Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark

Transkript

1 Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark 1. Indledning har den 28. september 2006 sendt en rapport med analyser af alternative anvendelsesmuligheder af det digitale frekvensspektrum i høring. Der er tale om det frekvensspektrum, som følger af overgangen fra analog til digital sendeteknik, og som i dag benyttes til tv-broadcasting. Høringsfristen udløb den 23. oktober Formålet med rapporten og høringen har været at få afdækket alternative anvendelsesmuligheder, så der sikres det bedst mulige grundlag for den politiske drøftelse af fordelingen af frekvenser. Både rapporten og høringsresultatet indgår således som en del af grundlaget for de kommende politiske forhandlinger om fordelingen af det omhandlende frekvensspektrum. vil i samarbejde med Kulturministeriet udarbejde et fælles, samlet grundlag for de nævnte politiske forhandlinger om fordelingen af frekvenserne, når den nedsatte arbejdsgruppe om udbygningen af DTT har afsluttet sit arbejde i begyndelsen af har modtaget høringssvar fra Branchen ForbrugerElektronik (MTG har tilsluttet sig dette høringssvar), Canal Digital Danmark, Cybercity, Dansk Arbejdsgiverforening, DANSK IT, Danske Dagblades Forening, Datatilsynet, DMI, DR, Egmont, Ericsson, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Hi3G Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ITEK, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Mediesekretariatet, Radio- og tv-nævnet, Sonofon, TDC, TV2 DANMARK samt Viasat (dækker også selskaberne TV3 og MTG). 8. januar 2007 Telestrategisk kontor Sagsbehandler Thomas Woldiderich Telefon Telefax E-post thw@itst.dk Af de indkomne høringssvar havde Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Mediesekretariatet samt Radio- og tv-nævnet ingen bemærkninger. Forbrugerrådet har tillige oplyst, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for at forholde sig til analysen af alternative anvendelsesmuligheder af det digitale frekvensspektrum, hvorfor rådet ikke kan tages til indtægt for at støtte denne eller for at gøre det modsatte. gør opmærksom på, at høringssvar vedrørende medieaftalen og det kommende udbud af gatekeeper-rollen er refereret i et særskilt afsnit (afsnit 7). I det følgende refereres de væsentligste dele af de indkomne høringssvar med enkelte bemærkninger fra. De samlede høringssvar kan findes på

2 2. Generelle bemærkninger Kulturministeriet finder, at resultatet af høringen kan indgå som en del af grundlaget for de kommende forhandlinger om fordelingen af sendemulighederne og ser i den forbindelse frem til en drøftelse af de indkomne høringssvar. TDC bemærker, at den fremtidige anvendelse af de digitale frekvenser hovedsageligt bør være styret af den efterspørgsel, som markedsaktører forventer på de forskellige områder, og som de derfor er villige til at investere i udbudet af. Sonofon og Cybercity fremhæver, at distributionen af digitalt jordbaseret tv (DTT) varetages og drives af en uafhængig privat aktør, som får følgende tre overordnede opgaver; at samle og koordinere indholdstjenester på tværs af indholdsudbydere, at sikre optimal udnyttelse af de multipleks, som frigives samt at sikre fælles åbne standarder for distributionen af de pågældende tjenester. Danske Dagblades Forening fremhæver, at frekvensspektrum er en værdifuld og begrænset ressource, hvorfor det er vigtigt, at det ved tildelingen af frekvenser søges at imødekomme de forskellige aktørers interesser i videst muligt omfang. Side 2 Danske Dagblades Forening finder endvidere, at der med fordel kan indhentes yderligere information og erfaringer fra England og Sverige. Danske Dagblades Forening opfordrer til, at der på baggrund af analysen og de indkomne høringssvar tages kontakt til den samlede mediebranche for derved at få en oversigt over fremtidige frekvensbehov og aktører, der kunne være interesseret i frekvensspektrummet, således at der ikke foretages en allokering, der udelukkende tilgodeser få nuværende aktører. Canal Digital fremhæver, at det er den markedsmæssige efterspørgsel og dermed det kommercielt forretningsmæssige grundlag, der bør afgøre, hvilke områder de digitale frekvenser skal anvendes på. DR mener, at rapporten kan være udgangspunkt for en debat om emnet, men at rapporten bør korrigeres og suppleres på en række væsentlige områder, jfr. DR s høringssvar, inden der træffes konkrete beslutninger om at aflevere broadcastfrekvenser til andre formål. Ericsson bemærker, at Danmark bør følge den internationale udvikling. DMI bemærker, at der ikke umiddelbart er nogen konflikter med de af DMI anvendte frekvenser. Forbrugerstyrelsen har ikke yderligere at bemærke i forhold til tidligere fremsendte høringssvar omhandlende bl.a. Next Generation Networks samt spektrumadministration.

3 3. Anvendelse af frekvensspektret til broadcast (traditionel eller mobil) og andre bemærkninger hertil TV 2 DANMARK bemærker, at spektrum bør koncentrere sig om de anvendelsesområder, som inden for en overskuelig tidshorisont anses for egnede som transportvej med henblik på tilgængeliggørelse af programvirksomhed i bred forstand til den danske befolkning. TV 2 DANMARK anbefaler, at det tildelte spektrum anvendes til TV-/HDTV formål samt til mobilt tv. TV2 DANMARK fremfører, at dette skal ses i lyset af, at der stadig er uudnyttede og velegnede frekvenser til rådighed for de alternative anvendelsesformer. Viasat anfører at de danske frekvenser bør bruges til broadcast (tv eller mobil tv) og ikke til bredbånd, borgernet, beredskabstjenester o.lign. Som begrundelse herfor fremfører Viasat blandt andet, at behovet for bredbånd allerede dækkes i konkurrence af og mellem el- og tele-selskaber. Viasat bemærker videre, at det grundlæggende for det danske DTT-projekt bør være at finde en model, der er økonomisk bæredygtig, og at en lang række af rapportens forslag på ingen måde kan anses for økonomisk bæredygtige. Side 3 Branchen ForbrugerElektronik (BFE) anfører tilsvarende, at det digitale frekvensspektrum skal bruges til broadcast tv og ikke til bredbånd, borgernet, beredskabstjenester m.v., og at det kun herved kan sikres, at der bliver basis for et programudbud på DTT platformen, der har mulighed for at blive konkurrencedygtigt med de øvrige platforme (kabel, satellit og IPTV). BFE vurderer, at bredbåndsnet i DTT-nettet ikke vil blive teknologisk relevant inden for en overskuelig tidshorisont, og at behovet for nuværende og evt. kommende bredbåndskapacitet fuldt ud tilgodeses af de kabelanlægsaktiviteter, som for tiden udføres af teleselskaberne, el-selskaberne og kabel-tv-anlæggene, hvortil kommer trådløse teknologier som WLAN og WIMAX. Branchen ForbrugerElektronik anfører videre, at mobilt tv i DTT-nettet er en meget relevant overvejelse, men at der endnu udestår en afklaring på, hvorvidt mobilt tv vil blive introduceret som DVB-H i DTT-nettet eller som DMB i DAB-båndene. DR fremfører, at inden man begynder at vurdere, hvad en del af frekvensspektret kan bruges til i form af alternativer til broadcast, er det nødvendigt at sikre, at der er de nødvendige frekvenser til broadcast. I forlængelse heraf vurderer DR, at forbrugerne i stort tal anskaffer digitalt modtageudstyr, og at forventningen om, at der kommer nye tilbud, er med til at accelerere udviklingen. Hvis der ved analog lukning er et større udbud af kanaler på DTT, vil seerne efter DR s opfattelse meget lettere acceptere skiftet fra analog til digital sending. DR fremfører videre, at DTT i en lang periode fremover vil være den primære (og eneste) platform, som når alle overalt, og dermed den eneste ægte public service platform. DR vurderer, at bedre dækning for portabel/mobil modtagelse og bedre indendørs dækning er vigtig at have for øje i forbindelse med frekvensanvendelse til trods for, at det vil øge frekvensbehovet for samme antal kanaler. I forbindelse hermed

4 fremhæves, at DR har en forpligtelse til at udsende beredskabsmeddelelser til befolkningen, og at det således er nødvendigt, at der er dækning overalt. DR forbeholder sig ret til at sende HDTV for licensen og anser regulær HDTV sending fra 2012 som realistisk. DR bemærker endvidere, at HDTV vil kræve mere kapacitet end standard-tv - også selv om der sker en stadig udvikling i billedkompression. DR opfatter mobil-tv (tv til små håndholdte enheder), hvor det samme indhold udsendes til alle samtidigt som f.eks. på DMB og DVB-H, som broadcast, og DR er overbevist om, at mobil-tv vil have en væsentlig plads i fremtidens mediebillede. Ericsson anbefaler videre, at lægger planer for et mobil-tv scenarie. TDC fremfører, at mobil-tv er oplagt i forbindelse med alternativ anvendelse af frekvenserne, i form af DVB-H, der landsdækkende vil kunne give mobilbrugere adgang til TV på mobiludstyr, som allerede er ved at være på markedet, og som diverse analyser og pilotforsøg indikerer, at der er kraftig interesse for fra de potentielle brugere. TDC anfører videre, at mobil-tv således kan blive en ekstra feature udover mobiltelefoni og datatransmission for mobilbrugere. Side 4 TDC anfører dog i relation til mobil-tv, at markedet meget hurtigt kan ændre sig på dette teknologisk omskiftelige område, hvilket gør det meget svært at forudsige efterspørgslen om bare 3-5 år. TDC vil derfor ikke lægge sig fast på en anbefaling af, at der allerede nu, af de frekvenser der er tiltænkt DTT-nettet, reserveres frekvensspektrum til specielt dette formål. TDC fremfører videre, at det som udgangspunkt er væsentligt, at betingelserne for brug af DTT frekvenserne medvirker til at fremme en højere kvalitet på udsendelse af tv-programmer, hvilket primært kan ske ved at tilskynde til og understøtte udsendelse i High Definition (HD) standarden. Sammenfattende konstaterer, at der primært blandt broadcasterne er enighed om, at de kommende ledige frekvenser skal anvendes til tv, herunder HDTV og mobil tv, bl.a. med den begrundelse at alternative formål som fx bredbåndskapacitet allerede tilgodeses af diverse infrastrukturer. Særligt mobil tv fremhæves som en relevant overvejelse, der både spås en fremtid i mediebilledet, og som kan tilføre mobiltelefoni og datatransmission en ny dimension. I relation til mobil tv fremfører en høringspart dog, at den uforudsigelige fremtidige efterspørgsel bevirker, at det ikke allerede nu kan anbefales, at de frekvenser der er tiltænkt DTT-nettet, reserveres frekvensspektrum til specielt mobil tv. Det skal bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om mobil tv mm. er at betragte som tv-formål eller som andre formål, jf. tillægsaftalen. 4. Alternative anvendelser af frekvensspektret og andre bemærkninger hertil DANSK IT fremfører, at de 8 DTT multipleks skal anvendes til mere end blot traditionelle broadcasting formål. DANSK IT tilføjer, at det kun ad denne vej er mu-

5 ligt at realisere det erklærede mål om at sikre, at udbygningen af DTT bidrager til skabelsen af et højteknologisk samfund. ITEK anfører, at såfremt ikke alle multipleks er taget i brug, kan der i en mellemliggende periode dedikeres "frie" frekvenser til forskningsmæssige formål af interim karakter. ITEK vurderer, at det herved sikres, at danske forskningsprojekter får mulighed for at skabe et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne sikre et velfunderet valg ift. ibrugtagningen af "ledige" frekvenser. Samtidig sikres det, at man ikke spiller vigtige kort af hånden allerede på nuværende tidspunkt. Dette kan være en "model" til at sikre et alsidigt og innovativt dansk mediesamfund i fremtiden, under forudsætning af at frekvenserne er ledige. ITEK fremfører, at distributionen af digitalt jordbaseret TV varetages og drives af en uafhængig privat aktør, som får til opgave at samle og koordinere indholdstjenester på tværs af indholdsudbydere og sikre optimal udnyttelse af de multipleks som over tid frigives, samt at sikre fælles åbne standarder. ITEK fremfører videre, at DTT-nettet ikke blot skal anvendes som en alternativ teknologisk platform til at udbyde eksisterende tjenester, da dette efter ITEK s vurdering vil komme til at påvirke konkurrencesituationen ift. eksisterende tjenester. DTT-nettet bør efter ITEK s opfattelse i stedet i større omfang anvendes til at fremme udbredelsen af nye tjenester, der er innovative. Side 5 Ericsson fremhæver, at brug af det ledige frekvensspektrum til mere traditionel tv-distribution ikke vil tilføre hverken samfundet eller medie- og kommunikationsadfærden væsentlig værdi. Som eksempel fremfører Ericsson, at medievanerne skifter fra traditionel tv til IP TV broadcast med forbedret brugerfunktionalitet. Danske Dagblades Forening fremhæver, at det er nødvendigt, at der ved fordeling af frekvenserne er fokus på, at flere eksisterende tv-stationer sender udsendelser parallelt via internettet, samt at der er en mærkbar stigning i antallet af tv-stationer, der udelukkende udsendes på internettet. Hvis denne udvikling fortsætter, vil en satsning udelukkende på traditionel broadcasting ved allokeringen af frekvenser formodentlig ikke være i overensstemmelse med brugernes efterspørgsel om få år. Efter Danske Dagblades Forenings vurdering gør dette, sammenholdt med de stadig stigende hastigheder på bredbåndsforbindelser, at der bør være tilbageholdenhed med at favorisere de traditionelle broadcastere. Sonofon og Cybercity bemærker, at det bør overvejes at reservere enkelte multipleks til senere specifik ibrugtagning. Sonofon og Cybercity er således, som det er anført i Gartner-rapporten, enige i, at anvendelse af de digitale frekvenser endnu er på et tidligt stadie, hvorfor det på nuværende tidspunkt er svært at sige noget håndfast om, hvorledes det digitale mediebillede ser ud om blot fem år. Konkret forestiller Sonofon og Cybercity sig, at der med fordel kan reserveres op til to multipleks til eventuel senere dedikeret tildeling, og at de reserverede multipleks i den mellemliggende periode - indtil de bringes aktivt i brug ved dedikeret tildeling - vil kunne anvendes til forskningsmæssige formål af interim karakter. Herved sikres, at danske forskningsprojekter får mulighed for at skabe et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne skabe et velfunderet valg ift. ibrugtagningen af de reserverede multipleks. Samtidig undgår man at spille vigtige kort af hånden allerede på nuværende tidspunkt. Ved at reservere op til to multipleks til senere

6 ibrugtagning opnår man således det bedste grundlag for at sikre et alsidigt og innovativt dansk mediesamfund i fremtiden. Sonofon og Cybercity fremfører, at det i videst muligt omfang bør tilstræbes, at det kommende DTT-net introduceres på en sådan måde, at det ikke forvrider konkurrencen i forhold til andre digitale platforme (kabel- og satellit-tv samt IPTV). Sonofon og Cybercity bemærker desuden, at det er vigtigt, at anvendelsen af multipleks ikke blot anvendes som en alternativ teknologisk platform, hvorfra der kan udbydes allerede eksisterende tjenester, da dette uvægerligt vil komme til at påvirke konkurrencesituationen ift. de eksisterende tjenester. I stedet bør anvendelsen af multipleks i større omfang anvendes til at fremme udbredelsen af nye, innovative tjenester. Konkurrencestyrelsen anfører, at mulighederne for alternative anvendelser af de frigjorte frekvensressourcer ikke bør begrænses af faste og detaljerede politiske rammer for en endelig anvendelse af frekvensspektrummet. Konkurrencestyrelsen er navnlig enig i analysens vurdering af, at en allokering af det samlede spektrum til broadcasting af tv i standard-format og/eller HDTV-format kan afskære muligheden for alternative anvendelser, og at dette ikke kan anbefales. Side 6 DR fremhæver, at hvis der på forhånd afsættes et antal multipleks til andre formål, når de analoge udsendelser i Danmark ophører, vil det efter DRs mening i alt for høj grad begrænse mulighederne for at gennemføre overgangen til digitalt tv og udvikle bæredygtige terrestriske platforme for digitalt radio og tv. DR bemærker, at der ikke inden for en overskuelig tidshorisont tegner sig alternative distributionsformer, der på samme måde som terrestrisk tv giver dækning til alle overalt med et bredt udbud af kanaler. DR bemærker videre, at flere og flere får såkaldte bredbåndsforbindelser til internettet, men efter DR s vurdering er der langt fra tale om hastigheder, der er nødvendige til tv-modtagelse i høj kvalitet - og slet ikke til HDTV. DR fremfører, at der løbende sker en udvikling af teknologien til broadcast, herunder af nye kodningsformer, som er mere effektive end de nuværende, og dermed vil der efter DR s vurdering måske på sigt åbne sig mulighed for at aflevere frekvenser til andre anvendelser og større klarhed over, hvilke anvendelser, som i givet fald er relevante. DR bemærker videre, at en række af de alternative anvendelser, der beskrives i rapporten, er anvendelser af frekvensbånd til beredskab, 3G/IMT2000 og FWA, og DR tilføjer, at der i dag er afsat frekvenser i Danmark i andre frekvensbånd til netop beredskabsformål, 3G/IMT2000 og FWA 1, samt at disse frekvenser er langt fra fuldt udnyttede på nuværende tidspunkt. DR fremfører, at der efter ophør af analog udsendelse vil blive frigjort et helt frekvensbånd, som der endnu ikke er taget stilling til anvendelse for, nemlig tv-bånd I (47-68 MHz). I forbindelse hermed bemærker DR, at dette bånd ikke er planlagt 1 Frekvenser allokeret til FWA anvendes til WIMAX

7 anvendt for digitalt tv og kunne overvejes overført til andre anvendelser end broadcast. DR bemærker, at Digital Radio ikke kan udelukkes af debatten om frekvensanvendelse. Dette skyldes, ifølge DR, at der dels er planlagt frekvenser for brug til DAB i VHF-området, dels at det kan overvejes, om det DTT-multipleks, der findes i VHF-området, med større fordel kunne anvendes til DAB/DMB. Sammenfattende konstaterer, at der er visse høringsparter, primært indenfor it- og teleområdet samt indenfor mediebranchen, som fremfører, at visse af de kommende ledige frekvenser skal bruges til andre formål end traditionel broadcasting. Det bemærkes blandt andet, at brug af de ledige frekvenser til mere traditionel tv-distribution ikke vil tilføre samfundet eller medie- og kommunikationsadfærden væsentlig værdi, samt at tv i dag udsendes via andre platforme som fx internettet. Samtidig bemærker en høringspart, at en allokering af frekvenserne udelukkende til broadcasting af tv kan afskære muligheden for alternative anvendelser, hvilket høringsparten ikke kan anbefale. Over for dette synspunkt står en anden høringspart, der fremfører, at en afsættelse af et antal multipleks til andre formål vil begrænse mulighederne for at gennemføre overgangen til digitalt tv. Høringsparten fremfører dog også, at der på sigt kan opstå effektive kodningsformer, der på sigt åbner mulighed for at aflevere frekvensspektrum til andre anvendelser end traditionel tv. Høringsparten fremfører tillige, at der ved overgangen til digital sendeteknik frigøres et helt frekvensbånd, som der endnu ikke er taget stilling til anvendelse for, og at dette bånd ikke er planlagt anvendt for digitalt tv og kunne overvejes overført til andre anvendelser end broadcast. Side 7 Derudover fremfører visse høringsparter, at der kan reserveres frekvenser til forskningsmæssige formål af midlertidig karakter, bl.a. med henblik på at sikre et bedre erfaringsmæssigt grundlag, der fremadrettet vil kunne skabe et velfunderet valg i forhold til ibrugtagningen af frekvenserne. Der vil således være behov for en politisk afvejning mellem alternative anvendelser af frekvenserne, de nuværende og kommende tv-distributionsformer (bl.a. internetdistribueret) samt en mulig anvendelse af frekvenser til fx forskningsmæssige formål. 5. Den teknologiske udvikling og fremtidig usikkerhed Viasat finder, at der allerede i dag findes andre teknologier, der i større udstrækning og mere effektivt vil kunne dække både dagens og fremtidens behov. TDC anfører, at det ikke er oplagt at pege på øjeblikkelige meget værdiskabende anvendelser af de omhandlede frekvenser og er således enige i Gartner-rapportens konklusion om, at der på nuværende tidspunkt er overordentlig god grund til at være tilbageholdende ift. at foretage dispositioner, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Sonofon og Cybercity fraråder, at man allerede på nuværende tidspunkt allokerer spektrum til en specifik teknologi og anvendelse. Dette vil efter Sonofon og Cybercitys vurdering kunne medføre, at man låser anvendelsen til en i dag allerede kendt teknologi. Dermed vil man ikke få taget højde for, hvordan den fremtidige

8 markedsefterspørgsel vil udvikle sig, samt hvilke nye teknologier der kan tænkes at opstå. Endvidere synes specifikke krav til den indledende ibrugtagning af frekvenserne ikke at harmonere med den generelle målsætning om teknologineutralitet i reguleringen, ligesom en sådan model ikke synes at være i overensstemmelse med de overvejelser, der i øvrigt er i gang på det øvrige frekvensmarked i forhold til at sikre optag af nye teknologier. Sonofon og Cybercity bemærker videre, at hvis man i Danmark skulle vælge ikke at reservere multipleks og i stedet f.eks. foretager en delvis bortauktionering af det digitale spektrum og på forhånd fastlægger, hvad frekvenserne skal bruges til, er der umiddelbart to negative konsekvenser. Dels risikerer man at låse en teknologiudvikling fast på en fremtid, som selvsagt ikke kendes. Dels vil man stå over for væsentlig uvished ift. kommende modtager-terminaler og standarder, da det må forventes, at en kommende gate-keeper vil søge at komprimere og optimere de begrænsede ressourcer, der er i DTT-nettet. Konkurrencestyrelsen anfører, at digitaliseringen af den del af frekvensspektrummet, som i dag benyttes til tv-broadcasting, giver anledning til, at de eksisterende anvendelser kan ske ved brug af færre frekvensressourcer og at de herved frigjorte frekvensressourcer således gør det muligt at udvikle og markedsføre nye produkter og tjenesteydelser til fordel for erhvervsliv, organisationer og forbrugere. Sådanne alternative anvendelser er imidlertid endnu under udvikling, og den kommercielle værdi heraf kendes endnu ikke, ligesom der i andre lande endnu ikke er truffet beslutninger om anvendelsen af det digitale frekvensspektrum, som påvirker den kommercielle værdi af sådanne tjenester i Danmark. Side 8 Konkurrencestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at man i videst muligt omfang sikrer muligheden for, at det bliver op til kommercielle virksomheder at udvikle og markedsføre produkter og tjenesteydelser baseret på de frigjorte frekvenser i den grad og i det tempo, der er kommercielle muligheder herfor. ITEK anbefaler, at enkelte multipleks reserveres til eventuel senere specifik ibrugtagning, hvor kendskabet til de specifikke teknologiske muligheder er bedre i lighed med den svenske model. ITEK fremfører, at brugen af DTT endnu er på et tidligt stadie, hvor det er svært at sige noget håndfast om hvorledes DTTmediebilledet ser ud om blot 5 år. ITEK vurderer videre, at hvis man allerede nu endegyldigt vil allokere spektrum til en specifik teknologi og tjeneste, så kan man meget vel låse anvendelsen til en nuværende kendt teknologi, som ikke tager højde for, hvordan den fremtidige markedsefterspørgsel udvikler sig samt, hvordan nye teknologier opstår. En sådan model vil efter ITEK s vurdering også stå i modsætning til de overvejelser, der er i gang på det øvrige frekvensmarked i forhold til at sikre optag af nye teknologier. ITEK bemærker derudover, at såfremt der fra start sker en fastlåsning af dele af et frekvensspektrum, kan dette betyde, at der foretages investeringer, som på sigt viser sig ikke at være tjenester, som markedet efterspørger, og som kommende teknologier kunne løse på en mere rentabel måde. ITEK nævner som eksempel, at man fra start fastlåste DTT nettet til kun at broadcaste TV og evt. i HDTV-format. Dermed ville man for det første "beslaglægge" en stor del af kapaciteten, således at man ikke på et senere tidspunkt kunne udnytte en bedre fordeling af de knappe ressourcer og for det andet ville der være begrænset mulighed for at udnytte DTT net-

9 tet til andre formål som markedet kunne efterspørge (f.eks. mobil broadcast via DVB-H eller T-DMB). Egmont fremhæver, at det vil være betænkeligt på forhånd at låse anvendelsen af samtlige de for Danmark til rådighed værende frekvenser i DTT-nettet. Dertil er der efter Egmonts vurdering for stor usikkerhed om fremtidens efterspørgselsmønstre og nye teknologiske muligheder. DANSK IT anbefaler Gartner-rapportens handlingsalternativ 6 Afvent, således at tre af de otte multipleks ikke allokeres på nuværende tidspunkt. DANSK IT anbefaler videre, at en række væsentlige usikkerheder bl.a. i relation til nye teknologier bør afklares, før man låser sig fast på en bestemt anvendelse af hele det digitale frekvensspektrum. DANSK IT fremfører, at der formentlig kan stilles spørgsmålstegn ved Gartners vurdering af de nye teknologiers modningstid på år, da erfaringerne viser, at teknologien ofte har gjort hurtigere fremskridt end forventet. Danske Dagblades Forening kan ikke støtte, at man allokerer hovedparten af frekvensspektrummet til de traditionelle broadcastingvirksomheder, idet den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er nødvendigt at reservere plads til nye medier i frekvensspektrummet. Danske Dagblades Forening er enig i Gartners vurdering af, at man skal være varsom med fordeling af frekvenser, idet en fejlfordeling ikke står til at ændre på et senere tidspunkt. Side 9 Canal Digital fremfører som udgangspunkt enighed med Gartner i, at det over en årrække er muligt, at en eller flere af de i analysen omtalte alternative anvendelsesformer kan opnå tilstrækkelig teknologisk og kommerciel tilslutning. Canal Digital fremfører videre, at det i overensstemmelse med analysen er vigtigt at understrege, at der på nuværende tidspunkt er betydelig usikkerhed omkring den teknologiske udvikling og udviklingen i den markedsmæssige efterspørgsel på disse alternative anvendelsesformer. Canal Digital vurderer, at det på nuværende tidspunkt hverken er markedsmæssigt eller kommercielt optimalt at allokere en eller flere af de ledige digitale frekvenser til disse alternative anvendelsesformer, førend at markedsbehovene er afdækket. Sammenfattende konstaterer, at der er bred opbakning til Gartner-analysens konklusion om, at det er svært at spå om den teknologiske udvikling 5 år ud i fremtiden, og at der derfor på nuværende tidspunkt er gode grunde til at være tilbageholdende med en her og nu beslutning om anvendelse af frekvenserne, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Det fremføres videre, at der, i forbindelse med den teknologiske udvikling, også er en stor usikkerhed om fremtidens efterspørgselsmønster og nye teknologiske muligheder, som bør afklares, inden man låser sig fast på en bestemt frekvensanvendelse. Der er således behov for en politisk afvejning mellem hensynet til den teknologiske udvikling og konsekvensen af en beslutning om allokering af frekvenserne.

10 6. Bemærkninger til medieaftalen og udbuddet af gatekeeper-rollen Sonofon og Cybercity fremhæver, at der er behov for, at transmission af DTT mv. kommer til at blive baseret på åbne standarder. Sonofon og Cybercity mener således, at et DTT-udbud baseret på proprietære formater vil kunne bremse udbredelsen af digitalt tv i Danmark, ligesom det vil kunne betyde, at den teknologiske udvikling ikke kommer til at ske i samme tempo som i de lande, hvor man har lagt sig fast på åbne standarder. Åbne standarder må forventes at være bedst egnet til at sikre slutbrugerne fælles formater, fuld interoperabilitet mellem teknologierne og tjenesterne og endelig en fælles kryptering. Dette vil give det bedste fundament for fælles standarder for set-top-bokse og andre modtagerterminaler. ITEK fremfører, at der bør foretages en bortauktionering af det digitale spektrum til en kommende gate-keeper, der selv tilretter lægger optimeringen af de tildelte DTT frekvenser ud fra markedsefterspørgslen. Kun på denne måde vurderer ITEK, at der kan sikres en reel model for at beregne en business-case for kommende budgivere. ITEK fremhæver samtidig et behov for, at der ved tildelingen af gate-keeper rollen ikke skabes grundlag for, at DTT-udbuddet, med overlap til eksisterende tjenesteplatforme, ændrer væsentligt på forudsætningerne for andre tjenesters markedsmæssige grundlag i dag. ITEK fremfører som eksempel herpå udbud af indhold via 3G, som efter ITEK s vurdering ikke vil kunne undgå at blive påvirket af et eventuelt udbud af DVB-H. Derfor er det efter ITEK s vurdering af afgørende betydning, at der ved tildelingen af gate-keeper rollen sikres den nødvendige transparens og lighed ift. adgangen til de udbudte services. Side 10 ITEK fremhæver endvidere, at det er væsentligt, at gate-keeperen selv får mulighed for at optimere og tilrettelægge indholdet på de enkelte tildelte frekvenser (multipleks), hvormed man sikrer en optimal udnyttelse af de "knappe" frekvenser og at evt. overskydende kapacitet på én multipleks kan udnyttes til f.eks. mobil broadcast, HD-TV på en anden multipleks - dog ud fra hvad markedskræfterne efterspørger. ITEK bemærker, at det bør være op til en kommende gatekeeper selv at forholde sig til, hvorvidt enkelte frie frekvenser skal dedikeres til forskningsmæssige formål af interim karakter. TV 2 DANMARK fremfører, at spektrum bør allokeres til den service-provider, som skal drive DTT-platformen, dels for at sikre platformen et rimeligt forretningsgrundlag i et distributionsmarked med allerede etablerede platformsoperatører (satellit og kabel), og dels for at sikre et one-stop-shopping element også i dette marked. Egmont fremfører, at fastlæggelse af frekvensernes anvendelse bør overlades til den kommende gatekeeper, som bør være friest muligt stillet til at udnytte kapaciteten på vilkår, som bestemmes af markedsudviklingen og de teknologiske muligheder. Egmont fremfører videre, at den frekvenskapacitet, som ikke i forvejen er bundet til DR og TV2, eller som medieforligspartierne måtte beslutte sig for at reservere til andre almene formål, bør uden yderligere begrænsninger udliciteres til en gatekeeper. Herved sikres, efter Egmonts vurdering, statens ønsker om kapacitet

11 til public service formål, og dels gives en kommerciel gatekeeper mulighed for at tilrettelægge udnyttelsen af sendekapaciteten optimalt i forhold til markedets behov og den teknologiske udvikling. Egmont fremfører videre, at der ved formuleringen af udbudsbetingelserne bør lægges vægt på, at gatekeeper-rollen besættes med en aktør, som kan varetage rollen som uafhængig administrator af de nye frekvenser - uafhængig både af det politiske system og af aktører på indholdsleverandørsiden. Canal Digital fremfører, at alle ledige digitale frekvenser til kommercielle formål skal udbydes samlet til én gatekeeper. Canal Digital fremfører videre, at de digitale frekvenser der udbydes til tv-formål skal udbydes til en gatekeeper, der på fuldt kommercielle formål vilkår og på ikke konkurrenceforvridende vilkår driver en jordbaseret, digital tv-platform. Canal Digital anbefaler, at udbud af de digitale frekvenser til tv-formål sker baseret på åbne standarder for dels at understøtte fri konkurrence, dels at sikre fri adgang til og kombination af forskellige tjenester for den enkelte bruger. Canal Digital fremfører videre, at der i relation til udbuddet af gatekeeper rollen er en række områder, der endnu ikke er fastlagt. Herudover er der efter Canal Digitals vurdering en række områder af udbudsprocessen og betingelserne, der skal afklares, herunder antallet af frekvenser, der vil blive udbudt, hvornår frekvenserne vil blive udbudt, længden på rettighedsperioden og hvilke parametre, der vil blive vurderet i skønhedskonkurrencen. Side 11 Canal Digital bemærker, at hvorvidt der skal foretages en prædefineret allokering af frekvenserne, bør indgå som en del af fastlæggelsen af udbudsprocessen og - betingelserne for gatekeeper rollen. Herved vurderer Canal Digital, at der kan tages højde for usikkerheden omkring den teknologiske og markedsmæssige udvikling for de alternative anvendelsesområder, og hvilken indflydelse dette vil have for gatekeeperen. Branchen ForbrugerElektronik fremfører, at den del af DTT frekvenserne, hvis fordeling ikke er bestemt i medieforliget, bør fordeles til broadcastformål af gatekeeperen. Det er gatekeeperen, som skal løbe den økonomiske risiko, og det er derfor gatekeeperen, som efter Branchen ForbrugerElektroniks vurdering skal have mulighederne for at levere til kunderne, hvad de efterspørger. Endvidere fremfører Branchen ForbrugerElektronik, at gatekeeperen bør have adgang til flest mulige multipleks og have det så tidligt som muligt. I princippet skal gatekeeperen efter foreningens vurdering kunne disponere over alle andre multipleks end multipleks 1. Herved sikres de bedste tilbud til forbrugerne til de billigste priser. Viasat anbefaler, at den kommende gatekeeper generelt får så frie hænder som muligt i forhold til fordeling og brug af frekvenser inden for broadcastingområdet. Viasat fremfører endvidere, at der ikke i skønhedskonkurrencen om gatekeeper rollen bør opstilles for mange formelle krav, eksempelvis om HDTV. Sådanne krav vil efter Viasats vurdering udgøre en hindring for en rentabel drift af det danske DTT-net.

12 Viasat fremfører videre, at indhold, format og brugen af frekvenserne i DTT-nettet bedst bestemmes af gatekeeperens valgte udbud og brugernes efterspørgsel, dog indenfor de rammer som fastlægges via skønhedskonkurrencen. TDC fremfører, at udbudet af den kommende funktion som gatekeeper bør tilrettelægges således, at den kommende gatekeeper får mulighed for i størst muligt omfang at basere sit udbud på et forretningsbaseret og transparent grundlag. TDC fremfører videre, at det bør dog være muligt for gatekeeperen at foretage en reallokering af frekvenser til anden anvendelse end radio- og tv-broadcast, når visse forudsætninger herfor er opfyldt. TDC bemærker, at der som ramme for gatekeeperens anvendelse stilles krav om, at en væsentlig del af frekvenserne til broadcast skal anvendes til HDTV-formål. TDC er enig i Gartner-analysens konklusion om, at der på nuværende tidspunkt er overordentlig god grund til at være tilbageholdende ift. at foretage dispositioner, der medfører en fremtidig fastlåst situation. Som eksempel på en sådan tilbageholdenhed nævner TDC, en beslutning om, at alle frekvenserne i de otte mux, der ikke ifølge medieforliget allerede er dedikeret, skal udbydes til en gatekeeper. Men at der i udbudsvilkårene opstilles betingelser om, at en passende frekvensmængde (f.eks. mindst 1 mux) afsættes til andet offentligt tjenesteudbud - herunder DVBH - end rundspredning af traditionel TV og HDTV. Side 12 Sonofon og Cybercity fremhæver, at eventuelt reserverede multipleks til senere dedikeret tildeling, skal tildeles den samme gatekeeper, som har ansvaret for de oprindeligt tildelte multipleks. Sonofon og Cybercity fremfører, at en kommende gatekeeper selv skal kunne tilrettelægge og optimere de tildelte multipleks ud fra, hvad markedet ønsker. Det bør dog efter Sonofon og Cybercitys vurdering overvejes, hvorvidt det allerede på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at tildele samtlige multipleks uden brugsbetingelser. Sonofon og Cybercity mener, at man i stedet med fordel vil kunne afvente den teknologiske udvikling på området. Endelig er det Sonofon og Cybercitys holdning, at gate-keeperen på wholesale-niveau skal være forpligtiget til at udbyde det DTT-baserede indhold til andre operatører, der dermed opnår ejerskab over slutkundeforholde. Sonofon og Cybercity fremfører videre, at det er af afgørende betydning, at gatekeeper-rollen ikke tildeles en operatør, der i forvejen er dominerende på markedet for transmission af tv. Sonofon og Cybercity mener videre, at det bør overvejes, hvorvidt det med tildelingen af gatekeeper-rollen i det hele taget vil være hensigtsmæssigt at lægge op til et fuldstændigt ejerskab af værdikæden. Sonofon og Cybercity fremlægger en værdikæde opdelt i 4 elementer; forhandling af rettigheder til indhold, sammensætningen af indhold/udnyttelse af multipleks, transmissionen af indhold samt faktureringen af slutkunden for det transmitterede indhold. I forlængelse heraf vurderer Sonofon og Cybercity, at det på området for transmission af tv giver god mening at

13 undersøge muligheden for at lade gate-keeperen alene stå for tilrettelæggelsen af de 3 første led i værdikæden og herefter lade sidste element - nemlig faktureringen af kunden - være op til de udbydere, der måtte være interesserede i at påtage sig slutkunde-ejerskabet. Sonofon og Cybercity fremfører videre, at der ved ovenstående wholesale-baserede tildeling af gatekeeper-rollen er to fordele, nemlig at der ikke opbygges et meget dominerende vertikalt integreret monopol på DTT samt at det undgås, at alternative teknologier påvirkes urimeligt i konkurrencen fra DTT, da disse alternative udbydere i et vist omfang vil have mulighed for at sammensætte produkter og services på tværs af platformene. Sonofon og Cybercity fremhæver behovet for, at der ikke ved tildelingen af gatekeeper-rollen skabes grundlag for uhensigtsmæssige konstellationer, hvor den påtænkte anvendelse af multipleks overlapper unødigt til eksisterende tjenesteplatforme, da dette vil kunne ændre væsentligt på forudsætningerne for andre tjenesters markedsmæssige grundlag i dag. Sonofon og Cybercity fremhæver i den sammenhæng udbud af indhold via 3G, som ikke vil kunne undgå at blive påvirket af et eventuelt udbud af mobilt tv. For så vidt angår tildelingen af gatekeeper-rollen bør der, efter Sonofon og Cybercitys vurdering sikres, den nødvendige transparens og lighed ift. adgangen til de udbudte services. Side 13 Sammenfattende konstaterer, at der er visse høringssvar, som forudsætter, at en kommende gatekeeper, som omtalt i medieaftalen, skal varetage samtlige otte multipleks, som blev tildelt Danmark ved de internationale frekvensforhandlinger. I den forbindelse skal bemærke, at den endelige fordeling af frekvenserne til henholdsvis radio/tv og andre formål sker ved en politisk drøftelse mellem partierne bag teleforliget og medieforliget i fællesskab. Når den politiske drøftelse er afsluttet, aftaler de to forligskredse hver især den konkrete anvendelse af frekvenserne.