Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker"

Transkript

1 Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker En gennemgang af nyligt installerede varmepumper Energi og Klima Køle- og Varmepumpeteknik Bjarke Paaske, Teknologisk Institut Bastiaan Pijnenburg, Teknologisk Institut John Tang, Dansk Fjernvarme 1

2 Titel: Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker En gennemgang af recent installerede varmepumper Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C Energi og Klima Køle- og Varmepumpeteknik September 2013 Udarbejdet for: Energinet.dk I forbindelse med PSO projekt 7136 Kontaktperson: Bjarke Paaske, Forfatter: Bjarke Paaske, Teknologisk Institut Bastiaan Pijnenburg, Teknologisk Institut John Tang, Dansk Fjernvarme 2

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af Dansk Fjernvarme, FDKV og Teknologisk Institut som en del af PSO-projekt nr Forøget fleksibilitet og effektivitet i energiforsyningen ved anvendelse af varmepumper i kraftvarmeværker. PSO-projektets formål har primært været en demonstration af varmepumpeanlæg på decentrale kraftvarmeværker. Det oprindelige formål blev ikke opfyldt som forventet, fordi rammebetingelserne ikke var tilstrækkeligt gunstige, da projektet blev initieret. Sidenhen er flere større varmepumper dog blevet installeret ved forskellige kraftvarmeværker, og denne rapport beskriver seks af de varmepumpeløsninger, som producerer fjernvarme. Hensigten er at synliggøre forventninger og erfaringer med eksisterende og nye varmepumper. Projektgruppen håber, at rapporten kan bruges ved projektering af fremtidige varmepumper i kraftvarmeværker i Danmark. De samlede erfaringer kan forhåbentlig bidrage til bedre driftsøkonomi og større fleksibilitet i samspillet mellem energikilder, energilagre og energiforbruger samt bidrage til en større andel af vedvarende energi. Rapporten er primært rettet mod personer, som arbejder med fjernvarme- eller kraftvarmeanlæg, og personer, som er involveret i rådgivning og leverancer til disse anlæg. Rapporten er støttet økonomisk af Energinet.dk. Projektgruppen ønsker at takke medarbejderne ved de forskellige kraftvarmeværker, som har bidraget med værdifuldt input til rapporten. Den oprindelige projektgruppe bestod af: Advansor, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Energi og Miljødata, Aalborg Universitet, HMN Naturgas og Teknologisk Institut. Undervejs i det oprindelige projekt, som har løbet siden 2007, er der udarbejdet flere delrapporter, som er nævnt i bilag B bagest i rapporten. Relevansen af de tidligere konklusioner vurderes dog ikke at være så interessante længere, fordi rammebetingelserne har ændret sig markant siden. De væsentligste forskelle er en højere gaspris, lavere elspotpriser og lavere energiafgifter på elektricitet. Herudover har beløbene for første års energibesparelse været relative høje i 2012 og 2013, hvilket betyder, at det også er interessant at udnytte industriel spildvarme til fjernvarmeproduktion via varmepumper. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Résumé Indledning Oversigt over undersøgte varmepumpesystemer Generel information om varmepumper Typer af varmepumper Kompressionsvarmepumper Absorptionsvarmepumper Hybrid varmepumper Effektivitet af varmepumper Varmeproduktionspris for varmepumper Anvendelse af varmepumper Direkte varmeproduktion Optimering af effektivitet på andre varmeproducerende enheder Regulerkraftmarkedet Case 1, Bjerringbro Varmeværk Beskrivelse af anlægget Beskrivelse af varmepumperne Varmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg Absorptionsvarmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg Eldrevet varmepumpe til røggaskondensering på kedelanlæg Køle/varmepumpe anlæg Beskrivelse af systemet ved hjælp af Energy Pro Fleksibilitet Økonomi og afgifter Erfaringer Fremtidige forventninger Nøgletal Case 2, Skjern Papirfabrik Beskrivelse af systemet Økonomi og afgifter Erfaringer Case 3, Ans Varmeværk (projekteret) Beskrivelse af anlægget Varmepumpekonceptet

5 7.3 Dimensionering Økonomi ved systemet Forventninger Nøgletal Case 4, Lading Fajstrup Fjernvarme Beskrivelse af systemet Økonomi og afgifter Nøgletal Case 5, Frederikshavn Beskrivelse af varmepumpen Erfaringer Nøgletal Case 6, Brædstrup Fjernvarme Beskrivelse af varmeværket Beskrivelse af varmepumpen Økonomi og afgifter Erfaringer Nøgletal Konklusion...51 Bilag A: Referenceliste, varmepumper i kraftvarmeanlæg...52 Bilag B: Henvisning til delrapporter fra PSO projekt

6 1 Résumé Denne rapport præsenterer en gennemgang af varmepumpeinstallationer i forbindelse med fjernvarme og kraftvarme i Danmark. Rapporten indeholder en beskrivelse af både de mest gængse varmepumpeteknologier, hvordan varmeprisen er sammensat, og hvordan varmepumper kan indgå i energisystemerne. For de seks fjernvarmesystemer beskrives de tekniske, økonomiske og driftsmæssige erfaringer med varmepumper. Rapporten er rettet mod dem, som arbejder med projektering, rådgivning, salg, installation og anvendelse af lignende installationer. Rapporten konkluderer, at varmepumper i mange tilfælde kan producere varme med en konkurrerende varmepris i forhold til gængse varmeproduktionsenheder og desuden være med til at øge fleksibiliteten i systemerne. Varmepumper kræver en brugbar varmekilde, og dette gør installationen mere kompleks end traditionelle varmeproduktionsenheder. 6

7 2 Indledning EU s klima- og energipakke fra december 2008 fastlægger, at der i 2020 skal være en andel af vedvarende energi på mindst 30 procent af det endelige energiforbrug. I 2035 skal hele el- og opvarmningssektoren være fossilfri, og i 2050 skal hele det danske samfund være baseret på 100 procent vedvarende energi. Store varmepumper kan være med til at nyttiggøre vedvarende energi (eksempelvis fra luft, jord, sol, eller søvand) og spilvarme (eksempelvis fra proces- og køleanlæg) til for eksempel fjernvarmesektoren. Der har de seneste år været en stigende interesse for at etablere store varmepumper til fjernvarmeproduktion. Herudover ses der en stigende interesse for at implementere varmepumper i energioptimering af kraftvarmeværker (eksempelvis røggaskøling på gasmotoranlæg). Den nye afgiftsomlægning i 2013, særligt vedrørende elafgifter i forbindelse med rumopvarmning, har forbedret de økonomiske forhold for varmepumper væsentligt. I dag er der imidlertid kun etableret få store varmepumper i Danmark. Projektgruppen antager dog, at der vil komme en væsentlig stigning i antallet af store varmepumper i de kommende år og ser derfor et behov for en samlet beskrivelse af de etablerede varmepumper. Problemformulering For at skabe resultater som kan bruges i forbindelse med fremtidige anlæg, har projektgruppen valgt at fokusere på varmepumpeinstallationer i seks fjernvarmesystemer. Der kigges på værkernes forventninger og hvordan disse er blevet indfriet: Hvad er værkernes forventninger til varmepumpeinstallationen med hensyn til blandt andet ydelse, driftsøkonomi, miljøbelastning og funktionalitet? Hvad er værkernes erfaringer med de nyligt installerede store varmepumper efter idriftsættelse? Metode Projektgruppen har undersøgt seks kraftvarmeværker, hvor der allerede er eller er ved at blive installeret varmepumper. Gennem interviews og gennemgang af relevant materiale er der for hvert værk samlet information til: en beskrivelse af selve anlægget med fakta og tal for komponenter, temperaturniveauer, energistrømme m.m. en beskrivelse af overordnet økonomi, inkl. gældende afgiftsmodel opsummering af forventningerne (funktion, ydelse, økonomi, etc.) opsummering af erfaringer for de værker, hvor varmepumperne er i drift Udfordringer og læring 7

8 Udover den detaljerede gennemgang af de seks værker er der lavet en opgørelse over kendte større varmepumpeinstallationer i Danmark. De mest relevante informationer er samlet i en tabel med oversigt over de forskellige varmepumper i kraftvarmeværkerne. Der er et indledende afsnit med generel information om varmepumpeteknologi til at øge forståelsen for resultaterne beskrevet i de øvrige kapitler. Der er ikke udført specifikke forsøg eller målinger til brug i denne undersøgelse. Der er kun brugt eksisterende data fra værkerne. 8

9 3 Oversigt over undersøgte varmepumpesystemer Dette afsnit viser en kort oversigt over de forskellige varmepumper, som er beskrevet i rapporten. Desuden er der i bilag A en liste over kendte større eldrevne og absorptionsvarmepumper og deres hoveddata. Bjerringbro eldrevet varmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg En lavtryks ammoniakvarmepumpe på ca. 760kW med nominel COP på 5,3 er installeret på motoranlæg nr. 1. Varmepumpen forvarmer returvand med kondenseringsvarme fra røggas, som køles til ca. 15 C i LT2 veksler. Total varmevirkningsgrad på motoren forbedres hermed ca. 10 %-point. Bjerringbro absorptionsvarmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg En absorptionsvarmepumpe på ca. 700 kw til røggaskondensering er installeret på motoranlæg nr. 2. Varmepumpen forvarmer returvand. Der er ingen LT2 veksler og røggassen køles ned til ca. 25 C. Total virkningsgrad på motoren forbedres hermed ca. 5 %- point. Bjerringbro eldrevet varmepumpe til røggaskondensering på gaskedel En lavtryks ammoniakvarmepumpe på ca. 500kW med nominel COP på 5,2 er installeret på gaskedel nr. 3. Kedlens virkningsgrad forbedres med ca. 6 %-point. Bjerringbro eldrevet varmepumpe til samproduktion af køl og varme Varmepumpen består af én et-trins og to to-trins ammoniakanlæg med en samlet varmeeffekt på ca. 3,7MW og en samlet køleeffekt på ca. 3,0MW. Varme COP er ca. 4,6. Varmepumpen køler kølevand fra 18 C til både 12 C og 6 C. Varmen udnyttes til opvarmning af fjernvarmevand til både 46 C og 67 C (nominelle data). De to varmestrømme blandes forskellige steder med varmt vand fra gasmotor og gaskedelanlæg. Den kolde brine bruges direkte ved Grundfos eller til nedkøling af et kuldelager i form af en grundvandsboring. Skjern eldrevet varmepumpe til genvinding af spildvarme fra papirproduktion Varmepumpeanlægget består af tre ens ammoniakanlæg, som udvinder spildvarme fra tørringsprocessen. Anlægget er kombineret med en direkte varmeveksler og har en samlet ydelse på 5,3MW og en system-cop på 6,7. Ans eldrevet varmepumpe med søvand som varmekilde Der installeres fire ens isobutan varmepumpeunits med en samlet varmeydelse på 1,5MW og en nominel COP på 3,5. Anlægget udnytter energi fra Tange Sø, som ligger i umiddelbar nærhed af værket. I dimensionering af anlægget tages der højde for at der kan forekomme perioder, hvor varmepumpen skal stå stille på grund af for lav vandtemperatur. Lading-Fajstrup eldrevet varmepumpe på fjernvarme returvand Der er installeret to R-410A varmepumpeunits med en samlet varmeydelse på 128kW. Varmepumperne køler returvandet inden det løber ind i LT røggasveksleren. Hermed øges LT vekslerens effekt og den effektive COP af varmepumperne er ca. 2,6. Varmepumperne er koblet på lagertanken, så returvandet kan køles og lagres i bunden af tanken uafhængigt af drift med motoranlæg. 9

10 Frederikshavn eldrevet varmepumpe på spildevand Der er installeret en CO 2 varmepumpe med en total varmeydelse på 800kW. Varmepumpen består af 16 parallelt koblede kompressorer og har en samlet COP på ca. 2,8. Varmepumpen henter energi ud af spildevandet ved at køle det 3-4 grader ned inden det ledes ud til havet. Brædstrup eldrevet varmepumpe i kombination med solvarme og sæsonlager Varmepumpen i Brædstrup er en ammoniak varmepumpe på 1MW med en nominel COP på 3,5. Varmepumpen er koblet på døgnlagertanken og er installeret i forbindelse med et solvarmeanlæg og et sæsonvarmelager. Varmepumpens primære opgave er at hæve temperaturen fra sæsonlageret. 10

11 4 Generel information om varmepumper Varmepumper kan forbedre kvaliteten (temperaturen) af varmeenergi ved at flytte energi fra en varmekilde ved lavt temperaturniveau til en varmeafgiver ved højt temperaturniveau. Hertil bruger varmepumper en mængde energi, som typisk er betydelig mindre end den mængde, som flyttes. Figur 1 forklarer dette princip nærmere. Varmen strømmer altid fra en høj til en lav temperatur, men varmepumpen kan bruges til at flytte varmen til højere temperaturniveauer, hvilket giver mulighed for at udnytte energikilder med relative lave temperaturer til opvarmning. Figur 1: Princippet for en varmepumpe. Varmepumpens effektivitet udtrykkes som Coefficient Of Performance (COP), som er forholdet mellem den varmeydelse som varmepumpen leverer og den effekt som den dertil optager. Udtrykket COP bruges normalt også til at beskrive effektiviteten af et køleanlæg, hvor det beskriver forholdet mellem kuldeydelsen og effektoptag. Da varmepumpen og køleanlægget er to sider af samme system gælder følgende betragtninger for COP: P COP varme = P afgiver optaget P COP kulde = P kilde optaget P = P + P COP = COP 1 afgiver kilde optaget varme kulde + Eksemplet i Figur 1 giver således følgende resultater: COP varme = 4 og COP kulde = Typer af varmepumper Der findes forskellige typer af varmepumper, men fælles for dem er, at de per definition skal bruge en vis mængde energi til at drive processen med at flytte varme fra kilden til afgiveren. Man kan derfor opdele varmepumper i forhold til, hvor drivkraften kommer fra: Eldrevne varmepumper Varmedrevne varmepumper Begge typer finder anvendelser i forbindelse med fjernvarme, fjernkøling og kraftvarmeanlæg. Eldrevne varmepumper er normalt udført som kompressionsvarmepumper med traditionel køleproces med fordampende kølemiddel. Varmedrevne varmepumper er typisk udført som absorptionsvarmepumper med kølemiddel og absorbent. I nyere tid anvendes også de såkaldte hybridvarmepumper, som kombinerer kompressions- og absorptionsteknologierne og anvender elektricitet som drivenergi. De tre principper, kompressions-, absorptions- og hybridvarmepumper, beskrives nærmere i følgende afsnit. 11

12 4.1.1 Kompressionsvarmepumper Eldrevne kompressionsvarmepumper er mest udbredte og er typisk baseret på traditionelle kompressionskøleanlæg, hvor varmeoptagelse og -afgivelse foregår ved at cirkulere et kølemiddel, lade det fordampe ved lave temperaturer og kondensere ved høje temperaturer. Ved at udnytte det faktum at kølemidlets kogepunkt ændres med tryk, kan fordampning og kondensering foregår ved forskellige temperaturniveauer. En kølekompressor trækker kølemiddeldamp ud af fordamperen ved lavt tryk og fører den op til kondensatoren ved højt tryk. I kondensatoren vil kølemidlet kondensere, da mætningstemperaturen er højere end varmeafgiverens temperatur, og derved afgives der nyttig varme. En ekspansionsventil styrer ekspansionen af kølemidlet, når det ledes fra højtryks- til lavtryksside. I fordamperen har kølemiddelvæsken en mætningstemperatur under varmekildens temperatur, og derfor fordamper kølemidlet, hvorved det optager varmen. Kompressoren drives typisk af en elmotor. Den simple skitse i Figur 2 viser princippet. Figur 2: Princippet for kompressionsvarmepumpe. Der er forskellige optimeringsmuligheder, når varmepumpernes ydelse skal forbedres. Her kan for eksempel næves, at kompressionsprocessen kan opdeles i flere trin, hvis temperaturløftet er stort. Afhængigt af temperaturniveau og temperaturforløb kan varmeveksling mellem kølemiddel og den sekundære kreds deles over flere vekslere. Hermed kan energien fra kølemidlet udnyttes optimalt. Den danske lovgivning forbyder brug af syntetiske kølemidler, når kølemiddelfyldningen er større end 10kg. Der er derfor udelukkende muligt at anvende naturlige kølemidler. Til større eldrevne varmepumper anvendes typisk CO 2, NH 3, Isobutan eller Propan. De enkelte teknologier har alle fordele og ulemper, og individuelle systemforhold vil betyde, at en særlig teknologi er mest hensigtsmæssig i et konkret system. COP for eldrevne varmepumpe afhænger i høj grad af temperaturforskellene imellem kilde og afgiver. Jo mindre forskel, jo højere COP. Der kan derfor være meget at hente ved at tænke varmepumper rigtigt ind i systemerne, så det sikres, at energien afleveres ved så lav en temperatur som muligt. 12

13 4.1.2 Absorptionsvarmepumper I modsætning til en kompressionsvarmepumpe, hvor processen drives ved hjælp af mekanisk energi i form af kompression, så drives processen i en absorptionsvarmepumpe ved hjælp af termisk energi i form af varme ved høj temperatur. Varmen til at drive processen kan komme fra røggas, damp eller en hedtvandskedel. En absorptionsvarmepumpe optager energi fra varmekilden i en fordamper ved lav temperatur og afgiver energi til varmeafgiver ved en temperatur imellem drivkilde og varmekilde. Varmen afgives i en kondensator og en absorber. Drivvarmen tilføres i den såkaldte generator også kaldet desorber. Absorptionsvarmepumper bygger på det princip, at bestemte væsker eller salte kan absorbere andre stoffer på gasform og få dem til at kondensere, så der frigives energi. De mest anvendte kølemidler er: Vand (kølemiddel) og lithium bromid (absorbent) Ammoniak (kølemiddel) og vand (absorbent) Systemets opbygning, som det kan ses i figur 3, består i den ene side af absorber, væskepumpe, desorber og ekspansionsventil. I den anden side ses fordamper, kondensator og ekspansionsventil. Kølemiddeldamp fra fordamperen absorberes ved lavt tryk i væsken, hvorved der genereres varme, som afgives. Væskeblandingen med høj koncentration af kølemiddel pumpes til desorberen på højtrykssiden. I desorberen koges kølemidlet ud af væsken ved hjælp af en ekstern varmekilde med høj temperatur. Kølemiddeldampen føres til kondensatoren, hvor det kondenserer og afgiver varme. Væsken med lav koncentration af kølemiddel føres tilbage til absorberen igennem en ekspansionsventil. Det kondenserede kølemiddel ekspanderes til et lavere tryk i fordamperen. I fordamperen koger kølemiddelvæsken, hvorved det optager energi fra varmekilden. Figur 3: Princippet for absorptionsvarmepumpe. Absorptionsvarmepumper har en teoretisk COP på 2,0, fordi hver enhed tilført varmeenergi teoretisk frigiver én enhed i kondensatoren og én enhed i absorberen. I praksis er der dog nogle interne varmetab, som betyder et vist spild af tilført varme, og COP er derfor typisk ca. 1,65-1,75. I modsætning til eldrevne varmepumper ændres COP stort set ikke, når temperaturniveauerne ændres. Før processen kan fungere, skal nogle bestemte 13

14 temperaturniveauer imellem de forskellige energistrømme være overholdt. Men så længe disse overholdes, er COP nogenlunde konstant. Har man en drivkilde med meget høj temperatur, er det muligt at udnytte den samme energi to gange i en såkaldt dobbelteffekt varmepumpe. Herved opnås en COP på ca. 2, Hybrid varmepumper En hybridvarmepumpe arbejder med vand og ammoniak som medier og kombinerer kompressions- og absorptionsteknologierne. Hybridvarmepumpen (se Figur 4) udnytter ammoniak/vandblandingens egenskab, nemlig at faseskift (kogning/kondensering) foregår over et stort temperaturinterval. På varmekildesiden optages varmen i desorber. En blanding af vand med en høj koncentration af ammoniak koger i desorberen, dog uden at fordampningen er komplet. Ved udgangen af desorberen udskilles ammoniakdamp, som suges op af kompressoren, mens væsken (som nu har en lav koncentration af ammoniak) pumpes af en væskepumpe. I absorberens tilgang blandes væske og damp, som nu er under højt tryk, og ved denne proces afgives varmen. En varmeveksler til intern varmegenvinding bruges til at forbedre processens effektivitet. Hybridvarmepumper er særligt egnet ved store temperaturløft, og da den arbejder ved relativt lavt tryk, er det muligt at bruge standard komponenter uden særlige krav til højt tryk. Ved at styre koncentrationen af blændingen kan processen tilpasses de eksterne konditioner. Figur 4: Princippet for hybrid varmepumpe. 14

15 4.2 Effektivitet af varmepumper Der er forskel i effektiviteten mellem de forskellige varmepumpetyper på grund af forskellige virkningsmåder, konstruktionsprincipper, kompressortyper, kølemidler, etc. Varmepumper findes i mange varianter med hensyn til kapacitet (størrelse), virkningsgrad og pris. Både pris og effektivitet påvirker selvfølgelig varmeprisen. En høj pris giver høj afskrivning eller lang tilbagebetalingstid, og en høj effektivitet giver lavt strømforbrug og dermed lavere omkostninger til el. Effektiviteten af varmepumpen er stærkt afhængig af driftskonditionerne, som defineres af temperaturniveauer og temperaturglid (forskel mellem indløb og udløb) for varmekilde og varmeafgiver. Den bedste effektivitet opnås normalt ved lavest mulige temperaturløft, svarende til højest mulig temperatur i varmekilde og lavest mulig temperatur i varmeafgiver. I mange tilfælde vil temperaturen af varmekilden variere med tiden. Variationen er ofte sæsonbetonet, for eksempel ved solvarme eller søvand. Ved udnyttelse af industriel spilvarme kan variationen dog også afhænge af variationer i den produktionsproces, som genererer spildvarmen. Tilgængelighed af en egnet varmekilde til at dække et ønsket varmebehov er også en væsentlig faktor med hensyn til varmepumpens ydelse og effektivitet. Variation i temperaturniveauer for varmekilde og varmeafgiver er ofte i modfase. Om vinteren er temperaturen i varmekilden ofte lavest, mens den ønskede temperatur i varmeafgiveren er højest. Varmekilder som havvand og jordvarme har dog typisk en stor forsinkelse i deres temperaturforløb, hvilket betyder, at det koldeste niveau på varmekilde ikke nødvendigvis falder sammen med det varmeste niveau på varmeafgiver. Temperaturniveauer for varmeafgiveren er ofte defineret af eksisterende installationer, som er udformet med udgangspunkt i varmefremstilling igennem forbrænding af fossile brændstoffer. For at sikre lavest mulige temperaturniveauer ved varmeafgiveren kan en tilslutning af varmepumpen med mulighed for opblanding med varmere vand fra andre kilder være en mulighed til at optimere varmepumpens effektivitet. 4.3 Varmeproduktionspris for varmepumper Prisen for den varme, som produceres med fossile brændstoffer, er primært afhængig af brændstofpriser og afgifter og kun i mindre grad af temperaturniveauet for varmeafgiveren. Effektiviteten af en gaskedel eller gasmotor kan optimeres ved for eksempel at udnytte kondenseringsvarme i røggasen, hvilket er muligt, når returtemperaturen fra varmeafgiveren (f. eks. returvand fra fjernvarmenettet) er lav. Ved denne form for optimering kan effektiviteten normalt forbedres med nogle procenter. Variation i effektiviteten af gaskedler eller gasmotor er dog normalt meget begrænset. Ved varmepumper derimod kan effektiviteten variere meget afhængigt af driftskonditionerne. Der ses for eksempel variationer i COP op til en faktor 2 (COP mellem ca. 3 og 6) inden for anvendelser i fjernvarme i Danmark. De variable varmeomkostninger til produktion af varme med en varmepumpe er altså meget afhængige af varmepumpens COP. Ved eldrevne varmepumper er omkostninger til strøm afhængig af elprisen, elafgifter og diverse tariffer. Elprisen er sat sammen af forskellige elementer. Udover omkostninger til el kan der, afhængigt af den valgte varmekilde, være pligt til at betale overskudsvarmeafgift. Typisk vil man derudover også afsætte beløb til service og vedligehold samt afskrivning. Den variable varmeproduktionspris for en varmepumpe vil derfor typisk komme til at se ud som beskrevet herunder med gældende og delvis anslåede tariffer for Inden man går i gang med at installere en varmepumpe, bør man altid undersøge de skatte- og afgiftsmæssige forhold for det konkrete projekt ved for eksempel at alliere sig med sin revisor eller ved at få et bindende svar fra Skat. 15

16 Direkte el-omkostninger: El spotpris (markedspris) 300 kr./mwh (anslået) Transmission, distribution, systemtarif 1 : 220 kr./mwh PSO-tarif 172 kr./mwh El omkostninger i alt 642 kr./mwh-el Afgifter på eldrevne varmepumper, der drives af momsregistrerede virksomheder, udgør i : Energiafgift 647 kr./mwh (er anført i lovens bilag 2) Energisparebidrag 6 kr./mwh Eldistributionsbidrag 40 kr./mwh Tillægsafgift 62 kr./mwh (er anført i lovens bilag 2) Energispareafgift 65 kr./mwh Elafgift i alt 820 kr./mwh-el Hvis varmen anvendes til rumopvarmning i momsregistrerede virksomheder, tilbagebetales en andel af afgiften (2013 tal) 3 : -413 kr./mwh Elafgift i alt efter tilbagebetaling: 407 kr./mwh-el I tilfælde af køb af overskudsvarme skal der betales overskudsvarmeafgift på 38 % (2013) af vederlaget for den del af varmen, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen 4. Desuden skal der afsættes et beløb til drift og vedligehold samt afskrivning, som er anslået til: Service og vedligehold Afskrivning 5-10 kr./mwh-varme kr./mwh-varme Når elprisen købes på spotmarkedet, spiller den ind på varmeproduktionsprisen, og ved meget høje elpriser vil varmepumpen derfor typisk ikke længere være konkurrencedygtig i forhold til andre produktionsformer. Elspotprisens fordeling i 2012 er vist i Figur 5, som viser, at elprisen i 2012 var under 400 kr. i ca. 90 % af tiden og under 300 kr. i ca. 70 % af tiden. Elpriserne vil variere fra år til år og betragtninger, som baserer sig på elpriser fra foregående år, skal derfor anvendes med omhu. Ifølge information fra Energi Danmark vil man kunne fastlåse elprisen på ca. 300 kr./mwh for de kommende ca. fem år. 1 Kilde energinet.dk for 2013: nettarif 4,0 øre/kwh, systemtarif 3,0 øre/kwh. Anslået distributionstarif 15 øre/kwh. 2 6 stk. 2 i Lov om Afgift af Elektricitet omhandler forbrug af anden elektricitet. Ifølge Lov om kuldioxidafgift (LKA), så skal der betales Energispareafgift af anden elektricitet. For virksomheder med processer omfattet af LKA 9 og bilag 1 i LKA, kan der ydes hel eller delvis tilbagebetaling af Energispareafgiften (tung proces) stk. 3 i Lov om afgift af elektricitet 7 11 punktum stk. 9 i Lov om afgift af elektricitet. 16

17 hyppighed (%) el spot pris 2012 histogram, kumulativ el spotpris (kr./mwh) Figur 5: Histogram for elspotpriser i Anvendelse af varmepumper Varmepumper kan opfylde forskellige roller i et varmeproduktionssystem, og det er vigtigt at vurdere de forskellige muligheder inden et anlæg projekteres. Dette kan være som stand-alone enheder, der producerer varme uafhængigt af andre varmeproduktionsenheder, i kombination med andre enheder, eller begge dele. 4.5 Direkte varmeproduktion Varmepumper kan bruges til opvarmning af vand som erstatning for eller tillæg til eksisterende varmeproduktionsenheder (såsom gaskedler og gasmotor). Eldrevne varmepumper kan skabe større fleksibilitet på fjernvarmeværker med hensyn til anvendelse af forskellige energiformer og kan mindske afhængighed af brændsler. Varmepumper kan levere varmt vand på det temperaturniveau, som fremløbet i fjernvarmenettet kræver. Ofte kan det dog være en god idé at se på muligheder for at sænke vandtemperaturen ud af varmepumper for efterfølgende at blande det med varmere vand, for eksempel fra gaskedler. På denne måde kan den ønskede fremløbstemperatur i fjernvarmenettet opretholdes, imens varmepumpens COP og dermed varmeproduktionsprisen optimeres. 4.6 Optimering af effektivitet på andre varmeproducerende enheder Udover varmeproduktion kan det også tænkes, at varmepumper kan bruges til at øge temperaturdifferensen mellem top og bund i lagertanke, nedkøle returvand til optimering af effektivitet af varmeværker eller nedkøle koldt vand til solfangerinstallationer med hensyn til at øge deres kapacitet. Disse forskellige anvendelsesmuligheder er ikke nødvendigvis alle økonomisk rentable, men der kan være forhold, hvor en sådan anvendelse alligevel kan være interessant. 4.7 Regulerkraftmarkedet Varmepumper kan indgå i balancering af elsystemet ved at omsætte strøm til varme eller ved at kunne blive slukket i perioder. Regulerkraftmarkedet opdeles i tre områder: primære reserver (frekvensregulering), sekundære reserver og manuelle reserver. Sammenhængen mellem de forskellige reserver er skitseret i nedenstående figur. 17

18 Effekt Primære/FNR reserver Sekundære reserver Manuelle reserver I tilfælde af at øvrige reserver udebliver Tid 30 s 15 min t t+15 min Figur 6: Regulerkraftmarkedet. Det forventes, at varmepumper kun vil indgå i de manuelle reserver, hvilket dog forudsætter, at der kan samles puljer på mindst 10MW el-effekt. Varmepumper vil indgå som opregulering og el-patroner som nedregulering. De kan derfor ikke puljes sammen. Motoranlæg vil også indgå som opregulering, men fordi de producerer, og varmepumper forbruger, er det heller ikke muligt, at samle varmepumper og motoranlæg i samme pulje. Selvom man havde muligheden skal det dog også nævnes, at gevinsten vil være meget begrænset sammenlignet med den direkte besparelse, som varmepumperne giver. Start, stop og op- og nedkørsel af industrielle varmepumper vil typisk strække sig over en periode på mellem et par minutter og en halv time, afhængigt af opbygning og størrelse. Dette gør, at varmepumperne ikke umiddelbart egner sig til de hurtige regulereringskrav. Indtil videre anvendes varmepumper ikke på regulerkraftmarkedet. De primære reserver i øst er varetaget af forbindelsen til Sverige, og de sekundære reserver vil fra 2014 blive varetaget af forbindelsen til Norge. 18

19 5 Case 1, Bjerringbro Varmeværk 5.1 Beskrivelse af anlægget Bjerringbro Varmeværk ejer både et varmeværk og et kraftvarmeværk i Bjerringbro. Herudover driver Bjerringbro Varmeværk en energicentral med et kombineret køle- og varmepumpeanlæg placeret ved Grundfos A/S. Varmeværket kan producere fjernvarme på forskellige vis: med tre gaskedler, der er placeret på varmeværket med fire gasmotoranlæg, der er placeret i kraftvarmeværket med to to-trins og én et-trins varmepumpe, placeret i energicentralen ved Grundfos Der er placeret lagertanke ved gasmotoranlæggene til korttidslagring og i forbindelse med energicentralen udnyttes udtjente grundvandsboringer til lagring af energi til kuldeproduktion ved Grundfos. Varmeværket forsyner forbrugerne igennem varmecentralen ved varmeværket, som også distribuerer varmen lavet på kraftvarmeværket ud til Bjerringbro by. Varmen ledes gennem et hovedledningsnet på ca. 40 km og et stikledningsnet på ca. 28 km. Antallet af forbrugere er ca. 2100, med Grundfos som den største kunde med ca. 24 % af det samlede varmeforbrug. Varmetabet i fjernvarmenettet er forholdsvis lavt, da Grundfos som storkunde er placeret direkte ved siden af kraftvarmeværket, hvorfor nettabet for varmeleverancen til Grundfos er minimal. Med den nye energicentral leverer varmeværket desuden køleeffekt til Grundfos. Billedet nedenfor viser en oversigt over Bjerringbro varmeværk. Figur 7: Oversigt over Bjerringbro Varmeværk. 19

20 5.2 Beskrivelse af varmepumperne Varmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg Der er monteret en varmepumpe på motoranlæg M1 til forbedring af motorens varmevirkningsgrad (se Figur 8). Varmepumpen køler røggassen efter LT-2 veksler og forvarmer returvandet inden dette ledes til motoren. Da vandet blot forvarmes til omkring 45 C anvendes et traditionelt 25 bars køleanlæg. Køleanlægget kan anvendes som varmepumpe, så længe fremløbstemperaturen er under ca. 50 C. Denne type anlæg er billig i indkøbspris og har en høj virkningsgrad. Varmepumpen har en nominel varmeeffekt på 760 kw og en COP på 5,3. Ved hjælp af varmepumpen stiger den samlede varmevirkningsgrad for gasmotoren med ca. 10 %- point. Varmepumpen har dog et el-forbrug, som naturligvis påvirker den samlede elvirkningsgrad. Figur 8: Principskitse over varmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg Absorptionsvarmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg På motoranlæg M4 er der monteret en absorptionsvarmepumpe på ca. 700 kw. Som ved det foregående anlæg udvinder varmepumpen yderligere energi fra røggassen ved kondensering af denne (se Figur 9). I modsætning til det foregående tilfælde bruger dette anlæg ikke elektricitet og udnytter udelukkende den høje temperatur i røggassen. På dette anlæg findes der ikke en LT2 veksler, og tallene er derfor dog ikke direkte sammenlignelige med det foregående. Motoranlæg med absorptionsvarmepumpen hæver varmevirkningsgraden med ca. 5 %-point, uden påvirkning af el virkningsgraden. el natur-gas røggas Figur 9: Principskitse over absorptionsvarmepumpe til røggaskondensering på motoranlæg. 20

21 5.2.3 Eldrevet varmepumpe til røggaskondensering på kedelanlæg Den ene kedel, K3, er ligeledes forsynet med en varmepumpe til røggaskondensering (se Figur 10). Kedlen er i forvejen udstyret med en LT-veksler og har høj virkningsgrad. Varmepumpen øger dog varmevirkningsgraden for gaskedlen med ca. 6 %-point fra 103 % til 109,2 %. Her bidrager varmepumpen med 500 kw varmeeffekt nominel med en COP på 5,2. 90 C fjernvarme frem 45 C 15 C fjernvarme retur 35 C 140 C natur-gas kedel LT veksler røggas veksler el dreven VP Figur 10: Principskitse over varmepumpe til røggaskondensering på kedelanlæg Køle/varmepumpe anlæg Som nævnt tidligere, er der opført en energicentral til samproduktion af varme og kulde. Varmen udnyttes i fjernvarmenettet og kølingen dækker en stor del af Grundfos proceskøl. Der er installeret én et-trins køle/varmepumpe og to to-trins køle/varmepumper (se figur 11 for en principskitse af to-trins anlægget) med en samlet varmeeffekt på ca. 3,7 MW og en køleeffekt på ca. 3,0 MW. Det nominelle elforbrug er på 770 kw. Billede 1 viser en del af anlægget. Grundfos forsynes med koldt vand på to temperaturniveauer, henholdsvis på 12 C og 6 C. Samtidigt leverer anlægget varmt vand til fjernvarmenettet på to temperaturniveauer, henholdsvis på 46 C og 67 C. Varmepumpe VP1 køler vandet fra 12 C til 6 C, mens VP2 og VP3 køler vandet fra 18 C til 12 C. Varmepumperne VP1 og VP2 varmer vandet i dæksler og væskeunderkøler fra 37 C til 46 C. Kondensatorerne i VP1 og VP2 varmer vandet fra 46 C til ca. 57 C, imens overhedningsfjerner på lav- og højtrykskompressoren varmer vandet fra 37 C til ca. 70 C, således at det samlede vand fra kondensator og overhedningsfjernere når 67 C. VP3 er en et-trins varmepumpe, som varmer vandet i dæksler og kondensator fra 37 C til 46 C, imens overhedningsfjerneren varmer vandet til 67 C. Begge varmestrømme på 46 C og 67 C blandes forskellige steder i det varme fremløb fra kraftvarmeværket, således at man kan tilgå varmeleverancen direkte til Grundfos eller til Bjerringbro by igennem varmefordelingscentralen på varmeværket (se også Figur 7). Ved at lade varmepumperne i energicentralen levere vand på to temperaturniveauer, kan kondenseringstemperaturen holdes nede, hvilket sikrer en høj COP for varmepumpen. Varmestrømmen på 46 C blandes med produktionen fra øvrige anlæg, så den rigtige fremløbstemperatur nås. Dette er muligt, fordi delstrømmen på 46 C kun udgør en lille del af den samlede varmeproduktion. Grundfos kan igennem en ventilstation bruge gamle grundvandsboringer som kuldelager. Kuldelageret har en forventet minimumskapacitet på 3500 MWh. Kølelageret bruges til at dække kølebehovet om sommeren, hvor varmebehovet er lavt og hvor det ikke forventes, at køle/varmepumpeanlægget kører. Anlægget er konstrueret således, at vinterens fjernvarmeproduktion kan lagre kulde til sommerperioden, hvor kuldebehovet overstiger varmebehovet (se også Figur 7). 21

22 fjernvarme frem 67 C kompressor LT overhedningsfjerner LT kompressor HT overhedningsfjerner HT kondensator HT fjernvarme frem 46 C ekspansion LT mellemkøler ekspansion HT fjernkøl frem 12 C fjernkøl retur 18 C fordamper underkøler HT fjernvarme retur 37 C Figur 11: Principskitse over to-trins køle/varmepumpe i energicentral. Billede 1:Varmepumper i energicentral. 22

23 5.3 Beskrivelse af systemet ved hjælp af Energy Pro Anlægget er modelleret i EnergyPro for at visualisere driftsomkostningerne for de forskellige enheder. Modelopbygningen er vist i figur 12. Der er anvendt konstante virkningsgrader for motorer og gaskedler samt konstante COPværdier for varmepumperne. Figur 12: Modelopbygning af system. Varmeproduktionsstrategi beregnet med EnergyPro baseres på netto produktionsomkostninger. I virkeligheden vil varmepumpedrift ikke kunne vælges frit, da man samtidigt skal dække kølebehovet ved Grundfos. Netto produktionsomkostninger for værket ser ud som vist i Figur

24 Figur 13: Netto produktionsomkostninger vs. elspotpris med elafgift for 2013 (godtgørelse 413kr/MWh). Figur 13 viser netto produktionsomkostningerne for de forskellige enheder. De tre kedelanlæg udgør de vandrette streger, da de er uafhængige af elprisen. Graferne for Kedel 1 og Kedel 2 ligger oveni hinanden, hvorfor kun den grønne streg for K2 ses. NPO for K3 er en anelse lavere på grund af varmepumpen, som hæver virkningsgraden. M1 - M4 er de fire motoranlæg. Her ses det, at M1 og M4 har den laveste NPO, som igen skyldes kombinationen med varmepumper. For M1 er forskellen størst ved lave spotpriser, fordi denne er kombineret med en eldrevet varmepumpe. Absorptionsvarmepumpen på M4 er ikke påvirket af elmarkedet, og M4 s hældning følger således de øvrige motoranlæg. Kurverne for VP1-VP3 viser NPO for de tre varmepumper på energicentralen. Energicentralens varmepumper har laveste produktionsomkostninger så længe spotprisen er under ca. 430 kr. Med udgangspunkt i elspotpriserne for 2012 ville varmepumperne på energicentralen være den billigste produktionsenhed i ca. 93 % af tiden. Dette baseres på histogrammet for elspotprisen for 2012 (se Figur 5). En typisk produktionsuge om vinteren og om sommeren er vist nedenfor. De tre varmepumper kører stort set hele tiden. Om vinteren kører gaskedlerne ved lave elpriser og ved højere elpriser kører én eller flere motoranlæg. Om sommeren kører de tre varmepumper også meget, men da de ikke kan dække hele behovet, udnyttes varmelageret til produktion med de øvrige anlæg i timer med gunstige elpriser. 24

25 Figur 14: Varme- og elproduktion i en typisk uge om vinteren. Figur 15: Varme- og elproduktion i en typisk uge om sommeren. 25

26 5.4 Fleksibilitet De forskellige varmepumper giver værket i Bjerringbro en vis fleksibilitet, så gasmotorerne bedre kan driftes ved høje elpriser, og varmen kan lagres i de store akkumuleringstanke. På grund af grundvandslageret er der også en vis fleksibilitet på varmepumpeanlæggene. Man kan derfor i perioder med lave elpriser fortrinsvis producere varme med el. I forbindelse med kuldeproduktion til Grundfos produceres en del varme til varmenettet og ved at bruge kuldelageret kan kulde også produceres om vinteren, hvor der er størst varmebehov og mindst kølebehov, ved at lagere køl i grundvandsboringerne. Derudover opnår varmeværket også en stor fleksibilitet ved at udnytte muligheden for at blande op til 95 C varmt vand fra kedler og motorer med lunkent vand fra varmepumperne. Da varmepumperne kun dækker en del af behovet, er det for det meste nødvendigt at køre samtidigt med enten kedel og/eller motoranlæg. Her kan den høje fremløbstemperatur fra kedel og motoranlæg med fordel udnyttes til at holde fremløbet fra varmepumperne så lav som muligt, mens fremløbet til slutforbrugerne kan holdes inden for de lovede grænser. Dette princip bruges til alle varmepumperne, men køle/varmeanlægget er herudover opbygget på en sådan måde, at det altid leverer to temperaturniveauer. Forholdet og temperaturniveauerne kan styres og optimeres for at opnå den lavest mulige samlede netto produktionsomkostning. 5.5 Økonomi og afgifter Der er en særlig god økonomi ved denne type anlæg, da både varme- og kuldeproduktion har høj værdi. Med en varme-cop på 4,5 fås der derfor 3,5 enheder køleeffekt og 4,5 enheder varmeeffekt for hver enhed forbrugt strøm. Som udgangspunkt betales der fuld afgift af strøm til varmepumperne, og Grundfos kan herefter få en del refunderet, da kølingen bruges til proces. Udover strømpris og afgifter ligger der også en omkostning til service og vedligehold samt til afdrag på investeringen. Grundfos betaler det, der svarer til produktionsprisen for et normalt køleanlæg. På samme vis betaler varmeværket det, der svarer til varmeprisen for et normalt kedelanlæg og summen af solgt varme og kulde lægges sammen, hvorefter produktionsomkostningerne fratrækkes. Dette resulterer i et overskud, som deles ligeligt mellem Grundfos og Varmeværket. Varmeværket kan få godtgjort en del af afgiften af den el, som bruges til varme, da varmen bruges til drift af varmepumper i forbindelse med rumopvarmning. Andel af strøm, der bruges til varme, svarer til: + Grundfos kan få en del af den el, som bruges til køleydelsen, godtgjort, da køling bruges til procesformål. Den andel af strømmen, som bruges til køl, er: ø + Eksempel: Ved en varme-cop (COP-H) på 5 laves der samtidigt 5MW varme og 4MW køl per MW el. Tilsammen er det 9MW termisk energi, hvilket betyder, at 5/9 af strømmen går til varme og 4/9 går til køl. 26

27 5.6 Erfaringer Ifølge driftslederen lever alle varmepumperne absolut op til forventningerne, både hvad angår service, drift og support. De er meget driftssikre, og kompressionsvarmepumperne kan serviceres af montører i nærheden. Absorptionsvarmepumpen kan kun serviceres af specialister, men den er meget driftssikker. Der har været problemer med absorptionsvarmepumpen, fordi røggassen ledes direkte fra motoren ind i varmepumpen. Varmepumpens veksler var dog ikke egnet til røggas og den måtte derfor skiftes til en anden type, hvorved problemet er løst. Normalt drives varmepumperne via en mellemkreds med enten damp, hedt vand eller olie, hvilket ikke giver anledning til problemer. Skal en varmepumpe drives direkte af røggas, skal det derfor sikres, at den udstyres med en egnet veksler. Erfaringen viser, at absorptionsvarmepumpen egner sig bedst til stabil drift, hvor de eldrevne varmepumper kan starte og stoppe hyppigere. 5.7 Fremtidige forventninger Bjerringbro Varmeværk forventer yderligere muligheder for en mere effektiv udnyttelse af værket ved at anvende decentrale varmepumper i nettet til afkøling af returvand. Dette vil give lidt bedre effekt på de øvrige motor/kedelanlæg og samtidigt forbedre COP på de eksisterende varmepumper til røggaskondensering. 5.8 Nøgletal Hvis ikke andet er angivet, er tallene for 2012 følgende: Varmeproduktion: MWh Varmesalg: MWh Ledningstab: MWh (ca. 17 %) Antal forbrugere: 2099, største kunde Grundfos A/S, ca. 24 % af total varmeleverance Primær energi: naturgas (Nordpool gas) og el (spotprismarkedet) Volume døgnvarmelager: m3, svarende til ca. 320MWh Volume sæsonkølelager grundvandsboringer: Volumen er ukendt, men kapaciteten er min MWh køleeffekt Gaskedler: tre styks Danstoker naturgasfyrede kedler med en samlet varmeeffekt på 28 MW. Varmevirkningsgrad på ca. 103 % Kedel nr. 3 er suppleret med en eldrevet varmepumpe til røggaskondensering og derved øges varmevirkningsgrad til 109,2 % Gasmotoranlæg: fire styks 18 cyl. Bergen Engines KVGS4 med en samlet el-effekt på 13 MW og en samlet varmeeffekt på 18 MW. Virkningsgrader på motoranlæg: M1 el 40,9 %, varme 65,9 %, med el-drevet VP, Sabroe Chillpac, til røggaskondensering M2 el 41,1 %, varme 55,5 %, udstyret med LT2 veksler M3 el 41,4 %, varme 54,5 %, udstyret med LT2 veksler M4 el 41,4 %, varme 59,0 %, absorptions VP, Thermax, til røggaskondensering 27

28 Et køle-/varmepumpeanlæg, samlet kuldeproduktion 3 MW, varmeproduktion 3,7 MW, elforbrug 0,77 MW. Fjernvarme fremløb: C Fjernvarme retur fra nettet: ca C 28

29 6 Case 2, Skjern Papirfabrik 6.1 Beskrivelse af systemet Skjern Papirfabrik genvinder overskudsvarme, som sælges til Skjern Fjernvarme. Overskudsvarmen genvindes dels ved dampproducerende kedelanlæg ved direkte varmeveksling og dels fra tørreprocessen via en kombination af direkte varmeveksling og varmepumper. Anlægget til genvinding af energi fra tørreprocessen blev sat i drift i december Skjern Papirfabrik forventes i alt at levere ca MWh årligt til Skjern Fjernvarme. Til sammenligning havde Skjern Fjernvarme i 2012 en total produktion på MWh. Skjern Fjernvarme leverer varme til ca forbrugere. Varmeproduktion fra Skjern Papirfabrik vil derfor komme til at udgøre ca. 45 %. Varmepumpeanlægget genvinder energi fra tørreluft, som tidligere blev ledt direkte ud til det fri. Fjernvarmevandet skal opvarmes fra ca. 37 C til 68 C, og da tørreluften er imellem 50 C og 55 C klares den første del af opvarmningen med direkte varmeveksling, imens varmepumperne flytter energien i det temperaturområde, som ikke er muligt med direkte veksling. Fjernvarmenettet er koblet direkte på anlæggene, som også er forsynet med en akkumuleringstank til at stabilisere produktionen. Varmepumperne er tre ens parallelkoblede ammoniakanlæg med en samlet ydelse på ca. 4 MW. I kombination med den direkte varmegenvinding bliver den totale varmeffekt fra tørreprocessen ca. 5,4 MW. Anlægget er placeret ved og drives af Skjern Papirfabrik, og varmeværket har derfor ikke selv driftsansvar for den del, som købes ved Skjern Papirfabrik. Figur 16 viser et simplificeret diagram af anlægget. Figur 16: Luft/vand veksler og varmepumpe i kombination med direkte varmeveksling. 29

30 6.2 Økonomi og afgifter Da varmen, som genvindes, stammer fra afgiftsfritaget procesenergi, skal der betales overskudsvarmeafgift, når den genvindes til rumvarme. Skjern Papirfabrik anmodede om et bindende svar fra Skat med hensyn til overskudsvarmeafgift, men fik i første omgang afslag. Skjern Papirfabrik påklagede afgørelsen og fik herefter medhold i, at den del af varmen som svarer til tre gange elforbrug i en varmepumpe er fritaget for overskudsvarmeafgift. I 2013 udgør overskudsvarmeafgiften 38 % af vederlaget, som varmen sælges for. Udover overskudsvarmeafgiften betales de forskellige afgifter for den strøm, som anvendes. PSO-bidraget kan ikke refunderes som ved kraftvarmeproducenter, men med de nye regler, som trådte i kraft i 2013, refunderes en stor del af energiafgiften, så denne i alt udgør 407 kr./mwh-el. Produktionsprisen for varmen er dermed sammensat af: Indkøb af elektricitet (inkl. elafgifter) Overskudsvarmeafgift for varmeandel over COP=3 Drifts- og vedligeholdsomkostninger Afskrivning I den første driftstid var varmeprisen baseret på et fast dækningsbidrag, som lægges ovenpå produktionsprisen. Skjern Papirfabrik garanterer en minimums COP for anlægget samtidigt med at Skjern Fjernvarme garanterer at aftage en bestemt varmemængde. Samlet set giver det både en sikkerhed for investeringen ved Skjern Papirfabrik og en sikkerhed for varmeprisen til forbrugerne ved Skjern Fjernvarme. Afregningsmodellen mellem Skjern Papirfabrik og Skjern Fjernvarme med fast dækningsbidrag blev afklaret i 2012 forud for idriftsættelse af anlægget i slutningen af I 2013 blev både elafgift og overskudsvarmeafgift ændret, hvilket har betydet, at man i stedet har valgt at bruge en dynamisk afregningsmodel for salg af fjernvarmen. Denne model går ud på, at man hver måned beregner afregningsprisen på baggrund af de faktiske produktionsomkostninger for varmepumpeanlægget samt de marginale produktionsomkostninger for Skjern Fjernvarme. Afregningsprisen lægges midt imellem, så papirfabrikkens fortjeneste svarer til fjernvarmeselskabets besparelse. Som næste skridt er der ved at blive etableret en sammenkobling mellem varmepumpeanlægget og kedelanlægget. Fjernvarmen, som laves med direkte veksling ved kedelanlægget, ligger på et højere temperaturniveau end den fjernvarme som varmepumpeanlægget skal levere. Ved at koble begge anlæg sammen bliver det muligt at blande de to vandstrømme. Det varmere fjernvarmevand fra kedelanlægget kan så blandes med lidt mindre varmt fjernvarmevand fra varmepumpelægget, hvilket vil gøre det muligt at sænke fremløbstemperaturen fra varmepumperne. Hermed kan COP øges for varmepumperne og varmeprisen for fjernvarme leveret til Skjern Fjernvarme sænkes. Nominelle data for varmepumpeanlægget: Varmepumpe fabrikat: Sabroe, model HeatPAC 157 HR Antal varmepumper: tre stk. á ca. 1,33 MW Nominel varmeydelse: 5,4 MW (inkl. direkte varmeveksling) Nominel COP: 6,7 (inkl. direkte varmeveksling) Returtemperatur fjernvarme 37 C Fremløbstemperatur fjernvarme 68 C Fugtig luft fra papirtørring, ind 50 C, 100 % RH Afkast luft, ud 30 C 30

31 6.3 Erfaringer Skjern Papirfabrik har selv været bygherre på varmepumpeprojektet. Én af de komponenter, som man har haft stor fokus på, var kølefladen, som skal trække varmen ud af den fugtige luft. Luften er aggressiv ved materialerne, og der har derfor været fokus på at finde en løsning, som kan tåle det aggressive miljø. Herudover er systemet opbygget på en måde, som gør det muligt at rense veksleren. En af de lidt større udfordringer efter opstart af anlægget har været at sikre en konstant høj fremløbstemperatur til fjernvarmen. I tilfælde af driftsstop, som bl.a. sker ved papirbrud, stopper hele anlægget i løbet af meget kort tid. Her har det været en udfordring at sikre, at der ikke opstår koldpropper i fjernvarmenettet. Der er foretaget nogle ændringer og justeringer i de første måneder efter anlæggets idriftsættelse, som har løst problemerne. Da anlægget ikke har været i drift særlig længe, er der ikke gjort tilstrækkelige erfaringer med service og vedligehold til at beskrive her. 31

32 7 Case 3, Ans Varmeværk (projekteret) 7.1 Beskrivelse af anlægget Ans Varmeværk har i en længere periode arbejdet med en varmepumpeløsning, som henter energi fra Tangesøen. Varmepumpen er ikke installeret på nuværende tidspunkt, men der er gjort mange tanker om løsningen. Samtidig forventes det, at lignende løsninger kan blive relevante andre steder, og derfor bringes de væsentligste parametre for konceptet i denne rapport. Ans Varmeværk er et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk, som leverer varme til ca. 500 husstande. Der produceres årligt 14 GWh-varme på en gasmotor og to gaskedler. Kraftproduktionen afregnes på spotmarkedet. Figur 17 viser produktionsanlæggene på Ans Kraftvarmeværk. Figur 17: Produktionsenhederne ved Ans Varmeværk. 7.2 Varmepumpekonceptet Ans Varmeværk ligger meget tæt på Tangesøen, som Gudenåen gennemløber. På grund af den store vandmængde i søen er denne en oplagt varmekilde for en varmepumpe til fjernvarmeværket. Der skal etableres en pumpestation ved varmeværket, som pumper vand ind fra søen og leder det tilbage tre til fire grader koldere. Der monteres to filtersier før og efter broen, hvor Gudenåens vand gennemløber Tange Sø. Vandet indtages i sien før broen og udledes i sien efter broen. Sugesien er forbundet til en pumpestation, som er nedgravet ved varmeværket ved siden af varmepumpen. Pumpestationen suger vandet ind fra søen og leder det igennem et finfilter, hvorefter det gennemløber varmepumpen, afkøles og ledes tilbage til søen. 32

33 For at opnå den krævede effekt med den før nævnte afkøling, bliver vandstrømmen igennem varmepumperne omkring 350 m 3 /time. Da søen indeholder 20 millioner m 3 vand og den gennemsnitlige vandgennemstrømning er 20 m 3 /sekund, vil varmepumpens energioptag ikke påvirke den naturlige balance eller temperaturforhold i søen. Billede 2 viser rørledningerne imellem sø og varmeværk. Billede 2: Rørføring imellem sø og varmeværk. Der vil være en vis risiko for tilsmudsning af varmevekslerne, og det er selvfølgelig vigtigt, at der tages højde for de udfordringer, der vil komme i denne forbindelse. Søvandet ledes direkte igennem varmepumpens fordampere, og mekanisk rengøring vil derfor ikke være en mulighed. Varmepumperne forberedes til installation af et CIP-anlæg og tømning af vekslerne ved længere tids pauser. Det har ikke været muligt at finde entydige erfaringer omkring problematikken, men meget tyder på, at biofilm særligt opbygges ved stilstand. Tømmes vekslerne vil det formentlig bremse opbygningen. 33

34 7.3 Dimensionering Med søen som varmekilde er varmepumperne ikke afhængige af de øvrige produktionsanlæg og de skal primært ses som stand-alone enheder, der varetager værkets samlede varmeproduktion i en stor del af året. Temperaturkriteriet har derfor været 75 C, som er værkets typiske fremløbstemperatur i vinterperioden. Der er regnet på flere forskellige størrelser og med de nuværende forhold er den økonomisk optimale størrelse på omkring 1,5 MW. En større varmepumpe vil give færre driftstimer på grund af stor overkapacitet i sommerperioden, og besparelsen ved en større kapacitet i vinterperioden afspejler ikke merinvesteringen. Varmekildens temperatur har stor indflydelse på varmepumpens kapacitet og effektfaktor. Vandets lave temperatur i vinterperioden betyder således, at både varmepumpens kapacitet og COP falder. Der er indhentet tilbud fra alle kendte leverandører, og løsninger med både kuldioxid, ammoniak og isobutan er blevet vurderet. På nuværende tidspunkt er sagen til behandling ved kommunen, og det har endnu ikke været muligt at få en tidsplan for dette forløb. Der er derfor endnu ikke indgået aftale med en leverandør, men af de fremsendte tilbud virker en løsning med fire mindre isobutan anlæg mest interessant. Der har ikke været store afvigelse i COP og pris for de forskellige anlæg, men på grund af praktiske hensyn virker isobutan anlæggene mest attraktive. Det forventes således at anvende samme (men større) type varmepumpeløsning, som der findes på Skejby Sygehus. Hver enkelt enhed yder ca. 380 kw, når vandet er 15 C, og ca. 285 kw, når vandet er 5 C. I alt vil kapaciteten altså blive på godt 1,5 MW om sommeren og godt 1,1 MW om vinteren. Isobutan anlæggene kan producere fjernvarmevand op til 85 C, men det er altid en fordel at køre med så lav en temperatur som mulig, da dette øger COP-værdien. Den laveste temperatur, som søvandet må tilbageledes med, er 2 C, og fordi anlægget er lagt ud til en temperaturdifferens på 3 K om vinteren, skal kapaciteten reduceres, når vandtemperaturen falder til mindre end 5 C. Da indtaget placeres på søens bund forventes det, at temperaturen sjældent vil være lavere end 4 C. Om sommeren køres der med samme flowmængde på søvandet og for at opnå den højere effekt køles vandet 4 K, når kapaciteten er størst. Det planlægges i første omgang at installere fire varmepumper, men søvandssystemet forberedes til installation af yderligere to varmepumper, så kapaciteten kan udvides, såfremt driftsøkonomien bliver mere gunstig på et senere tidspunkt. 34

35 På billedet herunder ses isobutan varmepumper, som er installeret på Skejby Sygehus ved Aarhus. Billede 3: Varmepumper til kombineret varme- og kuldeproduktion på Skejby Sygehus. 35

36 7.4 Økonomi ved systemet Søvandet som varmekilde har en relativ lav temperatur og kombinationen med kravet til høj fremløbstemperatur (varmepumpen skal kunne levere varmen selvstændigt) betyder, at der opnås en COPværdi på ca. 3,2 når det er koldest, og 3,8 når det er varmest. Da varmepumpens produktionspris afhænger af spotprisen, kobles varmepumpen på varmelageret, så der kan produceres i de billigste timer i perioder med overkapacitet. Dette er illustreret i figur 18 herunder. Varmepumpernes ydelse og elforbrug afhænger af vandtemperaturen, og dette er lavet som funktioner i Energy Pro. Figur 18: Produktionsenheder inkl. varmepumpe. Varmeproduktionsomkostningerne for de forskellige anlæg ses i figur 19 og 20. Grundet vandets svingende temperaturer varierer varmepumpens produktionspris med årstiden. Figur 19 viser produktionsomkostningerne for januar måned og figur 20 viser omkostningerne i juli: Figur 19: Netto varmeproduktionsomkostninger i januar. 36

37 Figur 20: Netto varmeproduktionsomkostninger i juli. Som det ses af figurerne er varmepumpen den billigste produktionsenhed, når elspotprisen er lavere end 500 kr./mwh. Når der regnes på 2012, er varmepumpen stort set altid grundlastenhed og producere ca. 60 % af varmen. I 2012 vil spotprisen for elektricitet til varmepumpen i gennemsnit have kostet 225 kr./mwh-el, og som det ses af ovenstående giver det en nettoproduktionsomkostning på ca. 250 kr./mwh-varme, eller en besparelse på nogenlunde det samme. Under de forhold, som har været gældende i 2012 og første halvdel af 2013, vil løsningen i Ans have en simpel tilbagebetalingstid på fire til fem år, selvom investeringen bliver relativ stor på grund af etablering af filtre, pumper og rørsystemer for søvandet. 7.5 Forventninger Myndighedsbehandlingen har desværre været mere tidskrævende end forventet. For at få tilladelse til at udnytte søvandet skal der laves en VVM-screening og eventuelt også en egentlig redegørelse. På grund af strukturændringer i Silkeborg Kommune er sagen trukket ud, og på nuværende tidspunkt er det endnu ikke lykkedes at få screeningen gennemført. Seneste udmelding fra kommunen er, at det muligvis kan færdigbehandles i efterforåret 2013, hvorefter etableringen kan begynde. 7.6 Nøgletal Hvis ikke andet er angivet, er tallene for driftsåret 2011/12 følgende: Varmeproduktion: MWh Varmesalg: MWh Ledningstab: MWh (ca. 24 %) Antal forbrugere: 485 Primær energi: naturgas (HMN) 37

38 Volume døgnvarmelager: 380 m3, svarende til ca. 18 MWh Gaskedler: to styks naturgasfyrede kedler med en samlet varmeeffekt på 3,8 MW. Varmevirkningsgrad på ca. 95 % Gasmotoranlæg: et styks JMS-616 el-effekt på 2,4 MW og en samlet varmeeffekt på 3,2 MW Virkningsgrad: 41 % el og 54 % varme Fjernvarme fremløb: C (sommer-vinter) Fjernvarme retur fra nettet: C (sommer-vinter) 38

39 8 Case 4, Lading Fajstrup Fjernvarme 8.1 Beskrivelse af systemet Lading-Fajstrup varmeværk er et lille barmarksværk, som blev opført ved gartneriet Rosa i Varmeværket forsynede gartneriet og byen med fjernvarme indtil 2008, hvor kontrakten med gartneriet blev opsagt. Varmeværket er siden blevet drevet af Lading- Fajstrup Varmeforsyningsselskab og forsyner de ca. 200 husstande i Lading-Fastrup med varme. Der er forholdsvis meget ledningsnet og lav bebyggelsestæthed, hvilket giver et relativt stort ledningstab. Det forventes, at varmeværket i løbet af 2014 vil fusionere med Hammel Fjernvarme, som har affaldsforbrændingsovne og dermed en meget lavere varmepris. Varmeværket producerer varme med gas som brændsel ved hjælp af: En gaskedel Et motoranlæg med HT røggasveksler Et motoranlæg med HT og LT røggasveksler Alle tre anlæg kan producere til den tilknyttede akkumuleringstank. Det ene motoranlæg, som kun har en HT røggasveksler, bruges kun i begrænset omfang på regulerkraftmarkedet. Siden december 2012 har to mindre varmepumper suppleret de øvrige enheder. Varmepumperne er seriefremstillede væske/vand-typer, som køler det returvand, som bruges til røggaskondensering i LT veksleren. Varmepumperne er koblet på lagertanken, som giver den fordel, at varmepumperne kan være i drift uafhængigt af motoranlægget. Den skematiske opbygning af anlægget er vist i figur 21. el Varmepumper 128 kw Figur 21: Varmepumpe til optimeret udnyttelse af røggaskondensering fra LT-veksler. De to varmepumper yder hver ca. 64 kw-varme og har et elforbrug på ca. 15 kw per styk. Varmepumpernes driftsområde er begrænset på den kolde side til en maksimal tilladelig temperatur på 20 C. Da fjernvarmereturvandet ligger over dette niveau, er der monteret en shunt kreds på den kolde side før varmepumpen, som sikrer korrekt indløbstemperatur til varmepumperne. Varmepumperne køler ikke længere end til ca. 10 C, da effektiviteten af LT røggasveksleren flader ud ved lavere temperatur. På varmepumpens varme side afgives energien ved forvarmning af returvandet. På grund af varmepumpens lave kapacitet skal der alligevel suppleres med varme fra andre enheder eller fra døgnlageret. I sådanne tilfælde fås den bedste effektivitet ved lav fremløbstemperatur fra varmepumpen. 39

40 Ved at tilslutte varmepumperne til lagertanken er der fleksibilitet i forhold til drift med varmepumpen og gasmotoranlægget, da de ikke nødvendigvis skal køre samtidigt. Varmepumperne er kompakte lukkede enheder, hvilket gør det nemt at udvide eller udskifte. De to varmepumpeunits ses på billede 4. Billede 4: Varmepumper, Lading-Fajstrup. 8.2 Økonomi og afgifter For den valgte løsning er naturgas varmepumpens varmekilde, og da den allerede er afgiftsbelagt, er det udelukkende elforbrug, drift og vedligehold samt afskrivning, der udgør driftsomkostningerne til varmepumpeanlæggene. Idet varmeværket producerer kraft, kan PSO-bidraget refunderes. Med de nye regler, som trådte i kraft i 2013, refunderes en stor del af energiafgiften, så denne i alt udgør 407 kr./mwh-el. Produktionsprisen for varmen er dermed sat sammen af: Indkøb af elektricitet (inkl. elafgifter) Drifts- og vedligeholdsomkostninger Afskrivning Anlægget forventes at være afskrevet i løbet af ca. tre år. Da varmepumpen køler og varmer på det samme vand, tilfører den isoleret set kun systemet en energimængde, som svarer til elforbruget. Gevinsten kommer selvfølgelig ved øget effektivitet på LTveksleren, men som systemet er udformet i Lading-Fajstrup, er forholdet mellem afkøling og effektivitet ikke 100 % sammenhængende. Det betyder, at man ikke kan regne med varmepumpens nominelle COP, men man skal betragte den effektive COP, som er udtrykt som forholdet mellem den ekstra effekt man får i LT-veksleren ved afkøling af returvandet i forhold til varmepumpernes strømforbrug. For at beregne denne COP skal man derfor kende LT-vekslerens ydelse i forhold til indløbstemperatur. For det konkrete anlæg har varmepumperne en nominel COP på 4,27 og LT-veksleren har et kapacitetsforløb mellem 267 kw ved 18 C tilløb og 129 kw ved 35 C tilløb. Tilsammen giver det en effektiv COP ved varmepumpedrift på ca. 2,6. 40

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Dansk Fjernvarme 24-04-2013 1

Dansk Fjernvarme 24-04-2013 1 Afgifter og økonomi for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer version 2014 Dansk Fjernvarme JT 24-04-2013 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 Disponering... 3 Konklusion og anbefaling...

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Johnson Controls Køleteknik, Danmark

Johnson Controls Køleteknik, Danmark Industrial Refrigeration Region Nord Køleteknik, Danmark 1 Mere end 170,000 medarbejdere servicerer kunder i mere end 150 lande 2 Køleteknik Adresser i Danmark Køleteknik, Støvring Industrimarken 2B, Sørup

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Installation af nye ammoniakvarmepumper

Installation af nye ammoniakvarmepumper Installation af nye ammoniakvarmepumper v/søren Skærbæk Energiansvarlig Skjern Papirfabrik A/S Fakta om Søren Skærbæk Uddannelse Maskinmester Skjern Papirfabrik (SP) Ansat siden august 2007 Miljø-, arbejdsmiljø-

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen Energisystemer til Kraftvarmeanlæg Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen ADVANSOR s produkter compheat: Varme- og Kraftvarme-produktion Produkter skræddersyede til varme- og kraftvarmeanlæg.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Installation af nye ammoniakvarmepumper

Installation af nye ammoniakvarmepumper Installation af nye ammoniakvarmepumper v/søren Skærbæk Energiansvarlig Skjern Papirfabrik A/S Fakta om Søren Skærbæk Uddannelse Maskinmester Skjern Papirfabrik (SP) Ansat siden august 2007 Miljø-, arbejdsmiljø-

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere