Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse"

Transkript

1 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen

2 2

3 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998, og tillæg 1, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 4, der trådte i kraft den 20. maj 2003, tillæg 6, der trådte i kraft den 1. december 2004 og tillæg 7, der trådte i kraft den 1. februar 2005 og tillæg 8, der trådte i kraft 15. april 2005, foretages følgende ændringer: Afsnit Vejledning til afsnit ophæves. 1.2 Ansøgning om byggetilladelse I afsnit indsættes efter 4. afsnit som nyt afsnit: Ansøgningen skal indeholde oplysninger om bygningens beregnede energibehov, dokumentation for at energirammen er opfyldt, oplysninger om evt. lavenergiklasse samt kvittering for, at oplysningerne er indberettet til Energimærkningsordningen. (1.2.2) I vejledningen til afsnit indsættes efter sidste afsnit som nyt afsnit: Bestemmelsen følger af Energistyrelsens implementering af direktiv 2002/ 91 om bygningers energimæssige ydeevne og vil få virkning fra 1. januar Byggetilladelse I afsnit indsættes efter 1. afsnit som et nyt afsnit og vejledning: Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed i afsnit er opfyldt. (1.3.2) Bestemmelsen gælder ikke sommerhuse.

4 4 1.4 Færdigmelding I afsnit 1.4 indsættes efter 1. pkt. som nyt afsnit og vejledning: Inden færdigmelding skal der foretages en energimærkning, som dokumenterer, at bygningsreglementets energibestemmelser i afsnit 5, 7, 9 og 10 er opfyldt. Energimærkningen skal udarbejdes af en uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkningen. Energimærkningen skal fremsendes sammen med færdigmeldingen af byggeriet. (1.4.1) Såfremt der efter ansøgningen om byggetilladelse er foretaget projektændringer, der har konsekvenser for energiforbruget, skal kommunen og Energimærkningsordningen have underretning herom inden energimærkningen finder sted, jf. bilag E. Afsnit 5 Afsnit 5, ophæves, og i stedet indsættes: Afsnit 5 Energiforbrug 5.1 Generelt Enfamiliehuse skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling og ventilation undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af afsnit Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele Enfamiliehuse og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. (5.1.1) Dette afsnit indeholder bestemmelser som følger af artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. (5.1.2) Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. (5.1.3) Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale.

5 Bygningsdele omkring rum og bygninger opvarmet til mindst 5 0 C skal overholde afsnit Ved beregning af transmissionstab benyttes DS 418, Regler for beregning af bygningernes varmetab. Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante CEN standarder Bestemmelserne i afsnit træder i kraft 1. januar De hidtidige bestemmelser kan anvendes i en overgangsperiode til og med 31. marts (5.1.5) I enkelte tilfælde er der CEN standarder, som ikke umiddelbart foreskriver oplysninger om de korrekte U- værdier. Det er fx tilfældet med tagvinduer. Her er egenskaberne angivet for lodrette vinduer. Det forøgede varmetab må så findes ved korrektion, ligesom der kan tages hensyn til det større solindfald gennem skrå vinduer. 5.2 Energiramme for nye enfamiliehuse Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Bilag E med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt Bygninger, der opvarmes til mindst 15 C, skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i afsnit (5.2.1) Ved tilført energi forstås energi tilført ejendommen fx i form af naturgas, olie, fjernvarme eller elektricitet. Da enfamiliehuse normalt har flere energiforsyningsformer, sker sammenvejning med de i bilag E angivne primærenergifaktorer, der er fastlagt i samarbejde med Energistyrelsen. (5.2.2) Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til enfamiliehusets klimaskærm, husets placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, husets varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme og anvendelse af varmegenvinding.

6 Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal dog mindst isoleres svarende til værdierne i afsnit Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab eksklusive vinduer og døre ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. (5.2.3) Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. afsnit Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. (5.2.4) Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, der omslutter det opvarmede etageareal. Arealerne bestemmes efter DS 418. (5.2.5) Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS Enfamiliehuses samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. (5.2.6) Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Se bilag E. Eftervisningen skal ske på grundlag af SBi anvisning 213, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gælder også for bygninger med balanceret mekanisk ventilation og eventuel køling. Energirammen udtrykkes således: ( ) kwh/m 2 pr. år A hvor A er det opvarmede etageareal. 5.3 Lavenergihuse

7 Et enfamiliehus, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 35 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse Et enfamiliehus, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 50 kwh/m² pr. år tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 2. (5.3.1) For lavenergihuse klasse 1 er energirammen ( ) kwh/m 2 pr. år A hvor A er det opvarmede etageareal. (5.3.2) For lavenergihuse klasse 2 er energirammen ( ) kwh/m 2 pr. år A hvor A er det opvarmede etageareal. 5.4 Energibestemmelser for tilbygninger Bestemmelserne gælder tilbygning til eksisterende enfamiliehuse som alternativ til bestemmelserne i afsnit Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er følgende: U-værdi W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller er opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller

8 8 ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. 0,12 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,50 Tagvinduer og ovenlys. 1,80 Linietab W/mK Fundamenter. 0,15 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0, Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte U-værdier og linietab ved tilbygninger, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen U-værdier og linietab kan ændres og vin- (5.4.3) Ved det opvarmede etageareal forstås her det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede incl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum, der er opvarmet til mindst 15 0 C. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som vinduet eller yderdøren indbygges i. For ovenlys kan ovenlysets areal benyttes i stedet for. (5.4.4) Varmetabsrammen omfatter i

9 9 duesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i afsnit og var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linietab i afsnit 5.6. denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksis-terende bygning modregnes. 5.5 Ombygning og andre væsentlige forandringer i enfamiliehuse samt udskiftning af kedel mv Ved ombygninger og andre væsentlige forandringer forstås i dette afsnit byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der enten berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien, jf. dog afsnit (5.5.1) Her anvendes seneste offentlige vurdering af ejendoms- og grundværdi Fredede og bevaringsværdige enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelserne i afsnit i forbindelse ombygning og væsentlige forandringer Klimaskærm og installationer skal bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5.4.2, og afsnit 7 samt afsnit 8 under forudsætning af, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. (5.5.3) Gennemførelse af de energibesparende foranstaltninger er begrænset til de foranstaltninger som er omkostningseffektive. Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen. Med hjemmel i byggelovens 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne i afsnit 5.5.3, såfremt arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette. Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder afsnit 5.4.2, kan være hulmursisolering af ældre huse. Her vil opfyldelse af afsnit nødvendiggøre en udvendig efterisolering med

10 10 ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke som en energimæssig foranstaltning rentabel i den aktuelle sag Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33 anses for rentable. (5.5.4) Rentabilitetskriteriet vil blive justeret, så det bliver i overensstemmelse med de kriterier, der fremover skal anvendes ved energimærkning af bygninger pr. 1. januar Følgende eksempler på maksimale beregningsmæssige levetider er fastsat af Energistyrelsen: 40 år for efterisolering af beskyttende bygningsdele, fx hulmursisolering. 20 år for øvrige efterisoleringsarbejder for tilgængelige bygningsdele, for nye vinduer samt nye opvarmningssystemer. 10 år for renovering af kedelanlæg 5 år for automatik og fugetætningsarbejder Udskiftning af kedel, skift af varmeforsyning og isolering af ydervægge i forbindelse med udskiftning af regnskærm er som enkeltforanstaltninger omfattet af bestemmelserne i afsnit Tilsvarende gælder, at der ved udskiftning af tagdækning skal ske forbedring af loft- eller tagisolering efter bestemmelserne i afsnit Indtil 1. januar 2008 skal vinduerne ved facadevis udskiftning have en U-værdi på højst 1,50 W/m²K, jf. dog afsnit For dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,40) W/m²K med et evt. tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,30 W/m²K Efter 1. januar 2008 skal vinduerne ved facadevis udskiftning have en U-værdi (5.5.6) n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m². For et lille vindue på 0,25 m² er n=4, og det giver U = 2,80 W/m²K, men vinduet skal samtidig overholde U = 2,30 W/m²K. (5.5.7) n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m². For et lille

11 11 på højst 1,50 W/m²K, jf. dog afsnit For dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,30) W/m²K med et evt. tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,00 W/m²K Indtil 1. januar 2008 skal vinduer som alternativ til afsnit have en effektiv U-værdi: U eff = U w 2,2 g A rude /A vindue (0,50 + n 0,30) W/m²K, med tillæg til U eff for eventuelle sprosser 0,20 W/m²K Efter 1. januar 2008 skal vinduer som alternativ til afsnit have en effektiv U-værdi: U eff = U w 2,2 g A rude /A vindue (0,50 + n 0,20) W/m²K, med tillæg til U eff for eventuelle sprosser 0,20 W/m²K. vindue på 0,25 m² er n=4, og det giver U = 2,80 W/m²K, men vinduet skal samtidig overholde U = 2,00 W/m²K. (5.5.8 og 5.5.9) Den effektive U-værdi U eff tager hensyn til solindfaldet under antagelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. U w er vinduets U-værdi. g er rudens soltransmittans. A rude er rudearealet og A vindue er vinduets areal Samlet udskiftning af tagvinduer og ovenlys samt facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer skal have en U-værdi, der ikke overstiger 1,80 W/m²K. 5.6 Mindste varmeisolering Benyttes energirammen i afsnit 5.2 eller bestemmelsen i afsnit 5.4.4, skal de enkelte bygningsdele mindst isoleres svarende til varmetabene i nedenstående tabel bortset fra vinduer og døre, der skal overholde afsnit eller Tilsvarende skal bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C, mindst varmeisoleres svarende til værdierne i tabellen og i afsnit eller 5.6.3: (5.6.1) Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. For at undgå gener i form af kondens og skimmelsvamp på kolde flader ved normal brug skal de enkelte bygningsdele også ved beregning efter afsnit 5.2 opfylde kravene til mindste varmeisolering.

12 12 U-værdi W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,50 Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,30 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25 Linietab W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0, Indtil 1. januar 2008 må U-værdien for vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod

13 13 rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum ikke overstige 2,30 W/m²K Med virkning fra 1. januar 2008 ændres kravet i afsnit til vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. U-værdien må herefter ikke overstige 2,00 W/m²K. Afsnit Afsnit 7.3.4, ophæves, og i stedet indsættes: Ventilationsanlæg med såvel indblæsning som udsugning skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct I afsnit 7.3 indsættes efter afsnit som nyt afsnit: For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab. Afsnit Afsnit med tilhørende vejledning, ophæves, og i stedet indsættes: Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct. ved CE-mærk- (8.1.6) Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-

14 14 ning for såvel fuldlast og 30 pct. dellast Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 104 pct. ved 30 pct. dellast. mærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 40 C henholdsvis 50 C ved dellast afhængig af kedeltype. (8.1.7) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN Afsnit bliver herefter afsnit Afsnit Varmeisolering Supplerende bestemmelser til afsnit Afsnit 9.9.1, ophæves, og i stedet indsættes: I boliger, hvor mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken fører til, at luftskiftet overstiger 0,3 l/s pr. m², og afkastluftens overskud af varme ikke kan nyttiggøres, forøges energirammen svarende til varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger 0,3 l/s pr. m². (9.9.1) Tillæg til energirammen beregnes som 130(q-0,3) kwh/m² pr. år, hvor q er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i l/s, pr. m² opvarmet etageareal. Afsnit Afsnit 10.10, ophæves, og i stedet indsættes: Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier: W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30

15 15 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,20 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. 0,15 Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. 0,20 Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. 2, Fundamenter skal udføres med et linietab på højst 0,20 W/mK, for fundamenter omkring gulve med gulvvarme dog højst et linietab på 0,15 W/mK Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme udformes med et linietab på højst 0,06 W/mK Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys udformes med et linietab på højst 0,15 W/mK U-værdier og linietab i afsnit gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30 pct Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større end hvis kravene i afsnit var opfyldt Med virkning fra 1. januar 2008 æn-

16 16 dres kravet i afsnit for vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. U-værdien må herefter ikke overstige 2,00 W/m²K. Bestemmelserne træder i kraft den 1. januar Se dog overgangsbestemmelserne i afsnit Erhvervs- og Byggestyrelsen den 16. juni Jesper Rasmussen /Mette Preisler

17 Bilag E 17 Bilag E: Som nyt bilag indsættes: Bilag E til bygningsreglement for småhuse 1998: Beregning af enfamiliehuses energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Der tages således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Distributionstab fra varmeledninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne. Sammenvejning af energiforsyninger De fleste bygninger forsynes med mindst 2 forskellige energiforsyningsformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Rumtemperatur Alle opvarmede rum antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 C i alle årets måneder. Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til mindst 20 C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal. I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 C. I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26 C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Beregningsforudsætninger Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBianvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregnings-

18 forudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213. Præsentation af inddata og resultater Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne. Specifikation af inddata: Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter. For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen af byggevaren. For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. Gennem et betydeligt udviklingsarbejde er der udviklet ruder med meget fine energimæssige egenskaber. Det kritiske punkt for ruderne er nu afstandsprofilerne, men også her er der udviklet profiler, såkaldte varme kanter, der formindsker varmetabet ved kanterne. Tilsvarende er der udviklet bedre rammer og karme. Imidlertid udnytter langt fra alle vinduesproducenter i dag de nye muligheder i deres produktion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at vinduesproducentens oplysninger vedrører U-værdierne for de faktiske vinduer. Nogle vinduesproducenter oplyser kun U-værdien for ruden, der typisk vil være væsentligt bedre end den resulterende U-værdi for vinduet. I nær fremtid kommer der europæiske standarder, hvorefter vinduer skal CE-mærkes efter en overgangsperiode. Imidlertid åbner standarden for vinduer mulighed for, at CE-mærkning kan ske på grundlag af et vindue, der måler 1,23 m x 1,48 m. Denne løsning indebærer, at de faktiske U-værdier for vinduer mindre end standardvinduet kan være væsentligt dårligere. Her er beregning af vinduets U-værdi ligeledes nødvendig. For ovenlys ventes den kommende standard for ovenlys at indeholde bestemmelse af den faktiske U-værdi i forbindelse med CE-mærkningen, men da standarden endnu ikke er færdig, kan der gå nogle år inden CE-mærkning af ovenlys er obligatorisk. Derfor er oplysninger om ovenlysets korrekte U-værdi baseret på beregning efter DS 418 nødvendige. 18

19 Specifikation af resultater Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. Af resultaterne skal udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå en specifikation af det beregnede elforbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tab fra installationerne. Herudover skal de forudsatte U-værdier og linietab fremgå, således at overholdelse af afsnit 5.6 er dokumenteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen eksklusive døre og vinduer skal fremgå af resultaterne. Indberetning af resultater I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse efter den 1. januar 2006 indberettes inddata og beregningsresultaterne elektronisk til Energimærkningsordningen, der kvitterer for modtagelsen. Kvitteringen vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Eventuelle ændringer af forudsætninger i byggeprojektforløbet indberettes til kommunen, og såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energirammen også til Energimærkningsordningen. Anvendelse af resultater I forbindelse med energimærkning af nye enfamiliehuse foretager en uafhængig energikonsulent en gennemgang af bygningen med kontrol af, at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt. Energimærkning skal være foretaget inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse. 19

20 20

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf.

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf. 03.10.2007 Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007 Marianne Bender Energitjenesten Energitjenesten www.energitjenesten.dk Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut), Otto Paulsen (Teknologisk Institut), Hans Andersen (Teknologisk Institut) og Jørn

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut), Otto Paulsen (Teknologisk Institut), Hans Andersen (Teknologisk Institut) og Jørn

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Adresse: Hermans Vænge 48 Postnr./by: 4440 Mørkøv BBR-nr.: 316-023615-019 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hybenvej 26 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. november 2014 Til den 14. november 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

NYE ENERGIBESTEMMELSER

NYE ENERGIBESTEMMELSER NYE ENERGIBESTEMMELSER Der stilles nu nye skærpede energikrav til byggeriet. Skærpelsen, som er kendt som tillæg 12 til BR 95, er gældende for byggeri som helhed, men der skelnes mellem to kategorier:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004097 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Holmebakken 14 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2014 Til den 14. maj 2024. Energimærkningsnummer 311054228

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 35 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-000443 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strandparken 23 4591 Føllenslev Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. juni 2015 Til den 19. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Mosevej 19 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. august 2015 Til den 11. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Labofaparken 20 4230 Skælskør Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. november 2012 Til den 27. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Æblehaven Æblehaven 56 5560 Aarup Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. februar 2013 Til den 27. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søstrenes have 7-11 Søstrenes have 7 5560 Aarup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar 2023.

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere