Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark"

Transkript

1 Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark 1. Indledning har den 28. september 2006 sendt en rapport med analyser af alternative anvendelsesmuligheder af det digitale frekvensspektrum i høring. Der er tale om det frekvensspektrum, som følger af overgangen fra analog til digital sendeteknik, og som i dag benyttes til tv-broadcasting. Høringsfristen udløb den 23. oktober Formålet med rapporten og høringen har været at få afdækket alternative anvendelsesmuligheder, så der sikres det bedst mulige grundlag for den politiske drøftelse af fordelingen af frekvenser. Både rapporten og høringsresultatet indgår således som en del af grundlaget for de kommende politiske forhandlinger om fordelingen af det omhandlende frekvensspektrum. vil i samarbejde med Kulturministeriet udarbejde et fælles, samlet grundlag for de nævnte politiske forhandlinger om fordelingen af frekvenserne, når den nedsatte arbejdsgruppe om udbygningen af DTT har afsluttet sit arbejde i begyndelsen af har modtaget høringssvar fra Branchen ForbrugerElektronik (MTG har tilsluttet sig dette høringssvar), Canal Digital Danmark, Cybercity, Dansk Arbejdsgiverforening, DANSK IT, Danske Dagblades Forening, Datatilsynet, DMI, DR, Egmont, Ericsson, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Hi3G Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ITEK, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Mediesekretariatet, Radio- og tv-nævnet, Sonofon, TDC, TV2 DANMARK samt Viasat (dækker også selskaberne TV3 og MTG). 8. januar 2007 Telestrategisk kontor Sagsbehandler Thomas Woldiderich Telefon Telefax E-post Af de indkomne høringssvar havde Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Mediesekretariatet samt Radio- og tv-nævnet ingen bemærkninger. Forbrugerrådet har tillige oplyst, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for at forholde sig til analysen af alternative anvendelsesmuligheder af det digitale frekvensspektrum, hvorfor rådet ikke kan tages til indtægt for at støtte denne eller for at gøre det modsatte. gør opmærksom på, at høringssvar vedrørende medieaftalen og det kommende udbud af gatekeeper-rollen er refereret i et særskilt afsnit (afsnit 7). I det følgende refereres de væsentligste dele af de indkomne høringssvar med enkelte bemærkninger fra. De samlede høringssvar kan findes på

2 2. Generelle bemærkninger Kulturministeriet finder, at resultatet af høringen kan indgå som en del af grundlaget for de kommende forhandlinger om fordelingen af sendemulighederne og ser i den forbindelse frem til en drøftelse af de indkomne høringssvar. TDC bemærker, at den fremtidige anvendelse af de digitale frekvenser hovedsageligt bør være styret af den efterspørgsel, som markedsaktører forventer på de forskellige områder, og som de derfor er villige til at investere i udbudet af. Sonofon og Cybercity fremhæver, at distributionen af digitalt jordbaseret tv (DTT) varetages og drives af en uafhængig privat aktør, som får følgende tre overordnede opgaver; at samle og koordinere indholdstjenester på tværs af indholdsudbydere, at sikre optimal udnyttelse af de multipleks, som frigives samt at sikre fælles åbne standarder for distributionen af de pågældende tjenester. Danske Dagblades Forening fremhæver, at frekvensspektrum er en værdifuld og begrænset ressource, hvorfor det er vigtigt, at det ved tildelingen af frekvenser søges at imødekomme de forskellige aktørers interesser i videst muligt omfang. Side 2 Danske Dagblades Forening finder endvidere, at der med fordel kan indhentes yderligere information og erfaringer fra England og Sverige. Danske Dagblades Forening opfordrer til, at der på baggrund af analysen og de indkomne høringssvar tages kontakt til den samlede mediebranche for derved at få en oversigt over fremtidige frekvensbehov og aktører, der kunne være interesseret i frekvensspektrummet, således at der ikke foretages en allokering, der udelukkende tilgodeser få nuværende aktører. Canal Digital fremhæver, at det er den markedsmæssige efterspørgsel og dermed det kommercielt forretningsmæssige grundlag, der bør afgøre, hvilke områder de digitale frekvenser skal anvendes på. DR mener, at rapporten kan være udgangspunkt for en debat om emnet, men at rapporten bør korrigeres og suppleres på en række væsentlige områder, jfr. DR s høringssvar, inden der træffes konkrete beslutninger om at aflevere broadcastfrekvenser til andre formål. Ericsson bemærker, at Danmark bør følge den internationale udvikling. DMI bemærker, at der ikke umiddelbart er nogen konflikter med de af DMI anvendte frekvenser. Forbrugerstyrelsen har ikke yderligere at bemærke i forhold til tidligere fremsendte høringssvar omhandlende bl.a. Next Generation Networks samt spektrumadministration.

3 3. Anvendelse af frekvensspektret til broadcast (traditionel eller mobil) og andre bemærkninger hertil TV 2 DANMARK bemærker, at spektrum bør koncentrere sig om de anvendelsesområder, som inden for en overskuelig tidshorisont anses for egnede som transportvej med henblik på tilgængeliggørelse af programvirksomhed i bred forstand til den danske befolkning. TV 2 DANMARK anbefaler, at det tildelte spektrum anvendes til TV-/HDTV formål samt til mobilt tv. TV2 DANMARK fremfører, at dette skal ses i lyset af, at der stadig er uudnyttede og velegnede frekvenser til rådighed for de alternative anvendelsesformer. Viasat anfører at de danske frekvenser bør bruges til broadcast (tv eller mobil tv) og ikke til bredbånd, borgernet, beredskabstjenester o.lign. Som begrundelse herfor fremfører Viasat blandt andet, at behovet for bredbånd allerede dækkes i konkurrence af og mellem el- og tele-selskaber. Viasat bemærker videre, at det grundlæggende for det danske DTT-projekt bør være at finde en model, der er økonomisk bæredygtig, og at en lang række af rapportens forslag på ingen måde kan anses for økonomisk bæredygtige. Side 3 Branchen ForbrugerElektronik (BFE) anfører tilsvarende, at det digitale frekvensspektrum skal bruges til broadcast tv og ikke til bredbånd, borgernet, beredskabstjenester m.v., og at det kun herved kan sikres, at der bliver basis for et programudbud på DTT platformen, der har mulighed for at blive konkurrencedygtigt med de øvrige platforme (kabel, satellit og IPTV). BFE vurderer, at bredbåndsnet i DTT-nettet ikke vil blive teknologisk relevant inden for en overskuelig tidshorisont, og at behovet for nuværende og evt. kommende bredbåndskapacitet fuldt ud tilgodeses af de kabelanlægsaktiviteter, som for tiden udføres af teleselskaberne, el-selskaberne og kabel-tv-anlæggene, hvortil kommer trådløse teknologier som WLAN og WIMAX. Branchen ForbrugerElektronik anfører videre, at mobilt tv i DTT-nettet er en meget relevant overvejelse, men at der endnu udestår en afklaring på, hvorvidt mobilt tv vil blive introduceret som DVB-H i DTT-nettet eller som DMB i DAB-båndene. DR fremfører, at inden man begynder at vurdere, hvad en del af frekvensspektret kan bruges til i form af alternativer til broadcast, er det nødvendigt at sikre, at der er de nødvendige frekvenser til broadcast. I forlængelse heraf vurderer DR, at forbrugerne i stort tal anskaffer digitalt modtageudstyr, og at forventningen om, at der kommer nye tilbud, er med til at accelerere udviklingen. Hvis der ved analog lukning er et større udbud af kanaler på DTT, vil seerne efter DR s opfattelse meget lettere acceptere skiftet fra analog til digital sending. DR fremfører videre, at DTT i en lang periode fremover vil være den primære (og eneste) platform, som når alle overalt, og dermed den eneste ægte public service platform. DR vurderer, at bedre dækning for portabel/mobil modtagelse og bedre indendørs dækning er vigtig at have for øje i forbindelse med frekvensanvendelse til trods for, at det vil øge frekvensbehovet for samme antal kanaler. I forbindelse hermed

4 fremhæves, at DR har en forpligtelse til at udsende beredskabsmeddelelser til befolkningen, og at det således er nødvendigt, at der er dækning overalt. DR forbeholder sig ret til at sende HDTV for licensen og anser regulær HDTV sending fra 2012 som realistisk. DR bemærker endvidere, at HDTV vil kræve mere kapacitet end standard-tv - også selv om der sker en stadig udvikling i billedkompression. DR opfatter mobil-tv (tv til små håndholdte enheder), hvor det samme indhold udsendes til alle samtidigt som f.eks. på DMB og DVB-H, som broadcast, og DR er overbevist om, at mobil-tv vil have en væsentlig plads i fremtidens mediebillede. Ericsson anbefaler videre, at lægger planer for et mobil-tv scenarie. TDC fremfører, at mobil-tv er oplagt i forbindelse med alternativ anvendelse af frekvenserne, i form af DVB-H, der landsdækkende vil kunne give mobilbrugere adgang til TV på mobiludstyr, som allerede er ved at være på markedet, og som diverse analyser og pilotforsøg indikerer, at der er kraftig interesse for fra de potentielle brugere. TDC anfører videre, at mobil-tv således kan blive en ekstra feature udover mobiltelefoni og datatransmission for mobilbrugere. Side 4 TDC anfører dog i relation til mobil-tv, at markedet meget hurtigt kan ændre sig på dette teknologisk omskiftelige område, hvilket gør det meget svært at forudsige efterspørgslen om bare 3-5 år. TDC vil derfor ikke lægge sig fast på en anbefaling af, at der allerede nu, af de frekvenser der er tiltænkt DTT-nettet, reserveres frekvensspektrum til specielt dette formål. TDC fremfører videre, at det som udgangspunkt er væsentligt, at betingelserne for brug af DTT frekvenserne medvirker til at fremme en højere kvalitet på udsendelse af tv-programmer, hvilket primært kan ske ved at tilskynde til og understøtte udsendelse i High Definition (HD) standarden. Sammenfattende konstaterer, at der primært blandt broadcasterne er enighed om, at de kommende ledige frekvenser skal anvendes til tv, herunder HDTV og mobil tv, bl.a. med den begrundelse at alternative formål som fx bredbåndskapacitet allerede tilgodeses af diverse infrastrukturer. Særligt mobil tv fremhæves som en relevant overvejelse, der både spås en fremtid i mediebilledet, og som kan tilføre mobiltelefoni og datatransmission en ny dimension. I relation til mobil tv fremfører en høringspart dog, at den uforudsigelige fremtidige efterspørgsel bevirker, at det ikke allerede nu kan anbefales, at de frekvenser der er tiltænkt DTT-nettet, reserveres frekvensspektrum til specielt mobil tv. Det skal bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om mobil tv mm. er at betragte som tv-formål eller som andre formål, jf. tillægsaftalen. 4. Alternative anvendelser af frekvensspektret og andre bemærkninger hertil DANSK IT fremfører, at de 8 DTT multipleks skal anvendes til mere end blot traditionelle broadcasting formål. DANSK IT tilføjer, at det kun ad denne vej er mu-

5 ligt at realisere det erklærede mål om at sikre, at udbygningen af DTT bidrager til skabelsen af et højteknologisk samfund. ITEK anfører, at såfremt ikke alle multipleks er taget i brug, kan der i en mellemliggende periode dedikeres "frie" frekvenser til forskningsmæssige formål af interim karakter. ITEK vurderer, at det herved sikres, at danske forskningsprojekter får mulighed for at skabe et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne sikre et velfunderet valg ift. ibrugtagningen af "ledige" frekvenser. Samtidig sikres det, at man ikke spiller vigtige kort af hånden allerede på nuværende tidspunkt. Dette kan være en "model" til at sikre et alsidigt og innovativt dansk mediesamfund i fremtiden, under forudsætning af at frekvenserne er ledige. ITEK fremfører, at distributionen af digitalt jordbaseret TV varetages og drives af en uafhængig privat aktør, som får til opgave at samle og koordinere indholdstjenester på tværs af indholdsudbydere og sikre optimal udnyttelse af de multipleks som over tid frigives, samt at sikre fælles åbne standarder. ITEK fremfører videre, at DTT-nettet ikke blot skal anvendes som en alternativ teknologisk platform til at udbyde eksisterende tjenester, da dette efter ITEK s vurdering vil komme til at påvirke konkurrencesituationen ift. eksisterende tjenester. DTT-nettet bør efter ITEK s opfattelse i stedet i større omfang anvendes til at fremme udbredelsen af nye tjenester, der er innovative. Side 5 Ericsson fremhæver, at brug af det ledige frekvensspektrum til mere traditionel tv-distribution ikke vil tilføre hverken samfundet eller medie- og kommunikationsadfærden væsentlig værdi. Som eksempel fremfører Ericsson, at medievanerne skifter fra traditionel tv til IP TV broadcast med forbedret brugerfunktionalitet. Danske Dagblades Forening fremhæver, at det er nødvendigt, at der ved fordeling af frekvenserne er fokus på, at flere eksisterende tv-stationer sender udsendelser parallelt via internettet, samt at der er en mærkbar stigning i antallet af tv-stationer, der udelukkende udsendes på internettet. Hvis denne udvikling fortsætter, vil en satsning udelukkende på traditionel broadcasting ved allokeringen af frekvenser formodentlig ikke være i overensstemmelse med brugernes efterspørgsel om få år. Efter Danske Dagblades Forenings vurdering gør dette, sammenholdt med de stadig stigende hastigheder på bredbåndsforbindelser, at der bør være tilbageholdenhed med at favorisere de traditionelle broadcastere. Sonofon og Cybercity bemærker, at det bør overvejes at reservere enkelte multipleks til senere specifik ibrugtagning. Sonofon og Cybercity er således, som det er anført i Gartner-rapporten, enige i, at anvendelse af de digitale frekvenser endnu er på et tidligt stadie, hvorfor det på nuværende tidspunkt er svært at sige noget håndfast om, hvorledes det digitale mediebillede ser ud om blot fem år. Konkret forestiller Sonofon og Cybercity sig, at der med fordel kan reserveres op til to multipleks til eventuel senere dedikeret tildeling, og at de reserverede multipleks i den mellemliggende periode - indtil de bringes aktivt i brug ved dedikeret tildeling - vil kunne anvendes til forskningsmæssige formål af interim karakter. Herved sikres, at danske forskningsprojekter får mulighed for at skabe et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne skabe et velfunderet valg ift. ibrugtagningen af de reserverede multipleks. Samtidig undgår man at spille vigtige kort af hånden allerede på nuværende tidspunkt. Ved at reservere op til to multipleks til senere

6 ibrugtagning opnår man således det bedste grundlag for at sikre et alsidigt og innovativt dansk mediesamfund i fremtiden. Sonofon og Cybercity fremfører, at det i videst muligt omfang bør tilstræbes, at det kommende DTT-net introduceres på en sådan måde, at det ikke forvrider konkurrencen i forhold til andre digitale platforme (kabel- og satellit-tv samt IPTV). Sonofon og Cybercity bemærker desuden, at det er vigtigt, at anvendelsen af multipleks ikke blot anvendes som en alternativ teknologisk platform, hvorfra der kan udbydes allerede eksisterende tjenester, da dette uvægerligt vil komme til at påvirke konkurrencesituationen ift. de eksisterende tjenester. I stedet bør anvendelsen af multipleks i større omfang anvendes til at fremme udbredelsen af nye, innovative tjenester. Konkurrencestyrelsen anfører, at mulighederne for alternative anvendelser af de frigjorte frekvensressourcer ikke bør begrænses af faste og detaljerede politiske rammer for en endelig anvendelse af frekvensspektrummet. Konkurrencestyrelsen er navnlig enig i analysens vurdering af, at en allokering af det samlede spektrum til broadcasting af tv i standard-format og/eller HDTV-format kan afskære muligheden for alternative anvendelser, og at dette ikke kan anbefales. Side 6 DR fremhæver, at hvis der på forhånd afsættes et antal multipleks til andre formål, når de analoge udsendelser i Danmark ophører, vil det efter DRs mening i alt for høj grad begrænse mulighederne for at gennemføre overgangen til digitalt tv og udvikle bæredygtige terrestriske platforme for digitalt radio og tv. DR bemærker, at der ikke inden for en overskuelig tidshorisont tegner sig alternative distributionsformer, der på samme måde som terrestrisk tv giver dækning til alle overalt med et bredt udbud af kanaler. DR bemærker videre, at flere og flere får såkaldte bredbåndsforbindelser til internettet, men efter DR s vurdering er der langt fra tale om hastigheder, der er nødvendige til tv-modtagelse i høj kvalitet - og slet ikke til HDTV. DR fremfører, at der løbende sker en udvikling af teknologien til broadcast, herunder af nye kodningsformer, som er mere effektive end de nuværende, og dermed vil der efter DR s vurdering måske på sigt åbne sig mulighed for at aflevere frekvenser til andre anvendelser og større klarhed over, hvilke anvendelser, som i givet fald er relevante. DR bemærker videre, at en række af de alternative anvendelser, der beskrives i rapporten, er anvendelser af frekvensbånd til beredskab, 3G/IMT2000 og FWA, og DR tilføjer, at der i dag er afsat frekvenser i Danmark i andre frekvensbånd til netop beredskabsformål, 3G/IMT2000 og FWA 1, samt at disse frekvenser er langt fra fuldt udnyttede på nuværende tidspunkt. DR fremfører, at der efter ophør af analog udsendelse vil blive frigjort et helt frekvensbånd, som der endnu ikke er taget stilling til anvendelse for, nemlig tv-bånd I (47-68 MHz). I forbindelse hermed bemærker DR, at dette bånd ikke er planlagt 1 Frekvenser allokeret til FWA anvendes til WIMAX

7 anvendt for digitalt tv og kunne overvejes overført til andre anvendelser end broadcast. DR bemærker, at Digital Radio ikke kan udelukkes af debatten om frekvensanvendelse. Dette skyldes, ifølge DR, at der dels er planlagt frekvenser for brug til DAB i VHF-området, dels at det kan overvejes, om det DTT-multipleks, der findes i VHF-området, med større fordel kunne anvendes til DAB/DMB. Sammenfattende konstaterer, at der er visse høringsparter, primært indenfor it- og teleområdet samt indenfor mediebranchen, som fremfører, at visse af de kommende ledige frekvenser skal bruges til andre formål end traditionel broadcasting. Det bemærkes blandt andet, at brug af de ledige frekvenser til mere traditionel tv-distribution ikke vil tilføre samfundet eller medie- og kommunikationsadfærden væsentlig værdi, samt at tv i dag udsendes via andre platforme som fx internettet. Samtidig bemærker en høringspart, at en allokering af frekvenserne udelukkende til broadcasting af tv kan afskære muligheden for alternative anvendelser, hvilket høringsparten ikke kan anbefale. Over for dette synspunkt står en anden høringspart, der fremfører, at en afsættelse af et antal multipleks til andre formål vil begrænse mulighederne for at gennemføre overgangen til digitalt tv. Høringsparten fremfører dog også, at der på sigt kan opstå effektive kodningsformer, der på sigt åbner mulighed for at aflevere frekvensspektrum til andre anvendelser end traditionel tv. Høringsparten fremfører tillige, at der ved overgangen til digital sendeteknik frigøres et helt frekvensbånd, som der endnu ikke er taget stilling til anvendelse for, og at dette bånd ikke er planlagt anvendt for digitalt tv og kunne overvejes overført til andre anvendelser end broadcast. Side 7 Derudover fremfører visse høringsparter, at der kan reserveres frekvenser til forskningsmæssige formål af midlertidig karakter, bl.a. med henblik på at sikre et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne skabe et velfunderet valg i forhold til ibrugtagningen af frekvenserne. Der vil således være behov for en politisk afvejning mellem alternative anvendelser af frekvenserne, de nuværende og kommende tv-distributionsformer (bl.a. internetdistribueret) samt en mulig anvendelse af frekvenser til fx forskningsmæssige formål. 5. Den teknologiske udvikling og fremtidig usikkerhed Viasat finder, at der allerede i dag findes andre teknologier, der i større udstrækning og mere effektivt vil kunne dække både dagens og fremtidens behov. TDC anfører, at det ikke er oplagt at pege på øjeblikkelige meget værdiskabende anvendelser af de omhandlede frekvenser og er således enige i Gartner-rapportens konklusion om, at der på nuværende tidspunkt er overordentlig god grund til at være tilbageholdende ift. at foretage dispositioner, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Sonofon og Cybercity fraråder, at man allerede på nuværende tidspunkt allokerer spektrum til en specifik teknologi og anvendelse. Dette vil efter Sonofon og Cybercitys vurdering kunne medføre, at man låser anvendelsen til en i dag allerede kendt teknologi. Dermed vil man ikke få taget højde for, hvordan den fremtidige

8 markedsefterspørgsel vil udvikle sig, samt hvilke nye teknologier der kan tænkes at opstå. Endvidere synes specifikke krav til den indledende ibrugtagning af frekvenserne ikke at harmonere med den generelle målsætning om teknologineutralitet i reguleringen, ligesom en sådan model ikke synes at være i overensstemmelse med de overvejelser, der i øvrigt er i gang på det øvrige frekvensmarked i forhold til at sikre optag af nye teknologier. Sonofon og Cybercity bemærker videre, at hvis man i Danmark skulle vælge ikke at reservere multipleks og i stedet f.eks. foretager en delvis bortauktionering af det digitale spektrum og på forhånd fastlægger, hvad frekvenserne skal bruges til, er der umiddelbart to negative konsekvenser. Dels risikerer man at låse en teknologiudvikling fast på en fremtid, som selvsagt ikke kendes. Dels vil man stå over for væsentlig uvished ift. kommende modtager-terminaler og standarder, da det må forventes, at en kommende gate-keeper vil søge at komprimere og optimere de begrænsede ressourcer, der er i DTT-nettet. Konkurrencestyrelsen anfører, at digitaliseringen af den del af frekvensspektrummet, som i dag benyttes til tv-broadcasting, giver anledning til, at de eksisterende anvendelser kan ske ved brug af færre frekvensressourcer og at de herved frigjorte frekvensressourcer således gør det muligt at udvikle og markedsføre nye produkter og tjenesteydelser til fordel for erhvervsliv, organisationer og forbrugere. Sådanne alternative anvendelser er imidlertid endnu under udvikling, og den kommercielle værdi heraf kendes endnu ikke, ligesom der i andre lande endnu ikke er truffet beslutninger om anvendelsen af det digitale frekvensspektrum, som påvirker den kommercielle værdi af sådanne tjenester i Danmark. Side 8 Konkurrencestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at man i videst muligt omfang sikrer muligheden for, at det bliver op til kommercielle virksomheder at udvikle og markedsføre produkter og tjenesteydelser baseret på de frigjorte frekvenser i den grad og i det tempo, der er kommercielle muligheder herfor. ITEK anbefaler, at enkelte multipleks reserveres til eventuel senere specifik ibrugtagning, hvor kendskabet til de specifikke teknologiske muligheder er bedre i lighed med den svenske model. ITEK fremfører, at brugen af DTT endnu er på et tidligt stadie, hvor det er svært at sige noget håndfast om hvorledes DTTmediebilledet ser ud om blot 5 år. ITEK vurderer videre, at hvis man allerede nu endegyldigt vil allokere spektrum til en specifik teknologi og tjeneste, så kan man meget vel låse anvendelsen til en nuværende kendt teknologi, som ikke tager højde for, hvordan den fremtidige markedsefterspørgsel udvikler sig samt, hvordan nye teknologier opstår. En sådan model vil efter ITEK s vurdering også stå i modsætning til de overvejelser, der er i gang på det øvrige frekvensmarked i forhold til at sikre optag af nye teknologier. ITEK bemærker derudover, at såfremt der fra start sker en fastlåsning af dele af et frekvensspektrum, kan dette betyde, at der foretages investeringer, som på sigt viser sig ikke at være tjenester, som markedet efterspørger, og som kommende teknologier kunne løse på en mere rentabel måde. ITEK nævner som eksempel, at man fra start fastlåste DTT nettet til kun at broadcaste TV og evt. i HDTV-format. Dermed ville man for det første "beslaglægge" en stor del af kapaciteten, således at man ikke på et senere tidspunkt kunne udnytte en bedre fordeling af de knappe ressourcer og for det andet ville der være begrænset mulighed for at udnytte DTT net-

9 tet til andre formål som markedet kunne efterspørge (f.eks. mobil broadcast via DVB-H eller T-DMB). Egmont fremhæver, at det vil være betænkeligt på forhånd at låse anvendelsen af samtlige de for Danmark til rådighed værende frekvenser i DTT-nettet. Dertil er der efter Egmonts vurdering for stor usikkerhed om fremtidens efterspørgselsmønstre og nye teknologiske muligheder. DANSK IT anbefaler Gartner-rapportens handlingsalternativ 6 Afvent, således at tre af de otte multipleks ikke allokeres på nuværende tidspunkt. DANSK IT anbefaler videre, at en række væsentlige usikkerheder bl.a. i relation til nye teknologier bør afklares, før man låser sig fast på en bestemt anvendelse af hele det digitale frekvensspektrum. DANSK IT fremfører, at der formentlig kan stilles spørgsmålstegn ved Gartners vurdering af de nye teknologiers modningstid på år, da erfaringerne viser, at teknologien ofte har gjort hurtigere fremskridt end forventet. Danske Dagblades Forening kan ikke støtte, at man allokerer hovedparten af frekvensspektrummet til de traditionelle broadcastingvirksomheder, idet den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er nødvendigt at reservere plads til nye medier i frekvensspektrummet. Danske Dagblades Forening er enig i Gartners vurdering af, at man skal være varsom med fordeling af frekvenser, idet en fejlfordeling ikke står til at ændre på et senere tidspunkt. Side 9 Canal Digital fremfører som udgangspunkt enighed med Gartner i, at det over en årrække er muligt, at en eller flere af de i analysen omtalte alternative anvendelsesformer kan opnå tilstrækkelig teknologisk og kommerciel tilslutning. Canal Digital fremfører videre, at det i overensstemmelse med analysen er vigtigt at understrege, at der på nuværende tidspunkt er betydelig usikkerhed omkring den teknologiske udvikling og udviklingen i den markedsmæssige efterspørgsel på disse alternative anvendelsesformer. Canal Digital vurderer, at det på nuværende tidspunkt hverken er markedsmæssigt eller kommercielt optimalt at allokere en eller flere af de ledige digitale frekvenser til disse alternative anvendelsesformer, førend at markedsbehovene er afdækket. Sammenfattende konstaterer, at der er bred opbakning til Gartner-analysens konklusion om, at det er svært at spå om den teknologiske udvikling 5 år ud i fremtiden, og at der derfor på nuværende tidspunkt er gode grunde til at være tilbageholdende med en her og nu beslutning om anvendelse af frekvenserne, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Det fremføres videre, at der, i forbindelse med den teknologiske udvikling, også er en stor usikkerhed om fremtidens efterspørgselsmønster og nye teknologiske muligheder, som bør afklares, inden man låser sig fast på en bestemt frekvensanvendelse. Der er således behov for en politisk afvejning mellem hensynet til den teknologiske udvikling og konsekvensen af en beslutning om allokering af frekvenserne.

10 6. Bemærkninger til medieaftalen og udbuddet af gatekeeper-rollen Sonofon og Cybercity fremhæver, at der er behov for, at transmission af DTT mv. kommer til at blive baseret på åbne standarder. Sonofon og Cybercity mener således, at et DTT-udbud baseret på proprietære formater vil kunne bremse udbredelsen af digitalt tv i Danmark, ligesom det vil kunne betyde, at den teknologiske udvikling ikke kommer til at ske i samme tempo som i de lande, hvor man har lagt sig fast på åbne standarder. Åbne standarder må forventes at være bedst egnet til at sikre slutbrugerne fælles formater, fuld interoperabilitet mellem teknologierne og tjenesterne og endelig en fælles kryptering. Dette vil give det bedste fundament for fælles standarder for set-top-bokse og andre modtagerterminaler. ITEK fremfører, at der bør foretages en bortauktionering af det digitale spektrum til en kommende gate-keeper, der selv tilretter lægger optimeringen af de tildelte DTT frekvenser ud fra markedsefterspørgslen. Kun på denne måde vurderer ITEK, at der kan sikres en reel model for at beregne en business-case for kommende budgivere. ITEK fremhæver samtidig et behov for, at der ved tildelingen af gate-keeper rollen ikke skabes grundlag for, at DTT-udbuddet, med overlap til eksisterende tjenesteplatforme, ændrer væsentligt på forudsætningerne for andre tjenesters markedsmæssige grundlag i dag. ITEK fremfører som eksempel herpå udbud af indhold via 3G, som efter ITEK s vurdering ikke vil kunne undgå at blive påvirket af et eventuelt udbud af DVB-H. Derfor er det efter ITEK s vurdering af afgørende betydning, at der ved tildelingen af gate-keeper rollen sikres den nødvendige transparens og lighed ift. adgangen til de udbudte services. Side 10 ITEK fremhæver endvidere, at det er væsentligt, at gate-keeperen selv får mulighed for at optimere og tilrettelægge indholdet på de enkelte tildelte frekvenser (multipleks), hvormed man sikrer en optimal udnyttelse af de "knappe" frekvenser og at evt. overskydende kapacitet på én multipleks kan udnyttes til f.eks. mobil broadcast, HD-TV på en anden multipleks - dog ud fra hvad markedskræfterne efterspørger. ITEK bemærker, at det bør være op til en kommende gatekeeper selv at forholde sig til, hvorvidt enkelte frie frekvenser skal dedikeres til forskningsmæssige formål af interim karakter. TV 2 DANMARK fremfører, at spektrum bør allokeres til den service-provider, som skal drive DTT-platformen, dels for at sikre platformen et rimeligt forretningsgrundlag i et distributionsmarked med allerede etablerede platformsoperatører (satellit og kabel), og dels for at sikre et one-stop-shopping element også i dette marked. Egmont fremfører, at fastlæggelse af frekvensernes anvendelse bør overlades til den kommende gatekeeper, som bør være friest muligt stillet til at udnytte kapaciteten på vilkår, som bestemmes af markedsudviklingen og de teknologiske muligheder. Egmont fremfører videre, at den frekvenskapacitet, som ikke i forvejen er bundet til DR og TV2, eller som medieforligspartierne måtte beslutte sig for at reservere til andre almene formål, bør uden yderligere begrænsninger udliciteres til en gatekeeper. Herved sikres, efter Egmonts vurdering, statens ønsker om kapacitet

11 til public service formål, og dels gives en kommerciel gatekeeper mulighed for at tilrettelægge udnyttelsen af sendekapaciteten optimalt i forhold til markedets behov og den teknologiske udvikling. Egmont fremfører videre, at der ved formuleringen af udbudsbetingelserne bør lægges vægt på, at gatekeeper-rollen besættes med en aktør, som kan varetage rollen som uafhængig administrator af de nye frekvenser - uafhængig både af det politiske system og af aktører på indholdsleverandørsiden. Canal Digital fremfører, at alle ledige digitale frekvenser til kommercielle formål skal udbydes samlet til én gatekeeper. Canal Digital fremfører videre, at de digitale frekvenser der udbydes til tv-formål skal udbydes til en gatekeeper, der på fuldt kommercielle formål vilkår og på ikke konkurrenceforvridende vilkår driver en jordbaseret, digital tv-platform. Canal Digital anbefaler, at udbud af de digitale frekvenser til tv-formål sker baseret på åbne standarder for dels at understøtte fri konkurrence, dels at sikre fri adgang til og kombination af forskellige tjenester for den enkelte bruger. Canal Digital fremfører videre, at der i relation til udbuddet af gatekeeper rollen er en række områder, der endnu ikke er fastlagt. Herudover er der efter Canal Digitals vurdering en række områder af udbudsprocessen og betingelserne, der skal afklares, herunder antallet af frekvenser, der vil blive udbudt, hvornår frekvenserne vil blive udbudt, længden på rettighedsperioden og hvilke parametre, der vil blive vurderet i skønhedskonkurrencen. Side 11 Canal Digital bemærker, at hvorvidt der skal foretages en prædefineret allokering af frekvenserne, bør indgå som en del af fastlæggelsen af udbudsprocessen og - betingelserne for gatekeeper rollen. Herved vurderer Canal Digital, at der kan tages højde for usikkerheden omkring den teknologiske og markedsmæssige udvikling for de alternative anvendelsesområder, og hvilken indflydelse dette vil have for gatekeeperen. Branchen ForbrugerElektronik fremfører, at den del af DTT frekvenserne, hvis fordeling ikke er bestemt i medieforliget, bør fordeles til broadcastformål af gatekeeperen. Det er gatekeeperen, som skal løbe den økonomiske risiko, og det er derfor gatekeeperen, som efter Branchen ForbrugerElektroniks vurdering skal have mulighederne for at levere til kunderne, hvad de efterspørger. Endvidere fremfører Branchen ForbrugerElektronik, at gatekeeperen bør have adgang til flest mulige multipleks og have det så tidligt som muligt. I princippet skal gatekeeperen efter foreningens vurdering kunne disponere over alle andre multipleks end multipleks 1. Herved sikres de bedste tilbud til forbrugerne til de billigste priser. Viasat anbefaler, at den kommende gatekeeper generelt får så frie hænder som muligt i forhold til fordeling og brug af frekvenser inden for broadcastingområdet. Viasat fremfører endvidere, at der ikke i skønhedskonkurrencen om gatekeeper rollen bør opstilles for mange formelle krav, eksempelvis om HDTV. Sådanne krav vil efter Viasats vurdering udgøre en hindring for en rentabel drift af det danske DTT-net.

12 Viasat fremfører videre, at indhold, format og brugen af frekvenserne i DTT-nettet bedst bestemmes af gatekeeperens valgte udbud og brugernes efterspørgsel, dog indenfor de rammer som fastlægges via skønhedskonkurrencen. TDC fremfører, at udbudet af den kommende funktion som gatekeeper bør tilrettelægges således, at den kommende gatekeeper får mulighed for i størst muligt omfang at basere sit udbud på et forretningsbaseret og transparent grundlag. TDC fremfører videre, at det bør dog være muligt for gatekeeperen at foretage en reallokering af frekvenser til anden anvendelse end radio- og tv-broadcast, når visse forudsætninger herfor er opfyldt. TDC bemærker, at der som ramme for gatekeeperens anvendelse stilles krav om, at en væsentlig del af frekvenserne til broadcast skal anvendes til HDTV-formål. TDC er enig i Gartner-analysens konklusion om, at der på nuværende tidspunkt er overordentlig god grund til at være tilbageholdende ift. at foretage dispositioner, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Som eksempel på en sådan tilbageholdenhed nævner TDC, en beslutning om, at alle frekvenserne i de otte mux, der ikke ifølge medieforliget allerede er dedikeret, skal udbydes til en gatekeeper. Men at der i udbudsvilkårene opstilles betingelser om, at en passende frekvensmængde (f.eks. mindst 1 mux) afsættes til andet offentligt tjenesteudbud - herunder DVBH - end rundspredning af traditionel TV og HDTV. Side 12 Sonofon og Cybercity fremhæver, at eventuelt reserverede multipleks til senere dedikeret tildeling, skal tildeles den samme gatekeeper, som har ansvaret for de oprindeligt tildelte multipleks. Sonofon og Cybercity fremfører, at en kommende gatekeeper selv skal kunne tilrettelægge og optimere de tildelte multipleks ud fra, hvad markedet ønsker. Det bør dog efter Sonofon og Cybercitys vurdering overvejes, hvorvidt det allerede på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at tildele samtlige multipleks uden brugsbetingelser. Sonofon og Cybercity mener, at man i stedet med fordel vil kunne afvente den teknologiske udvikling på området. Endelig er det Sonofon og Cybercitys holdning, at gate-keeperen på wholesale-niveau skal være forpligtiget til at udbyde det DTT-baserede indhold til andre operatører, der dermed opnår ejerskab over slutkundeforholde. Sonofon og Cybercity fremfører videre, at det er af afgørende betydning, at gatekeeper-rollen ikke tildeles en operatør, der i forvejen er dominerende på markedet for transmission af tv. Sonofon og Cybercity mener videre, at det bør overvejes, hvorvidt det med tildelingen af gatekeeper-rollen i det hele taget vil være hensigtsmæssigt at lægge op til et fuldstændigt ejerskab af værdikæden. Sonofon og Cybercity fremlægger en værdikæde opdelt i 4 elementer; forhandling af rettigheder til indhold, sammensætningen af indhold/udnyttelse af multipleks, transmissionen af indhold samt faktureringen af slutkunden for det transmitterede indhold. I forlængelse heraf vurderer Sonofon og Cybercity, at det på området for transmission af tv giver god mening at

13 undersøge muligheden for at lade gate-keeperen alene stå for tilrettelæggelsen af de 3 første led i værdikæden og herefter lade sidste element - nemlig faktureringen af kunden - være op til de udbydere, der måtte være interesserede i at påtage sig slutkunde-ejerskabet. Sonofon og Cybercity fremfører videre, at der ved ovenstående wholesale-baserede tildeling af gatekeeper-rollen er to fordele, nemlig at der ikke opbygges et meget dominerende vertikalt integreret monopol på DTT samt at det undgås, at alternative teknologier påvirkes urimeligt i konkurrencen fra DTT, da disse alternative udbydere i et vist omfang vil have mulighed for at sammensætte produkter og services på tværs af platformene. Sonofon og Cybercity fremhæver behovet for, at der ikke ved tildelingen af gatekeeper-rollen skabes grundlag for uhensigtsmæssige konstellationer, hvor den påtænkte anvendelse af multipleks overlapper unødigt til eksisterende tjenesteplatforme, da dette vil kunne ændre væsentligt på forudsætningerne for andre tjenesters markedsmæssige grundlag i dag. Sonofon og Cybercity fremhæver i den sammenhæng udbud af indhold via 3G, som ikke vil kunne undgå at blive påvirket af et eventuelt udbud af mobilt tv. For så vidt angår tildelingen af gatekeeper-rollen bør der, efter Sonofon og Cybercitys vurdering sikres, den nødvendige transparens og lighed ift. adgangen til de udbudte services. Side 13 Sammenfattende konstaterer, at der er visse høringssvar, som forudsætter, at en kommende gatekeeper, som omtalt i medieaftalen, skal varetage samtlige otte multipleks, som blev tildelt Danmark ved de internationale frekvensforhandlinger. I den forbindelse skal bemærke, at den endelige fordeling af frekvenserne til henholdsvis radio/tv og andre formål sker ved en politisk drøftelse mellem partierne bag teleforliget og medieforliget i fællesskab. Når den politiske drøftelse er afsluttet, aftaler de to forligskredse hver især den konkrete anvendelse af frekvenserne.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz Notat Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet 450-470 MHz 7. april 2006 Den 8. december 2005 iværksatte en høring over frekvensanvendelsen i frekvensbåndet 450-470 MHz. Høringsfristen

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8 NOTAT Medier 28. maj 2014 Kommenteret høringsnotat om MUX 8 Det følger af medieaftalen for 2012-2014, at det ottende digitale tvsendenet skal udbydes til en kommerciel distributør til mere digitalt tv,

Læs mere

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006 MEDIESSEKRETARIATET NOTAT Den 25. oktober 2006 Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen...1 1. Forudsætninger for DTT i Danmark...1 Antal sendemuligheder

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. 11 juni 2007 Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. A: Overordnet fordeling af digitale tv-sendemuligheder Der er

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø 15. december 2011 Sendt via e-mail til mob@itst.dk Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt

Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund 7. maj 2015 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K Søren F. Jensen Juridisk specialkonsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Att.: adm. direktør Ulf Lund Boxer TV

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Senest mandag den 12. februar kl. 12.00 på e-mail julhaa@mediesekretariatet.dk

Senest mandag den 12. februar kl. 12.00 på e-mail julhaa@mediesekretariatet.dk EMBEDSMANDSUDVALGET FOR DIGITALT TV København den 6. februar 2007 Høring af sekretariatsudkast til rapport fra Embedsmandsudvalget vedrørende udbud af digitalt tv Mediesekretariatets første udkast til

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 8. december 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 27. oktober 2011

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej Odense C. København den 10. januar 2006

I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej Odense C. København den 10. januar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C København den 10. januar 2006 Tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1 Radio- og tv-nævnet 1. juli 2016 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. Telefon 33 73 33 35 lvl@slks.dk www.slks.dk Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1 Sendemulighederne

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3 Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser

Læs mere

I/S DIGI-TV. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk rtv@kulturstyrelsen.dk. Radio- og tv-nævnet

I/S DIGI-TV. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk rtv@kulturstyrelsen.dk. Radio- og tv-nævnet I/S DIGI-TV Radio- og tv-nævnet 1. oktober 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3333 Forlængelse af tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

København den 27. marts 2008. Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgninger om jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

København den 27. marts 2008. Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgninger om jordbaserede digitale tv-sendemuligheder København den 27. marts 2008 Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgninger om jordbaserede digitale tv-sendemuligheder Grundlag I henhold til 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 om

Læs mere

Vi blænder op for digitalt tv

Vi blænder op for digitalt tv Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del ilag 221 Offentligt December 2008 overblik liv klar til digitalt tv Den 31. oktober 2009 erstattes det analoge signal til antenne-tv med et digitalt. Hvad kommer det

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.9.2005 KOM(2005) 461 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

FRA ANALOG TIL DIGITAL

FRA ANALOG TIL DIGITAL Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 29 Offentligt Kulturudvalget, Christiansborg den 28. oktober 2009 Generaldirektør Kenneth Plummer, DR Specialkonsulent Carsten Corneliussen, DR Medier Distribution/DIGI-TV

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K 27. august 2013 Søren F. Jensen Juridisk konsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

TILLADELSE TIL BOXER TV A/S. København den 4. april 2008

TILLADELSE TIL BOXER TV A/S. København den 4. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TILLADELSE TIL BOXER TV A/S København den 4. april 2008 Tilladelse til Boxer TV A/S til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

Læs mere

Målsætningen skal nås via en fortsættelse af den markedsbaserede og teknologineutrale udrulning, som hidtil har fungeret godt i Danmark.

Målsætningen skal nås via en fortsættelse af den markedsbaserede og teknologineutrale udrulning, som hidtil har fungeret godt i Danmark. UDKAST TIL FREKVENSSTRATEGI 26. oktober 2011 /kbo Udkast til frekvensstrategi Trådløs kommunikation er en vigtig del af nutidens og især fremtidens hverdag for både borgere og virksomheder. Derfor er det

Læs mere

HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014

HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014 HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014 1 VORES OPGAVE 1. Hvad er den forventede udvikling i DTT-platformen frem

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Forslag. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 2008/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-22153-37 Fremsat den 19. november 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

FDA: Mediepolitiske synspunkter. April 2010

FDA: Mediepolitiske synspunkter. April 2010 1 FDA: Mediepolitiske synspunkter April 2010 Must carry FDA finder det afgørende, at der på alle platforme og i alle net (Kabel, DTT, satellit, fiber eller kombinationer) tilbydes alle danske hjem og virksomheder

Læs mere

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger.

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger. Notat Høringsnotat - høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1 og udkast til bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Kommenteret høringsoversigt 20. december 2011 Sagsnr. 11-117223 /anjp Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Den danske telemyndighed iværksatte den 28. oktober

Læs mere

DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ

DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ FREKVENSBÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND 1 DAGSORDEN 1. Velkomst - ved

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Høring om interessen for frekvenser i 410-430 MHz frekvensbåndet

Høring om interessen for frekvenser i 410-430 MHz frekvensbåndet Notat Høring om interessen for frekvenser i 410-430 MHz frekvensbåndet iværksatte den 10. februar 2009 en høring om interessen for frekvenser i 410-430 MHz frekvensbånder med høringsfrist den 11. marts

Læs mere

Arbejdsgruppen for videreudvikling af VULAproduktet

Arbejdsgruppen for videreudvikling af VULAproduktet Arbejdsgruppen for videreudvikling af VULAproduktet Afrapportering på VULA-forum v/ Lars Høyrup Jensen Onsdag den 24. april i ERST Arbejdsgruppens baggrund På VULA-forum 28. januar 2013 blev det besluttet

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Læs mere

Notat 20. marts 2014. Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal

Notat 20. marts 2014. Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal Notat 20. marts 2014 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om Radio- og tvnævnets genudbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal Kulturstyrelsen sendte den 27. januar 2014 et udkast til

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Radio- og tv-nævnet 27. august 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet. 1. Indledning Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 cabi@tbst.dk www.tbst.dk Notat Høringsnotat Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet 1. Indledning Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

De nye bilag vedrører produktbeskrivelse (bilag 1f) og priser (bilag 2c) for ethernet BSA G.SHDSL.

De nye bilag vedrører produktbeskrivelse (bilag 1f) og priser (bilag 2c) for ethernet BSA G.SHDSL. Notat G.SHDSL Et marked 5- eller marked 6-produkt? 1 Indledning Den 14. marts 2011 har TDC A/S (TDC) fremsendt nye bilag 1f og bilag 2c til selskabets produkttillæg for ethernet BSA. De nye bilag er således

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark Tele Danmark A/S Reguleringsforhold Att: Peter Engsig-Karup Nørregade 21, B.216 0900 København C Vores reference: Sagsbehandler: Dato: 13154-18 Henrik Findahl Brodersen 21. december 2000 Tilladelse til

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.7.2007 SEK(2007) 981 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1)

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1) BEK nr 402 af 03/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 12/02044 Senere

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger.

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger. Notat Beregning af frekvensafgifter Generelt om beregning af afgiftsstørrelser for frekvenstilladelser Afgiftsmodellen tager udgangspunkt i de udstedte båndbredder (samlet set for alle tilladelser) i de

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 3, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til postmar@erst.dk 15. november 2013 Høringssvar vedr.

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til følgende bekendtgørelser:

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til følgende bekendtgørelser: 22. maj 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til følgende bekendtgørelser: 1. Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Høringsnotat for rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter (revision af prisklemmesystem)

Høringsnotat for rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter (revision af prisklemmesystem) 20. marts 2015 Sag Høringsnotat for rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter (revision af prisklemmesystem) Erhvervsstyrelsen sendte den 4. februar 2015 to rapporter udarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder 29. juni 2007 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder I medfør af 3, stk. 3, og 4, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Journal nr.3/1120-0301-0277/mvn/fi Rådsmødet den 28. april 2004 Resumé 1. Canal Digital A/S anmeldte den 5. maj 2003 en aftale, hvorved TV2

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere