Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt"

Transkript

1 Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1]. Siden da har jeg ved enhver given lejlighed forklaret, hvori misforståelsen består. Også i en populær fremstilling i bogen I Drivhuset - Naturens energi og samfundets energikrise [2] og senest i min udredning Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning [3], som jeg refererer til i denne artikel. Her gentager jeg i korthed forklaringen og viser, at det ikke er ligegyldigt, men helt afgørende for tilrettelæggelsen af de rette målrettede energipolitiske strategier, at misforståelsen afklares og ryddes af vejen. Misforståelsen I skolen lærte vi, at man med en skålvægt kan måle massen af det ene og det andet i kg, pund eller en anden enhed, og at den samlede masse af alle stoffer i et lukket rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer (loven om massens bevarelse). At det som regel ikke er fornuftigt at lægge æbler og pærer sammen, var også en læresætning. Så selvom det er rigtigt, at 1 kg guld, 1 kg sand og 1 kg savsmuld giver 3 kg i alt, er denne sum ikke en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Vi lærte også, at man med et kalorimeter og et termometer kan måle energi i forskellige former: Elektrisk transmitteret energi måles som el-forbruget i en dyppekoger eller i et piskeris neddyppet i kalorimetret; termisk energi overført fra varmt vand kan måles ved at lede vandet gennem en varmeveksler, som er neddykket i kalorimetret; også brændværdien af et brændstof kan måles ved at lede den hede røggas gennem en varmeveksler, neddykket i kalorimetret. Måleenheden kan være kalorier, Watttimer eller Joule. Og vi lærte, at summen af den således målte energi af alle stofferne i et fuldstændigt lukket og varmeisoleret rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer og de forskellige dele udveksler energi med hinanden (loven om energiens bevarelse). Det underlige er, at vi ikke lærte, at reglen om ikke at lægge æbler og pærer sammen ikke kun gælder for masse-regnestykker, men også for energi-regnestykker. Det er rigtigt, at 1 kwh i form af elektrisk kraft, 1 kwh i form af varmt vand fra en solfanger eller et geotermisk reservoir og 1 kwh brændværdi i en bunke halm eller lidt olie giver 3 kwh i alt. Men det er indlysende, at denne sum ikke er en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Alligevel lægger ikke kun Energistyrelsen, men også andre professionelle, faglige konsulenter kalorierne eller kilowatt-timerne i el, varme, halm osv. - æbler og pærer - sammen i alle deres energistatistikker og opstiller bogholderi-regnskaber over forskellige energivarer. Nogle af disse kaldes vedvarende energi, og de skal i fremtiden dække en vis del af brutto-energiforbruget - 100% en gang i en uvis fremtid. Disse opsummeringer giver kun mening, hvis man opfatter energi som et mystisk stof, der findes i alle de forskellige opsummerede størrelser. Hvad er det ellers for noget, man holder regnskab med? Der blev i 1700-tallet udviklet en teori om, at varme er et stof - kalorie - som tilføres vand, jern og andet, når det opvarmes. Denne teori bragte videnskaben nogle store skridt frem, men den blev henlagt i 1800-tallet. At den er genopstået i vore dages opfattelse af energi skyldes, at da energi efter oliekrisen i 1973 blev et politisk anliggende, var det økonomer og politikere, der formulerede den energipolitiske dagsorden og opstillede energi-bogholderier på samme måde, som de opstiller penge-bogholderier. Disse simple bogholderi-opgørelser er ikke forkerte. Men de leder på vildspor, når man skal finde ud af, hvordan man kan konstruere det nye energisystem, der skal holde samfundet gående i fremtiden. Og da energiafgifter og -tilskud skulle tjene til at fremme konstruktionen af et funktionsdueligt energisystem på en økonomisk fornuftig måde, går det helt galt, når politikerne sammen med skatteministeriets og finansministeriets økonomer sammensætter komplekser af afgifter og tilskud udfra den opfattelse, at energi er et stof, der kan beskattes ligesom alkohol og tobak. Konkret og rationelt I den klassiske termodynamik - den videnskab det her drejer sig om - defineres energi som en termodynamisk tilstandsfunktion, og loven om energiens bevarelse (termodynamikkens 1. hovedsætning) er en simpel følge af denne definition. Så vi behøver ikke at diskutere, hvad energi er for noget. Det er ikke noget. Det er ligesom masse en målelig egenskab ved ethvert afgrænset fysisk system, der befinder sig i en bestemt tilstand. Meget abstrakt. Ja. Men selvom det ville være overordentligt nyttigt, hvis der i folkeskolens fysikundervisning indgik et grundkursus i termodynamik, er den grundlæggende indsigt, det ville give, ikke en forudsætning for en fornuftig energipolitisk debat. Man kan begynde med en begribelig, konkret formulering af formålet med de kæmpestore investeringer, der indgår i den såkaldte strategiske energiplanlægning, se box 1. Derpå kan vi opregne de velkendte midler, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for, udtrykt som konkrete, velkendte fysiske tilstande - se box 2 - og gå i 16 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

2 gang med den nøjere tekniske analyse af samspillet mellem komponenterne i et fremtidigt energisystem som det, der er skitseret i figur 1, hvor alle de i box 2 opregnede potentialer er i spil. Strategisk planlægning uden en strategi Det gælder om hen ad vejen at opnå de størst mulige brændselsbesparelser per krone investeret og forbrugt i den daglige drift. Det, der skal beregnes, er derfor, hvor meget brændselsforbruget kan nedbringes ved at inve- Box 1: Den strategiske planlægnings formål Formålet er at nedbringe brændselsforbruget i Danmark, sådan at forbruget hurtigst muligt nedbringes til en mængde, som kan dækkes af Danmarks andel af de begrænsede biomasse-brændselsressourcer, der her i landet og i andre lande kan frembringes på en økologisk bæredygtig måde uden at forøge atmosfærens CO 2 -indhold. For at nedbringe CO 2 -udslippet skal det til enhver tid resterende fossile brændselsforbrug fortrinsvist dækkes af naturgas, som giver et mindre CO 2 -udslip per afbrændt MJ end kul og olie. Med dette konkrete formål for øje - i stedet for de populistiske udtryk omstilling til et grønt og fleksibelt energisystem eller omstilling til ren vedvarende energi (Energiaftalen af marts 2012) - er det klart, at det er mulighederne for at formindske brændselsforbruget, der skal analyseres. Box 2: Det, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for Energiomsætnings-enheder og -anlæg (termodynamiske maskiner) er konstrueret til at udnytte termodynamiske potentialer til nyttige formål. Potentialerne - det vi har at gøre godt med - er: Temperaturforskelle (termiske potentialer). F.eks. mellem temperaturen i brændkammeret omkring en dampmaskines kedelrør og temperaturen i fjernvarmekredsløbet eller i fjorden, der køler kondensatoren. Elektriske spændingsforskelle mellem el-nettets ledninger og mellem ledningerne og jorden eller mellem polerne på et batteri (elektriske potentialer). Hastighedsforskelle mellem vinden og jordoverfladen, som driver vindmøllerne (kinetiske potentialer). Trykforskelle. F.eks. mellem en kompressors tryktank og atmosfæren (spatiale potentialer). Højdeforskelle (gravitationspotentialer). Udnyttes i vandkraftværker. Kemisk uligevægt (kemiske potentialer). F.eks. kan den kemiske uligevægt mellem en beholder med olie og atmosfærens ilt udløses ved at opvarme olien til brændpunktet. Elektrokemisk uligevægt i batterier af forskellig slags. Dertil kommer elektrisk kraft fra det elektriske potentiale, der frembringes i solceller. De nyttige formål - det vi har brug for - er: at opretholde temperaturforskelle mellem indendørs opholdssteder og udeluften (opvarmning eller køling) og mellem køleskabes/kølerums og fryseres/fryserums indre og deres omgivelser. at frembringe elektrisk kraft til belysning og drift af elektriske apparater og maskiner. at frembringe elektrisk og mekanisk kraft til fremdrift af transportmidler, landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, m.fl. at drive industrielle procesanlæg af forskellig art. Termiske maskiner er termiske kraftmaskiner, der udnytter et termisk potentiale til at frembringe en mekanisk arbejdsydelse, der i en el-generator kan omsættes til et elektrisk potentiale (dampturbine kraftværker, gasturbiner, stempelmotorer, Sterling-motorer), kompressions-varmepumper, der (omvendt) omsætter en mekanisk arbejdsydelse til et termisk potentiale, og absorptions-varmepumper, der omsætter et termisk potentiale ved en højere temperatur til et termisk potentiale ved en lavere temperatur. De termiske potentialer, der driver termiske kraftmaskiner og absorptions-varmepumper, frembringes ved forbrænding, hvorved brændslets kemiske potentiale omsættes til et termisk potentiale ved en høj temperatur. I individuelle kedler og fjernvarmeværker går det meste af brændslets potentielle drivkraft tabt i varmevekslingen mellem den hede røggas og det kun grader varme vand. Brændselsceller tilhører ikke klassen af termiske maskiner. De omsætter et kemisk potentiale direkte til et elektrisk potentiale. I elektrolyseanlæg sker der - omvendt - en omsætning af elektrisk kraft til et kemisk potentiale i form af brint. Kraftvarme Nyt AUGUST

3 Energidebatten fortsat stere i de forskellige anlæg og maskiner: i vindmøller, solceller, kraftvarmeværker, solfangere, varmelagre m.fl., i el-apparater og el-drevne maskiner, der bruger mindre strøm, og i bygningstekniske forbedringer, der formindsker bygningernes varmeforbrug. Det er komplicerede beregninger, fordi produktionsog forbrugsforholdene er forskellige i årets forskellige måneder (se figur 4) og vind og sol skifter fra den ene time til den næste. Og som vist i eksemplet figur 5 tegner beregningsresultaterne et tilsvarende kompliceret billede. Men sådan er virkeligheden, og hvis man vil tilrettelægge en realistisk strategi, der er teknisk og samfundsøkonomisk formålstjenlig med hensyn til den i box 1 givne målsætning, skal man vide, hvad der kan opnås ved at investere på de forskellige indsatsområder. Det er imidlertid både den foregående og den nuværende regerings politik, at Energistyrelsen ikke skal foretage sådanne analyser. Uden noget grundlag i beregninger af de brændselsbesparelser og CO 2 -formindskelser, der opnås, lader regeringen således kommunerne foretage store investeringer i geotermiske anlæg, solceller, solfangere etc., samtidigt med, at de ved at nedlægge decentrale kraftvarmeværker eller reducere dem til standby-anlæg forringer energisystemets evne til el-effektregulering og forøger landets samlede brændselsforbrug og CO 2 -udslip. Det er klart, at kommunerne rundt omkring i landet ikke kan foretage beregninger af de virkninger, deres investeringsprogrammer vil have i det nationale energisystem i dets helhed - blandt andet fordi det, den ene kommune gør, påvirker virkningerne af det, der sker i andre kommuner. Hver især bestræber de sig naturligvis på at finde løsninger, der med det gældende kompleks af afgifter, tilskud og samfundsøkonomiske regneregler giver de lavest mulige fjernvarmepriser indenfor kommunegrænsen. I de kommende år vil vi se resultaterne af denne strategiske planlægning, som er styret af et ikke-målrettet afgifts/tilskuds-kompleks uden en overordnet national strategi. Fortsættes på side 20 Figur 1: Af dette billede af det nye energisystems sammensætning med el foroven og varme forneden fremgår det klart, at det samlede bidrag fra vedvarende energikilder - vindmøller, solceller, solfangere og biomasse-brændsler - er en æbler+pærer+gulerødder-sum, og at de forskellige bidrag til denne sum har meget forskellige indvirkninger på brændselsforbruget og CO 2 -udslippet, bl.a. afhængigt af systemets sammensætning og bidragenes årstidsvariationer, se figur 4. VE-summen er således en irrelevant størrelse. Ligeledes er brutto-energiforbruget, som er summen af bidragene fra alle energikilderne - brændsler, vindmøller, solceller, solfangere - en irrelevant størrelse. VEprocenten, som er bidraget fra vedvarende energikilder divideret med brutto-energiforbruget, er således en irrelevant størrelse. Det kan gå så galt, at CO 2 -udslippet bliver større eller uændret, selvom VE-procenten fordobles, se for eksempel Greenpeacerapporten Ombygningen af energisystemet [6], side 31. Alligevel er VE-procenten en central størrelse i opstillingen af energipolitiske målsætninger. I modsætning til den konkrete, håndgribelige målsætningsformulering i box 1. Vedvarende energi (renewable energy) er et udtryk for bestræbelsen på at udvilke et energisystem, der kan holde samfundet i gang uden forbrug af ikke-fornyelige, miljø- og klimabelastende ressourcer. Som sådant kan det i den almindelige debat fremme den politiske opbakning til en fornyelse af energisystemet. Men i den konkrete målsætningsformulering og den tekniske og økonomiske analyse af mulighederne for at opfylde målsætningen er det samlede VE-bidrag en irrelavant størrelse. 18 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

4 Energidebatten fortsat Energiaftalen marts stykkevist og delt Klip de enkelte dele ud af billedet af energisystemet figur 1: vindmøller, solceller, kraftmaskiner (motorer), varmepumper, elektrolyseanlæg, biogas, el-biler, bygninger og alle de andre dele. Læg de udklippede brikker ud på bordet i tilfældig rækkefølge uden pile fra den ene til de andre, så der ikke er nogen sammenhænge og struktur tilbage. Nedsæt så for hver brik en arbejdsgruppe, der skal analysere teknik, økonomi og anvendelsesperspektiver for den del, der står på brikken. Det er sådan Energiaftalens analyseprogram fremstår under overskriften Oversigt over analyser og udredninger til omstilling af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi (sic.). Det drejer sig om den samlede energiforsyning, men brikkerne i puslespillet analyseres hver for sig, uden at man ved, hvordan det samlede billede ser ud. For eksempel: Én gruppe skal analysere (1) fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. En anden gruppe skal analysere (2) mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft. En tredie skal (3) undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system, så det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæssige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem. Man behøver imidlertid kun at kaste et blik på figurerne 1-5 for at konstatere, at man ikke kan analysere (1) uden at inddrage (2). Og (3) giver kun mening, når det er nærmere specificeret, hvordan omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem skal ske, dvs. når der foreligger en strategi i form af tekniske retningslinier og investeringsprogrammer. Ellers kan man jo ikke vide, hvilke økonomiske incitamenter, der skal til for at fremme denne omstilling. Figur 2 LOCUS-anlæg er kraftvarmeværker med motor og varmepumpe. De indgår som centrale dele af det nye energisystem, se figur 1. Betegnelsen LOCUS: Local Cogeneration Utility System blev indført i 1980erne, hvor der blev opført nogle demonstrationsanlæg. For en nøjere beskrivelse se [4] og [5]. Motor står her for en kraftmaskine (en stempelmotor, gasturbine, Stirling-motor eller et dampturbineanlæg) med tilhørende elgenerator, eller en brændselscelle. Når vindkraften plus den af varmebehovet bestemte el-produktion i LOCUS-anlæggenes motorer overstiger el-forbruget, igangsættes varmepumper. Derved nedbringes el-overskuddet, dels fordi elektrisk kraft udnyttes i varmepumperne, dels fordi el-produktionen i motoren formindskes. Med en central styring af flere hundrede LOCUS-anlæg vil disse således indgå i den såkaldte smart grid el-effektregulering som de anlæg, der bidrager med den største reguleringskapacitet. Hvis LOCUS-anlæggene udstyres med el-patroner i stedet for varmepumper (en el-patron virker som en varmepumpe med effektfaktor 1,0) bliver den brændselsbesparelse, der opnås ved at udnytte vindkraften til varmeproduktion mindre, se figur 3. Figur 3 Brændselsforbrugs-reduktionsfaktoren r angiver den formindskelse af et LOCUS-anlægs brændselsforbrug, der for en given varmeproduktion fra anlægget opnås ved at formindske anlæggets el-produktion til el-nettet med én enhed. Den afhænger af såvel motorens el- og varme-virkningsgrader som varmepumpens effektfaktor e. Med geotermisk varme som varmereservoir for varmepumpen (ved nedkøling af varmt vand fra undergrunden fra ca. 70 til ca. 15 grader) kan der opnås en varmepumpe-effektfaktor på 6,2 mod en effektfaktor på 3,2 i gennemsnit over året, når varmereservoiret er udeluften. Med en motor-elnyttevirkning på 0,4 er r-faktoren imidlertid ikke meget større med geotermisk varme end med udeluft som varmereservoir. Det vil sige, at der i et energisystem, hvor overskydende el-produktion udnyttes effektivt med LOCUS-anlæg, er de yderligere brændselsbesparelser, der kan opnås med store investeringer i udnyttelse af geotermisk varme, relativt små. Velkommen til nye medlemmer Ulsted Biogas ApS Rørholtvej Hals Lbt Agro K/S Dammenvej Hjørring 20 Kraftvarme Nyt JUNI 2012

5 Box 3: Kraftvarmeværker Kraftmaskiner (motorer, dampturbineanlæg, gasturbiner) skal afgive varme til omgivelserne - de skal køles - ellers brænder de sammen eller går i stå. Kraftværker, som i stedet for havvand eller udeluften bruger radiatorer i bygninger til køling, kaldes kraftvarmeværker. Men ligegyldigt hvilke kølekredsløb, der bruges, er brændselsforbruget bestemt af el-produktionen (dog bliver det lidt større i dampturbineanlæg, der bruger husenes radiatorer til køling, fordi kondensator-temperaturen skal hæves). Den kalorimetrisk opgjorte nyttevirkning kan være ca. 95% for både fjernvarmeværker og kraftvarmeværker. Men medens fjernvarmeværker bruger mere end 1 GJ brændsel til at producere 1 GJ varme, leverer kraftvarmeværker varmen uden nogen eller med kun en mindre forøgelse af det brændselsforbrug, der medgår til el-produktion. Brændselsforbruget i et LOCUS-anlæg (se figur 2), hvor motoren driver varmepumpen uden el-udveksling med nettet, bliver kun halvt så stort som i et fjernvarmeværk med samme varmeproduktion. Dvs. at tabet af brændslets potentielle ydelse er meget større i et fjernvarmeværk end i et LOCUS-anlæg eller et almindeligt kraftvarmeværk. Den kalorimetriske nyttevirkning er således ikke et mål for anlæggenes effektivitet. Kraftvarmeværkers effektivitet er meget større end fjernvarmeværkers. Figur 4 Denne figur viser beregnede årstidsfordelinger af el-produktion, forbruget af elektrisk kraft og varmeproduktion i et fremtidigt energisystem med LOCUS-kraftvarmeværker og en stor el-produktion i vindmøller - i kolonnen til højre suppleret med el fra solceller, på årsbasis svarende til 15% af el-forbruget. ( El-forbrug er her el-forbruget i bygninger, industrier, transportmidler etc.) Da der i sommerhalvåret - også med en stor el-produktion i solceller - vil være overskud af kølevandsvarme fra kraftvarmeværkernes kraftmaskiner, er der ikke brug for varme fra solfangere i kraftvarmeværkernes fjernvarmenet. Hvis den årlige el-produktion i solceller skulle komme op på 15% af el-forbruget, som her vist, ville produktionen midt på dagen i klart vejr om sommeren blive større end el-forbruget og derpå falde til nul i løbet af eftermiddagen. Omkostningerne ved at håndtere så store, kortvarige effektudsving skal indregnes i el-produktionsprisen i solceller. Fortsættes på side 22 Kraftvarme Nyt JUNI

6 Beregn det beregnelige Fremtiden er uberegnelig. Ingen økonomisk model kan forudsige udviklingen. Hvis ikke før, er dét blevet klart i de sidste fem år. Men under givne forudsætninger om udviklingen i energiforbrugende materiel omsætning og forbrugeradfærd er det med et tilstrækkeligt datagrundlag beregneligt, hvor meget brændselsforbruget kan formindskes år for år ved at gennemføre bestemte ændringer af energisystemet, dvs. ved at gennemføre bestemte investeringsprogrammer, se f.eks. [6]. Man kan således indhente viden om de tekniske muligheder, der tegner sig for at opfylde en given målsætning om nedtrapning af brændselsforbruget og CO 2 -udslippet, og man kan på det grundlag vurdere de økonomiske omkostninger, der knytter sig til alternative fremgangsmåder. Men det kræver en omfattende database med tekniske data for energisystemet i dets helhed og programmer, der på dette datagrundlag dag for dag året igennem kan beregne energiomsætningen i det samlede energisystem over en længere årrække, hvor systemet ændres år for år. Der er intet erfaringsgrundlag at bygge på, så ingen hærskare af analysegrupper - som den skare, der indgår i Energiaftalen - kan uden sådanne beregninger udlede løsninger med dokumentation for, at de i deres helhed vil frembringe de ønskede resultater. Slet ikke hvis de lægger de gængse, kalorimetriske energi-bogholderier til grund for deres analyser. Energidebatten fortsat Det, man kalder omstilling til grøn, vedvarende energi, er en kompliceret ingeniørmæssig og økonomisk opgave, der vil omfatte investeringer af størrelsesordenen 500 milliarder kr. frem til Det ville ikke være for meget at bruge 0,1 promille af dette beløb til at beregne det beregnelige, så man ikke handler i blinde. Referencer: [1] Klaus Illum: Energidebatten beror på en misforståelse, artikel i Teknik og Miljø, [2] Klaus Illum: I Drivhuset - Naturens energi og samfundets energikrise, [3] Klaus Illum: Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning, [4] Klaus Illum: Lokale kraftvarmesystemer med vedvarende energi, 1987 [5] Klaus Illum: LOCUS Systems and Plants, artikel i IEA s teknologikatalog District Heating Catalogue of Advanced Heat Production Technologies, International Energy Agency, [6] Klaus Illum: Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåder. Greenpeace, Findes på Figur 5 Graferne viser det årlige brændselsforbrug i kraftvarmesystemet med LOCUS-anlæg med el-forbruget (=100, defineret som i figur 4) som målestok: (1) til venstre: som funktion af vindkraften for 3 forskellige værdier af KV-varmeforbruget q1= 50, q2= 100 og q3= 150. (2) til højre: som funktion af KV-varmeforbruget for 3 forskellige værdier af vindkraften v1= 25, v2= 50 og v3= 100. Endvidere vises varmeproduktionen i varmepumper samt det el-overskud, der er til rådighed for fremstilling af brændsler til transportmidler (de stiplede linier). Den brændselsbesparelse, der opnås ved at forøge vindkraften med én enhed, afhænger af KV-varmeforbruget og aftager kraftigt, når vindkraften kommer over halvdelen af el-forbruget (vindkraft= 50). Omvendt er den brændselsbesparelse, der opnås ved at formindske KV-varmeforbruget med én enhed, afhængig af vindkraften, og den falder kraftigt, når KV-varmeforbruget bliver mindre end el-forbruget (KV-varmeforbrug mindre end 100). Dette er én af grundene til, at den såkaldte CO 2-beregner - et program kommunerne kan bruge til at beregne deres andele i CO 2-udslippet fra danske skorstene og udstødningsrør - ikke kan give virkelighedstro resultater. Fordi CO 2-udslippene ændres år for år efterhånden som vindkraften forøges og varmeforbruget ændres. 22 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder.

Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder. 9. maj 006 Klaus Illum Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder. På et møde i Energipolitisk Udvalg d. 15. marts 006 præsenterede Energinet.dk sin udredning

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Bilag Bilag

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Skive Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Klaus

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere