Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen
|
|
- Alma Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller ej, bør man have et grundigt kendskab til fordele og ulemper ved screeningen, dvs. man må kende mulighederne for at forbedre prognosen. Lige så vigtigt er det at have kendskab til risikoen for fejlagtige undersøgelsesresultater samt deres konsekvenser i form af enten unødvendige undersøgelser og behandling, eller at sygdomme overses. Information om disse forhold bør indgå i enhver invitation til screening forud for det informerede samtykke. Formålet med screening er tidlig identifikation af risikofaktorer eller diagnose af sygdom og dermed forbedret prognose ved tidlig behandling (1). Begrebet screening stammer fra det engelske ord»to screen«, som betyder»at sigte«. Formålet med screening er at sigte de syge fra de raske. Det er mennesker, der føler sig raske, som gennemgår undersøgelsen. Et screeningsprogram fungerer som en sorteringsmaskine, der sorterer de raske fra gruppen af de syge og de måske syge (Fig. 1). Efterfølgende tilbydes de måske syge yderligere diagnostisk afklarende under- BIOGRAFI: Forfatter er pensioneret overlæge, speciallæge i endokrinologi og dr.med. Han har undervist i videnskabsteori ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og skrevet bøger om blandt andet endokrinologi, videnbaseret klinik og statistik. FORFATTERS ADRESSE: Hjortespringparken 13, 2730 Herlev. klausjoh@dadlnet.dk Fig. 1. At screene er at sigte patienter med høj risiko fra patienter med lav risiko. Foto: Scanpix.
2 338 SCREENING søgelser og eventuel behandling. Det er karakteristisk for screeninger, at det er en tilbagevendende rutinemæssig foranstaltning, og at det er sundhedsmyndighederne, der tager initiativ til screeningerne. Svaret på en screening vil ofte ikke være en diagnose, men en risikovurdering, dvs. en vurdering af sandsynligheden for, at man er eller kan blive syg. Kræftens Bekæmpelse har i en af sine tidligere kampagner anvendt det uomstødelige slogan at»kræft, der opdages i tide, kan helbredes«. Det kan derfor synes indlysende at lede efter kræft ved at screene raske personer. Så enkel er problemstillingen imidlertid ikke. Fx kan en kræftknude evt. vokse så langsomt, at man dør af noget andet, før sygdommen progredierer. Mange screeningsprogrammer Mange danskere deltager i et screeningsprogram. Det gælder fx, når tandlægen med regelmæssige mellemrum sender en påmindelse om, at det nu er tid til et eftersyn. Gravide bliver indbudt til undersøgelse hos læge og jordemoder, hvor der bliver målt blodtryk, vejet og taget blodprøver, og fosterets vægt vurderes af jordemoderen. Efter fødslen får forældrene tilbud om at screene barnet ved blodprøve i hælen for diagnose af nedsat stofskifte, og urinen undersøges for fenylketonuri. Efter fødslen får forældrene også tilbud om, at en sundhedsplejerske kommer på besøg og måler og vejer barnet og tester dets udvikling med henblik på at screene for sygdomme. Overvejelser Når sundhedsmyndighederne vurderer, om en eller anden form for screening skal gennemføres, vil følgende forhold indgå i overvejelserne: 1. Man undersøger mennesker, der føler sig raske. 2. Man reducerer ikke antallet af sygdomstilfælde. 3. Man reducerer ikke altid antallet af døde. 4. Ikke alle sygdomstilfælde forværres med tiden. 5. Det er ikke altid gavnligt at stille diagnosen i et tidligt stadium af sygdommen. Ad 1. Screeningens formål er at opdage sygdomme i deres tidlige stadier, før de giver symptomer. Ad 2. Ved tidlig screening af en sygdom forebygger man ikke antallet af nye tilfælde af sygdommen, men man opdager dem tidligere. Ad 3. Tidlig opdagelse af sygdommen kan føre til nedsættelse af dødeligheden, men hvis ikke der findes en effektiv behandling af sygdommen, nedsætter man ikke dødeligheden af sygdommen. I de tilfælde, hvor man ikke har en effektiv behandling, vil levetiden ikke forlænges, men den tid, man lever med viden om, at man har sygdommen, bliver længere. Ad 4. Nogle risikotilstande og sygdomme forværres ikke med tiden. Ad 5. Hvis en sygdom ikke forværres, eller hvis den forværres så langsomt, at den ikke giver symptomer, vil tidlig diagnose ikke være af gavn. Snarere vil det kunne være til skade for patienten, som måske underkastes undersøgelser, kontrol-
3 339 ler og behandling, som vil nedsætte livskvaliteten. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise, at de personer, der diagnosticeres efter screeningen, lever længere med sygdommen end dem, der ikke screenes. Screeningen vil som regel flytte diagnosetidspunktet frem i tid, også selvom alderen på dødstidspunktet forbliver den samme. Det kaldes forspringsbias (lead time bias), fordi det giver en falsk fornemmelse af at leve længere. Når man screener raske for fx kræft, fanger man et antal personer, som får hæftet diagnosen kræft på sig. Femårsoverlevelsen efter at diagnosen er stillet, bliver selvfølgelig god. Der bliver flere personer, der lever med diagnosen kræft og også lever længere med diagnosen, men de lever totalt set ikke nødvendigvis længere, dvs. levealderen øges ikke (Fig. 2). Afgrænsning mellem syg og rask Afgrænsningen mellem»syg«og»rask«giver ofte anledning til diskussion, idet den grænse, man beslutter sig for, påvirker forholdet mellem falsk positive og falsk negative undersøgelser. Ved screening af raske personer er målet at undgå at diagnosticere sygdom hos personer, der er raske dvs. undgå falsk positive undersøgelse (2). Hvis man anvender en sigte med store huller, fanger man kun personer med stor risiko for at få den givne sygdom den prædiktive værdi af en positiv test er høj. Relativt færre raske får fejlagtigt at vide, at de måske er syge og har behov for yderligere undersøgelser (falsk positive), mens relativt flere raske fejlagtigt får at vide, at de ikke er syge eller i risiko for sygdom (falsk negative). Anvender man en sigte med små huller, vil det betyde, at flere personer med selv mindre risiko for sygdommen vil blive fanget i sigten der er høj Fig. 2. Forspringsbias. T 3 T 2 = Levetid efter klinisk diagnose. T 3 T 1 = Levetid efter screening. Tiden mellem T 0 og T 2 = Ingen symptomer på sygdom. Tiden mellem T 2 og T 1 = Tidsperiode med viden om at huse sygdommen men uden symptomer. Rask Sygdommen giver symptomer Sygdommen kan diagnosticeres Patienten dør T 0 T 1 T 2 T 3
4 340 SCREENING prædiktiv værdi af en negativ test. Relativt færre med risikofaktorer eller sygdommen får at vide, at de er raske (falsk negative), mens relativt flere fejlagtigt bliver antaget for at være muligt syge (falsk positive). Hos personer med lav risiko for sygdom, hvilket ofte er tilfældet hos personer der screenes, er procenten af falsk positive test langt større end procenten af falsk negative. Høj sikkerhed opnås ved at acceptere mange falsk positive undersøgelser eller ved om muligt at øge testens diskriminationsevne. Overdiagnostik har medført, at screening for neuroblastom hos børn er opgivet, og er en hovedårsag til, at screening for prostata- og lungekræft ikke er indført. Disse screeninger opfylder ikke de basale WHO-kriterier, som beskrives nedenfor. Screeningsprogrammer er ofte kontroversielle, fordi de kan have mere eller mindre alvorlige bivirkninger, er kostbare og ofte har fordele, der er mindre end ventet. Man må altid overveje, om pengene kan bruges mere rationelt på andre områder. Man regner med, at der i Danmark er ca patienter med uerkendt type 2-diabetes. Denne form for diabetes skyldes ud over arvelige faktorer manglende motion og overvægt. Det kan i høj grad diskuteres, om man skal screene for type 2-diabetes eller anvende de økonomiske resurser til forebyggelse af overvægt. WHO s krav til screening WHO har opstillet 10 krav til screening (3): 1. Sygdommen skal være et vigtigt sundhedsproblem. 2. Der skal være en accepteret behandling for sygdommen. 3. Det skal i praksis være muligt at stille diagnosen og behandle sygdommen. 4. Sygdommen skal kunne opspores, før den bryder ud, eller i et meget tidligt stadium. 5. Der skal foreligge en egnet test eller undersøgelsesmetode. 6. Testen skal være acceptabel for deltagerne i undersøgelsen. 7. Sygdommens forløb, hvis den ikke behandles, skal være velkendt. 8. Det skal være klart defineret, hvornår man skal behandles. 9. Omkostningerne ved opsporing af sygdommen skal stå i et rimeligt forhold til sundhedsvæsnets samlede udgifter. 10. Screeningsundersøgelsen skal gentages flere gange i livet og ikke kun foretages 1 gang. Sundhedsstyrelsens 4 supplerende kriterier (4): 1. Inden implementering skal testens egenskaber kendes (testsystemets validitet, teknisk effektivitet, prædiktive værdier). 2. Der skal foreligge vurdering af etiske og psykologiske konsekvenser, stigmatisering, konsekvenser af falske screeningssvar. 3. Økonomiske vurderinger. 4. Detaljeret beskrivelse af styringsgruppe, registrering, visitation, information af målgruppe, personaleuddannelse, formidling af screeningssvar, organisering.
5 341 Screening af ufødte Der knytter sig særlige etiske problemer til screening af ufødte, hvor et positivt undersøgelsesresultat efterfølges af abort. Hertil kommer abortrisiko ved selve undersøgelsen og risiko for falsk positive undersøgelsesresultater, der efterfølgende fører til unødvendig abort. Man har beregnet, at forslaget om, at gravide om året skal have mulighed for at vælge generel fosterdiagnostik, vil føre til ca. 375 provokerede aborter, men gravide får intet ud af at kunne vælge diagnostik af deres fostre (5). Informeret samtykke Set fra et brugerperspektiv er kravet til sundhedsvæsnet, at man får et åbent, ærligt og informationsmættet tilbud om screening. Informationen gives både i informationsbrevet og i evt. oplysende materiale samt ikke mindst i læge-patient-dialogen. På dette grundlag træffer patienten sit valg. Set fra samfundets perspektiv er høj deltagerprocent oftest lig med størst mulig omkostningseffektivitet. Brugeren er således interesseret i at få et valggrundlag, mens samfundet snævert set er interesseret i størst mulig deltagerprocent. Disse to hensyn kan kollidere, og klinikerne skal være bevidste om den potentielle interessekonflikt (6). Raske mennesker bør kun tilbydes kræftscreening, der bevisligt nedsætter dødeligheden af sygdommen, og hvis fordele og ulemper er velkendte. I øjeblikket opfylder kun 3 screeningsmetoder disse krav: smear-test, mammografiscreening og test for blod i afføringen. Brystkræft I 2000 fik i alt kvinder i Danmark brystkræft, og kvinder døde af brystkræft (7). Hver 10. kvinde får brystkræft, inden de fylder 75 år. Svenske resultater, som viser et fald i dødeligheden af brystkræft på 29% efter mammografiscreening i aldersgruppen år, har dannet grundlag for screeningspolitikken i mange lande. I 1999 blev det ved lov pålagt amtskommunerne i Danmark, at de hvert andet år skal tilbyde undersøgelse af brystet med mammografi til kvinder mellem 50 og 69 år. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en landsdækkende mammografiscreening over en 10-års periode vil betyde, at færre kvinder vil dø af brystkræft. Det svarer til et fald i dødeligheden af brystkræft på 30%, eller at den samlede risiko for at dø af brystkræft falder fra 5% til 4%. Over en årrække svarer det til, at der vil dø cirka 200 færre kvinder om året af brystkræft. Alle konsensusrapporter er nået frem til, at mammografiscreening af kvinder i alderen år er en velundersøgt metode, som dokumenteret giver en reduktion af dødeligheden af mammacancer med omkring 25% i målgruppen (8). Fordelene ved mammografiscreening er tidlig diagnose og bedre overlevelse. Det vil også betyde mindre indgreb, større mulighed for brystbevarende operation og mindre risiko for medicinsk efterbehandling. Det vil også betyde beroligelse for de kvinder, der bliver»frikendt«. Risici ved mammografiscreening er falske svar, overbehandling, røntgenbestråling og unødig bekymring og sygdomsangst.
6 342 SCREENING Tarmkræft Screeningsundersøgelser med henblik på tidlig diagnostik af tarmkræft indbefatter blod i afføringen og forskellige kikkertundersøgelser af tarmen (rektoskopi, sigmoideoskopi og koloskopi). Blod i afføringen er den eneste test, der er blevet undersøgt i lodtrækningsforsøg. En samlet analyse af 3 europæiske undersøgelser og 1 amerikansk viste et fald i dødeligheden af tarmkræft på 16%. I 2000 fik danskere tyktarmskræft (1.098 mænd og kvinder), fik endetarmskræft (672 mænd og 455 kvinder), og i alt døde danskere af kræft i tyktarm eller endetarm (7). Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering har i 2001 anbefalet at tilbyde screening hvert andet eller hvert år af befolkningsgruppen mellem 50 og 74 år med afføringsundersøgelse for blod og tilbud om opfølgende kikkertundersøgelse af tyktarmen af alle, der får påvist blod i afføringen. Screening for blod i afføringen har vist at reducere dødeligheden af kræft i tarmen. Det er fælles for screeningsforsøgene, at de har været for små til at kunne påvise en reduktion af den totale dødelighed. For at finde ud af om det kan anbefales at screene for tarmkræft, har regeringen bevilget 20 millioner kr. til en folkeundersøgelse, hvor personer mellem 50 og 74 år skal tilbydes undersøgelse for sygdommen. I løbet af 2 år håber man at finde ud af, om den danske befolkning ønsker at deltage, og om kræftknuderne kan findes på et tidligt stadium. Livmoderhalskræft Screening for livmoderhalskræft vha. smear-metoden er aldrig blevet afprøvet i et lodtrækningsforsøg, men utallige evalueringer af followupundersøgelser har vist effekt af screeningen. I 2000 fik i alt 390 kvinder livmoderhalskræft, og 142 kvinder døde af sygdommen (7). Sundhedsstyrelsen udsendte i 1986 retningslinjer for screening af livmoderhalskræft, som stadig er gældende: Screening skal tilbydes kvinder i alderen år. Da en del ældre kvinder i 1986 aldrig havde fået tilbudt screening, blev en invitation til årige kvinder også anbefalet. Screeningen bør tilbydes hvert tredje år. Smear-metoden skal anvendes. Screening skal foretages hos den praktiserende læge. Der skal oprettes et centralt edb-system til registrering af smear-prøver. Prostata- og lungekræft Der mangler videnskabeligt bevis for, at screening nedsætter dødeligheden af prostatakræft og lungekræft. I 2000 fik i alt mænd prostatakræft, og døde af prostatakræft. I 2000 fik danskere lungekræft, og døde af lungekræft (7). Der knytter sig særligt store problemer til overvejelser om screening for prostatakræft. I (9) hedder det således:»for eksempel kan man påvise kræftceller i prostata hos en tredjedel af alle midaldrende mænd, men kun 3% af dem vil komme til at dø af prostatakræft. Med andre ord vil mange mænd dø meget senere med prostatakræft, men ikke af prostatakræft. Screening for prostatakræft vil derfor helt unødigt gøre mange raske mænd til
7 343 kræftpatienter. Livet bliver aldrig det samme igen, når man bliver kræftpatient. Ikke kun på grund af angsten for at dø, men også på grund af de behandlinger, der følger med. Mænd med kræftceller i prostata, der ikke har spredt sig, får for eksempel ofte fjernet prostata. Denne operation gør over halvdelen af mændene impotente, og en tiendedel får svært ved at holde på urinen, så nogle må bruge ble. Man ved ikke endnu, om operationen forlænger livet hos disse mænd, og der udføres i øjeblikket flere forsøg, der skal klarlægge det. Men man ved med sikkerhed, at livet for de fleste opererede mænd bliver mindre værd at leve«(9). Hvornår Hvordan. Forebyggelse og hygiejne no. 13. København: Statens informationstjeneste, Bech B, Davidsen A, Jensen HL, Heebøll- Nielsen NC, Lunde IM. Hvorfor må tilbud om fosterdiagnostik ikke kaldes screening? Ugeskr Læger 2003; 165: Jørgensen KJ, Gøtzsche PC. Er invitationer til mammografiscreening et rimeligt udgangspunkt for informeret samtykke? Ugeskr Læger 2006; 168: Vejborg I, Kroman NT. Mammografiscreening endnu en gang. Ugeskr Læger 2005; 167: Konklusion Før sundhedsmyndighederne introducerer screeningsprogrammer, skal mange krav være opfyldt. Før det enkelte menneske tager stilling til tilbuddet om screening, skal det have oplysning om den eventuelle gevinst mht. prognose samt om risikoen og konsekvensen af falske undersøgelsesresultater. Mange screeningsprogrammer er forbundet med mere eller mindre alvorlige bivirkninger, er omkostningstunge og har fordele, der er mindre end ventet. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Screening en redegørelse. Det Etiske Råd, Johansen K. Videnbaseret stuegang. Akademisk Forlag, Wilson JMG, Jungner G. Principles and practice of screening for disease. Public Health Papers no. 34, Geneva: WHO, Sundhedsstyrelsen. Screening. Hvorfor
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0093(CNS) 12. september 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereBrystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.
Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Kræftplan IV initiativ Mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer
ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereBarrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft
Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Ann-Britt Kvernrød Antropolog Kræftens Bekæmpelse Afd. For Forebyggelse og Oplysning Hvad siger tallene? Hvert år får cirka 375 konstateret livmoderhalskræft
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereScreening. Status og perspektiver. Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening
Screening Status og perspektiver 2009 Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening Screening Rapport fra Det midlertidige udvalg vedrørende Screening Udarbejdet af: Det midlertidige
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereNOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER
NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mere