Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanitær bistand og civilbeskyttelse"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse»eu s humanitære bistand gør en reel forskel for tusindvis af mennesker, som ved, at Europa står for de universelle værdier, der er så vigtige for at gøre verden til et bedre sted at leve.«kristalina Georgieva, EU kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring

2 INDHOLD EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation er en del af en serie, der forklarer, hvad EU gør på forskellige politiske områder, hvorfor EU er involveret, og hvad resultaterne er. Du kan se, hvilke der er tilgængelige online, og downloade dem på: Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang... 7 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene?...15 Læs mere...16 Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Det indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU politik: Humanitær bistanbistand og civilbeskyttelse Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen afsluttet i februar 2014 Forsidefoto: Jupiterimages 16 s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /3032 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Kopiering er tilladt. Ved enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

3 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 3 EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser Hver eneste uge ser vi billeder af konflikter og katastrofer på forsiden af aviserne og i fjernsynet. EU hjælper folk i nød, så hurtigt man kan. Gennem Europa Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) støtter EU ofre for katastrofer og konflikter rundt om i verden og arbejder også for at forhindre humanitære kriser. Disse bestræbelser står som noget helt centralt i EU s virksomhed. I overensstemmelse med EU s grundlæggende værdier om solidaritet, respekt for den menneskelige værdighed, lighed og tolerance forsøger EU at beskytte menneskers liv, mindske og forebygge lidelser og beskytte de ramtes værdighed. EU er til stede i kriseområder over hele kloden, bl.a. Syrien, Afghanistan, de besatte palæstinensiske områder, Sahelområdet og mange andre dele af Afrika, Central- og Sydamerika og Sydøstasien. EU udfører også nødhjælpsarbejde i områder præget af langvarige glemte kriser og ustabilitet efter konflikter. Det er det internationale samfunds moralske pligt at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i verden, og Kommissionen har længe arbejdet ihærdigt for at hjælpe ofrene for sådanne kriser. Generaldirektoratet for Humanitær Bistand yder direkte bistand til nødstedte uden at skele til deres nationalitet, religion, køn eller etniske oprindelse. Kommissionen håndterer ikke bare de direkte konsekvenser af katastrofer, men bidrager også inden for forebyggelse, beredskab, indsats og genopbygning. EU har oprettet en særlig civilbeskyttelsesordning, der skal hjælpe lande med at undgå katastrofer, forberede nødsituationer og samle ressourcer til katastroferamte lande. EU s humanitære bistand går først og fremmest til lande uden for EU, men civilbeskyttelsesordningen kan også anvendes inden for EU. EU s ordning styrker det europæiske civilbeskyttelsessamarbejde. Den supplerer medlemslandenes bestræbelser på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at tilbyde effektive værktøjer til forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Sammen kan vi gøre en forskel EU er en af verdens førende donorer af humanitær bistand. Denne bistand gør en kæmpe forskel i de berørte områder. I 2012 gav EU bistand til 122 millioner mennesker i over 90 lande uden for EU. Selv om bistanden kun udgør en meget lille del af EU s udgifter mindre end 1 % af det årlige budget har det samlede beløb på 1 mia. euro, som EU hvert år giver i bistand, vist sig at være afgørende i krisesituationer takket være en effektiv samordning på EU plan. Bistanden har gjort en reel forskel for folk i nød lige fra stabiliseringsindsatsen i Haiti efter Katastrofeindsatsen kombineres således med en række forskellige tiltag for at: mindske risikoen for katastrofer, f.eks. gennem strategier til afbødning af klimaændringerne styrke beredskabet over for katastrofer, f.eks. ved at udvikle ordninger for tidlig varsling sikre en gnidningsløs overgang, når nødhjælpsarbejdet slutter, ved at kortlægge passende exitstrategier gøre befolkningen mere modstandsdygtig, f.eks. ved at knytte nødhjælp til mere langsigtet genopretning og hjælp til udvikling. ACTED EU har finansieret humanitær bistand i Indien siden 1996.

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 jordskælvet i 2010, beskyttelsen af civilbefolkningen efter konflikten i Libyen i 2011 og hjælpen til millioner af sultende mennesker i Sahel i 2012 til den nuværende støtte til de hundredtusindvis af syriske flygtninge, der flygter fra den forfærdelige konflikt i deres hjemland. Der opstår hele tiden nye globale trusler, og vi må derfor hele tiden tilpasse de gældende regler for at kunne tage de nye udfordringer op. I 2010 samlede EU humanitær bistand og civilbeskyttelse i den samme afdeling for hurtigere at kunne gribe ind i krisesituationer. Samme år blev Kristalina Georgieva udpeget som den første kommissær med ansvar for både internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring. På den måde kan EU koordinere indsatsen og udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Forenet i solidaritet En undersøgelse foretaget i 2012 viste, at ni ud af ti EU borgere bakker op om EU s humanitære bistand. På trods af den økonomiske krise stiger opbakningen, hvilket tyder på et stærkt engagement fra EU borgernes side. Over 80 % er enige i, at en koordineret EU indsats inden for civilbeskyttelse er mere effektiv til at håndtere katastrofer end individuelle landetiltag. Ansvaret for den humanitære bistand er delt mellem EU og medlemslandene, og støtten leveres i samarbejde med internationale og lokale aktører. Inden for civilbeskyttelse skal EU støtte, koordinere og supplere EU landenes indsats. Med sin koordinerende rolle kan EU hæve ambitionsniveauet og samle ressourcer og knowhow. Det har været med til at sikre en endnu bedre bistand og større kvalitet i kriseindsatsen. EU har derfor kunnet reagere effektivt på kriser af hidtil uset omfang, som f.eks. monsunoversvømmelserne i Pakistan i For at håndtere de langsigtede konsekvenser af katastrofer og styrke forebyggelse og beredskab skal humanitær bistand og krisestyring gå hånd i hånd med indsatsen på andre områder, bl.a. udviklingssamarbejde og miljøbeskyttelse. Derfor er EU s koordinering så vigtig. European Union Denne fordrevne burundiske familie kunne vende hjem takket være EU s støtte til genbosættelse.

5 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 5 Derfor må vi gøre de mest sårbare mere modstandsdygtige Hvert år rammes millioner af mennesker af tørke, oversvømmelser, jordskred, cykloner, jordskælv, tsunamier, skovbrande og andre katastrofer. Det anslås, at 97 % af alle dødsfald som følge af naturkatastrofer sker i udviklingslandene, og disse lande bærer den tungeste byrde i form af tabte indtjeningsmuligheder. I Afrika alene har nye og tilbagevendende kriser siden 2010 ramt 31 millioner mennesker på Afrikas Horn og i Sahel. Vi har derfor brug for en konsekvent politik, der kan ruste de mest sårbare i udviklingslandene til bedre at modstå og håndtere katastrofer. Hvordan hjælper EU til? Såvel humanitær bistand som udviklingsbistand tager sigte på at styrke modstandskraften. Med dette in mente kom Kommissionen i 2012 med et nyt forslag til, hvordan EU s udviklingsbistand og humanitære bistand kan tilpasses for at øge modstandskraften og mindske sårbarheden blandt mennesker, der er ramt af katastrofer. Forslaget, der blev forelagt for Europa Parlamentet og Rådet, opstiller ti tiltag, der bl.a. omfatter støtte til udformning af nationale strategier for modstandskraft, planer for katastrofeforvaltning og effektive varslingssystemer i katastroferamte lande samt forslag til innovative tilgange til risikostyring i samarbejde med forsikringsbranchen. Politikken skal bygge videre på de gode resultater af Kommissionens arbejde med at styrke modstandskraften i Sahel og på Afrikas Horn som led i indsatsen efter tørkekriserne i disse regioner. Disse initiativer (AGIR Sahel og Share) prøver at bryde den onde cirkel af tørke, sult og fattigdom ved at afdække potentielle synergieffekter og øge koordineringen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Kommissionen venter at bruge 270 mio. euro i 2012 og 2013 på Shareinitiativet på Afrikas Horn. AGIR Sahel initiativet har sat sig det ambitiøse mål at mobilisere 750 mio. euro over de næste tre år. Kommissionens fokus på modstandskraft vil redde flere liv, være mere omkostningseffektiv og bidrage til at mindske fattigdom, hvilket vil styrke bistandens virkning og fremme en bæredygtig udvikling. Et fælles svar på voksende trusler European Union De humanitære nødsituationer, der opstår rundt om i verden hvert år, bliver stadigt mere hyppige og alvorlige. Antallet af naturkatastrofer alene steg fra 78 i 1975 til næsten 400 i Det skyldes især klimaændringer og befolkningstilvækst, der lægger pres på naturressourcerne, samt urbanisering, industrivirksomhed og miljøforringelser. Andre udfordringer er det stigende antal skrøbelige lande, der er truet af ustabilitet og civile konflikter, og den truende fare for terrorangreb. I Vanuatu hjælper børn med at bygge en model af den største trussel mod deres liv, vulkanen på bjerget Gharat.

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 EU ønsker at ændre måden, hvorpå man reagerer på risikosituationer. Det er nødvendigt på grund af de forskellige udviklingsniveauer i kriseramte lande, og fordi den økonomiske krise begrænser ressourcerne. EU har siden 1992 vist, at man evner at tackle nye humanitære udfordringer. Indsatsen i det krigshærgede tidligere Jugoslavien i 1992 var den største humanitære hjælpeindsats, en international organisation nogensinde har gennemført i et land. Indsatsen efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 er den største, siden EU s civilbeskyttelsesordning blev indført i Da 2010 viste sig at blive det værste år for naturkatastrofer i de seneste årtier, måtte EU ty til nogle af sine beredskabslagre. Denne udvikling er fortsat i 2011 og I årenes løb er EU s humanitære kapacitet løbende blevet udvidet for at holde trit med kravene og vil blive yderligere tilpasset i de kommende år. Klimarelateret katastrofeforebyggelse: øgruppen Vanuatu På øgruppen Vanuatu i Stillehavsområdet, som er et af verdens mindst udviklede lande, har klimaændringer gjort risikoen for naturkatastrofer, såsom cykloner og oversvømmelser, endnu mere akut. EU hjælper lokalsamfundene med at håndtere følgerne af katastrofer og forbedre deres beredskab, f.eks. ved hjælp af trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning og opførelse af beskyttelsesrum. Mellem 2007 og 2012 afsatte EU i alt 4,3 mio. euro til at hjælpe med katastrofeberedskabet og 2,3 mio. euro til at hjælpe samfund, der er ramt af naturkatastrofer, i det vestlige Stillehav. Antal katastrofer og ofre Ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer Antal indberettede ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer (*) Ofre: Summen af dræbte og samlet antal berørte. Kilde: Center for Forskning i Epidemiske Sygdommes Udbredelse (CRED).

7 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 7 Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang EU har fastlagt effektive strategier, der kan kanalisere de europæiske skatteyderes bidrag ud til de mennesker i verden, der har de mest presserende humanitære behov. For at sikre, at bistanden kommer ud på rette sted og på rette tidspunkt, udfører EU altid»behovsvurderinger«, inden man beslutter at yde støtte. For at gøre det effektivt er der udviklet forskellige redskaber. Med henblik på at vurdere, hvilke behov der er tale om, har man opstillet kriterier for at identificere krisesituationer og fastslå omfanget af den nødvendige støtte i henhold til katastrofens alvor og situationen i de ramte lande og regioner. EU er særlig opmærksom på krisesituationer, som ikke er i fokus for internationale mediers og donorers bevågenhed, men hvor behovet fortsat er stort i de pågældende områder. Der foretages særlige vurderinger for at identificere og levere hjælp i sådanne»glemte kriser«. Bistand, når der er brug for det, og hvor der er brug for det Humanitær bistand og civilbeskyttelsesindsatser er næsten pr. definition knyttet til ekstreme omstændigheder: Hjælpen skal komme meget hurtigt frem og være skræddersyet til de særlige behov på stedet. Samtidig gør logistiske og sikkerhedsmæssige hindringer det ofte svært at få adgang til katastroferamte områder. EU har indført en række overvågnings- og koordineringsstrukturer for at kunne udføre denne komplekse opgave. Man har skabt et verdensomspændende netværk af specialiserede humanitære lokalkontorer. I krisesituationer giver de teknisk støtte til EU finansierede aktiviteter, overvåger indsatsen og hjælper lokalt med at koordinere donorerne. De bidrager også til strategier og politikker. I 2012 havde EU 145 eksperter i humanitær bistand og 293 lokalt ansatte i 44 ECHO kontorer i hele verden. EU optræder ikke selv direkte på stedet, men støtter i stedet ca. 200 partnere, herunder specialiserede FN agenturer, ikkestatslige organisationer (ngo er), EU landenes agenturer og organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. EU støtter disse partnere ud fra deres forslag til, hvordan man imødekommer behovene i katastroferamte befolkningsgrupper. EU har indført forskellige ordninger, der sikrer, at EU s midler koordineres med dem, der stilles direkte til rådighed af medlemslandene og andre humanitære aktører. Behovet for humanitær bistand vokser hurtigere end de midler, der er til rådighed, og derfor har EU startet et frivilligt netværk, EU Aid Volunteers, for at støtte og supplere de eksisterende ordninger. Fælles kerneværdier EU s humanitære bistandspartnere skal godkende de grundlæggende humanitære principper, der ligger til grund for alle foranstaltninger: Medmenneskelighed: Menneskelig lidelse skal søges afhjulpet uanset hvor den findes med særlig opmærksomhed på de mest sårbare grupper i befolkningerne. Neutralitet: Bistand må ikke begunstige nogen befolkningsgruppe. Upartiskhed: Bistand må udelukkende gives på grundlag af behov, uden forskelsbehandling. Uafhængighed: Målet med den humanitære bistand er alene at lindre menneskelig lidelse. Den kan ikke tjene politiske, økonomiske eller militære formål.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 På stedet EU s humanitære bistand skal dække de grundlæggende behov hos dem, der rammes af en katastrofe, og beskytte deres levebrød. Bistanden kan være af forskellig art alt efter omstændighederne. Fødevarebistand kan omfatte akutte madleverancer til katastroferamte befolkninger, kontanter og kuponer, særlige ernæringsprodukter til alvorligt underernærede børn og såsæd og gødning til landmænd. Medicinsk bistand omfatter f.eks. vaccinationskampagner for at forebygge epidemier, behandling af skader og etablering af primære sundhedsklinikker. EU kan også bidrage med lægemidler, hospitalsudstyr, uddannelse af personale og grundlæggende sundhedspleje med fokus på sårbare grupper såsom gravide og børn. Rent drikkevand og sanitetsfaciliteter er nødvendige for at undgå spredning af sygdomme, og derfor er vand og sanitet en prioritet i katastroferamte områder. Bistanden omfatter også anlægning af brønde, boringer og latriner, vandrør, spildevandsbehandling og hygiejneundervisning m.m. EU s humanitære bistand i 2012 (mio. euro) Region/land Beløb % Afrika Sudan og Tchad 207 Centralafrika 92 Afrikas Horn 162 Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean 32 Vestafrika 188 Mellemøsten og Middelhavsområdet Mellemøsten 255 Middelhavsområdet 10 Asien og Stillehavsområdet Det centrale og sydvestlige Asien 110 Det centrale Sydasien 32 Sydøstasien og Stillehavsområdet 56 Sydamerika og Caribien 68 5 Sydamerika 30 Caribien 38 Internationale katastrofer 19 1 Civilbeskyttelse 27 2 Inden for EU 21 Uden for EU 6 Verdensomspændende bistand og støtte 86 6 I ALT Mennesker, hvis hjem er blevet ødelagt, får telte, presenninger eller andre former for husly. Nødhjælpen kan også omfatte reparation af infrastruktur, minerydning, psykologisk støtte og uddannelse. Tit går arbejdet også ud på at lære lokalbefolkningen at håndtere katastrofer og afbøde konsekvenserne af eventuelle fremtidige katastrofer. Bedre katastrofeberedskab verden over Dipechoprogrammet Man kan ikke forudse alle risici og forebygge alle katastrofer. Men hvis man forbereder befolkningen bedre og indfører passende kriseberedskabsmekanismer, kan man ofte mindske antallet af ofre. Det er formålet med EU s katastrofeberedskabsprogram, Dipecho. Dipechoprojekterne fokuserer på uddannelse, kapacitetsopbygning, oplysningskampagner, nye eller bedre lokale systemer for tidlig varsling og beredskabsplanlægning. De omfatter enkle forberedende foranstaltninger, som ofte kan gennemføres af de lokale selv. I de fleste tilfælde bidrager lokalbefolkningen aktivt til Dipechoprojekterne. Projekterne gennemføres af europæiske hjælpeorganisationer og FN organisationer i samarbejde med lokale ngo er og myndigheder. Dipecho dækker otte katastrofeområder: Caribien, Mellemamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydasien, Sydøstasien, Sydøstafrika og det sydvestlige Indiske Ocean og Stillehavet. Kilde: Europa-Kommissionen.

9 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 9 Sammen om at tackle kriser i og uden for EU EU s civilbeskyttelsesordning dækker hele katastrofeforløbet fra forebyggelse og beredskab til indsats. For øjeblikket deltager 32 lande, nemlig de 28 EU lande plus Island, Liechtenstein, Norge og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Alle lande i og uden for EU, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en katastrofe, kan anmode om hjælp gennem civilbeskyttelsesordningen. Det kan dreje sig om oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme eller tsunamier, terrorhandlinger, teknologiske ulykker eller strålingsulykker og miljømæssige katastrofer som f.eks. havforurening. Når et katastroferamt land beder om hjælp, informerer EU s center for nødhjælpskoordination (ERCC) de andre lande i ordningen om de særlige behov i det katastroferamte land. Deltagerlandene tilbyder derefter at udsende eksperter og bistand i naturalier for at støtte katastrofeberedskabet på stedet. Det kan omfatte eftersøgnings- og redningshold, lægepersonale, højkapacitetspumper, vandrensningsenheder og andre nødhjælpsartikler. ERCC hjælper med at koordinere EU s indsats ved at matche anmodninger og tilbud om støtte. Det medfinansierer ofte formidling af bistanden og udsender hold til at overvåge situationen, hvis det er nødvendigt. ERCC er åbent 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. EU s civilbeskyttelsesordning styrker også katastrofeberedskabet i deltagerlandene, f.eks. gennem uddannelsesprogrammer, øvelser og udveksling af eksperter mellem forskellige lande. Gennem disse initiativer får civilbeskyttelsespersonale i deltagerlandene en række uddannelsesmuligheder, der bidrager til hurtigere og bedre koordineret civilbeskyttelsesbistand, overførsel af viden og nye netværk. EU finansierer også projekter for forebyggelse og beredskab. Det kan bl.a. indebære støtte til forskning i katastroferelaterede emner, bedre værktøjer for tidlig varsling eller støtte til oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed. EU s civilbeskyttelsesordning fokuserer på områder, hvor en europæisk indsats kan tilføre mest mulig merværdi, og knytter også civilbeskyttelse til andre områder af EU s politik for at maksimere dens virkning. Forberedelse gennem simulering Et simuleret sammenstød mellem et tog fyldt med fodboldtilhængere og et andet med farlige stoffer var en af de øvelser, der blev gennemført i Polen i Ved hjælp af denne såkaldte»carpathexøvelse«kunne beredskabshold forberede sig på virkelighedstro situationer. Man ville også afprøve indsatskapaciteten i forbindelse med store begivenheder som f.eks. EM i fodbold i Andre scenarier omhandlede en skovbrand forårsaget af gnister fra bremserne på et tog og en landsby, der blev oversvømmet pga. et ødelagt reservoirsystem. Sådanne øvelser afholdes hvert år med støtte fra EU. European Union Uddannelse af frivillige i Tadsjikistan som led i EU s katastrofeberedskabsteam under Dipechoprogrammet

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Siden 1992 har EU hjulpet millioner af ofre for katastrofer overalt i verden. Der er givet over 15 mia. euro til katastrofehjælp i over 140 lande. EU giver nu i gennemsnit mere end 1 mia. euro om året til at støtte de mest sårbare befolkningsgrupper i verden. Sammen med pengene fra de enkelte EU lande gør det EU til den største bistandsyder på verdensplan over halvdelen af den samlede officielle humanitære bistand kommer fra EU. Alene i 2012 gav EU humanitær bistand til ca. 122 millioner mennesker i 92 lande uden for EU, mens civilbeskyttelsesordningen blev aktiveret 21 gange for at hjælpe til i krisesituationer i og uden for EU. Men resultaterne kan ikke måles ud fra statistik alene: De mindre synlige virkninger af katastrofeberedskab og -forebyggelse spiller en lige så vigtig rolle i EU s tilgang til humanitær bistand og civilbeskyttelse. Med de nuværende rammer kan EU landene samarbejde effektivt på alle disse fronter og fremme respekt for og overholdelse af den humanitære folkeret, og det giver det grundlag, der skal til for at forebygge mere menneskelig lidelse i de kommende år. To årtier med solidaritet og arbejdet fortsætter Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) fejrede sit 20-års jubilæum i Der er sket meget siden starten. Beslutningen om at lancere ECHO blev taget af EU s dengang 12 medlemslande, fordi det stod klart, at EU ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at gribe ind over for de omfattende og forskelligartede kriser, der prægede verden i Der var tale om store katastrofer som f.eks. konflikten i det tidligere Jugoslavien, cyklonen i Bangladesh og hungersnøden i Somalia, og det krævede mere koordinering på EU plan, så man kunne handle hurtigere og mere effektivt. ECHO havde i starten ca. 40 ansatte og har siden udviklet sig til en stor, men trimmet organisation med 300 mennesker, der arbejder i hovedkvarteret i Bruxelles, og lidt over 400 humanitære eksperter fordelt på de 44 lokalkontorer, der ligger i de hårdest kriseramte lande i Afrika, Asien og Sydamerika. ECHO har gennem årene fået større personale og budget, og indsatsrammerne er hele tiden blevet tilpasset, så EU har kunnet tackle de stadigt større udfordringer. European Union Afghanere modtager redskaber som led i en ECHO støttet indsats mod en tørke, der har ført til sult og fordrivelse.

11 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 11 I 2007 blev EU s institutioner og de 27 medlemslande enige om en såkaldt europæisk konsensus om humanitær bistand. Heri fremhæves det, at EU s humanitære bistand ikke er et politisk redskab, og at de vejledende principper for den humanitære bistand skal være neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed. Desuden defineres de forskellige humanitære aktørers roller i kriseområder for at styrke EU s evne til at træde til. Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, indførte et retsgrundlag for EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse. Traktaten slår fast, at EU skal forbedre beskyttelsen mod og forebyggelsen af katastrofer, og siger, at EU skal følge den humanitære folkeret, herunder om upartiskhed og ikkeforskelsbehandling. Men der er stadig plads til forbedringer. EU vil styrke sit katastrofeberedskab, bl.a. ved at gå væk fra sin ad hoc koordinering til fordel for et mere forudsigeligt system. En hurtig og effektiv indsats I årenes løb har EU hjulpet ofre for en lang række katastrofer rundt om i verden. Her er nogle eksempler: Krigen i det tidligere Jugoslavien drev i 1992 hundreder af tusinder af sultne og traumatiserede mennesker på flugt. EU leverede bl.a ton fødevarer, tæpper, madrasser og toiletartikler. Folk, der flygtede fra hus og hjem efter folkedrabet i Rwanda i 1994, fik EU bistand, bl.a. i form af sygepleje, der omfattede rehydrering og vaccinationer af børn. Dem, der vendte tilbage til deres ødelagte landsbyer, fik praktisk hjælp til at bosætte sig igen. Da orkanen Mitch forårsagede ødelæggelser i Mellemamerika i 1998, hjalp EU med at levere drikkevand og forhindre spredning af vandbårne sygdomme. Siden Talibanregimets fald i 2001 har EU ydet mere end 483 mio. euro i støtte til at dække det afghanske folks grundlæggende behov. I 2004 dræbte tsunamien i Det Indiske Ocean over mennesker. EU s første reaktion var koncentreret om overlevelse. De langsigtede projekter omfattede lejre for hjemløse, finansiering af sundhedsarbejdere og køb af fiskefartøjer. I rekordåret 2010 gennemførte EU de største hjælpeindsatser i Sudan og Pakistan. I Sudan gav EU støtte til 6 millioner ofre for konflikter og oversvømmelser. I Pakistan fik 12,5 millioner mennesker nødindkvartering, mad, drikkevand, sundhedspleje og sanitære faciliteter, da landet blev ramt af oversvømmelser. Da Japan blev ramt af et altødelæggende jordskælv og en efterfølgende tsunami i marts 2011, sendte EU næsten 400 tons bistand i naturalier og et europæisk civilbeskyttelseshold med eksperter inden for logistik og radiologi. EU støtten gik især til familier i de værst ramte områder. Under konflikten i Libyen i 2011 fik tusindvis af civile beskyttelse og bistand. I 2012 hjalp EU millioner af sultende mennesker i Sahel, og hundredtusindvis af syriske flygtninge fik også hjælp. Forebyggelse redder liv EU s indsats for at forebygge katastrofer og afbøde deres konsekvenser, hvis de ikke kan undgås, har stærkt bidraget til at forebygge lidelser og redde menneskeliv. Indsatsen både i og uden for EU har ført til en bedre koordinering på EU plan og en effektiv uddannelse af lokale eksperter i andre dele af verden. Siden lanceringen af Dipechoprogrammet i 1996 har EU investeret over 255 mio. euro i katastrofeberedskab verden over. De projekter, der finansieres af programmet, har bidraget til at begrænse skaderne og medvirket til at redde liv og indtægter i sårbare samfund. EU har siden 2007 være med til at lancere en række forskellige varslingsinitiativer, herunder den internetbaserede platform Meteoalarm og et globalt katastrofevarslings- og koordineringssystem, der indsamler data og advarer om katastrofer døgnet rundt. EU har også investeret i varslingssystemer for specifikke risici, som f.eks. oversvømmelser, skovbrande og tsunamier. EU s investeringer i katastrofeforebyggelse og afbødende teknologier samt det tætte samarbejde med andre partnere har ført til udviklingen af det europæiske informationssystem for skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem. Alene i 2010 deltog 873 mennesker i kurser organiseret af udvalgte civilbeskyttelsesorganisationer, og der blev afholdt fire øvelser om oversvømmelser, jordskælv, farlige materialer og terrorangreb.

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 12 CASESTUDIE Haiti: fra nødhjælp til genopbygning Det massive jordskælv, der ramte Haiti i januar 2010, efterlod dødsofre og næsten 1,7 millioner hjemløse. EU hjælper stadig Haiti med at få genopbygget landet. Hurtigt efter katastrofen afsatte EU over 100 mio. euro til beredskabsforanstaltninger, og 25 EU lande kanaliserede naturaliebistand til Haiti gennem civilbeskyttelsesordningen. Ca. 5 millioner mennesker fik EU støtte på dette trin. Bistanden blev anvendt til at give flere hundrede tusinde ofre husly, latriner og brusere, sikkert drikkevand, fødevarer og genstande såsom tæpper, køkkenredskaber og hygiejneartikler. Den gik også til fordrevne personer, som søgte tilflugt i andre dele af landet. Som følge af et svagt sundhedsvæsen og begrænset adgang til rent vand udbrød der en koleraepidemi senere i EU gav derefter 22 mio. euro til kolerabehandling og foranstaltninger til at forhindre spredning af sygdommen. Omkring 3 millioner mennesker nød godt af denne støtte. I de efterfølgende to år er EU gradvist gået over til foranstaltninger, der skal hjælpe landet med at komme på fode igen. Det langsigtede katastrofeberedskab supplerer strukturelle foranstaltninger, der tager sigte på at genopbygge sociale tjenester og infrastrukturer og samtidig forbedre katastrofeforebyggelse og sammenkobling af nødhjælp og udvikling. EU er Haitis største bistandsyder og har i alt givet tilsagn om at yde 1,235 mia. euro, hvilket omfatter finansiering fra Europa Kommissionen, EU landene og Den Europæiske Investeringsbank. Den vil fortsætte med at yde omfattende støtte til landets genopbygning og udvikling i de kommende år. European Union I Haiti har EU bidraget til reparation af grundlæggende tjenester, såsom rindende vand og kloakering, i landsbyer som Petit Goave.

13 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 13 CASESTUDIE Pakistan: en mangefacetteret krise og indsats I 2010 blev Pakistan ramt af en af de værste monsunoversvømmelser i 80 år. Den kostede over mennesker livet og ramte på anden vis yderligere 18 millioner. Oversvømmelsen blev fulgt af en ny det følgende år. Situationen blev forværret af den væbnede konflikt i 2009, hvor næsten 3 millioner mennesker blev fordrevet. EU s hjælpeindsats kombinerede humanitær bistand og civilbeskyttelse og viste sig at være effektiv til at håndtere en sådan katastrofe af hidtil uset omfang og kompleksitet. EU ydede 150 mio. euro i humanitær bistand til at imødekomme befolkningens umiddelbare behov. Yderligere 70 mio. euro blev bevilget til fordrevne personer, som boede i lejre eller hos værtsfamilier. Lokale betingelser gjorde det svært at få bistanden ud. EU viste sig imidlertid i stand til at reagere hurtigt og effektivt takket være en hurtig udsendelse af humanitære eksperter, hurtigt efterfulgt af et EU civilbeskyttelsesteam. Dette team af eksperter blev sendt til Pakistan for at lette koordineringen af den bistand, der blev modtaget, og fungere som forbindelsesled til nationale myndigheder og FN holdene. De pakistanske myndigheder anmodede om hjælp gennem ERCC. Deltagerlandene i civilbeskyttelsesordningen gav bistand til en samlet værdi af 271 mio. euro. Naturaliebidrag omfattede vandrensningsenheder, -tabletter og -middel, husly og medicinske nødhjælpspakker. EU var også med til at finansiere transporten af bistand til landet. Pakistan er stærkt udsat for naturkatastrofer, og denne nylige krise har understreget behovet for at inkludere katastrofeforebyggelse i politikken for humanitær bistand. EU fortsætter med at arbejde på at gøre befolkningen mindre sårbar og bedre i stand til at klare sådanne katastrofer. European Union Den humanitære bistand til Pakistan efter monsunoversvømmelser i 2010 blev vanskeliggjort af ødelagt infrastruktur.

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 14 CASESTUDIE Sahel: fornyet fokus på en glemt krise Sahelområdet, der strækker sig hele vejen på tværs af Nordafrika, er blandt verdens fattigste regioner. Millioner af mennesker risikerer at sulte ihjel på grund af tørke, underudvikling og den deraf følgende manglende fødevaresikkerhed. EU s støtte vokser i takt med, at denne humanitære krise forværres. Siden begyndelsen af 2012 har EU øget sin bistand til dette område til 337 mio. euro. Indsatsen bygger på en trinvis fremgangsmåde, der kombinerer opbygning af modstandskraft med katastrofeberedskab i tørkeperioder og genopretning resten af året. Den humanitære indsats har reddet mange menneskeliv og mange husholdningers økonomi. EU har bidraget til at bringe krisen tilbage i fokus i de internationale medier. Ud over nødhjælpen arbejder EU også på at få anerkendt fødevareusikkerhed som et strukturelt problem, der spiller en afgørende rolle i kampen mod fattigdom. Fodboldstjerner som Raúl González og Patrick Vieira deltager i»fodbold mod sult«-kampagnen, som efterlyser større politisk vilje til at afskaffe hungersnød. Sult og underernæring er igen i vækst over hele verden. I 2010 skønnede man, at over en milliard mennesker verden over led af fødevaremangel. I Sahelområdet og på Afrikas Horn har tørke betydet, at millioner af mennesker mangler mad. Men sårbare befolkningsgrupper i andre lande, herunder Pakistan og Yemen, lider også under fødevare- og ernæringsproblemer. Fødevarebistand er den største post på EU s budget for humanitær bistand. I 2011 afsatte EU i alt 509 mio. euro til humanitær fødevarebistand og ernæring. FAO Raúl González besøger Tchad som led i kampagnen»fodbold mod sult«.

15 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 15 Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene? Det er afgørende, at katastrofeordningerne altid holder trit med udfordringerne i en stadigt mere usikker verden. EU arbejder i øjeblikket på at skabe et system, der vil give større forudsigelighed og pålidelighed. EU s planlagte»katastrofeberedskabskapacitet«vil sikre større effektivitet og ensartethed i EU s indsats takket være bedre planlægning. Katastrofeforebyggelse og risikostyring skal også intensiveres. I praksis vil en frivillig beredskabsreserve af specialiserede team og udstyr kunne sættes ind øjeblikkeligt i krisesituationer. Initiativet vil også strømline transportbestemmelserne, så EU hjælpen kan nå hurtigere frem. Katastrofeberedskabet skal planlægges bedre gennem referencescenarier, kortlægning af EU landenes aktiver og beredskabsplaner. Man vil også investere mere i fælles uddannelse og grænseoverskridende øvelser samt en samlet EU oversigt over katastroferisici. EU har oprettet et katastrofeberedskabscenter for at forbedre EU koordineringen i nødsituationer. Centret har et 24-timers beredskab og sikrer en bedre informationsstrøm. Som led i debatten om den fremtidige EU finansiering forsøger EU at indlemme beredskab og overgangen fra humanitær bistand til udviklingsbistand mere konsekvent i sin udviklingspolitik. EU s budget for skal støtte tiltag, der gør det muligt at gribe hurtigere ind over for katastrofer, foregribe dem bedre og sikre en smidigere overgang til mere langsigtede udviklingstiltag efter en katastrofe. EU Aid Volunteers EU er ved at oprette et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand for at give borgerne mulighed for at deltage i den humanitære indsats. Initiativet»EU Aid European Union Diana Tonea fra Rumænien, udsendt til Haiti som medlem af det frivillige korps, beskriver sin erfaring som»udfordrende og meningsfuld«. Volunteers«, som blev indført ved Lissabontraktaten, vil styrke og supplere EU s humanitære bistand. Kommissionen fremlagde forslaget i september 2012, og det skal give omkring mennesker mulighed for at deltage i humanitære operationer over hele verden mellem 2014 og De frivillige kan enten være unge, som vil arbejde med nødhjælp, eller humanitære bistandseksperter. De vil blive sendt derhen, hvor der er størst behov for deres kvalifikationer, og bidrage til at styrke den lokale kapacitet og det lokale frivillige arbejde. Deres sikkerhed vil være en topprioritet for EU. I en første række af pilotprojekter blev mere end 200 europæere sendt til over 30 lande, herunder Haiti, Indonesien, Mozambique og Tadsjikistan. For at forberede dem på feltarbejdet modtager de en blanding af teoretisk og praktisk uddannelse. Programmet, som vil blive videreudviklet i de kommende år, vil kunne uddanne morgendagens humanitære ledere og give unge europæere mulighed for at vise solidaritet med mennesker i nød.

16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K EU donerer sine nobelprispenge til unge konfliktofre Den 10. december 2012 fik EU Nobels fredspris. Prisen var på 8 mio. svenske kroner eller ca euro. EU toppede selv beløbet op til 2 mio. euro. Nobels fredspris står for forsoning over hele verden. Prispengene bør ikke kun gå til fremtidige ofre for konflikter, men også komme ofre for tidligere og nuværende katastrofer til gode, nemlig de børn, der som følge af konflikter og krige er blevet forhindret i at vokse op i fred og nå deres fulde potentiale. For at hjælpe disse børn har Kommissionen opfordret sine humanitære partnerorganisationer og agenturer til at foreslå passende projekter, som EU kan finansiere. Som et resultat heraf blev det besluttet, at Nobelprispengene bør gå til fire projekter under EU initiativet»børn af freden«. Disse projekter vil nå ud til over børn i Colombia, Den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Etiopien, Irak og Pakistan. Børnene vil bl.a. få grundlæggende uddannelse og børnevenlige omgivelser og dermed beskyttelse, uddannelse og mulighed for en bedre fremtid. 16 NA DA-C I 2012 var 90 % af alle konfliktofre civile borgere, og halvdelen af dem var børn. 7 millioner børn er flygtninge, og 12,4 millioner børn er blevet fordrevet inden for deres eget land som følge af konflikter. En af de bedste måder at hjælpe og beskytte børn på i voldsomme konflikter er at give dem mulighed for at studere og få en uddannelse ellers vil deres fremtid blive endnu vanskeligere. Af de ca. 75 millioner børn i verden, herunder 20 millioner unge piger, som ikke går i skole, bor over halvdelen i konfliktramte områder. Uddannelse hjælper konfliktramte børn med at forblive børn. EU-bistand til børn, der er berørt af konflikter (http://ec.europa.eu/echo/ EU4children/index_en.htm). Læs mere XX EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse: XX EU Aid Volunteers: XX EU bistand til børn, der er berørt af konflikter: XX Spørgsmål om EU? Ring til Europe Direct: (http://europedirect.europa.eu) ISBN doi: /3032

Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Humanitær bistand og civilbeskyttelse INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse EU s humanitære bistand gør en reel forskel for alle

Læs mere

HUMANITÆR BISTAND RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK RAMME

HUMANITÆR BISTAND RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK RAMME HUMANITÆR BISTAND EU er verdens største bidragyder inden for humanitær bistand og står sammen med Kommissionen og medlemsstaterne for en meget stor del af den nødhjælp, der ydes på verdensplan. Generaldirektoratet

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.11.2005 KOM(2005) 580 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Årsberetning for 2004 (ECHO) {SEK(2005)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER HUMANITÆR BISTAND EU er verdens førende donor af humanitær bistand. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne yder tilsammen en meget stor andel af den globale finansiering til nødhjælp. Generaldirektoratet

Læs mere

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16 vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER

INDSATSER OG RESULTATER INDSATSER OG RESULTATER Indhold Redaktion: 8884 Red Barnet 4 4 8 4 8 Foto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet Modelfoto: Ken Hermann Foto: Hedinn Halldorsson/Red Barnet BUD EFTER RED BARNET ser bse beder se dræbte

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien September 2005 Kun få dage efter en enormt kraftig flodbølge ramte dele af Sydøstasien 26. december 2004, begyndte

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

DM-Aid... når helt ud

DM-Aid... når helt ud DM-Aid... når helt ud DM-Aid 2015 DM-Aid 10 års jubilæum Nadeem Niwaz Bestyrelsesformand 2005-2015 10 år er der gået siden DM-Aid blev stiftet. 10 gode år, hvor vi har lært meget gennem medgang og modgang,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2012 COM(2012) 489 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politik for humanitær bistand

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.7.2015 2015/2132(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 (PE560.881v01-00) Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 03.09.2004 KOM(2004)583 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN (ECHO Kontoret for Humanitær Bistand)

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

RØDE KORS HISTORIE. 24. juni 2011. Internationalt Røde Kors historie kort fortalt:

RØDE KORS HISTORIE. 24. juni 2011. Internationalt Røde Kors historie kort fortalt: 24. juni 2011 RØDE KORS HISTORIE Internationalt Røde Kors historie kort fortalt: 1828 Schweizeren Henry Dunant fødes 8. maj. 1859 Slaget ved Solferino. Henry Dunant etablerer en upartisk og neutral hjælpetjeneste.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

EU's og medlemsstaternes foranstaltninger for at tackle flygtningestrømmen fra konflikten i Syrien

EU's og medlemsstaternes foranstaltninger for at tackle flygtningestrømmen fra konflikten i Syrien P7_TA(203)044 EU's og medlemsstaternes foranstaltninger for at tackle flygtningestrømmen fra konflikten i Syrien Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 203 om Unionens og dens medlemsstaters foranstaltninger

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 17.11.2015 ARBEJDSDOKUMENT om migration mellem AVS-landene og EU-medlemsstaterne:

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel

Sammen kan vi gøre en forskel Sammen kan vi gøre en forskel Nu Skin s mission Vores mission er at være en stærk velgørende kraft over hele kloden ved at motivere folk til at forbedre andres liv igennem forretningsmuligheder, gode produkter

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag Solglimt på en grå og regnfuld onsdag 1 Merete hjælper børn og voksne hver dag, RØD gruppe er alvorlige og koncentrerede på én gang, Josephine fra 1. kigger ind på kontoret med en fin tegning, Daniel fra

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere