Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse»eu s humanitære bistand gør en reel forskel for tusindvis af mennesker, som ved, at Europa står for de universelle værdier, der er så vigtige for at gøre verden til et bedre sted at leve.«kristalina Georgieva, EU kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring

2 INDHOLD EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation er en del af en serie, der forklarer, hvad EU gør på forskellige politiske områder, hvorfor EU er involveret, og hvad resultaterne er. Du kan se, hvilke der er tilgængelige online, og downloade dem på: Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang... 7 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene?...15 Læs mere...16 Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Det indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU politik: Humanitær bistanbistand og civilbeskyttelse Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen afsluttet i februar 2014 Forsidefoto: Jupiterimages 16 s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /3032 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Kopiering er tilladt. Ved enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

3 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 3 EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser Hver eneste uge ser vi billeder af konflikter og katastrofer på forsiden af aviserne og i fjernsynet. EU hjælper folk i nød, så hurtigt man kan. Gennem Europa Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) støtter EU ofre for katastrofer og konflikter rundt om i verden og arbejder også for at forhindre humanitære kriser. Disse bestræbelser står som noget helt centralt i EU s virksomhed. I overensstemmelse med EU s grundlæggende værdier om solidaritet, respekt for den menneskelige værdighed, lighed og tolerance forsøger EU at beskytte menneskers liv, mindske og forebygge lidelser og beskytte de ramtes værdighed. EU er til stede i kriseområder over hele kloden, bl.a. Syrien, Afghanistan, de besatte palæstinensiske områder, Sahelområdet og mange andre dele af Afrika, Central- og Sydamerika og Sydøstasien. EU udfører også nødhjælpsarbejde i områder præget af langvarige glemte kriser og ustabilitet efter konflikter. Det er det internationale samfunds moralske pligt at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i verden, og Kommissionen har længe arbejdet ihærdigt for at hjælpe ofrene for sådanne kriser. Generaldirektoratet for Humanitær Bistand yder direkte bistand til nødstedte uden at skele til deres nationalitet, religion, køn eller etniske oprindelse. Kommissionen håndterer ikke bare de direkte konsekvenser af katastrofer, men bidrager også inden for forebyggelse, beredskab, indsats og genopbygning. EU har oprettet en særlig civilbeskyttelsesordning, der skal hjælpe lande med at undgå katastrofer, forberede nødsituationer og samle ressourcer til katastroferamte lande. EU s humanitære bistand går først og fremmest til lande uden for EU, men civilbeskyttelsesordningen kan også anvendes inden for EU. EU s ordning styrker det europæiske civilbeskyttelsessamarbejde. Den supplerer medlemslandenes bestræbelser på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at tilbyde effektive værktøjer til forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Sammen kan vi gøre en forskel EU er en af verdens førende donorer af humanitær bistand. Denne bistand gør en kæmpe forskel i de berørte områder. I 2012 gav EU bistand til 122 millioner mennesker i over 90 lande uden for EU. Selv om bistanden kun udgør en meget lille del af EU s udgifter mindre end 1 % af det årlige budget har det samlede beløb på 1 mia. euro, som EU hvert år giver i bistand, vist sig at være afgørende i krisesituationer takket være en effektiv samordning på EU plan. Bistanden har gjort en reel forskel for folk i nød lige fra stabiliseringsindsatsen i Haiti efter Katastrofeindsatsen kombineres således med en række forskellige tiltag for at: mindske risikoen for katastrofer, f.eks. gennem strategier til afbødning af klimaændringerne styrke beredskabet over for katastrofer, f.eks. ved at udvikle ordninger for tidlig varsling sikre en gnidningsløs overgang, når nødhjælpsarbejdet slutter, ved at kortlægge passende exitstrategier gøre befolkningen mere modstandsdygtig, f.eks. ved at knytte nødhjælp til mere langsigtet genopretning og hjælp til udvikling. ACTED EU har finansieret humanitær bistand i Indien siden 1996.

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 jordskælvet i 2010, beskyttelsen af civilbefolkningen efter konflikten i Libyen i 2011 og hjælpen til millioner af sultende mennesker i Sahel i 2012 til den nuværende støtte til de hundredtusindvis af syriske flygtninge, der flygter fra den forfærdelige konflikt i deres hjemland. Der opstår hele tiden nye globale trusler, og vi må derfor hele tiden tilpasse de gældende regler for at kunne tage de nye udfordringer op. I 2010 samlede EU humanitær bistand og civilbeskyttelse i den samme afdeling for hurtigere at kunne gribe ind i krisesituationer. Samme år blev Kristalina Georgieva udpeget som den første kommissær med ansvar for både internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring. På den måde kan EU koordinere indsatsen og udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Forenet i solidaritet En undersøgelse foretaget i 2012 viste, at ni ud af ti EU borgere bakker op om EU s humanitære bistand. På trods af den økonomiske krise stiger opbakningen, hvilket tyder på et stærkt engagement fra EU borgernes side. Over 80 % er enige i, at en koordineret EU indsats inden for civilbeskyttelse er mere effektiv til at håndtere katastrofer end individuelle landetiltag. Ansvaret for den humanitære bistand er delt mellem EU og medlemslandene, og støtten leveres i samarbejde med internationale og lokale aktører. Inden for civilbeskyttelse skal EU støtte, koordinere og supplere EU landenes indsats. Med sin koordinerende rolle kan EU hæve ambitionsniveauet og samle ressourcer og knowhow. Det har været med til at sikre en endnu bedre bistand og større kvalitet i kriseindsatsen. EU har derfor kunnet reagere effektivt på kriser af hidtil uset omfang, som f.eks. monsunoversvømmelserne i Pakistan i For at håndtere de langsigtede konsekvenser af katastrofer og styrke forebyggelse og beredskab skal humanitær bistand og krisestyring gå hånd i hånd med indsatsen på andre områder, bl.a. udviklingssamarbejde og miljøbeskyttelse. Derfor er EU s koordinering så vigtig. European Union Denne fordrevne burundiske familie kunne vende hjem takket være EU s støtte til genbosættelse.

5 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 5 Derfor må vi gøre de mest sårbare mere modstandsdygtige Hvert år rammes millioner af mennesker af tørke, oversvømmelser, jordskred, cykloner, jordskælv, tsunamier, skovbrande og andre katastrofer. Det anslås, at 97 % af alle dødsfald som følge af naturkatastrofer sker i udviklingslandene, og disse lande bærer den tungeste byrde i form af tabte indtjeningsmuligheder. I Afrika alene har nye og tilbagevendende kriser siden 2010 ramt 31 millioner mennesker på Afrikas Horn og i Sahel. Vi har derfor brug for en konsekvent politik, der kan ruste de mest sårbare i udviklingslandene til bedre at modstå og håndtere katastrofer. Hvordan hjælper EU til? Såvel humanitær bistand som udviklingsbistand tager sigte på at styrke modstandskraften. Med dette in mente kom Kommissionen i 2012 med et nyt forslag til, hvordan EU s udviklingsbistand og humanitære bistand kan tilpasses for at øge modstandskraften og mindske sårbarheden blandt mennesker, der er ramt af katastrofer. Forslaget, der blev forelagt for Europa Parlamentet og Rådet, opstiller ti tiltag, der bl.a. omfatter støtte til udformning af nationale strategier for modstandskraft, planer for katastrofeforvaltning og effektive varslingssystemer i katastroferamte lande samt forslag til innovative tilgange til risikostyring i samarbejde med forsikringsbranchen. Politikken skal bygge videre på de gode resultater af Kommissionens arbejde med at styrke modstandskraften i Sahel og på Afrikas Horn som led i indsatsen efter tørkekriserne i disse regioner. Disse initiativer (AGIR Sahel og Share) prøver at bryde den onde cirkel af tørke, sult og fattigdom ved at afdække potentielle synergieffekter og øge koordineringen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Kommissionen venter at bruge 270 mio. euro i 2012 og 2013 på Shareinitiativet på Afrikas Horn. AGIR Sahel initiativet har sat sig det ambitiøse mål at mobilisere 750 mio. euro over de næste tre år. Kommissionens fokus på modstandskraft vil redde flere liv, være mere omkostningseffektiv og bidrage til at mindske fattigdom, hvilket vil styrke bistandens virkning og fremme en bæredygtig udvikling. Et fælles svar på voksende trusler European Union De humanitære nødsituationer, der opstår rundt om i verden hvert år, bliver stadigt mere hyppige og alvorlige. Antallet af naturkatastrofer alene steg fra 78 i 1975 til næsten 400 i Det skyldes især klimaændringer og befolkningstilvækst, der lægger pres på naturressourcerne, samt urbanisering, industrivirksomhed og miljøforringelser. Andre udfordringer er det stigende antal skrøbelige lande, der er truet af ustabilitet og civile konflikter, og den truende fare for terrorangreb. I Vanuatu hjælper børn med at bygge en model af den største trussel mod deres liv, vulkanen på bjerget Gharat.

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 EU ønsker at ændre måden, hvorpå man reagerer på risikosituationer. Det er nødvendigt på grund af de forskellige udviklingsniveauer i kriseramte lande, og fordi den økonomiske krise begrænser ressourcerne. EU har siden 1992 vist, at man evner at tackle nye humanitære udfordringer. Indsatsen i det krigshærgede tidligere Jugoslavien i 1992 var den største humanitære hjælpeindsats, en international organisation nogensinde har gennemført i et land. Indsatsen efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 er den største, siden EU s civilbeskyttelsesordning blev indført i Da 2010 viste sig at blive det værste år for naturkatastrofer i de seneste årtier, måtte EU ty til nogle af sine beredskabslagre. Denne udvikling er fortsat i 2011 og I årenes løb er EU s humanitære kapacitet løbende blevet udvidet for at holde trit med kravene og vil blive yderligere tilpasset i de kommende år. Klimarelateret katastrofeforebyggelse: øgruppen Vanuatu På øgruppen Vanuatu i Stillehavsområdet, som er et af verdens mindst udviklede lande, har klimaændringer gjort risikoen for naturkatastrofer, såsom cykloner og oversvømmelser, endnu mere akut. EU hjælper lokalsamfundene med at håndtere følgerne af katastrofer og forbedre deres beredskab, f.eks. ved hjælp af trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning og opførelse af beskyttelsesrum. Mellem 2007 og 2012 afsatte EU i alt 4,3 mio. euro til at hjælpe med katastrofeberedskabet og 2,3 mio. euro til at hjælpe samfund, der er ramt af naturkatastrofer, i det vestlige Stillehav. Antal katastrofer og ofre Ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer Antal indberettede ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer (*) Ofre: Summen af dræbte og samlet antal berørte. Kilde: Center for Forskning i Epidemiske Sygdommes Udbredelse (CRED).

7 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 7 Hvordan EU gør det En behovsbaseret tilgang EU har fastlagt effektive strategier, der kan kanalisere de europæiske skatteyderes bidrag ud til de mennesker i verden, der har de mest presserende humanitære behov. For at sikre, at bistanden kommer ud på rette sted og på rette tidspunkt, udfører EU altid»behovsvurderinger«, inden man beslutter at yde støtte. For at gøre det effektivt er der udviklet forskellige redskaber. Med henblik på at vurdere, hvilke behov der er tale om, har man opstillet kriterier for at identificere krisesituationer og fastslå omfanget af den nødvendige støtte i henhold til katastrofens alvor og situationen i de ramte lande og regioner. EU er særlig opmærksom på krisesituationer, som ikke er i fokus for internationale mediers og donorers bevågenhed, men hvor behovet fortsat er stort i de pågældende områder. Der foretages særlige vurderinger for at identificere og levere hjælp i sådanne»glemte kriser«. Bistand, når der er brug for det, og hvor der er brug for det Humanitær bistand og civilbeskyttelsesindsatser er næsten pr. definition knyttet til ekstreme omstændigheder: Hjælpen skal komme meget hurtigt frem og være skræddersyet til de særlige behov på stedet. Samtidig gør logistiske og sikkerhedsmæssige hindringer det ofte svært at få adgang til katastroferamte områder. EU har indført en række overvågnings- og koordineringsstrukturer for at kunne udføre denne komplekse opgave. Man har skabt et verdensomspændende netværk af specialiserede humanitære lokalkontorer. I krisesituationer giver de teknisk støtte til EU finansierede aktiviteter, overvåger indsatsen og hjælper lokalt med at koordinere donorerne. De bidrager også til strategier og politikker. I 2012 havde EU 145 eksperter i humanitær bistand og 293 lokalt ansatte i 44 ECHO kontorer i hele verden. EU optræder ikke selv direkte på stedet, men støtter i stedet ca. 200 partnere, herunder specialiserede FN agenturer, ikkestatslige organisationer (ngo er), EU landenes agenturer og organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. EU støtter disse partnere ud fra deres forslag til, hvordan man imødekommer behovene i katastroferamte befolkningsgrupper. EU har indført forskellige ordninger, der sikrer, at EU s midler koordineres med dem, der stilles direkte til rådighed af medlemslandene og andre humanitære aktører. Behovet for humanitær bistand vokser hurtigere end de midler, der er til rådighed, og derfor har EU startet et frivilligt netværk, EU Aid Volunteers, for at støtte og supplere de eksisterende ordninger. Fælles kerneværdier EU s humanitære bistandspartnere skal godkende de grundlæggende humanitære principper, der ligger til grund for alle foranstaltninger: Medmenneskelighed: Menneskelig lidelse skal søges afhjulpet uanset hvor den findes med særlig opmærksomhed på de mest sårbare grupper i befolkningerne. Neutralitet: Bistand må ikke begunstige nogen befolkningsgruppe. Upartiskhed: Bistand må udelukkende gives på grundlag af behov, uden forskelsbehandling. Uafhængighed: Målet med den humanitære bistand er alene at lindre menneskelig lidelse. Den kan ikke tjene politiske, økonomiske eller militære formål.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 På stedet EU s humanitære bistand skal dække de grundlæggende behov hos dem, der rammes af en katastrofe, og beskytte deres levebrød. Bistanden kan være af forskellig art alt efter omstændighederne. Fødevarebistand kan omfatte akutte madleverancer til katastroferamte befolkninger, kontanter og kuponer, særlige ernæringsprodukter til alvorligt underernærede børn og såsæd og gødning til landmænd. Medicinsk bistand omfatter f.eks. vaccinationskampagner for at forebygge epidemier, behandling af skader og etablering af primære sundhedsklinikker. EU kan også bidrage med lægemidler, hospitalsudstyr, uddannelse af personale og grundlæggende sundhedspleje med fokus på sårbare grupper såsom gravide og børn. Rent drikkevand og sanitetsfaciliteter er nødvendige for at undgå spredning af sygdomme, og derfor er vand og sanitet en prioritet i katastroferamte områder. Bistanden omfatter også anlægning af brønde, boringer og latriner, vandrør, spildevandsbehandling og hygiejneundervisning m.m. EU s humanitære bistand i 2012 (mio. euro) Region/land Beløb % Afrika Sudan og Tchad 207 Centralafrika 92 Afrikas Horn 162 Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean 32 Vestafrika 188 Mellemøsten og Middelhavsområdet Mellemøsten 255 Middelhavsområdet 10 Asien og Stillehavsområdet Det centrale og sydvestlige Asien 110 Det centrale Sydasien 32 Sydøstasien og Stillehavsområdet 56 Sydamerika og Caribien 68 5 Sydamerika 30 Caribien 38 Internationale katastrofer 19 1 Civilbeskyttelse 27 2 Inden for EU 21 Uden for EU 6 Verdensomspændende bistand og støtte 86 6 I ALT Mennesker, hvis hjem er blevet ødelagt, får telte, presenninger eller andre former for husly. Nødhjælpen kan også omfatte reparation af infrastruktur, minerydning, psykologisk støtte og uddannelse. Tit går arbejdet også ud på at lære lokalbefolkningen at håndtere katastrofer og afbøde konsekvenserne af eventuelle fremtidige katastrofer. Bedre katastrofeberedskab verden over Dipechoprogrammet Man kan ikke forudse alle risici og forebygge alle katastrofer. Men hvis man forbereder befolkningen bedre og indfører passende kriseberedskabsmekanismer, kan man ofte mindske antallet af ofre. Det er formålet med EU s katastrofeberedskabsprogram, Dipecho. Dipechoprojekterne fokuserer på uddannelse, kapacitetsopbygning, oplysningskampagner, nye eller bedre lokale systemer for tidlig varsling og beredskabsplanlægning. De omfatter enkle forberedende foranstaltninger, som ofte kan gennemføres af de lokale selv. I de fleste tilfælde bidrager lokalbefolkningen aktivt til Dipechoprojekterne. Projekterne gennemføres af europæiske hjælpeorganisationer og FN organisationer i samarbejde med lokale ngo er og myndigheder. Dipecho dækker otte katastrofeområder: Caribien, Mellemamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydasien, Sydøstasien, Sydøstafrika og det sydvestlige Indiske Ocean og Stillehavet. Kilde: Europa-Kommissionen.

9 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 9 Sammen om at tackle kriser i og uden for EU EU s civilbeskyttelsesordning dækker hele katastrofeforløbet fra forebyggelse og beredskab til indsats. For øjeblikket deltager 32 lande, nemlig de 28 EU lande plus Island, Liechtenstein, Norge og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Alle lande i og uden for EU, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en katastrofe, kan anmode om hjælp gennem civilbeskyttelsesordningen. Det kan dreje sig om oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme eller tsunamier, terrorhandlinger, teknologiske ulykker eller strålingsulykker og miljømæssige katastrofer som f.eks. havforurening. Når et katastroferamt land beder om hjælp, informerer EU s center for nødhjælpskoordination (ERCC) de andre lande i ordningen om de særlige behov i det katastroferamte land. Deltagerlandene tilbyder derefter at udsende eksperter og bistand i naturalier for at støtte katastrofeberedskabet på stedet. Det kan omfatte eftersøgnings- og redningshold, lægepersonale, højkapacitetspumper, vandrensningsenheder og andre nødhjælpsartikler. ERCC hjælper med at koordinere EU s indsats ved at matche anmodninger og tilbud om støtte. Det medfinansierer ofte formidling af bistanden og udsender hold til at overvåge situationen, hvis det er nødvendigt. ERCC er åbent 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. EU s civilbeskyttelsesordning styrker også katastrofeberedskabet i deltagerlandene, f.eks. gennem uddannelsesprogrammer, øvelser og udveksling af eksperter mellem forskellige lande. Gennem disse initiativer får civilbeskyttelsespersonale i deltagerlandene en række uddannelsesmuligheder, der bidrager til hurtigere og bedre koordineret civilbeskyttelsesbistand, overførsel af viden og nye netværk. EU finansierer også projekter for forebyggelse og beredskab. Det kan bl.a. indebære støtte til forskning i katastroferelaterede emner, bedre værktøjer for tidlig varsling eller støtte til oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed. EU s civilbeskyttelsesordning fokuserer på områder, hvor en europæisk indsats kan tilføre mest mulig merværdi, og knytter også civilbeskyttelse til andre områder af EU s politik for at maksimere dens virkning. Forberedelse gennem simulering Et simuleret sammenstød mellem et tog fyldt med fodboldtilhængere og et andet med farlige stoffer var en af de øvelser, der blev gennemført i Polen i Ved hjælp af denne såkaldte»carpathexøvelse«kunne beredskabshold forberede sig på virkelighedstro situationer. Man ville også afprøve indsatskapaciteten i forbindelse med store begivenheder som f.eks. EM i fodbold i Andre scenarier omhandlede en skovbrand forårsaget af gnister fra bremserne på et tog og en landsby, der blev oversvømmet pga. et ødelagt reservoirsystem. Sådanne øvelser afholdes hvert år med støtte fra EU. European Union Uddannelse af frivillige i Tadsjikistan som led i EU s katastrofeberedskabsteam under Dipechoprogrammet

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Hvad EU gør Indfrielse af løfter Siden 1992 har EU hjulpet millioner af ofre for katastrofer overalt i verden. Der er givet over 15 mia. euro til katastrofehjælp i over 140 lande. EU giver nu i gennemsnit mere end 1 mia. euro om året til at støtte de mest sårbare befolkningsgrupper i verden. Sammen med pengene fra de enkelte EU lande gør det EU til den største bistandsyder på verdensplan over halvdelen af den samlede officielle humanitære bistand kommer fra EU. Alene i 2012 gav EU humanitær bistand til ca. 122 millioner mennesker i 92 lande uden for EU, mens civilbeskyttelsesordningen blev aktiveret 21 gange for at hjælpe til i krisesituationer i og uden for EU. Men resultaterne kan ikke måles ud fra statistik alene: De mindre synlige virkninger af katastrofeberedskab og -forebyggelse spiller en lige så vigtig rolle i EU s tilgang til humanitær bistand og civilbeskyttelse. Med de nuværende rammer kan EU landene samarbejde effektivt på alle disse fronter og fremme respekt for og overholdelse af den humanitære folkeret, og det giver det grundlag, der skal til for at forebygge mere menneskelig lidelse i de kommende år. To årtier med solidaritet og arbejdet fortsætter Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) fejrede sit 20-års jubilæum i Der er sket meget siden starten. Beslutningen om at lancere ECHO blev taget af EU s dengang 12 medlemslande, fordi det stod klart, at EU ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at gribe ind over for de omfattende og forskelligartede kriser, der prægede verden i Der var tale om store katastrofer som f.eks. konflikten i det tidligere Jugoslavien, cyklonen i Bangladesh og hungersnøden i Somalia, og det krævede mere koordinering på EU plan, så man kunne handle hurtigere og mere effektivt. ECHO havde i starten ca. 40 ansatte og har siden udviklet sig til en stor, men trimmet organisation med 300 mennesker, der arbejder i hovedkvarteret i Bruxelles, og lidt over 400 humanitære eksperter fordelt på de 44 lokalkontorer, der ligger i de hårdest kriseramte lande i Afrika, Asien og Sydamerika. ECHO har gennem årene fået større personale og budget, og indsatsrammerne er hele tiden blevet tilpasset, så EU har kunnet tackle de stadigt større udfordringer. European Union Afghanere modtager redskaber som led i en ECHO støttet indsats mod en tørke, der har ført til sult og fordrivelse.

11 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 11 I 2007 blev EU s institutioner og de 27 medlemslande enige om en såkaldt europæisk konsensus om humanitær bistand. Heri fremhæves det, at EU s humanitære bistand ikke er et politisk redskab, og at de vejledende principper for den humanitære bistand skal være neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed. Desuden defineres de forskellige humanitære aktørers roller i kriseområder for at styrke EU s evne til at træde til. Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, indførte et retsgrundlag for EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse. Traktaten slår fast, at EU skal forbedre beskyttelsen mod og forebyggelsen af katastrofer, og siger, at EU skal følge den humanitære folkeret, herunder om upartiskhed og ikkeforskelsbehandling. Men der er stadig plads til forbedringer. EU vil styrke sit katastrofeberedskab, bl.a. ved at gå væk fra sin ad hoc koordinering til fordel for et mere forudsigeligt system. En hurtig og effektiv indsats I årenes løb har EU hjulpet ofre for en lang række katastrofer rundt om i verden. Her er nogle eksempler: Krigen i det tidligere Jugoslavien drev i 1992 hundreder af tusinder af sultne og traumatiserede mennesker på flugt. EU leverede bl.a ton fødevarer, tæpper, madrasser og toiletartikler. Folk, der flygtede fra hus og hjem efter folkedrabet i Rwanda i 1994, fik EU bistand, bl.a. i form af sygepleje, der omfattede rehydrering og vaccinationer af børn. Dem, der vendte tilbage til deres ødelagte landsbyer, fik praktisk hjælp til at bosætte sig igen. Da orkanen Mitch forårsagede ødelæggelser i Mellemamerika i 1998, hjalp EU med at levere drikkevand og forhindre spredning af vandbårne sygdomme. Siden Talibanregimets fald i 2001 har EU ydet mere end 483 mio. euro i støtte til at dække det afghanske folks grundlæggende behov. I 2004 dræbte tsunamien i Det Indiske Ocean over mennesker. EU s første reaktion var koncentreret om overlevelse. De langsigtede projekter omfattede lejre for hjemløse, finansiering af sundhedsarbejdere og køb af fiskefartøjer. I rekordåret 2010 gennemførte EU de største hjælpeindsatser i Sudan og Pakistan. I Sudan gav EU støtte til 6 millioner ofre for konflikter og oversvømmelser. I Pakistan fik 12,5 millioner mennesker nødindkvartering, mad, drikkevand, sundhedspleje og sanitære faciliteter, da landet blev ramt af oversvømmelser. Da Japan blev ramt af et altødelæggende jordskælv og en efterfølgende tsunami i marts 2011, sendte EU næsten 400 tons bistand i naturalier og et europæisk civilbeskyttelseshold med eksperter inden for logistik og radiologi. EU støtten gik især til familier i de værst ramte områder. Under konflikten i Libyen i 2011 fik tusindvis af civile beskyttelse og bistand. I 2012 hjalp EU millioner af sultende mennesker i Sahel, og hundredtusindvis af syriske flygtninge fik også hjælp. Forebyggelse redder liv EU s indsats for at forebygge katastrofer og afbøde deres konsekvenser, hvis de ikke kan undgås, har stærkt bidraget til at forebygge lidelser og redde menneskeliv. Indsatsen både i og uden for EU har ført til en bedre koordinering på EU plan og en effektiv uddannelse af lokale eksperter i andre dele af verden. Siden lanceringen af Dipechoprogrammet i 1996 har EU investeret over 255 mio. euro i katastrofeberedskab verden over. De projekter, der finansieres af programmet, har bidraget til at begrænse skaderne og medvirket til at redde liv og indtægter i sårbare samfund. EU har siden 2007 være med til at lancere en række forskellige varslingsinitiativer, herunder den internetbaserede platform Meteoalarm og et globalt katastrofevarslings- og koordineringssystem, der indsamler data og advarer om katastrofer døgnet rundt. EU har også investeret i varslingssystemer for specifikke risici, som f.eks. oversvømmelser, skovbrande og tsunamier. EU s investeringer i katastrofeforebyggelse og afbødende teknologier samt det tætte samarbejde med andre partnere har ført til udviklingen af det europæiske informationssystem for skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem. Alene i 2010 deltog 873 mennesker i kurser organiseret af udvalgte civilbeskyttelsesorganisationer, og der blev afholdt fire øvelser om oversvømmelser, jordskælv, farlige materialer og terrorangreb.

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 12 CASESTUDIE Haiti: fra nødhjælp til genopbygning Det massive jordskælv, der ramte Haiti i januar 2010, efterlod dødsofre og næsten 1,7 millioner hjemløse. EU hjælper stadig Haiti med at få genopbygget landet. Hurtigt efter katastrofen afsatte EU over 100 mio. euro til beredskabsforanstaltninger, og 25 EU lande kanaliserede naturaliebistand til Haiti gennem civilbeskyttelsesordningen. Ca. 5 millioner mennesker fik EU støtte på dette trin. Bistanden blev anvendt til at give flere hundrede tusinde ofre husly, latriner og brusere, sikkert drikkevand, fødevarer og genstande såsom tæpper, køkkenredskaber og hygiejneartikler. Den gik også til fordrevne personer, som søgte tilflugt i andre dele af landet. Som følge af et svagt sundhedsvæsen og begrænset adgang til rent vand udbrød der en koleraepidemi senere i EU gav derefter 22 mio. euro til kolerabehandling og foranstaltninger til at forhindre spredning af sygdommen. Omkring 3 millioner mennesker nød godt af denne støtte. I de efterfølgende to år er EU gradvist gået over til foranstaltninger, der skal hjælpe landet med at komme på fode igen. Det langsigtede katastrofeberedskab supplerer strukturelle foranstaltninger, der tager sigte på at genopbygge sociale tjenester og infrastrukturer og samtidig forbedre katastrofeforebyggelse og sammenkobling af nødhjælp og udvikling. EU er Haitis største bistandsyder og har i alt givet tilsagn om at yde 1,235 mia. euro, hvilket omfatter finansiering fra Europa Kommissionen, EU landene og Den Europæiske Investeringsbank. Den vil fortsætte med at yde omfattende støtte til landets genopbygning og udvikling i de kommende år. European Union I Haiti har EU bidraget til reparation af grundlæggende tjenester, såsom rindende vand og kloakering, i landsbyer som Petit Goave.

13 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 13 CASESTUDIE Pakistan: en mangefacetteret krise og indsats I 2010 blev Pakistan ramt af en af de værste monsunoversvømmelser i 80 år. Den kostede over mennesker livet og ramte på anden vis yderligere 18 millioner. Oversvømmelsen blev fulgt af en ny det følgende år. Situationen blev forværret af den væbnede konflikt i 2009, hvor næsten 3 millioner mennesker blev fordrevet. EU s hjælpeindsats kombinerede humanitær bistand og civilbeskyttelse og viste sig at være effektiv til at håndtere en sådan katastrofe af hidtil uset omfang og kompleksitet. EU ydede 150 mio. euro i humanitær bistand til at imødekomme befolkningens umiddelbare behov. Yderligere 70 mio. euro blev bevilget til fordrevne personer, som boede i lejre eller hos værtsfamilier. Lokale betingelser gjorde det svært at få bistanden ud. EU viste sig imidlertid i stand til at reagere hurtigt og effektivt takket være en hurtig udsendelse af humanitære eksperter, hurtigt efterfulgt af et EU civilbeskyttelsesteam. Dette team af eksperter blev sendt til Pakistan for at lette koordineringen af den bistand, der blev modtaget, og fungere som forbindelsesled til nationale myndigheder og FN holdene. De pakistanske myndigheder anmodede om hjælp gennem ERCC. Deltagerlandene i civilbeskyttelsesordningen gav bistand til en samlet værdi af 271 mio. euro. Naturaliebidrag omfattede vandrensningsenheder, -tabletter og -middel, husly og medicinske nødhjælpspakker. EU var også med til at finansiere transporten af bistand til landet. Pakistan er stærkt udsat for naturkatastrofer, og denne nylige krise har understreget behovet for at inkludere katastrofeforebyggelse i politikken for humanitær bistand. EU fortsætter med at arbejde på at gøre befolkningen mindre sårbar og bedre i stand til at klare sådanne katastrofer. European Union Den humanitære bistand til Pakistan efter monsunoversvømmelser i 2010 blev vanskeliggjort af ødelagt infrastruktur.

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 14 CASESTUDIE Sahel: fornyet fokus på en glemt krise Sahelområdet, der strækker sig hele vejen på tværs af Nordafrika, er blandt verdens fattigste regioner. Millioner af mennesker risikerer at sulte ihjel på grund af tørke, underudvikling og den deraf følgende manglende fødevaresikkerhed. EU s støtte vokser i takt med, at denne humanitære krise forværres. Siden begyndelsen af 2012 har EU øget sin bistand til dette område til 337 mio. euro. Indsatsen bygger på en trinvis fremgangsmåde, der kombinerer opbygning af modstandskraft med katastrofeberedskab i tørkeperioder og genopretning resten af året. Den humanitære indsats har reddet mange menneskeliv og mange husholdningers økonomi. EU har bidraget til at bringe krisen tilbage i fokus i de internationale medier. Ud over nødhjælpen arbejder EU også på at få anerkendt fødevareusikkerhed som et strukturelt problem, der spiller en afgørende rolle i kampen mod fattigdom. Fodboldstjerner som Raúl González og Patrick Vieira deltager i»fodbold mod sult«-kampagnen, som efterlyser større politisk vilje til at afskaffe hungersnød. Sult og underernæring er igen i vækst over hele verden. I 2010 skønnede man, at over en milliard mennesker verden over led af fødevaremangel. I Sahelområdet og på Afrikas Horn har tørke betydet, at millioner af mennesker mangler mad. Men sårbare befolkningsgrupper i andre lande, herunder Pakistan og Yemen, lider også under fødevare- og ernæringsproblemer. Fødevarebistand er den største post på EU s budget for humanitær bistand. I 2011 afsatte EU i alt 509 mio. euro til humanitær fødevarebistand og ernæring. FAO Raúl González besøger Tchad som led i kampagnen»fodbold mod sult«.

15 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 15 Indsatsen fremover Hvordan opfylder vi behovene? Det er afgørende, at katastrofeordningerne altid holder trit med udfordringerne i en stadigt mere usikker verden. EU arbejder i øjeblikket på at skabe et system, der vil give større forudsigelighed og pålidelighed. EU s planlagte»katastrofeberedskabskapacitet«vil sikre større effektivitet og ensartethed i EU s indsats takket være bedre planlægning. Katastrofeforebyggelse og risikostyring skal også intensiveres. I praksis vil en frivillig beredskabsreserve af specialiserede team og udstyr kunne sættes ind øjeblikkeligt i krisesituationer. Initiativet vil også strømline transportbestemmelserne, så EU hjælpen kan nå hurtigere frem. Katastrofeberedskabet skal planlægges bedre gennem referencescenarier, kortlægning af EU landenes aktiver og beredskabsplaner. Man vil også investere mere i fælles uddannelse og grænseoverskridende øvelser samt en samlet EU oversigt over katastroferisici. EU har oprettet et katastrofeberedskabscenter for at forbedre EU koordineringen i nødsituationer. Centret har et 24-timers beredskab og sikrer en bedre informationsstrøm. Som led i debatten om den fremtidige EU finansiering forsøger EU at indlemme beredskab og overgangen fra humanitær bistand til udviklingsbistand mere konsekvent i sin udviklingspolitik. EU s budget for skal støtte tiltag, der gør det muligt at gribe hurtigere ind over for katastrofer, foregribe dem bedre og sikre en smidigere overgang til mere langsigtede udviklingstiltag efter en katastrofe. EU Aid Volunteers EU er ved at oprette et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand for at give borgerne mulighed for at deltage i den humanitære indsats. Initiativet»EU Aid European Union Diana Tonea fra Rumænien, udsendt til Haiti som medlem af det frivillige korps, beskriver sin erfaring som»udfordrende og meningsfuld«. Volunteers«, som blev indført ved Lissabontraktaten, vil styrke og supplere EU s humanitære bistand. Kommissionen fremlagde forslaget i september 2012, og det skal give omkring mennesker mulighed for at deltage i humanitære operationer over hele verden mellem 2014 og De frivillige kan enten være unge, som vil arbejde med nødhjælp, eller humanitære bistandseksperter. De vil blive sendt derhen, hvor der er størst behov for deres kvalifikationer, og bidrage til at styrke den lokale kapacitet og det lokale frivillige arbejde. Deres sikkerhed vil være en topprioritet for EU. I en første række af pilotprojekter blev mere end 200 europæere sendt til over 30 lande, herunder Haiti, Indonesien, Mozambique og Tadsjikistan. For at forberede dem på feltarbejdet modtager de en blanding af teoretisk og praktisk uddannelse. Programmet, som vil blive videreudviklet i de kommende år, vil kunne uddanne morgendagens humanitære ledere og give unge europæere mulighed for at vise solidaritet med mennesker i nød.

16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K EU donerer sine nobelprispenge til unge konfliktofre Den 10. december 2012 fik EU Nobels fredspris. Prisen var på 8 mio. svenske kroner eller ca euro. EU toppede selv beløbet op til 2 mio. euro. Nobels fredspris står for forsoning over hele verden. Prispengene bør ikke kun gå til fremtidige ofre for konflikter, men også komme ofre for tidligere og nuværende katastrofer til gode, nemlig de børn, der som følge af konflikter og krige er blevet forhindret i at vokse op i fred og nå deres fulde potentiale. For at hjælpe disse børn har Kommissionen opfordret sine humanitære partnerorganisationer og agenturer til at foreslå passende projekter, som EU kan finansiere. Som et resultat heraf blev det besluttet, at Nobelprispengene bør gå til fire projekter under EU initiativet»børn af freden«. Disse projekter vil nå ud til over børn i Colombia, Den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Etiopien, Irak og Pakistan. Børnene vil bl.a. få grundlæggende uddannelse og børnevenlige omgivelser og dermed beskyttelse, uddannelse og mulighed for en bedre fremtid. 16 NA DA-C I 2012 var 90 % af alle konfliktofre civile borgere, og halvdelen af dem var børn. 7 millioner børn er flygtninge, og 12,4 millioner børn er blevet fordrevet inden for deres eget land som følge af konflikter. En af de bedste måder at hjælpe og beskytte børn på i voldsomme konflikter er at give dem mulighed for at studere og få en uddannelse ellers vil deres fremtid blive endnu vanskeligere. Af de ca. 75 millioner børn i verden, herunder 20 millioner unge piger, som ikke går i skole, bor over halvdelen i konfliktramte områder. Uddannelse hjælper konfliktramte børn med at forblive børn. EU-bistand til børn, der er berørt af konflikter ( EU4children/index_en.htm). Læs mere XX EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse: XX EU Aid Volunteers: XX EU bistand til børn, der er berørt af konflikter: XX Spørgsmål om EU? Ring til Europe Direct: ( ISBN doi: /3032