. Til brug herfor har vi en elektronisk ydelsesregistrering. Ydelserne er veldefinerede og kan løbende kvantificeres i antal og tid. Universitetstilknytning, forskning og projekter, undervisning Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er som universitetsafdeling forpligtet til at udvikle og producere forskning og evidensbaseret undervisning. Der arbejdes på at gøre den prægraduate undervisning på medicinstudiet case orienteret og integreret med almen medicin. Det forventes, at flere yngre læger involveres i undervisningen. Som CFK s første universitetsafdeling hviler der en særlig forpligtelse på Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering m.h.t til at skabe tætte relationer mellem forskningsaktiviteter i Centret og Instituttet. Der arbejdes på at udvikle fælles projekter på tværs af afdelinger i Centret og Instituttet. Der har været fælles ledelse og forskningsledelse af Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering og MarselisborgCentret fra medio Organisationen blev 14

16 ændret i december 2009, men forskningslederen på MarselisborgCentret indgår fremdeles i Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings afdelingsledelse. Herunder er oplistet væsentlige socialmedicinske temaer, der har været forsket og stadig forskes i på MarselisborgCentret: bevægeapparatlidelser, herunder multidisciplinære rehabiliteringsinterventioner, Center for Bevægeapparatlidelser sammenhængende forløb mellem sygehus, almen praksis, kommuner og arbejdsplads TTA, (Tilbage Til Arbejde) interventioner og funktionelle lidelser arbejdspladsens betydning for langtidssygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet sygefravær blandt unge sygefravær i relation til behandlingsstrategier i forbindelse med høfeber/astma måling af sygefravær datakilder og metoder mentalt helbred alene eller som del af større sygdomskompleks Det er afgørende, at læger under videreuddannelse kan gennemføre en forskningstræningsopgave af minimum 20 dages varighed. Afdelingen har god tradition for at understøtte dette. Fagligt niveau og kompetenceudvikling Det høje faglige niveau fastholdes. Løbende intern uddannelse, hvor alle involveres som aktive bidragydere. Løbende temadrøftelser f.eks. om journalkoncept, hvorledes stimuleres forskning, smertebehandling, rehabilitering og så videre. Ansvarlige herfor udpeges. Gode muligheder for efteruddannelse, deltagelse i forskning, undervisning på alle niveauer, litteratur og elektronisk tilgængelighed fastholdes. Det faglige arbejde i enkeltsager opkvalificeres løbende i det interne fagligt forum en gang ugentligt. I fagligt forum modtager den enkelte sparring i vanskelige sager. Samtidig indgår deltagernes forskellige faglige viden og holdninger i en fælles drøftelse med henblik på at finde frem til de handlemuligheder, som løser opgaven bedst muligt og metoden indarbejdes, således at de ansatte tilsvarende kan tilbyde rekvirenter i kommunerne sparring i vanskelige sager. Supervision er obligatorisk for alle sociallæger. Alle yngre psykologer er sikret løbende supervision. Alle faggrupper tilbydes supervision som en faglig og personlig læreproces, der støtter den enkeltes færdigheder i arbejdet. Supervisionen tager udgangspunkt i en konkret sag eller problematik og sætter fokus på refleksion, klarhed og handlemuligheder med det formål at skabe forandring og udvikling såvel fagligt som personligt. 15

17 MUS anvendes til at individualisere uddannelses- og udviklingsbehov for de enkelte medarbejdere. Formaliserede introduktionsprogrammer sikrer introduktion af nyansatte. Der er uddannelsesprogrammer til uddannelsessøgende yngre læger, og der udarbejdes uddannelsesprogrammer, som lever op til målbeskrivelsen for den samfundsmedicinske videreuddannelse. Det sikres, at plan for videreuddannelsen i Region Nord udarbejdes, og afdelingen fastholder fire uddannelsesstillinger, men er også indstillet på at søge ad hoc klassifikationer, hvis der er behov herfor. Afdelingen reviderer løbende procedureringbind. Afdelingen koordinerer indkøb af relevant litteratur med CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Information og formidling Vi ønsker at være aktive i formidlingen af vores arbejdsfelt og vores ydelser. Vi udvikler afdelingens elektroniske information på vores egen og sundhedsvæsenets hjemmesider, således at samarbejdspartnere, rekvirenter og borgere har let adgang til relevante og aktuelle oplysninger om afdelingen. Afdelingens hjemmeside bliver således løbende ført ajour med beskrivelser af tilbud, nyheder, ventetider, priser og andet relevant for rekvirenter. Vi tilbyder kommunale samarbejdspartnere et elektronisk Nyhedsbrev med socialmedicinske emner af interesse for f.eks. sagsbehandlere. Det kan være rehabilitering, socialt-lægeligt samarbejde, faglige artikler fra psykologerne samt tilbud fra vores afdeling. Vi har udviklet et grafisk særkende, som vi anvender på skriftlige formidlinger som f.eks. virksomhedsgrundlag, foldere, nyhedsbreve, PowerPoints m.v. Sundhedsplanlægning På administrativt plan i Region Midtjylland indgår afdelingen aktivt i sundhedsplanarbejdet og arbejder dér på at skabe de bedste betingelser for et sammenhængende sundhedsvæsen ved at bidrage med indsigt i forhold, der er afgørende for, at befolkningen kan opretholde funktionsevnen på trods af symptomer, sygdom eller svækkelse. 16

18 Effektmåling Egentlige effektmålinger baseret på randomiserede interventioner, hvor vi for eksempel sammenligner en gruppe, der har fået en socialmedicinsk ydelse, med en gruppe, der ikke har er ikke umiddelbart realiserbart på en række af de ydelser, som allerede gives på en række områder. Ved efterundersøgelser har det været muligt at afdække socialmedicinerens evne til at prognosticere revalidenders forløb (Herning undersøgelsen, Kvamm J, Nielsen CV). Ligeledes har det været muligt ved efterundersøgelse på revalideringsområdet at beskrive konsekvenser af den samlede revalideringsmæssige indsats (Århus Amts Uddannelse og Arbejdsmarkedsafdelings efterundersøgelse af 1999 årgangen). I evaluering af det tidligere Randers-Rosenholm projekt (nu Specialistteamet) er der ved spørgeskemaundersøgelser spurgt til den brugeroplevede kvalitet og den faglige kvalitet hos dels klienter dels sagsbehandlere og ekstern speciallæge i klinisk socialmedicin. Klientgruppen er sammenlignet med befolkningsunderlaget. Samlet giver det nogle kvalificerede og systematiske bud på indsatsen, uden at det dog med sikkerhed kan fastslås, at denne har afgørende betydning idet kun et kontrolleret studie vil kunne afgøre dette. Der vil i nær fremtid blive foretaget en fornyet opgørelse af effekten af indsatsen 1 år efter afsluttet forløb. Desuden vil der blive udarbejdet et nyt baseline skema med en række variable, der sammen med spøgeskemaer og registerdata vil kunne danne basis for fremtidige forskningsindsatser. Der er en del fordomme i socialt arbejde imod kontrollerede studier, men det vurderes, at disse er ved at ændre sig til de kontrollerede studiers fordel. Vi skal udnytte dette ved nye initiativer, hvilket blandt andet også er planlagt i forsøgsperioden med Center for Bevægeapparatlidelser ved Regionshospitalet Silkeborg (multidisciplinær indsats over for subakut lænderygbesvær). Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til, hvorledes vi kan afdække vores rekvirenters, henholdsvis borgernes vurdering af den faglige kvalitet, henholdsvis brugeroplevede kvalitet i vores arbejde. Der kan eksempelvis være tale om spørgeskemaer til samarbejdspartnere i relevante teams eller forvaltninger, henholdsvis til borgere, vi har direkte kontakt med. Disse evalueringer kan gøres op for hver enkelt rekvirent. Sammen med afdelingens aktivitetstal kan disse danne udgangspunkt for årlige evalueringsmøder med rekvirenterne. Evalueringerne kan give anledning til refleksion i afdelingen om nødvendige ændringer. 17

19 Socialmedicinske ydelser Afdelingens eksterne ydelser Socialmedicinsk lægekonsulent i kommunen En stor del af afdelingens lægestab er beskæftiget med lægekonsulentfunktionen i kommunerne. Nogle af afdelingens læger arbejder specifikt med revalideringsområdet på de kommunale revalideringsinstitutioner (revacentre eller arbejdsmarkedscentre), som kommunerne har overtaget fra amterne i Den socialmedicinske lægekonsulent i kommunen samarbejder med sagsbehandlerne om belysning af klienternes arbejdsevne, særligt helbredsforholdenes betydning. Vejledning i fremskaffelse af den nødvendige dokumentation, tolkningen deraf og sammenfatning i lægeskøn. Sociallægen kan deltage i visitation af sygemeldte fra kommunens første kendskab til sygemeldingen. Det giver støtte til at skelne mellem den truede sygedagpengemodtager, hvor tidlig indsats er vigtig, og den simple sygedagpengesag, hvor mindre indsats er nødvendig. I samarbejde med sagsbehandleren kan sociallægen følge de langvarige eller komplicerede sygedagpengesager. Opgaven er at sikre, at relevante helbredsmæssige oplysninger er til stede og at tolke og vægte disse. Der opnås en bred vurdering af sygedagpengemodtagerens muligheder eller behov for særlig indsats i forhold til arbejdsfastholdelse. Mange kontanthjælpsmodtagere har ikke bare ledighed som problem, men også fysiske og psykiske helbredsproblemer. Sociallægen kan deltage i udredningen heraf i forhold til den fremtidige indsats. Sociallægen kan medvirke ved arbejdsmarkeds- og revalideringsafklaring med en lægelig vurdering i forhold til ønsker og muligheder. Særligt kan lægekonsulenten indgå i sager, hvor arbejdsevnen ønskes belyst i virksomhedspraktik, eller hvor forrevalidering eller egentlig revalidering kommer på tale. Her kan lægekonsulenten samarbejde med sagsbehandleren og for eksempel jobkonsulenten om den konkrete udformning af praktikken eller revalideringsforløbet. Sociallægen udfærdiger lægeskøn i forbindelse med pensions- eller fleksjobsager med henblik på de helbredsmæssige forhold og deres betydning for fremtidig arbejdsmarkedstilknytning. Sociallægen kan foretage lægefaglig vurdering i sager om tilskud til medicin og hjælpemidler. 18

20 Når borgere ansøger om bil som hjælpemiddel, kan sociallægen give en skriftlig vurdering af ansøgers helbredsforhold med særligt fokus på evnen til at færdes i forhold til de oplyste lidelser eller funktionsevnetab. Sociallægen kan foretage lægefaglig vurdering og rådgivning i forhold til lov om social service. Der kan være tale om børn, unge og voksne med betydeligt varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og de forvaltningsmæssige muligheder. Som lægekonsulenter deltager vi gerne direkte i samarbejdet med borgeren, for eksempel i møder sammen med sagsbehandler eller i rundbordssamtale. Der kan endvidere være tale om kontakter med kommunens praktiserende læger, med sygehusafdelinger og andre behandlere, enten som led i konkret sagsbehandling eller som led i kommunens samarbejde med disse parter. Den socialmedicinske lægekonsulent har mulighed for at konferere med forskellige fagpersoner i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, eksempelvis psykologer og socialrådgivere. Lægekonsulenten kan også foreslå ydelser fra afdelingen, herunder for eksempel henvisning fra kommunen til psykologydelser eller det særlige tilbud Specialistteamet tværfaglig afklaring og intervention til sygemeldte og andre med komplekse problemstillinger. Den socialmedicinske speciallægeerklæring Afdelingens læger udfærdiger socialmedicinske speciallægeerklæringer. Det er en erklæring, der beskriver de helbredsmæssige forholds betydning for funktionsevnen set i relation til arbejdsmarkedet. Erklæringen skrives på basis af en sygdomsforståelse, der erkender, at både fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forhold har betydning for et menneskes helbred og funktionsevne. Speciallægeundersøgelsen omfatter en samtale, en almindelig klinisk lægeundersøgelse af klienten samt en vurdering. Den socialmedicinske speciallægeundersøgelse indeholder, ud over en beskrivelse og vurdering af de helbredsmæssige forhold, en gennemgang af de familiære forhold, uddannelse og erhverv samt borgerens eget perspektiv, således at de vigtigste elementer, der indgår i arbejdsevnen, belyses og vurderes. Via dialog og klinisk undersøgelse af borgeren kommer sociallægen frem til en vurdering af, hvilke fysiske, psykiske, sociale og/eller kulturelle barrierer, der påvirker/begrænser funktionsevnen, og sociallægen vurderer, om der er muligheder for at mindske disse barrierer. 19

21 Erklæringen vurderer, om der er behandlingsmuligheder, der vil kunne føre til, at arbejdsevnen forbedres, og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser. Den socialmedicinske speciallægeerklæring er et arbejdsredskab, kommunen kan anvende i den konkrete, afklarende sagsbehandling. Klientsamtaler i kommunen Oftest møder sociallægen borgeren i kommunen som en papirsag, men der er også mulighed for at møde borgeren i en samtale. Det kan være en samtale på tomandshånd, hvor borgeren og sociallægen sammen får afklaret de helbredsmæssige problemer, hvor der kan arbejdes på at se de helbredsmæssige problemer i et nyt perspektiv, få åbnet op for nogle af de muligheder der er, trods de ændrede helbredsmæssige forhold. Det kan også være en samtale med borger, sagsbehandler og sociallægen eller en samtale hvor borger, sagsbehandler, ægtefælle, egen læge, arbejdsgiver, fagforening eller andre relevante personer deltager. Fokus er rettet mod borgeren. Hvor er du lige nu? Hvordan kommer du videre? Hvordan kan vi støtte op om det? Er der noget der mangler at blive undersøgt? Hvordan kan disse undersøgelsesresultater forklares? O.s.v. Ofte vil det være samtaler, hvor der er behov for at ændre den måde, situationen opfattes af de medvirkende. Samtaler, hvor forventninger og krav skal afstemmes, hvor mulighederne skal udforskes og debatteres, og hvor der måske skal tages beslutninger. Sociallægen må gerne have kontakt med borgeren, men der må ikke i denne kontakt ligge et behandlingsansvar. Der vil ved den almindelige samtale/ mødedeltagelse ikke være habilitetsproblemer i forbindelse med en eventuel senere pensionssag. Forløb Der er borgere med nedsat funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet, hvor det vil være væsentligt at få belyst eventuelle udviklingsmuligheder. Det kan for eksempel være borgere med langvarige smertetilstande eller med funktionsevnenedsættelse, der ikke umiddelbart kan forklares i helbredsforholdene. Her kan det være nyttigt at undersøge, om bedre sygdomsindsigt, psykologisk smertetackling eller træning i andre mestringsstrategier kan bedre funktionsevnen. Dette kan undersøges i kortere forløb, og der kan i givet fald gives forslag til et konkret, længere forløb hos socialmediciner eller psykolog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Procesorienterede samtaler De borgere, der skønnes at kunne profitere af procesorienterede samtaler, er mennesker med usikker sygdomsforståelse, svært invaliderende symptomer, 20

22 diskrepans mellem symptomer og objektive fund, komplicerede problematikker med uafklaret sammenblanding af såvel somatiske som psykiske og sociale faktorer. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har gennem mange år kvalificeret dialogkompetencen ved kollegial intervention (eksternt og internt) inspireret primært af systemisk og kognitiv metode. Aktuelt arbejder vi efter en kognitiv metode kaldet TERM-modellen (The Extended Reattribution and Management Model) udviklet af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser i Aarhus. Det første hovedpunkt er forståelse af borgerens situation gennem klarlægning af den samlede situation. Derefter foretages en objektiv undersøgelse med grundig tilbagemelding til borgeren. Gennem den trinvise opbygning af forståelsen sammen med den objektive undersøgelse skabes den fælles platform, alliancen, hvorfra forhandlingen, den kognitive omstrukturering, kan finde sted. Det er afgørende, at borgeren accepterer, at lægen ikke sidder inde med en mirakelkur, men at det drejer sig om at leve så meningsfyldt med symptomerne som muligt, således at borgeren går fra en passiv offerrolle til en mestring af sine symptomer med aktivering af egne ressourcer. Psykologiske ydelser Fra 2007 har afdelingen udvidet antallet af ansatte psykologer og dermed kapaciteten for psykologiske ydelser såvel til kommunerne, andre rekvirenter, vores tværfaglige Specialistteam tilbud og i til deltagelse i det store TTA-projekt. Psykologerne i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering tilbyder psykologiske forløb med voksne, som har behov for støtte eller afklaring i forhold til arbejdsmarked eller fremtid. De fleste af psykologernes brugere er borgere, som er henvist af kommunerne i forbindelse med sygemelding, revalidering eller vurdering af rådighed som fleksjobber. Psykologerne har også forløb for borgere, der henvender sig med støtte fra forsikringsselskaber, eller som selv betaler. Afdelingens psykologer har en arbejdsmarkedsprofil, hvilket betyder, at de har et godt kendskab til arbejdsmarkedsområdet og det sociale system. Afdelingens psykologer samarbejder dagligt med socialmedicinske læger, og har derved et godt kendskab til de problemstillinger, som sygemeldte personer 21

23 kan have, ligesom de arbejdsmarkedsrettede perspektiver kan drøftes med afdelingens socialrådgivere. Psykologerne indgår i det særlige tilbud Specialistteamet.(se særskilt afsnit) Afdelingens psykologer har en bred erfaringsbaggrund med både psykologiske undersøgelser og terapeutiske metoder. For yngre psykologer sikres kvaliteten gennem løbende supervision. Psykologerne har i 2009/10 udviklet nye ydelser i form af psykologkonsulent arbejde i kommunerne samt tilbud om psykologiske gruppeforløb for borgere med henholdsvis stress, angst, depression og kroniske smerter. Psykologisk undersøgelse Psykologerne tilbyder psykologiske undersøgelser, når kommunen har brug for en grundig udredning og beskrivelse af borgeren. En psykologisk undersøgelse bygger på et længere psykologisk interview og en eller flere psykologiske test. Interview og test danner baggrund for en vurdering af borgerens evner, personlighed og funktionsmåde. Den typiske undersøgelse varer ofte fem timer, fordelt over tre fremmøder. Det sidste fremmøde er afsat til en gennemgang af rapporten. I det psykologiske interview spørger psykologen til borgerens livshistorie, selvopfattelse, reaktionsmåder og følelser i forskellige situationer, tackling af eventuelle psykiske og fysiske symptomer, eventuelle erfaringer fra behandlingsforløb og revalideringsforløb, nuværende livssituation og forestillinger om fremtiden. Psykologerne bruger forskellige test. Eksempelvis personlighedstest, der bidrager til psykologens forståelse af borgeren, eller evnemæssige test og kognitive test, der belyser borgerens evner, hukommelse, koncentration. Psykologen anvender kun de test, som har et formål, i forhold til sagens problemstilling. Den psykologiske undersøgelse munder ud i en konklusion, som blandt andet tager stilling til, om der er problemområder, som kan afhjælpes eller bedres af behandling eller anden form for støtte samt, hvad de beskrevne forhold betyder for borgerens muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdsmarked eller uddannelse. I en psykologisk undersøgelse samarbejder psykologen og den undersøgte om at få beskrevet borgeren bedst muligt. En undersøgelse starter derfor med, at borgeren får forklaret, hvad undersøgelsen går ud på, og siger ja til at deltage. 22

24 Den psykologiske rapport gennemgås altid med den undersøgte, inden den sendes til henviseren. Den undersøgte får tilsendt kopi af rapporten. Undersøgelser Psykologerne tilbyder forskellige former for undersøgelser. Alle undersøgelser indeholder en bred beskrivelse og vurdering af borgeren og tager stilling til, hvad de beskrevne forhold betyder for borgerens muligheder på arbejdsmarkedet og for eventuelle revalideringsmuligheder og behandlingsmuligheder. Herudover kan undersøgelsen lægge særlig vægt på forskellige problemstillinger, eksempelvis: Revalideringspsykologisk undersøgelse En revalideringspsykologisk undersøgelse giver en bred beskrivelse af borgerens ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder med fokus på forholdet til arbejdsmarkedet. Psykologisk undersøgelse med kognitiv funktionsundersøgelse Denne undersøgelse lægger særlig vægt på belysning af eventuelle kognitive problemer, f.eks. hukommelse, koncentration, indlæringsevne, m.v. Psykologisk undersøgelse med personlighedsvurdering Denne undersøgelse lægger særlig vægt på udredning af personlighedsmæssige problemstillinger, som angstproblemer, depression, personlighedsforstyrrelser og traumer. Psykologisk undersøgelse med tolk Der kan foretages psykologiske undersøgelser af personer med anden etnisk baggrund, som har behov for tolk. Tidsforbruget ved undersøgelser med tolk er større end ved andre undersøgelser, hvorfor der ofte vil være tale om 4-5 fremmøder. Kortere psykologiske udtalelser Der er også mulighed for at bestille forskellige former for kortere psykologiske udtalelser. Rammerne for de kortere former for psykologiske udtalelser er fastlagt i en aftale mellem Dansk Psykologforening og kommunerne, Det socialtpsykologiske samarbejde. Det gælder for alle former for psykologiske udtalelser, at kommunen normalt skal have indhentet borgerens tilladelse til at indhente disse oplysninger, og psykologen skal give borgeren mulighed for at få gennemgået udtalelsen, inden den sendes til kommunen. De attester, der er aftalt i Det socialtpsykologiske samarbejde er følgende: 23

25 1) Psykologisk attestation En kommune kan bede om en psykologisk attestation i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Attestationen kan kun laves i forbindelse med et igangværende samtaleforløb. I attestationen giver psykologen korte faktuelle oplysninger. Det kan være oplysning om årsagen til samtaleforløbet, antal samtaler og om borgeren profiterer af samtalerne. 2) Aktuel situation En kommune kan bede om en aktuel situation, i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Beskrivelsen af aktuel situation kan laves i forbindelse med igangværende samtaleforløb eller efter afsluttede forløb. Beskrivelsen bygger på det kendskab, som psykologen har til borgeren, og indebærer ikke yderligere interview eller anden udredning. I psykologens rapport gives faktuelle oplysninger samt psykologens skøn i forhold til de spørgsmål, som kommunen anfører i sin henvisning. Psykologen kan eksempelvis blive bedt om, at vurdere borgerens behov for behandling eller at vurdere borgerens ressourcer til at deltage i et revalideringsforløb. 3) Psykologisk vurdering En kommune kan bede om en psykologisk vurdering i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Psykologen kan lave en psykologisk vurdering i forbindelse med et igangværende forløb, efter afsluttede forløb eller for henviste personer, som psykologen ikke kender i forvejen. En psykologisk vurdering beskriver de problemstillinger, som præger borgerens livssituation og funktion, og hvorledes borgeren bedst kan støttes i at tackle disse. Hvis der er behov for det, vil psykologen give forslag til psykologbehandling og en vurdering af, hvad det vil betyde for fremtiden. For personer, som psykologen ikke kender i forvejen, afsættes der ca. tre timer til samtale, fordelt over 1-2 fremmøder, plus tid til gennemgang af rapporten. Samtaler med psykolog Vi tilbyder forskellige former for samtaler med psykolog. Vi får henvisninger med blandt andet følgende problemstillinger: angst, depression eller personlighedsforstyrrelse stress og udbrændthed kroniske smerter med vanskelighed ved at håndtere dette krisereaktioner eller choktraumer 24

26 Det er problemstillinger, som ofte har afgørende betydning for borgerens muligheder for at fungere på arbejdsmarkedet, og som derfor henvises til os i forbindelse med borgerens sygemelding. Forskellige typer af forløb Ved henvisning til psykologsamtaler bruges ofte nedenstående begreber om forskellige former for forløb. Terapeutiske samtaleforløb er psykologsamtaler, hvor en borger får støtte til at arbejde med en problemstilling med psykologiske metoder. Terapeutiske samtaleforløb bygger normalt på, at psykologen og borgeren har lavet en aftale om et bestemt fokus for forløbet og aftalt en bestemt tidsramme. Afklarende samtaleforløb er psykologsamtaler, hvor en borger får støtte til at afklare sig om fremtid og muligheder på arbejdsmarkedet. Støttende samtaleforløb er psykologsamtaler, hvor en borger får støtte til at bearbejde en bestemt psykologisk eller adfærdsmæssig problemstilling fra dagligliv eller arbejdsliv. Sammenlignet med terapeutiske samtaleforløb er støttende samtaleforløb normalt lidt kortere og mere fokuserede på en bestemt problemstilling. Psykologisk smertetackling er et samtaleforløb, der har til formål at støtte personer med smerter og funktionsbegrænsninger i at leve bedst muligt med disse. Henvisning Kommunerne kan henvise til psykologsamtaler, eksempelvis i forbindelse med sygedagpengesager og revalideringssager. Ved sådanne henvisninger har kommunen i samarbejde med den henviste formuleret et formål med henvisningen. Når kommunen henviser, er formålet ofte at støtte borgeren i at fungere på arbejdsmarkedet eller at afklare muligheder på arbejdsmarkedet. Kommunerne kan også bevilge en mentorfunktion til en borger, når det er af afgørende betydning for, at en kommende arbejdsmarkedsplan kan lykkes. Psykologerne kan med fordel anvendes som eksterne mentorer i de situationer, hvor der skal skabes en god overgang, eller hvor mentorfunktionen bør varetages af en person med særlig fagkendskab til borgerens problematik. Psykologerne tilbyder psykologiske gruppetilbud til kommunernes borgere. Gruppetilbud er startet i 2010 og er under fortsat udvikling. De omfatter foreløbig Stress, angst og depression samt Smertehåndtering. 25

27 Gruppetilbuddene kan foregå i Aarhus eller Herning, eller lokalt i en kommune, såfremt kommunen ønsker at henvise borgere, der kan danne et fuldt hold. Borgere kan desuden få psykologsamtaler for egen betaling. Nogle skadesramte kan få støtte fra deres forsikringsselskab. Vi kan ikke tilbyde samtaler med tilskud fra sygesikringen. Socialfaglige ydelser Afdelingen har siden 2007 haft ansat socialrådgiver med speciale inden for revalidering og det rummelige arbejdsmarked samt efteruddannelse som udviklings- og organisationskonsulent. I 2009 blev funktionen udvidet med yderligere en socialrådgiver, der har lang erfaring med det rummelige arbejdsmarked samt arbejdsmedicinsk arbejde. Socialrådgiverfunktionen understøtter afdelingens tværfaglige bredde og helhedssyn i såvel enkeltsager som på konsulentniveau. Socialrådgiverne indgår i dialogen med kommunerne, herunder i udviklingen af det skriftlige informationsmateriale til kommunerne. Socialrådgiverne er sparringspartnere til afdelingens øvrige faggrupper inden for social- og arbejdsmarkedsrettede emner i enkeltsager. De underviser afdelingens øvrige personale i lovgivning, metoder, udviklingstiltag m.v. Herudover indgår socialrådgiverne som faglige konsulenter i metodeudvikling i eksterne opgaver. Socialrådgiverne tilbyder undervisning eksternt i lovgivningsmæssige emner og forskellige facetter af rehabilitering og socialmedicinsk arbejde. Den socialfaglige ekspertise anvendes også til at opfylde afdelingens kontrakt med Lægeforeningen om at nyskrive og vedligeholde et større antal socialmedicinske artikler til de elektroniske opslagsværker Lægehåndbogen og Patienthåndbogen, som Danske Regioner har købt. Socialrådgiverne indgår i udviklingen af abortområdet samt henholdsvis i vagtfunktionen for abortsamtaler og som beskikket i abortsamrådet. Socialrådgiverne deltager fast i afdelingens tværfaglige tilbud Specialistteamet (se kommende afsnit). 26

28 Særlige tværfaglige ydelser Specialistteamet Afdelingen har udviklet et særligt tværfagligt tilbud til kommunerne: Specialistteamet en tværfaglig afklaring og intervention til sygemeldte og andre med komplekse problemstillinger. Specialistteamet består af: socialmedicinere, psykologer, psykiatere, reumatologer og socialrådgivere. Målgruppen er sygemeldte og andre med betydelig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der kan være tale om komplicerede problematikker som for eksempel: uklare tilstande med mange symptomer og subjektive klager helbredsproblemer, der i højere grad end forventet påvirker funktionsevnen udtalte helbredsklager kombineret med psyko-sociale problemer mangelfuld sygdomsindsigt og sygdomsforståelse manglende afklaring af ressourcer og barrierer Formålet er en hurtig tværfaglig afklaring, der inkluderer diagnostisk afklaring, behandlingsmuligheder, varighed, funktionsevne, prognose, skånehensyn og forslag til handleplan. Undersøgelser og samtaler med borgeren foregår enten i Aarhus eller Herning. Tilbuddet er velegnet til en tidlig indsats, så borgeren undgår fastlåsthed og udstødelse fra arbejdsmarkedet, men kan også med fordel anvendes til borgere med langvarige tilstande. Fra januar 2012 har Specialistteamet været en differentieret ydelse, hvor tilbuddet sammensættes ud fra borgerens og kommunens konkrete behov for udredning. Udgangspunktet er typisk en socialmedicinsk undersøgelse, der udbygges med inddragelse af f.eks. psykolog, reumatolog, psykiater eller socialrådgiver i samarbejde med henvisende sagsbehandler. Den differentierede sammensætning af elementer og specialister i en sag, betyder også en differentieret pris for kommunen. Når kommunen har henvist til Specialistteamet, får kommunen senest 10 dage efter meddelelse om, hvornår borgeren bliver indkaldt til undersøgelse hos læge eller psykolog. Efter første undersøgelse/samtale drøftes sagen på tværfagligt teammøde med alle specialisterne samlet. Ved behov gendrøftes sagen på næste teammøde. Vi tilstræber en forløbstid på ca. 12 uger. Dette kan dog fraviges efter ønske fra sagsbehandler grundet særlige opgaver, der ønskes løst over længere tid, eller grundet særlige problematikker hos borgeren, der betyder en forlængelse af forløbet, hvor det i så fald drøftes med sagsbehandler undervejs. 27