Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanitær bistand og civilbeskyttelse"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse»eu s humanitære bistand gør en reel forskel for tusindvis af mennesker, som ved, at Europa står for de universelle værdier, der er så vigtige for at gøre verden til et bedre sted at leve.«kristalina Georgieva, EU kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring

2 INDHOLD EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation er en del af en serie, der forklarer, hvad EU gør på forskellige politiske områder, hvorfor EU er involveret, og hvad resultaterne er. Du kan se, hvilke der er tilgængelige online, og downloade dem på: Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang... 7 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene?...15 Læs mere...16 Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Det indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU politik: Humanitær bistanbistand og civilbeskyttelse Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen afsluttet i februar 2014 Forsidefoto: Jupiterimages 16 s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /3032 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Kopiering er tilladt. Ved enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

3 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 3 EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser Hver eneste uge ser vi billeder af konflikter og katastrofer på forsiden af aviserne og i fjernsynet. EU hjælper folk i nød, så hurtigt man kan. Gennem Europa Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) støtter EU ofre for katastrofer og konflikter rundt om i verden og arbejder også for at forhindre humanitære kriser. Disse bestræbelser står som noget helt centralt i EU s virksomhed. I overensstemmelse med EU s grundlæggende værdier om solidaritet, respekt for den menneskelige værdighed, lighed og tolerance forsøger EU at beskytte menneskers liv, mindske og forebygge lidelser og beskytte de ramtes værdighed. EU er til stede i kriseområder over hele kloden, bl.a. Syrien, Afghanistan, de besatte palæstinensiske områder, Sahelområdet og mange andre dele af Afrika, Central- og Sydamerika og Sydøstasien. EU udfører også nødhjælpsarbejde i områder præget af langvarige glemte kriser og ustabilitet efter konflikter. Det er det internationale samfunds moralske pligt at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i verden, og Kommissionen har længe arbejdet ihærdigt for at hjælpe ofrene for sådanne kriser. Generaldirektoratet for Humanitær Bistand yder direkte bistand til nødstedte uden at skele til deres nationalitet, religion, køn eller etniske oprindelse. Kommissionen håndterer ikke bare de direkte konsekvenser af katastrofer, men bidrager også inden for forebyggelse, beredskab, indsats og genopbygning. EU har oprettet en særlig civilbeskyttelsesordning, der skal hjælpe lande med at undgå katastrofer, forberede nødsituationer og samle ressourcer til katastroferamte lande. EU s humanitære bistand går først og fremmest til lande uden for EU, men civilbeskyttelsesordningen kan også anvendes inden for EU. EU s ordning styrker det europæiske civilbeskyttelsessamarbejde. Den supplerer medlemslandenes bestræbelser på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at tilbyde effektive værktøjer til forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Sammen kan vi gøre en forskel EU er en af verdens førende donorer af humanitær bistand. Denne bistand gør en kæmpe forskel i de berørte områder. I 2012 gav EU bistand til 122 millioner mennesker i over 90 lande uden for EU. Selv om bistanden kun udgør en meget lille del af EU s udgifter mindre end 1 % af det årlige budget har det samlede beløb på 1 mia. euro, som EU hvert år giver i bistand, vist sig at være afgørende i krisesituationer takket være en effektiv samordning på EU plan. Bistanden har gjort en reel forskel for folk i nød lige fra stabiliseringsindsatsen i Haiti efter Katastrofeindsatsen kombineres således med en række forskellige tiltag for at: mindske risikoen for katastrofer, f.eks. gennem strategier til afbødning af klimaændringerne styrke beredskabet over for katastrofer, f.eks. ved at udvikle ordninger for tidlig varsling sikre en gnidningsløs overgang, når nødhjælpsarbejdet slutter, ved at kortlægge passende exitstrategier gøre befolkningen mere modstandsdygtig, f.eks. ved at knytte nødhjælp til mere langsigtet genopretning og hjælp til udvikling. ACTED EU har finansieret humanitær bistand i Indien siden 1996.

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 jordskælvet i 2010, beskyttelsen af civilbefolkningen efter konflikten i Libyen i 2011 og hjælpen til millioner af sultende mennesker i Sahel i 2012 til den nuværende støtte til de hundredtusindvis af syriske flygtninge, der flygter fra den forfærdelige konflikt i deres hjemland. Der opstår hele tiden nye globale trusler, og vi må derfor hele tiden tilpasse de gældende regler for at kunne tage de nye udfordringer op. I 2010 samlede EU humanitær bistand og civilbeskyttelse i den samme afdeling for hurtigere at kunne gribe ind i krisesituationer. Samme år blev Kristalina Georgieva udpeget som den første kommissær med ansvar for både internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring. På den måde kan EU koordinere indsatsen og udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Forenet i solidaritet En undersøgelse foretaget i 2012 viste, at ni ud af ti EU borgere bakker op om EU s humanitære bistand. På trods af den økonomiske krise stiger opbakningen, hvilket tyder på et stærkt engagement fra EU borgernes side. Over 80 % er enige i, at en koordineret EU indsats inden for civilbeskyttelse er mere effektiv til at håndtere katastrofer end individuelle landetiltag. Ansvaret for den humanitære bistand er delt mellem EU og medlemslandene, og støtten leveres i samarbejde med internationale og lokale aktører. Inden for civilbeskyttelse skal EU støtte, koordinere og supplere EU landenes indsats. Med sin koordinerende rolle kan EU hæve ambitionsniveauet og samle ressourcer og knowhow. Det har været med til at sikre en endnu bedre bistand og større kvalitet i kriseindsatsen. EU har derfor kunnet reagere effektivt på kriser af hidtil uset omfang, som f.eks. monsunoversvømmelserne i Pakistan i For at håndtere de langsigtede konsekvenser af katastrofer og styrke forebyggelse og beredskab skal humanitær bistand og krisestyring gå hånd i hånd med indsatsen på andre områder, bl.a. udviklingssamarbejde og miljøbeskyttelse. Derfor er EU s koordinering så vigtig. European Union Denne fordrevne burundiske familie kunne vende hjem takket være EU s støtte til genbosættelse.

5 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 5 Derfor må vi gøre de mest sårbare mere modstandsdygtige Hvert år rammes millioner af mennesker af tørke, oversvømmelser, jordskred, cykloner, jordskælv, tsunamier, skovbrande og andre katastrofer. Det anslås, at 97 % af alle dødsfald som følge af naturkatastrofer sker i udviklingslandene, og disse lande bærer den tungeste byrde i form af tabte indtjeningsmuligheder. I Afrika alene har nye og tilbagevendende kriser siden 2010 ramt 31 millioner mennesker på Afrikas Horn og i Sahel. Vi har derfor brug for en konsekvent politik, der kan ruste de mest sårbare i udviklingslandene til bedre at modstå og håndtere katastrofer. Hvordan hjælper EU til? Såvel humanitær bistand som udviklingsbistand tager sigte på at styrke modstandskraften. Med dette in mente kom Kommissionen i 2012 med et nyt forslag til, hvordan EU s udviklingsbistand og humanitære bistand kan tilpasses for at øge modstandskraften og mindske sårbarheden blandt mennesker, der er ramt af katastrofer. Forslaget, der blev forelagt for Europa Parlamentet og Rådet, opstiller ti tiltag, der bl.a. omfatter støtte til udformning af nationale strategier for modstandskraft, planer for katastrofeforvaltning og effektive varslingssystemer i katastroferamte lande samt forslag til innovative tilgange til risikostyring i samarbejde med forsikringsbranchen. Politikken skal bygge videre på de gode resultater af Kommissionens arbejde med at styrke modstandskraften i Sahel og på Afrikas Horn som led i indsatsen efter tørkekriserne i disse regioner. Disse initiativer (AGIR Sahel og Share) prøver at bryde den onde cirkel af tørke, sult og fattigdom ved at afdække potentielle synergieffekter og øge koordineringen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Kommissionen venter at bruge 270 mio. euro i 2012 og 2013 på Shareinitiativet på Afrikas Horn. AGIR Sahel initiativet har sat sig det ambitiøse mål at mobilisere 750 mio. euro over de næste tre år. Kommissionens fokus på modstandskraft vil redde flere liv, være mere omkostningseffektiv og bidrage til at mindske fattigdom, hvilket vil styrke bistandens virkning og fremme en bæredygtig udvikling. Et fælles svar på voksende trusler European Union De humanitære nødsituationer, der opstår rundt om i verden hvert år, bliver stadigt mere hyppige og alvorlige. Antallet af naturkatastrofer alene steg fra 78 i 1975 til næsten 400 i Det skyldes især klimaændringer og befolkningstilvækst, der lægger pres på naturressourcerne, samt urbanisering, industrivirksomhed og miljøforringelser. Andre udfordringer er det stigende antal skrøbelige lande, der er truet af ustabilitet og civile konflikter, og den truende fare for terrorangreb. I Vanuatu hjælper børn med at bygge en model af den største trussel mod deres liv, vulkanen på bjerget Gharat.

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 EU ønsker at ændre måden, hvorpå man reagerer på risikosituationer. Det er nødvendigt på grund af de forskellige udviklingsniveauer i kriseramte lande, og fordi den økonomiske krise begrænser ressourcerne. EU har siden 1992 vist, at man evner at tackle nye humanitære udfordringer. Indsatsen i det krigshærgede tidligere Jugoslavien i 1992 var den største humanitære hjælpeindsats, en international organisation nogensinde har gennemført i et land. Indsatsen efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 er den største, siden EU s civilbeskyttelsesordning blev indført i Da 2010 viste sig at blive det værste år for naturkatastrofer i de seneste årtier, måtte EU ty til nogle af sine beredskabslagre. Denne udvikling er fortsat i 2011 og I årenes løb er EU s humanitære kapacitet løbende blevet udvidet for at holde trit med kravene og vil blive yderligere tilpasset i de kommende år. Klimarelateret katastrofeforebyggelse: øgruppen Vanuatu På øgruppen Vanuatu i Stillehavsområdet, som er et af verdens mindst udviklede lande, har klimaændringer gjort risikoen for naturkatastrofer, såsom cykloner og oversvømmelser, endnu mere akut. EU hjælper lokalsamfundene med at håndtere følgerne af katastrofer og forbedre deres beredskab, f.eks. ved hjælp af trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning og opførelse af beskyttelsesrum. Mellem 2007 og 2012 afsatte EU i alt 4,3 mio. euro til at hjælpe med katastrofeberedskabet og 2,3 mio. euro til at hjælpe samfund, der er ramt af naturkatastrofer, i det vestlige Stillehav. Antal katastrofer og ofre Ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer Antal indberettede ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer (*) Ofre: Summen af dræbte og samlet antal berørte. Kilde: Center for Forskning i Epidemiske Sygdommes Udbredelse (CRED).

7 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 7 Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang EU har fastlagt effektive strategier, der kan kanalisere de europæiske skatteyderes bidrag ud til de mennesker i verden, der har de mest presserende humanitære behov. For at sikre, at bistanden kommer ud på rette sted og på rette tidspunkt, udfører EU altid»behovsvurderinger«, inden man beslutter at yde støtte. For at gøre det effektivt er der udviklet forskellige redskaber. Med henblik på at vurdere, hvilke behov der er tale om, har man opstillet kriterier for at identificere krisesituationer og fastslå omfanget af den nødvendige støtte i henhold til katastrofens alvor og situationen i de ramte lande og regioner. EU er særlig opmærksom på krisesituationer, som ikke er i fokus for internationale mediers og donorers bevågenhed, men hvor behovet fortsat er stort i de pågældende områder. Der foretages særlige vurderinger for at identificere og levere hjælp i sådanne»glemte kriser«. Bistand, når der er brug for det, og hvor der er brug for det Humanitær bistand og civilbeskyttelsesindsatser er næsten pr. definition knyttet til ekstreme omstændigheder: Hjælpen skal komme meget hurtigt frem og være skræddersyet til de særlige behov på stedet. Samtidig gør logistiske og sikkerhedsmæssige hindringer det ofte svært at få adgang til katastroferamte områder. EU har indført en række overvågnings- og koordineringsstrukturer for at kunne udføre denne komplekse opgave. Man har skabt et verdensomspændende netværk af specialiserede humanitære lokalkontorer. I krisesituationer giver de teknisk støtte til EU finansierede aktiviteter, overvåger indsatsen og hjælper lokalt med at koordinere donorerne. De bidrager også til strategier og politikker. I 2012 havde EU 145 eksperter i humanitær bistand og 293 lokalt ansatte i 44 ECHO kontorer i hele verden. EU optræder ikke selv direkte på stedet, men støtter i stedet ca. 200 partnere, herunder specialiserede FN agenturer, ikkestatslige organisationer (ngo er), EU landenes agenturer og organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. EU støtter disse partnere ud fra deres forslag til, hvordan man imødekommer behovene i katastroferamte befolkningsgrupper. EU har indført forskellige ordninger, der sikrer, at EU s midler koordineres med dem, der stilles direkte til rådighed af medlemslandene og andre humanitære aktører. Behovet for humanitær bistand vokser hurtigere end de midler, der er til rådighed, og derfor har EU startet et frivilligt netværk, EU Aid Volunteers, for at støtte og supplere de eksisterende ordninger. Fælles kerneværdier EU s humanitære bistandspartnere skal godkende de grundlæggende humanitære principper, der ligger til grund for alle foranstaltninger: Medmenneskelighed: Menneskelig lidelse skal søges afhjulpet uanset hvor den findes med særlig opmærksomhed på de mest sårbare grupper i befolkningerne. Neutralitet: Bistand må ikke begunstige nogen befolkningsgruppe. Upartiskhed: Bistand må udelukkende gives på grundlag af behov, uden forskelsbehandling. Uafhængighed: Målet med den humanitære bistand er alene at lindre menneskelig lidelse. Den kan ikke tjene politiske, økonomiske eller militære formål.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 På stedet EU s humanitære bistand skal dække de grundlæggende behov hos dem, der rammes af en katastrofe, og beskytte deres levebrød. Bistanden kan være af forskellig art alt efter omstændighederne. Fødevarebistand kan omfatte akutte madleverancer til katastroferamte befolkninger, kontanter og kuponer, særlige ernæringsprodukter til alvorligt underernærede børn og såsæd og gødning til landmænd. Medicinsk bistand omfatter f.eks. vaccinationskampagner for at forebygge epidemier, behandling af skader og etablering af primære sundhedsklinikker. EU kan også bidrage med lægemidler, hospitalsudstyr, uddannelse af personale og grundlæggende sundhedspleje med fokus på sårbare grupper såsom gravide og børn. Rent drikkevand og sanitetsfaciliteter er nødvendige for at undgå spredning af sygdomme, og derfor er vand og sanitet en prioritet i katastroferamte områder. Bistanden omfatter også anlægning af brønde, boringer og latriner, vandrør, spildevandsbehandling og hygiejneundervisning m.m. EU s humanitære bistand i 2012 (mio. euro) Region/land Beløb % Afrika Sudan og Tchad 207 Centralafrika 92 Afrikas Horn 162 Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean 32 Vestafrika 188 Mellemøsten og Middelhavsområdet Mellemøsten 255 Middelhavsområdet 10 Asien og Stillehavsområdet Det centrale og sydvestlige Asien 110 Det centrale Sydasien 32 Sydøstasien og Stillehavsområdet 56 Sydamerika og Caribien 68 5 Sydamerika 30 Caribien 38 Internationale katastrofer 19 1 Civilbeskyttelse 27 2 Inden for EU 21 Uden for EU 6 Verdensomspændende bistand og støtte 86 6 I ALT Mennesker, hvis hjem er blevet ødelagt, får telte, presenninger eller andre former for husly. Nødhjælpen kan også omfatte reparation af infrastruktur, minerydning, psykologisk støtte og uddannelse. Tit går arbejdet også ud på at lære lokalbefolkningen at håndtere katastrofer og afbøde konsekvenserne af eventuelle fremtidige katastrofer. Bedre katastrofeberedskab verden over Dipechoprogrammet Man kan ikke forudse alle risici og forebygge alle katastrofer. Men hvis man forbereder befolkningen bedre og indfører passende kriseberedskabsmekanismer, kan man ofte mindske antallet af ofre. Det er formålet med EU s katastrofeberedskabsprogram, Dipecho. Dipechoprojekterne fokuserer på uddannelse, kapacitetsopbygning, oplysningskampagner, nye eller bedre lokale systemer for tidlig varsling og beredskabsplanlægning. De omfatter enkle forberedende foranstaltninger, som ofte kan gennemføres af de lokale selv. I de fleste tilfælde bidrager lokalbefolkningen aktivt til Dipechoprojekterne. Projekterne gennemføres af europæiske hjælpeorganisationer og FN organisationer i samarbejde med lokale ngo er og myndigheder. Dipecho dækker otte katastrofeområder: Caribien, Mellemamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydasien, Sydøstasien, Sydøstafrika og det sydvestlige Indiske Ocean og Stillehavet. Kilde: Europa-Kommissionen.

9 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 9 Sammen om at tackle kriser i og uden for EU EU s civilbeskyttelsesordning dækker hele katastrofeforløbet fra forebyggelse og beredskab til indsats. For øjeblikket deltager 32 lande, nemlig de 28 EU lande plus Island, Liechtenstein, Norge og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Alle lande i og uden for EU, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en katastrofe, kan anmode om hjælp gennem civilbeskyttelsesordningen. Det kan dreje sig om oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme eller tsunamier, terrorhandlinger, teknologiske ulykker eller strålingsulykker og miljømæssige katastrofer som f.eks. havforurening. Når et katastroferamt land beder om hjælp, informerer EU s center for nødhjælpskoordination (ERCC) de andre lande i ordningen om de særlige behov i det katastroferamte land. Deltagerlandene tilbyder derefter at udsende eksperter og bistand i naturalier for at støtte katastrofeberedskabet på stedet. Det kan omfatte eftersøgnings- og redningshold, lægepersonale, højkapacitetspumper, vandrensningsenheder og andre nødhjælpsartikler. ERCC hjælper med at koordinere EU s indsats ved at matche anmodninger og tilbud om støtte. Det medfinansierer ofte formidling af bistanden og udsender hold til at overvåge situationen, hvis det er nødvendigt. ERCC er åbent 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. EU s civilbeskyttelsesordning styrker også katastrofeberedskabet i deltagerlandene, f.eks. gennem uddannelsesprogrammer, øvelser og udveksling af eksperter mellem forskellige lande. Gennem disse initiativer får civilbeskyttelsespersonale i deltagerlandene en række uddannelsesmuligheder, der bidrager til hurtigere og bedre koordineret civilbeskyttelsesbistand, overførsel af viden og nye netværk. EU finansierer også projekter for forebyggelse og beredskab. Det kan bl.a. indebære støtte til forskning i katastroferelaterede emner, bedre værktøjer for tidlig varsling eller støtte til oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed. EU s civilbeskyttelsesordning fokuserer på områder, hvor en europæisk indsats kan tilføre mest mulig merværdi, og knytter også civilbeskyttelse til andre områder af EU s politik for at maksimere dens virkning. Forberedelse gennem simulering Et simuleret sammenstød mellem et tog fyldt med fodboldtilhængere og et andet med farlige stoffer var en af de øvelser, der blev gennemført i Polen i Ved hjælp af denne såkaldte»carpathexøvelse«kunne beredskabshold forberede sig på virkelighedstro situationer. Man ville også afprøve indsatskapaciteten i forbindelse med store begivenheder som f.eks. EM i fodbold i Andre scenarier omhandlede en skovbrand forårsaget af gnister fra bremserne på et tog og en landsby, der blev oversvømmet pga. et ødelagt reservoirsystem. Sådanne øvelser afholdes hvert år med støtte fra EU. European Union Uddannelse af frivillige i Tadsjikistan som led i EU s katastrofeberedskabsteam under Dipechoprogrammet

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Siden 1992 har EU hjulpet millioner af ofre for katastrofer overalt i verden. Der er givet over 15 mia. euro til katastrofehjælp i over 140 lande. EU giver nu i gennemsnit mere end 1 mia. euro om året til at støtte de mest sårbare befolkningsgrupper i verden. Sammen med pengene fra de enkelte EU lande gør det EU til den største bistandsyder på verdensplan over halvdelen af den samlede officielle humanitære bistand kommer fra EU. Alene i 2012 gav EU humanitær bistand til ca. 122 millioner mennesker i 92 lande uden for EU, mens civilbeskyttelsesordningen blev aktiveret 21 gange for at hjælpe til i krisesituationer i og uden for EU. Men resultaterne kan ikke måles ud fra statistik alene: De mindre synlige virkninger af katastrofeberedskab og -forebyggelse spiller en lige så vigtig rolle i EU s tilgang til humanitær bistand og civilbeskyttelse. Med de nuværende rammer kan EU landene samarbejde effektivt på alle disse fronter og fremme respekt for og overholdelse af den humanitære folkeret, og det giver det grundlag, der skal til for at forebygge mere menneskelig lidelse i de kommende år. To årtier med solidaritet og arbejdet fortsætter Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) fejrede sit 20-års jubilæum i Der er sket meget siden starten. Beslutningen om at lancere ECHO blev taget af EU s dengang 12 medlemslande, fordi det stod klart, at EU ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at gribe ind over for de omfattende og forskelligartede kriser, der prægede verden i Der var tale om store katastrofer som f.eks. konflikten i det tidligere Jugoslavien, cyklonen i Bangladesh og hungersnøden i Somalia, og det krævede mere koordinering på EU plan, så man kunne handle hurtigere og mere effektivt. ECHO havde i starten ca. 40 ansatte og har siden udviklet sig til en stor, men trimmet organisation med 300 mennesker, der arbejder i hovedkvarteret i Bruxelles, og lidt over 400 humanitære eksperter fordelt på de 44 lokalkontorer, der ligger i de hårdest kriseramte lande i Afrika, Asien og Sydamerika. ECHO har gennem årene fået større personale og budget, og indsatsrammerne er hele tiden blevet tilpasset, så EU har kunnet tackle de stadigt større udfordringer. European Union Afghanere modtager redskaber som led i en ECHO støttet indsats mod en tørke, der har ført til sult og fordrivelse.

11 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 11 I 2007 blev EU s institutioner og de 27 medlemslande enige om en såkaldt europæisk konsensus om humanitær bistand. Heri fremhæves det, at EU s humanitære bistand ikke er et politisk redskab, og at de vejledende principper for den humanitære bistand skal være neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed. Desuden defineres de forskellige humanitære aktørers roller i kriseområder for at styrke EU s evne til at træde til. Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, indførte et retsgrundlag for EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse. Traktaten slår fast, at EU skal forbedre beskyttelsen mod og forebyggelsen af katastrofer, og siger, at EU skal følge den humanitære folkeret, herunder om upartiskhed og ikkeforskelsbehandling. Men der er stadig plads til forbedringer. EU vil styrke sit katastrofeberedskab, bl.a. ved at gå væk fra sin ad hoc koordinering til fordel for et mere forudsigeligt system. En hurtig og effektiv indsats I årenes løb har EU hjulpet ofre for en lang række katastrofer rundt om i verden. Her er nogle eksempler: Krigen i det tidligere Jugoslavien drev i 1992 hundreder af tusinder af sultne og traumatiserede mennesker på flugt. EU leverede bl.a ton fødevarer, tæpper, madrasser og toiletartikler. Folk, der flygtede fra hus og hjem efter folkedrabet i Rwanda i 1994, fik EU bistand, bl.a. i form af sygepleje, der omfattede rehydrering og vaccinationer af børn. Dem, der vendte tilbage til deres ødelagte landsbyer, fik praktisk hjælp til at bosætte sig igen. Da orkanen Mitch forårsagede ødelæggelser i Mellemamerika i 1998, hjalp EU med at levere drikkevand og forhindre spredning af vandbårne sygdomme. Siden Talibanregimets fald i 2001 har EU ydet mere end 483 mio. euro i støtte til at dække det afghanske folks grundlæggende behov. I 2004 dræbte tsunamien i Det Indiske Ocean over mennesker. EU s første reaktion var koncentreret om overlevelse. De langsigtede projekter omfattede lejre for hjemløse, finansiering af sundhedsarbejdere og køb af fiskefartøjer. I rekordåret 2010 gennemførte EU de største hjælpeindsatser i Sudan og Pakistan. I Sudan gav EU støtte til 6 millioner ofre for konflikter og oversvømmelser. I Pakistan fik 12,5 millioner mennesker nødindkvartering, mad, drikkevand, sundhedspleje og sanitære faciliteter, da landet blev ramt af oversvømmelser. Da Japan blev ramt af et altødelæggende jordskælv og en efterfølgende tsunami i marts 2011, sendte EU næsten 400 tons bistand i naturalier og et europæisk civilbeskyttelseshold med eksperter inden for logistik og radiologi. EU støtten gik især til familier i de værst ramte områder. Under konflikten i Libyen i 2011 fik tusindvis af civile beskyttelse og bistand. I 2012 hjalp EU millioner af sultende mennesker i Sahel, og hundredtusindvis af syriske flygtninge fik også hjælp. Forebyggelse redder liv EU s indsats for at forebygge katastrofer og afbøde deres konsekvenser, hvis de ikke kan undgås, har stærkt bidraget til at forebygge lidelser og redde menneskeliv. Indsatsen både i og uden for EU har ført til en bedre koordinering på EU plan og en effektiv uddannelse af lokale eksperter i andre dele af verden. Siden lanceringen af Dipechoprogrammet i 1996 har EU investeret over 255 mio. euro i katastrofeberedskab verden over. De projekter, der finansieres af programmet, har bidraget til at begrænse skaderne og medvirket til at redde liv og indtægter i sårbare samfund. EU har siden 2007 være med til at lancere en række forskellige varslingsinitiativer, herunder den internetbaserede platform Meteoalarm og et globalt katastrofevarslings- og koordineringssystem, der indsamler data og advarer om katastrofer døgnet rundt. EU har også investeret i varslingssystemer for specifikke risici, som f.eks. oversvømmelser, skovbrande og tsunamier. EU s investeringer i katastrofeforebyggelse og afbødende teknologier samt det tætte samarbejde med andre partnere har ført til udviklingen af det europæiske informationssystem for skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem. Alene i 2010 deltog 873 mennesker i kurser organiseret af udvalgte civilbeskyttelsesorganisationer, og der blev afholdt fire øvelser om oversvømmelser, jordskælv, farlige materialer og terrorangreb.

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 12 CASESTUDIE Haiti: fra nødhjælp til genopbygning Det massive jordskælv, der ramte Haiti i januar 2010, efterlod dødsofre og næsten 1,7 millioner hjemløse. EU hjælper stadig Haiti med at få genopbygget landet. Hurtigt efter katastrofen afsatte EU over 100 mio. euro til beredskabsforanstaltninger, og 25 EU lande kanaliserede naturaliebistand til Haiti gennem civilbeskyttelsesordningen. Ca. 5 millioner mennesker fik EU støtte på dette trin. Bistanden blev anvendt til at give flere hundrede tusinde ofre husly, latriner og brusere, sikkert drikkevand, fødevarer og genstande såsom tæpper, køkkenredskaber og hygiejneartikler. Den gik også til fordrevne personer, som søgte tilflugt i andre dele af landet. Som følge af et svagt sundhedsvæsen og begrænset adgang til rent vand udbrød der en koleraepidemi senere i EU gav derefter 22 mio. euro til kolerabehandling og foranstaltninger til at forhindre spredning af sygdommen. Omkring 3 millioner mennesker nød godt af denne støtte. I de efterfølgende to år er EU gradvist gået over til foranstaltninger, der skal hjælpe landet med at komme på fode igen. Det langsigtede katastrofeberedskab supplerer strukturelle foranstaltninger, der tager sigte på at genopbygge sociale tjenester og infrastrukturer og samtidig forbedre katastrofeforebyggelse og sammenkobling af nødhjælp og udvikling. EU er Haitis største bistandsyder og har i alt givet tilsagn om at yde 1,235 mia. euro, hvilket omfatter finansiering fra Europa Kommissionen, EU landene og Den Europæiske Investeringsbank. Den vil fortsætte med at yde omfattende støtte til landets genopbygning og udvikling i de kommende år. European Union I Haiti har EU bidraget til reparation af grundlæggende tjenester, såsom rindende vand og kloakering, i landsbyer som Petit Goave.

13 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 13 CASESTUDIE Pakistan: en mangefacetteret krise og indsats I 2010 blev Pakistan ramt af en af de værste monsunoversvømmelser i 80 år. Den kostede over mennesker livet og ramte på anden vis yderligere 18 millioner. Oversvømmelsen blev fulgt af en ny det følgende år. Situationen blev forværret af den væbnede konflikt i 2009, hvor næsten 3 millioner mennesker blev fordrevet. EU s hjælpeindsats kombinerede humanitær bistand og civilbeskyttelse og viste sig at være effektiv til at håndtere en sådan katastrofe af hidtil uset omfang og kompleksitet. EU ydede 150 mio. euro i humanitær bistand til at imødekomme befolkningens umiddelbare behov. Yderligere 70 mio. euro blev bevilget til fordrevne personer, som boede i lejre eller hos værtsfamilier. Lokale betingelser gjorde det svært at få bistanden ud. EU viste sig imidlertid i stand til at reagere hurtigt og effektivt takket være en hurtig udsendelse af humanitære eksperter, hurtigt efterfulgt af et EU civilbeskyttelsesteam. Dette team af eksperter blev sendt til Pakistan for at lette koordineringen af den bistand, der blev modtaget, og fungere som forbindelsesled til nationale myndigheder og FN holdene. De pakistanske myndigheder anmodede om hjælp gennem ERCC. Deltagerlandene i civilbeskyttelsesordningen gav bistand til en samlet værdi af 271 mio. euro. Naturaliebidrag omfattede vandrensningsenheder, -tabletter og -middel, husly og medicinske nødhjælpspakker. EU var også med til at finansiere transporten af bistand til landet. Pakistan er stærkt udsat for naturkatastrofer, og denne nylige krise har understreget behovet for at inkludere katastrofeforebyggelse i politikken for humanitær bistand. EU fortsætter med at arbejde på at gøre befolkningen mindre sårbar og bedre i stand til at klare sådanne katastrofer. European Union Den humanitære bistand til Pakistan efter monsunoversvømmelser i 2010 blev vanskeliggjort af ødelagt infrastruktur.

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 14 CASESTUDIE Sahel: fornyet fokus på en glemt krise Sahelområdet, der strækker sig hele vejen på tværs af Nordafrika, er blandt verdens fattigste regioner. Millioner af mennesker risikerer at sulte ihjel på grund af tørke, underudvikling og den deraf følgende manglende fødevaresikkerhed. EU s støtte vokser i takt med, at denne humanitære krise forværres. Siden begyndelsen af 2012 har EU øget sin bistand til dette område til 337 mio. euro. Indsatsen bygger på en trinvis fremgangsmåde, der kombinerer opbygning af modstandskraft med katastrofeberedskab i tørkeperioder og genopretning resten af året. Den humanitære indsats har reddet mange menneskeliv og mange husholdningers økonomi. EU har bidraget til at bringe krisen tilbage i fokus i de internationale medier. Ud over nødhjælpen arbejder EU også på at få anerkendt fødevareusikkerhed som et strukturelt problem, der spiller en afgørende rolle i kampen mod fattigdom. Fodboldstjerner som Raúl González og Patrick Vieira deltager i»fodbold mod sult«-kampagnen, som efterlyser større politisk vilje til at afskaffe hungersnød. Sult og underernæring er igen i vækst over hele verden. I 2010 skønnede man, at over en milliard mennesker verden over led af fødevaremangel. I Sahelområdet og på Afrikas Horn har tørke betydet, at millioner af mennesker mangler mad. Men sårbare befolkningsgrupper i andre lande, herunder Pakistan og Yemen, lider også under fødevare- og ernæringsproblemer. Fødevarebistand er den største post på EU s budget for humanitær bistand. I 2011 afsatte EU i alt 509 mio. euro til humanitær fødevarebistand og ernæring. FAO Raúl González besøger Tchad som led i kampagnen»fodbold mod sult«.

15 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 15 Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene? Det er afgørende, at katastrofeordningerne altid holder trit med udfordringerne i en stadigt mere usikker verden. EU arbejder i øjeblikket på at skabe et system, der vil give større forudsigelighed og pålidelighed. EU s planlagte»katastrofeberedskabskapacitet«vil sikre større effektivitet og ensartethed i EU s indsats takket være bedre planlægning. Katastrofeforebyggelse og risikostyring skal også intensiveres. I praksis vil en frivillig beredskabsreserve af specialiserede team og udstyr kunne sættes ind øjeblikkeligt i krisesituationer. Initiativet vil også strømline transportbestemmelserne, så EU hjælpen kan nå hurtigere frem. Katastrofeberedskabet skal planlægges bedre gennem referencescenarier, kortlægning af EU landenes aktiver og beredskabsplaner. Man vil også investere mere i fælles uddannelse og grænseoverskridende øvelser samt en samlet EU oversigt over katastroferisici. EU har oprettet et katastrofeberedskabscenter for at forbedre EU koordineringen i nødsituationer. Centret har et 24-timers beredskab og sikrer en bedre informationsstrøm. Som led i debatten om den fremtidige EU finansiering forsøger EU at indlemme beredskab og overgangen fra humanitær bistand til udviklingsbistand mere konsekvent i sin udviklingspolitik. EU s budget for skal støtte tiltag, der gør det muligt at gribe hurtigere ind over for katastrofer, foregribe dem bedre og sikre en smidigere overgang til mere langsigtede udviklingstiltag efter en katastrofe. EU Aid Volunteers EU er ved at oprette et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand for at give borgerne mulighed for at deltage i den humanitære indsats. Initiativet»EU Aid European Union Diana Tonea fra Rumænien, udsendt til Haiti som medlem af det frivillige korps, beskriver sin erfaring som»udfordrende og meningsfuld«. Volunteers«, som blev indført ved Lissabontraktaten, vil styrke og supplere EU s humanitære bistand. Kommissionen fremlagde forslaget i september 2012, og det skal give omkring mennesker mulighed for at deltage i humanitære operationer over hele verden mellem 2014 og De frivillige kan enten være unge, som vil arbejde med nødhjælp, eller humanitære bistandseksperter. De vil blive sendt derhen, hvor der er størst behov for deres kvalifikationer, og bidrage til at styrke den lokale kapacitet og det lokale frivillige arbejde. Deres sikkerhed vil være en topprioritet for EU. I en første række af pilotprojekter blev mere end 200 europæere sendt til over 30 lande, herunder Haiti, Indonesien, Mozambique og Tadsjikistan. For at forberede dem på feltarbejdet modtager de en blanding af teoretisk og praktisk uddannelse. Programmet, som vil blive videreudviklet i de kommende år, vil kunne uddanne morgendagens humanitære ledere og give unge europæere mulighed for at vise solidaritet med mennesker i nød.

16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K EU donerer sine nobelprispenge til unge konfliktofre Den 10. december 2012 fik EU Nobels fredspris. Prisen var på 8 mio. svenske kroner eller ca euro. EU toppede selv beløbet op til 2 mio. euro. Nobels fredspris står for forsoning over hele verden. Prispengene bør ikke kun gå til fremtidige ofre for konflikter, men også komme ofre for tidligere og nuværende katastrofer til gode, nemlig de børn, der som følge af konflikter og krige er blevet forhindret i at vokse op i fred og nå deres fulde potentiale. For at hjælpe disse børn har Kommissionen opfordret sine humanitære partnerorganisationer og agenturer til at foreslå passende projekter, som EU kan finansiere. Som et resultat heraf blev det besluttet, at Nobelprispengene bør gå til fire projekter under EU initiativet»børn af freden«. Disse projekter vil nå ud til over børn i Colombia, Den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Etiopien, Irak og Pakistan. Børnene vil bl.a. få grundlæggende uddannelse og børnevenlige omgivelser og dermed beskyttelse, uddannelse og mulighed for en bedre fremtid. 16 NA DA-C I 2012 var 90 % af alle konfliktofre civile borgere, og halvdelen af dem var børn. 7 millioner børn er flygtninge, og 12,4 millioner børn er blevet fordrevet inden for deres eget land som følge af konflikter. En af de bedste måder at hjælpe og beskytte børn på i voldsomme konflikter er at give dem mulighed for at studere og få en uddannelse ellers vil deres fremtid blive endnu vanskeligere. Af de ca. 75 millioner børn i verden, herunder 20 millioner unge piger, som ikke går i skole, bor over halvdelen i konfliktramte områder. Uddannelse hjælper konfliktramte børn med at forblive børn. EU-bistand til børn, der er berørt af konflikter (http://ec.europa.eu/echo/ EU4children/index_en.htm). Læs mere XX EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse: XX EU Aid Volunteers: XX EU bistand til børn, der er berørt af konflikter: XX Spørgsmål om EU? Ring til Europe Direct: (http://europedirect.europa.eu) ISBN doi: /3032

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

En brochure om humanitær bistand. Format: (210.00 x 148.00 mm); Date: Apr 11, 2008 11:42:46; Output Profile: CMYK ISO Uncoated

En brochure om humanitær bistand. Format: (210.00 x 148.00 mm); Date: Apr 11, 2008 11:42:46; Output Profile: CMYK ISO Uncoated Solidaritet. Ved du, hvad det er? En brochure om humanitær bistand Format: (210.00 x 148.00 mm); Date: Apr 11, 2008 11:42:46; Output Profile: CMYK ISO Uncoated Hej! Jeg er 9 år gammel, og jeg bor i Guldo,

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS HUMANITÆRE INDSATS 2010-2015 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE

STRATEGI FOR DANMARKS HUMANITÆRE INDSATS 2010-2015 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE ST R S INS 15 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE ST R S INS 15 INDHOLD 2 ST R S INS 15 Humanitære udfordringer.... 4 Mål for Danmarks humanitære indsats.... 8 Strategiske prioriteter... 12 Sårbarhed...

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Kære ven. ressourcer. Kan vore bønner gøre en forskel; sociale kræftsygdom?

Kære ven. ressourcer. Kan vore bønner gøre en forskel; sociale kræftsygdom? Kære ven Hvordan kan man opmuntre mennesker til at bede, når kvinder fortsat er dem, der får mindst mad, får mindst uddannelse og er mindst værdsat? Verden over udgør kvinder flertallet af de fattige.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere