Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse"

Transkript

1 Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius, viceinspektør Alice Bach Andersen og skoleleder Jeppe Møller Tobberup har i skoleåret 2013/2014 planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitlet indeholder tre evalueringsområder: 3.1) Følges Fælles Mål? 3.2) Inddragelse af mål i den konkrete undervisning 3.3) Lever skolen op til målene? --- På s. 8 og 9 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. 1

2 3.1) Følges Fælles Mål? Hvordan har vi evalueret: Pædagogisk udvalg har undersøgt skolens praksis og evalueret, om denne er tilfredsstillende. Overordnet beskrivelse af resultatet: På Helsinge Reaskole følger vi folkeskolens Fælles Mål i alle fag med tilhørende slutmål og trinmål. I fagene idræt og musik har fagudvalgene dog udarbejdet egne læseplaner, der tager højde for disse to fags vilkår og værdier på vores skole. De omhyggeligt udarbejdede læseplaner for disse fag er i udstrakt grad inspireret af Fælles Mål og ved at følge disse planer, leverer lærerne en undervisning, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Læseplanerne for idræt og musik ligger på skolens hjemmeside under undervisning læseplaner. Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at vi følger Fælles Mål i alle fag undtagen idræt og musik, hvor vi har omhyggeligt udarbejdede læseplaner med præcise mål, der sikrer en undervisning, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Målsætning frem til næste evaluering: Skolen har en tilfredsstillende praksis mht. at følge Fælles Mål. Dette punkt giver derfor ikke anledning til en ny målsætning og handleplan. 2

3 3.2) Inddragelse af mål i den konkrete undervisning Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du dine opstillede undervisningsmål fra din årsplan i det enkelte forløb og i den enkelte lektion? Beskriv konkret, hvad du gør. Giv to eksempler. Meget gerne fra to forskellige faggrupper (humanistiske fag, naturfaglige fag, praktisk/musiske fag), hvis du i dine fag dækker flere faggrupper. Dernæst har Pædagogisk udvalg behandlet besvarelserne. Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne angiver helt overordnet, at deres opstillede undervisningsmål i årsplanen for de enkelte forløb i løbet af året er deres værktøj i forberedelsen og i undervisningen til at være opmærksomme på at nå målene og dermed lave målrettet undervisning. Det varierer, hvorvidt eleverne eksplicit bliver præsenterede for undervisningsmålene eller ej. En hel del lærere angiver endvidere, at de bruger undervisningsmålene til at holde eleverne fast på mål og retning undervejs i forløbet. Lærerne bruger i udpræget grad målene til at evaluere på forløbet på forskellig vis. Eksempler på overordnede udsagn om inddragelse af mål i den konkrete undervisning: Ved hvert nyt forløb fortæller jeg, hvad målet med arbejdet er. Når vi afrunder, taler vi om, hvorvidt vi nåede målet. Ved hver times begyndelse præsenterer jeg dagens arbejde Ved opstart af et forløb omarbejder jeg målene fra årsplanen til konkrete læringsmål og præsenterer dem for eleverne. Alle målene præsenteres elever for i en agenda for lektionen (hvad skal vi lave i dag?) samt de relevante læringsmål (hvad skal vi lære i dag?). De undervisningsmål jeg har med et forløb, inddrager jeg som sådan ikke for eleverne. Men det er dem, jeg planlægger mit undervisningsforløb ud fra Eleverne skriver målene ned og får et oveblik over hvilke opgaver, der skal løses for at opfylde målene Lader eleverne gennemgå målene igen i slutningen af et forløb for at finde ud af hvordan og om vi har nået dem. Eksempel fra børnehaveklassen om inddragelse af mål i den konkrete undervisning: Målet er social træning. Jeg har lavet et styrkehjul i klassen. Jeg starter med at introducere to styrker (ud af 24) ad gangen. Jeg lærer eleverne om ordet styrkes betydning. Så nævner jeg ordet i dagligdagen, hvor de bruger det, så de bliver bevidste om det. Sådan fortsætter jeg,til de har lært alle 24 styrker. Når vi fx har konflikthåndtering, bruger vi hjulet. Jeg stiller de børn, de drejer sig om, foran hjulet for at hjælpe dem på vej. Ad den vej kan jeg se, om de har forstået mit budskab. For at se, om alle har forstået det, laver jeg en julekalender, hvori der er et styrkekort til hvert barn. De skal så selv fortælle om: Hvad hedder styrken, hvordan bruger jeg styrken og har du set andre bruge styrken? 3

4 Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i humanistiske fag: Fra dansk i udskolingen: Vi havde et trinmål i dansk, der hed Større medbestemmelsesret, når det gjaldt valg af arbejdsformer og tekster. Vi har lige repeteret nogle af avisens genrer. I årsplanen stod i den forbindelse: I vælger selv, hvilke tekster vi skal arbejde med. I første time i forløbet repeterer jeg derfor med jer, hvordan I finder frem til en tekst, som interesserer jer, og som har kvalitet. Og så søger I to og to. Det er de 5 nyhedskriterier (sådan set fra en teenagervinkel) og kvaliteten, der er afgørende. Dem, som kommer med de super gode tekster, får indflydelse. Eleverne valgte, at de ville op i genrerne debatindlæg og reportage. Har lige evalueret, og eleverne har oplevet den større medbestemmelse og nyder det. Og jeg oplever mere engagerede elever Fra engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen: Mål: Udvidelse af ordforråd. I forhold til den enkelte lektion forsøger jeg altid at tydeliggøre, hvad læringsmålet er, hvad meningen er med de enkelte øvelser er, og hvorledes de kan styrke eleven på forskellige måder Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i naturfaglige fag: Fra matematik på mellemtrinnet: Et af målene er, at eleverne skal blive fortrolige med multiplikation og division. Ved alle givne lejligheder på skoledagen taler vi om at dele og gange. De spiller matematikspil, f.eks 3-på-stribe og lyngange, de laver gangerim, de høres i tabellerne og i gangestykker, og vi laver bum-tabel. På computerne arbejder de på matematikk.org, hvor alle skal bestå tabelprøven fra 2-10-tabellen, og de får diplomer. Fra matematik i udskolingen: Jeg fortæller eleverne, hvad målet med undervisningen er, hvad det kan bruges til (i langt de fleste tilfælde!) og hvorfor de skal lære netop dette. Dette gør jeg naturligvis ikke i hver eneste lektion! For at teste om vi er på den rette vej mod målet, tester jeg eleverne halvvejs i forløbet. Denne test gennemgås, og eleverne arbejder videre med emnet med særligt fokus på de områder, de havde flest fejl ved i testen. Som afslutning på emnet testes eleverne igen, og det er min erfaring, at anden test helt som forventet giver bedre resultat end den første Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i praktisk/musiske fag: Fra idræt i indskolingen og mellemtrinnet: Jeg prøver at verbalisere eller vise (fx: selv, via whiteboard, elever viser, dvd, papir eller You Tube, bruger eleverne) hvor det er, vi skal ende med det, vi træner. Har oplevet, at det er lettere for eleverne at forholde sig til tingene, når de har en idé om, hvad mit mål med undervisningen er, og det motiverer dem at have noget at se frem til og kæmpe for. Det at de har set det færdige spil betyder meget. 4

5 Fra musik på mellemtrinnet: Undervisningsmålet i et forløb er At eleverne reflekterer over musikkens funktion i forskellige sammenhænge, fx religiøse eller kulturelle begivenheder samt medier. Eleverne lyttede til musik fra film, fodboldsange, indsamlingssange og bordvers, og vi snakkede om form og funktion. Eleverne lavede derefter gruppearbejde, hvor de hhv. skulle skrive videre på nationalsangen, lave en indsamlingssang, lave en reklamesang samt lave små sammenspil over musik fra tv, film og fodbold og fremlægge det for klassen, hvor vi sammen diskuterede og reflekterede over musikkens funktion. Hvad har skolen lært: Ved hjælp af lærernes grundige besvarelser har skolen fået indsigt i, hvordan lærerne arbejder med læringsmål i den konkrete undervisning. Det er glædeligt at læse, at arbejdet med mål er tydeligt både i de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk/musiske fag. Besvarelserne vidner om, at undervisningen på Helsinge Realskole i udpræget grad fokuserer på, hvad eleverne skal lære, fremfor hvad de skal lave. Alle lærere arbejder altså med undervisningsmål. Det varierer dog, hvorvidt lærerne eksplicit præsenterer målene for eleverne eller ej. Målsætning frem til næste evaluering: En lærer skrev i sin besvarelse: Det gælder om klare mål/mening for eleverne i alt, hvad man lærer dem. Det er et fåtal af elever, der lærer uden mening. Det udsagn er vi som skole meget enig i. Vi kan hjælpe eleverne til at opleve mening i skolearbejdet ved at vise dem, hvad det kan bruges til på længere sigt. Relevant forskning dokumenterer, at udskolingselever der mindst fire gange har været i kontakt med arbejdsmarkedet i langt højere grad gennemfører deres ungdomsuddannelse, kommer hurtigere i job og er mere tilfredse med deres karrierer. Handleplan: På et pædagogisk møde skal vi have en god oplægsholder til at inspirere os i arbejdet med målsætning og mening i undervisningen Ansvar: RV Fagudvalgene arbejder videre med udfordringen: Hvordan kan vi i højere grad udvikle undervisningen i netop vores fag, så den giver mening for eleven? Kan vi inddrage arbejdsmarkedet/erhvervslivet? Er der ressourcepersoner blandt forældrene, vi kan trække på? Ansvar: Fagudvalgene 5

6 3.3) Lever skolen op til målene? Hvordan har vi evalueret: Pædagogisk udvalg har evalueret punktet ved at undersøge resultaterne af karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 og sammenlignet dem med landsgennemsnittet og gennemsnittet i Gribskov Kommune samt skolens placering i Cepos opgørelse over undervisningseffekt. Derudover har vi set på skolens testprogram og lærernes årsplansarbejde, hvor der bliver taget højde for delmål og mål. Overordnet beskrivelse af resultatet: Helsinge Realskole lever op til målene! Ser man fx på karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013, havde vi et samlet gennemsnit på 8,4, hvor det samlede gennemsnit for alle skoler i Gribskov Kommune lå på 6,6 (se kortlink.dk/dx24), og det samlede landsgennemsnit på 7,1. Helsinge Realskole har gennem flere år og senest i 2013 placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældre-baggrund samt andre demografiske data. Disse to resultater viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Og de betyder også, at den målrettede indsats vi som skole gør for, at den enkelte elev opnår de bedst mulige resultater virker. Den målrettede indsats undervejs i skoleforløbet går bl.a. ud på, at årgang bliver testet med standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver (0. årgang har dog ikke staveprøve, og 8. årgang har ikke læseprøver). Og der bliver fulgt op på resultatet af prøverne ved klassegennemgang og evt. elevsamtaler. Derudover følger Helsinge Realskole det nationale testprogram på frivillig basis efter de retningslinjer, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har opstillet for frie skoler. De nationale test er et pædagogisk værktøj til lærerens evaluering og planlægning. Hvis elevens resultat er under middel vurderer faglæreren og afdelingslederen for specialundervisning hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvis elevens resultat er over middel, vurderer faglæreren om eleven bliver tilstrækkeligt udfordret. Endelig opstiller lærerne læringsmål og angiver evalueringstiltag i årsplanerne. Hvad har skolen lært: Skolen har fået dokumenteret og lært, at det vi gør, det virker og at vi lever op til målene. Målsætning frem til næste evaluering: Pædagogisk skal vi fortsat have fokus på målsætning og evaluering, fx i lærernes årsplaner og ved at inspirere til og dygtiggøre lærerne ved fx kollegialt samarbejde, kurser og pædagogiske møder. 6

7 Derudover vil vi styrke vores samlede skoletilbud fra august 2014 ved fx at øge timetallet for engelskundervisningen på 3. og 4. årgang, begynde tysk/fransk-undervisningen på 5. årgang samt at styrke niveaudelingen i udskolingen. Niveaudelingen her betyder i praksis, at elever fra 8. og 9. årgang med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Det skulle gerne betyde, at flere elever på 9. årgang klarer afgangsprøven med bedst mulige resultater. Handleplan: Skolens ledelse skal fortsat sørge for, at retningslinjerne for udarbejdelsen af årsplaner på Helsinge Realskole med fokus på målsætning og evaluering er et levende redskab. Specielt ved ansættelse af nye lærere. Ansvar: AB og RV Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og samarbejde. Ansvar: Lærerne Ledelsen sørger for, at styrkelsen af vores samlede skoletilbud bliver effektueret. Ansvar: AB 7

8 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Evalueringstidspunkt: Perioden fra december april 2014 Evalueringsmetoder: Mht. punkt 3.1: Følges Fælles Mål? har Pædagogisk udvalg undersøgt skolens praksis og evalueret, om denne er tilfredsstillende. Mht. punkt 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning har alle lærere individuelt skriftligt svaret på, hvordan de inddrager de opstillede læringsmål fra årsplanen i deres konkrete undervisning og Pædagogisk udvalg har efterfølgende behandlet besvarelserne. Mht. punkt 3.3 Lever skolen op til målene? har Pædagogisk udvalg evalueret punktet ved at undersøge resultaterne af karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 og sammenlignet dem med landsgennemsnittet og gennemsnittet i Gribskov Kommune samt skolens placering i Cepos opgørelse over undervisningseffekt. Vi har også set på skolens testprogram og lærernes årsplansarbejde, hvor der bliver taget højde for delmål og mål. Resultat af evaluering: Mht. 3.1: Følges Fælles Mål?. På Helsinge Reaskole følger vi folkeskolens Fælles Mål i alle fag med tilhørende slutmål og trinmål. I fagene idræt og musik har fagudvalgene dog udarbejdet egne læseplaner, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Lærernes besvarelser vidner om, at undervisningen på Helsinge Realskole i udpræget grad fokuserer på, hvad eleverne skal lære, fremfor hvad de skal lave. Mht. 3.3: Lever skolen op til målene?. Helsinge Realskole lever op til målene! Ser man fx på karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 havde vi et samlet gennemsnit på 8,4, hvor det samlede gennemsnit for alle skoler i Gribskov Kommune lå på 6,6 (se kortlink.dk/dx24), og det samlede landsgennemsnit på 7,1. Helsinge Realskole har gennem flere år og senest i 2013 placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Disse to resultater viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Og de betyder også, at den målrettede indsats vi som skole gør for, at den enkelte elev opnår de bedst mulige resultater virker. 8

9 Målsætning: Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. En lærer skrev i sin besvarelse: Det gælder om klare mål/mening for eleverne i alt, hvad man lærer dem. Det er et fåtal af elever, der lærer uden mening. Det udsagn er vi som skole meget enig i. Vi kan hjælpe eleverne til at opleve mening i skolearbejdet ved at vise dem, hvad det kan bruges til på længere sigt. Mht. 3.3: Lever skolen op til målene?. Pædagogisk skal vi fortsat have fokus på målsætning og evaluering, fx i lærernes årsplaner og ved at inspirere til og dygtiggøre lærerne ved fx kollegialt samarbejde, kurser og pædagogiske møder. Derudover vil vi styrke vores samlede skoletilbud fra august 2014 ved fx at øge timetallet for engelskundervisningen på 3. og 4. årgang, begynde tysk/fransk-undervisningen på 5. årgang samt at styrke niveaudelingen i udskolingen. Niveaudelingen her betyder i praksis, at elever fra 8. og 9. årgang med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Handleplan: Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning : På et pædagogisk møde skal vi have en god oplægsholder til at inspirere os i arbejdet med målsætning og mening i undervisningen. Ansvar: RV Fagudvalgene arbejder videre med udfordringen: Hvordan kan vi i højere grad udvikle undervisningen i netop vores fag, så den giver mening for eleven? Kan vi inddrage arbejdsmarkedet/erhvervslivet? Er der ressourcepersoner blandt forældrene, vi kan trække på? Ansvar: Fagudvalgene Mht. 3.3: Lever skolen op til målene? : Skolens ledelse skal fortsat sørge for, at retningslinjerne for udarbejdelsen af årsplaner på Helsinge Realskole med fokus på målsætning og evaluering, er et levende redskab. Specielt ved ansættelse af nye lærere. Ansvar: AB og RV Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og samarbejde. Ansvar: Lærerne Ledelsen sørger for, at styrkelsen af vores samlede skoletilbud bliver effektueret. Ansvar: AB Næste evaluering: Skoleåret 2016/2017 9

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige udvikling Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med elevens alsidige udvikling i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter. Kapitlet falder

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige personlige udvikling En styregruppe bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Lotte Buhl Christensen og Jeanette Højgård Lemminger samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Skolens selvevaluering

Skolens selvevaluering Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

En skole med indsigt

En skole med indsigt En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,

Læs mere