Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
|
|
- Agnete Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb 4) konkrete indsatser. Inden for hvert tema spørger vi både til status og til eventuelle barrierer for implementering og god praksis. Temaet om behovsvurdering har særlig vægt i kortlægningen Dine svar på spørgsmålene bliver gemt undervejs, når du skifter side. Du kan bladre frem og tilbage imellem siderne ved at klikke på ikonerne forrige/næste. Bliver du forstyrret undervejs, har du mulighed for at gå til og fra via link i mail. Hvis du ønsker at se hele spørgeskemaet, inden du besvarer det elektronisk, kan du printe det ved at klikke på printerikonet nederst på denne side. Vær opmærksom på, at ord eller sætninger indeholdende (i) kan uddybes ved at holde pilen over ordet/sætningen. Herved fremkommer en uddybning eller definition af begreber, der kan være uklarhed omkring. På forhånd tak for din medvirken! 1
2 Spørgsmål 1: Er du den person, som det elektroniske spørgeskema oprindeligt var stilet til fra REHPA? (1) Ja (2) Nej Spørgsmål 2: [Forudsætter Nej i spg. 1] Da du har valgt 'nej' i det forrige spørgsmål vil vi bede om dit navn og din Angiv dit navn Angiv din adresse Dit navn og din adresse vil ikke fremgå i afrapporteringen men anvendes internt af REHPA til dokumentation og evt. til at kontakte dig ved opklarende spørgsmål. 2 Spørgsmål 3: Hvilken funktion har du i forhold til kræftrehabilitering på dit hospital? (1) Fysioterapeut (2) Ergoterapeut (3) Leder (4) Andet. Skriv venligst Spørgsmål 4: Spørgeskemaet gælder for brystkræftpatienter. Har du ikke viden om rehabilitering ved brystkræft, kan du afslutte besvarelsen her: (1) Jeg har ikke viden om rehabilitering ved brystkræft. Du har svaret, at du ikke har viden om rehabilitering ved brystkræft og skal derfor ikke besvare spørgeskemaet. Tak for din hjælp. Vi undskylder ulejligheden.
3 Spørgsmål 5: I hvilket regi møder brystkræftpatienter? (sæt gerne flere krydser) Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig På sengeafdeling (1) (2) (3) (4) I ambulatorium (1) (2) (3) (4) Andet regi (1) (2) (3) (4) Spørgsmål 6:[Forudsætter kryds i række 3, kolonne 1,2 eller 3 i spg. 5] Du har markeret, at du møder brystkræftpatienter i andet regi. Beskriv venligst hvor Implementering af nationale og regionale programmer I det følgende spørges både til Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fra 2012, regionale implementeringsplaner, og til Sundhedsstyrelsens diagnosespecifikke opfølgningsprogrammer fra 2015 samlet set. 3 Spørgsmål 7: I hvilken udstrækning har programmerne efter din vurdering styrket sygehusets indsats i forhold til kræftrehabilitering og/eller palliation? (sæt venligst et kryds i hver række) I høj grad I en vis grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Rehabilitering (1) (2) (3) (4) (5) Palliation (1) (2) (3) (4) (5)
4 Spørgsmål 8: Har I, eller er I ved at indarbejde følgende elementer i jeres praksis? (sæt venligst et kryds i hver række) Fuldt indarbejdet Delvist indarbejdet Planlægger at indarbejde Indarbejder ikke Ved ikke Behovsvurdering (1) (2) (3) (4) (5) Konkrete faglige indsatser ift rehabilitering, herunder genoptræning Konkrete faglige indsatser ift palliation Initiativer til mere sammenhængende forløb på tværs af sygehus, kommune og almen praksis (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) Da I ikke aktuelt har indarbejdet de elementer, spørgeskemaet omhandler, vil vi ikke tage mere af din tid. Vi beder om undskyld for ulejligheden 4 Venlig hilsen REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Du har markeret, at I er i gang med at planlægge nye indsatser. Du bedes besvare spørgsmålene ud fra, hvordan I forventer jeres praksis bliver
5 Behovsvurdering Både forløbsprogrammet og opfølgningsprogrammerne anbefaler systematisk behovsvurdering (i) ift. rehabiliterings- og evt palliative behov. Spørgsmål 9: Er ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter involveret i arbejdet med systematisk behovsvurdering? (1) Ja (3) Nej (2) Ved ikke Spørgsmål 10: Hvordan er I involveret i behovsvurdering? Beskriv venligst 5 Spørgsmål 11: For hvilke patienter er I involveret i behovsvurderingen? (sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter med rehabiliteringsbehov (3) Patienter med komplekse rehabiliteringsbehov (4) Patienter, der både har rehabiliterings- og palliative behov (5) Andre patientkategorier, hvilke (6) Ingen eller få patienter (7) Ved ikke
6 Spørgsmål 12: Handler behovsvurderingen både om rehabiliteringsbehov og palliative behov? (sæt et kryds) (1) Rehabiliteringsbehov (2) Palliative behov (3) Både rehabiliteringsbehov og palliative behov (4) Andet. Beskriv venligst Spørgsmål 13: Hvad er efter din vurdering de væsentligste udfordringer i arbejdet med behovsvurdering? 6 Spørgsmål 14: Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for at ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter involveres i behovsvurdering? Beskriv venligst Komplekse rehabiliteringsbehov
7 Ifølge forløbsprogrammet har en mindre gruppe af patienterne komplekse rehabiliteringsbehov, der stiller særlige krav til de faglige indsatser. Komplekse rehabiliteringsbehov kan skyldes mange ting. Spørgsmål 15: Når du tænker på patientkategorien patienter med komplekse rehabiliteringsbehov, hvilke patienter er det så? (sæt gerne flere krydser) (1) Patienter med ko-morbiditet (2) Patienter med fremskreden sygdom (3) Patienter med fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevnetab (4) Socialt udsatte patienter (5) Sårbare patienter (6) Andre patienter. Hvilke? (7) Ved ikke 7 Spørgsmål 16: Hvordan understøttes koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune? (sæt eventuelt flere krydser i hver række) For patienter For alle For patienter med behov for patienter med med komplekse både Ingen patienter rehabiliteringsb rehabiliteringsbehov rehabilitering og ehov palliation Ved ikke Patienter opfordres til at tage kontakt til kommunale aktører Behovsvurdering og/eller genoptræningsplan sendes til kommunen uden yderligere kontakt (1) (3) (4) (6) (7) (1) (3) (4) (6) (7) Rehabiliteringsplan(i) (1) (3) (4) (6) (7)
8 For patienter For alle For patienter med behov for patienter med med komplekse både Ingen patienter rehabiliteringsb rehabiliteringsbehov rehabilitering og ehov palliation Ved ikke udarbejdes i samarbejde med kommunen og evt. almen praksis Vi arbejder på at udvikle tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsplan Vi tilbyder en forløbskoordinator/tovholderfunkt ion Vi samarbejder i sundhedsaftaleregi om at forbedre sammenhæng og koordination i rehabiliterings- og evt palliative forløb. (1) (3) (4) (6) (7) (1) (3) (4) (6) (7) (1) (3) (4) (6) (7) 8 Andet (1) (3) (4) (6) (7) Spørgsmål 17: [Forudsætter kryds i række 4 i spg. 16] Du har sat kryds ved andet. På hvilke andre måder understøtter I koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? Beskriv venligst
9 Følgende spørgsmål handler om rehabiliteringsplan Spørgsmål 18: I hvilken udstrækning inddrages patienten (og evt. pårørende) i beslutningen om en relevant indsats (rehabilitering og evt. palliation) ved udarbejdelse af rehabiliteringsplan(i)? (1) Altid (2) Ofte (3) Sjældent (4) Aldrig 9 Spørgsmål 19: Hvordan vurderer du mulighederne for koordinerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? (1) Helt tilstrækkelige (2) Delvist tilstrækkelige (3) Delvist utilstrækkelige (4) Helt utilstrækkelige
10 Spørgsmål 20: Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for koordinerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Manglende tid til koordinering og/eller samarbejde mellem sygehus og kommune (2) Manglende procedurer på afdelingen (3) Manglende kendskab til kommunale rehabiliteringstilbud (4) Manglende kendskab til muligheder for forløbskoordination (5) Manglende samarbejde mellem sygehus og kommune om individuelle forløb (6) Manglende samarbejde mellem sygehus og almen praksis om individuelle forløb (7) Manglende samarbejde mellem sygehus og kommune om de organisatoriske rammer for sammenhængende rehabiliteringsforløb (8) Manglende samarbejde mellem sygehus og almen praksis om de organisatoriske rammer for sammenhængende rehabiliteringsforløb (9) Manglende ledelsesmæssig opbakning (10) Utilstrækkelig IT-understøttelse (11) Andet. Skriv evt: (12) Ikke relevant/ved ikke 10 Faglige rehabiliteringsindsatser ud over behovsvurdering Nedenstående spørgsmål handler om sygehusets rehabiliteringstilbud til brystkræftpatienter. Opgavefordelingen mellem sygehus og kommune er forskellig, så det forventes ikke, at I har alle indsatser. Beskriv dem, I som ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter er involveret i.
11 Spørgsmål 21: Hvilke indsatser har I hoved- eller medansvar for? (sæt et kryds i hver række) Viden om sygdom og senfølger Vi har hovedansvaret Sengeafdeling/ambulatoriet har hovedansvaret Vi er Vi er ikke involveret Ved ikke involveret Vejledning om sygdom, symptomer og behandling (vejledning omfatter også patientuddannelse) Vejledning om senfølger (vejledning omfatter også patientuddannelse) Genoptræning Fysisk træning under behandling, fx Krop & Kræft (i) genoptræning efter behandling, fx i forhold til lymfødem, bevægelighed, smerter Psykisk, socialt og eksistentielt Psykosocial indsats, herunder eksistentiel 11 Seksualitet og samliv Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdsforhold Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler Støtte til pårørende Patientrettet forebyggelse Fysisk aktivitet Ernæringsvejledning Rygestop Indsats ift alkohol
12 Andre indsatser Andet Spørgsmål 22: [Forudsætter positivt svar i række 14, spg 21] Du har svaret, at I er involveret i andre indsatser. Beskriv venligst hvilke: 12 Vi vil herefter bede dig beskrive de øvrige indsatser nærmere. Vi vil nu bede dig beskrive de indsatser nærmere, som indgår i jeres tilbud til patienter med brystkræft. Vejledning om sygdom, symptomer og behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 1, spg. 21] Spørgsmål 23: Hvad vejleder I om? (sæt gerne flere krydser) (1) Sygdom, symptomer og behandling generelt
13 (2) Symptomer, patienten skal være opmærksom på, som bør føre til kontakt med sundhedspersonalet (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke Spørgsmål 24: Hvordan foregår vejledningen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurdering (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 25: Hvem varetager oftest vejledning om sygdom, symptomer og behandling? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt 13 Spørgsmål 26: Hvilke patienter tilbydes vejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurderingen har afdækket et behov (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
14 Vejledning om senfølger [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 2, spg. 21] Spørgsmål 27: Hvad vejleder I om? (sæt gerne flere krydser) (1) Fysiske senfølger (2) Psykiske senfølger (3) Andet. Beskriv eventuelt (4) Ved ikke Spørgsmål 28: Hvordan foregår vejledningen? (sæt gerne flere krydser) (1) Vi udleverer skriftligt materiale til patienterne (2) Vi vejleder patienterne mundtligt (3) Del af patientuddannelsesprogram (4) Vejledningen foregår individuelt (5) Andet. Beskriv eventuelt (6) Ved ikke 14 Spørgsmål 29: Hvem varetager oftest vejledning om senfølger? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv venligst Spørgsmål 30: Hvilke patienter tilbydes vejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurderingen har afdækket et problem
15 (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Fysisk træning under behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 3, spg. 21] Spørgsmål 31: Hvilke indsatser om fysisk træning under behandling har I? (sæt gerne flere krydser) (1) Krop & Kræft (i) (2) Udarbejdelse af genoptræningsplan ved behov (3) Vejledning og udarbejdelse af hjemmetræningsprogram ved behov (4) Andet. Beskriv venligst 15 Spørgsmål 32: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke
16 Spørgsmål 33: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 34: Hvilke patienter tilbydes fysisk træning under behandling? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger fysisk træning (4) Andre, beskriv eventuelt 16 Genoptræning efter behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 4, spg. 21] Spørgsmål 35: Hvilke genoptræningstilbud har I til kvinder med brystkræft? (sæt gerne flere krydser) (1) Indsats i forhold til lymfødem (2) Indsats i forhold til bevægelighed (3) Indsats i forhold til smerter (4) Udarbejdelse af genoptræningsplan ved behov
17 (5) Vejledning og udarbejdelse af hjemmetræningsprogram ved behov (8) Andet. Beskriv venligst (9) Ved ikke Spørgsmål 36: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 37: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke 17 Spørgsmål 38: Hvilke patienter tilbydes indsatsen? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
18 Psykosocial indsats, herunder eksistentiel [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 5, spg. 21] Spørgsmål 39: Hvilke psykosociale og/eller eksistentielle indsatser har I? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Stress-håndtering som mindfulness og psykoedukation (4) Andre. Beskriv venligst Spørgsmål 40: Hvordan foregår den psykosociale og/eller eksistentielle indsats typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (8) Andet. Beskriv eventuelt (9) Ved ikke 18 Spørgsmål 41: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Psykolog (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andet. Beskriv eventuelt
19 Spørgsmål 42: Hvilke patienter tilbydes indsatsen? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Seksualitet og samliv [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 6, spg. 21] 19 Spørgsmål 43: Hvilke indsatser har I i forhold til seksualitet og samliv? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Andet. Beskriv venligst (3) Ved ikke Spørgsmål 44: Hvordan foregår indsatsen typigst? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke
20 Spørgsmål 45: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sexolog (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt Spørgsmål 46: Hvilke patienter får et tilbud om seksualitet og samliv? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 20 Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 7, spg. 21] Spørgsmål 47: Hvilke indsatser har I i forhold til arbejdslivet? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Andet. Beskriv venligst (3) Ved ikke
21 Spørgsmål 48: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurdering (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 49: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Socialrådgiver (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andet. Beskriv eventuelt 21 Spørgsmål 50: Hvilke patienter, der er på arbejdsmarkedet, får et tilbud om arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation? (Sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter på arbejdsmarkedet (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
22 Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 8, spg. 21] Spørgsmål 51: Hvilke indsatser har I i forhold til hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning om hverdagsaktiviteter (2) Vejledning, afprøvning og/eller udlån af hjælpemidler (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke Spørgsmål 52: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke 22 Spørgsmål 53: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Ergoterapeut (2) Fysioterapeut (3) Andre. Beskriv eventuelt (4) Ved ikke Spørgsmål 54: Hvilke patienter tilbydes en indsats om hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler? (Sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
23 Støtte til pårørende [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 9, spg. 21] Spørgsmål 55: Hvilke indsatser har I i forhold til pårørende? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler under sygdomsforløb (2) Samtaler efter dødsfald (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke 23 Spørgsmål 56: Hvordan foregår det? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 57: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske
24 (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt Spørgsmål 58: Hvilke pårørende får tilbud om støtte? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle pårørende (2) Pårørende med et vurderet behov (3) Pårørende, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 24 Fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 10, spg. 21] Spørgsmål 59: Hvilke indsatser har I i forhold til patientrettet forebyggelse? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning (2) Professionelt ledet fysisk aktivitet (3) Indgår i krop og kræft (6) Andet. Beskriv venligst (7) Ved ikke
25 Spørgsmål 60: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 61: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 62: Hvilke patienter tilbydes fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 25
26 Ernæringsvejledning [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 11, spg. 21] Spørgsmål 63: Hvordan foregår ernæringsvejledningen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv venligst (8) Ved ikke Spørgsmål 64: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Klinisk diætist (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt 26 Spørgsmål 65: Hvilke patienter tilbydes ernæringsvejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
27 Rygestop [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 12, spg. 21] Spørgsmål 66: Hvordan foregår sygehusets tilbud om rygestop typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 67: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt 27 Spørgsmål 68: Hvilke rygende brystkræftpatienter tilbydes rygestop? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt
28 Vejledning om alkohol [Følgende 4 spørgsmål forudsætter positivt svar i række 13, spg. 21] Spørgsmål 69: Hvordan foregår sygehusets vejledning om alkohol typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv venligst (8) Ved ikke 28 Spørgsmål 70: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Fysioterapeut (3) Ergoterapeut (4) Andre. Beskriv eventuelt Spørgsmål 71: Hvilke brystkræftpatienter tilbydes vejledning om alkohol? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem
29 (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Spørgsmål 72: Hvis I har andre rehabiliteringsindsatser, som I ikke har beskrevet indtil nu, kan I beskrive dem her: 29 Tværfagligt samarbejde på sygehuset om rehabilitering Tværfagligt samarbejde er omtalt i forløbsprogrammet i forbindelse med den rehabiliterende indsats. Spørgsmål 73: Ved hvilke patientgrupper arbejder I tværfagligt om rehabilitering på sygehuset? (sæt gerne flere krydser) (1) For alle patienter med rehabiliteringsbehov
30 (2) For patienter med komplekse rehabiliteringsbehov (3) For patienter med både rehabiliterings- og palliative behov (4) For få patienter (5) For ingen patienter (6) For andre patienter. Beskriv venligst: Spørgsmål 74: Hvem deltager i det tværfaglige samarbejde om rehabilitering? (sæt gerne flere krydser) (1) Læge (2) Sygeplejerske (3) Social- og sundhedsassistent (4) Fysioterapeut (5) Ergoterapeut (6) Socialrådgiver (7) Klinisk diætist (8) Psykolog (9) Neuropsykolog (10) Logopæd (11) Præst (12) Andre, beskriv venligst 30 Spørgsmål 75: Hvordan er mulighederne efter din vurdering for tværfagligt samarbejde om rehabilitering? (1) Helt tilstrækkelige (2) Delvist tilstrækkelige (3) Delvist utilstrækkelige (4) Helt utilstrækkelige
31 Spørgsmål 76: Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for at arbejde tværfagligt om rehabilitering? (1) Manglende tid til tværfagligt samarbejde (2) Manglende tradition for tværfagligt samarbejde (3) Relevante faggrupper er ikke tilgængelige (4) Manglende ledelsesmæssig opbakning (5) Manglende enighed om, hvorvidt tværfagligt samarbejde er relevant (6) Uegnede fysiske rammer (7) Utilstrækkelig IT-understøttelse (8) Andet. Beskriv venligst 31 Spørgsmål 77: Har I gennem de senere år udviklet konkrete indsatser i samarbejde med aktører udenfor sygehuset? Det kan for eksempel være kommuner, Kræftens Bekæmpelse eller andre. Beskriv venligst: Spørgsmål 78: Vurderer du, at sygehusets tilbud om rehabilitering til brystkræftpatienter er tilstrækkeligt? (1) Helt tilstrækkeligt
32 (2) Delvist tilstrækkeligt (3) Delvist utilstrækkeligt (4) Helt utilstrækkeligt Spørgsmål 79: Vurderer du, at sygehusets tilbud om rehabilitering til patienter med fremskreden kræft er tilstrækkeligt? (1) Helt tilstrækkeligt (2) Delvist tilstrækkeligt (3) Delvist utilstrækkeligt (4) Helt utilstrækkeligt 32 Spørgsmål 80: Vurderer du, at muligheden for palliativ indsats til brystkræftpatienter er tilstrækkelig? (1) Helt tilstrækkelig (2) Delvist tilstrækkelig (3) Delvist utilstrækkelig (4) Helt utilstrækkelig
33 Eventuelle kommentar Spørgsmål 81: Hvilke indsatser kan sygehuset ikke tilbyde i tilstrækkeligt omfang? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning om sygdom, symptomer og behandling (2) Vejledning om senfølger (3) Træning under behandling (4) Træning efter behandling (5) Psykosocial indsats, herunder eksistentiel (6) Seksualitet og samliv (7) Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation (8) Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler (9) Støtte til pårørende (10) Fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse (11) Ernæringsvejledning (12) Rygestop (13) Indsats ift alkohol (14) Andet. Beskriv venligst 33 Eventuelle kommentar Spørgsmål 82: Du har ovenfor markeret, at nogle indsatser ikke tilbydes i tilstrækkeligt omfang. Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for, at indsatserne er tilstrækkelige? (1) Manglende tid til opgaven (2) Manglende kompetencer (3) Mangler egnede fysiske rammer (4) Manglende ledelsesmæssig opbakning (5) Generelt manglende opmærksomhed på rehabiliteringsbehov
34 (6) Generelt manglende opmærksomhed på palliative behov (7) Manglende konsensus om, hvorvidt opgaven er relevant (8) Ansvaret ligger i kommunalt regi (9) Andet Eventuelle kommentar Udvikling og forskning Du er nu næsten gennem spørgeskemaet. Til slut vil vi spørge til afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter og orientere om mulighederne for samarbejde med REHPA. Spørgsmål 83: Har afdelingen inden for de senere år deltaget i forskningsprojekter og/eller udviklingsprojekter om kræftrehabilitering og/eller palliation? Med et projekt menes her en midlertidig opgave med et beskrevet formål, tidsmæssig afgrænsning og et konkret mål. (1) Ja. Beskriv gerne projektet/projekterne (2) Nej (3) Ved ikke 34 Spørgsmål 84: REHPA er nationalt videncenter for Rehabilitering og Palliation. Hvis du ønsker orientering om mulighederne for samarbejde med videncentret eller generelt ønsker at vide mere videncentrets forskning og udvikling af kræftrehabilitering og palliation, er du
35 velkommen til at besøge vores hjemmeside eller kontakte os med konkrete spørgsmål på Du kan skrive nedenfor, hvis du ønsker at modtage REHPAs digitale nyhedsbrev. (1) Ja, jeg vil gerne modtage REHPAs digitale nyhedsbrev på følgende mailadresse: Mange tak for din hjælp. Tryk på 'Afslut', nedenfor til højre, for at afslutte skemaet og afsende dine besvarelser. 35
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereTværsektorielt samarbejde og behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation til mennesker med kræft
Syddansk Universitet Tværsektorielt samarbejde og behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation til mennesker med kræft Rossau, Henriette Knold; Mikkelsen, Tina Broby; Thuesen, Jette Publication
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund
www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereFra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft
Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereRigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?
Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereAnvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereFra Dallund og PAVI til REHPA
REHPAS erfaringer fra internatophold for erhvervsaktive borgere med livstruende sygdom Fra Dallund og PAVI til REHPA 2 1 REHPAs indsatsområder 2015 Behovsvurdering og visitering Ældre og rehabilitering
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereImplementeringen af Behovsvurdering for Rehabilitering og Palliation hos kræftpatienter. REHPA NOTAT NR. 3 MARTS 2017 (udgivet for Region Syddanmark)
Implementeringen af Behovsvurdering for Rehabilitering og Palliation hos kræftpatienter REHPA NOTAT NR. 3 MARTS 2017 (udgivet for Region Syddanmark) Implementeringen af Behovsvurdering for Rehabilitering
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2019
VI SAMLER KRÆFTERNE Årsrapport 2018 - samt målsætning for 2019 VI SAMLER KRÆFTERNE er et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal
Læs mereBehovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan
Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereRehabilitering i forbindelse med kræft
Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre
Læs mereRehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København
Rehabilitering af patienter med kræft Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København Case 1: 54-årig mand med leukæmi For 3 år siden hårcelleleukæmi Har ikke responderet
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereRehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereModelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal
For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge
Læs mereHøringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet
Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en
Læs mere