Maskiner og planteavl nr FarmTest. Varmepumpe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 103 2009. FarmTest. Varmepumpe"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Varmepumpe

2 Titel: Varmepumpe Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave, januar 2009 Oplag: 10 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

3 Varmepumpe Af konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for Fødevare- Erhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.

4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION... 5 Resume BAGGRUND OG FORMÅL FARMTESTENS GENNEMFØRELSE... 7 Materiale og metode RESULTATER OG DISKUSSION Energiøkonomi DISKUSSION OG ANBEFALINGER KILDER BILAG Bilag 2. Omkostningsfordeling for varmeanlæg Bilag 3. Målte og beregnede data Bilag 4. Registreringsskema Varmepumpe

5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Resume Der er lavet energimålinger på en 18 kw varmepumpe i en ny svinestald fra Stalden er til smågrise i størrelsen 7-30 kg. Varmepumpens kolde side er koblet til slanger, der er støbt ned i gyllekanalerne. Den varme side er forbundet til slanger i gulvet i stierne. Varmepumpens elforbrug, varme-optagelse (kold side) og varmeafgivelse (varm side) er registreret gennem et helt år. Varmepumpen er udstyret med termostatstyret elpatron. Der er beregnet en COP (effektfaktor) til 3,0 for hele året. I denne COP-værdi indgår også el-patronens elforbrug i varmepumpens samlede elforbrug. Elpatronen har kun været i drift i dele af året. Det er vigtigt at indse, at den fundne effektfaktor kun er gældende for de specifikke driftsforhold som varmepumpen har arbejdet under i den pågældende stald. Andre driftsbetingelser ville antagelig have givet en (lidt) anden størrelse for COP. Ud over den periodevise anvendelse af elpatron har også temperatur-forholdene på kold og varm side betydning for COP. I sammenligning med oliefyr, træpillefyr og et portionsfyret halmfyr er varmepumpen den billigste varmekilde under de givne bygnings- og driftsforhold. Varmepumpe

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL Med en varmepumpe kan to behov opfyldes: Varmeforsyning Køling af gylle med deraf følgende reduktion af ammoniakfordampning fra stalden Varmepumpens varmekilde kan eksempelvis være jord, luft eller gylle. Ved at tage (overskuds-) varme fra gylle sænkes gyllens temperatur, hvilket mindsker ammoniakfordampningen (Hansen, 2002). Der stilles i stigende omfang krav til landbruget om at begrænse udledningen af ammoniak fra staldene. Eksempelvis er tilladelse til nye staldanlæg i reglen betinget af overholdelse af grænseværdier for ammoniakemission (Andresen, 2007). Landmanden kan vælge mellem forskellige teknologier, der nedsætter ammoniakudledningen. En relativ simpel teknologi er køling af gylle. Midlet hertil er varmepumpen, som "stjæler" noget af varmeindholdet i gyllen. Denne varme kan enten bortventileres eller anvendes til opvarmning. Varmepumpen frembringer en relativ stor mængde varmeenergi under tilførsel af en relativ lille mængde elenergi. Forholdet mellem disse to energistørrelser er typisk 2-4. Det vil sige, at varmepumpen afgiver en varmeenergimængde, der svarer til 2-4 gange den forbrugte mængde elenergi. Når varmepumpen tager varmeenergi fra jord, luft eller vand, udnytter den oplagret solenergi. Det samme gælder ved udnyttelse af varmeenergi i gylle. Solenergi er vedvarende energi. Formålet har været at måle effektfaktoren (COP - coefficient of performance) på en varmepumpe i en svinestald. Måleresultaterne skal bidrag til at udvide det empiriske grundlag for rådgivning på området. COP er en konkurrence-parametre og et væsentligt element i driftsomkostningerne til varmepumpen. Varmepumpe

7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Materiale og metode Der er målt på en 18 kw varmepumpe (Standard 318B) fra KH-NordTherm. Der er tilsluttet en elpatron (varmepatron) på varm side. Elpatronen indkobles automatisk, når varmekilden (kold side) ikke kan levere energi nok til at dække varmebehovet. Elpatronen kan manuelt kobles fra. 18 kw KH Nordtherm varmepumpe. Varmepumpen med de synlige slangetilslutninger. Varmepumpe

8 Varmepumpen er placeret i en ny smågrisestald, der er taget i brug i forsommeren I stalden er der seks sektioner á 450 stipladser til smågrise. I stierne er der overdækkede huler. Grisene sættes ind ved 7 kg og forlader stalden igen ved ca. 30 kg. Staldens produktionspotentiale er smågrise om året. Staldtemperaturen styres mellem 19 og 24 C, afhængigt af grisenes alder og vægt. Gulvvarmen består af to adskilte kredse: En kreds i gulvet under hulerne En kreds i gulvet uden for hulerne De to kredse kan opvarmes uafhængigt af hinanden. Prisen for varmepumpen har været kr. (ekskl. moms), hvilket også omfatter montering, indkøring og samling af slanger ved varmepumpen. Omkostningen til slanger i gyllekanalerne og i gulvarealet i stierne er ikke kendt specifikt, da denne del at projektet er omfattet af totalentreprisen på stalden. Den nye stald med varmepumpen. Varmepumpens kolde side er koblet til de slanger, der er nedstøbt i gyllekanalerne i stalden. Varm side er koblet til de slanger, der ligger i gulvet i stierne. Varmepumpen er placeret i et teknikrum, hvor der blandt andet også er placeret elskab, anlæg til overbrusning, mv. Der er monteret to varmemålere på varmepumpesystemet: Én i varmeoptagerkredsen (kold side) Én i varmeafgiverkredsen (varm side) Varmemåleren på kold side er en vingehjuls-flowmåler med et nominelt flow (q p ) på 3,5 m 3 /h. Dimensionen er 260 mm x 5/4". Flowmåleren er via en KM-aftaster tilsluttet en Multical 601 regneenhed. Varmepumpe

9 Begge varmemålere monteret. Ultralyd-flowmåleren. Regneværket til vingehjuls-flowmåleren. Vingehjuls-flowmåleren monteret parallelt med gulvet. Varmepumpe

10 Varmemåleren på varm side er en ultralyd-flowmåler med et nominelt flow (q p ) på 6 m 3 /h. Byggestørrelsen er 260 mm x 5/4". Flowmåleren er tilsluttet en Multical 66-C regneenhed. Begge varmemålere er fra Kamstrup A/S. Der er valgt vingehjulsmåler til kold side på varmepumpen, fordi væsken (brinen) i kredsens slanger består af en blanding af vand og ethylenglycol. Ethylenglycol ændrer flere af brinens fysiske egenskaber, eksempelvis vægtfylde og viskositet. Ultralydsflowmåleren er kalibreret til rent vand og følsom over for ændringer i vandets egenskaber. Vingehjulsmåleren derimod måler det gennemstrømmede volumen via vingehjulets rotation. Rotationen er bestemt af det volumen, der strømmer gennem måleren. Vingehjuls-måleren kan forventes at måle det gennemstrømmede volumen korrekt inden for ret vide intervaller i den pågældende væskes massefylde og viskositet. Regneværket på begge varmemålere er kalibreret til rent vand. Ethylenglycolholdigt vand har imidlertid ikke samme varmefylde som rent vand. Resultaterne fra vingehjulsmåleren skal derfor korrigeres. Der skal beregnes en varmefylde for brinen. Dette gøres i tre trin: 1. Massefylde for brinen (symbol: ρ ) 2. Varmefylde for brinen angivet pr. g væske (symbol: ν m ) 3. Varmefylde for brinen angivet pr. liter væske (symbol: ν v ) Punkt 3 er produktet af punkt 1 og punkt 2. Da vingehjulsmåleren måler volumen, er det resultatet fra punkt 3, som anvendes til korrektionen, se bilag 1. Varmepumpens elforbrug måles med en elmåler monteret i elskabet. Den i varmepumpen indbyggede elpatrons elforbrug er ikke målt særskilt. Separat elmåler til varmepumpen. Varmepumpe

11 Registreringerne er startet 31. august 2007 og afsluttet 29. august Eksempel på registreringsskema kan se i bilag 4. Periodevis er følgende registreret: Dato Klokkeslæt Elmålerens stand Varmemålerens stand på kold side af varmepumpen Varmemålerens stand på varm side af varmepumpen Registreringerne udføres af driftslederen på ejendommen. På baggrund af elmålerens og de to varmemåleres målinger er følgende størrelser beregnet: Varmepumpens elforbrug Varmeoptagelse fra varmekilden (gylle) Varmeafgivelse i stierne Varmepumpens COP Energitab Virkningsgrad Varmeafgivelse i stierne COP = Varmemepumpens elforbrug Elpatronens elforbrug indgår (normalt) ikke i definitionen på COP. I perioder har elpatronen været indkoblet, hvorfor det registrerede elforbrug i disse perioder omfatter såvel varmepumpens som elpatronens elforbrug. For disse perioder er den beregnede COP derfor ikke definitorisk korrekt. Når elpatronens elforbrug indgår i beregningen, bliver COP en mindre end den ellers ville have været. Årsagen hertil er, at elpatronen omsætter elenergien til varme i forholdet 1:1. En varmepumpe (uden elpatron indkoblet) omsætter derimod typisk elenergien til varme i forholdet 1:2-4. Der er beregnet COP for perioder med og uden elpatron indkoblet. Det skal understreges, at de fundne COP-værdier er betinget af såvel varmepumpens konstruktion som driftsforholdene, herunder den periodevise anvendelse af elpatron, på den pågældende ejendom. Energitabet er defineret som "Varmeafgivelse (Elforbrug + Varmeoptag)". Størrelsen er principielt set negativ, da den energimængde, som varm side afgiver, er mindre end summen af den energi, der er optaget fra gyllen og den elenergi varmepumpen forbruger. Årsagen er, at en del af varmepumpens elforbrug omsættes til varme i motoren, som tabes til omgivelserne. Virkningsgraden er defineret som forholdet mellem "Varmeafgivelse" og summen "Elforbrug + Varmeoptag". Dette forhold er principielt set mindre end én, da varm side afgiver mindre energi end kold side og elmotoren tilsammen har optaget. Årsagen er igen, at en del af varmepumpens elforbrug omsættes til varme i motoren, som tabes til omgivelserne. Varmepumpe

12 4. RESULTATER OG DISKUSSION Der er opsamlet resultater for i alt 364 dage med start den 31. august 2007 og afslutning 29. august er skudår. Målerne er aflæst 41 gange, og diagram 1 viser varigheden af hver af de 40 måleperiode. Enkelte måleperioder har været meget lange, og de beregnede døgngennemsnitsværdier for disse perioder kan derfor dække over en relativ stor variation inden for den pågældende periode. De 40 registreringsperioders varighed Periodelængde, dage Periode Diagram 1. Længden af registreringsperioder varierer fra ca. 3 dage til 36 dage. De fleste perioder er på 7 dage. Registreringerne er startet 31. august 2007 og afsluttet 29. august I diagram 2 er de tre målte størrelser varmeafgivelse, varmeoptagelse og elforbrug afbilledet som gennemsnitsværdier pr. døgn i de pågældende måleperioder, jf. diagram 1. Endvidere er de beregnede værdier af COP afbilledet; yderst til højre i diagrammet er gennemsnitsværdien for COP for hele året vist. Varmepumpe

13 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 COP Data for 18 kw varmepumpe i svinestald COP Varmeafgivelse Varmeoptagelse Elforbrug Energi pr døgn, kwh 3,0 0, Gns. Periode nr. Diagram 2. Den blå, sorte og røde linje har værdiakse til højre. De grønne søjler har værdiakse til venstre. COP: coefficient of performance. Den grønne søjle yderst til højre er den gennemsnitlige værdi for COP set over alle måleperioder (et helt år). Kommentering af diagram 2 I periode 2-7 var elpatronen indkoblet, hvilket afspejles i de relativt lave COP-værdier i gennemsnit var COP=2,7 i denne periode. Efter frakobling af elpatron i periode 7 stiger COP til i gennemsnit 3,2 i den efterfølgende periode. Stigningen i COP på omkring 0,5 er en følge af at elenergien udnyttes bedre, når elpatronen ikke er i drift. Fra omkring periode 18 og frem til afslutningen kendes ikke det nøjagtige omfang af varmepatronens anvendelse. Den gennemsnitlige værdi for COP på 3,0 er gældende for de specifikke driftsforhold som varmepumpen arbejder under på ejendommen. Udover anvendelse af varmepatron vil også øvrige driftsforhold, såsom temperatur-forholdene under varmeoptagelse og varmeafgivelse have indflydelse på COP. Teoretisk set vil en relativ stor forskel mellem temperaturforholdene på kold og varm side reducere COP - og vice versa. Tabel 1 viser en række nøgletal for varmepumpens energiperformance i den pågældende driftssituation: Gennemsnit (gns) Minimum (min) Maksimum (max) Standard afvigelse (std. afv.) Varmepumpe

14 Desuden er der beregnet totalværdier (årssum) for varmepumpen. Da der ikke er målt i præcist ét år, er der ekstrapoleret en værdi. Der er målt i 364 dage er skudår, hvorfor Årssum er de målte totalsumværdier (se bilag 3) + to gange de beregnede gennemsnitsværdier pr. døgn. Tabel 1. Varmepumpens forbrug og performance pr. døgn og på et helt år. Pr. døgn, kwh Årssum Gns. Min. Max. Std. afv. kwh Elforbrug 110,7 18,7 201,2 44, Varmeafgivelse 316,6 68,0 487,3 100, Varmeoptagelse 220,7 53,8 313,2 61, COP 3,0 2,4 3,6 0,3 Årssummen for varmeafgivelse, kwh, er staldens varmeforbrug. Til frembringelse heraf er der anvendt kwh strøm. I afsnittet om energiøkonomi er omkostningerne til alternative energikilder beregnet. Der er et mindre tab af energi fra varmepumpen, hvilket bevirker at virkningsgraden som defineret i afsnittet Materiale og metode principielt ligger under 100 %. I diagram 3 er energitab og virkningsgrad afbilledet. Virkningsgrad, % kw varmepumpe Virkningsgrad Energitab , Energitab, kwh Gns. Periode, nr Diagram 3. De blå søjler har værdiakse til venstre og udtrykker varme-pumpens virkningsgrad. Den røde linje har værdiakse til højre og viser det gennemsnitlige energitab pr. døgn i en given periode. Bemærk at energitabet er angivet som negative værdier jo mere negativ, jo større energitab. Søjlen yderst til højre er pumpens gennemsnitlige virkningsgrad i hele måleåret. 0 Varmepumpe

15 Varmepumpens virkningsgrad har i gennemsnit over hele året været omkring 95 %. I gennemsnit har energitabet været 15 kwh pr. døgn. I to tilfælde har energitabet tilsyneladende være tæt på nul og den tilhørende virkningsgrad dermed omkring 100 %. Det er urealistiske forhold, som sandsynligvis skyldes fejlaflæsninger af målerne. Med et gennemsnitligt elforbrug til varmepumpen pr. døgn på 111 kwh og en varmeafgivelse på 317 kwh/døgn er et energitab på 15 kwh/døgn ikke stort. Sammenlignet med et oliefyr, må varmepumpesystemets virkningsgrad også siges at være tilfredsstillende. I praksis kommer nyere oliefyrs virkningsgrad næppe over % i virkningsgrad. Energiøkonomi Staldens varmeforbrug på kwh er som nævnt tilvejebragt ved et forbrug på kwh strøm. Energiomkostningen er således elforbruget gange elprisen. I diagrammerne nedenfor er vist energiomkostninger (diagram 4) og totalomkostninger (diagram 5) for varmepumpen og alternativer hertil. Oliefyr og biobrændsler vil være typiske alternativer kr. Energiomkostninger ved anvendelse af forskellige energikilder El til varmepumpe Fyringsolie Træpiller Halm Diagram 4. Diagrammet viser omkostningerne til energi ved opvarmning af stalden på testejendommen med forskellige varmekilder. Den etablerede varmekilde i stalden er en 18 kw varmepumpe, og varmebehovet er ca MJ. Til sammenligning er der lavet beregning for fyringsolie (4,80 kr./liter), træpiller (1,50 kr./kg) og halm (0,60 kr./kg). Prisen på strømmen til varmepumpen er 0,75 kr./kwh. Energiomkostningen ved at opvarme med fyringsolie er lidt mere end 2 gange større end strømudgiften til varmepumpen forskellen er næsten kr. om året. I de samlede omkostninger til opvarmning indgår de faste omkostninger (forrentning og afskrivning) samt vedligeholdelse og servicering af varmeanlægget. Disse omkost- Varmepumpe

16 ninger samt de rene energiomkostninger for de fire energikilder er vist i diagram 5. Ved fyring med biobrændsler skal der regnes med en vist forbrug af tid til brændselspåfyldning, askeudtagning og rensning af kedel mv Kr. Fyringsomkostninger Løn Service og vedligehold Brændsel Faste omkostninger Varmepumpe Oliefyr Stokerfyr Halmfyr Diagram 5. Diagrammet viser de totale fyringsomkostninger for fire opvarmningsformer ved opvarmning af en smågrisestald med et varmebehov på ca MJ. Til aflønning af arbejdsindsatsen er valgt en timeløn på 150 kr./time. I bilag 2 er forudsætningerne for hver af de fire opvarmningsformer anført. Når de samlede omkostninger sammenlignes, ses det, at forskellen mellem varmepumpe og oliefyr er ca kr. om året. Oliefyr og stokerfyr giver tilsyneladende næsten lige store fyringsomkostninger. Halmfyret viser sig måske lidt overraskende at være en dyrere løsning end varmepumpen. Det skal her bemærkes, at der ikke er indregnet en omkostning til lagerhal til halmen. Ved anvendelse af et automatiseret halmfyr med halmbane og opriver fordobles investeringen og dermed også de faste omkostninger i forhold til et portionsfyret anlæg. I så tilfælde ville halmfyret have været dyreste løsning. En stigning i COP fra 2,7 til 3,2 reducerer elforbruget på årsbasis med næsten kwh, svarende til omkring kr. ved en elpris på 0,75 kr./kwh (ved 100 % refusion af energiafgift og moms). Varmepumpe

17 5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER COP for den testede 18 kw varmepumpe (Standard 318B) fra KH NordTherm er fundet til 3,0 for hele det år, hvori målingerne er gennemført. Denne COP er kun gældende under de specifikke driftsbetingelser som var gældende i svinestalden i testperioden; under andre driftsforhold vil COP sandsynligvis være anderledes. I COP-værdien er indregnet elpatronens elforbrug i varmepumpens samlede elforbrug. Elpatronens drift er termostatstyret; dog kan den manuelt frakobles. I en periode (sept-okt) hvor elpatronen vides at være tilsluttet kontinuert, var COP=2,7. I en periode (okt-nov) hvor elpatronen vides at være frakoblet, var COP=3,2 En forskel på 0,5 i COP (fra 2,7 til 3,2) reducerer omkostningen til el med ca kr. pr. år. Ved sammenligning med oliefyr, træpillefyr og halmfyr giver varmepumpen de laveste fyringsomkostninger. I rene energiomkostninger er halm billigst og fyringsolie dyrest. En varmepumpe er en ren energikilde uden forbrænding og udledning af røggasser lokalt. En varmepumpe kræver ikke dagligt tilsyn eller jævnligt arbejde, som eksempelvis et biobrændselsfyr. Varmepumpen bør stilles i et separat rum isoleret fra staldrummet. Det er vigtigt at varmepumpens serviceintervaller overholdes. Varmepumpe

18 6. KILDER Andersen, Erik Strandgaard, Paul Jespersgaard og Ove Grønbæk Østergaard, 2007: Databog fysik og kemi. F&K forlaget. Andresen, Joan Fuglsig, 2008, Dansk Landbrugsrådgivning Plan&Miljø. Mundt. Medd. Hansen, Arne Grønkjær, 2002: Gyllekøling. Dokument på Varmepumpe

19 7. BILAG Bilag 1. Korrektion af varmemåleren på kold side Det er fra KH NordTherm (leverandøren af varmepumpen) oplyst, at brinen i slangerne på kold side består af en blanding af 75 % vand og 25 % ethylenglycol. Ifølge leverandørbrugsanvisningen er massefylden for den anvendte ethylenglykol 1,138 g/ml ved 15 C. Vands massefylde ved 10 C er 0,998 g/ml. Punkt 1. Brinens massefylde: ρ = 0,75 0, ,25 1,138 = 1,033 g ml Varmefylden for vand og ethylenglycol er i fundet til henholdsvis 4,18 og 2,41 J/(g x K) (Andersen et al. 2007) Punkt 2. Brinens varmefylde pr. g væske ν m J = 0,75 4,18 + 0,25 2,41 = 3, 74 g K Punkt 3. Brinens varmefylde pr. liter væske ν v kj = ρ ν m = 1,033 3,74 = 3, 86 l K Som det ses, er varmefylden i brinen ( ν v ) mindre end i rent vand (4,17 KJ/l x K). Vingehjulsmålerens visninger og de resultater som er beregnet på baggrund heraf er korrigeret med følgende korrektionsfaktor (K) K kj 3,86 = l K kj 4,17 l K = 0,923 Korrektionsfaktoren er ganget på de beregnede resultater for varmeoptagelse på kold side. Varmepumpe

20 Bilag 2. Omkostningsfordeling for varmeanlæg Jævnfør diagram 5. Omkostninger ved anvendelse af forskellige varmekilder til opvarmning af stald. Dimensioneringsgrundlaget er et energiforbrug på ca MJ. kr. Varmepumpe Oliefyr Stokerfyr Halmfyr Investering i anlæg Afskrivning, år Forrentning, % Kapitalfaktor, % 11,0 11,0 11,0 11,0 Faste omkostninger Brændselsomkostninger Service og vedligehold Løn Samlede omkostninger Varmepumpe

21 Bilag 3. Målte og beregnede data Startdato er 31. august Slutdato er 29. august Døgnværdierne (kwh/døgn) er gennemsnitsværdien i en given periode. Periode Varighed Elforbrug Varmeoptagelse Varmeafgivelse COP Varmetab Virkningsgrad nr. dage kwh/døgn kwh/døgn kwh/døgn kwh/døgn % ,5 177,7 243,9 3,1-11,4 95, ,1 262,2 417,0 2,4-17,3 96, ,5 250,1 377,4 2,6-15,2 96, ,2 218,0 344,7 2,7-0,5 99, ,6 313,2 445,0 2,7-33,9 92, ,6 289,5 438,4 2,5-25,7 94, ,5 263,4 384,0 2,8-16,9 95, ,0 119,7 151,7 3,2-16,0 90, ,3 124,1 156,6 3,5-12,8 92, ,4 155,6 203,1 3,3-13,9 93, ,2 119,2 154,6 3,2-12,8 92, ,2 206,7 287,7 3,0-15,2 95, ,3 275,5 379,0 3,1-17,7 95, ,5 266,0 356,0 3,4-13,5 96, ,0 255,5 364,8 2,9-17,8 95, ,8 266,4 366,2 3,2-14,1 96, ,1 287,3 397,1 3,1-18,3 95, ,6 240,8 316,7 3,3-18,7 94, ,2 265,5 380,3 2,9-18,4 95, ,7 199,9 258,9 3,3-19,7 92, ,8 282,5 433,5 2,5-21,8 95, ,3 300,7 469,2 2,5-20,8 95, ,2 260,8 396,5 2,6-18,4 95, ,5 174,1 239,2 3,0-15,4 94, ,9 263,2 365,8 3,1-15,3 96, ,6 274,5 415,9 2,6-17,3 96, ,7 170,1 221,5 3,4-13,3 94, ,2 301,2 487,3 2,4-15,0 97, ,8 251,7 379,2 2,7-15,3 96, ,9 232,7 335,6 2,5-31,0 91, ,0 247,8 371,8 3,0-0,1 100, ,2 225,9 331,8 2,8-12,3 96, ,5 235,4 328,0 3,2-10,9 96, ,5 124,9 163,9 3,4-8,6 95, ,6 134,5 186,1 3,1-8,1 95, ,4 165,5 230,1 3,3-5,8 97, ,7 53,8 68,0 3,6-4,5 93, ,2 195,1 305,5 2,6-8,8 97, ,5 186,4 260,9 3,1-9,0 96, ,9 189,1 250,0 3,5-11,0 95,8 TOTAL Varmepumpe

22 Varmepumpe

23 Bilag 4. Registreringsskema FarmTest af varmepumpe Dato Klokkeslæt Elmåler Varmemåler - kold side Varmemåler - varm side Brinetemperatur T-drift AKT kwh MWh MWh øc øc Varmepumpe

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr af Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Byggeri og Teknik og Karl

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Lærervejledning til varmeværksted:

Lærervejledning til varmeværksted: Lærervejledning til varmeværksted: Dette værksted er med vores erfaringer tidsmæssigt presset, så det kan over vejes at dele det i to, idet man kan reducere de tre punkter som anført under praktisk gennemførelse.

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme.

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme. VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING...høj ydelse til den private bolig Nilan JVP Jordvarme (jord/vand) Nilan JVP Jordvarme Skru op for jordvarmen og ned for varmeregningen (jordvarme)

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere