STOP! Ka vi ik lige ta den igen?
|
|
- Laura Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Resume I artiklen præsenteres ideer til, hvordan ledere og medarbejdere kan skabe intenderede forandringer i organisationens arbejde. Inspirationen er hentet fra en undersøgelse af skuespilleres arbejde med at skabe teater i organisatoriske kontekster. Her arbejder de i en proces, hvor de kontinuerligt interagerer responsivt, mens de improviserer på en udforskende måde. Dette foregår som kropslige æstetiske interaktioner, hvori de lærer og skaber nye handlinger. I den udforskende proces gør de både hinanden og teatret bedre gennem afprøvning af positivt formulerede hypoteser om fremtiden. Det er i skuespillernes indstilling og måde at arbejde på, vi har fundet potentialer, vi hævder, kan berige arbejdet i organisationer. Læs artiklen og få konkrete anvisninger til, hvordan det kan gøres. Scenen sættes Vi befinder os i et konsulentfirma, der har specialiseret sig i interaktivt teater, som en del af deres arbejde med organisatoriske forandringsprocesser. Fire skuespillere er samlet for at øve seks små teaterstykker til en konference for en stor dansk virksomhed. Forud for dagen har en dramatiker udarbejdet et manuskript, som det nu er alles opgave i fællesskab at omskabe til levende teater. Lad os kaste et blik ind i øvelokalet, hvor to af skuespillerne er i færd med at spille et stykke igennem: 1
2 1. gennemspilning HEY Lotte! råber Anders, mens han med hastige skridt går over til Lotte. Han stopper op og siger Du var ikke til personalemødet i går!?. Lotte ser på Anders Næh, jeg har travlt i øjeblikket. [Deres samtale fortsætter stillestående til stykket er slut]. Efter gennemspilningen siger Anders: Ka vi ik lige ta den igen? Det virker ikke helt rigtig, at vi står stille. Kan vi gå sammen, så der bliver mere bevægelse på scenen?. Anders viser det for Lotte. Ja. Er det sådan her, du mener?, spørger Lotte, mens hun viser det for Anders. Hmm Ja - ska vi prøve det? siger Anders Ja, vi prøver igen svarer Lotte. 2. gennemspilning [Anders forslag afprøves]. En kollega, der har siddet og kigget på, udbryder, da stykket er spillet Alt det gåen rundt - altså - det synes jeg virker forstyrrende. Lotte, du prøver at stå her ved kopimaskinen. [Han peger på et bord, der står midt på scenen]. Og Anders, du prøver at gå hen til Lotte. [Stykket spilles nu igennem for 3. gang. Og sådan fortsætter udforskningen i endnu 30 minutter]. At gøre, og gøre igen - og igen I eksemplet ser vi, hvordan skuespillerne interagerer med deres kroppe, ord og rekvisitter i skabelsen af et teaterstykke. Ved dagens start består stykket af ord i et manuskript, men efterhånden som skuespillerne afprøver teksten - udforsker og omskaber den i en eksperimenterende proces med deres ord og kroppe - bliver den til levende teater. Dette sker i en refleksiv, responsiv interaktiv proces, hvor skuespillerne gør og gør igen - og igen, mens de grundigt analyserer og udforsker, hvad der sker som konsekvens af de forskellige handlinger. Med udgangspunkt i skuespillernes erfaringer med handlinger, der undervejs ikke synes at virke, eller med handlinger, der synes at give en særlig god erfaring, omskaber de stykkets indhold og form. Når de støder på problemer eller oplevelser af en særlig kvalitet, igangsættes en proces, hvor erfaringen analyseres, og hvor der efterfølgende opstilles hypoteser om, hvilke handlinger, der kan føre til fremtidige ønskede konsekvenser. Og så prøver de igen. Skuespillerne diskuterer ikke forslagene. De gør dem. I stedet for at lade forestillingen om konsekvenserne afgøre, om forslaget virker, så gør de forslagene, og lader konsekvensernes æstetiske værdi afgøre, hvad der virker. De slås således med problemerne i en improviserende interaktion, hvor positivt formulerede hypoteser om fremtidens handlinger, udforskes grundigt i ord og med deres kroppe. Denne udforskende proces, er ifølge filosof John Dewey læringens proces (Dewey 1916 [2005]: 157). Processen er en forsøgende proces ind i en ukendt fremtid, hvor fremtidige mål ikke er kendte på forhånd, men nogen, man nærmer sig og former ved at afprøve konsekvenser i tanke og handling. Dewey skriver, at at lære af erfaringen er at skabe en baglæns og en forlæns forbindelse mellem det vi gør og det vi som konsekvens heraf nyder eller lider under (Ibid.: 158). Set i forhold til skuespillernes arbejde betyder det, at skuespillerne med afsæt i deres erfaringer - fra tidligere gennemspilninger og fra livet udenfor øvelokalet - kobler deres handlinger til konsekvenserne af dem. De så og sige lærer ved at gøre og undergå konsekvenserne. Det er i denne proces, de gør hinanden og teaterstykkerne bedre. 2
3 Erfaringer af høj æstetisk værdi I udforskningen af erfaringerne bruger skuespillerne deres sanseapparat - de ser, hvad hinanden gør, de hører, hvad der bliver sagt, de mærker, hvordan det bliver sagt - og reflekterer dette i forhold til, hvad der virker med henblik på at forbedre fremtidige handlinger. I deres aktive skabelse af det levende teater er deres kroppe involveret i både produktionen og perceptionen af det, der sker - både som skabere og iagttagere af det, der samskabes. I denne erfaring er sansningen stærk, fordi erfaringen knytter an til følelser som en kraft, der bevæger. Når sansernes betydning i interaktionen værdsættes, kan der sikres erfaringer af en særlig høj æstetisk værdi, hvor igangsættelsen af tænkning og handling, skaber nye tanker og handling (Dewey 1934 [2005]: 36-37). Det er i denne relationelle og æstetiske proces, at interaktioner ændres, og forandringer opstår. Kroppe der udforsker I øvelokalet ser vi, hvordan skuespillerne bruger deres kroppe i interaktionen med hinanden. De eksperimenterer ikke kun med ord i luften men også med kroppe i bevægelse. Kroppens sprog er både et redskab, skuespillerne interagerer med og et materiale, de udforsker og ændrer ud fra erfaringer med, hvad der virker. Skuespillerne har et detaljeret fokus på måden ord siges på. Ved første gennemspilning hører vi Anders sige Hey! på en høj og anråbende måde, men med hjælp fra positive forslag, tilbud og aktiv eksperimentering ændres dette til et blødt Heeej, som når man hilser på en bekendt. I skuespillernes arbejde, kan man altså dels se, hvordan skuespillerne udforsker, eksperimenterer og leger med både ord og kroppe både under og mellem gennemspilningerne. De arbejder med selv de mindste kropslige nuancer, fordi det gør en forskel for dem og deres arbejde. Skal medarbejderne nu være skuespillere? Dette spørgsmål kunne den nysgerrige læser stille sig. Medarbejderne hos os er jo ikke skuespillere!, vil man måske hævde. Vi vil alligevel påstå, at medarbejdere på flere måder kan lære noget af skuespillernes måde at gå til deres arbejde på. Lad os forklare! For det første kan skuespillernes intention om at skabe liv og bevægelse i manuskriptets abstrakte ord sammenlignes med organisationers bestræbelser på at skabe liv i strategier, dagsordener, beslutninger og andre ord på papir. Det skrevne er dramatikerens/lederens hypotese om ønskede konsekvenser af handlinger. I begge tilfælde er det først gennem skuespillernes/medarbejderne handlinger, at det skrevne kan blive levende. Hvis man ønsker at se medarbejdere skabe liv og bevægelse i ord på papir, vil vi hævde, at man kan gå tilbage i artiklen og erstatte ordet skuespiller med medarbejder. Prøv! Medarbejdere og ledere i organisationer kan lære af skuespillernes arbejde med at improvisere i responsive interaktioner med hinanden. De er i deres interaktioner nødt til at kunne improvisere sammen, fordi de aldrig kan forudsige, hverken egne eller andres reaktioner på det, der sker. Interaktionen og ændringen i interaktionen emergerer spontant og uforudsigeligt. Det kræver, at vi tør løbe en risiko og bevæge os ud i det ukendte uden udførlige planer men blot med intentioner (Stacey & Shaw 2006: 86-87). Den måde skuespillerne responderer på hinandens forslag, kan give medlemmer i en organisation inspiration til, hvordan de kan lære at improvisere på en udforskende måde, og dermed blive aktive deltagere i processer med at forbedre egen og andre handlinger. 3
4 Vejen frem... Medarbejdere og ledere, der involverer sig i udforskende processer, hvor de eksperimenterer, øver og afprøver i både tanke og handling, kan betegnes som lærende (Dewey 2016 [2005]: 189). Det er en tilgang, hvor man ikke diskuterer forslag frem og tilbage, men hurtigere griber til handling, for at kunne lade konsekvenserne af handlingerne være materiale i en grundigere udforskning og planlægning af fremtidens handlinger. I denne eksperimenterende proces kender medarbejdere og ledere ikke målene på forhånd, men formulerer antagelser om sammenhænge i situationen, som kun kan verificeres gennem erfaring. Det kræver, at der i organisationen er interagerende medarbejdere og ledere, der ikke er isoleret fra hinanden, og at de i denne interaktion har vilje og evne til at tage ansvar for konsekvenserne af fremtidige handlinger i organisationen. Men også at de indser deres gensidige afhængighed og har ønske om at forbedre deres arbejde. I dette udforskende samarbejde, kan der, hvis sanserne anerkendes, gøres erfaringer af en særlig æstetisk værdi, hvor tænkning og handling vækkes, analyserne skærpes og fremtiden forbedres. Så hvad er budskabet? Med inspiration fra skuespillernes arbejde kan medarbejdere og ledere arbejde med de lokale interaktioner i organisationen og derigennem påvirke de globale mønstre i organisationen. De kan lære at lægge mærke til, hvilke ord og handlinger, der giver problemer eller værdi, og som gennem udforskende processer, hvor de eksperimenterer, kan skabe fremtidige handlinger med bedre konsekvenser. Dette er ikke en proces, der kan planlægges, men en proces, alle er deltagere i lige nu og her, og som kun kan forbedres gennem en udforskende improvisation i nuet. Konsekvenserne af vores ide om potentialerne i skuespillernes arbejde, må afprøves gennem handling. Ikke før kan ideen be- eller afkræftes. At arbejde med udforskende og samskabende processer i organisationen kræver, at medarbejdere ikke arbejder i isolerede rum, men har mulighed for at arbejde sammen eller på anden vis deltage i hinandens arbejde. Dette kræver, at lederen går forrest og at vedkommende sammen med medarbejderne har lyst og evne til at gøre og gøre igen i en æstetisk udforskningsproces, hvor kroppe arbejder sammen for at gøre hinanden og dét, de skaber, bedre. Artiklen tager udgangspunkt i Hasager, Knudsen & Møller (2016), hvor vi hos konsulentfirmaet Dacapo har undersøgt det interaktive teaters æstetiske potentialer i et interaktionistisk og pragmatisk perspektiv i forbindelse med Dacapos arbejde med en konkret virksomhed. I det interaktive teater opfører skuespillerne korte teaterstykker med et indhold og en form, der ligner den praksis, som medarbejderne kender fra virksomheden. Stykkerne spilles på konferencer eller workshops, hvor virksomhedens medarbejdere på forskellige vis kan interagere med teatret (Have 2011). Dacapos arbejde med det interaktive teater er inspireret af Boals forumteater, Johnstones improvisationsteater og kompleksitetsteoriens perspektiv på organisatoriske forandringsprocesser. Anvendt litteratur og baggrundsviden Boal, A. (1995). The Rainbow of Desire- the boal method of theatre and therapy. London, Routledge Borum, F. (2013). Strategier for organisationsændring. 2. Udgave. Handelshøjskolens Forlag. Dewey, J. (1916 [2005]). Demokrati og Uddannelse. Klim Dewey, J. (1934 [2005]). Art as experience. A Perigee Book Have, C. (2011). Det gælder om at have styr på tingene uden at styre. I: Sørensen, E. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Jurist- og økonomiforbundets forlag Hasager, M.D., Knudsen, T., Møller, B. (2016). STOP! Ka vi ik lige ta den om? - Et design for læring i organisationer gennem anvendelse af det interaktive teaters potentialer. AAU 4
5 Johnstone, K. (1979 [1987]). Impro, Improvisation og teater. Hans Reitzels Forlag Larsen, H. (2011). Improvisational Theatre. I: L.B. Rasmussen (ed.) Facilitating Change. Copenhagen, Polyteknisk Forlag Larsen, H. og Larsen, H. H. (2013). Mening i forandring - Komplekse interaktioner i arbejdslivet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Rasmussen, J. G., Jørgensen, M. K. & Larsen, M. V. (2013). Organisering og forandring. I: N. Stegeager & E. Laursen: Organisationer i bevægelse. Læring - udvikling - intervention. Samfundslitteratur. Shaw, P og Stacey, R (2006). Experience Risk, Spontaneity and Improvisation in Organizational Change. Routledge Stacey, R. (2011). Strategic management and organisational dynamics. Financial Times, Pearson. 5
Ledelse og improvisation
Ledelse og improvisation Working Live er Dacapo Teatrets måde at forstå organisationers liv og udvikling. Det er også en praksis, en måde at skabe og facilitere forandringer. Meget udvikling er planlagt
Læs mereSAMSKABELSE SOM LÆRINGSBASERET FORANDRINGSPRAKSIS
SAMSKABELSE SOM LÆRINGSBASERET FORANDRINGSPRAKSIS - NÅR UDVIKLING I ORGANISATIONER KRÆVER LÆRING OG IKKE UDELUKKENDE STYRING Publiceret: 23. august 2018 Forfattere: Tinna Knudsen og Britta Møller ABSTRACT
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE
Udskrevet af: Sune Bjørn Larsen SÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE I tværfagligt samarbejde vil der næsten altid opstå dilemmaer, fordi vi ser på det samme på forskellige
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereDen interaktive rejse imod fremtiden
I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereUndervisningsplan for faget drama
Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereFormål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.
Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereTeori U en ramme for innovativ organisationsudvikling
Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs merePROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011
PROJEKTLEDELSE Folkeuniversitetet i Aarhus 2011 Præsentation Dacapos arbejdsmetoder Dacapos teoretiske udgangspunkt Hvad betyder det for måden vi arbejder med projektledelse BLAND JER GERNE Hvem er vi
Læs merePROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aalborg 2012
PROJEKTLEDELSE Folkeuniversitetet i Aalborg 2012 Præsentation Dacapos arbejdsmetoder Dacapos teoretiske udgangspunkt Hvad betyder det for måden vi arbejder med projektledelse BLAND JER GERNE Hvem er vi
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereDANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereTOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014
TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereGrafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring
Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereStrategisk aktionslæring
KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale
Læs merePROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.
Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereSyddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan
Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,
Læs mereKonflikthåndtering 188
Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereRelationers betydning for trivsel og forandring
Relationers betydning for trivsel og forandring Anders Jacobsen, personalechef, DBC Henry Larsen, konsulent, Dacapo Teatret Fra 1. august professor i participatory innovation ved SDU, Mads Clausen Instituttet
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereFYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer
FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer Program Kl. 15.00-15.05: Velkommen Kl. 15.05-15.45: Ledelseskommunikation i forandringer Kl. 15.50-16.00: Spørgsmål Kl. 16.00-16.30: Netværk
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereSyddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012 Læseplan LEDELSE Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereBente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009
Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mere2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014
Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereHVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk Fokus v. Steen Kristensen
HVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk v. Steen Kristensen 23609320 Pædagogisk Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi fagligt gør hinanden
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT
SOCIALT LEDERFORUM 01.04.16 SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT COK Afdelinger 6 steder i landet Landets største udbyder af DOL 25.000 kursister årligt Samskabelse og kompleksitet
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereCoaching og social kapital KU 3. maj 2016
Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere