NYE ENERGIBESTEMMELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE ENERGIBESTEMMELSER"

Transkript

1 NYE ENERGIBESTEMMELSER Der stilles nu nye skærpede energikrav til byggeriet. Skærpelsen, som er kendt som tillæg 12 til BR 95, er gældende for byggeri som helhed, men der skelnes mellem to kategorier: Nybyggeri Til- og ombygninger GENERELLE BEMÆRKNINGER Baggrund Alle bygninger, der opføres i Danmark skal overholde lovmæssige regler for at kunne godkendes, regler der bygger på sund fornuft og god byggeskik. Gennem årene har et stadig strammere regelsæt været gældende for, hvordan huse skal isoleres for ikke at belaste miljøet. At bruge for meget energi er samfundsøkonomisk dyrt, men det er især knaphed på fossile brændstoffer, som har været årsag til stramningerne. I 70 erne påvirkede det arkitekturen, at man forlangte husene bedre isoleret ud fra synspunktet om de enkelte bygningsdeles varmetab, og indtil for nylig har lovgivningen om energiforbruget bygget på viden om byggematerialernes evne til at holde på varmen. På denne måde blev en bygnings varmetab således holdt under kontrol med afsæt i bygningsdelenes U-værdi, som er måleenheden for varmetransmissionen fra inde til ude. Nye stramninger for brug af energi Den 1. januar 2006 trådte nye, skærpede energibestemmelser i kraft. Efter en overgangsperiode på tre måneder erstatter de nye bestemmelser de tidligere regler dvs. pr. 1. april Skærpelsen er baseret på et EU-direktiv om bygningers energiforbrug, som har til hensigt at kontrollere på energiforbruget i Europa. Der er absolut tale om stramninger, idet de nye bestemmelser indebærer, at energiforbruget skal reduceres med 25 % i forhold til de hidtige krav, hvilket uden tvivl vil påvirke formgivningen af husene i fremtiden. Men skal man så til at isolere endnu mere, end man hidtil har gjort? Og skal man regne med, at 70 ernes metertykke mure med små glughuller vender tilbage? Nej, ikke nødvendigvis. Det afhænger af de projekterendes evne til at tage udfordringerne op, for skærpelserne er formuleret sådan, at man kan angribe problemstillingerne med stor fleksibilitet alt efter den arkitektoniske ambition. Kreativitet til de projekterende De nye vilkår kalder på nye holdninger hos de projekterende, og ingen nytænkende arkitekt, ingeniør eller håndværker bør se disse tiltag som et benspænd i arbejdet mod bedre bygninger. Tværtimod kan nye vilkår på byggescenen virke stimulerende på den kreative proces. En projekterende, der ikke ønsker at forholde sig innovativt til sit arbejde, kan vælge at gøre murene tykkere ved at proppe dem til med isoleringsmateriale. En hurtig omregning til mineraluldstykkelser kunne være: 340 mm i taget, 190 mm i ydervægge og 200 mm mod terræn. Det kan dog ikke siges tydeligt nok: der stilles ikke skærpede isoleringskrav i forbindelse med de nye energibestemmelser. Side 1

2 ENERGIBESTERMMELSER FOR NYT BYGGERI Kendsgerningerne Alt nybyggeri skal overholde en energiramme, som fastlægges efter anvendelsen. Der opereres med fire anvendelseskategorier med forskellige krav: Boliger Andre bygninger end boliger Lavenergibygninger i klasse 2 Lavenergibygninger i klasse 1 Der skal altid vedlægges en energiberegning sammen med ansøgningen om byggetilladelse. Alt nybyggeri skal energimærkes inden ibrugtagning, og der stilles tæthedskrav til nybyggeriet, som skal eftervises ved måling, ligesom tilbygninger og større ombygninger skal leve op til nærmere bestemte specifikke krav i hvert enkelt tilfælde. At knytte udmøntningen af de nye bestemmelser til byggetilladelse og ibrugtagning er et håndfast indgreb i den lovstyrede regulering af byggeriet, men der er lagt op til at forenkle arbejdsgangen for papirarbejdet HOS myndighederne. Før et byggeandragende fremsendes, skal en energiberegning have rundet Energisekretariatet, som kvitterer med en godkendelse. Denne vedlægges byggeandragendet til kommunen, der herefter udsteder byggetilladelsen. Efter byggeprocessen vil en energikonsulent kontrollere, at de projekterede løsninger er realiseret, hvorefter han udsteder energimærke, som afleveres til kommunen, der herefter giver ibrugtagningstilladelse til bygherren. Dette kan virke temmelig kontrolleret, men ved nærlæsning af de nye energibestemmelser ser det alligevel ud til, at det hele er grebet rigtig godt an af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om energimærkning på Energimærkningsssekretariatets hjemmeside Ikke længere blot regler Der er ikke længere tale om kun at skulle leve op til et ensidigt sæt regler om, hvordan bygningen skal udstyres med isoleringsmateriale i metermål, så U-værdien på den primære bygningsdel bliver så lille som mulig. De nye regler er derimod udformet med en fleksibilitet, der imødekommer en samlet planlægning af det enkelte hus under hensyntagen til, at bygninger skal anvendes til forskellige formål, bygges af forskellige materialer og orientere sig forskelligt på grunden. Udgangspunktet for forståelsen af de nye bestemmelser skal derfor ses ud fra, hvor meget energi, der skal til for at opnå den ønskede komfort og ikke hvor meget huset bliver isoleret. Man kan ikke længere blot nøjes med en U-værdi på 0,30 i en muret ydervægskonstruktion. Arkitekten skal selv prioritere, hvordan arkitekturen tilrettelægges under hensyn til energiforbruget. For at illustrere dette har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet en eksempelsamling, som kan ses på Her kan man helt konkret dykke ned i problematikken og se, hvilke muligheder der er. Der vises ganske detaljeret, hvordan løsningerne kan variere alt efter situationen, og kravene kan opfyldes på mange forskellige måder. For energiforbrug i bygninger drejer sig om andet end isolering og varmetab. Det handler f.eks. også om el-forbrug i rum uden dagslys, om facadeorientering og store vinduesarealer, om anvendte varmekilder eller om konstruktionens varmeakkumulerende egenskaber, genindvindingsanlæg etc. Side 2

3 Alle disse brikker kan kombineres mangfoldigt i forhold til det indhold, som huset er tænkt til at rumme, og på den måde kan mange forskellige bolde holdes i luften, indtil den projekterende er nået frem til den rette kombination. I de nye energibestemmelser er der indført regler for beregning af husets årlige energibehov, så alt kan tages i betragtning under dette helhedssyn. Men det kræver, at problematikken introduceres tidligt i designprocessen, således at de projekterende kan arbejde reelt kreativt med de størrelser, der påvirker energiregnskabet. Arkitekten må ikke slippe ansvaret under formgivningen. Energirammerne skal tackles af de projekterende De udførende skal lade beregningerne af energibehovet bero hos de projekterende, og her ligger en ny opgave for arkitekten, som dog kan overlades til andre teknikere, hvis det bliver for matematisk. Men der er grund til at anbefale arkitekterne at se en udfordring i at varetage beregningen for at sikre, at løsningerne kommer til at rime med de intentioner, der i øvrigt er lagt i huset. Alle aspekter i den arkitektoniske proces også energibehovet har en kreativ plads i det helhedsbillede, som et byggeri repræsenterer, og allerede nu tilbydes adskillige softwareprogrammer til hjælp for det praktiske arbejde. SBi, Statens Byggeforskningsinstitut, har udarbejdet en formel, som ganske enkelt kan anvendes differentieret i forhold til de fire nævnte kategorier: 1. Boliger: 70 + (2200 : det opvarmede areal) 2. Andre bygninger end boliger: 95 + (2200 : det opvarmede areal) 3. Lavenergibygninger, klasse 2: 50 + (1600 : det opvarmede areal) 4. Lavenergibygninger, klasse 1: 35 + (1100 : det opvarmede areal) Det opvarmede areal divideres op i en fast koefficient, som fx. for boligers vedkommende er Derefter lægger man det til en energimængde: 70 kwh/m 2 pr. år. Der må altså højst anvendes en energiramme efter følgende formel: 70 kwh/m 2 pr. år + (2200 divideret med det opvarmede areal). Et parcelhus på 110 m 2 må således højst have en værdi på 90 kwh/m 2 pr. år. Energikravet til nybyggeriet (når det drejer sig om boliger) er baseret på energirammer, der dækker bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt elforbrug til boligens øvrige drift. I andre bygninger end boliger regnes belysning også med. Selvom kravene er skærpede, er de faktisk ret fornuftige. Det viser eksempelsamlingen for småhuse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (www.ebst.dk), som dækker en række repræsentative kriterier for, hvordan parcel- eller rækkehuse med mange forskellige løsninger kan opfylde energibestemmelserne. Parametrene opstilles som grundlag for beregningerne, og så kan puslespillet i skemaerne begynde: kombinationer af anvendte bygningsdele, som f.eks. tag med eller uden udhæng, loft til kip mellem spær eller udførelse med lette ydervægge. kombinationer mellem opvarmningsmetoder, som f.eks. opvarmning med el kombineret med jordvarme eller facadeorientering med henblik på solindfald. kombinationer mellem vinduesløsninger, som f.eks. 3 lags-ruder med krypton og to energibelægninger eller alm. vinduer med forsatsrammer eller overvejende placering af vinduer mod syd. isoleringsevne på strategiske steder i huset, som f.eks terrændæk med U-værdi 0,20 W/m 2 K, eller loft med U-værdi 0,15 W/m 2 K eller ydervæg med U-værdi 0,33 W/m 2 K. Side 3

4 De nævnte eksempelkombinationer og mange flere giver et billede af mulighederne. I en samlet opstilling kan man få et værdifuldt overblik over, hvor værdierne overstiges, og hvordan og hvor meget de skal ændres for at opnå godkendelse i henhold til de nye regler. Pt. omhandler eksempelsamlingerne mindre boligbyggeri, men der arbejdes på opfølgning med de øvrige bygningskategorier. Hvad med arkitekturen? De nye energikrav vil uden tvivl gribe ind i den projekteringsmetodik, som efterhånden rutinemæssigt har fundet vej til tegnebordene. Den arkitektoniske trend med lette glasfacader bag lamelskærme, som lyser så smukt efter mørkets frembrud, må nok i nogen grad forventes at forsvinde. Alene den tilførte energi til bortskaffelse af overskudsvarme i de varme perioder er tilstrækkelig til at få el-målerne til at gå i spin i disse fine og sprøde, men unuancerede glaspaladser. Arkitekterne må derfor forventes at udforme bygninger, der fra starten er designet i forhold til alle de fysiske bestanddele, som kan tænkes at have indvirkning på husets energiforbrug. Energibehovet Man må regne med, at husets orientering vil få stor indflydelse på den måde, hvorpå det energiteknisk skal virke. Formgivning med store glasfacadepartier vil ikke længere blot dreje sig om et karakterfuldt dagslysindfald, sollys vil også spille en rolle i forbindelse med varmegenvinding og -akkumulation. Hvis arkitekten insisterer på slanke konstruktioner og elegante glaspartier, kan det naturligvis lade sig gøre, måske med dobbelte facader og tre lag energiglas eller ved at give tag- og gulvkonstruktion mere tykkelse, mens bygningen i andre områder, hvor det er naturligt, må udføres med mere lukkede facader fyldt med mineraluld. En sådan arkitektonisk tankegang er ikke fjern fra 30 ernes store funktionalistiske forbilleder, men hvem ved måske havner valget i stedet blot på et kombineret varme- og genindvindingsanlæg og energibesparende cirkulationspumper. Som udgangspunkt kan det summeres, at flere byggetekniske emner i et samlet billede kan få indvirkning på projektet: klimaskærm dagslysadgang facadeorientering solafskærmning solindfald varmeakkumulering varmtvandsforsyning varmeanlæggets kvalitet naturlig ventilation varmegenvinding Ud fra de mange løsnings- og kombinationsmuligheder, ser det ud til, at de af tegnestuerne, der har visionære ambitioner, har gode tider at se frem til, og der er naturligvis grund til også at stille krav til isoleringsbranchen om produktudvikling. Man kan nå langt med et isoleringsmateriale, der kan tilbyde lambda 34, selvom det umiddelbart belaster byggebudgettet. På driften vil denne merudgift hurtigt være tjent ind. Det er et spørgsmål om prioritering og at fastholde det mål, man satte sig, inden man påbegyndte projekteringen. I alle tilfælde er der god fornuft i at gøre brug af store isoleringstykkelser i de vandrette konstruktionsflader mod tagrum og mod terræn og gøre isoleringstykkelserne mindre i de lodrette flader, ydervægge og facadepartier. Side 4

5 Som værktøj for projekteringen har Statens Byggeforskningsinstitut allerede udsendt en vejledning, SBI-anvisning 213, Bygningers energibehov. Den forklarer nøjagtigt, hvordan man skal udføre beregningerne. Til vejledningen hører en cd-rom med et program, kaldet Be06, som også kan bruges til byggesagsbehandling, når kommunerne skal udstede byggetilladelser. Der er muligheder forude Der er gennem de sidste 50 år stillet krav om stadig mere isolering i vore huse, men nu har man endelig forstået at stille kravene på en måde, så både bygherrer, projekterende og udførende får flest mulige løsnings- og kombinationsmuligheder i forhold til opgaven. For bare år siden var det en illusion at tro, at man på tegnestuerne ville gøre brug af internettet frem for produktkatalogerne i projekteringen, men nu kan man slet ikke forestille sig andet. Den nye generation af projekterende og udførende vil have let ved at indrette sig efter de nye regler, og de, som lige skal vænne sig til fornyelserne, skal ikke fortabe sig i grundløs håbløshed. Der er masser af gode muligheder i de nye energibestemmelser. Og så har Erhvervs- og Byggestyrelsen allerede varslet, at der er nye, skærpede energikrav på vej, men man må da håbe at den fremsynethed og fleksibilitet, der nu er tilvejebragt, også vil danne grundlag for nye og skærpede regler. Side 5

6 ENERGIBESTERMMELSER FOR TIL- OG OMBYGNINGER Krav til tilbygninger Man kan frit vælge mellem tre valgmuligheder, når man skal opføre tilbygninger: En max energiramme for tilført energi (ligesom de nye regler ved nybyggeri). Her vælger man at imødekomme de samme nye energikrav som for nybyggeri, inkl. krav til lufttæthed samt mindstekrav til bygningsdeles varmetab og linietab. eller Krav til U-værdier og linjetab som vist i nedenstående tabels kolonne A, idet yderdøre, ovenlys og vinduer mod det fri højst må udgøre 22 % af det opvarmede etageareal. eller En max varmetabsramme (ligesom i de gamle regler, dog med øgede værdier). Vælger man at benytte denne regel, kan U-værdier og linietab ændres og vinduesareal m.v. forøges mere end de 22 %, men kun hvis tilbygningens samlede varmetab ikke bliver større, end hvis kravene i nedenstående tabels kolonne A kunne være blevet opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier i tabellens kolonne B. Tabel for U-værdier Bygningsdel U-værdi A B Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 0,40 Skillevægge mod uopvarmede rum m.v. 0,40 0,50 Etageadskillelser mod uopvarmede rum m.v. 0,40 0,40 Terrændæk, kældervægge mod jord og etageadskilleser over det fri eller ventileret kryberum 0,15 0,30 Terrændæk, kældervægge mod jord og etageadskilleser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,12 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod opvarmede rum 0,70 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,15 0,25 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge og -partier, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede m.v. 1,50 2,30 Tagvinduer og ovenlys 1,80 - Tabel for Linietab Bygningsdel Linietab Fundamenter 0,15 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,03 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 0,20 Krav til ombygninger og andre væsentlige forandringer Når man skal udføre ombygninger af parcelhuse og andre mindre bygninger, der er underkastet småhusreglementet (BR-S 98), træder de nye regler kun i kraft, såfremt ombygningen er et led i Side 6

7 en anvendelsesændring af de pågældende arealer. Såfremt dette er tilfældet, gælder nedenstående regler, som ellers kun er gældende for større ejendomme, beskrevet nedenfor. Ved ombygninger af større ejendomme, underkastet BR95, vil de nye energikrav gribe ind på følgende måde, idet det kun er ombygningsarbejder af en bestemt størrelsesorden, som vil blive underkastet kravene til U-værdierne fra tabellens kolonne A om tilbygninger: For byggearbejder som vedrører klimaskærm eller installationer, og som overstiger 25 % af bygningens offentlige ejendomsværdi (ekskl. grundværdi) eller 25 % af klimaskærmen gælder, at der også kan kræves forbedring af konstruktioner og installationer, som ikke nødvendigvis indgår i ombygningen. Endvidere kan følgende væsentlige forandringer af bygningen også udløse krav om overholdelse af U-værdikravene i kolonne A i ovenstående tabel, idet det dog her gælder, at det alene er de berørte bygningsdele og installationer, som skal opfylde energikravene: Udskiftning af regnskærme (den yderste del af klimaskærmen) Udskiftning af tagdækning Udskiftning af kedler Skift af varmeforsyningsform Facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer Samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys Gennemførelse af disse sidstnævnte energibesparende foranstaltninger er dog under alle omstændigheder begrænset til de af foranstaltningerne, som er omkostningseffektive, idet der stilles krav om rentabilitet jf. energimærkningsreglerne, fastlagt af Energistyrelsen. Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres, er de, som fremgår af energimærkningen. Foreliger der ikke en energimærkning, skal man regne med, at isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer skal opfyldes. Formlen for rentabilitetskriteriet er: Besparelse (kr./år) gange levetid (år) divideret med investering (kr.) > 1,33. En detalje skal man dog lægge mærke til: vanskelige byggetekniske forhold kan ved en ombygning indebære, at de nye energibestemmelser ikke kan imødekommes på rentabel måde. En mindre og ukompliceret del af den pågældende ombygning, som har del i reduceringen af energibehovet, kan imidlertid vurderes at være tilstrækkelig rentabel til at denne del af arbejdet kræves udført. Særlige bygningskomplekser som kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget fra ombygningsbestemmelserne. Endvidere gives der med baggrund i byggelovens 22 mulighed for dispensation, såfremt arkitektoniske eller byggetekniske hensyn taler herfor. Energimærkning i forbindelse med om- og tilbygninger Jvf. bekendtgørelse nr. 339 fra Energistyrelsen er om- og tilbygninger undtaget for kravet om energimærkning. Dog skal man være opmærksom på, at der i forbindelse med større ombygninger kan være krav om energimærkning. Er ombygningen så omfattende, at bygningsreglementets energikrav finder anvendelse i fuldt omfang, skal ejeren under alle omstændigheder sørge for, at bygningen energimærkes. Side 7

8 SAMMENFATNING Herunder er de nye energiregler sammenfattet i skemaform, idet de aktuelle forbedringstiltag alle er opstillet i forhold til nybyggeri, tilbygning eller ombygning. Her afsløres det, hvor mange valgmuligheder, vi faktisk har: Nybyggeri Tilbygning Ombygning Tiltag <25% >25% Energiramme x x Transmissionstab x x Lufttæthed x x U-værdi generel x x - x - - Linietab generel x x - x - - U-værdi til-/ombygning - - x - - x Linietab til-/ombygning - - x - - x Vinduer og døre - - x *) **) Varmetabsramme x - - Kedler x x x x - x Ventilationsanlæg SEL x x x x - x Ventilationsanlæg VGV x x x x - x *) max 22 % **) Særlige regler Disse nye energibestemmelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er udarbejdet med henblik på at skabe det bedst mulige startpunkt for de projekterende. Jo flere muligheder, der gives, jo mere kvalificeret kan valgene træffes. Dét har været hele idéen under udarbejdelsen af dette nye sæt regler. Der er ikke tale om fornyede isoleringskrav, men tværtimod at sætte fokus på tilvejebringelsen af mange varierede udveje i bestræbelserne på at forbedre vor bygningsmasse energiteknisk. Så fortvivl ikke der er muligheder forude. Mange muligheder. Hvad betyder energikravene for murerfaget? For murerfaget vil der blive tale om en forbedret konkurrencesituation. Faget kan forvente, at fastholde sin markedsandel, idet eksempelvis mursten som tungt byggemateriale er velegnet i forbindelse med varmeakkumulering i vægkonstruktioner, som er en betydelig parameter ved planlægning af energirigtigt byggeri. Hertil kommer, at tegl med sin evne til at optage fugt kan sikre et tørt indeklima, hvilket giver mulighed for mindre indsats på ventilationsområdet. Endelig er det oplagt at udføre mindre byggeri og parcelhuse som en totalløsning med 120 mm skalmur, 125 mm isolering og inderst isolerende tegl med puds måske traditionelt, men en løsning der fint lever op til de nye krav, og som er diffusionsåben, tør og sund. I sammenligning med de konkurrerende byggeprodukters muligheder ser det ud til, at murværk står foran en genfødsel, og hvis man hører til dem, der sværger til den velkendte, gammeldags 35 cm hulmur ser det ud til, at man i de fleste tilfælde med et moderne varmeanlæg, genvinding, eliminering af kuldebroer samt velovervejet placering af isolering i lofter og gulve forholdsvis enkelt kan leve op til de nye krav. Murersvendene skal dog gøre alvor af at mure med fyldte fuger, idet der stilles et voldsomt lufttæthedskrav så tæt, at trykprøver vil kunne afsløre, hvis murværket ikke lever op til dette. SB/th 5. maj 2006/Rev. 30. maj 2006 Side 8

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Torsdag 27. marts 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavenergibyggeri Vedvarende energi Energibesparelser

Lavenergibyggeri Vedvarende energi Energibesparelser Lavenergibyggeri Vedvarende energi Energibesparelser K u r s u s k ata l o g 2 0 1 0 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2010 Vores program for 2010 byder på mange spændende kurser inden for

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Åvej 2 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105000-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere