Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati. Borgerinddragelse i Region Midtjylland. 1. Indledning

Transkript

1 Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati Borgerinddragelse i Region Midtjylland 1. Indledning Demokratiudvalget havde borgerinddragelse som tema på sit møde den 11. april På baggrund af mødet blev det aftalt, at der laves en beskrivelse, der kan give et indblik i forskellige borgerinddragelsesinitiativer som har været eller med fordel kunne have været anvendt i Region Midtjylland i forbindelse med gennemførelse af større beslutninger eller tiltag. Beskrivelsen skal ikke ses som et fyldestgørende overblik over borgerinddragelsesinitiativer i Region Midtjylland. Dato Side 1 2. Formål hvorfor borgerinddragelse Der kan være flere årsager til, hvorfor borgerinddragelse kan bidrage positivt ind i politiske beslutningsprocesser. Borgerne har typisk et andet fokus og andre erfaringer end politikere og fagfolk/eksperter, og vil derfor kunne bidrage med andre vinkler og ideer, som ofte kan give synergieffekter eller yderlig kvalificering af beslutningerne. Et formål for inddragelse kan være ønsket om at skabe ideer, indsamle viden og erfaringer fra forskellige borgere. Det kan også være et ønske om at tjekke accept hos borgerne, f.eks. teste en modig politik/radikal beslutning, mens der stadig er mulighed for at tilrette og ændre elementer i den på baggrund af borgernes bemærkninger. Et andet formål kan være borgerinddragelse med henblik på at motivere borgerne til selv at igangsætte lokale initiativer e.l. En af grundene til et stigende behov kan skyldes den kompleksitet, der er kommet i mange af de beslutninger, der skal træffes, også som følge af den organisatoriske udvikling, som gør det svært som enkeltperson/politiker at have det fulde overblik.

2 3. Forskellige borgerinddragelsesmetoder Der er flere forskellige metoder til at inddrage borgere. I tabel 1, bagerst i dokumentet, er der udarbejdet en oversigt over nogle mulige metoder. Der vil dog også være andre metoder og kombinationer end de angivne i tabel. 4. Borgerinddragelse i Region Midtjylland I Region Midtjylland er der flere eksempler på anvendte borgerinddragelsesmetoder. I nedenstående er der overordnet skitseret nogle konkrete beslutninger og planer, hvor borgerne er blevet inddraget i Region Midtjylland, samt bud på hvad man også kunne have gjort Den Regionale Udviklingsplan, (RUP) I forbindelse med udarbejdelse af den første regionale udviklingsplan i 2008 tog Region Midtjylland initiativ til et borgerinddragelsesprojekt, kaldt Anna Amalia. Med inspiration fra hertuginde Anna Amalia, der i 1700-tallet tiltrak talenter og idéer fra hele Europa til sit lille hertugdømme I Weimar, blev 24 kvinder fra Region Midtjylland bedt om at levere idéer til, hvordan regionen kan blive et bedre sted at bo, leve og arbejde. Oplægget var, at de, lige som Anna Amalia, skulle holde saloner med drøftelse, debat og idéudvikling, og at de selv bestemte, hvem de ville invitere, og hvad der skulle diskuteres. Over nogle måneder holdt de 24 kvinder 128 te-saloner og var i dialog med over borgere. De var i berøring med mange forskellige personer, lige fra tilfældigt forbipasserende til særligt inviterede i alle aldre deltog i salonerne. Der var stor variation i initiativerne i opbygning og indhold. For eksempel blev der holdt saloner på gågaden i Horsens, på herregården Nr. Vosborg i Vemb, Basar Vest i Aarhus, i skoven under det gamle egetræ, fængslet i Horsens, Cheminova, Animationsskolen i Viborg, Brundby Hotel på Samsø, Bruuns Galleri i Aarhus og på Rose Poultry i Vinderup. Emnerne var blandt andet børn og unges sundhed, erhvervsudvikling, bæredygtighed, frivillighed og fællesskab, fremtidens ældre, kultur fra øst til vest, udsyn og nærvær og hvad drømmer børnene om? Resultatet af salonerne var ca afleverede idéer til Regionsrådet. Benyttede involveringsformer Da det var op til den enkelt Anna Amalia at fastsætte rammen og processen for sine saloner, blev mødeformerne meget forskellige og helt bevidst uden styring fra politikere og administration. Derfor kan der ikke peges på entydige strukturerede inddragelsesformer, men der har været anvendt former, der minder om følgende. Borgerhøring: i den forstand, at der blev afleveret et/flere idékataloger til politikerne Side 2

3 Dialogmøde: politikere/embedsmænd møder borgere i felten for at lære om deres behov der var også møder mellem regionsrådet og Anna Amaliaerne Caféseminar: deltagere løser opgaver og afrapporterer dog ikke caféseminar i den stringente forstand som Teknologirådet beskriver det. Open Space: deltagere laver handling på eget initiativ, leder selv møder og rapporterer resultater. Internetindsamling: idéer kunne sendes ind af alle til Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? Der blev generelt ytret stor tilfredshed med Anna Amalia projektet fra såvel Anna Amalia er som medlemmer af Regionsrådet, idet målsætningen om at indsamle idéer i høj grad blev opfyldt. Det skal bemærkes, at der ikke var tænkt i repræsentativitet i forhold til, hvem der leverede input til planen i Anna Amalia-regi, og der var undervejs overvejelser om, hvorvidt de valgte Anna Amaliaer kunne have repræsenteret befolkningen bredere hvad angår faglig baggrund og alder. Det stod jf. konceptet ikke til diskussion at inddrage den mandlige del af befolkningen som ildsjæle, hvilket der også var kommentarer til fra enkelte regionsrådsmedlemmer. Skulle man have således have sikret repræsentativiteten, skulle det være sket parallelt med Anna Amalia-initiativet Sundhedsplan I forbindelse med udarbejdelse af Sundhedsplanen for Region Midtjylland 2010, var det Sundhedsudvalget, der stod for at udarbejde planen, og de var meget interesserede i at få tilkendegivelser fra borgerne. Samtidig med udarbejdelsen af sundhedsplanen blev der afholdt borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen i samtlige regioner, i den forbindelse ønskede Sundhedsudvalget at få deltagerne på topmøderne til at forholde sig til sundhedsplanen. Benyttede involveringsformer En emneblog: Bloggen med overskriften Sund Fremtid ( kørte i to uger op til borgertopmødet, og i den periode bloggede fire medlemmer af regionsrådet samt seks borgere, der var udtrukket til at deltage på borgertopmødet. Alle bloggere forpligtede sig i denne periode til at levere seks indlæg hver og blev desuden opfordret til at kommentere hinandens indlæg. De faste bloggere, der i en afgrænset periode skulle debattere et særligt emne fungerede som en god ramme for at skabe dialog mellem politikere og borgere. Side 3

4 Internetindsamling (afstemning): I umiddelbar forlængelse af borgertopmødet blev alle borgere, der havde meldt positivt tilbage på topmødet (i alt 377 borgere) opfordret til at deltage i en prioritering af temakatalogets 11 temaer på internettet. Der blev desuden lagt et link ud på sundhedsplanens hjemmeside, hvor andre interesserede kunne deltage i prioriteringen. I løbet af de to uger afstemningen stod på, var der 456 unikke (forskellige) brugere. Dette høje antal giver en indikation af, at der har været mange interesserede borgere inde på siden. Samtidig er antallet af stemmer på de enkelte temaer (imellem 91 og 138) en høj svarandel sammenlignet med tilsvarende undersøgelser. Afstemningen var ikke udtryk for holdningen i et repræsentativt udsnit af Region Midtjyllands befolkning. Det giver dog en indikation af, hvilke temaer, der rangerer højest i denne gruppe borgeres bevidsthed. Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? En mulighed for at få flere direkte input til sundhedsplanen Borgertopmøde 1. november 2008: En mulighed for at få flere direkte input til sundhedsplanen kunne i princippet være sket på borgertopmødet, hvis denne var anderledes struktureret. Borgertopmødet var dog et fælles initiativ for de fem regioner, efter fælles koncept og med henblik på at få sammenlignelige resultater fra de fem borgertopmøder, hvorfor det ikke var muligt. Sundhedskaravane (form for dialogmøde): En anden mulighed kunne være en model som Region Syddanmark anvendte i forbindelse med udformningen af en ny vision for sundhedsvæsnet. Sundhedskaravanen bestod af medlemmer fra Regionsrådet, der tog på bustur i regionen og mødte omkring 500 borgere på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sportsklubber m.v., hvor borgerne fik mulighed for at bidrage til visionen Råstofplan Råstofplanen fastlægger, hvor i Region Midtjylland der kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer. Et udkast til Region Midtjyllands anden råstofplan, Råstofplan 2012, foreligger aktuelt, og skal ses som en revision af planen fra Benyttede involveringsformer Ved udarbejdelse af råstofplanen i Region Midtjylland, har borgerne blandt andet også været inddraget via følgende: Debatoplæg: Der blev udarbejdet et skriftligt debatoplæg, hvor alle interesserede havde mulighed for at melde ind til regionen med forslag, gode ideer og kritik. Offentlige høringer: Der har været mulighed for at komme med bemærkninger efter den traditionelle offentlige høringsmodel, fra såvel kommuner som private borgere. I Side 4

5 forbindelse med annoncering om høring af råstofplan meldte regionsrådet, at det var indstillet på at holde et offentligt møde, såfremt der var interesse for det. (Jf. annonceinformation om råstofplan i høring: Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? Planerne vedrørende råstofudvinding formodes at have størst interesse og betydning for de borgere, virksomheder eller andre, der direkte berøres af planerne ved at udvindingen sker på eller tæt på deres grund. Denne gruppe borgere har behov for kommunikation om planernes betydning for deres dagligdag (jf. artikel fra Ugebladet Skanderborg den 7.februar om familier, der berøres direkte af råstofplanen: Man kunne derfor overveje metoder, hvor man kommer mere direkte i kontakt og dialog med denne gruppe, så man kunne informere mere specifikt om planerne. Dialogmøder: politikerne og embedsfolk møder borgerne i felten for at lære om deres situation og behov Direkte kontakt til berørte borgere 4.4. Det Nye hospital i Vest (DNV) I forbindelse med Det Nye hospital i Vest har det været overvejet, hvordan man kunne informere og involvere borgerne i regionen, her den gruppe borgere, der bor i det fremtidige optageområde for hospitalet. Borgerne har haft flere muligheder for at påvirke udformningen af DNV undervejs i projektet, og har i den forbindelse valgt en metode, Metaplan, hvor man anvendte et fremtidsværksted i I fremtidsværkstedet havde deltagerne stor indflydelse på, hvad der skulle diskuteres og hvordan processen skulle tage form (Mere om borgerinddragelse i forbindelse med DNV på: Benyttede involveringsformer Caféseminar, august 2007: for ca. 100 ansatte på hospitaler Høringer 2008: på baggrund af en rapport udarbejdet af COWI, var der mulighed for at afgive høringssvar om mulige placeringer i høring. Borgermøde om Sygehusinvesteringer i Holstebro og Aarhus, marts 2009: Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (Det Konservative Folkeparti) på rundtur i Danmark for at drøfte sygehusinvesteringer. Bent Hansen deltager (marts 2008). Initiativet er Sundhedsministeriets med Region Midtjylland som medarrangør. Der var 800 deltagere i Holstebro og ca. 50 i Aarhus. Borger- og brugertopmøde/fremtidsværksted 8.september 2010: Metoden var Metaplan, en form for fremtidsværksted. 42 deltagere. Side 5

6 Inspirationskonference 20.marts 2010: Ansatte på hospitalerne og borgere havde mulighed for at skrive Postkort til Fremtiden, med deres ønsker og visioner for sygehuset. Der blev modtaget i alt 120 postkort. Borger-brugermøde 29. Maj 2012: Behov og ønsker til hospitalets indretning som f.eks. stuer, venteværelse, toiletter m.v. Mødet fandt sted i Innovationsstalden, hvor de 70 deltagerne havde mulighed for at afprøve dem samtidig i praksis i et nyt testmiljø. Input tages med i den videre byggeproces. Internetindsamling: under hele processen med bygning af DNV har det desuden været muligt at komme med ideer og input via projektsekretariatets hjemmeside. Ligesom der er oprettet en særlig idébank for ansatte. Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? Set i lyset af modstanden i befolkningen kunne man overveje, om man burde have inddraget borgerne anderledes og langt tidligere i processen, og dermed skabt større forståelse og accept af beslutningen. Der kunne muligvis også have været skabt en anderledes platform for dialog med borgerne ved at indhente viden om borgernes holdninger og prioriteringer i forhold til for eksempel nærhed versus specialisering, inden beslutningen blev truffet. Følgende modeller kunne have været overvejet: Debat om principper for nærhed: i form af møder, info/diskussion på hjemmeside, debat i pressen m.v. En fremgangsmåde, der for eksempel er anvendt i fra Region Syddanmark, hvor der blev taget en overordnet debat om principper for nærhed inden konkrete projekter var igangsat. Det gav Region Syddanmark mulighed for at informere borgerne om tankerne bag organiseringen, og samtidig gav debatten Regionsrådet et bedre indtryk af borgernes overvejelser og bekymringer, der efterfølgende kunne trækkes på i planlægningsprocessen. Dialogmøder: skabe viden og kendskab til borgernes behov, og give information til borgerne om baggrunde for beslutninger. Survey-undersøgelse: En survey-undersøgelse kunne have givet mulighed for at tjekke borgernes grad af accept af de principper for nærhed, der ligger til grund for udviklingen Konference med deltagelse af eksperter: De eksterne eksperter kan vurdere fakta om regionerne og kommende tiltag og lægge op til en efterfølgende debat (model som benyttet af Dagens Medicin i forbindelse med høring om regionernes fremtid, september 2011). Når det er eksterne eksperter, der vurderer og forholder sig emnet, giver det et andet udgangspunkt for kommunikationen end hvis udmeldinger kommer fra administrationen. Side 6

7 4.5. Akutplan I oktober 2007 vedtog Regionsrådet en Akutplan for Region Midtjylland. Benyttede involveringsformer I forbindelse med akutplanen holdt Regionsrådet: Borgermøder: Silkeborg, Horsens, Skive og Holstebro i august Formålet var at give borgerne en ekstra mulighed for at komme til orde, stille spørgsmål og komme med kommentarer til et panel af faglige eksperter. Der var dog primært tale om en administrativ orientering om planerne og i mindre grad om en dialog mellem politikere og borgere. Specielt i Holstebro blev dette kritiseret, idet borgerne efterspurgte en direkte debat med politikerne. Borgermøder om plan for akutberedskab i Nordvestjylland: Møderne blev holdt i Lemvig, Hvidbjerg og Ulfborg, april 2010 med henholdsvis 700, 300 og 200 deltagere. Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? Skulle man i højere grad efterkomme borgernes behov, kunne nogle muligheder have været: Dialogmøder: Det kunne give politikerne mulighed for at lære om borgernes situation og behov - i direkte dialog med borgerne. Dialogmøder kan organiseres på flere måder, men i et udvidet form, kan der for eksempel planlægges formøder for brugerne, hvor de kan forberede og aflevere deres vigtigste budskaber til politikerne. Survey: Kunne være med til at afdække borgernes holdning til akutplanen, herunder overvejelser af principper for nærhed og tryghed. Borgertopmøde: Kunne afholdes i en tidlig fase, eventuelt som led i den offentlige høring i forbindelse med akutbetjening. Det blev for eksempel gjort i Region Syddanmark, hvor meldingerne fra borgerne indgik i det samlede høringssvar. Borgertopmødet gav politikerne øget indsigt i borgerne, og ændrede politikernes indtryk af hvad borgerne lægger vægt på. Som følge af den tidlige involvering havde borgerne mulighed for reel indflydelse Ordning vedrørende udrykningsbilen Karup (Karupbilen) Karupbilen startede som et forsøgsprojekt i 2005 som samarbejde mellem Forsvarets sundhedstjeneste, Flyvestation Karup, Støtteforening i Karup, Viborg Kommune, Karup Kommune og Viborg Amt. Region Midtjylland overtog den præhospitale drift af bilen fra Viborg kommune (og Karup kommune) samt Viborg Amt. Regionsrådet besluttede på møde 21.marts 2012 at afvikle ordningen primo juni Benyttede involveringsformer Side 7

8 Region Midtjylland har kommunikeret løbende om ordningen vedrørende Karupbilen, men der har ikke været tale om en direkte inddragelse af borgerne i Karup. Støtteforeningens Venner i Karup afleverede primo september 2008 knap underskrifter til støtte for en uændret fortsættelse af Karupbil-ordningen. I den forbindelse gav foreningen på sin hjemmeside udtryk for, at kommunikationen om en eventuel lukning mere eller mindre har været ikke eksisterende. Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? Borgernes tilkendegivelser af manglende kommunikation fra Region Midtjylland giver anledning til at overveje, hvordan Region Midtjylland skulle have informeret og inddraget borgerne. Informationsmøder: Der kunne eventuelt have været større fokus på mere direkte og jævnligt information til de berørte borgere. Hermed kunne man give en bedre oplysning om den løbende evaluering af ordningen og om grundlaget for den endelige beslutning. Survey: Man kunne have indsamlet information om borgernes holdninger til forløbet med henblik på bedre at kunne redegøre og skabe accept for beslutningen. Dialogmøde: Giver mulighed for at politikere og embedsfolk møder borgerne i felten for at lære om deres situation og behov. Desuden vil borgerne her få en direkte mulighed for at kommunikere direkte med politikerne, og politikerne kan informere og redegøre for baggrunden for beslutninger Etablering af nye hospicepladser I august 2012 får Regionsrådet forelagt forslag til Palliationsplan II for Region Midtjylland. Forslaget vil blandt andet indeholde overvejelser om den mest hensigtsmæssige placering af 9 nye hospicepladser, som Region Midtjylland er forpligtet til at etablere inden udgangen af Forligspartierne er enige om, at der bør sikres en geografisk jævn fordeling af pladserne, og at det bør tilsigtes, at der etableres flere pladser i Sydøstjylland, så der sikres dækning til borgerne i området. Benyttede involveringsformer Regionen har informeret kommuner, presse m.v., og der er kontakt mellem regionen og interesserede kommuner og støtteforeninger. Der er dog ikke planlagt et inddragelsesforløb i forhold til borgerne. Hvad kunne man have gjort eller gøre næste gang? En mulighed kunne være at efterspørge vurderinger og input til kriterier for placering hos patienter eller patientforeninger. Det kunne f.eks. ske ved et Fokusgruppemøde: Herved får man en dybere indsigt i fokusgruppens meninger og graden af accept af det pågældende forslag. Fokusgruppen kan være udvalgte segmenter i befolkningen. Side 8

9 5. Afslutning I ovenstående er der beskrevet forskellige metoder til borgerinddragelse, samt forskellige cases i Region Midtjylland, der giver eksempler på, hvordan man har inddraget borgerne, og forslag til hvordan man kunne have inddraget borgerne. Der vil naturligvis være flere metoder end de beskrevne og andre bud på, hvordan Region Midtjylland i de konkrete situationer kunne have inddraget borgerne. Det skal fremhæves, at det er afgørende, at man tager udgangspunkt i den enkelte situation og formål med inddragelsen, og ud fra det udvælger den eller de metoder, der egner sig frem for at lade metoden definere formålet. Samtidig er det også nødvendigt at tage de ressourcemæssige omkostninger i betragtning ved valg af metode. Der kan ved flere metoder være særlige krav til udvælgelse, proces-facilitering m.m., hvilket kan kræve betydelige ressourcer, der i nogle tilfælde ikke kan stå mål med resultatet. En anden vigtig overvejelse er også hvilket råderum, der reelt er for at inddrage borgerne. Hvis beslutningerne reelt allerede er truffet, er det ikke hensigtsmæssigt at melde ud, at borgerne skal inddrages. Det er vigtigt, at der er et klart formål med at inddrage borgerne, og det skal være en reel mulighed at øve en vis indflydelse for borgerne ellers bliver projektet utroværdigt. Ligeledes er det vigtigt, at forventningsafstemme, hvordan og i hvilken grad borgerne har mulighed for at øve indflydelse. Uafhængig af metodevalg, vil det dog i sidste ende stadig være politikerne, der træffer og er ansvarlige for de endelige beslutninger. Side 9

10 Tabel 1.: Oversigt over forskellige metoder til borgerinddragelse Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål Dialogmøder Relativt få Politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne for at lære om deres situation og behov. Indsamling af viden og ideer Internet idéindsamling Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer Prioriteringsworkshop Relativt få Prioriteringsworkshop kan bruges i forlængelse af en internet idéindsamling med henblik på et prioritere de ideer, borgerne selv er kommet med. Indsamling af viden og ideer Cafeseminar Få - mange Seminaret forløber i 3 faser: Indsamling af viden og ideer deltagere løser en opgave ved et bord 2. deltagerne besøger de andre borde 3. deltagerne færdiggør opgaven ved eget bord Der gives en afrapportering fra de enkelte borde. Borgerhøring Mange ( ) Borgerhøring tager ofte en dag og indeholder typisk 3 aktiviteter: Indsamling af viden og ideer 1. Brainstorming af ideer

11 2. Prioritering af ideerne 3. Specificering af de højst prioriterede ideer Man arbejder skiftevis i mindre grupper og i plenum med afstemningsmuligheder. Afslutningsvist udarbejdes et idékatalog, der overleveres til politikerne Fokusgrupper Få (5-10) Gruppe-interview undersøgelse, hvor gruppen/grupperne interviewes og deres svar og debat registreres. Teste meninger/accept Fokusgrupperne kan være særlige udvalgte segmenter i befolkningen. Survey-undersøgelse (spørgeskema) Mange (Afhængig af repræsentativitet) Repræsentativ undersøgelse med spørgsmål der er fastlagt på forhånd. Ofte er deltagerne ikke på forhånd sat ind i emnet, da man dermed kan vise deltagernes umiddelbare vurderinger. Teste meninger/accept Folkehøringer Få - mange Foregår som blanding mellem survey og borgertopmøder. Deltagerne udvælges repræsentativt, og kontaktes løbende for at sikre, at de ønsker at deltage. Teste meninger/accept Der udfyldes spørgeskema inden og efter debatten af udvalgte emner. Derved har man mulighed for at se holdningerne før og efter debatten (holdningsændringer). Holdningerne kan måles ned til personniveau.

12 Interviewmødet Relativt få (25-30 borgere) Er en kombination mellem survey og gruppe-interview. Bruges til at få indikation af, hvor mange der støtter op om de pointer, der rejses i interviewet. Teste meninger/accept En typisk proces: 1. Deltagerne får introduktion til et emne 2. derefter udfylder de et spørgeskema 3. deltagernes deles i 8-10 personers grupper, som interviewes Under analysen af spørgeskemaet sammenligner man hele tiden med udsagnene fra interviewet. Konsensuskonference Relativt få (12-18 borgere) Konsensuskonferencen foregår typisk over nogle weekender, hvor borgerne giver deres vurdering og anbefalinger inden for et vigtigt politisk emne. Finde retning (foreslå løsninger) En typisk proces: 1. Borgerne laver oversigt over vigtige spørgsmål, de ønsker belyst (over 2 weekender) 2. Et ekspertpanel svarer på borgernes spørgsmål (på den 3. weekend) 3. Borgerne udarbejder i samarbejde deres svar på spørgsmålene og giver deres anbefalinger (på den 3. weekend)

13 Udviklingsrum Få mange Udviklingsrum minder om konsensuskonference, men har et mere åbent forløb. Finde retning (foreslå løsninger) Deltagerne kan mødes oftere, lave yderligere undergrupper m.m. Der findes en projektleder, der arrangerer panelets møder. Forløbet afsluttes med en intensiv weekend, hvor borgerne forfatter deres rapport. Borgertopmøder Mange (Op til flere tusinde) Borgerne har inden mødet fået tilsendt informationsmateriale, så de har et vist vidensniveau. Borgerne placeres ved 6-10 personers borde. Skabe fælles forslag, tjekke accept En typisk proces: 1. Der gives introduktion til hvert tema 2. Borgerne drøfter temaet ved bordene 3. Borgerne stemmer derefter på 3-5 spørgsmål om temaet, eller giver åben afrapportering Scenarieværksted Få til mange Skal skabe fælles handleplaner for en vision. En typisk proces: Finde retning/ skabe fælles fodslag 1. Der opstilles scenarier, som viser fremtidige yderpunkter 2. På baggrund af kritikken mod de opstillede scenarier udarbejder deltagerne eget fremtidsscenarier

14 3. Deltagerne foreslår handlinger, der kan realisere scenarierne. Fremtidspanel Få til mange Fremtidspanel er et panel af politikere, der sammen med styregruppe af eksperter og interessenter skaber fælles grundlag for langsigtet politik. Finde retning/ Skabe fælles fodslag For at finde grundlaget gennemføres enkeltstående aktiviteter, eksempelvis høringer, ekspertudredninger m.m., som samles op på møder mellem fremtidspanelet og styregruppen. Metoden skal skabe en struktur, hvorigennem andre metoder kan bruges til at afklare viden, holdning og handlemuligheder. Open Space Mange (Op til flere tusinde) Open Space er et fleksibelt program af selvskabte møder/workshops, hvor der er minimal styring. En typisk proces: Skabe handling og initiativ 1. Deltagerne annoncerer et emne til drøftelse med angivelse af hvor og hvornår, det drøftes 2. Dem, der ønsker at drøfte det, deltager i mødet, synes man ikke mødet er interessant, går man til et andet møde. 3. lederen samler rapporter fra møderne, men resultatet er de handlinger, deltagerne selv beslutter på mødet.

15 Fremtidsværkstedet Fremtidsværkstedet forløber ofte i 3 faser over ½-2 dage. Skabe handling og initiativ En typisk proces: 1. kritikfasen, hvor virkeligheden kritiseres 2. fantasifasen, hvor virkeligheden vendes til visioner 3. virkeliggørelsesfasen, hvor der laves realitetstest på ideer og handlingsplaner Typisk afsluttes med uddeling af ansvar for de enkelte handlingsplaner Kilde: Udarbejdet på baggrund af Nye politiske arbejdsformer, Teknologirådet

16