Naturgas til større varmepumper. Teknisk note nr. 1/1997 Marts 1997

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgas til større varmepumper. Teknisk note nr. 1/1997 Marts 1997"

Transkript

1 Naturgas til større varmepumper Teknisk note nr. 1/1997 Marts 1997

2 N a turgas til større varmepumper Teknisk note nr. 1/1997 Allan Laursen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1997

3 Titel Rapport kategori Forfatter Naturgas til større varmepumper Teknisk note Allan Laursen Dato for udgivelse Marts 1997 Copyright Dansk Gasteknisk Centet a/s Sagsnummet Sagsnavn Naturgas til større varmepumper ISSN Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) forbeholder ~ ig ret til' ændringer i de1~ Tekniske Note. Det er brugerens ansvar at anvende oplysningerne korrekt og til det tilsigtede formål. l tilfælde af fejl i den Tekniske Note gælder "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)". 1ttni1992

4 1 Indholdsfortegnelse Side Forord l Indledning Sammenfatning Status for gasdrevne varmepumper l Generelt Varmepumpeprincip, virkningsgrader, effektfaktorer og medier lo 3.3 Kølemidler Gasmotordrevne kompressorvarmepumper Gasdrevne absorptionsvarmepumper Gasdrevne StirlingNuilleumier varmepumper Andre gasdrevne varmepumpetyper Sammenligning af varmepumper med kedler og KV -anlæg (motorer) - alle naturgasdrevne C0 2 -emission Brændselsøkonomi Anvendelse af naturgasdrevne varmepumper - barrierer og muligheder l Anvendelsesbarrierer Muligheder for anvendelse Tilskudsordninger BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5. Litteraturliste Liste over danske brancheforeninger og internationale knowhow-centre Carnoteffektfaktorer Absorptionsanlæg - detailprinciptegning Fabrikanter af industrielle kompressionskøleanlæg og motorleverandører Naturgas til større varmepumper h:\714\62\tno\01 alaksc.doc

5 2 Forord Udarbejdelsen af denne tekniske note er igangsat af gasselskaberne og er blevet til i samarbejde mellem Fagudvalg 2 (større anlæg) og Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC). Denne tekniske note dækker varmepumper større end 25 kw. Allan Laursen påbegyndte udarbejdelsen af den tekniske note, hvorefter Michael Andersen har færdiggjort den. Dansk Gasteknisk Center a/s Michael Andersen Projektingeniør Afd. for Gasanvendelse Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse

6 DGC-rapport 3 1 Indledning Omkring 1970 startede interessen for varmepumper i Danmark. De typer, der omtaltes, var overvejende små elmotordrevne pumper til parcelhusopvarmning. Medier Medierne var dengang luft tilluft luft til vand jord til vand hvor specielt de to sidste var interessante. For at opnå gode effektfaktorer var det nødvendigt at køre med lave radiatortemperaturer, hvilket bevirkede, at der skulle afholdes udgifter til supplering af radiatorflader i eksisterende anlæg etablering af store radiatorer i nybyggeri Anlægsudgifter Derudover kostede selve varmepumpen og den eventuelle nedgravning af jordslangen meget mere end et oliefyret anlæg. I den mellemliggende periode har holdningen til varmepumper været, at "det er en god ide", men der er ikke etableret et nævneværdigt antal anlæg på trods af, at der har været tilskud til etableringen. Den skarpe opdeling i varmeplanområder med overvejende fjernvarme- og naturgasområder samt fjernelse af etableringstilskuddet i disse områder har heller ikke gjort udbredelsen større. C02-emissionens betydning De seneste signaler fra Energistyrelsen om, at man er på bagkant med at nå de mål, man havde sat sig vedrørende C02-emissionsreduktion, har aktualise ret varmepumperne. Rapporten /2/ "V armepumpers teknologi, miljø og økonomi" konkluderer, at naturgasdrevne varmepumper klart er den energikilde, der har lavest emitteret C02-mængde pr. produceret GJ. De store etableringsudgifter har hæmmet den udvikling af varmepumper, der burde have fundet sted. Dette gælder også i udlandet, idet der selv i de førende lande har været en meget langsom udvikling.

7 DGC-rapport 4 De gasdrevne varmepumper er først inden for de seneste år blevet karaktejjseret som "kommercielt anvendelige". Hovedlande Teknologiudviklingen har primært fundet sted i Japan og USA, men ses nu også i Vesteuropa. I Danmark er kun få gasdrevne varmepumper i drift. Dimensionsgrænser Denne note omhandler varmepumper for større huse og for industri, og den størrelsesjnæssige skillelinie er sat til min. 25 kw varmeydelse.

8 DGC-rapport s 2 Sammenfatning Gasdrevne varmepumper kan anvendes til følgende formål: l. Opvarmning (typisk dansk/nordeuropæisk anvendelse) 2. Opvarmning og afkøling uden samtidighed (airconditioning- typiskjapansk og amerikansk anvendelse) 3. Opvarmning og afkøling med samtidighed (typisk kommerciel eller industriel anvendelse) Varmepumperne skal af hensyn til driftsøkonomien designes på en sådan måde, at den er tilpasset til den aktuelle anvendelse. Dette betyder, at varmeoverføringsmedie og optimering bør vælges specielt. Der findes 3 typer gasdrevne varmepumper, som er kommercielt eller næsten kommercielt tilgængelige: l. Motorbaserede varmepumper 2. Absorptionsvarmepumper 3. StirlingNuilleumier varmepumper Ud over disse typer findes nogle få meget specielle typer på udviklingsstadiet Varmepumpe- Kommercielt Kommercielt Arsmiddel- Arsmlddeltyper tilgængelig i tilgængelig i effektfaktorer effektfaktorer Danmark "industri- Typiske nuvæ- Typiske nuværende lande" rende samt (Airconditioning) forventede fremtidige (kun opvarmnlng) Gasmotor- kun i skræd- både skræd- 1.3/2.0 baseret dersyet dersyet og i udførelse Japan og USA også som units køling 1.0 opvarmning 1.3 Gasfyret ja ja køling 0.7 absorption opvarmning 1.0 Stirllng/ nej nej 1.4/1.7 Vuilleumier - køling 0.6 gasfyret opvarmning 1.3 Figur 2.1 Varmepumpeoversigt

9 6 De gasbaserede varmepumper, som kun er beregnet på at producere varme, har stået i skyggen af kraftvarmeanlæggene, idet disse udviklingsmæssigt har været længere fremme og økonomisk er mere fordelagtige bl.a. på grund af tilskud (C0 2 -tiøre og anlægsetablering). Endvidere blev kraftvarmeanlæg lovgivningsmæssigt påbudt etableret på en række anlæg i Mulighederne for gasfyrede varmepumper ligger skønsmæssigt på følgende områder: Erstatning af grundlastkedler på varmecentraler (uden KV-anlæg) i størrelsesområdet op til ca. 2 MW. Airconditioning for restaurationer, supermarkeder, større salgslokaler, kontorer m.v. (hvor et kombineret anlæg kan erstatte både et varmeanlæg og et køleanlæg). Industrielle anlæg hvor der samtidigt kræves køling/frysning samt opvarmning til moderate temperaturer. Genvinding af varme fra større afkastluftmængder. Varmepumpernes effektfaktorer afhænger af optagelses- og afgivelsestemperaturerne. Hvor disse har mulighed for at ligge tæt på hinanden, kan der opnås meget store effektfaktorer. De normale optagelsesreservoirer er udeluft (som altid kan anvendes) og jord (med diverse begrænsninger). Endvidere er der også muligheder i varm afkastluft etc. Barrierer for anvendelse af gasfyrede varmepumper er De store anlægsudgifter Manglende forhandler- og servicenet Tilbageholdenhed fra udenlandske eksportørers side Manglende referenceanlæg

10 7 Tilskyndelse til anvendelse skulle være: Lav COremission Lave brændselsudgifter High-tech image Tilskud Der er p.t. kun tilskudsmuligheder til gasdrevne varmepumper i forbindelse med energisyn af virksomheder. Minimumskravet for opnåelse af tilskud er, at energisynskonsulenten vil promovere projektet. Økonomi De brændselsøkonomiske sammenligninger i kapitel4 med konkurrerende varmeproduktioner viser, at varmepumperne forventeligt kan blive meget konkurrencedygtige. Det videre arbejde Det er oplagt at etablere to demo-anlæg (grundlastanlæg), et gasmotoranlæg og et gasfyret absorptionsvarmepumpeanlæg, og eftervise de påpegede muligheder.

11 DGC-rapport 8 3 Status for gasdrevne varmepumper 3.1 Generelt Danske projekter I Danmark har der har siden omkring 1980 været arbejdet med udvikling inden for naturgasdrevne varmepumper. Udviklingen har været anført af DTU og Risø, og senest har bl.a. DTI's varmepumpeprøvestation også deltaget. På DTU har projektarbejdet primært drejet sig om en lille gasdrevet Stirlingmotor, og på Risø har projekterne også omfattet en absorptionsvarmepumpe. Ingen af disse arbejder har direkte ført frem til kommercielt producerede pumper. Til gengæld er der blevet etableret nogle få større gasmotordrevne varmepumper, hvor man udnytter både varmefunktion og kølefunktion. Disse varmepumper er baseret på almindelige naturgasdrevne motorer, som driver kompressoren i varmepumpekredsen. Der er meget få danske firmaer, der som entreprenører/leverandører har medvirket til at etablere gasdrevne varmepumper. Ud over de gasmotordrevne findes der gasdrevne absorptionsvarmepumper, som DGC bekendt kun findes i to eksemplarer, og to absorptionskøleanlæg her i landet. Endvidere er der etableret et lille antal små vendbare gasdrevne varmepumper i parcelhusstørrelse til opvarmnings/airconditioneringsformål. Ser vi uden for landets grænser, er det specielt USA og Japan, der har arbejdet med disse varmepumper, overvejende til komfortformål Udviklingen er nået så langt, at der både findes kommercielt tilgængelige anlæg og en del anlæg, som er annonceret kommercielt tilgængelige inden for et par år. I de største vesteuropæiske lande findes også et mindre antal gasdrevne varmepumper til komfortformål I disse lande er der i modsætning til i Danmark også salgs- og serviceorganisationer, således at en gasvarmepumpekøber kan serviceres på rimelig vis.

12 g Figur viser, hvor mange industrielle varmepumper, der er etableret i de lande, der har størst tradition for varmepumper. Det bemærkes, at disse varmepumper langt fra er gasdrevne allesammen, men overvejende elog dieselmotordrevne. 2, , 2,000 1, ~ l , o Canada France Japan Netherlands Norway Sweden United United Kingdom Siates Figur Estimeret antal industrielle varmepumper (alle energiformer) 1271 Liste over danske brancheforeninger og internationale knowhow-centre vedrørende gasdrevne varmepumper er vist i bilag 2. Varmepumpetyper Der findes følgende gasdrevne varmepumpetyper: Traditionelle gasmotordrevne kompressoranlæg Gasfyrede absorptionsanlæg Gasfyrede StirlingNuilleumier anlæg Adsorptions-og chemisorptionsanlæg I de efterfølgende afsnit beskrives de tekniske forskelligheder, egenskaber og muligheder ved de enkelte systemer. Der vil blive anført, hvilke typer der er markedsført, og hvilke der er på udviklingsstadiet

13 10 Med hensyn til eksempler på udseende og geometriske mål af varmepumperne henvises til /12/, hvor kommercielt udstyr i USA er beskrevet. 3.2 Varmepumpeprincip, virkningsgrader, effektfaktorer og medier Princip Princippet i en varmepumpe er, populært fortalt, at den henter energi i et reservoir (medie l) med lav temperatur og afleverer denne energi i et reservoir (medie 2) med høj temperatur. Med andre ord "suger" en varmeflade varmen (energien) fra det kolde reservoir og en anden varmeflade "presser" varmen (energien) ud i det varme reservoir. Eksempler på mulige reservoirtyper er angivet senere i kapitlet. Den motordrevne og den absorptionsdrevne varmepumpe opererer med kølemiddelkredse, hvorimod StirlingNuilleumier varmepumpen opererer med en arbejdsgas uden faseskift Formålet med at etablere varmepumper kan være flerstrenget. I Danmark ønsker man til komfortformål i mange tilfælde kun varmefunktionen (bygningsopvarmning). Kulden bliver da et spildprodukt En varmepumpe kan også være indrettet således, at den kan give varme i vinterperioden og kulde i sommerperioden (air conditioning- reversibel udførelse). Endelig kan varmepumper til industrielle eller andre forretningsmæssige formål være indrettet således, at man samtidigt udnytter både varmen og kulden. Afhængigt af formålet angives ydelsen i varmeeffekt eller i køleeffekt, eller begge dele. Der skelnes på samme vis mellem varme og kulde for de tilhørende nyttevirkningsgrader. Afhængigt af deres formål kan varmepumperne tilpasses varmeydelse, køleydelse eller eventuelt et kompromis.

14 11 Man skal være opmærksom på, at varmepumper i USA og Japan er ensbetydende med, at både køle- og varmefunktionerne betragtes, og at ydelserne normalt angives i køleeffekt (hvis intet andet er anført). Når man skal tale om en varmepumpes nyttevirkning, benyttes begrebet effektfaktor. For at kunne læse og forstå den litteratur, som er udgivet om varmepumper, er det specielt vigtigt at have et overblik over terminologien vedrørende energiforhold og effektfaktorer. Der anvendes to hovedbetegnelser: l. "Umiddelbar" effektfaktor 2. Årsmiddeleffektfaktor Ad l. Denne effektfaktor knytter sig alene til den pågældende varmepumpe og kan måles i en prøvestand, hvori den sættes i drift med forudbestemte faste prøveparametre (dimensionerende parametre). Effektfaktoren kan anvendes både på varmeydelse og på køleydelse og defineres som e = u Nyttiggjort køle- /eller nyttiggjort varmeeffekt Tilført effekt Typiske talværdier for umiddelbare køleeffektfaktorer for varmepumper er beliggende i intervallet 0,5< eu < 1,0 Typiske talværdier for de tilsvarende varmeeffektfaktorer er 1,0 < eu < 5,0 Disse effektfaktorer er oprindeligt defineret for elmotordrevne varmepumper, og der er en smule usikkerhed om, hvordan afgrænsningen af den tilførte el skal opgøres. Nemlig, om det kun er motor/akseleffekten, der be-

15 12 tragtes, eller om det også er eleffekten til at overvinde modstand i kondensator, i fordamper og styring m.v. Normalt vil kompressoreffekten udgøre 90-95% af den samlede tilførte effekt. Tilsvarende usikkerheder er der for gasmotordrevne og gasbaserede absorptionsvarmepumper, hvor den tilførte effekt både omfatter naturgas og el. Ensbetydende danske og engelske betegnelser for den umiddelbare effektfaktor (med de usikkerheder, der er nævnt) kan ses af figur Sprog Betegnelse Forkortelse Særlige bemærkninger Danske Øjebliksnyttevirkning E u betegnelser Varmefaktor E u Øjeblikseffektfaktor E u Primær effektfaktor E u Praktisk effektfaktor E u Umiddelbar effektfaktor E u Carnot effektfaktor Eu Se bilag 3 Engelske Coefficient of performance COP betegnelser Primary Efficiency Ratio PER Energy Efficiency Ratio EER Kun tor køleydelse Steadv-state COP Figur Ensbetydende betegnelser for den umiddelbare effektfaktor Det specificeres, om det er køle- eller varmeydelse, effektfaktoren gælder for. Effektfaktorer specificeres normalt for fuldlast Der regnes overalt med gassens øvre brændværdi i forbindelse med effektfaktorer. Ad2. Årsmiddeleffektfaktoren er egentlig en misvisende betegnelse, idet her er tale om energiforhold. Denne faktor knytter sig foruden den aktuelle varmepumpe til driften af de varme-/kuldesystemer, pumpen er tilkoblet. Her kan de skiftende driftstemperaturer, der optræder hen over året, have stor betydning. Typiske talværdier for årsmiddeleffektfaktorer (for varme) kan aflæses i figur 3.2.3, som tillige omfatter eldrevne varmepumper og fremtidige forhold (forventet udvikling).

16 13 Definitionen på årsmiddeleffektfaktoren for en varmepumpe er cår = Årlig afgivet varme l Årlig afgivet kulde Årlig tilført energi Sprog Betegnelse Forkortelse Særlige bemærkninger Dansk Arsmiddeleffektfaktor tår (misvisende) Arsnytteeffektfaktor tår (misvisende) Gennemsnitseffektfaktor tår (misvisende) Energifaktor tår Varmeleverin~:~sfaktor tår Engelsk Coefficient of performance COP Mulighed for forveksling med umiddelbar effektfaktor hvis "seasonal" ikke er med Annual Fuel Utilization Effi- AFUE Gælder for mindre syciency stemer og angives i % Seasonal Energy Efficiency SEER Gælder kun køling og ratio SeasonaiPerformance Factor SPF anvendes for mindre systemer Heating Seasonal Perfor- HSPF Gælder kun varme helt mance Factor parallelt til SEER Integrated Part-load Value IPLV Gælder køling for et typisk (hypotetisk) driftsforløb (season) Figur Ensbetydende betegnelser for årsmiddeleffektfaktor Det specificeres igen, om det er køle- eller varmeydelse, årsmiddeleffektfaktoren gælder for.

17 14 Arsnytteteffektfaktorens forventede udvikling for individuelle el- og gasdrevne varmepumper -+-EI-VP (viv) -EI-VP(Vv)...,._EI-VP m sol (viv) """'*-ABS-VP ----DG-VP --+-SN-VP 1, o Figur 3.23 Årsnytteeffektfaktorens udvikling for individuelle el- og gasdrevne varmepumper 121 (dog revideret mht. DG-VP) Note: ABS-VP: Absorptionsvarmepumpe DG-VP: SN-VP: VN: LN: Gasmotor-V armepumpe StirlingNuilleumier V armepumpe V and til vand Luft til vand For årsmiddeleffektfaktorerne er fuldlast ikke et krav, og varmepumpen har mulighed for at tilpasse lasten til behovet. Retrigeration Ton I amerikansk litteratur angives køleeffekten af en varmepumpe ved enheden RT (Refrigeration Ton). Her gælder, at 1RT=3,5kW Mono- og bivalent varmegiver Er varmepumpen eneste varmekilde, er anlægget monovalent. Findes der ud over varmepumpen en varmekilde mere koblet enten i serie eller parallelt med pumpen, taler man om bivalente varmegivere. Dette kan eksempelvis være en gaskedel eller en elvarmestav. Reservoirer Uanset hvilke varmepumpetyper, der er tale om, anvendes de samme reservoirer (medier).

18 15 Fordamperreservoiret (også kaldet varmekilden) kan være de helt generelle udeluft jord Mere specielt kan nævnes grundvand, søvand eller havvand spilde- eller kølevand varme luftafkast fra ventilationsanlæg, forbrændings- eller industriprocesser Kølefunktion Hvis varmepumpen også har en kølefunktion, kan fordamperreservoiret være brugsvand (isproduktion) indeluft indvendig kølekreds Jo højere fordamperreservoirtemperaturer, jo bedre effektfaktor opnår varmepumpen. Udtrykket for Carnoteffektfaktoren viser dette. (Se bilag 3). Det eneste reservoir, som altid kan anvendes, er udeluft. Her er effektfaktoren dårligst, når opvarmningsbehovet er størst (rumopvarmning). Jord som varmekilde giver lidt højere temperatur, 8-1 o ae i gennemsnit mod udeluftens c a. 4 ae i fyringssæsonen. Jord som reservoir kræver ledige og tilgængelige terrænarealer, hvor fordamperslanger kan nedgraves. Det bemærkes, at der de senere år er udviklet teknikker, som har reduceret omfanget af anlægsarbejdet med jordslangerne. Kondensatorreservorrer Kondensatorreservoirer kan være bygningsopvarmning, massestrømme i processer, varmt brugsvand o.lign.

19 DGC-rapport 16 Flertrins varmepumper For større varmepumpers vedkommende anvendes af hensyn til forbedrede effektfaktorer ofte flertrinsudførelser. Dette gælder både for kompressionsvarmepumper og absorptionsvarmepumper. 3.3 Kølemidler For kompressordrevne varmepumper cirkuleres kølemidler i kredsene. Disse midler vælges bl.a. ud fra de temperatursæt, de skal kunne fungere ved og ud fra de pågældende anlægstyper. På grund af CFC- og HCFC-kølemidlemes skadelige virkning på ozonlag er disse under udfasning. Hvordan dette skal ske, er vist på figur Kølemiddelgruppe Eksempler på Anvendelsestids- Bemærkninger enkeltmidler horisont CFC R12 Må ikke producers, Er under udfasning (fuldt halogenise- R500 sælges eller påfylrede) R502 des HCFC R22 (= HPBO) Tilladelse til an- År 2000 gælder for {delvis halogenise- RG9L (= HP81) vendeise bortfalder nyanlæg rede) 1/ År 2002 er slutåret Overgangskøle- for efterfyldning af middel eksisterende anlæg Klorfri HFC Ammoniak R717 Varig anvendelse Pakningsmaterialer Vedvarende kø- R32 ud over år 2000 og kompressorer lernidler R125 sikres at kunne hol- R143a de til midlet R134a R404a R290 R600a R718 Figur Oversigt over kølemidler HFC (fx Rl34a) og HFC-blandinger (fx R404a) er alternativer til CFCgasseme. Imidlertid har de alle konsekvens for det globale miljø (drivhuseffekten). Fremtidens projekter vil derfor fokusere på de såkaldt "naturlige" kølemidler, især ammoniak (R717), propan/isobutan (R290/R600a) og vand (R718).

20 17 Anvendelsen af ammoniak og blandingen propan/isobutan indebærer særlige sikkerhedskrav. Disse sikkerhedskrav er kendte for ammoniak, men er ikke veldefinerede for propan/isobutan. Anvendelse af vand som kølemiddel er ikke forbundet med sådanne sikkerhedsmæssige forskrifter. For absorptionsvarmepumperne anvendes stofpar bestående af et kølemiddel og et absorptionsmiddel Figur angiver mulige stofpar. Her er de mest almindelig par nr. l og par nr. 4. Nr. Kølemiddel Absorptionsmiddel Bemærkninger 1 N Ha H20 Opløsning af ammoniak. Anvendes fra meget små til meget store ydelser 2 N Ha CaCI2 Blandinger med ammoniak. Foreslået til anvendelse ved udnyttelse af 3 N Ha LiNOa(+NHa) solenergi i periodisk virkende anlæg 4 H20 L1Br(+H20) Hermetiske enheder til klimaanlæg med stor ydelse 5 H20 H2S04 Det ældste stofpar. Anvendt af Leslie i 1810 i det første vacuumkøleanlæg Figur Stofpar /351 6 CHaOH LiBr l ZnBr (+CH 3 0H) Foreslået til klimaanlæg som erstatning for H20 /LiBr Afhængigt af stofpar kan en rektifikationskolonne være nødvendig. Dette er tilfældet for NH 3 l H 2 0-anlæg, da kogepunktforskellen mellem NH 3 og H 2 0 ikke er tilstrækkelig til at sikre ren damp fra kogeren. Dette vil med andre ord sige, at NH 3 -dampene i kogeren vil indeholde vand, og derfor er en rektifikation nødvendig for at sikre rene NH 3 -dampe til kondensatoren. Se kapitel 3.5 samt bilag 4. Karakteristisk for de motordrevne og absorptionsvarmepumperne er, at kølemidlerne her gennemgår et faseskift (væske/luftform), hvorimod StirlingNuilleumier varmepumpen beholder sit "kølemiddel" på luftform. Det er dog noget misvisende at kalde arbejdsgassen (Helium) fra StirlingNuilleumier varmepumpen for et kølemiddel.

21 18 Stofparrene kaldes nogle gange for mediepar. Dette er knapt så heldigt, idet betegnelsen medie er anvendt for reservoirerne. 3.4 Gasmotordrevne kompressorvarmepumper Beskrivelse Disse varmepumper består normalt kun af en eller flere kredse, hvor midlerne cirkuleres ved hjælp af en kompressor. Kompressoren kan være en stempel-, skrue- eller centrifugalkompressor afhængig af kapacitetsbehov. Kompressoren drives over akselen af en gasmotor (stempelmaskine), som afhængig af størrelse og fabrikat kan have fra l til 16 cylindre. Princippet er nøjagtigt som de elmotordrevne varmepumper, blot er elmotoren skiftet ud med en gasmotor. En skitse af en gasmotordrevet varmepumpe er vist på figur High r Pressure Vapor Heat Condenser W ork Natural gasengine l J Lo w ---- Pressure Vapor Restrietion Evaporator Heat Figur Princip for gasmotordrevet varmepumpe 1121 Ud over den varme, der afgives i kondensatoren, vil der også ske en varmeproduktion ved kølingen af gasmotoren og i gasmotorens røggas. Figur viser varmepumpen med et samlet princip som varmeproducerende enhed.

22 19 Centralvarmevand ind Kondensator Centralvarmevand ud Motor- og røggaskøling Ekspansionsventil Naturgasmotor Figur Princip for gasdrevet varmepumpe inkl. varme fra motorens kølekreds og fra dens røggas 181 Figur viser kun eet eksempel på princippet for kobling af varmeside. Der findes andre muligheder, alt afhængig af motorens størrelse, kompleksitet og temperaturniveau på reservoirer, kølevand, motorudstødningens temperaturveksling, m.v. Karakteristika Den gasmotordrevne varmepumpe har som antydet ovenfor de samme egenskaber, som den eldrevne, blot bliver motoren noget større og mere kompliceret på grund af udformning og tilslutninger. Til gengæld kan varmepumpekredsens dimensioner ofte reduceres. Erfaringerne med disse varmepumper er god med rimelig driftsikkerhed, men til forskel fra den eldrevne så skal gasmotoren serviceres jævnligt. Miljø Med hensyn til miljøet gælder, at de store motorer kan leveres med udstyr, så forureningen fra afkastet kan holdes under myndighedskravet De installerede gasmotorer har en stor emission af kulbrinter (2-5% af indfyret.) Der er pt. ingen myndighedskrav til emission af metan /42/, men miljøstyrelsen har meddelt, at man overvejer at indføre en grænseværdi for uforbrændt kulbrinte (for gasmotorer består ca. 90% af den emitterede UHC af metan). Energistyrelsen har primo 1996 indført ændret tilskudspraksis til industriel kraftvarme således, at der ikke gives etableringstilskud til gasmotorer over

23 20 l MW e, hvis UHC-emissionen overstiger 4% af den indfyrede effekt ved en elvirkningsgrad på 30%. Denne grænseværdi ændres afhængig af den aktuelle virkningsgrad. Teknologien med disse varmepumper er til stede, og pumperne kan leveres skræddersyet til ethvert formål. Motorer Som nævnt findes der erfaringer med driften med motorerne blandt KVanlæggene, og her fungerer lean-bum motorerne for de større motorers vedkommende godt. Der er derimod ikke erfaringer med mindre lean-bum motorer ( kw). Erfaringerne i dette størrelsesområde er med støkiometriske motorer. Der er en forventning om, at de mindre lean-bum motorer med en forholdsvis kortsigtet udvikling kan opnå samme emissionsværdier som de større motorers (hvor emission af uforbrændte kulbrinter dog stadig befinder sig på et relativt højt niveau). Der findes bort set fra nogle få typer og fabrikater i Japan og i USA ingen færdige motordrevne varmepumper over 25 kw varmeydelse (gasmotor og varmepumpekreds på samme bundplade ), hvorimod der findes mange gasmotordrevne kølemaskiner leveret som sammenbyggede units. Leverandører Figur viser danske firmaer, som kan stå for en etablering af disse varmepumpeanlæg. Sabroe + Søby Køleteknik Sabroe Refrigeration Christian Berg Gram Contractors IWO Elektrolux AJS Semco Svedan Skaneks Figur Leverandører af varmepumpeanlæg

24 21 Enten modificerer disse firmaer et gasmotordrevet køleanlæg (færdigt anlæg), eller også sammenstykker de et anlæg af en gasmotor og en varmepumpekreds. Fabrikanter af industrielle kompressionskøleanlæg og motorleverandører er vist i bilag 5 (se også /12/): Egenskaber Følgende generelle egenskaber/karakteristika for gasmotorbaserede varmepumper kan nævnes: Positive egenskaber ringe træghed god regulering lang levetid højt teknisk niveau gode servicemuligheder kendt teknologi høj specifik ydelse god energiøkonomisk effektivitet C0 2 -emissionen er lav god driftssikkerhed gode dellastegenskaber (ned til 40-50%) Negative egenskaber: dyr i forhold til kedelanlæg/fjernvarmeanlæg/eldrevne varmepumper kræver megen service støjer kræver tilslutning af forbrændingsluft, røgaftræk, motorens kølekreds og startmotor m.v. størrelsen (specielt motoren) UHC-emission Drift og vedligehold Gasmotorer kræver, som øvrige forbrændingsmotorer, generelt tilsyn af maskinkyndigt personale. Sådanne motorer bør derfor primært indsættes, hvor der er teknisk tilsynspersonale til stede. Af hensyn til tilsyn, støjdæmpning m.v. vil varmepumpemotorerne nok bedst kunne opstilles centralt som fx i forbindelse med kedelrum eller "maskinstuer".

25 22 Driftserfaringer med større gasmotordrevne varmepumper haves ikke i nogen stor udstrækning på grund af de kun yderst få etablerede. Erfaringerne kommer overvejende fra eldrevne varmepumper /27 l samt fra gasmotorer, som indgår i kraftvarmeanlæg. Begge steder er der tale om gode og driftsikre anlæg med positive drlftserfaringer, måske som nævnt bortset fra de mindste gasmotorer. Anvendelse Det vil ofte kunne betale sig at etablere anlæggene som grundlastenheder og overbygge dem med små kedler eller små kølemaskiner til at tage spidslast Følgende enkeltformål kunne tænkes at være aktuelle: procesopvarmning rumopvarmning opvarmning af friluftsbade opvarmning og klimaanlæg til indendørs svømmebade varmegenvinding til fabrikker og industri integreret energiforsyning, dvs. samtidig udnyttelse af varme og kulde, fx ved isbaner og slagterier. Temperaturniveauer Med hensyn til de temperaturer som varmepumperne opererer med, kan nævnes, at ved bolig-/rumopvarmning bør den maksimale fremløbstemperatur sættes til ca. 60 C af hensyn til at kunne producere 55 C varmt brugsvand. Som det ses af figur 3.4.4, og som det også fremgår af kapitel 3.2, er varmepumpens virkningsgrad stærkt afhængig af kondensatortemperatur ( afgivelsestemperatur) og fordampertemperatur ( optagelsestemperaturen).

26 23 Varmefaktor Q 1 1Et 14 r ~ r ~------~ varmeafgivelse Ql Varmeoptagelse Q2 0~------~ L ~------~ o 10 Optagelsestemperatur 4 C Figur Effektfaktor/varmefaktor for en gasmotordrevet varmepumpe afhængig af optagelses- og afgivelsestemperaturer 1191 Har man behov for højere temperaturer, bør man overveje at opvarme yderligere ved hjælp af kedelkraft Dette kræver, at varmepumpen kan kobles i serie med en efterfølgende kedel. Energiforhold og Figur viser et såkaldt "SANKEY"-diagram, hvor primærenergiforbrueffektfaktorer get og energistrømmene for varierende effektfaktor (E) er angivet, i supplerende skema.

27 DGC-rapport 24 (al (l l Brændstof E u a b c d e f g h i 2,5 ' Naturgas 3, ,5 j k l (a) Brændværdien af det tilførte brændstof (b) Ikke-udnyttet varme fra motoren (konvektion og stråling) (c) Varmemængden i udstødsgassen (d) Varmemængden i kølevandet (e) Akseleffekt fra motoren (f) Ikke-udnyttet varme i udstødsgassen (g) Udnyttet varmemængde i udstødsgassen (h) Akseleffekt til kompressoren (i) Tab ved kobling (j) Optaget fordampervarme (k) V armetab fra kompressoroverfladen (l) Udnyttet varmemængde Figur SANKEY-diagramfor en forbrændingsmotordrevet varmepumpe/61 Typiske årsmiddeleffektfaktorer for den gasmotorbaserede varmepumpe skønnes til 1.3 med nuværende teknologi og 5!55 C som temperatursæt Ved forbedring af varmepumper og forbedret indregulering af varmeaftag skønnes det på kort sigt muligt at opnå årsmiddeleffektfaktorer omkring 2.0.

28 25 Anlæg priser Figur angiver priser for dieseltnotordrevne varmepumper. Det anta,ges, at gasmotordrevne varmepumper har nogenlunde samme niveau (erfaring fra kraftvarmeanlæg). Priserne er fremskrevne priser fra 1988, hvor der både er taget hensyn til en prisudvikling og til motorernes ændrede pris/ydelsesforhold. Anlægspriserne er baseret på, at varmepumpeanlægget arbejder ved en fordampningstemperatur på ooc og en kondenseringstemperatur på 50 C. Priserne er baseret på en udveksling mejlem en die elmotor og en åben ternpelkompre sor, en vandkølet kondensator, en underkøler og en væ kekøler. Endvidere er i anlægsprisen medregnet isolering, røggasveksler, drifts- og sikkerhedsautomatik, montering og projekteringshonorar. Priserne er inkl. installering og projektering af varmepumpeaggregat men ek kl. varmeoptagende y tern og VVS-installationer på den varme side.

29 kr./kw varmeydelse ~---+--~~--~--+---~---+--~----r ~--~---+--~----r ~---+--~----~ kw 0+---~---+--~----~--+---~--~--~--~~--+-+ o Aniegsstørrelse Figur Anlægspris somfunktion af anlægsstørrelse (gasmotorbaseret) / Gasdrevne absorptionsvarmepumper Der findes DGC bekendt kun to større absorptionsvarmepumper i Danmark. En findes på det geotermiske anlæg i Thisted og en anden på kraftvarmeanlægget i Nykøbing Mors. Absorptionsvarmepumpen i Nykøbing Mors er i øvrigt drevet af hedtvand, som er opvarmet af motoranlæggets røggas. Tilsvarende absorptionskøleanlæg findes på hhv. Herlev Sygehus og Tryg Forsikings bygning i Lyngby. Beskrivelse Absorptionsvarmepumpen adskiller sig fra den motordrevne varmepumpe ved, at der anvendes en såkaldt "termisk kompressor" i stedet for en mekanisk. Den termiske energi (drivmiddel) fås fra en traditionel naturgasaf-

30 27 brænding. I øvrigt kræver varmepumpen kun en lille elforsyning (pumper/styringer) for at kunne virke. Der markedsføres i dag færdige absorptionsvarmepumper fra ca. lo kw til 4.4 MW varrneydelse. Derudover findes absorptionsprincippet i små gasdrevne absorptionskøleanlæg til campingvogne. Absorptionsvarmepumperne består i øvrigt af sammenbyggede rør, beholdere og varmevekslere, således at det færdige anlæg fremtræder forholdsvis stort, se figur Figur Eksempel på et færdigt absorptionsvarmepumpeanlæg (totrins) 1121 Princippet for en absorptionsvarmepumpe er vist på figur 3.5.2, hvor vi dog kun har vist en ettrins varmepumpe. Figuren kan sammenlignes med kornpressionsvarmepumpeprincippet vist på figur 3.4.1, hvor de principielle forskelle ligger inden for den punkterede "kasse". Desuden er det "arbejde", der skal præsteres for at cirkulere opløsningen af langt mindre størrelse end "kornpressorarbejdet" for kornpress~onsvarrnepumpen.

31 OGC-rapport 28 ~ , l Naturgas- : Højttryk brænder ---t l '---r ' l l Arbejde, --+ motor 1 l l Va.rme ~ l l l l l L Ulv! tryk Figur Principfor absorptionsvarmepumpe 1121 Figur er samme figur. men tegnet lidt mere oplysende og med dan ke betegnelser.

32 29 Varmeafgivelse KONDENSATOR Varmeafvigelse, x Varme l (~a~s) ~-~[]!::ii:_ l ' opløsnings- -,-.---,. ~ middelkreds HØJTRYKSSIDE Væskepumpe-y CAVfR"vT<ssH'iE" : ) =, ~Q l ' l ~ blandingsv<!rme J ;,;~~"' FORDAMPER varmeoptagelse kølemiddelkreds REDUKTIONS VENTIL Figur Absorptionsvarmepumpeprincip, mere detaljeret /6/ Kompleksitet Der er vist et eksempel på koblingen af en absorptionsvarmepumpe med et centralvarmesystem i bilag 4, hvor der også er vist flere indskudte vekslere, således at det ses, at en absorptionsvarmepumpe kan være forholdsvis kompleks. De komplekse udførelser har baggrund i ønsket om effektfaktorforbedringer. Spildvarmedrift Det bemærkes, at ud over naturgasbrænder kan man i stedet anvende en anden form for varmekilde (spild- eller genvindingsvarme), som har en temperatur over 80 C. Fabrikanter og leverandører I figur er vist eksempler på fabrikanter af absorptionsvarmepumpeanlæg. Fabrikaterne er japanske eller amerikanske, dog ses også enkelte europæiske fabrikanter.

33 30 Carrie r Trane Hitachi Sanyo-Bohn Yasaki Li mk Robur (Servel) AWT Figur Fabrikanter af absorptionsvarmepumpeanlæg Nogle af disse fabrikater er direkte repræsenteret i Danmark, andre er repræsenteret af nogle af de større firmaer nævnt på figur Miljø Miljømæssigter der ikke de samme problemer som med de gasmotordrevne pumper, idet gassen indfyres med almindelige eller low-nox brændere. Kølemidler De i kapitel3.3 nævnte kølemidler for absorptionsvarmepumper er alle vedvarende og CFC- og HCFC-frie kølemidler. NH3-opløsninger er dog giftige, men har ingen langtidsskadelige virkninger. Leverandørerne tager et forbehold for Arbejdstilsynets godkendelse af ammoniakopløsninger. Egenskaber Af positive egenskaber ved absorptionsvarmepumpen kan nævnes: få bevægelige dele lydløshed dellastdrift stor driftsikkerhed og lang levetid kræver kun lidt service udendørs opstilling kan evt. gennemføres ingen miljøproblemer

34 31 Af negative egenskaber kan nævnes: stort byggevolumen og stor vægt stor træghed dårligere virkningsgrad end den gasmotordrevne varmepumpe relativt kostbar Anvendelse og effektfaktorer Absorptionsvarmepumperne anvendes til de samme formål som de gasmotorbaserede varmepumper. Absorptionsvarmepumper har mere begrænsede muligheder for at anvende reservoirer af lavere/højere temperatursæt end motordrevne varmepumper. Årsmiddeleffektfaktorerne for absorptionsvarmepumper med varmefunktion alene skønnes til 1.2 med mulighed for forbedring til 1.4 inden for få år. Denne varmepumpetype er altså ikke så effektiv som den gasmotor /kompressorbaserede type. De begrænsede driftserfaringer, der er med absorptionsvarmepumper, er gode. Specielt miljøforhold, driftssikkerhed og de små servicekrav gør disse varmepumper attraktive. Anlægspriser For det tyske fabrikat AWT /32/ haves følgende priseksempler (komponentpriser) Abs.varmepumpestørrelse Kr. ekskl. moms (varmeydelse) kw ab fabrik Priseksemplerne er for vandkredsbaserede aggregater. Tilslutning inkl. rørarbejde, ekstern varmeoptagelse fra jord, eltilslutning, drifts- og sikkerhedsautomatik samt projekteringshonorar m.v., men ekskl. VVSinstallationer på den varme side, skønnes til udgifter i samme størrelsesorden som aggregaterne, således at de resulterende priser ekskl. moms pr. kw varmeydelse bliver som vist i figur

35 Varmeydelse i kw Figur Eksempel på anlægspris somfunktion af anlægsstørrelse De amerikanske varmepumper er beregnet til air conditions formål og er derfor ikke optimerede med hensyn til varmeydelse, hvorfor priseksempler herfra vil være misvisende. 3.6 Gasdrevne StirlingNuilleumier varmepumper Der har de sidste godt 15 år været udført et stort udviklingsarbejde med Stiding motoren. Muligheder I princippet kan den nøjagtigt som en gasmotor drive en kompressionsvarmepumpekreds med kølemiddel. Men i en dobbelt stempeludgave, StirlingNuilleumier udgaven (SV) kan den også fungere direkte som varmepumpe med tilkobling af en køle- og en varmeside. Baggrunden for, at SV varmepumpen er nævnt her på trods af at den endnu aldrig er blevet kommerciel den overvejende findes i størrelser under de betragtede (25 kw) er, at princippet er meget lovende, og på verdensplan er der ofret mange ressourcer på en udvikling. Beskrivelse SV varmepumpen er vist skematisk på figur og består af 2 sæt cylindre/stempler, som er koblet til samme krumtapmekanisme. I et lukket system omkring stemplerne findes en arbejdsgasmængde (helium) under højt middeltryk (ca. 200 atm.).

36 33 I toppen af den ene cylinder sidder en konventionel gasbrænder og opvarmer den indespærrede helium. Varme bliver afgivet henholdsvis optaget fra de viste varmevekslere, hvor temperaturerne er ca. = = = Arbejde bliver genereret i cylindervolumineme på grund af fasevinkel mellem tryk og volumen. I den kolde kreds optages varme fra jord eller udeluft Denne varme afgives igen sammen med gasbrænderens varme i figur 's "radiatorsystem". High-temperalUre regenerator Medium-temperature heat e.changer High-temperalure space Low-temperature regenerator lligh-temperature - side displacer _. Medium-temperature s pace low-lemperalure side displacer Low-temperature space Figur Skematiskfremstilling af Stirling/Vuilleumier varmepumpen 141 Det er nødvendigt at starte varmepumpen med en eldrevet startmotor. Udviklingshistorie I Japan har der været flere firmaer, som har udført nu afsluttede aktiviteter med almindelige StirJing motorer og kompressorvarmepumpekredse. Sanyo er i gang med nogle små StirlingNuilleumier udgaver beregnet for air con-

37 34 ditioning og har bygget to serier a 15 stk. De forventer kommercialisering i løbet af 1-2 år. I USA og Korea har der også været gennemført nu afsluttede aktiviteter. I Danmark og Tyskland på henholdsvis DTU og Universitetet i Dortmund foregår til stadighed et udviklingsarbejde på området. Karakteristika Fordelene er: Lang levetid, idet få og små forskydningskræfter (ea. lo års levetid forventes) Effektfaktorer forventes mindre end for konventionel gasmotorbaseret varmepumpe, men større end for absorptionsvarmpumpe Den kontinuerlige gasforbrænding a la kedler giver lave miljøpåvirkninger Der forventes færre støj- og vibrationsproblemer end fra den konventionelle gasmotor og kompressor Smøreolien bliver ikke forurenet af forbrændingsprodukter og må derfor forventes at have lang levetid Skifter ikke fase på "kølemidlet" (arbejds gassen) Ulemperne er: Dyr at fremstille pga. højt middelarbejdstryk Forventes at blive noget tungere end designet med konventionel gasmotor Har ikke samme mulighed som den konventionelle gasmotor for at opnå billiggørelse gennem masseproduktion, idet den ikke kan anvendes til andre formål (køling er endnu ikke forsøgt) Det kan være svært at holde arbejdsgassen indelukket Effektfaktorer De bedste af de prototyper, der kører i dag, har med de relevante temperatursæt årsmiddeleffektfaktorer omkring l,4. Ved mulighed for optimering af designet skønnes årsmiddeleffektfaktoreme at kunne nå 1,7.

38 35 Driftserfaringer Findes ikke ved praktisk brug. Anlægspriser Priseksempler haves af gode grunde ikke endnu. Varmepumperne skønnes dog dyrere og mere komplicerede at fremstille end gasmotor- og absorptionsvarmepumper Andre gasdrevne varmepumpetyper Følgende systemer kan bl.a. nævnes: adsorptionsprocesbaserede varmepumper kemiske varmepumper Da disse varmepumpetyper kun er på udviklingsstadiet, og da oplysningerne om dem er sparsomme, er nedenstående omtale kortfattet. Det amerikanske firma W ave Air Corporation har fremstillet små prototyper af gasadsorptionsvarmepumper. Processen er en faststofadsorptionsproces, hvor et "kullegeme" ved opvarmning afgiver (desorberer) det aktuelle kølemiddel, ammoniakopløsning, hvorefter det løber gennem en kølekreds og optages (adsorberes) på kullet i et andet "kullegeme". Derefter vendes processen (inkl. omkobling), ved at den anden kulmængde opvarmes, og ammoniakken bevæger sig gennem kølekredsen til det første "kullegeme". Ved benyttelse af termokemiske processer kan et varmt medie få hævet sin temperatur. Firmaet Rocky Research har i samarbejde med GRI arbejdet på en chemisorptionsvarmepumpe, hvor der anvendes en saltlammoniakopløsning. De hidtidige projekter har dog ikke endnu nærmet sig prototypestadiet

39 DGC-rapport 36 4 Sammenligning af varmepumper med kedler og KVanlæg (motorer)- alle naturgasdrevne 4.1 C0 2 -emission Fig viser, at naturgasdrevne varmepumper klart er den energikilde med lavestemissioneret mængde C0 2 pr. produceret GJ nyttiggjort varme. Figuren gælder parcelhuse, men skønnes også repræsentativ for ejendomme med blokvarmecentraler. Der er som forudsætning for tallene regnet med en årsmiddeleffekttaktor på ca. l,3 for de indgående gasbaserede varmepumper. Som det ses af fig skulle der med en forventet rimelig udviklingsindsats stadig være et potentiale til en endnu lavere COz-emission end figurens med de gasdrevne varmepumper. Specifik C02-emission for bolig opført efter , 150 ~ o o... Q) E o c.. (J) ~ ~ E Q) ~ :5 > (J) -~ (ti E z. E (J) ro o? > c.. ~ ro Ol (ti c c.. :::;- c.. Ol z iii > ~ :::;- :::;- z. z Qi iii iii t iii o u. Fig Specifik COremission for de enkelte systemløsninger (individuelle boliger 121)

40 DGC-rapport Brændselsøkonomi Efterfølgende er der foretaget en brændselsøkonomisk sammenligning mellem de to kommercielle gasdrevne varmepumpetyper og følgende konkurrerende opvarmningsformer. l. Gasmotorbaseret kraftvarmeanlæg 2. Traditionel gasfyret kedel 3. Kondenserende gasfyret kedel Beregningsforudsætningerne er som følger: a) Alle anlæg fungerer som grundlastenheder med en varmeydelse på 120 kw og et årligt drifttimetal på Y deriigere varmekrav tilgodeses med diverse traditionelle gasfyrede kedler. Disse yderligere varmebehov er ikke medtaget i beregningen. b) Der er for alle anlæg tale om nye og velprojekterede anlæg c) Med hensyn til centralvarme frem- og returløbstemperaturer er de påregnet forholdsvis lave, således at anlæggende er egnet til varmepumpe hhv. kondenserende kedeldrift d) Varmepumperne påregnes udført som luft til vand udgaver, idet dette design er helt generelt. e) Øvrige drifts- og vedligeholdelsesudgifter ud over brændselsudgifter er ikke medtaget. f) For varmepumperne er der angivet de effektfaktorer, som pumperne kan etableres med nu, og som de forventeligt kan opnå omkring år 2005 ved en rimelig udvikling (se fig ). g) Fig danner baggrund for beregningerne. Ved de enkelte konkurrerende varmeproduktioner skønnes der mulighed for de i fig angivne procentvise årsmiddelnyttevirkninger. De angivne procenter er sammenhørende på række; ikke søjlebasis.

41 38 Indfyret oasmænode Procent af indfyret oasmænade Anlæg Nedre Øvre El pro- Nyttiggjort Varme- Samlet brænd- brænd- duktion varme- optagelse tab værdi værdi produktion fra omgivelser Gasmotorbaseret KV- 100% 110% 30% 60% 0% 20% anlæg Traditionel gasfyret 100% 110% 0% 90% 0% 20% kedel Kondenserende gasfyret 100% 110% 0% 100% 0% 10% kedel Gasmotorbaseret år 100% 110% 0% 130% 40% 20% varmepumpe 1996 år 100% 110% 0% 200% 110% 20% 2005 Gasfyret absorp- år 100% 110% 0% 120% 30% 20% tionsvarmepumpe 1996 år 100% 110% 0% 140% 50% 20% 2005 Fig Arsmiddelnyttevirkninger m. v. (afrundede procentsatser) Da det drejer sig om grundlastenheder, kan figuren omsættes til kwindfyrede værdier, hvor beregningsgrundlaget er, at alle nyttiggjorte varmeeffekter er sat till20 kw. Indfyret oasmænqde Produceret effekt Anlæg Nedre Øvre el kw Nyttiggjort heraf var- Samlet tab brænd- brænd- varme pr. meop- kw værdi værdi tidsenhed tageise pr. kw kw kw tidsenhed kw Gasmotorbaseret KV o 40 anlæq Traditionel gasfyret o 120 o 27 kedel Kondenserende gasfyret o 120 o 12 kedel Gasmotorbaseret år o varmepumpe 1996 år o Gasfyret absorp- år o o tionsvarmepumpe 1996 år o Fig Oversigt over effekter for de enkelte konkurrerende varmeproduktioner

42 39 For at give en fornemmelse for årlige brændselsudgiftsstørrelser viser fig købspris for brændsel hhv. salgspris for producerede kwh. Derudover er der vist en resultatkolonne, som fremkommer som differens mellem salgspris( er) og købspris. Forudsætningerne er Gaspris til varmeproduktion kr. 4,21 inkl. moms Gaspris til elproduktion kr. 1,79 inkl. moms Købspris er lig salgspris for den traditionelle gasfyrede kedel og varmesalgspris regnes ens uanset fyringsmetode Beløb er omtrentlige og afrundede Elpriser og timefordelinger skønnes at være som følger Tidspunkt Antal timer Pris pr. kwh inkl. C0 2-1 O øre + moms Spidslast øre Højlast øre Lavlast øre Tabene ved de gasdrevne varmepumper skønnes nok egentlig større end angivet og sammen med forøget service og vedligehold vil det økonomiske resultat blive reduceret. Det ses, at der alligevel er god plads til en investering i en gasdreven varmepumpe.

43 DGC-rapport 40 Indfyret qasmænqde Salosoris kr./år inkl. moms Økonomisk Anlæg Nedre kw Købspris elproduktion varme- resultat kr./år kr./år inkl. produktion inkl. moms moms Gasmotorbaseret KV anlæq Traditionel gasfyret o o kedel Kondenserende gasfyret o kedel Gasmotorbaseret år o varmepumpe år o Gasfyret absorp- år o tionsvarmepumpe år o Fig Eksempler på brændselsøkonomi ved de forskellige varmeproduktioner

44 DGC-rapport 41 5 Anvendelse af naturgasdrevne varmepumper - barrierer og muligheder 5.1 Anvendelsesbarrierer Markedsudbud af varmepumper Udbuddet af og traditioner for gasdrevne varmepumper i Danmark er yderst begrænset. De produkter, der findes på verdensplan er der ikke den store interesse for at markedsføre her. Hverken producenter- overvejende japanske og amerikanske firmaer eller leverandører - eller eksisterende kølefirmaer her i landet har ytret ønske om at gøre en indsats. De store amerikanske og nogle små tyske absorptionsvarmepumper kan formentlig leveres, hvorimod fabrikanter af gasmotordrevne japanske og amerikanske varmepumper skal "overtales" til leverance. Uheldige karakteristika At der ikke er et stort udbud af varmepumper i passende størrelser til stede, er også en hindring for udbredelsen. De færdige anlæg, der findes på verdensmarkedet, er optimeret med hensyn til køleydelse i højere grad end varmeydelsen, idet de er beregnet for aircondition. På grund af at vi har med forholdsvis ny teknologi at gøre, og fordi der stort set ikke findes andre danske referenceanlæg, vil en anlægsvært formentlig være tilbageholdende med at installere en gasdreven varmepumpe. Gasmotordrevne anlæg vil stadig de næste par år kræve både for megen service og vedligehold i forhold til konkurrerende teknologier. Desuden har motorerne stadig et UHC emissionsproblem. Varmepumpeanlæggene fungerer bedst med hensyn til varmeydelse, når vi er så langt fra dimensionerende tilstande som muligt. Dette skønnes også som en barriere at skulle forklare omstændighederne vedrørende dette til en ikke fagmand.

45 42 Anlægsudgifter De høje anlægsudgifter, se fig og fig er en helt oplagt barriere. De gasmotorbaserede anlæg skal hver gang skræddersys til formålet, hvilket klart vil være fordyrende for en etablering. Den ringe interesse fra udenlandske producenter og danske leverandørers side villigeledes forøge anlægspriserne. Der findes anlægstilskud til etablering af mindre KV -anlæg i virksomhederne, både til små og store anlæg. Disse anlæg er konkurrenter til varmepumperne. Konkurrence Gasbaserede varmepumper har konkurrenter i følgende anlæg: Gasmotorbaserede KV -anlæg Gaskedler (Elbaserede varmepumper) I kapitel 4 er der foretaget en sammenligning med hensyn til driftsøkonomien mellem de to første og de gasbaserede varmepumper. Teknologi og driftssikkerhed ved disse anlæg er bedre, hvorimod det ved varmepumperne er muligt at opnå en god brændselsøkonomi på kort sigt. På mellemlangt sigt vil det være muligt med en koncentreret produktudvikling at opnå en ovenud fin brændselsøkonomi. Drift og vedligehold vil nok stadig være mere omfattende end kedelanlæggenes, men skønnes at kunne reduceres til niveauet for KV-anlæg. 5.2 Muligheder for anvendelse De steder, man kunne tænke sig etableret gasbaserede varmepumper, er: Som grundlastenheder i mindre blokvarmecentraler i bolig- og kontorejendomme m.v. I virksomheder, hvor der er behov for både varme og kulde samtidig Til airconditioneringsformål i restauranter, supermarkeder og kontorer m.v. Mht. lovligheden af etablering af køling i byggeri (aircondition anlæg) gælder, at det kun er i boligejendomme, der er forbud. I alle andre

46 43 bebyggelser kan man normalt få kommunalbestyrelsens accept, hvis man kan godtgøre et behov. De steder, hvor varmepumpernes økonomi bliver særlig god på grund af tilstedeværelsen af højere fordampningsreservoir-temperaturer end udeluftens. Under ovennævnte punkt kan bl.a. tænkes på genvinding fra varm afkastlufl. Det nye bygningsreglements krav om lavere fremløbstemperaturer (gennemsnits temperatur på varmefladerne) betyder bedre mulighed for at opnå god driftsøkonomi med et varmepumpeanlæg. Hvis C02-tiøren reduceres eller falder væk for KV -anlæggenes vedkommende bliver de gasdrevne varmepumpers muligheder også forbedret. 5.3 Tilskudsordninger Der findes en tilskudsordning, som bl.a. gælder individuelle varmepumper (VE-anlæg). Denne standardordning /39/ kan udbetale 15% i tilskud til etablering af systemgodkendte "villa-varmepumper". De p.t. systemgodkendte varmepumper er langt under 25 kw i varmeydelse og er alle eldrevne. Der kan kun udbetales tilskud til etablering i "det åbne område", altså uden for de områder, der er udlagt til kollektiv forsyning (som bl.a. omfatter naturgasforsyning). Ordningen er en max. puljeordning. /40/ nævner en ordning, hvor der for elopvarmede boligejendomme, herunder både parcelhuse, etageejendomme og statslige, amtskommunale og kommunale bygninger, samt selvejende institutioner og lignende til offentlig og regelmæssig brug, er mulighed for at få tilskud til etablering af centralvarme (kun radiator og rør). Hvis der samtidig etableres en vedvarende energikilde, herunder varmepumper, er der mulighed for et supplerende tilskud på 25 kr. pr. m 2 opvarmet areal inkl. moms. Ordningen gælder igen kun uden for kollektive varmeforsyningsområder. Der er mulighed for ved parcelhuse at kombinere de to ordninger.

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr.

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr. Værløse Svømmehal sparer årligt 65.277 kr. Genbrug af varme i ventilation afkast. RECOOL systemet dækker 38% af varmeforbruget. Herved spares stor del af bygningens varmeforbrug, da den befugtede varme

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling Tema: Lovgivning og standardisering Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Publ. 9.20, juli 2012 Usikkerhed om køling Baggrunden for denne artikel er den usikkerhed, som har præget ventilationsbranchen

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg JORDVARME vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi VARMEPUMPE DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Intelligente løsninger kræver indsigt og viden Få det nødvendige overblik over certifikater og uddannelser ift. lovpligtigt eftersyn på varmepumper. www.varme.danfoss.dk Et

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

luft/vand varmepumper

luft/vand varmepumper luft/vand varmepumper DVI LV 7/9/12 kompakt illede udlånt af KFS-boligbyg vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker En gennemgang af nyligt installerede varmepumper Energi og Klima Køle- og Varmepumpeteknik Bjarke Paaske, Teknologisk Institut Bastiaan Pijnenburg, Teknologisk

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere