Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Transkript

1 Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius, viceinspektør Alice Bach Andersen og skoleleder Jeppe Møller Tobberup har i skoleåret 2013/2014 planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitlet indeholder tre evalueringsområder: 3.1) Følges Fælles Mål? 3.2) Inddragelse af mål i den konkrete undervisning 3.3) Lever skolen op til målene? --- På s. 8 og 9 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. 1

2 3.1) Følges Fælles Mål? Hvordan har vi evalueret: Pædagogisk udvalg har undersøgt skolens praksis og evalueret, om denne er tilfredsstillende. Overordnet beskrivelse af resultatet: På Helsinge Reaskole følger vi folkeskolens Fælles Mål i alle fag med tilhørende slutmål og trinmål. I fagene idræt og musik har fagudvalgene dog udarbejdet egne læseplaner, der tager højde for disse to fags vilkår og værdier på vores skole. De omhyggeligt udarbejdede læseplaner for disse fag er i udstrakt grad inspireret af Fælles Mål og ved at følge disse planer, leverer lærerne en undervisning, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Læseplanerne for idræt og musik ligger på skolens hjemmeside under undervisning læseplaner. Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at vi følger Fælles Mål i alle fag undtagen idræt og musik, hvor vi har omhyggeligt udarbejdede læseplaner med præcise mål, der sikrer en undervisning, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Målsætning frem til næste evaluering: Skolen har en tilfredsstillende praksis mht. at følge Fælles Mål. Dette punkt giver derfor ikke anledning til en ny målsætning og handleplan. 2

3 3.2) Inddragelse af mål i den konkrete undervisning Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du dine opstillede undervisningsmål fra din årsplan i det enkelte forløb og i den enkelte lektion? Beskriv konkret, hvad du gør. Giv to eksempler. Meget gerne fra to forskellige faggrupper (humanistiske fag, naturfaglige fag, praktisk/musiske fag), hvis du i dine fag dækker flere faggrupper. Dernæst har Pædagogisk udvalg behandlet besvarelserne. Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne angiver helt overordnet, at deres opstillede undervisningsmål i årsplanen for de enkelte forløb i løbet af året er deres værktøj i forberedelsen og i undervisningen til at være opmærksomme på at nå målene og dermed lave målrettet undervisning. Det varierer, hvorvidt eleverne eksplicit bliver præsenterede for undervisningsmålene eller ej. En hel del lærere angiver endvidere, at de bruger undervisningsmålene til at holde eleverne fast på mål og retning undervejs i forløbet. Lærerne bruger i udpræget grad målene til at evaluere på forløbet på forskellig vis. Eksempler på overordnede udsagn om inddragelse af mål i den konkrete undervisning: Ved hvert nyt forløb fortæller jeg, hvad målet med arbejdet er. Når vi afrunder, taler vi om, hvorvidt vi nåede målet. Ved hver times begyndelse præsenterer jeg dagens arbejde Ved opstart af et forløb omarbejder jeg målene fra årsplanen til konkrete læringsmål og præsenterer dem for eleverne. Alle målene præsenteres elever for i en agenda for lektionen (hvad skal vi lave i dag?) samt de relevante læringsmål (hvad skal vi lære i dag?). De undervisningsmål jeg har med et forløb, inddrager jeg som sådan ikke for eleverne. Men det er dem, jeg planlægger mit undervisningsforløb ud fra Eleverne skriver målene ned og får et oveblik over hvilke opgaver, der skal løses for at opfylde målene Lader eleverne gennemgå målene igen i slutningen af et forløb for at finde ud af hvordan og om vi har nået dem. Eksempel fra børnehaveklassen om inddragelse af mål i den konkrete undervisning: Målet er social træning. Jeg har lavet et styrkehjul i klassen. Jeg starter med at introducere to styrker (ud af 24) ad gangen. Jeg lærer eleverne om ordet styrkes betydning. Så nævner jeg ordet i dagligdagen, hvor de bruger det, så de bliver bevidste om det. Sådan fortsætter jeg,til de har lært alle 24 styrker. Når vi fx har konflikthåndtering, bruger vi hjulet. Jeg stiller de børn, de drejer sig om, foran hjulet for at hjælpe dem på vej. Ad den vej kan jeg se, om de har forstået mit budskab. For at se, om alle har forstået det, laver jeg en julekalender, hvori der er et styrkekort til hvert barn. De skal så selv fortælle om: Hvad hedder styrken, hvordan bruger jeg styrken og har du set andre bruge styrken? 3

4 Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i humanistiske fag: Fra dansk i udskolingen: Vi havde et trinmål i dansk, der hed Større medbestemmelsesret, når det gjaldt valg af arbejdsformer og tekster. Vi har lige repeteret nogle af avisens genrer. I årsplanen stod i den forbindelse: I vælger selv, hvilke tekster vi skal arbejde med. I første time i forløbet repeterer jeg derfor med jer, hvordan I finder frem til en tekst, som interesserer jer, og som har kvalitet. Og så søger I to og to. Det er de 5 nyhedskriterier (sådan set fra en teenagervinkel) og kvaliteten, der er afgørende. Dem, som kommer med de super gode tekster, får indflydelse. Eleverne valgte, at de ville op i genrerne debatindlæg og reportage. Har lige evalueret, og eleverne har oplevet den større medbestemmelse og nyder det. Og jeg oplever mere engagerede elever Fra engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen: Mål: Udvidelse af ordforråd. I forhold til den enkelte lektion forsøger jeg altid at tydeliggøre, hvad læringsmålet er, hvad meningen er med de enkelte øvelser er, og hvorledes de kan styrke eleven på forskellige måder Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i naturfaglige fag: Fra matematik på mellemtrinnet: Et af målene er, at eleverne skal blive fortrolige med multiplikation og division. Ved alle givne lejligheder på skoledagen taler vi om at dele og gange. De spiller matematikspil, f.eks 3-på-stribe og lyngange, de laver gangerim, de høres i tabellerne og i gangestykker, og vi laver bum-tabel. På computerne arbejder de på matematikk.org, hvor alle skal bestå tabelprøven fra 2-10-tabellen, og de får diplomer. Fra matematik i udskolingen: Jeg fortæller eleverne, hvad målet med undervisningen er, hvad det kan bruges til (i langt de fleste tilfælde!) og hvorfor de skal lære netop dette. Dette gør jeg naturligvis ikke i hver eneste lektion! For at teste om vi er på den rette vej mod målet, tester jeg eleverne halvvejs i forløbet. Denne test gennemgås, og eleverne arbejder videre med emnet med særligt fokus på de områder, de havde flest fejl ved i testen. Som afslutning på emnet testes eleverne igen, og det er min erfaring, at anden test helt som forventet giver bedre resultat end den første Eksempler på inddragelse af mål i den konkrete undervisning i praktisk/musiske fag: Fra idræt i indskolingen og mellemtrinnet: Jeg prøver at verbalisere eller vise (fx: selv, via whiteboard, elever viser, dvd, papir eller You Tube, bruger eleverne) hvor det er, vi skal ende med det, vi træner. Har oplevet, at det er lettere for eleverne at forholde sig til tingene, når de har en idé om, hvad mit mål med undervisningen er, og det motiverer dem at have noget at se frem til og kæmpe for. Det at de har set det færdige spil betyder meget. 4

5 Fra musik på mellemtrinnet: Undervisningsmålet i et forløb er At eleverne reflekterer over musikkens funktion i forskellige sammenhænge, fx religiøse eller kulturelle begivenheder samt medier. Eleverne lyttede til musik fra film, fodboldsange, indsamlingssange og bordvers, og vi snakkede om form og funktion. Eleverne lavede derefter gruppearbejde, hvor de hhv. skulle skrive videre på nationalsangen, lave en indsamlingssang, lave en reklamesang samt lave små sammenspil over musik fra tv, film og fodbold og fremlægge det for klassen, hvor vi sammen diskuterede og reflekterede over musikkens funktion. Hvad har skolen lært: Ved hjælp af lærernes grundige besvarelser har skolen fået indsigt i, hvordan lærerne arbejder med læringsmål i den konkrete undervisning. Det er glædeligt at læse, at arbejdet med mål er tydeligt både i de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk/musiske fag. Besvarelserne vidner om, at undervisningen på Helsinge Realskole i udpræget grad fokuserer på, hvad eleverne skal lære, fremfor hvad de skal lave. Alle lærere arbejder altså med undervisningsmål. Det varierer dog, hvorvidt lærerne eksplicit præsenterer målene for eleverne eller ej. Målsætning frem til næste evaluering: En lærer skrev i sin besvarelse: Det gælder om klare mål/mening for eleverne i alt, hvad man lærer dem. Det er et fåtal af elever, der lærer uden mening. Det udsagn er vi som skole meget enig i. Vi kan hjælpe eleverne til at opleve mening i skolearbejdet ved at vise dem, hvad det kan bruges til på længere sigt. Relevant forskning dokumenterer, at udskolingselever der mindst fire gange har været i kontakt med arbejdsmarkedet i langt højere grad gennemfører deres ungdomsuddannelse, kommer hurtigere i job og er mere tilfredse med deres karrierer. Handleplan: På et pædagogisk møde skal vi have en god oplægsholder til at inspirere os i arbejdet med målsætning og mening i undervisningen Ansvar: RV Fagudvalgene arbejder videre med udfordringen: Hvordan kan vi i højere grad udvikle undervisningen i netop vores fag, så den giver mening for eleven? Kan vi inddrage arbejdsmarkedet/erhvervslivet? Er der ressourcepersoner blandt forældrene, vi kan trække på? Ansvar: Fagudvalgene 5

6 3.3) Lever skolen op til målene? Hvordan har vi evalueret: Pædagogisk udvalg har evalueret punktet ved at undersøge resultaterne af karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 og sammenlignet dem med landsgennemsnittet og gennemsnittet i Gribskov Kommune samt skolens placering i Cepos opgørelse over undervisningseffekt. Derudover har vi set på skolens testprogram og lærernes årsplansarbejde, hvor der bliver taget højde for delmål og mål. Overordnet beskrivelse af resultatet: Helsinge Realskole lever op til målene! Ser man fx på karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013, havde vi et samlet gennemsnit på 8,4, hvor det samlede gennemsnit for alle skoler i Gribskov Kommune lå på 6,6 (se kortlink.dk/dx24), og det samlede landsgennemsnit på 7,1. Helsinge Realskole har gennem flere år og senest i 2013 placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældre-baggrund samt andre demografiske data. Disse to resultater viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Og de betyder også, at den målrettede indsats vi som skole gør for, at den enkelte elev opnår de bedst mulige resultater virker. Den målrettede indsats undervejs i skoleforløbet går bl.a. ud på, at årgang bliver testet med standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver (0. årgang har dog ikke staveprøve, og 8. årgang har ikke læseprøver). Og der bliver fulgt op på resultatet af prøverne ved klassegennemgang og evt. elevsamtaler. Derudover følger Helsinge Realskole det nationale testprogram på frivillig basis efter de retningslinjer, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har opstillet for frie skoler. De nationale test er et pædagogisk værktøj til lærerens evaluering og planlægning. Hvis elevens resultat er under middel vurderer faglæreren og afdelingslederen for specialundervisning hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvis elevens resultat er over middel, vurderer faglæreren om eleven bliver tilstrækkeligt udfordret. Endelig opstiller lærerne læringsmål og angiver evalueringstiltag i årsplanerne. Hvad har skolen lært: Skolen har fået dokumenteret og lært, at det vi gør, det virker og at vi lever op til målene. Målsætning frem til næste evaluering: Pædagogisk skal vi fortsat have fokus på målsætning og evaluering, fx i lærernes årsplaner og ved at inspirere til og dygtiggøre lærerne ved fx kollegialt samarbejde, kurser og pædagogiske møder. 6

7 Derudover vil vi styrke vores samlede skoletilbud fra august 2014 ved fx at øge timetallet for engelskundervisningen på 3. og 4. årgang, begynde tysk/fransk-undervisningen på 5. årgang samt at styrke niveaudelingen i udskolingen. Niveaudelingen her betyder i praksis, at elever fra 8. og 9. årgang med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Det skulle gerne betyde, at flere elever på 9. årgang klarer afgangsprøven med bedst mulige resultater. Handleplan: Skolens ledelse skal fortsat sørge for, at retningslinjerne for udarbejdelsen af årsplaner på Helsinge Realskole med fokus på målsætning og evaluering er et levende redskab. Specielt ved ansættelse af nye lærere. Ansvar: AB og RV Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og samarbejde. Ansvar: Lærerne Ledelsen sørger for, at styrkelsen af vores samlede skoletilbud bliver effektueret. Ansvar: AB 7

8 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Evalueringstidspunkt: Perioden fra december april 2014 Evalueringsmetoder: Mht. punkt 3.1: Følges Fælles Mål? har Pædagogisk udvalg undersøgt skolens praksis og evalueret, om denne er tilfredsstillende. Mht. punkt 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning har alle lærere individuelt skriftligt svaret på, hvordan de inddrager de opstillede læringsmål fra årsplanen i deres konkrete undervisning og Pædagogisk udvalg har efterfølgende behandlet besvarelserne. Mht. punkt 3.3 Lever skolen op til målene? har Pædagogisk udvalg evalueret punktet ved at undersøge resultaterne af karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 og sammenlignet dem med landsgennemsnittet og gennemsnittet i Gribskov Kommune samt skolens placering i Cepos opgørelse over undervisningseffekt. Vi har også set på skolens testprogram og lærernes årsplansarbejde, hvor der bliver taget højde for delmål og mål. Resultat af evaluering: Mht. 3.1: Følges Fælles Mål?. På Helsinge Reaskole følger vi folkeskolens Fælles Mål i alle fag med tilhørende slutmål og trinmål. I fagene idræt og musik har fagudvalgene dog udarbejdet egne læseplaner, der fuldt ud lever op til folkeskolens. Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Lærernes besvarelser vidner om, at undervisningen på Helsinge Realskole i udpræget grad fokuserer på, hvad eleverne skal lære, fremfor hvad de skal lave. Mht. 3.3: Lever skolen op til målene?. Helsinge Realskole lever op til målene! Ser man fx på karaktergennemsnittet af de bundne prøvefag for 9. klasse i prøveterminen maj/juni 2013 havde vi et samlet gennemsnit på 8,4, hvor det samlede gennemsnit for alle skoler i Gribskov Kommune lå på 6,6 (se kortlink.dk/dx24), og det samlede landsgennemsnit på 7,1. Helsinge Realskole har gennem flere år og senest i 2013 placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Disse to resultater viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Og de betyder også, at den målrettede indsats vi som skole gør for, at den enkelte elev opnår de bedst mulige resultater virker. 8

9 Målsætning: Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. En lærer skrev i sin besvarelse: Det gælder om klare mål/mening for eleverne i alt, hvad man lærer dem. Det er et fåtal af elever, der lærer uden mening. Det udsagn er vi som skole meget enig i. Vi kan hjælpe eleverne til at opleve mening i skolearbejdet ved at vise dem, hvad det kan bruges til på længere sigt. Mht. 3.3: Lever skolen op til målene?. Pædagogisk skal vi fortsat have fokus på målsætning og evaluering, fx i lærernes årsplaner og ved at inspirere til og dygtiggøre lærerne ved fx kollegialt samarbejde, kurser og pædagogiske møder. Derudover vil vi styrke vores samlede skoletilbud fra august 2014 ved fx at øge timetallet for engelskundervisningen på 3. og 4. årgang, begynde tysk/fransk-undervisningen på 5. årgang samt at styrke niveaudelingen i udskolingen. Niveaudelingen her betyder i praksis, at elever fra 8. og 9. årgang med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Handleplan: Mht. 3.2: Inddragelse af mål i den konkrete undervisning : På et pædagogisk møde skal vi have en god oplægsholder til at inspirere os i arbejdet med målsætning og mening i undervisningen. Ansvar: RV Fagudvalgene arbejder videre med udfordringen: Hvordan kan vi i højere grad udvikle undervisningen i netop vores fag, så den giver mening for eleven? Kan vi inddrage arbejdsmarkedet/erhvervslivet? Er der ressourcepersoner blandt forældrene, vi kan trække på? Ansvar: Fagudvalgene Mht. 3.3: Lever skolen op til målene? : Skolens ledelse skal fortsat sørge for, at retningslinjerne for udarbejdelsen af årsplaner på Helsinge Realskole med fokus på målsætning og evaluering, er et levende redskab. Specielt ved ansættelse af nye lærere. Ansvar: AB og RV Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og samarbejde. Ansvar: Lærerne Ledelsen sørger for, at styrkelsen af vores samlede skoletilbud bliver effektueret. Ansvar: AB Næste evaluering: Skoleåret 2016/2017 9