Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen"

Transkript

1 337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller ej, bør man have et grundigt kendskab til fordele og ulemper ved screeningen, dvs. man må kende mulighederne for at forbedre prognosen. Lige så vigtigt er det at have kendskab til risikoen for fejlagtige undersøgelsesresultater samt deres konsekvenser i form af enten unødvendige undersøgelser og behandling, eller at sygdomme overses. Information om disse forhold bør indgå i enhver invitation til screening forud for det informerede samtykke. Formålet med screening er tidlig identifikation af risikofaktorer eller diagnose af sygdom og dermed forbedret prognose ved tidlig behandling (1). Begrebet screening stammer fra det engelske ord»to screen«, som betyder»at sigte«. Formålet med screening er at sigte de syge fra de raske. Det er mennesker, der føler sig raske, som gennemgår undersøgelsen. Et screeningsprogram fungerer som en sorteringsmaskine, der sorterer de raske fra gruppen af de syge og de måske syge (Fig. 1). Efterfølgende tilbydes de måske syge yderligere diagnostisk afklarende under- BIOGRAFI: Forfatter er pensioneret overlæge, speciallæge i endokrinologi og dr.med. Han har undervist i videnskabsteori ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og skrevet bøger om blandt andet endokrinologi, videnbaseret klinik og statistik. FORFATTERS ADRESSE: Hjortespringparken 13, 2730 Herlev. klausjoh@dadlnet.dk Fig. 1. At screene er at sigte patienter med høj risiko fra patienter med lav risiko. Foto: Scanpix.

2 338 SCREENING søgelser og eventuel behandling. Det er karakteristisk for screeninger, at det er en tilbagevendende rutinemæssig foranstaltning, og at det er sundhedsmyndighederne, der tager initiativ til screeningerne. Svaret på en screening vil ofte ikke være en diagnose, men en risikovurdering, dvs. en vurdering af sandsynligheden for, at man er eller kan blive syg. Kræftens Bekæmpelse har i en af sine tidligere kampagner anvendt det uomstødelige slogan at»kræft, der opdages i tide, kan helbredes«. Det kan derfor synes indlysende at lede efter kræft ved at screene raske personer. Så enkel er problemstillingen imidlertid ikke. Fx kan en kræftknude evt. vokse så langsomt, at man dør af noget andet, før sygdommen progredierer. Mange screeningsprogrammer Mange danskere deltager i et screeningsprogram. Det gælder fx, når tandlægen med regelmæssige mellemrum sender en påmindelse om, at det nu er tid til et eftersyn. Gravide bliver indbudt til undersøgelse hos læge og jordemoder, hvor der bliver målt blodtryk, vejet og taget blodprøver, og fosterets vægt vurderes af jordemoderen. Efter fødslen får forældrene tilbud om at screene barnet ved blodprøve i hælen for diagnose af nedsat stofskifte, og urinen undersøges for fenylketonuri. Efter fødslen får forældrene også tilbud om, at en sundhedsplejerske kommer på besøg og måler og vejer barnet og tester dets udvikling med henblik på at screene for sygdomme. Overvejelser Når sundhedsmyndighederne vurderer, om en eller anden form for screening skal gennemføres, vil følgende forhold indgå i overvejelserne: 1. Man undersøger mennesker, der føler sig raske. 2. Man reducerer ikke antallet af sygdomstilfælde. 3. Man reducerer ikke altid antallet af døde. 4. Ikke alle sygdomstilfælde forværres med tiden. 5. Det er ikke altid gavnligt at stille diagnosen i et tidligt stadium af sygdommen. Ad 1. Screeningens formål er at opdage sygdomme i deres tidlige stadier, før de giver symptomer. Ad 2. Ved tidlig screening af en sygdom forebygger man ikke antallet af nye tilfælde af sygdommen, men man opdager dem tidligere. Ad 3. Tidlig opdagelse af sygdommen kan føre til nedsættelse af dødeligheden, men hvis ikke der findes en effektiv behandling af sygdommen, nedsætter man ikke dødeligheden af sygdommen. I de tilfælde, hvor man ikke har en effektiv behandling, vil levetiden ikke forlænges, men den tid, man lever med viden om, at man har sygdommen, bliver længere. Ad 4. Nogle risikotilstande og sygdomme forværres ikke med tiden. Ad 5. Hvis en sygdom ikke forværres, eller hvis den forværres så langsomt, at den ikke giver symptomer, vil tidlig diagnose ikke være af gavn. Snarere vil det kunne være til skade for patienten, som måske underkastes undersøgelser, kontrol-

3 339 ler og behandling, som vil nedsætte livskvaliteten. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise, at de personer, der diagnosticeres efter screeningen, lever længere med sygdommen end dem, der ikke screenes. Screeningen vil som regel flytte diagnosetidspunktet frem i tid, også selvom alderen på dødstidspunktet forbliver den samme. Det kaldes forspringsbias (lead time bias), fordi det giver en falsk fornemmelse af at leve længere. Når man screener raske for fx kræft, fanger man et antal personer, som får hæftet diagnosen kræft på sig. Femårsoverlevelsen efter at diagnosen er stillet, bliver selvfølgelig god. Der bliver flere personer, der lever med diagnosen kræft og også lever længere med diagnosen, men de lever totalt set ikke nødvendigvis længere, dvs. levealderen øges ikke (Fig. 2). Afgrænsning mellem syg og rask Afgrænsningen mellem»syg«og»rask«giver ofte anledning til diskussion, idet den grænse, man beslutter sig for, påvirker forholdet mellem falsk positive og falsk negative undersøgelser. Ved screening af raske personer er målet at undgå at diagnosticere sygdom hos personer, der er raske dvs. undgå falsk positive undersøgelse (2). Hvis man anvender en sigte med store huller, fanger man kun personer med stor risiko for at få den givne sygdom den prædiktive værdi af en positiv test er høj. Relativt færre raske får fejlagtigt at vide, at de måske er syge og har behov for yderligere undersøgelser (falsk positive), mens relativt flere raske fejlagtigt får at vide, at de ikke er syge eller i risiko for sygdom (falsk negative). Anvender man en sigte med små huller, vil det betyde, at flere personer med selv mindre risiko for sygdommen vil blive fanget i sigten der er høj Fig. 2. Forspringsbias. T 3 T 2 = Levetid efter klinisk diagnose. T 3 T 1 = Levetid efter screening. Tiden mellem T 0 og T 2 = Ingen symptomer på sygdom. Tiden mellem T 2 og T 1 = Tidsperiode med viden om at huse sygdommen men uden symptomer. Rask Sygdommen giver symptomer Sygdommen kan diagnosticeres Patienten dør T 0 T 1 T 2 T 3

4 340 SCREENING prædiktiv værdi af en negativ test. Relativt færre med risikofaktorer eller sygdommen får at vide, at de er raske (falsk negative), mens relativt flere fejlagtigt bliver antaget for at være muligt syge (falsk positive). Hos personer med lav risiko for sygdom, hvilket ofte er tilfældet hos personer der screenes, er procenten af falsk positive test langt større end procenten af falsk negative. Høj sikkerhed opnås ved at acceptere mange falsk positive undersøgelser eller ved om muligt at øge testens diskriminationsevne. Overdiagnostik har medført, at screening for neuroblastom hos børn er opgivet, og er en hovedårsag til, at screening for prostata- og lungekræft ikke er indført. Disse screeninger opfylder ikke de basale WHO-kriterier, som beskrives nedenfor. Screeningsprogrammer er ofte kontroversielle, fordi de kan have mere eller mindre alvorlige bivirkninger, er kostbare og ofte har fordele, der er mindre end ventet. Man må altid overveje, om pengene kan bruges mere rationelt på andre områder. Man regner med, at der i Danmark er ca patienter med uerkendt type 2-diabetes. Denne form for diabetes skyldes ud over arvelige faktorer manglende motion og overvægt. Det kan i høj grad diskuteres, om man skal screene for type 2-diabetes eller anvende de økonomiske resurser til forebyggelse af overvægt. WHO s krav til screening WHO har opstillet 10 krav til screening (3): 1. Sygdommen skal være et vigtigt sundhedsproblem. 2. Der skal være en accepteret behandling for sygdommen. 3. Det skal i praksis være muligt at stille diagnosen og behandle sygdommen. 4. Sygdommen skal kunne opspores, før den bryder ud, eller i et meget tidligt stadium. 5. Der skal foreligge en egnet test eller undersøgelsesmetode. 6. Testen skal være acceptabel for deltagerne i undersøgelsen. 7. Sygdommens forløb, hvis den ikke behandles, skal være velkendt. 8. Det skal være klart defineret, hvornår man skal behandles. 9. Omkostningerne ved opsporing af sygdommen skal stå i et rimeligt forhold til sundhedsvæsnets samlede udgifter. 10. Screeningsundersøgelsen skal gentages flere gange i livet og ikke kun foretages 1 gang. Sundhedsstyrelsens 4 supplerende kriterier (4): 1. Inden implementering skal testens egenskaber kendes (testsystemets validitet, teknisk effektivitet, prædiktive værdier). 2. Der skal foreligge vurdering af etiske og psykologiske konsekvenser, stigmatisering, konsekvenser af falske screeningssvar. 3. Økonomiske vurderinger. 4. Detaljeret beskrivelse af styringsgruppe, registrering, visitation, information af målgruppe, personaleuddannelse, formidling af screeningssvar, organisering.

5 341 Screening af ufødte Der knytter sig særlige etiske problemer til screening af ufødte, hvor et positivt undersøgelsesresultat efterfølges af abort. Hertil kommer abortrisiko ved selve undersøgelsen og risiko for falsk positive undersøgelsesresultater, der efterfølgende fører til unødvendig abort. Man har beregnet, at forslaget om, at gravide om året skal have mulighed for at vælge generel fosterdiagnostik, vil føre til ca. 375 provokerede aborter, men gravide får intet ud af at kunne vælge diagnostik af deres fostre (5). Informeret samtykke Set fra et brugerperspektiv er kravet til sundhedsvæsnet, at man får et åbent, ærligt og informationsmættet tilbud om screening. Informationen gives både i informationsbrevet og i evt. oplysende materiale samt ikke mindst i læge-patient-dialogen. På dette grundlag træffer patienten sit valg. Set fra samfundets perspektiv er høj deltagerprocent oftest lig med størst mulig omkostningseffektivitet. Brugeren er således interesseret i at få et valggrundlag, mens samfundet snævert set er interesseret i størst mulig deltagerprocent. Disse to hensyn kan kollidere, og klinikerne skal være bevidste om den potentielle interessekonflikt (6). Raske mennesker bør kun tilbydes kræftscreening, der bevisligt nedsætter dødeligheden af sygdommen, og hvis fordele og ulemper er velkendte. I øjeblikket opfylder kun 3 screeningsmetoder disse krav: smear-test, mammografiscreening og test for blod i afføringen. Brystkræft I 2000 fik i alt kvinder i Danmark brystkræft, og kvinder døde af brystkræft (7). Hver 10. kvinde får brystkræft, inden de fylder 75 år. Svenske resultater, som viser et fald i dødeligheden af brystkræft på 29% efter mammografiscreening i aldersgruppen år, har dannet grundlag for screeningspolitikken i mange lande. I 1999 blev det ved lov pålagt amtskommunerne i Danmark, at de hvert andet år skal tilbyde undersøgelse af brystet med mammografi til kvinder mellem 50 og 69 år. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en landsdækkende mammografiscreening over en 10-års periode vil betyde, at færre kvinder vil dø af brystkræft. Det svarer til et fald i dødeligheden af brystkræft på 30%, eller at den samlede risiko for at dø af brystkræft falder fra 5% til 4%. Over en årrække svarer det til, at der vil dø cirka 200 færre kvinder om året af brystkræft. Alle konsensusrapporter er nået frem til, at mammografiscreening af kvinder i alderen år er en velundersøgt metode, som dokumenteret giver en reduktion af dødeligheden af mammacancer med omkring 25% i målgruppen (8). Fordelene ved mammografiscreening er tidlig diagnose og bedre overlevelse. Det vil også betyde mindre indgreb, større mulighed for brystbevarende operation og mindre risiko for medicinsk efterbehandling. Det vil også betyde beroligelse for de kvinder, der bliver»frikendt«. Risici ved mammografiscreening er falske svar, overbehandling, røntgenbestråling og unødig bekymring og sygdomsangst.

6 342 SCREENING Tarmkræft Screeningsundersøgelser med henblik på tidlig diagnostik af tarmkræft indbefatter blod i afføringen og forskellige kikkertundersøgelser af tarmen (rektoskopi, sigmoideoskopi og koloskopi). Blod i afføringen er den eneste test, der er blevet undersøgt i lodtrækningsforsøg. En samlet analyse af 3 europæiske undersøgelser og 1 amerikansk viste et fald i dødeligheden af tarmkræft på 16%. I 2000 fik danskere tyktarmskræft (1.098 mænd og kvinder), fik endetarmskræft (672 mænd og 455 kvinder), og i alt døde danskere af kræft i tyktarm eller endetarm (7). Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering har i 2001 anbefalet at tilbyde screening hvert andet eller hvert år af befolkningsgruppen mellem 50 og 74 år med afføringsundersøgelse for blod og tilbud om opfølgende kikkertundersøgelse af tyktarmen af alle, der får påvist blod i afføringen. Screening for blod i afføringen har vist at reducere dødeligheden af kræft i tarmen. Det er fælles for screeningsforsøgene, at de har været for små til at kunne påvise en reduktion af den totale dødelighed. For at finde ud af om det kan anbefales at screene for tarmkræft, har regeringen bevilget 20 millioner kr. til en folkeundersøgelse, hvor personer mellem 50 og 74 år skal tilbydes undersøgelse for sygdommen. I løbet af 2 år håber man at finde ud af, om den danske befolkning ønsker at deltage, og om kræftknuderne kan findes på et tidligt stadium. Livmoderhalskræft Screening for livmoderhalskræft vha. smear-metoden er aldrig blevet afprøvet i et lodtrækningsforsøg, men utallige evalueringer af followupundersøgelser har vist effekt af screeningen. I 2000 fik i alt 390 kvinder livmoderhalskræft, og 142 kvinder døde af sygdommen (7). Sundhedsstyrelsen udsendte i 1986 retningslinjer for screening af livmoderhalskræft, som stadig er gældende: Screening skal tilbydes kvinder i alderen år. Da en del ældre kvinder i 1986 aldrig havde fået tilbudt screening, blev en invitation til årige kvinder også anbefalet. Screeningen bør tilbydes hvert tredje år. Smear-metoden skal anvendes. Screening skal foretages hos den praktiserende læge. Der skal oprettes et centralt edb-system til registrering af smear-prøver. Prostata- og lungekræft Der mangler videnskabeligt bevis for, at screening nedsætter dødeligheden af prostatakræft og lungekræft. I 2000 fik i alt mænd prostatakræft, og døde af prostatakræft. I 2000 fik danskere lungekræft, og døde af lungekræft (7). Der knytter sig særligt store problemer til overvejelser om screening for prostatakræft. I (9) hedder det således:»for eksempel kan man påvise kræftceller i prostata hos en tredjedel af alle midaldrende mænd, men kun 3% af dem vil komme til at dø af prostatakræft. Med andre ord vil mange mænd dø meget senere med prostatakræft, men ikke af prostatakræft. Screening for prostatakræft vil derfor helt unødigt gøre mange raske mænd til

7 343 kræftpatienter. Livet bliver aldrig det samme igen, når man bliver kræftpatient. Ikke kun på grund af angsten for at dø, men også på grund af de behandlinger, der følger med. Mænd med kræftceller i prostata, der ikke har spredt sig, får for eksempel ofte fjernet prostata. Denne operation gør over halvdelen af mændene impotente, og en tiendedel får svært ved at holde på urinen, så nogle må bruge ble. Man ved ikke endnu, om operationen forlænger livet hos disse mænd, og der udføres i øjeblikket flere forsøg, der skal klarlægge det. Men man ved med sikkerhed, at livet for de fleste opererede mænd bliver mindre værd at leve«(9). Hvornår Hvordan. Forebyggelse og hygiejne no. 13. København: Statens informationstjeneste, Bech B, Davidsen A, Jensen HL, Heebøll- Nielsen NC, Lunde IM. Hvorfor må tilbud om fosterdiagnostik ikke kaldes screening? Ugeskr Læger 2003; 165: Jørgensen KJ, Gøtzsche PC. Er invitationer til mammografiscreening et rimeligt udgangspunkt for informeret samtykke? Ugeskr Læger 2006; 168: Vejborg I, Kroman NT. Mammografiscreening endnu en gang. Ugeskr Læger 2005; 167: Konklusion Før sundhedsmyndighederne introducerer screeningsprogrammer, skal mange krav være opfyldt. Før det enkelte menneske tager stilling til tilbuddet om screening, skal det have oplysning om den eventuelle gevinst mht. prognose samt om risikoen og konsekvensen af falske undersøgelsesresultater. Mange screeningsprogrammer er forbundet med mere eller mindre alvorlige bivirkninger, er omkostningstunge og har fordele, der er mindre end ventet. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Screening en redegørelse. Det Etiske Råd, Johansen K. Videnbaseret stuegang. Akademisk Forlag, Wilson JMG, Jungner G. Principles and practice of screening for disease. Public Health Papers no. 34, Geneva: WHO, Sundhedsstyrelsen. Screening. Hvorfor

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Status på screeningsprogrammer

Status på screeningsprogrammer Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0093(CNS) 12. september 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Operation for brystkræft - generel information

Operation for brystkræft - generel information Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel

Læs mere

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft. Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Kræftplan IV initiativ Mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft

Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Ann-Britt Kvernrød Antropolog Kræftens Bekæmpelse Afd. For Forebyggelse og Oplysning Hvad siger tallene? Hvert år får cirka 375 konstateret livmoderhalskræft

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Screening. Status og perspektiver. Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening

Screening. Status og perspektiver. Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening Screening Status og perspektiver 2009 Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening Screening Rapport fra Det midlertidige udvalg vedrørende Screening Udarbejdet af: Det midlertidige

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER

NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig

Læs mere

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT

Læs mere

Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve

Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771

Læs mere