Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt"

Transkript

1 Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1]. Siden da har jeg ved enhver given lejlighed forklaret, hvori misforståelsen består. Også i en populær fremstilling i bogen I Drivhuset - Naturens energi og samfundets energikrise [2] og senest i min udredning Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning [3], som jeg refererer til i denne artikel. Her gentager jeg i korthed forklaringen og viser, at det ikke er ligegyldigt, men helt afgørende for tilrettelæggelsen af de rette målrettede energipolitiske strategier, at misforståelsen afklares og ryddes af vejen. Misforståelsen I skolen lærte vi, at man med en skålvægt kan måle massen af det ene og det andet i kg, pund eller en anden enhed, og at den samlede masse af alle stoffer i et lukket rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer (loven om massens bevarelse). At det som regel ikke er fornuftigt at lægge æbler og pærer sammen, var også en læresætning. Så selvom det er rigtigt, at 1 kg guld, 1 kg sand og 1 kg savsmuld giver 3 kg i alt, er denne sum ikke en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Vi lærte også, at man med et kalorimeter og et termometer kan måle energi i forskellige former: Elektrisk transmitteret energi måles som el-forbruget i en dyppekoger eller i et piskeris neddyppet i kalorimetret; termisk energi overført fra varmt vand kan måles ved at lede vandet gennem en varmeveksler, som er neddykket i kalorimetret; også brændværdien af et brændstof kan måles ved at lede den hede røggas gennem en varmeveksler, neddykket i kalorimetret. Måleenheden kan være kalorier, Watttimer eller Joule. Og vi lærte, at summen af den således målte energi af alle stofferne i et fuldstændigt lukket og varmeisoleret rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer og de forskellige dele udveksler energi med hinanden (loven om energiens bevarelse). Det underlige er, at vi ikke lærte, at reglen om ikke at lægge æbler og pærer sammen ikke kun gælder for masse-regnestykker, men også for energi-regnestykker. Det er rigtigt, at 1 kwh i form af elektrisk kraft, 1 kwh i form af varmt vand fra en solfanger eller et geotermisk reservoir og 1 kwh brændværdi i en bunke halm eller lidt olie giver 3 kwh i alt. Men det er indlysende, at denne sum ikke er en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Alligevel lægger ikke kun Energistyrelsen, men også andre professionelle, faglige konsulenter kalorierne eller kilowatt-timerne i el, varme, halm osv. - æbler og pærer - sammen i alle deres energistatistikker og opstiller bogholderi-regnskaber over forskellige energivarer. Nogle af disse kaldes vedvarende energi, og de skal i fremtiden dække en vis del af brutto-energiforbruget - 100% en gang i en uvis fremtid. Disse opsummeringer giver kun mening, hvis man opfatter energi som et mystisk stof, der findes i alle de forskellige opsummerede størrelser. Hvad er det ellers for noget, man holder regnskab med? Der blev i 1700-tallet udviklet en teori om, at varme er et stof - kalorie - som tilføres vand, jern og andet, når det opvarmes. Denne teori bragte videnskaben nogle store skridt frem, men den blev henlagt i 1800-tallet. At den er genopstået i vore dages opfattelse af energi skyldes, at da energi efter oliekrisen i 1973 blev et politisk anliggende, var det økonomer og politikere, der formulerede den energipolitiske dagsorden og opstillede energi-bogholderier på samme måde, som de opstiller penge-bogholderier. Disse simple bogholderi-opgørelser er ikke forkerte. Men de leder på vildspor, når man skal finde ud af, hvordan man kan konstruere det nye energisystem, der skal holde samfundet gående i fremtiden. Og da energiafgifter og -tilskud skulle tjene til at fremme konstruktionen af et funktionsdueligt energisystem på en økonomisk fornuftig måde, går det helt galt, når politikerne sammen med skatteministeriets og finansministeriets økonomer sammensætter komplekser af afgifter og tilskud udfra den opfattelse, at energi er et stof, der kan beskattes ligesom alkohol og tobak. Konkret og rationelt I den klassiske termodynamik - den videnskab det her drejer sig om - defineres energi som en termodynamisk tilstandsfunktion, og loven om energiens bevarelse (termodynamikkens 1. hovedsætning) er en simpel følge af denne definition. Så vi behøver ikke at diskutere, hvad energi er for noget. Det er ikke noget. Det er ligesom masse en målelig egenskab ved ethvert afgrænset fysisk system, der befinder sig i en bestemt tilstand. Meget abstrakt. Ja. Men selvom det ville være overordentligt nyttigt, hvis der i folkeskolens fysikundervisning indgik et grundkursus i termodynamik, er den grundlæggende indsigt, det ville give, ikke en forudsætning for en fornuftig energipolitisk debat. Man kan begynde med en begribelig, konkret formulering af formålet med de kæmpestore investeringer, der indgår i den såkaldte strategiske energiplanlægning, se box 1. Derpå kan vi opregne de velkendte midler, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for, udtrykt som konkrete, velkendte fysiske tilstande - se box 2 - og gå i 16 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

2 gang med den nøjere tekniske analyse af samspillet mellem komponenterne i et fremtidigt energisystem som det, der er skitseret i figur 1, hvor alle de i box 2 opregnede potentialer er i spil. Strategisk planlægning uden en strategi Det gælder om hen ad vejen at opnå de størst mulige brændselsbesparelser per krone investeret og forbrugt i den daglige drift. Det, der skal beregnes, er derfor, hvor meget brændselsforbruget kan nedbringes ved at inve- Box 1: Den strategiske planlægnings formål Formålet er at nedbringe brændselsforbruget i Danmark, sådan at forbruget hurtigst muligt nedbringes til en mængde, som kan dækkes af Danmarks andel af de begrænsede biomasse-brændselsressourcer, der her i landet og i andre lande kan frembringes på en økologisk bæredygtig måde uden at forøge atmosfærens CO 2 -indhold. For at nedbringe CO 2 -udslippet skal det til enhver tid resterende fossile brændselsforbrug fortrinsvist dækkes af naturgas, som giver et mindre CO 2 -udslip per afbrændt MJ end kul og olie. Med dette konkrete formål for øje - i stedet for de populistiske udtryk omstilling til et grønt og fleksibelt energisystem eller omstilling til ren vedvarende energi (Energiaftalen af marts 2012) - er det klart, at det er mulighederne for at formindske brændselsforbruget, der skal analyseres. Box 2: Det, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for Energiomsætnings-enheder og -anlæg (termodynamiske maskiner) er konstrueret til at udnytte termodynamiske potentialer til nyttige formål. Potentialerne - det vi har at gøre godt med - er: Temperaturforskelle (termiske potentialer). F.eks. mellem temperaturen i brændkammeret omkring en dampmaskines kedelrør og temperaturen i fjernvarmekredsløbet eller i fjorden, der køler kondensatoren. Elektriske spændingsforskelle mellem el-nettets ledninger og mellem ledningerne og jorden eller mellem polerne på et batteri (elektriske potentialer). Hastighedsforskelle mellem vinden og jordoverfladen, som driver vindmøllerne (kinetiske potentialer). Trykforskelle. F.eks. mellem en kompressors tryktank og atmosfæren (spatiale potentialer). Højdeforskelle (gravitationspotentialer). Udnyttes i vandkraftværker. Kemisk uligevægt (kemiske potentialer). F.eks. kan den kemiske uligevægt mellem en beholder med olie og atmosfærens ilt udløses ved at opvarme olien til brændpunktet. Elektrokemisk uligevægt i batterier af forskellig slags. Dertil kommer elektrisk kraft fra det elektriske potentiale, der frembringes i solceller. De nyttige formål - det vi har brug for - er: at opretholde temperaturforskelle mellem indendørs opholdssteder og udeluften (opvarmning eller køling) og mellem køleskabes/kølerums og fryseres/fryserums indre og deres omgivelser. at frembringe elektrisk kraft til belysning og drift af elektriske apparater og maskiner. at frembringe elektrisk og mekanisk kraft til fremdrift af transportmidler, landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, m.fl. at drive industrielle procesanlæg af forskellig art. Termiske maskiner er termiske kraftmaskiner, der udnytter et termisk potentiale til at frembringe en mekanisk arbejdsydelse, der i en el-generator kan omsættes til et elektrisk potentiale (dampturbine kraftværker, gasturbiner, stempelmotorer, Sterling-motorer), kompressions-varmepumper, der (omvendt) omsætter en mekanisk arbejdsydelse til et termisk potentiale, og absorptions-varmepumper, der omsætter et termisk potentiale ved en højere temperatur til et termisk potentiale ved en lavere temperatur. De termiske potentialer, der driver termiske kraftmaskiner og absorptions-varmepumper, frembringes ved forbrænding, hvorved brændslets kemiske potentiale omsættes til et termisk potentiale ved en høj temperatur. I individuelle kedler og fjernvarmeværker går det meste af brændslets potentielle drivkraft tabt i varmevekslingen mellem den hede røggas og det kun grader varme vand. Brændselsceller tilhører ikke klassen af termiske maskiner. De omsætter et kemisk potentiale direkte til et elektrisk potentiale. I elektrolyseanlæg sker der - omvendt - en omsætning af elektrisk kraft til et kemisk potentiale i form af brint. Kraftvarme Nyt AUGUST

3 Energidebatten fortsat stere i de forskellige anlæg og maskiner: i vindmøller, solceller, kraftvarmeværker, solfangere, varmelagre m.fl., i el-apparater og el-drevne maskiner, der bruger mindre strøm, og i bygningstekniske forbedringer, der formindsker bygningernes varmeforbrug. Det er komplicerede beregninger, fordi produktionsog forbrugsforholdene er forskellige i årets forskellige måneder (se figur 4) og vind og sol skifter fra den ene time til den næste. Og som vist i eksemplet figur 5 tegner beregningsresultaterne et tilsvarende kompliceret billede. Men sådan er virkeligheden, og hvis man vil tilrettelægge en realistisk strategi, der er teknisk og samfundsøkonomisk formålstjenlig med hensyn til den i box 1 givne målsætning, skal man vide, hvad der kan opnås ved at investere på de forskellige indsatsområder. Det er imidlertid både den foregående og den nuværende regerings politik, at Energistyrelsen ikke skal foretage sådanne analyser. Uden noget grundlag i beregninger af de brændselsbesparelser og CO 2 -formindskelser, der opnås, lader regeringen således kommunerne foretage store investeringer i geotermiske anlæg, solceller, solfangere etc., samtidigt med, at de ved at nedlægge decentrale kraftvarmeværker eller reducere dem til standby-anlæg forringer energisystemets evne til el-effektregulering og forøger landets samlede brændselsforbrug og CO 2 -udslip. Det er klart, at kommunerne rundt omkring i landet ikke kan foretage beregninger af de virkninger, deres investeringsprogrammer vil have i det nationale energisystem i dets helhed - blandt andet fordi det, den ene kommune gør, påvirker virkningerne af det, der sker i andre kommuner. Hver især bestræber de sig naturligvis på at finde løsninger, der med det gældende kompleks af afgifter, tilskud og samfundsøkonomiske regneregler giver de lavest mulige fjernvarmepriser indenfor kommunegrænsen. I de kommende år vil vi se resultaterne af denne strategiske planlægning, som er styret af et ikke-målrettet afgifts/tilskuds-kompleks uden en overordnet national strategi. Fortsættes på side 20 Figur 1: Af dette billede af det nye energisystems sammensætning med el foroven og varme forneden fremgår det klart, at det samlede bidrag fra vedvarende energikilder - vindmøller, solceller, solfangere og biomasse-brændsler - er en æbler+pærer+gulerødder-sum, og at de forskellige bidrag til denne sum har meget forskellige indvirkninger på brændselsforbruget og CO 2 -udslippet, bl.a. afhængigt af systemets sammensætning og bidragenes årstidsvariationer, se figur 4. VE-summen er således en irrelevant størrelse. Ligeledes er brutto-energiforbruget, som er summen af bidragene fra alle energikilderne - brændsler, vindmøller, solceller, solfangere - en irrelevant størrelse. VEprocenten, som er bidraget fra vedvarende energikilder divideret med brutto-energiforbruget, er således en irrelevant størrelse. Det kan gå så galt, at CO 2 -udslippet bliver større eller uændret, selvom VE-procenten fordobles, se for eksempel Greenpeacerapporten Ombygningen af energisystemet [6], side 31. Alligevel er VE-procenten en central størrelse i opstillingen af energipolitiske målsætninger. I modsætning til den konkrete, håndgribelige målsætningsformulering i box 1. Vedvarende energi (renewable energy) er et udtryk for bestræbelsen på at udvilke et energisystem, der kan holde samfundet i gang uden forbrug af ikke-fornyelige, miljø- og klimabelastende ressourcer. Som sådant kan det i den almindelige debat fremme den politiske opbakning til en fornyelse af energisystemet. Men i den konkrete målsætningsformulering og den tekniske og økonomiske analyse af mulighederne for at opfylde målsætningen er det samlede VE-bidrag en irrelavant størrelse. 18 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

4 Energidebatten fortsat Energiaftalen marts stykkevist og delt Klip de enkelte dele ud af billedet af energisystemet figur 1: vindmøller, solceller, kraftmaskiner (motorer), varmepumper, elektrolyseanlæg, biogas, el-biler, bygninger og alle de andre dele. Læg de udklippede brikker ud på bordet i tilfældig rækkefølge uden pile fra den ene til de andre, så der ikke er nogen sammenhænge og struktur tilbage. Nedsæt så for hver brik en arbejdsgruppe, der skal analysere teknik, økonomi og anvendelsesperspektiver for den del, der står på brikken. Det er sådan Energiaftalens analyseprogram fremstår under overskriften Oversigt over analyser og udredninger til omstilling af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi (sic.). Det drejer sig om den samlede energiforsyning, men brikkerne i puslespillet analyseres hver for sig, uden at man ved, hvordan det samlede billede ser ud. For eksempel: Én gruppe skal analysere (1) fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. En anden gruppe skal analysere (2) mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft. En tredie skal (3) undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system, så det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæssige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem. Man behøver imidlertid kun at kaste et blik på figurerne 1-5 for at konstatere, at man ikke kan analysere (1) uden at inddrage (2). Og (3) giver kun mening, når det er nærmere specificeret, hvordan omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem skal ske, dvs. når der foreligger en strategi i form af tekniske retningslinier og investeringsprogrammer. Ellers kan man jo ikke vide, hvilke økonomiske incitamenter, der skal til for at fremme denne omstilling. Figur 2 LOCUS-anlæg er kraftvarmeværker med motor og varmepumpe. De indgår som centrale dele af det nye energisystem, se figur 1. Betegnelsen LOCUS: Local Cogeneration Utility System blev indført i 1980erne, hvor der blev opført nogle demonstrationsanlæg. For en nøjere beskrivelse se [4] og [5]. Motor står her for en kraftmaskine (en stempelmotor, gasturbine, Stirling-motor eller et dampturbineanlæg) med tilhørende elgenerator, eller en brændselscelle. Når vindkraften plus den af varmebehovet bestemte el-produktion i LOCUS-anlæggenes motorer overstiger el-forbruget, igangsættes varmepumper. Derved nedbringes el-overskuddet, dels fordi elektrisk kraft udnyttes i varmepumperne, dels fordi el-produktionen i motoren formindskes. Med en central styring af flere hundrede LOCUS-anlæg vil disse således indgå i den såkaldte smart grid el-effektregulering som de anlæg, der bidrager med den største reguleringskapacitet. Hvis LOCUS-anlæggene udstyres med el-patroner i stedet for varmepumper (en el-patron virker som en varmepumpe med effektfaktor 1,0) bliver den brændselsbesparelse, der opnås ved at udnytte vindkraften til varmeproduktion mindre, se figur 3. Figur 3 Brændselsforbrugs-reduktionsfaktoren r angiver den formindskelse af et LOCUS-anlægs brændselsforbrug, der for en given varmeproduktion fra anlægget opnås ved at formindske anlæggets el-produktion til el-nettet med én enhed. Den afhænger af såvel motorens el- og varme-virkningsgrader som varmepumpens effektfaktor e. Med geotermisk varme som varmereservoir for varmepumpen (ved nedkøling af varmt vand fra undergrunden fra ca. 70 til ca. 15 grader) kan der opnås en varmepumpe-effektfaktor på 6,2 mod en effektfaktor på 3,2 i gennemsnit over året, når varmereservoiret er udeluften. Med en motor-elnyttevirkning på 0,4 er r-faktoren imidlertid ikke meget større med geotermisk varme end med udeluft som varmereservoir. Det vil sige, at der i et energisystem, hvor overskydende el-produktion udnyttes effektivt med LOCUS-anlæg, er de yderligere brændselsbesparelser, der kan opnås med store investeringer i udnyttelse af geotermisk varme, relativt små. Velkommen til nye medlemmer Ulsted Biogas ApS Rørholtvej Hals Lbt Agro K/S Dammenvej Hjørring 20 Kraftvarme Nyt JUNI 2012

5 Box 3: Kraftvarmeværker Kraftmaskiner (motorer, dampturbineanlæg, gasturbiner) skal afgive varme til omgivelserne - de skal køles - ellers brænder de sammen eller går i stå. Kraftværker, som i stedet for havvand eller udeluften bruger radiatorer i bygninger til køling, kaldes kraftvarmeværker. Men ligegyldigt hvilke kølekredsløb, der bruges, er brændselsforbruget bestemt af el-produktionen (dog bliver det lidt større i dampturbineanlæg, der bruger husenes radiatorer til køling, fordi kondensator-temperaturen skal hæves). Den kalorimetrisk opgjorte nyttevirkning kan være ca. 95% for både fjernvarmeværker og kraftvarmeværker. Men medens fjernvarmeværker bruger mere end 1 GJ brændsel til at producere 1 GJ varme, leverer kraftvarmeværker varmen uden nogen eller med kun en mindre forøgelse af det brændselsforbrug, der medgår til el-produktion. Brændselsforbruget i et LOCUS-anlæg (se figur 2), hvor motoren driver varmepumpen uden el-udveksling med nettet, bliver kun halvt så stort som i et fjernvarmeværk med samme varmeproduktion. Dvs. at tabet af brændslets potentielle ydelse er meget større i et fjernvarmeværk end i et LOCUS-anlæg eller et almindeligt kraftvarmeværk. Den kalorimetriske nyttevirkning er således ikke et mål for anlæggenes effektivitet. Kraftvarmeværkers effektivitet er meget større end fjernvarmeværkers. Figur 4 Denne figur viser beregnede årstidsfordelinger af el-produktion, forbruget af elektrisk kraft og varmeproduktion i et fremtidigt energisystem med LOCUS-kraftvarmeværker og en stor el-produktion i vindmøller - i kolonnen til højre suppleret med el fra solceller, på årsbasis svarende til 15% af el-forbruget. ( El-forbrug er her el-forbruget i bygninger, industrier, transportmidler etc.) Da der i sommerhalvåret - også med en stor el-produktion i solceller - vil være overskud af kølevandsvarme fra kraftvarmeværkernes kraftmaskiner, er der ikke brug for varme fra solfangere i kraftvarmeværkernes fjernvarmenet. Hvis den årlige el-produktion i solceller skulle komme op på 15% af el-forbruget, som her vist, ville produktionen midt på dagen i klart vejr om sommeren blive større end el-forbruget og derpå falde til nul i løbet af eftermiddagen. Omkostningerne ved at håndtere så store, kortvarige effektudsving skal indregnes i el-produktionsprisen i solceller. Fortsættes på side 22 Kraftvarme Nyt JUNI

6 Beregn det beregnelige Fremtiden er uberegnelig. Ingen økonomisk model kan forudsige udviklingen. Hvis ikke før, er dét blevet klart i de sidste fem år. Men under givne forudsætninger om udviklingen i energiforbrugende materiel omsætning og forbrugeradfærd er det med et tilstrækkeligt datagrundlag beregneligt, hvor meget brændselsforbruget kan formindskes år for år ved at gennemføre bestemte ændringer af energisystemet, dvs. ved at gennemføre bestemte investeringsprogrammer, se f.eks. [6]. Man kan således indhente viden om de tekniske muligheder, der tegner sig for at opfylde en given målsætning om nedtrapning af brændselsforbruget og CO 2 -udslippet, og man kan på det grundlag vurdere de økonomiske omkostninger, der knytter sig til alternative fremgangsmåder. Men det kræver en omfattende database med tekniske data for energisystemet i dets helhed og programmer, der på dette datagrundlag dag for dag året igennem kan beregne energiomsætningen i det samlede energisystem over en længere årrække, hvor systemet ændres år for år. Der er intet erfaringsgrundlag at bygge på, så ingen hærskare af analysegrupper - som den skare, der indgår i Energiaftalen - kan uden sådanne beregninger udlede løsninger med dokumentation for, at de i deres helhed vil frembringe de ønskede resultater. Slet ikke hvis de lægger de gængse, kalorimetriske energi-bogholderier til grund for deres analyser. Energidebatten fortsat Det, man kalder omstilling til grøn, vedvarende energi, er en kompliceret ingeniørmæssig og økonomisk opgave, der vil omfatte investeringer af størrelsesordenen 500 milliarder kr. frem til Det ville ikke være for meget at bruge 0,1 promille af dette beløb til at beregne det beregnelige, så man ikke handler i blinde. Referencer: [1] Klaus Illum: Energidebatten beror på en misforståelse, artikel i Teknik og Miljø, [2] Klaus Illum: I Drivhuset - Naturens energi og samfundets energikrise, [3] Klaus Illum: Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning, [4] Klaus Illum: Lokale kraftvarmesystemer med vedvarende energi, 1987 [5] Klaus Illum: LOCUS Systems and Plants, artikel i IEA s teknologikatalog District Heating Catalogue of Advanced Heat Production Technologies, International Energy Agency, [6] Klaus Illum: Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåder. Greenpeace, Findes på Figur 5 Graferne viser det årlige brændselsforbrug i kraftvarmesystemet med LOCUS-anlæg med el-forbruget (=100, defineret som i figur 4) som målestok: (1) til venstre: som funktion af vindkraften for 3 forskellige værdier af KV-varmeforbruget q1= 50, q2= 100 og q3= 150. (2) til højre: som funktion af KV-varmeforbruget for 3 forskellige værdier af vindkraften v1= 25, v2= 50 og v3= 100. Endvidere vises varmeproduktionen i varmepumper samt det el-overskud, der er til rådighed for fremstilling af brændsler til transportmidler (de stiplede linier). Den brændselsbesparelse, der opnås ved at forøge vindkraften med én enhed, afhænger af KV-varmeforbruget og aftager kraftigt, når vindkraften kommer over halvdelen af el-forbruget (vindkraft= 50). Omvendt er den brændselsbesparelse, der opnås ved at formindske KV-varmeforbruget med én enhed, afhængig af vindkraften, og den falder kraftigt, når KV-varmeforbruget bliver mindre end el-forbruget (KV-varmeforbrug mindre end 100). Dette er én af grundene til, at den såkaldte CO 2-beregner - et program kommunerne kan bruge til at beregne deres andele i CO 2-udslippet fra danske skorstene og udstødningsrør - ikke kan give virkelighedstro resultater. Fordi CO 2-udslippene ændres år for år efterhånden som vindkraften forøges og varmeforbruget ændres. 22 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Skive Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Klaus

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kraftvarme. NYT lll. lllll. Hotel Sabro Kro byder velkommen til temadag MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Kraftvarme. NYT lll. lllll. Hotel Sabro Kro byder velkommen til temadag MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R 1 1 8 A U G U S T 2 0 1 2 Hotel Sabro Kro byder velkommen til temadag MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Nedtrapning af CO2-udslippet

Nedtrapning af CO2-udslippet Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008 Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstilling og fremgangsmåde... 4 1.1 Energisystemet...

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 1. Det energipolitiske beslutningsgrundlag 2. Den nye kompleksitet 3. Samspil mellem indsatser på energisystemets

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie Danmark på nedtrapning Et målrettet energiscenarie Juli 21 Danmark på nedtrapning - Et målrettet energiscenarie Greenpeace, juli 21 Tekst: Ebbe Sønderriis Layout: Ebbe Sønderriis og Christian Uhlenfeldt

Læs mere