Maskiner og planteavl nr FarmTest. Varmepumpe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 103 2009. FarmTest. Varmepumpe"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Varmepumpe

2 Titel: Varmepumpe Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave, januar 2009 Oplag: 10 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN

3 Varmepumpe Af konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for Fødevare- Erhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.

4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION... 5 Resume BAGGRUND OG FORMÅL FARMTESTENS GENNEMFØRELSE... 7 Materiale og metode RESULTATER OG DISKUSSION Energiøkonomi DISKUSSION OG ANBEFALINGER KILDER BILAG Bilag 2. Omkostningsfordeling for varmeanlæg Bilag 3. Målte og beregnede data Bilag 4. Registreringsskema Varmepumpe

5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Resume Der er lavet energimålinger på en 18 kw varmepumpe i en ny svinestald fra Stalden er til smågrise i størrelsen 7-30 kg. Varmepumpens kolde side er koblet til slanger, der er støbt ned i gyllekanalerne. Den varme side er forbundet til slanger i gulvet i stierne. Varmepumpens elforbrug, varme-optagelse (kold side) og varmeafgivelse (varm side) er registreret gennem et helt år. Varmepumpen er udstyret med termostatstyret elpatron. Der er beregnet en COP (effektfaktor) til 3,0 for hele året. I denne COP-værdi indgår også el-patronens elforbrug i varmepumpens samlede elforbrug. Elpatronen har kun været i drift i dele af året. Det er vigtigt at indse, at den fundne effektfaktor kun er gældende for de specifikke driftsforhold som varmepumpen har arbejdet under i den pågældende stald. Andre driftsbetingelser ville antagelig have givet en (lidt) anden størrelse for COP. Ud over den periodevise anvendelse af elpatron har også temperatur-forholdene på kold og varm side betydning for COP. I sammenligning med oliefyr, træpillefyr og et portionsfyret halmfyr er varmepumpen den billigste varmekilde under de givne bygnings- og driftsforhold. Varmepumpe

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL Med en varmepumpe kan to behov opfyldes: Varmeforsyning Køling af gylle med deraf følgende reduktion af ammoniakfordampning fra stalden Varmepumpens varmekilde kan eksempelvis være jord, luft eller gylle. Ved at tage (overskuds-) varme fra gylle sænkes gyllens temperatur, hvilket mindsker ammoniakfordampningen (Hansen, 2002). Der stilles i stigende omfang krav til landbruget om at begrænse udledningen af ammoniak fra staldene. Eksempelvis er tilladelse til nye staldanlæg i reglen betinget af overholdelse af grænseværdier for ammoniakemission (Andresen, 2007). Landmanden kan vælge mellem forskellige teknologier, der nedsætter ammoniakudledningen. En relativ simpel teknologi er køling af gylle. Midlet hertil er varmepumpen, som "stjæler" noget af varmeindholdet i gyllen. Denne varme kan enten bortventileres eller anvendes til opvarmning. Varmepumpen frembringer en relativ stor mængde varmeenergi under tilførsel af en relativ lille mængde elenergi. Forholdet mellem disse to energistørrelser er typisk 2-4. Det vil sige, at varmepumpen afgiver en varmeenergimængde, der svarer til 2-4 gange den forbrugte mængde elenergi. Når varmepumpen tager varmeenergi fra jord, luft eller vand, udnytter den oplagret solenergi. Det samme gælder ved udnyttelse af varmeenergi i gylle. Solenergi er vedvarende energi. Formålet har været at måle effektfaktoren (COP - coefficient of performance) på en varmepumpe i en svinestald. Måleresultaterne skal bidrag til at udvide det empiriske grundlag for rådgivning på området. COP er en konkurrence-parametre og et væsentligt element i driftsomkostningerne til varmepumpen. Varmepumpe

7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Materiale og metode Der er målt på en 18 kw varmepumpe (Standard 318B) fra KH-NordTherm. Der er tilsluttet en elpatron (varmepatron) på varm side. Elpatronen indkobles automatisk, når varmekilden (kold side) ikke kan levere energi nok til at dække varmebehovet. Elpatronen kan manuelt kobles fra. 18 kw KH Nordtherm varmepumpe. Varmepumpen med de synlige slangetilslutninger. Varmepumpe

8 Varmepumpen er placeret i en ny smågrisestald, der er taget i brug i forsommeren I stalden er der seks sektioner á 450 stipladser til smågrise. I stierne er der overdækkede huler. Grisene sættes ind ved 7 kg og forlader stalden igen ved ca. 30 kg. Staldens produktionspotentiale er smågrise om året. Staldtemperaturen styres mellem 19 og 24 C, afhængigt af grisenes alder og vægt. Gulvvarmen består af to adskilte kredse: En kreds i gulvet under hulerne En kreds i gulvet uden for hulerne De to kredse kan opvarmes uafhængigt af hinanden. Prisen for varmepumpen har været kr. (ekskl. moms), hvilket også omfatter montering, indkøring og samling af slanger ved varmepumpen. Omkostningen til slanger i gyllekanalerne og i gulvarealet i stierne er ikke kendt specifikt, da denne del at projektet er omfattet af totalentreprisen på stalden. Den nye stald med varmepumpen. Varmepumpens kolde side er koblet til de slanger, der er nedstøbt i gyllekanalerne i stalden. Varm side er koblet til de slanger, der ligger i gulvet i stierne. Varmepumpen er placeret i et teknikrum, hvor der blandt andet også er placeret elskab, anlæg til overbrusning, mv. Der er monteret to varmemålere på varmepumpesystemet: Én i varmeoptagerkredsen (kold side) Én i varmeafgiverkredsen (varm side) Varmemåleren på kold side er en vingehjuls-flowmåler med et nominelt flow (q p ) på 3,5 m 3 /h. Dimensionen er 260 mm x 5/4". Flowmåleren er via en KM-aftaster tilsluttet en Multical 601 regneenhed. Varmepumpe

9 Begge varmemålere monteret. Ultralyd-flowmåleren. Regneværket til vingehjuls-flowmåleren. Vingehjuls-flowmåleren monteret parallelt med gulvet. Varmepumpe

10 Varmemåleren på varm side er en ultralyd-flowmåler med et nominelt flow (q p ) på 6 m 3 /h. Byggestørrelsen er 260 mm x 5/4". Flowmåleren er tilsluttet en Multical 66-C regneenhed. Begge varmemålere er fra Kamstrup A/S. Der er valgt vingehjulsmåler til kold side på varmepumpen, fordi væsken (brinen) i kredsens slanger består af en blanding af vand og ethylenglycol. Ethylenglycol ændrer flere af brinens fysiske egenskaber, eksempelvis vægtfylde og viskositet. Ultralydsflowmåleren er kalibreret til rent vand og følsom over for ændringer i vandets egenskaber. Vingehjulsmåleren derimod måler det gennemstrømmede volumen via vingehjulets rotation. Rotationen er bestemt af det volumen, der strømmer gennem måleren. Vingehjuls-måleren kan forventes at måle det gennemstrømmede volumen korrekt inden for ret vide intervaller i den pågældende væskes massefylde og viskositet. Regneværket på begge varmemålere er kalibreret til rent vand. Ethylenglycolholdigt vand har imidlertid ikke samme varmefylde som rent vand. Resultaterne fra vingehjulsmåleren skal derfor korrigeres. Der skal beregnes en varmefylde for brinen. Dette gøres i tre trin: 1. Massefylde for brinen (symbol: ρ ) 2. Varmefylde for brinen angivet pr. g væske (symbol: ν m ) 3. Varmefylde for brinen angivet pr. liter væske (symbol: ν v ) Punkt 3 er produktet af punkt 1 og punkt 2. Da vingehjulsmåleren måler volumen, er det resultatet fra punkt 3, som anvendes til korrektionen, se bilag 1. Varmepumpens elforbrug måles med en elmåler monteret i elskabet. Den i varmepumpen indbyggede elpatrons elforbrug er ikke målt særskilt. Separat elmåler til varmepumpen. Varmepumpe

11 Registreringerne er startet 31. august 2007 og afsluttet 29. august Eksempel på registreringsskema kan se i bilag 4. Periodevis er følgende registreret: Dato Klokkeslæt Elmålerens stand Varmemålerens stand på kold side af varmepumpen Varmemålerens stand på varm side af varmepumpen Registreringerne udføres af driftslederen på ejendommen. På baggrund af elmålerens og de to varmemåleres målinger er følgende størrelser beregnet: Varmepumpens elforbrug Varmeoptagelse fra varmekilden (gylle) Varmeafgivelse i stierne Varmepumpens COP Energitab Virkningsgrad Varmeafgivelse i stierne COP = Varmemepumpens elforbrug Elpatronens elforbrug indgår (normalt) ikke i definitionen på COP. I perioder har elpatronen været indkoblet, hvorfor det registrerede elforbrug i disse perioder omfatter såvel varmepumpens som elpatronens elforbrug. For disse perioder er den beregnede COP derfor ikke definitorisk korrekt. Når elpatronens elforbrug indgår i beregningen, bliver COP en mindre end den ellers ville have været. Årsagen hertil er, at elpatronen omsætter elenergien til varme i forholdet 1:1. En varmepumpe (uden elpatron indkoblet) omsætter derimod typisk elenergien til varme i forholdet 1:2-4. Der er beregnet COP for perioder med og uden elpatron indkoblet. Det skal understreges, at de fundne COP-værdier er betinget af såvel varmepumpens konstruktion som driftsforholdene, herunder den periodevise anvendelse af elpatron, på den pågældende ejendom. Energitabet er defineret som "Varmeafgivelse (Elforbrug + Varmeoptag)". Størrelsen er principielt set negativ, da den energimængde, som varm side afgiver, er mindre end summen af den energi, der er optaget fra gyllen og den elenergi varmepumpen forbruger. Årsagen er, at en del af varmepumpens elforbrug omsættes til varme i motoren, som tabes til omgivelserne. Virkningsgraden er defineret som forholdet mellem "Varmeafgivelse" og summen "Elforbrug + Varmeoptag". Dette forhold er principielt set mindre end én, da varm side afgiver mindre energi end kold side og elmotoren tilsammen har optaget. Årsagen er igen, at en del af varmepumpens elforbrug omsættes til varme i motoren, som tabes til omgivelserne. Varmepumpe

12 4. RESULTATER OG DISKUSSION Der er opsamlet resultater for i alt 364 dage med start den 31. august 2007 og afslutning 29. august er skudår. Målerne er aflæst 41 gange, og diagram 1 viser varigheden af hver af de 40 måleperiode. Enkelte måleperioder har været meget lange, og de beregnede døgngennemsnitsværdier for disse perioder kan derfor dække over en relativ stor variation inden for den pågældende periode. De 40 registreringsperioders varighed Periodelængde, dage Periode Diagram 1. Længden af registreringsperioder varierer fra ca. 3 dage til 36 dage. De fleste perioder er på 7 dage. Registreringerne er startet 31. august 2007 og afsluttet 29. august I diagram 2 er de tre målte størrelser varmeafgivelse, varmeoptagelse og elforbrug afbilledet som gennemsnitsværdier pr. døgn i de pågældende måleperioder, jf. diagram 1. Endvidere er de beregnede værdier af COP afbilledet; yderst til højre i diagrammet er gennemsnitsværdien for COP for hele året vist. Varmepumpe

13 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 COP Data for 18 kw varmepumpe i svinestald COP Varmeafgivelse Varmeoptagelse Elforbrug Energi pr døgn, kwh 3,0 0, Gns. Periode nr. Diagram 2. Den blå, sorte og røde linje har værdiakse til højre. De grønne søjler har værdiakse til venstre. COP: coefficient of performance. Den grønne søjle yderst til højre er den gennemsnitlige værdi for COP set over alle måleperioder (et helt år). Kommentering af diagram 2 I periode 2-7 var elpatronen indkoblet, hvilket afspejles i de relativt lave COP-værdier i gennemsnit var COP=2,7 i denne periode. Efter frakobling af elpatron i periode 7 stiger COP til i gennemsnit 3,2 i den efterfølgende periode. Stigningen i COP på omkring 0,5 er en følge af at elenergien udnyttes bedre, når elpatronen ikke er i drift. Fra omkring periode 18 og frem til afslutningen kendes ikke det nøjagtige omfang af varmepatronens anvendelse. Den gennemsnitlige værdi for COP på 3,0 er gældende for de specifikke driftsforhold som varmepumpen arbejder under på ejendommen. Udover anvendelse af varmepatron vil også øvrige driftsforhold, såsom temperatur-forholdene under varmeoptagelse og varmeafgivelse have indflydelse på COP. Teoretisk set vil en relativ stor forskel mellem temperaturforholdene på kold og varm side reducere COP - og vice versa. Tabel 1 viser en række nøgletal for varmepumpens energiperformance i den pågældende driftssituation: Gennemsnit (gns) Minimum (min) Maksimum (max) Standard afvigelse (std. afv.) Varmepumpe

14 Desuden er der beregnet totalværdier (årssum) for varmepumpen. Da der ikke er målt i præcist ét år, er der ekstrapoleret en værdi. Der er målt i 364 dage er skudår, hvorfor Årssum er de målte totalsumværdier (se bilag 3) + to gange de beregnede gennemsnitsværdier pr. døgn. Tabel 1. Varmepumpens forbrug og performance pr. døgn og på et helt år. Pr. døgn, kwh Årssum Gns. Min. Max. Std. afv. kwh Elforbrug 110,7 18,7 201,2 44, Varmeafgivelse 316,6 68,0 487,3 100, Varmeoptagelse 220,7 53,8 313,2 61, COP 3,0 2,4 3,6 0,3 Årssummen for varmeafgivelse, kwh, er staldens varmeforbrug. Til frembringelse heraf er der anvendt kwh strøm. I afsnittet om energiøkonomi er omkostningerne til alternative energikilder beregnet. Der er et mindre tab af energi fra varmepumpen, hvilket bevirker at virkningsgraden som defineret i afsnittet Materiale og metode principielt ligger under 100 %. I diagram 3 er energitab og virkningsgrad afbilledet. Virkningsgrad, % kw varmepumpe Virkningsgrad Energitab , Energitab, kwh Gns. Periode, nr Diagram 3. De blå søjler har værdiakse til venstre og udtrykker varme-pumpens virkningsgrad. Den røde linje har værdiakse til højre og viser det gennemsnitlige energitab pr. døgn i en given periode. Bemærk at energitabet er angivet som negative værdier jo mere negativ, jo større energitab. Søjlen yderst til højre er pumpens gennemsnitlige virkningsgrad i hele måleåret. 0 Varmepumpe

15 Varmepumpens virkningsgrad har i gennemsnit over hele året været omkring 95 %. I gennemsnit har energitabet været 15 kwh pr. døgn. I to tilfælde har energitabet tilsyneladende være tæt på nul og den tilhørende virkningsgrad dermed omkring 100 %. Det er urealistiske forhold, som sandsynligvis skyldes fejlaflæsninger af målerne. Med et gennemsnitligt elforbrug til varmepumpen pr. døgn på 111 kwh og en varmeafgivelse på 317 kwh/døgn er et energitab på 15 kwh/døgn ikke stort. Sammenlignet med et oliefyr, må varmepumpesystemets virkningsgrad også siges at være tilfredsstillende. I praksis kommer nyere oliefyrs virkningsgrad næppe over % i virkningsgrad. Energiøkonomi Staldens varmeforbrug på kwh er som nævnt tilvejebragt ved et forbrug på kwh strøm. Energiomkostningen er således elforbruget gange elprisen. I diagrammerne nedenfor er vist energiomkostninger (diagram 4) og totalomkostninger (diagram 5) for varmepumpen og alternativer hertil. Oliefyr og biobrændsler vil være typiske alternativer kr. Energiomkostninger ved anvendelse af forskellige energikilder El til varmepumpe Fyringsolie Træpiller Halm Diagram 4. Diagrammet viser omkostningerne til energi ved opvarmning af stalden på testejendommen med forskellige varmekilder. Den etablerede varmekilde i stalden er en 18 kw varmepumpe, og varmebehovet er ca MJ. Til sammenligning er der lavet beregning for fyringsolie (4,80 kr./liter), træpiller (1,50 kr./kg) og halm (0,60 kr./kg). Prisen på strømmen til varmepumpen er 0,75 kr./kwh. Energiomkostningen ved at opvarme med fyringsolie er lidt mere end 2 gange større end strømudgiften til varmepumpen forskellen er næsten kr. om året. I de samlede omkostninger til opvarmning indgår de faste omkostninger (forrentning og afskrivning) samt vedligeholdelse og servicering af varmeanlægget. Disse omkost- Varmepumpe

16 ninger samt de rene energiomkostninger for de fire energikilder er vist i diagram 5. Ved fyring med biobrændsler skal der regnes med en vist forbrug af tid til brændselspåfyldning, askeudtagning og rensning af kedel mv Kr. Fyringsomkostninger Løn Service og vedligehold Brændsel Faste omkostninger Varmepumpe Oliefyr Stokerfyr Halmfyr Diagram 5. Diagrammet viser de totale fyringsomkostninger for fire opvarmningsformer ved opvarmning af en smågrisestald med et varmebehov på ca MJ. Til aflønning af arbejdsindsatsen er valgt en timeløn på 150 kr./time. I bilag 2 er forudsætningerne for hver af de fire opvarmningsformer anført. Når de samlede omkostninger sammenlignes, ses det, at forskellen mellem varmepumpe og oliefyr er ca kr. om året. Oliefyr og stokerfyr giver tilsyneladende næsten lige store fyringsomkostninger. Halmfyret viser sig måske lidt overraskende at være en dyrere løsning end varmepumpen. Det skal her bemærkes, at der ikke er indregnet en omkostning til lagerhal til halmen. Ved anvendelse af et automatiseret halmfyr med halmbane og opriver fordobles investeringen og dermed også de faste omkostninger i forhold til et portionsfyret anlæg. I så tilfælde ville halmfyret have været dyreste løsning. En stigning i COP fra 2,7 til 3,2 reducerer elforbruget på årsbasis med næsten kwh, svarende til omkring kr. ved en elpris på 0,75 kr./kwh (ved 100 % refusion af energiafgift og moms). Varmepumpe

17 5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER COP for den testede 18 kw varmepumpe (Standard 318B) fra KH NordTherm er fundet til 3,0 for hele det år, hvori målingerne er gennemført. Denne COP er kun gældende under de specifikke driftsbetingelser som var gældende i svinestalden i testperioden; under andre driftsforhold vil COP sandsynligvis være anderledes. I COP-værdien er indregnet elpatronens elforbrug i varmepumpens samlede elforbrug. Elpatronens drift er termostatstyret; dog kan den manuelt frakobles. I en periode (sept-okt) hvor elpatronen vides at være tilsluttet kontinuert, var COP=2,7. I en periode (okt-nov) hvor elpatronen vides at være frakoblet, var COP=3,2 En forskel på 0,5 i COP (fra 2,7 til 3,2) reducerer omkostningen til el med ca kr. pr. år. Ved sammenligning med oliefyr, træpillefyr og halmfyr giver varmepumpen de laveste fyringsomkostninger. I rene energiomkostninger er halm billigst og fyringsolie dyrest. En varmepumpe er en ren energikilde uden forbrænding og udledning af røggasser lokalt. En varmepumpe kræver ikke dagligt tilsyn eller jævnligt arbejde, som eksempelvis et biobrændselsfyr. Varmepumpen bør stilles i et separat rum isoleret fra staldrummet. Det er vigtigt at varmepumpens serviceintervaller overholdes. Varmepumpe

18 6. KILDER Andersen, Erik Strandgaard, Paul Jespersgaard og Ove Grønbæk Østergaard, 2007: Databog fysik og kemi. F&K forlaget. Andresen, Joan Fuglsig, 2008, Dansk Landbrugsrådgivning Plan&Miljø. Mundt. Medd. Hansen, Arne Grønkjær, 2002: Gyllekøling. Dokument på Varmepumpe

19 7. BILAG Bilag 1. Korrektion af varmemåleren på kold side Det er fra KH NordTherm (leverandøren af varmepumpen) oplyst, at brinen i slangerne på kold side består af en blanding af 75 % vand og 25 % ethylenglycol. Ifølge leverandørbrugsanvisningen er massefylden for den anvendte ethylenglykol 1,138 g/ml ved 15 C. Vands massefylde ved 10 C er 0,998 g/ml. Punkt 1. Brinens massefylde: ρ = 0,75 0, ,25 1,138 = 1,033 g ml Varmefylden for vand og ethylenglycol er i fundet til henholdsvis 4,18 og 2,41 J/(g x K) (Andersen et al. 2007) Punkt 2. Brinens varmefylde pr. g væske ν m J = 0,75 4,18 + 0,25 2,41 = 3, 74 g K Punkt 3. Brinens varmefylde pr. liter væske ν v kj = ρ ν m = 1,033 3,74 = 3, 86 l K Som det ses, er varmefylden i brinen ( ν v ) mindre end i rent vand (4,17 KJ/l x K). Vingehjulsmålerens visninger og de resultater som er beregnet på baggrund heraf er korrigeret med følgende korrektionsfaktor (K) K kj 3,86 = l K kj 4,17 l K = 0,923 Korrektionsfaktoren er ganget på de beregnede resultater for varmeoptagelse på kold side. Varmepumpe

20 Bilag 2. Omkostningsfordeling for varmeanlæg Jævnfør diagram 5. Omkostninger ved anvendelse af forskellige varmekilder til opvarmning af stald. Dimensioneringsgrundlaget er et energiforbrug på ca MJ. kr. Varmepumpe Oliefyr Stokerfyr Halmfyr Investering i anlæg Afskrivning, år Forrentning, % Kapitalfaktor, % 11,0 11,0 11,0 11,0 Faste omkostninger Brændselsomkostninger Service og vedligehold Løn Samlede omkostninger Varmepumpe

21 Bilag 3. Målte og beregnede data Startdato er 31. august Slutdato er 29. august Døgnværdierne (kwh/døgn) er gennemsnitsværdien i en given periode. Periode Varighed Elforbrug Varmeoptagelse Varmeafgivelse COP Varmetab Virkningsgrad nr. dage kwh/døgn kwh/døgn kwh/døgn kwh/døgn % ,5 177,7 243,9 3,1-11,4 95, ,1 262,2 417,0 2,4-17,3 96, ,5 250,1 377,4 2,6-15,2 96, ,2 218,0 344,7 2,7-0,5 99, ,6 313,2 445,0 2,7-33,9 92, ,6 289,5 438,4 2,5-25,7 94, ,5 263,4 384,0 2,8-16,9 95, ,0 119,7 151,7 3,2-16,0 90, ,3 124,1 156,6 3,5-12,8 92, ,4 155,6 203,1 3,3-13,9 93, ,2 119,2 154,6 3,2-12,8 92, ,2 206,7 287,7 3,0-15,2 95, ,3 275,5 379,0 3,1-17,7 95, ,5 266,0 356,0 3,4-13,5 96, ,0 255,5 364,8 2,9-17,8 95, ,8 266,4 366,2 3,2-14,1 96, ,1 287,3 397,1 3,1-18,3 95, ,6 240,8 316,7 3,3-18,7 94, ,2 265,5 380,3 2,9-18,4 95, ,7 199,9 258,9 3,3-19,7 92, ,8 282,5 433,5 2,5-21,8 95, ,3 300,7 469,2 2,5-20,8 95, ,2 260,8 396,5 2,6-18,4 95, ,5 174,1 239,2 3,0-15,4 94, ,9 263,2 365,8 3,1-15,3 96, ,6 274,5 415,9 2,6-17,3 96, ,7 170,1 221,5 3,4-13,3 94, ,2 301,2 487,3 2,4-15,0 97, ,8 251,7 379,2 2,7-15,3 96, ,9 232,7 335,6 2,5-31,0 91, ,0 247,8 371,8 3,0-0,1 100, ,2 225,9 331,8 2,8-12,3 96, ,5 235,4 328,0 3,2-10,9 96, ,5 124,9 163,9 3,4-8,6 95, ,6 134,5 186,1 3,1-8,1 95, ,4 165,5 230,1 3,3-5,8 97, ,7 53,8 68,0 3,6-4,5 93, ,2 195,1 305,5 2,6-8,8 97, ,5 186,4 260,9 3,1-9,0 96, ,9 189,1 250,0 3,5-11,0 95,8 TOTAL Varmepumpe

22 Varmepumpe

23 Bilag 4. Registreringsskema FarmTest af varmepumpe Dato Klokkeslæt Elmåler Varmemåler - kold side Varmemåler - varm side Brinetemperatur T-drift AKT kwh MWh MWh øc øc Varmepumpe

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Modul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen

Modul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen Modul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen 1 Program og læringsmål Program: Vedvarende energi Varmepumper Solceller Solvarme Husstandsmøller Læringsmål: Redegøre for vedvarende energikilder og deres

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Maskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring

Maskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Maskiner og Planteavl nr. 97 2009 FarmTest Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Titel: Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Forfatter: Konsulent Jørgen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Analyse. Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning. 20. oktober Af Jossi Steen-Knudsen

Analyse. Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning. 20. oktober Af Jossi Steen-Knudsen Analyse 20. oktober 2018 Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning Af Jossi Steen-Knudsen Siden 2006 har energimærkningsordningen rangeret danske bygninger efter

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser

Maskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Maskiner og planteavl nr. 82 2007 FarmTest Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Fyring med rapskage Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

INTELLIGENT OVERDÆKNING I 2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ulvigvej 10 Postnr./by: 4440 Mørkøv BBR-nr.: 316-016436 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr af Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Byggeri og Teknik og Karl

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

VARMEGENVINDING hos HK Scan

VARMEGENVINDING hos HK Scan Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo Rapport for VARMEGENVINDING hos Danpo INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug jordvarme giver 20% lavere elforbrug Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Jordslanger Gulvvarme / radiator varmepumpe pe med eller uden varmtvandsbeholder

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted>

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted> Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , , De 3 trin til en lavere varmeregning, når man kender sit forbrug 1. Se på boligen 1. Se på boligen Er din varmeregning høj? Har

Læs mere

In-situ testprogram for fællesvaskerier. 1. Indledning. 2. Vaskemaskiner med varmtvandstilslutning

In-situ testprogram for fællesvaskerier. 1. Indledning. 2. Vaskemaskiner med varmtvandstilslutning In-situ testprogram for fællesvaskerier 1. Indledning Dette testprogram er udarbejdet som alternativ til laboratorietest af vaskemaskiner og tørretumbleres effektivitet for maskiner med en kapacitet, der

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fugleparken 63 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-023775 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal

Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere