HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO"

Transkript

1 Forsvarsakademiet KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume Indledning Baggrund Problemfelt Problemformulering Metode Generelt Definitioner Valg af Teori Data og empiri Afgrænsning Undersøgelses- og skrivemetode Teori Den Engelske skole Det internationale system Hovedretninger i teorien Pluralisme Solidarisme Orden International orden Eksisterer orden i international politik? Hvad opretholder den internationale orden Hvad er formålet med orden? Opsummering international orden Retfærdighed Human justice - Individuel retfærdighed Eksisterer individuel retfærdighed i international politik? Hvad opretholder retfærdighed Hvad er formålet med retfærdighed Opsummering af individuel retfærdighed Orden versus retfærdighed Kritik af teori Analyse af kosovo FN FN Pagten og orden FN Pagten og retfærdighed Delkonklusion FN pagten FN Sikkerhedsråd Resolutionerne orden og retfærdighed Delkonklusion resolutioner Debatten i Sikkerhedsrådet Delkonklusion Sikkerhedsråd Generalsekretæren Delkonklusion Generalsekretæren Diplomatiet UKLASSIFICERET 2

3 3.2.1 Delkonklusion diplomatiet Magtbalancen Delkonklusion magtbalancen Sædvane og praksis Delkonklusion sædvane og praksis Konklusion Perspektivering...46 Bibliografi...48 UKLASSIFICERET 3

4 RESUME Da NATO den 24. marts 1999 indledte en bombekampagne mod de serbiske styrker, var det indledningen på en noget kontroversiel humanitær intervention. Interventionen blev nemlig foretaget af NATO, uden FN mandat. Dermed brød NATO forbudet mod magtanvendelses som beskrevet i FN pagtens artikel 2 stk. 4. Dermed var legaliteten i den humanitære intervention i Kosovo særdeles tvivlsom. Men hvordan kunne NATO så legitimere deres handling? Dette er hovedspørgsmålet i dette speciale. For at svare på dette spørgsmål undersøges legitimiteten i interventionen. Legitimiteten skal forstås som retfærdiggørelsen af en intervention. Det vil sige, hvorvidt en handling kan retfærdiggøres på et politisk, moralsk og retsligt grundlag. Altså et noget bredere defineret begreb, end det juridiske begreb legalitet. For at svare på dette spørgsmål anvendes Den Engelske Skole, her specifikt Headley Bulls teoretiske begrebsapparat. Hovedproblemstillingen er det spændingsfyldte forhold mellem orden og retfærdighed. Hvilket i tilfældet Kosovo primært er forholdet mellem ikke-interventionsprincippet og ansvaret for at forhindre massive brud på menneskerettighederne. Konklusionen på ovenstående analyse er ikke helt entydigt, selvom der dog tegner sig et billede. Hovedparten af de analyserede faktorer peger på en vis legitimering af interventionen. Situationen i Kosovo var særdeles alvorlig, og man havde en potentiel humanitær katastrofe, med massive flygtningestrømme. Rapporter beskrev tilfældige drab på civile, henrettelser og voldtægter, primært fortaget af de serbiske styrker, selvom den kosovoalbanske frihedsbevægelse (UCK) heller ikke var uskyldig. Selvom interventionen ikke var godkendt ved af FN, så var der i de tre foregående resolutioner meget direkte udtrykt bekymring for den humanitære situation. Samtidig havde diplomatiet nået et punkt, hvor der ikke var de store udsigter til en forhandlingsløsning. Indsættelse af OSCE observatører havde kun for en kort periode ført til en bedring af situationen, ligesom direkte trusler om anvendelse af magt heller ikke havde ført til resultater. Menneskerettighederne er levnet betydelig plads i FN Pagten, både i præamblen og i artiklerne og meget tyder på at menneskerettighederne, var tiltænkt samme betydning som staters suverænitet. Altså ikke en prioritering af orden i forhold til retfærdighed. FNs daværende Generalsekretær Kofi Annan var i mange henseender med til at legitimere interventionen. Han betonede, at statens suverænitet ikke på nogen måde var en undskyldning for at begå overgreb på civilbefolkningen i Kosovo, og at når alle andre muligheder var udtømte, kunne magtanvendelse være sidste udvej, for at standse en humanitær katastrofe. UKLASSIFICERET 4

5 Der var fra 1989 indtil Kosovo-konflikten gennemført flere humanitære interventioner. Den nye praksis blev støttet af Generalsekretær Pérez de Cuéllar, der udtalte, at suverænitet ikke var nogen undskyldning for brud på menneskerettighederne. Hvor magtbalancen før den kolde krigs afslutning havde umuliggjort humanitære interventioner, så var situationen op til Kosovo-konflikten en anden. Selvom alt blev gjort for at holde Rusland inde i forhandlingerne i Koncertgruppen, så havde Rusland ikke fordums magt til at forhindre interventionen. Kun via veto i FN kunne Rusland påvirke situationen. Også ordensperspektivet var på sin vis med til at legitimere interventionen. Rapporter beskrev, at situationen i Kosovo var at betragte som en krudttønde, der kunne antænde hele Balkan. Meget tydede på at, der forelå en trussel mod fred og sikkerhed. Dette blev understøttet af resolution Men konklusionen er som sagt ikke helt entydig. Der er også en faktor, der taler imod en intervention. Der er ingen tvivl om, at en intervention uden FN mandat er et brud på FN Pagtens generelle forbud mod magtanvendelse i henhold artikel 2 stk. 4. Dette forhold blev anført i Sikkerhedsrådet af både Kina og Rusland. Forbudet mod magtanvendelse er et meget vigtigt element i FN pagten. Det er dette princip, der er rygraden i den internationale orden, og dermed også i det internationale samfund. Et brud med suverænitetsprincippet kan altså bringe et internationalt samfund i fare og skabe usikkerhed om spillereglerne og i særdeleshed staters sikkerhed. For at minimere den usikkerhed der kan opstå i det internationale samfund på grund af bruddet på forbud mod magtanvendelse, bør man måske overveje en ændring i FN pagten, der mere klart afspejler det internationale samfunds ændrede holdning til orden versus retfærdighed. Desuden kan det i fremtiden blive problematisk at FN Sikkerhedsråd tager beslutninger, der af det internationale samfund ikke anses som legitime. Problemet her ses at være Sikkerhedsrådets sammensætning, der hverken er demokratisk eller afspejler et nutidigt magtforhold. UKLASSIFICERET 5

6 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund. Den 24. marts 1999 indledte en samlet NATO koalition et bombardement over det tidligere Jugoslavien. Dette var anden gang, NATO gennemførte en luftoperation mod et andet land. Første gang var i 1995, hvor man, på et FN mandat angreb den bosnisk-serbiske hær for at standse angrebene på FN beskyttede områder. Alligevel var luftkampagnen over det tidligere Jugoslavien i 1999 en milesten i alliancens og hele verdenssamfundets historie. NATO havde indledt et angreb på serbiske militære styrker, for at standse overgreb mod den kosovo-albanske civilbefolkning, uden FN mandat. 1.2 Problemfelt. Med den Westphalske Fred i 1648 anerkendte de vesteuropæiske magter, at der var flere legitime udøvere af politisk magt på det europæiske kontinent. I forlængelse heraf anerkendte man også, at staternes grænser skulle fastlægges og respekteres 1. Hermed var grundlaget lagt for det suverænitetsbegreb, der eksisterer i dag. Denne suverænitet har givet staterne mulighed for at udvikle sig. For det første har suveræniteten gjort, at staterne formelt har respekteret hinanden som principielt ligeværdige partnere. Dermed har man givet staterne mulighed for fredelig sameksistens og udvikling ud af til, hvilket vil sige udvikling af et internationalt samfund. For det andet har suveræniteten gjort, at staterne har kunnet opbygge et effektivt statssystem til regulering forholdet mellem statens borgere, og dermed muliggjort en udvikling af staten indadtil. Dette har gennem århundreder været fundamentet for udviklingen af det moderne vestlige samfund. Humanitære interventioner uden FN mandat bryder med suverænitetsbegrebet. Dermed er NATOs luftangreb i Kosovo et nyt kapitel i NATOs og vestens historie, idet man, uden FN mandat, intervenerede i en suveræn stat for at standse overgreb mod civilbefolkningen. Dette er af mange betegnet som et meget kontroversielt brud med det, der i stor udstrækning har muliggjort udviklingen af de europæiske samfund, nemlig suverænitetsbegrebet, og mere specifikt et brud på FN charterets artikel 2 stk. 4: All members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the purposes of the United Nations. Der er da også meget, der tyder på, at interventionen i Kosovo ikke var legal 2. Men hvis interventionen ikke var legal, hvordan kan man så retfærdiggøre den? Martin Wight sagde følgende: 1 Tim Knudsen (2004, pp ). 2 Internet kilde H. Her konluderer Independant Commision on Kososvo følgende i deres rapport The intervention was not legal because it contravened the Charter prohibition on the unauthorized use of force. UKLASSIFICERET 6

7 adherents of every political belief will regard intervention as justified under certain circumstances. 3 Altså uanset politisk overbevisning vil alle, i visse tilfælde, betragte en intervention som værende legitim. Denne udtalelse kan tolkes derhen, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt humanitære interventioner generelt er legitime, men hvorvidt en intervention er legitim i en given kontekst. Men nåede man dertil, hvor interventionen var legitimeret, og kunne NATO dermed retfærdiggøre at bryde den Føderale republik Jugoslavien (FRY) suverænitet, for at få sin vilje igennem? Dette er det centrale og meget interessante spørgsmål, nemlig hvilke faktorer gjorde, at NATO kunne hævde, at interventionen var legitim? Ligeledes er det naturligvis interessant at se hvilke konsekvenser det efterfølgende kan have for det internationale samfund, at man gennemfører en humanitær intervention uden FN mandat. 1.3 Problemformulering. På hvilket grundlag var den humanitære intervention i Kosovo legitim? 1.4 Metode Generelt. Med udgangspunkt i Kosovo konflikten undersøges det på hvilket grundlag den humanitære intervention ansås som værende legitim. Hovedproblemstillingen i opgaven er forholdet mellem på den ene side staters suverænitet, og på den anden side individets rettigheder. For at undersøge dette forhold tages der udgangspunkt i Headley Bulls tilgang til orden og retfærdighed. Med udgangspunkt i disse to begreber fortages en analyse, og det konkluderes på hvilken baggrund interventionen var legitim. Herefter perspektiveres, hvilken betydning dette svar kan få for det internationale samfund i fremtiden. Der redegøres for begreberne orden og retfærdighed, som Headly Bull anvender dem. Disse begreber anvendes til at fokusere analysen af empirien. Målet med analysen er at klarlægge hvilke forhold, der, i henholdsvis et ordens og retfærdighedsperspektiv, var med til at legitimere interventionen i Kosovo (eller det modsatte) Definitioner. I denne opgave låses legaliteten. Det betyder, at der i denne opgave arbejdes ud fra en antagelse om at interventionen ikke var legal og der arbejdes med at undersøge hvilke faktorer, der kan legitimere en humanitær intervention. Før dette kan påbegyndes, må de centrale begreber: humanitær intervention, legalitet og legitimitet defineres. Humanitære interventioner defineres i denne opgave som: Staters tvangsforanstaltninger med væbnet magt mod en anden stat uden dennes billigelse, med eller uden bemyndigelse fra FNs sikkerhedsråd, med det formål at forhindre 3 Jackson (2000, p.140). UKLASSIFICERET 7

8 eller standse grove og omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret 4 Legalitet: Defineres i denne opgave som, hvorvidt en handling er i overensstemmelse med folkerettens regler traktatret såvel som sædvaneret. I det retslige perspektiv ligger, at enhver handling på et givet tidspunkt er enten lovlig eller ulovlig 5. Legitimitet: Defineres i denne opgave som, hvorvidt en handling kan retfærdiggøres på et politisk, moralsk og retsligt grundlag 6. Legitimitet er et mindre præcist begreb end legalitet. Dette skyldes dels, at det omfatter flere og knapt så veldefinerede områder end legalitet, og dels, at der ikke findes nogen myndighed og nogen fastlagt procedure for, hvordan man afprøver legitimitet i lighed med legalitet 7. Derfor er det heller ikke muligt at give et klart ja/nej på et legitimitetsspørgsmål, men nærmere at angive i hvilken retning et svar peger Valg af Teori. Til besvarelse af denne opgave er valgt den engelske skole, som også kaldes international society approach. Den engelske skole er en teoriretning, der ligger placeret mellem realismen og liberalismen. 8 Den engelske skole er en teoriretning, hvor man ikke som realisterne, ser det internationale system som pessimistisk og præget af staters selvoptagethed og dermed potentiel konflikt. Modsat deler man heller ikke liberalisternes positive indstilling og tro på at internationalt samarbejde er vejen mod et verdenssamfund med evig fred. Derimod prøver den engelske skole at undgå et definitivt valg mellem staters egoisme og konflikt på den ene side og den gode menneskelige vilje og samarbejde på den anden 9. Netop ved at undgå dette valg kan denne teoriretning forholde sig til begge aspekter i international politik og dermed også komme med mere nuancerede svar, der indeholder betragtninger i forhold til begge aspekter. Dermed kan man argumentere for, at den engelske skole vil give et svar, der er bredere funderet end eksempelvis et svar i et realistisk perspektiv. Indenfor den Engelske skole fokuseres på Headly Bulls teoretiske begrebsapparat. Dette begrebsapparat er særdeles velegnet til at behandle en humanitær intervention, idet der fokuseres på samspillet mellem to hovedbegreber, nemlig orden og retfærdighed. Disse to begreber rummer det, der er selve kerneproblematikken i humanitære interventioner, nemlig det potentielt modsætningsfyldte forhold mellem suverænitet (orden) og menneskerettigheder (retfærdighed). 4 DUPI (1999, p.11). 5 DUPI (1999, p. 23). 6 DUPI (1999, p. 24). 7 DUPI (1999, p. 24). 8 Jackson & Sørensen (2003, p. 140). 9 Jackson & Sørensen (2003, p. 141). UKLASSIFICERET 8

9 1.4.4 Data og empiri. Kosovo konflikten og forholdene vedrørende denne bliver det primære empiriske grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Kosovo konflikten er valgt, idet det udgør et klassisk og veldokumenteret eksempel på en humanitær intervention, uden FN mandat. På baggrund af begreberne orden og retfærdighed udvælges relevant empiri. Operationaliseringen af teori og den begrundede udvælgelse af empiri behandles i teoriafsnittet Afgrænsning. Specialet beskæftiger sig med retten til magtanvendelse uden FN-mandat. Det vil sige, at fokus vil være på hvilke forhold, der talte for/imod, at den humanitære intervention blev gennemført, ikke hvordan den blev gennemført. Kun Kosovo konflikten vil blive behandlet. Kun i særlige tilfælde, hvor yderligere eksemplificering eller anskueliggørelse er nødvendigt, vil andre konflikter blive inddraget. I tilfælde hvor der er konstateret massive brud på menneskerettighederne, og hvor FN Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der godkender en intervention, ses legitimiteten ikke at være omstridt. Man kan sige, at FN i dette tilfælde har legitimeret en magtanvendelse som beskrevet i FN Charteret. Man kan altid diskutere, om det var en rigtig beslutning eller ej, men legitimiteten er rimeligt klar. Det store spørgsmål er, hvad der sker med legitimiteten i det tilfælde, hvor en stormagt i en lignende situation, med veto, forhindrer vedtagelsen af en FN resolution. På baggrund af ovenstående problematik er det valgt at lade denne opgave omhandle legitimiteten i en intervention uden FN mandat. Der findes en del rapporter og projekter, der efterfølgende går ind og kigger på legitimiteten i Kosovo interventionen. En del af rapporterne inddrager også det internationale samfunds efterfølgende reaktion på interventionen, samt hvordan interventionen lykkedes. Disse efterfølgende faktorer behandles ikke, idet denne opgave søger at klarlægge legitimiteten på interventionstidspunktet, altså retten til magtanvendelse og ikke en efterrationalisering, der alt andet lige ofte vil være farvet af, hvad udfaldet at interventionen har været. Selvom denne opgave ikke fokuserer på legalitet anvendes folkeretten. Dette skyldes, at folkeretten indgår både i begrebet orden, forstået som regulering af forholdet mellem stater, og i begrebet retfærdighed, forstået som sikring af individets rettigheder. Ligeledes vil denne opgave også behandle FN, selvom den omhandler intervention uden FN mandat. Dette skyldes, at FN charteret er gyldigt uanset manglende FN mandat, og debatterne i Sikkerhedsrådet er stadig interessante, da de alt andet lige afspejler et mere nuanceret billede af Sikkerhedsrådets opfattelse af en situation, end blot spørgsmålet om vedtagelse af en resolution eller ej Undersøgelses- og skrivemetode. Der anvendes en induktiv metode idet opgaven tager sit udgangspunkt i eksisterende empiri, og på baggrund af en analyse heraf vil besvare det overordnede spørgsmål. UKLASSIFICERET 9

10 Til besvarelse af denne opgave er valgt en deskriptiv skrivemetode. 2 TEORI 2.1 Den Engelske skole. Den engelske skole betragter den internationale politiske arena som et samfund af stater, hvori hovedaktørerne er stater, der udøver statecraft 10. Statecraft betragtes som en meget vigtigt menneskelig aktivitet, der forener udenrigspolitik, handelspolitik, diplomati, trusler om eller brug af væbnede magt, fredsforhandlinger m.m. 11 Dette betyder, at international politik er udenrigsorienteret politik udøvet af menneskelige aktører på vegne af territoriebaserede uafhængige politiske systemer (suveræne stater). Politiske systemer, der ikke er underlagt nogen højere autoritet end dem selv 12. Dette betyder også, at stater og de menneskelige aktører i staterne er det naturlige fokus for en analyse. 2.2 Det internationale system. For at forstå den engelske skole må vi først skitsere dens opdeling af det internationale system. System of states (Det internationale system): Det internationale system består af stater. Systemet opstår når to eller flere stater har tilstrækkelig kontakt og indflydelse på hinandens beslutninger til at de, til en vis grad, optræder som del af en enhed 13. To eller flere stater kan eksistere uden at være en del af et sådant system, hvilket der er mange historiske eksempler på. Men så snart der er tilstrækkelig kontakt mellem to eller flere stater til, at de må tage andre staters handlinger i betragtning, når de selv handler, kan man sige at de former et internationalt system 14. Society of states (Det internationale samfund): Et internationalt samfund eksisterer, når en gruppe af stater, bevist fælles om visse interesser og værdier, former et samfund, hvor de betragter sig bundet af et fælles sæt regler i deres forhold til hinanden. Et sådant samfund opstår fordi stater på grund af fælles normer og værdier føler sig forpligtet til at respektere gensidigt indgåede aftaler og suverænitet. Eksempler på dette er dannelse af institutioner såsom international lov, diplomatisk praksis og konventioner vedrørende krig. 15 World society (Verdenssamfundet): Dette koncept vægter ikke stater så højt som de to foregående koncepter. Her ses mennesker som det der skaber det, der går forud for et internationalt samfund nemlig community of mankind Jackson & Sørensen (2003, p. 141). 11 Jackson & Sørensen (2003, p. 141). 12 Jackson & Sørensen (2003, p. 142). 13 Bull (2002, p. 9). 14 Jackson & Sørensen (2003, p. 142). 15 Bull (2002, p 13). 16 Jackson & Sørensen (2003, p. 143). UKLASSIFICERET 10

11 Går man længere ned i den engelske skole viser det sig, at den gemmer på to hovedstrømninger, nemlig pluralisme og solidarisme. 2.3 Hovedretninger i teorien Pluralisme. Pluralisterne står for den positivistiske tilgang til det internationale system. Forholdet i det internationale system er baseret på traktater, love, aftaler og sædvaner mellem stater, der har til formål at regulere sameksistensen mellem disse. 17 Målet er at sikre staternes interesser og fortsatte eksistens. Altså en international orden, der skarpt adskilles fra håndhævdelse af universelle normer og værdier. Beskyttelsen af statens individer er overladt til staten selv. Statens interesser er vigtigere end individets rettigheder Solidarisme. Solidarismen er baseret på den universelle naturlov, 18 hvilket vil sige, at man vægter og respekterer individets fundamentale rettigheder. Her ligger begrebet retfærdighed. Der skal selvfølgelig også være en orden, men den skal baseres på individets værdighed og rettigheder. 19 Individets rettigheder vægtes højere end staters egeninteresser. Den solidaristiske opfattelse baserer sig på den antagelse, at der mellem stater eksisterer en solidaritet eller potentiel solidaritet i forhold til håndhævdelse af lov. 20 Dermed er det at forsvare international lov som institution en fælles forpligtigelse. De to hovedstrømninger, pluralisme og solidarisme, opstår på baggrund af en skelnen mellem begreberne orden og retfærdighed. I denne opgave anvendes pluralisme og solidarisme ikke direkte. I stedet vil analysen blive foretaget på baggrund af henholdsvis en ordens- og retfærdighedsbetragtning af humanitær intervention. 2.4 Orden Headley Bull taler om tre typer af orden: Order in social life (Social orden): Et mønster i relationer, der fremmer visse mål og værdier. Sikring af menneskeliv mod vold og drab. Sikring af at aftaler overholdes. Sikring af en stabil ejendomsret. Disse forhold kan være sikret både i sædvane og i lov. 21 International order (International orden): Defineres af Bull som mønster af aktivitet, der sikrer det elementære og primære mål for society of states. 22 o Første mål er bevarelse af systemet og society of states i sig selv. Uanset at der ofte er uenighed mellem stater, så er der enighed om, at stater er de 17 Brems Knudsen (1999, p. 67). 18 Brems Knudsen (1999, p. 48). 19 Brems Knudsen (1999, p. 64). 20 Brems Knudsen (1999, p. 51). 21 Bull (2002, p. 3). 22 Bull (2002, p. 8). UKLASSIFICERET 11

12 primære aktører. Dette mål er i gennem historien ofte sat højere end hensynet til en enkeltstats suverænitet. 23 o Dernæst er det opretholdelse af staters eksterne suverænitet, hvilket vil sige uafhængighed af eksterne aktører. Staters umiddelbare forventning til at deltage i society of states er anerkendelse af suverænitet og uafhængighed fra eksterne autoriteter. 24 o Herudover fred. Ikke verdensomspændende fred, men fred som normaltilstanden mellem stater i society of states. Denne normaltilstand må kun brydes i særlige tilfælde og i henhold til bredt accepterede principper. Dette princip er underordnet de to ovenstående og har netop ofte været brudt for at opretholde de to ovenstående mål. 25 o Sidste mål er opretholdelse af staters voldmonopol, stabile ejendomsforhold samt regulering af forhold mellem stater via regler og aftaler. Samarbejde kan kun finde sted på baggrund af aftaler, og aftaler er ikke noget værd, hvis ikke man kan forvente, at de bliver overholdt, når de er indgået. 26 World order (Verdensorden): Hermed menes det mønster af menneskelig aktivitet, der opretholder de elementære og primære mål for menneskeheden set som et hele. 27 Inden analysen af Kosovo konflikten påbegyndes, studeres Bulls udlægning af international orden lidt nærmere, dels for at sandsynliggøre, at der findes en sådan international orden, men også for at undersøge, hvilken betydning international orden har International orden Eksisterer orden i international politik? Den realistiske udlægning er, at der er en orden i det internationale system, men den er udelukkende baseret på fordeling af magt. Der findes ikke noget internationalt samfund, hvor stater har fælles interesser. Det internationale system er præget af anarki, og staterne søger magt for at sikre deres egeninteresser. 28 Bull er til dels enig i realisternes fremstilling, for så vidt angår visse af dynamikkerne i det internationale system. 29 Men Bull går videre og siger, at der også findes et internationalt samfund, hvor stater ikke kun lever i et anarki, men hvor stater er begrænsede i deres handlinger via fælles regler og institutioner. Her definerer Bull international orden som: mønster af aktivitet, der sikrer de elementære og primære mål for det internationale samfund. 30 Orden er her altså modstykket til den grundtilstand som Hobbes beskriver, hvor internationale relationer er alles krig mod alle. 31 Orden er dermed en tilstand i det 23 Bull (2002, p. 16). 24 Bull (2002, pp ). 25 Bull (2002, p. 17). 26 Bull (2002, p 18). 27 Bull (2002, p. 19). 28 Baylis & Smith (2005, p. 169). 29 Bull (2002, p. 39). 30 Bull (2002, p. 8). (Egen oversættelse). UKLASSIFICERET 12

13 internationale system, hvor forholdet mellem stater er styret og reguleret af staters fælles mål. 32 Bull taler om elementære og primære mål for det internationale samfund. Men kan man tale om fælles mål? Spørgsmålet skal forstås som, hvorvidt det er muligt at identificere fælles mål blandt stater, ikke blot i eks. Vesteuropa, men i hele det internationale samfund, blandt alle verdens stater. Bull hævder, at det er tilstedeværelsen af fælles mål, der i første omgang gør, at man kan tale om et samfund og ikke blot et system. Hvad er det så, der gør disse mål universelle? 33 Bull beskriver de elementære mål, som forudsætnings skabende for, at yderligere mål kan nås. 34 Altså uanset hvilke forskellige ambitioner og bevæggrunde stater har, så er der fælles for dem alle nogle grundlæggende (universelle) mål, der skal opfyldes, for at staterne kan opnå yderligere mål. De grundlæggende mål er: For det første har alle stater en interesse i at det overordnede system og det internationale samfund forbliver intakt. Hvis dette system ophørte med at eksistere, ville staterne miste den indflydelse og legitimitet de nyder i dag. Uanset hvor uenige stater kan være, er de dog enige om en ting, nemlig at stater er hovedaktørerne i international politik. Man kan argumentere for, at dette mønster er ved at blive brudt i dag. På mange områder er internationale organisationer og transnationale selskaber ved at få stigende indflydelse i det internationale samfund. Især transnationale selskaber er betydningsfulde spillere på den internationale scene. Eksempelvis vil mange argumentere for, at olieselskabernes interesser har en, ikke uvæsentlig, indflydelse på et lands udenrigspolitik. Ligeledes kan man argumentere for, at moderne konflikter har vist, at Non Governmental Organisations er vigtige spillere, som ikke bare har en vigtig rolle efter en militær operation, men også til en vis grad har indflydelse på hvordan operationen planlægges og udføres. Betyder det så, at det internationale samfund, bestående af stater, er under afvikling? Svaret er sandsynligvis nej. Der er stadig privilegier, men også forpligtigelser, som kun stater har. Kun stater kan råde over et territorium og opretholde suverænitet. Kun stater kan have en befolkning og lovgive for den, ligesom magtmonopolet stadig tilhører staten. En virksomhed kan selvfølgelig lave regler for dens ansatte, men kun i overensstemmelse med statens love. Ligeledes kan man argumentere for, at organisationer såsom EU er ved at overtage en del af statens rolle, idet EU faktisk kan lovgive på områder, der direkte berører staten, og dermed statens befolkning. Dette er på sin vis afgivelse af suverænitet, men igen, staten kan ultimativt vælge at træde ud af EU. Dermed kan man sige, at suverænitetsafgivelsen er midlertidig og afhængig af den siddende regering i staten. 31 Bull (2002, p. 23). 32 Brems Knudsen (1994, p. 20). Her beskrives Bulls opfattelse af orden som indeholdende realisternes magtfokuserede tilgang samt en mere vidtrækkende dimension, nemlig den, der knyttes til det internationale samfund. I denne opgave behandles den realistiske tilgang ikke separat og fokus lægges på Bulls forståelse af orden i forhold til det internationale system. Brems Knudsen udtrykker da også, at den orden der udspringer fra det internationale system er sparsom og omtvistet. 33 Bull (2002, p. 5). 34 Bull (2002, p. 5). UKLASSIFICERET 13

14 For det andet kan man på samme måde antage, at ingen stater er interesseret i at miste deres suverænitet. Det vil på samme måde sætte dem udenfor indflydelse. En stat uden de jura suverænitet kan ikke deltage i FN, og vil af andre stater ikke blive betragtet som deltager i det internationale samfund og dermed ligeværdig forhandlingspartner. Til gengæld kan man ikke afvise, at en eller flere stater har en interesse i, at en tredje stat ikke bevarer sin legitimitet og dermed går til grunde, eller bliver opdelt. Eksempelvis de sejrende magters deling af Tyskland efter 2. verdenskrig. 35 Dette er der faktisk adskillige eksempler på gennem historien, og ifølge Bull viser det, at suverænitetsprincippet af det internationale samfund de facto er efterstillet og ikke sidestillet en bevarelse af selve statssystemet Hvad opretholder den internationale orden. Som i det almindelige samfund er fælles mål ikke altid nok. Der er også behov for regler, der beskriver, hvilke handlinger som er forenelige med de fælles mål. Som tidligere nævnt afviser Bull ikke, at der vil opstå en form for orden i et internationalt system, selvom der ikke eksisterede fælles mål, love eller regler. 37 Hermed giver han realisterne ret i, at der findes noget, der er med til at skabe orden i et internationalt system, eksempelvis magtbalance. Men igen går Bull videre og argumenterer for, at der er andet, der opretholder international orden end blot den magtbalance, der opstår i det internationale system. Igen skal vi fokusere på det internationale samfund. I det internationale samfund er orden et resultat af en fælles interesse i de elementære mål, og orden opretholdes direkte ved regler, der beskriver handlinger, der opretholder disse mål samt institutioner, som er med til at gøre disse regler effektive. 38 Regler er altså en vigtig faktor i opretholdelsen af orden. Regler i denne forstand kan være International lov og konventioner, men også ikke skrevne regler, såsom moralske regler, sædvaner og praksis. 39 Bull bruger udtrykket mønster af aktivitet. Dette udtryk er meget bredt, og er sandsynligvis en understregning af, at der ikke kun er tale om formelle regler. I princippet kan det være enhver form for aktivitet, der opretholder de fælles mål. Bull beskriver de institutioner, der gør reglerne effektive, som den måde stater agerer på. En institutionalisering af en regel vil altså sige, at stater udtrykker accept og handler på en måde, der viser, at de accepterer og er villige til at forsvare en regel. 40 På samme måde kan det institutionaliseres, at stater ikke accepterer en regel, ved at de bevidst bryder den, eller at stater vil have ændret en regel ved at de tolker den på en bestemt måde og handler derefter. En institution, er dermed ligeså meget en række sædvaner, praksis og diplomati, der søger at opnå et fælles mål. Denne institutionalisering er dog, på visse områder, formaliseret via FNs Sikkerhedsråd, der udover at forvalte på baggrund af FN pagten også indeholder det politiske aspekt, der gør, at det er med til at udvikle sædvaner og praksis. 35 Internet kilde A, Yalta-konferencen). 36 Bull (2002, p. 17). 37 Bull (2002, p. 63). 38 Bull (2002, p. 63). 39 Bull (2002, p. 64). 40 Bull (2002, p. 69). UKLASSIFICERET 14

15 Hvad er formålet med orden? Hvad er formålet med orden? I foregående afsnit diskuteredes eksistensen af international orden, herunder det mønster af aktiviteter, der sikrede fælles elementære mål. Bull beskrev disse elementære mål som forudsætnings skabende for, at yderligere mål kunne nås. 41 Man kan vende udsagnet om og spørge, hvad der så vil ske, hvis man ikke har international orden? Her må vi trække analogien fra det sociale liv. Hvis mennesket i det sociale liv ikke har en vis garanti mod død og lemlæstelse, kan det ikke engagere sig og bruge kræfter på andet end at beskytte sig selv. Ligeledes, hvis der ikke er en formodning om at aftaler bliver overholdt, vil der ikke kunne indgås nogen nævneværdig form for samarbejde. En vis stabilisering af ejendomsforholdene er tillige nødvendig for at opretholde stabile sociale forhold, der ikke udvikler sig til den stærkes ret. Altså, hvis disse tre universelle mål ikke er opfyldt, vil alle menneskets kræfter gå til at opretholde sig selv og sikre egen overlevelse. Dette kan vi overføre til det internationale samfund. Hvis ikke der eksisterede en orden, som regulerede forholdet mellem stater, ville det internationale samfund ikke kunne udvikle sig. Staterne ville kun være fokuseret på at overleve, ikke at medvirke til en udvikling. Den internationale orden sikrer dog ikke kun udviklingen mellem stater. Udviklingen internt i en stat er betinget af ordnede interne forhold. Men uden international orden vil der ikke være ro til at opretholde/udvikle denne interne orden og dermed intern udvikling i staterne. Derfor er en udvikling af et effektivt statssystem også betinget af international orden Opsummering international orden Bull argumenterer for, at der findes en international orden ud over blot den magtbalancen giver. Der findes en orden, der er kendetegnet ved, at stater har nogle fælles mål, som de alle forfølger. Disse mål er basale og elementære, idet de sikrer, at en stat kan bruge sine kræfter på udvikling og forfølgelse af nye mål, og ikke blot kæmpe for sin overlevelse. Denne orden er opretholdt dels ved magtbalance, men især ved international lov og konventioner, for en stor dels vedkommende gennem FN, samt ved sædvaner og praksis. Den internationale orden er måske ikke så entydig, som den orden der eksisterer indenfor en stat, da der ikke er nogen separat myndighed, der håndhæver reglerne. Men det er ikke det samme, som at den ikke eksisterer. Problemstillingen i denne opgave er, som nævnt i indledningen, forholdet mellem suverænitet og individets rettigheder. På denne baggrund syntes det naturligt at fokusere orden på Bulls begreb international orden, da netop suverænitetsprincippet i særdeleshed og folkeret i al almindelighed, er en del af den internationale orden. 41 Bull (2002, p. 5). UKLASSIFICERET 15

16 2.5 Retfærdighed. Ideen om retfærdighed kommer fra det moralske område. 42 Det er et begreb, der betragter menneskelige handlinger som rigtige eller forkerte i sig selv, og ikke kun som middel for at nå et mål. Headly Bull taler om tre typer af retfærdighed: International or Interstate justice (international retfærdighed): Rettigheder og forpligtigelser for stater og nationer. Eksempelvis har alle stater, uanset størrelse og befolkningsmæssig sammensætning, ret til suverænitet og selvbestemmelse 43. Individual or Human justice (Individuel retfærdighed): Rettigheder og forpligtigelser for det enkelte individ 44 - menneskerettigheder. Dette kan være i form af naturlov og historiske tilgange til menneskerettigheder. Dette er faktisk forløberen til international ret, idet en stat har fået forpligtigelser og rettigheder, da den består af individer, der har rettigheder og pligter. Cosmopolitan or World Justice (Verdensretfærdighed): Dette berører områder, der betragtes som gavnlige for menneskeheden som hele. Dette betyder, at alle individer i verden former eller burde forme et samfund, hvis fælles interesser burde kvalificere eller bestemme hvilke rettigheder og pligter det enkelte individ har 45. Ideen om til verdens fælles bedste angår ikke society of states mål og værdier, men i stedet mål og værdier for selve menneskeheden 46. På samme vis som med begrebet orden, studeres, inden analysen af Kosovo konflikten, Bulls udlægning af individets rettigheder lidt nærmere, dels for at sandsynliggøre, at der findes en sådan retfærdighed, men også for at undersøge, hvilken betydning denne retfærdighed har Human justice - Individuel retfærdighed Eksisterer individuel retfærdighed i international politik? Den realistiske tilgang til international politik har traditionelt ikke levnet meget plads til retfærdighed, som Bull beskriver den. Realisterne har fokuseret på staternes egeninteresser og overlevelse. Der har ikke været plads til diskussionen om hvorvidt man kunne realisere et bedre internationalt samfund. 47 Dette har særligt været tilfældet efter realismens sejr over idealismen i mellemkrigsårene. Alligevel har et land som Danmark haft fokus på den individuelle retfærdighed, herunder menneskerettigheder. Men nu er det ikke småstater som Danmark, der alene sætter dagsordenen i international politik Bull (2002, p. 75). 43 Bull (2002, p. 78). 44 Bull (2002, p. 79). 45 Bull (2002, p. 81). 46 Bull (2002, p. 81). 47 Brems Knudsen (1998, p. 441). 48 Ugebrevet mandag morgen (2006a, p. 18). UKLASSIFICERET 16

17 Bull argumenterer, at der eksisterer individuel retfærdighed i international politik, men hensynet til denne er selektivt og sporadisk. 49 Rammerne for international orden er ugæstfrie for individuel retfærdighed. Skulle retfærdighed stå foran orden i international politik, så skulle FN charteret prioritere menneskerettigheder og ikke staters sikkerhed. Dette argument kan Bull som sådan have ret i, men modsat kan man sige, at allerede i præamblen er der anført en anerkendelse af individets rettigheder: we the peoples of the united nations determined to reaffirm faith in fundamental human rights 50 Bull anfører dog også selv, at menneskerettigheder er en magtfuld ingrediens i international politik i dag. 51 Desuden skal man have for øje, at Bulls syn på prioriteringen af orden/retfærdighed er udviklet under den kolde krig, hvor man kan argumentere for, at retfærdighed stod i skyggen af orden (magtbalance). 52 Bull argumenterer desuden, at når menneskerettigheder til tider står højt på agendaen i international politik, er det fordi enkeltstater har det som politik at løfte disse emner. Men der er dog også eksempler på, hvor menneskerettigheder har drevet stormagterne til at agere. Et eksempel er den humanitære intervention i Nordirak i Her intervenerede en koalition ledet af de tre stormagter USA, Storbritannien og Frankrig for at komme kurdere, der flygtede fra overgreb begået af Saddam Hussein, til undsætning. 53 Ifølge Brems Knudsen var denne intervention ikke et direkte svar på en trussel mod fred og sikkerhed (orden), men nærmere forårsaget af at medierne formidlede et billede af en humanitær katastrofe, der gjorde, at den offentlige opinion krævede en intervention, selvom de nævnte stormagter ikke havde de officielle beføjelser fra FN, og i første omgang heller ikke ønskede at bryde ikke-interventionsprincippet. 54 Altså et eksempel på, at retfærdighedsprincippet ikke altid står efter ordensprincippet Hvad opretholder retfærdighed. Indledningsvis kan man sige, at visse institutioner er med til at opretholde individuel retfærdighed. Eksempelvis folkeretten. Formålet med folkeretten var oprindelig at regulere forholdet mellem stater, men siden anden verdenskrig er der sket en bemærkelsesværdig udvidelse af området vedrørende menneskerettigheder, hvilket betyder, at ikke kun stater, men også individet er blevet til folkeretssubjekter 55. Desuden er FN en af de primære institutioner, som er med til at opretholde den individuelle retfærdighed. FN charterets ene hovedformål er netop at fremme menneskerettighederne, hvilket understreges af den senere fremkomne menneskerettighedskonvention. Som tidligere nævnt er respekten for fundamentale menneskerettigheder nævnt under formålet med FN, i FN charterets præambel. Ligeledes er FNs Sikkerhedsråd med at opretholde retfærdighed, da det, udover at agere på 49 Bull (2002, p. 85). 50 Internet kilde B. 51 Bull (2002, p. 85). 52 DUPI (1999, p.12). 53 Brems Knudsen (1989, p. 450). 54 Brems Knudsen (1989, pp ). 55 DUPI (1999, p.19). UKLASSIFICERET 17

18 baggrund af charteret, ofte kommer med mere politiske udtalelser og resolutioner, som er med til at påvirke, hvilken vægt retfærdighedsprincippet tillægges. Men hvad med den situation hvor folkeretten bliver brudt og FN er blokeret og ikke i stand til at legitimere en håndhævdelse af folkeretten. Hvad kan være med til at hævde Individuel retfærdighed i en sådan situation? Som nævnt af Bull kan enkeltnationer være med til at bringe fokus på det moralske ansvar for opretholdelsen af menneskerettigheder. Dette har gennem tiderne typisk været småstater, som eksempelvis Danmark, der har været med til at fremme disse værdier. Men ikke blot Danmark har fokus på dette område. Man kan argumentere for, at alle nationer via diplomatiet, men også gennem påvirkning af sædvane og praksis, øver en påvirkning på dette område Hvad er formålet med retfærdighed. Hvorfor ønsker vi individuel retfærdighed, hvad skal vi med retfærdighed? Hvad er det, der kan retfærdiggøre, at vi bryder den internationale orden? Eller måske, hvad er det der gør, at vi netop ikke kan retfærdiggøre at bryde den internationale orden? Som tidligere beskrevet kommer ideen om retfærdighed fra det moralske område. 56 Det er et begreb, der betragter menneskelige handlinger som rigtige eller forkerte i sig selv, og ikke kun som middel for at nå et mål. Målet med retfærdighed er, at individets basale rettigheder og forpligtelser respekteres. Hvad vil der ske, hvis man ikke respekter individets basale rettigheder og forpligtigelser? Hersch Lauterpacht kommer med en forklaring. 57 Ifølge ham er naturlovene en nødvendighed, i mangel af anden lov, for at skabe stabilitet. Men naturlovene er ikke kun en erstatning, i tilfælde af mangel på andre love. Lauterpacht argumenterede for, at al gældende lov skulle tolkes ud fra det basale princip om good faith. 58 Ifølge Lauterpacht vil manglende love og opretholdelse af naturlov i et samfund betyde anarki og stagnation. Brems Knudsen uddyber det endnu mere, idet han skriver at naturlov (moral og fornuft) giver det internationale samfund en platform for argumenter, der kan lede til international udvikling. 59 Vi kan altså konstatere, at der er visse basale rettigheder for individet, som skal respekteres, for at et samfund kan opretholdes, og for at en udvikling kan finde sted Opsummering af individuel retfærdighed. Vi kan altså sandsynliggøre, at der findes individuel retfærdighed i international politik. Dette er både Bull og Brems Knudsen enige om, ligesom det kan understøttes af eksempler i moderne international politik. Der er til gengæld ikke enighed om i hvilken rækkefølge orden og retfærdighed prioriteres. Formålet med retfærdighed er tosidet. Dels er det nogle helt basale rettigheder, det enkelte menneske har, hvorved man kan sige, at retfærdighed er mål i sig selv. Desuden er det en betingelse for at undgå anarki og stagnation i et samfund, altså en forudsætning for at et samfund kan skabe betingelser for udvikling. 56 Bull (2002, p. 75). 57 Brems Knudsen (1999, p. 54). 58 Brems Knudsen (1999, p. 54). 59 Brems Knudsen (1999, p. 55). UKLASSIFICERET 18

19 Hovedproblemstillingen i denne opgave er, som nævnt i indledningen, forholdet mellem suverænitet og individets rettigheder. På denne baggrund er begrebet international retfærdighed ikke særligt relevant, da det fokuserer på retfærdighed mellem stater og ikke mellem stat og individ. World justice falder nok nærmere emnet. Men om world justice eksisterer, er omdiskuteret. Headly Bull skriver bl.a. Ideas of world or cosmopolitan justice are fully realisable, if at all, only in the context of a world or cosmopolitan society. 60 Derfor fravælges dette teoretiske begreb i opgaven, hvilket vurderes ikke at få nogen indflydelse, da denne opgave fokuserer på individets rettigheder. Dette medfører, at det i denne opgave vil være naturligt at se på begrebet Individual or Human justice, da netop dette begreb omhandler individets rettigheder og forpligtelser, og dermed også menneskerettigheder Orden versus retfærdighed. Vi kan nu konstatere, at formålet med både orden og retfærdighed principielt er det samme, nemlig at skabe muligheden for, at en stat kan få den ro og stabilitet, der er nødvendigt for at kunne fokusere på en videreudvikling, internt i form af et samfundssystem, men også eksternt i form af en udvikling af det internationale samfund. De to ting kan ikke klart adskilles, idet der vil være situationer, hvor orden er en forudsætning for retfærdighed og omvendt. 61 Der er dog den forskel, at orden ikke er noget mål i sig selv, hvilket retfærdighed på sin vis er. Dette er som tidligere beskrevet begrundet i, at individuel retfærdighed er baseret på naturlov, hvor man antager, at mennesket har nogle basale rettigheder, som ikke kan krænkes. Eksempelvis retten til liv. Dette kunne lede til en antagelse om, at der ikke findes tilfælde, hvor man bør lade orden gå forud for retfærdighed. Dette er måske en lidt forsimplet måde at se det på, idet man kan forestille sig en situation, hvor en humanitær intervention kan tippe hele det internationale samfunds orden og skabe endnu flere humanitære problemer, fx ved humanitær intervention i en stormagt, med deraf følgende verdensomspændende krig og uoverskuelige humanitære konsekvenser. Som tidligere nævnt argumenterer Bull for, at retfærdighed kommer efter ordensprincippet, hvilket ovenstående analyse antyder, ikke altid er rigtigt. Modsat ligger Brems Knudsen i den anden side og argumenterer for, at retfærdighedsprincippet bør prioriteres i forhold til ordensprincippet, hvilket ovenstående analyse heller ikke entydigt peger på som det rigtige. Konklusionen på baggrund af ovenstående er, at forholdet mellem de to principper ikke er fast. I én situation vil det ene princip være vægtigere end det andet, og i en anden situation vil forholdet være omvendt. Man kan argumentere for, at det vil være umuligt at lave nogen generel skabelon, der kan angive forholdet mellem orden og retfærdighed, da det vil afhænge af den enkelte situation. 60 Bull (2002, p. 84). 61 DUPI (1999, p. 14). UKLASSIFICERET 19

20 Hvordan påvirker det teorianvendelsen i denne opgave? For et besvare opgavens spørgsmål: På hvilket grundlag var den humanitære intervention i Kosovo legitim, findes det derfor hensigtsmæssigt at strukturere analysen efter henholdsvis ordens- og retfærdighedselementet, uden at vægte de to principper. I stedet vil konflikten blive analyseret ligeværdigt på baggrund af begge principper og det undersøges om de to principper samlet set kan legitimere en intervention. Konflikten analyseres gennem de elementer, der er med til at opretholde henholdsvis orden og retfærdighed, som klarlagt i tidligere afsnit ( ), for derved at identificere de faktorer, der legitimerer en intervention og de faktorer der legitimerer en ikke-intervention. Ordensprincippets indflydelse på legitimiteten analyseres ud fra følgende vinkler: Magtbalancen. Da magtbalancen er det, der opretholder orden i det internationale system. FN Pagten. FN pagten kan på sin vis anses som værende det internationale samfunds grundlov. Desuden er dette dokument centralt i forhold til suverænitet. FN Sikkerhedsråd. Da denne står for den politiske tolkning af Pagten. Sædvaner og praksis. Det vil sige ikke skrevne normer og regler for intervention, da dette er en del af de regler, men også en af de institutioner, der er med til at opretholde orden. Diplomati. Da dette også er en af de institutioner, der opretholder orden i det internationale system. Bulls diplomatibegreb 62 er forholdsvis bredt, men i denne opgave fokuseres på de mest betydningsfulde officielle diplomatiske forbindelser. Retfærdighedsprincippet indflydelse på legitimiteten analyseres ud fra følgende vinkler: Folkeretten FN pagten. Herunder FNs menneskerettighedserklæring 63, da disse er med til at opretholde retfærdighed, idet de kodificerede retfærdighedsprincipper findes her. FN Sikkerhedsråd. Da denne står for den politiske tolkning af Pagten. Sædvaner og praksis. Denne er med til at opretholde retfærdighed, og tillige er en af de måder nationerne udtrykker deres holdning til og påvirker eksisterende opfattelse af retfærdighed. Diplomati. Da dette fungerer til at opretholde orden, men også at påvirke sædvane og praksis. 2.6 Kritik af teori. Der er naturligvis også nogle svagheder ved den valgte teori. For det første er der et ret vigtigt område som teorien ikke behandler, nemlig organisationerne. I tilfældet Kosovo kan man spørge sig selv, hvorvidt NATOs beslutninger var påvirket af at alliancen stod i en situation, hvor den kæmpede for at finde et eksistensgrundlag, efter at den kolde krig var sluttet 10 år tidligere. Det skal ikke her antydes, at dette var tilfældet, men pointen er, at denne opgave, grundet valg af teori, ikke kigger bagom beslutningsprocessen i vigtige organisationer såsom NATO og FN. 62 Knudsen (1994, p. 44). 63 Internet kilde J (Universal Declaration of Human Rights - resolution 217 A (III) of 10 December 1948). UKLASSIFICERET 20

21 Ligeledes går den engelske skole heller ikke ind og kigger på, hvilke motiver nationerne har for at handle, som de gør. Man kunne eksempelvis forestille sig, at en stat argumenter ud fra et ordensperspektiv, men dog uden at være bekymret for bevarelsen af den internationale orden, men i stedet blot søger at sikre egne muligheder for at forfølge en strategi, der måske ikke anses som legitim af det internationale samfund. Derfor behandles disse eventuelle bagvedliggende motiver heller ikke i denne opgave. Desuden tager den solidaristiske linie udgangspunkt universelle værdier såsom menneskerettigheder. Men her må man ikke glemme, at menneskerettigheder som vi kender dem i dag har udgangspunkt i den vestlige verden. Dette skisma behandles derfor heller ikke, og menneskerettigheder behandles som universelle og delvis naturlovsgivne. Sidst kan man sige, at denne teori, blandt andet grundet dens meget brede perspektiv, ikke på samme måde som eksempelvis liberalismen og realismen indeholder en evne til at forudsige. Dette aspekt får dog ikke indflydelse på denne opgave, da den ikke forsøger at forudsige en fremtidig udvikling. 3 ANALYSE AF KOSOVO 3.1 FN FN Pagten og orden. I de næste to afsnit undersøges den kodificerede folkeret. Selvom meget tyder på at interventionen ikke var legal, kan der være adskillige aspekter, der kan være med til at legitimere en intervention. Modsat må man også konstatere, at hvis interventionen ikke var legal, ligger der nok også aspekter i folkeretten, der også påvirker legitimiteten i interventionen. I FN Pagtens artikel 2 stk. 4, står følgende: All Members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the Purposes of the United Nations. 64 Hermed bliver FN Pagten det regelgrundlag, der understøtter et af de elementære mål i det internationale samfund, som beskrevet af Headly Bull, nemlig staters suverænitet. Efter ordensprincippet er opretholdelsen af suverænitet forudsætningen for, at stater kan bruge kræfter på andet end blot at overleve, nemlig at udvikle sig. Et af grundprincipperne i FN Pagten er altså staters ukrænkelighed. FN Pagten er hermed også udgangspunktet for magtanvendelse og begrænsningen af samme. Reglerne er beskrevet i artikel 2, stk 4, hvor der står, at alle medlemmer skal afstå fra magtanvendelse eller trussel om samme, mod enhver anden stat. Dette må således 64 Internet kilde B, FN Charter, Kapitel 1. UKLASSIFICERET 21

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien

FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien Lars Bangert Struwe August 2013

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter 3 Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter D A N S K U D E N R I G S P O L I T I S K I N S T I T U T 1 9 9 9 4 København 1999 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) Danish Institute of International

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund

Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund en engelsk skole-analyse af mulighederne for humanitære interventioner efter terrorangrebene den 11. september 2001. Speciale af: Tejs Binderup

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt?

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Anders Lakjer Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009

Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009 Kapitel 1: Indledning... 3 1.1. Problemfelt... 3 1.2. Problemformulering... 7 1.2.1. Operationalisering af problemformuleringen... 8 Kapitel 2: Metode... 10 2.1. Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 10

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere