HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO"

Transkript

1 Forsvarsakademiet KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume Indledning Baggrund Problemfelt Problemformulering Metode Generelt Definitioner Valg af Teori Data og empiri Afgrænsning Undersøgelses- og skrivemetode Teori Den Engelske skole Det internationale system Hovedretninger i teorien Pluralisme Solidarisme Orden International orden Eksisterer orden i international politik? Hvad opretholder den internationale orden Hvad er formålet med orden? Opsummering international orden Retfærdighed Human justice - Individuel retfærdighed Eksisterer individuel retfærdighed i international politik? Hvad opretholder retfærdighed Hvad er formålet med retfærdighed Opsummering af individuel retfærdighed Orden versus retfærdighed Kritik af teori Analyse af kosovo FN FN Pagten og orden FN Pagten og retfærdighed Delkonklusion FN pagten FN Sikkerhedsråd Resolutionerne orden og retfærdighed Delkonklusion resolutioner Debatten i Sikkerhedsrådet Delkonklusion Sikkerhedsråd Generalsekretæren Delkonklusion Generalsekretæren Diplomatiet UKLASSIFICERET 2

3 3.2.1 Delkonklusion diplomatiet Magtbalancen Delkonklusion magtbalancen Sædvane og praksis Delkonklusion sædvane og praksis Konklusion Perspektivering...46 Bibliografi...48 UKLASSIFICERET 3

4 RESUME Da NATO den 24. marts 1999 indledte en bombekampagne mod de serbiske styrker, var det indledningen på en noget kontroversiel humanitær intervention. Interventionen blev nemlig foretaget af NATO, uden FN mandat. Dermed brød NATO forbudet mod magtanvendelses som beskrevet i FN pagtens artikel 2 stk. 4. Dermed var legaliteten i den humanitære intervention i Kosovo særdeles tvivlsom. Men hvordan kunne NATO så legitimere deres handling? Dette er hovedspørgsmålet i dette speciale. For at svare på dette spørgsmål undersøges legitimiteten i interventionen. Legitimiteten skal forstås som retfærdiggørelsen af en intervention. Det vil sige, hvorvidt en handling kan retfærdiggøres på et politisk, moralsk og retsligt grundlag. Altså et noget bredere defineret begreb, end det juridiske begreb legalitet. For at svare på dette spørgsmål anvendes Den Engelske Skole, her specifikt Headley Bulls teoretiske begrebsapparat. Hovedproblemstillingen er det spændingsfyldte forhold mellem orden og retfærdighed. Hvilket i tilfældet Kosovo primært er forholdet mellem ikke-interventionsprincippet og ansvaret for at forhindre massive brud på menneskerettighederne. Konklusionen på ovenstående analyse er ikke helt entydigt, selvom der dog tegner sig et billede. Hovedparten af de analyserede faktorer peger på en vis legitimering af interventionen. Situationen i Kosovo var særdeles alvorlig, og man havde en potentiel humanitær katastrofe, med massive flygtningestrømme. Rapporter beskrev tilfældige drab på civile, henrettelser og voldtægter, primært fortaget af de serbiske styrker, selvom den kosovoalbanske frihedsbevægelse (UCK) heller ikke var uskyldig. Selvom interventionen ikke var godkendt ved af FN, så var der i de tre foregående resolutioner meget direkte udtrykt bekymring for den humanitære situation. Samtidig havde diplomatiet nået et punkt, hvor der ikke var de store udsigter til en forhandlingsløsning. Indsættelse af OSCE observatører havde kun for en kort periode ført til en bedring af situationen, ligesom direkte trusler om anvendelse af magt heller ikke havde ført til resultater. Menneskerettighederne er levnet betydelig plads i FN Pagten, både i præamblen og i artiklerne og meget tyder på at menneskerettighederne, var tiltænkt samme betydning som staters suverænitet. Altså ikke en prioritering af orden i forhold til retfærdighed. FNs daværende Generalsekretær Kofi Annan var i mange henseender med til at legitimere interventionen. Han betonede, at statens suverænitet ikke på nogen måde var en undskyldning for at begå overgreb på civilbefolkningen i Kosovo, og at når alle andre muligheder var udtømte, kunne magtanvendelse være sidste udvej, for at standse en humanitær katastrofe. UKLASSIFICERET 4

5 Der var fra 1989 indtil Kosovo-konflikten gennemført flere humanitære interventioner. Den nye praksis blev støttet af Generalsekretær Pérez de Cuéllar, der udtalte, at suverænitet ikke var nogen undskyldning for brud på menneskerettighederne. Hvor magtbalancen før den kolde krigs afslutning havde umuliggjort humanitære interventioner, så var situationen op til Kosovo-konflikten en anden. Selvom alt blev gjort for at holde Rusland inde i forhandlingerne i Koncertgruppen, så havde Rusland ikke fordums magt til at forhindre interventionen. Kun via veto i FN kunne Rusland påvirke situationen. Også ordensperspektivet var på sin vis med til at legitimere interventionen. Rapporter beskrev, at situationen i Kosovo var at betragte som en krudttønde, der kunne antænde hele Balkan. Meget tydede på at, der forelå en trussel mod fred og sikkerhed. Dette blev understøttet af resolution Men konklusionen er som sagt ikke helt entydig. Der er også en faktor, der taler imod en intervention. Der er ingen tvivl om, at en intervention uden FN mandat er et brud på FN Pagtens generelle forbud mod magtanvendelse i henhold artikel 2 stk. 4. Dette forhold blev anført i Sikkerhedsrådet af både Kina og Rusland. Forbudet mod magtanvendelse er et meget vigtigt element i FN pagten. Det er dette princip, der er rygraden i den internationale orden, og dermed også i det internationale samfund. Et brud med suverænitetsprincippet kan altså bringe et internationalt samfund i fare og skabe usikkerhed om spillereglerne og i særdeleshed staters sikkerhed. For at minimere den usikkerhed der kan opstå i det internationale samfund på grund af bruddet på forbud mod magtanvendelse, bør man måske overveje en ændring i FN pagten, der mere klart afspejler det internationale samfunds ændrede holdning til orden versus retfærdighed. Desuden kan det i fremtiden blive problematisk at FN Sikkerhedsråd tager beslutninger, der af det internationale samfund ikke anses som legitime. Problemet her ses at være Sikkerhedsrådets sammensætning, der hverken er demokratisk eller afspejler et nutidigt magtforhold. UKLASSIFICERET 5

6 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund. Den 24. marts 1999 indledte en samlet NATO koalition et bombardement over det tidligere Jugoslavien. Dette var anden gang, NATO gennemførte en luftoperation mod et andet land. Første gang var i 1995, hvor man, på et FN mandat angreb den bosnisk-serbiske hær for at standse angrebene på FN beskyttede områder. Alligevel var luftkampagnen over det tidligere Jugoslavien i 1999 en milesten i alliancens og hele verdenssamfundets historie. NATO havde indledt et angreb på serbiske militære styrker, for at standse overgreb mod den kosovo-albanske civilbefolkning, uden FN mandat. 1.2 Problemfelt. Med den Westphalske Fred i 1648 anerkendte de vesteuropæiske magter, at der var flere legitime udøvere af politisk magt på det europæiske kontinent. I forlængelse heraf anerkendte man også, at staternes grænser skulle fastlægges og respekteres 1. Hermed var grundlaget lagt for det suverænitetsbegreb, der eksisterer i dag. Denne suverænitet har givet staterne mulighed for at udvikle sig. For det første har suveræniteten gjort, at staterne formelt har respekteret hinanden som principielt ligeværdige partnere. Dermed har man givet staterne mulighed for fredelig sameksistens og udvikling ud af til, hvilket vil sige udvikling af et internationalt samfund. For det andet har suveræniteten gjort, at staterne har kunnet opbygge et effektivt statssystem til regulering forholdet mellem statens borgere, og dermed muliggjort en udvikling af staten indadtil. Dette har gennem århundreder været fundamentet for udviklingen af det moderne vestlige samfund. Humanitære interventioner uden FN mandat bryder med suverænitetsbegrebet. Dermed er NATOs luftangreb i Kosovo et nyt kapitel i NATOs og vestens historie, idet man, uden FN mandat, intervenerede i en suveræn stat for at standse overgreb mod civilbefolkningen. Dette er af mange betegnet som et meget kontroversielt brud med det, der i stor udstrækning har muliggjort udviklingen af de europæiske samfund, nemlig suverænitetsbegrebet, og mere specifikt et brud på FN charterets artikel 2 stk. 4: All members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the purposes of the United Nations. Der er da også meget, der tyder på, at interventionen i Kosovo ikke var legal 2. Men hvis interventionen ikke var legal, hvordan kan man så retfærdiggøre den? Martin Wight sagde følgende: 1 Tim Knudsen (2004, pp ). 2 Internet kilde H. Her konluderer Independant Commision on Kososvo følgende i deres rapport The intervention was not legal because it contravened the Charter prohibition on the unauthorized use of force. UKLASSIFICERET 6

7 adherents of every political belief will regard intervention as justified under certain circumstances. 3 Altså uanset politisk overbevisning vil alle, i visse tilfælde, betragte en intervention som værende legitim. Denne udtalelse kan tolkes derhen, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt humanitære interventioner generelt er legitime, men hvorvidt en intervention er legitim i en given kontekst. Men nåede man dertil, hvor interventionen var legitimeret, og kunne NATO dermed retfærdiggøre at bryde den Føderale republik Jugoslavien (FRY) suverænitet, for at få sin vilje igennem? Dette er det centrale og meget interessante spørgsmål, nemlig hvilke faktorer gjorde, at NATO kunne hævde, at interventionen var legitim? Ligeledes er det naturligvis interessant at se hvilke konsekvenser det efterfølgende kan have for det internationale samfund, at man gennemfører en humanitær intervention uden FN mandat. 1.3 Problemformulering. På hvilket grundlag var den humanitære intervention i Kosovo legitim? 1.4 Metode Generelt. Med udgangspunkt i Kosovo konflikten undersøges det på hvilket grundlag den humanitære intervention ansås som værende legitim. Hovedproblemstillingen i opgaven er forholdet mellem på den ene side staters suverænitet, og på den anden side individets rettigheder. For at undersøge dette forhold tages der udgangspunkt i Headley Bulls tilgang til orden og retfærdighed. Med udgangspunkt i disse to begreber fortages en analyse, og det konkluderes på hvilken baggrund interventionen var legitim. Herefter perspektiveres, hvilken betydning dette svar kan få for det internationale samfund i fremtiden. Der redegøres for begreberne orden og retfærdighed, som Headly Bull anvender dem. Disse begreber anvendes til at fokusere analysen af empirien. Målet med analysen er at klarlægge hvilke forhold, der, i henholdsvis et ordens og retfærdighedsperspektiv, var med til at legitimere interventionen i Kosovo (eller det modsatte) Definitioner. I denne opgave låses legaliteten. Det betyder, at der i denne opgave arbejdes ud fra en antagelse om at interventionen ikke var legal og der arbejdes med at undersøge hvilke faktorer, der kan legitimere en humanitær intervention. Før dette kan påbegyndes, må de centrale begreber: humanitær intervention, legalitet og legitimitet defineres. Humanitære interventioner defineres i denne opgave som: Staters tvangsforanstaltninger med væbnet magt mod en anden stat uden dennes billigelse, med eller uden bemyndigelse fra FNs sikkerhedsråd, med det formål at forhindre 3 Jackson (2000, p.140). UKLASSIFICERET 7

8 eller standse grove og omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret 4 Legalitet: Defineres i denne opgave som, hvorvidt en handling er i overensstemmelse med folkerettens regler traktatret såvel som sædvaneret. I det retslige perspektiv ligger, at enhver handling på et givet tidspunkt er enten lovlig eller ulovlig 5. Legitimitet: Defineres i denne opgave som, hvorvidt en handling kan retfærdiggøres på et politisk, moralsk og retsligt grundlag 6. Legitimitet er et mindre præcist begreb end legalitet. Dette skyldes dels, at det omfatter flere og knapt så veldefinerede områder end legalitet, og dels, at der ikke findes nogen myndighed og nogen fastlagt procedure for, hvordan man afprøver legitimitet i lighed med legalitet 7. Derfor er det heller ikke muligt at give et klart ja/nej på et legitimitetsspørgsmål, men nærmere at angive i hvilken retning et svar peger Valg af Teori. Til besvarelse af denne opgave er valgt den engelske skole, som også kaldes international society approach. Den engelske skole er en teoriretning, der ligger placeret mellem realismen og liberalismen. 8 Den engelske skole er en teoriretning, hvor man ikke som realisterne, ser det internationale system som pessimistisk og præget af staters selvoptagethed og dermed potentiel konflikt. Modsat deler man heller ikke liberalisternes positive indstilling og tro på at internationalt samarbejde er vejen mod et verdenssamfund med evig fred. Derimod prøver den engelske skole at undgå et definitivt valg mellem staters egoisme og konflikt på den ene side og den gode menneskelige vilje og samarbejde på den anden 9. Netop ved at undgå dette valg kan denne teoriretning forholde sig til begge aspekter i international politik og dermed også komme med mere nuancerede svar, der indeholder betragtninger i forhold til begge aspekter. Dermed kan man argumentere for, at den engelske skole vil give et svar, der er bredere funderet end eksempelvis et svar i et realistisk perspektiv. Indenfor den Engelske skole fokuseres på Headly Bulls teoretiske begrebsapparat. Dette begrebsapparat er særdeles velegnet til at behandle en humanitær intervention, idet der fokuseres på samspillet mellem to hovedbegreber, nemlig orden og retfærdighed. Disse to begreber rummer det, der er selve kerneproblematikken i humanitære interventioner, nemlig det potentielt modsætningsfyldte forhold mellem suverænitet (orden) og menneskerettigheder (retfærdighed). 4 DUPI (1999, p.11). 5 DUPI (1999, p. 23). 6 DUPI (1999, p. 24). 7 DUPI (1999, p. 24). 8 Jackson & Sørensen (2003, p. 140). 9 Jackson & Sørensen (2003, p. 141). UKLASSIFICERET 8

9 1.4.4 Data og empiri. Kosovo konflikten og forholdene vedrørende denne bliver det primære empiriske grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Kosovo konflikten er valgt, idet det udgør et klassisk og veldokumenteret eksempel på en humanitær intervention, uden FN mandat. På baggrund af begreberne orden og retfærdighed udvælges relevant empiri. Operationaliseringen af teori og den begrundede udvælgelse af empiri behandles i teoriafsnittet Afgrænsning. Specialet beskæftiger sig med retten til magtanvendelse uden FN-mandat. Det vil sige, at fokus vil være på hvilke forhold, der talte for/imod, at den humanitære intervention blev gennemført, ikke hvordan den blev gennemført. Kun Kosovo konflikten vil blive behandlet. Kun i særlige tilfælde, hvor yderligere eksemplificering eller anskueliggørelse er nødvendigt, vil andre konflikter blive inddraget. I tilfælde hvor der er konstateret massive brud på menneskerettighederne, og hvor FN Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der godkender en intervention, ses legitimiteten ikke at være omstridt. Man kan sige, at FN i dette tilfælde har legitimeret en magtanvendelse som beskrevet i FN Charteret. Man kan altid diskutere, om det var en rigtig beslutning eller ej, men legitimiteten er rimeligt klar. Det store spørgsmål er, hvad der sker med legitimiteten i det tilfælde, hvor en stormagt i en lignende situation, med veto, forhindrer vedtagelsen af en FN resolution. På baggrund af ovenstående problematik er det valgt at lade denne opgave omhandle legitimiteten i en intervention uden FN mandat. Der findes en del rapporter og projekter, der efterfølgende går ind og kigger på legitimiteten i Kosovo interventionen. En del af rapporterne inddrager også det internationale samfunds efterfølgende reaktion på interventionen, samt hvordan interventionen lykkedes. Disse efterfølgende faktorer behandles ikke, idet denne opgave søger at klarlægge legitimiteten på interventionstidspunktet, altså retten til magtanvendelse og ikke en efterrationalisering, der alt andet lige ofte vil være farvet af, hvad udfaldet at interventionen har været. Selvom denne opgave ikke fokuserer på legalitet anvendes folkeretten. Dette skyldes, at folkeretten indgår både i begrebet orden, forstået som regulering af forholdet mellem stater, og i begrebet retfærdighed, forstået som sikring af individets rettigheder. Ligeledes vil denne opgave også behandle FN, selvom den omhandler intervention uden FN mandat. Dette skyldes, at FN charteret er gyldigt uanset manglende FN mandat, og debatterne i Sikkerhedsrådet er stadig interessante, da de alt andet lige afspejler et mere nuanceret billede af Sikkerhedsrådets opfattelse af en situation, end blot spørgsmålet om vedtagelse af en resolution eller ej Undersøgelses- og skrivemetode. Der anvendes en induktiv metode idet opgaven tager sit udgangspunkt i eksisterende empiri, og på baggrund af en analyse heraf vil besvare det overordnede spørgsmål. UKLASSIFICERET 9

10 Til besvarelse af denne opgave er valgt en deskriptiv skrivemetode. 2 TEORI 2.1 Den Engelske skole. Den engelske skole betragter den internationale politiske arena som et samfund af stater, hvori hovedaktørerne er stater, der udøver statecraft 10. Statecraft betragtes som en meget vigtigt menneskelig aktivitet, der forener udenrigspolitik, handelspolitik, diplomati, trusler om eller brug af væbnede magt, fredsforhandlinger m.m. 11 Dette betyder, at international politik er udenrigsorienteret politik udøvet af menneskelige aktører på vegne af territoriebaserede uafhængige politiske systemer (suveræne stater). Politiske systemer, der ikke er underlagt nogen højere autoritet end dem selv 12. Dette betyder også, at stater og de menneskelige aktører i staterne er det naturlige fokus for en analyse. 2.2 Det internationale system. For at forstå den engelske skole må vi først skitsere dens opdeling af det internationale system. System of states (Det internationale system): Det internationale system består af stater. Systemet opstår når to eller flere stater har tilstrækkelig kontakt og indflydelse på hinandens beslutninger til at de, til en vis grad, optræder som del af en enhed 13. To eller flere stater kan eksistere uden at være en del af et sådant system, hvilket der er mange historiske eksempler på. Men så snart der er tilstrækkelig kontakt mellem to eller flere stater til, at de må tage andre staters handlinger i betragtning, når de selv handler, kan man sige at de former et internationalt system 14. Society of states (Det internationale samfund): Et internationalt samfund eksisterer, når en gruppe af stater, bevist fælles om visse interesser og værdier, former et samfund, hvor de betragter sig bundet af et fælles sæt regler i deres forhold til hinanden. Et sådant samfund opstår fordi stater på grund af fælles normer og værdier føler sig forpligtet til at respektere gensidigt indgåede aftaler og suverænitet. Eksempler på dette er dannelse af institutioner såsom international lov, diplomatisk praksis og konventioner vedrørende krig. 15 World society (Verdenssamfundet): Dette koncept vægter ikke stater så højt som de to foregående koncepter. Her ses mennesker som det der skaber det, der går forud for et internationalt samfund nemlig community of mankind Jackson & Sørensen (2003, p. 141). 11 Jackson & Sørensen (2003, p. 141). 12 Jackson & Sørensen (2003, p. 142). 13 Bull (2002, p. 9). 14 Jackson & Sørensen (2003, p. 142). 15 Bull (2002, p 13). 16 Jackson & Sørensen (2003, p. 143). UKLASSIFICERET 10

11 Går man længere ned i den engelske skole viser det sig, at den gemmer på to hovedstrømninger, nemlig pluralisme og solidarisme. 2.3 Hovedretninger i teorien Pluralisme. Pluralisterne står for den positivistiske tilgang til det internationale system. Forholdet i det internationale system er baseret på traktater, love, aftaler og sædvaner mellem stater, der har til formål at regulere sameksistensen mellem disse. 17 Målet er at sikre staternes interesser og fortsatte eksistens. Altså en international orden, der skarpt adskilles fra håndhævdelse af universelle normer og værdier. Beskyttelsen af statens individer er overladt til staten selv. Statens interesser er vigtigere end individets rettigheder Solidarisme. Solidarismen er baseret på den universelle naturlov, 18 hvilket vil sige, at man vægter og respekterer individets fundamentale rettigheder. Her ligger begrebet retfærdighed. Der skal selvfølgelig også være en orden, men den skal baseres på individets værdighed og rettigheder. 19 Individets rettigheder vægtes højere end staters egeninteresser. Den solidaristiske opfattelse baserer sig på den antagelse, at der mellem stater eksisterer en solidaritet eller potentiel solidaritet i forhold til håndhævdelse af lov. 20 Dermed er det at forsvare international lov som institution en fælles forpligtigelse. De to hovedstrømninger, pluralisme og solidarisme, opstår på baggrund af en skelnen mellem begreberne orden og retfærdighed. I denne opgave anvendes pluralisme og solidarisme ikke direkte. I stedet vil analysen blive foretaget på baggrund af henholdsvis en ordens- og retfærdighedsbetragtning af humanitær intervention. 2.4 Orden Headley Bull taler om tre typer af orden: Order in social life (Social orden): Et mønster i relationer, der fremmer visse mål og værdier. Sikring af menneskeliv mod vold og drab. Sikring af at aftaler overholdes. Sikring af en stabil ejendomsret. Disse forhold kan være sikret både i sædvane og i lov. 21 International order (International orden): Defineres af Bull som mønster af aktivitet, der sikrer det elementære og primære mål for society of states. 22 o Første mål er bevarelse af systemet og society of states i sig selv. Uanset at der ofte er uenighed mellem stater, så er der enighed om, at stater er de 17 Brems Knudsen (1999, p. 67). 18 Brems Knudsen (1999, p. 48). 19 Brems Knudsen (1999, p. 64). 20 Brems Knudsen (1999, p. 51). 21 Bull (2002, p. 3). 22 Bull (2002, p. 8). UKLASSIFICERET 11

12 primære aktører. Dette mål er i gennem historien ofte sat højere end hensynet til en enkeltstats suverænitet. 23 o Dernæst er det opretholdelse af staters eksterne suverænitet, hvilket vil sige uafhængighed af eksterne aktører. Staters umiddelbare forventning til at deltage i society of states er anerkendelse af suverænitet og uafhængighed fra eksterne autoriteter. 24 o Herudover fred. Ikke verdensomspændende fred, men fred som normaltilstanden mellem stater i society of states. Denne normaltilstand må kun brydes i særlige tilfælde og i henhold til bredt accepterede principper. Dette princip er underordnet de to ovenstående og har netop ofte været brudt for at opretholde de to ovenstående mål. 25 o Sidste mål er opretholdelse af staters voldmonopol, stabile ejendomsforhold samt regulering af forhold mellem stater via regler og aftaler. Samarbejde kan kun finde sted på baggrund af aftaler, og aftaler er ikke noget værd, hvis ikke man kan forvente, at de bliver overholdt, når de er indgået. 26 World order (Verdensorden): Hermed menes det mønster af menneskelig aktivitet, der opretholder de elementære og primære mål for menneskeheden set som et hele. 27 Inden analysen af Kosovo konflikten påbegyndes, studeres Bulls udlægning af international orden lidt nærmere, dels for at sandsynliggøre, at der findes en sådan international orden, men også for at undersøge, hvilken betydning international orden har International orden Eksisterer orden i international politik? Den realistiske udlægning er, at der er en orden i det internationale system, men den er udelukkende baseret på fordeling af magt. Der findes ikke noget internationalt samfund, hvor stater har fælles interesser. Det internationale system er præget af anarki, og staterne søger magt for at sikre deres egeninteresser. 28 Bull er til dels enig i realisternes fremstilling, for så vidt angår visse af dynamikkerne i det internationale system. 29 Men Bull går videre og siger, at der også findes et internationalt samfund, hvor stater ikke kun lever i et anarki, men hvor stater er begrænsede i deres handlinger via fælles regler og institutioner. Her definerer Bull international orden som: mønster af aktivitet, der sikrer de elementære og primære mål for det internationale samfund. 30 Orden er her altså modstykket til den grundtilstand som Hobbes beskriver, hvor internationale relationer er alles krig mod alle. 31 Orden er dermed en tilstand i det 23 Bull (2002, p. 16). 24 Bull (2002, pp ). 25 Bull (2002, p. 17). 26 Bull (2002, p 18). 27 Bull (2002, p. 19). 28 Baylis & Smith (2005, p. 169). 29 Bull (2002, p. 39). 30 Bull (2002, p. 8). (Egen oversættelse). UKLASSIFICERET 12

13 internationale system, hvor forholdet mellem stater er styret og reguleret af staters fælles mål. 32 Bull taler om elementære og primære mål for det internationale samfund. Men kan man tale om fælles mål? Spørgsmålet skal forstås som, hvorvidt det er muligt at identificere fælles mål blandt stater, ikke blot i eks. Vesteuropa, men i hele det internationale samfund, blandt alle verdens stater. Bull hævder, at det er tilstedeværelsen af fælles mål, der i første omgang gør, at man kan tale om et samfund og ikke blot et system. Hvad er det så, der gør disse mål universelle? 33 Bull beskriver de elementære mål, som forudsætnings skabende for, at yderligere mål kan nås. 34 Altså uanset hvilke forskellige ambitioner og bevæggrunde stater har, så er der fælles for dem alle nogle grundlæggende (universelle) mål, der skal opfyldes, for at staterne kan opnå yderligere mål. De grundlæggende mål er: For det første har alle stater en interesse i at det overordnede system og det internationale samfund forbliver intakt. Hvis dette system ophørte med at eksistere, ville staterne miste den indflydelse og legitimitet de nyder i dag. Uanset hvor uenige stater kan være, er de dog enige om en ting, nemlig at stater er hovedaktørerne i international politik. Man kan argumentere for, at dette mønster er ved at blive brudt i dag. På mange områder er internationale organisationer og transnationale selskaber ved at få stigende indflydelse i det internationale samfund. Især transnationale selskaber er betydningsfulde spillere på den internationale scene. Eksempelvis vil mange argumentere for, at olieselskabernes interesser har en, ikke uvæsentlig, indflydelse på et lands udenrigspolitik. Ligeledes kan man argumentere for, at moderne konflikter har vist, at Non Governmental Organisations er vigtige spillere, som ikke bare har en vigtig rolle efter en militær operation, men også til en vis grad har indflydelse på hvordan operationen planlægges og udføres. Betyder det så, at det internationale samfund, bestående af stater, er under afvikling? Svaret er sandsynligvis nej. Der er stadig privilegier, men også forpligtigelser, som kun stater har. Kun stater kan råde over et territorium og opretholde suverænitet. Kun stater kan have en befolkning og lovgive for den, ligesom magtmonopolet stadig tilhører staten. En virksomhed kan selvfølgelig lave regler for dens ansatte, men kun i overensstemmelse med statens love. Ligeledes kan man argumentere for, at organisationer såsom EU er ved at overtage en del af statens rolle, idet EU faktisk kan lovgive på områder, der direkte berører staten, og dermed statens befolkning. Dette er på sin vis afgivelse af suverænitet, men igen, staten kan ultimativt vælge at træde ud af EU. Dermed kan man sige, at suverænitetsafgivelsen er midlertidig og afhængig af den siddende regering i staten. 31 Bull (2002, p. 23). 32 Brems Knudsen (1994, p. 20). Her beskrives Bulls opfattelse af orden som indeholdende realisternes magtfokuserede tilgang samt en mere vidtrækkende dimension, nemlig den, der knyttes til det internationale samfund. I denne opgave behandles den realistiske tilgang ikke separat og fokus lægges på Bulls forståelse af orden i forhold til det internationale system. Brems Knudsen udtrykker da også, at den orden der udspringer fra det internationale system er sparsom og omtvistet. 33 Bull (2002, p. 5). 34 Bull (2002, p. 5). UKLASSIFICERET 13

14 For det andet kan man på samme måde antage, at ingen stater er interesseret i at miste deres suverænitet. Det vil på samme måde sætte dem udenfor indflydelse. En stat uden de jura suverænitet kan ikke deltage i FN, og vil af andre stater ikke blive betragtet som deltager i det internationale samfund og dermed ligeværdig forhandlingspartner. Til gengæld kan man ikke afvise, at en eller flere stater har en interesse i, at en tredje stat ikke bevarer sin legitimitet og dermed går til grunde, eller bliver opdelt. Eksempelvis de sejrende magters deling af Tyskland efter 2. verdenskrig. 35 Dette er der faktisk adskillige eksempler på gennem historien, og ifølge Bull viser det, at suverænitetsprincippet af det internationale samfund de facto er efterstillet og ikke sidestillet en bevarelse af selve statssystemet Hvad opretholder den internationale orden. Som i det almindelige samfund er fælles mål ikke altid nok. Der er også behov for regler, der beskriver, hvilke handlinger som er forenelige med de fælles mål. Som tidligere nævnt afviser Bull ikke, at der vil opstå en form for orden i et internationalt system, selvom der ikke eksisterede fælles mål, love eller regler. 37 Hermed giver han realisterne ret i, at der findes noget, der er med til at skabe orden i et internationalt system, eksempelvis magtbalance. Men igen går Bull videre og argumenterer for, at der er andet, der opretholder international orden end blot den magtbalance, der opstår i det internationale system. Igen skal vi fokusere på det internationale samfund. I det internationale samfund er orden et resultat af en fælles interesse i de elementære mål, og orden opretholdes direkte ved regler, der beskriver handlinger, der opretholder disse mål samt institutioner, som er med til at gøre disse regler effektive. 38 Regler er altså en vigtig faktor i opretholdelsen af orden. Regler i denne forstand kan være International lov og konventioner, men også ikke skrevne regler, såsom moralske regler, sædvaner og praksis. 39 Bull bruger udtrykket mønster af aktivitet. Dette udtryk er meget bredt, og er sandsynligvis en understregning af, at der ikke kun er tale om formelle regler. I princippet kan det være enhver form for aktivitet, der opretholder de fælles mål. Bull beskriver de institutioner, der gør reglerne effektive, som den måde stater agerer på. En institutionalisering af en regel vil altså sige, at stater udtrykker accept og handler på en måde, der viser, at de accepterer og er villige til at forsvare en regel. 40 På samme måde kan det institutionaliseres, at stater ikke accepterer en regel, ved at de bevidst bryder den, eller at stater vil have ændret en regel ved at de tolker den på en bestemt måde og handler derefter. En institution, er dermed ligeså meget en række sædvaner, praksis og diplomati, der søger at opnå et fælles mål. Denne institutionalisering er dog, på visse områder, formaliseret via FNs Sikkerhedsråd, der udover at forvalte på baggrund af FN pagten også indeholder det politiske aspekt, der gør, at det er med til at udvikle sædvaner og praksis. 35 Internet kilde A, Yalta-konferencen). 36 Bull (2002, p. 17). 37 Bull (2002, p. 63). 38 Bull (2002, p. 63). 39 Bull (2002, p. 64). 40 Bull (2002, p. 69). UKLASSIFICERET 14

15 Hvad er formålet med orden? Hvad er formålet med orden? I foregående afsnit diskuteredes eksistensen af international orden, herunder det mønster af aktiviteter, der sikrede fælles elementære mål. Bull beskrev disse elementære mål som forudsætnings skabende for, at yderligere mål kunne nås. 41 Man kan vende udsagnet om og spørge, hvad der så vil ske, hvis man ikke har international orden? Her må vi trække analogien fra det sociale liv. Hvis mennesket i det sociale liv ikke har en vis garanti mod død og lemlæstelse, kan det ikke engagere sig og bruge kræfter på andet end at beskytte sig selv. Ligeledes, hvis der ikke er en formodning om at aftaler bliver overholdt, vil der ikke kunne indgås nogen nævneværdig form for samarbejde. En vis stabilisering af ejendomsforholdene er tillige nødvendig for at opretholde stabile sociale forhold, der ikke udvikler sig til den stærkes ret. Altså, hvis disse tre universelle mål ikke er opfyldt, vil alle menneskets kræfter gå til at opretholde sig selv og sikre egen overlevelse. Dette kan vi overføre til det internationale samfund. Hvis ikke der eksisterede en orden, som regulerede forholdet mellem stater, ville det internationale samfund ikke kunne udvikle sig. Staterne ville kun være fokuseret på at overleve, ikke at medvirke til en udvikling. Den internationale orden sikrer dog ikke kun udviklingen mellem stater. Udviklingen internt i en stat er betinget af ordnede interne forhold. Men uden international orden vil der ikke være ro til at opretholde/udvikle denne interne orden og dermed intern udvikling i staterne. Derfor er en udvikling af et effektivt statssystem også betinget af international orden Opsummering international orden Bull argumenterer for, at der findes en international orden ud over blot den magtbalancen giver. Der findes en orden, der er kendetegnet ved, at stater har nogle fælles mål, som de alle forfølger. Disse mål er basale og elementære, idet de sikrer, at en stat kan bruge sine kræfter på udvikling og forfølgelse af nye mål, og ikke blot kæmpe for sin overlevelse. Denne orden er opretholdt dels ved magtbalance, men især ved international lov og konventioner, for en stor dels vedkommende gennem FN, samt ved sædvaner og praksis. Den internationale orden er måske ikke så entydig, som den orden der eksisterer indenfor en stat, da der ikke er nogen separat myndighed, der håndhæver reglerne. Men det er ikke det samme, som at den ikke eksisterer. Problemstillingen i denne opgave er, som nævnt i indledningen, forholdet mellem suverænitet og individets rettigheder. På denne baggrund syntes det naturligt at fokusere orden på Bulls begreb international orden, da netop suverænitetsprincippet i særdeleshed og folkeret i al almindelighed, er en del af den internationale orden. 41 Bull (2002, p. 5). UKLASSIFICERET 15

16 2.5 Retfærdighed. Ideen om retfærdighed kommer fra det moralske område. 42 Det er et begreb, der betragter menneskelige handlinger som rigtige eller forkerte i sig selv, og ikke kun som middel for at nå et mål. Headly Bull taler om tre typer af retfærdighed: International or Interstate justice (international retfærdighed): Rettigheder og forpligtigelser for stater og nationer. Eksempelvis har alle stater, uanset størrelse og befolkningsmæssig sammensætning, ret til suverænitet og selvbestemmelse 43. Individual or Human justice (Individuel retfærdighed): Rettigheder og forpligtigelser for det enkelte individ 44 - menneskerettigheder. Dette kan være i form af naturlov og historiske tilgange til menneskerettigheder. Dette er faktisk forløberen til international ret, idet en stat har fået forpligtigelser og rettigheder, da den består af individer, der har rettigheder og pligter. Cosmopolitan or World Justice (Verdensretfærdighed): Dette berører områder, der betragtes som gavnlige for menneskeheden som hele. Dette betyder, at alle individer i verden former eller burde forme et samfund, hvis fælles interesser burde kvalificere eller bestemme hvilke rettigheder og pligter det enkelte individ har 45. Ideen om til verdens fælles bedste angår ikke society of states mål og værdier, men i stedet mål og værdier for selve menneskeheden 46. På samme vis som med begrebet orden, studeres, inden analysen af Kosovo konflikten, Bulls udlægning af individets rettigheder lidt nærmere, dels for at sandsynliggøre, at der findes en sådan retfærdighed, men også for at undersøge, hvilken betydning denne retfærdighed har Human justice - Individuel retfærdighed Eksisterer individuel retfærdighed i international politik? Den realistiske tilgang til international politik har traditionelt ikke levnet meget plads til retfærdighed, som Bull beskriver den. Realisterne har fokuseret på staternes egeninteresser og overlevelse. Der har ikke været plads til diskussionen om hvorvidt man kunne realisere et bedre internationalt samfund. 47 Dette har særligt været tilfældet efter realismens sejr over idealismen i mellemkrigsårene. Alligevel har et land som Danmark haft fokus på den individuelle retfærdighed, herunder menneskerettigheder. Men nu er det ikke småstater som Danmark, der alene sætter dagsordenen i international politik Bull (2002, p. 75). 43 Bull (2002, p. 78). 44 Bull (2002, p. 79). 45 Bull (2002, p. 81). 46 Bull (2002, p. 81). 47 Brems Knudsen (1998, p. 441). 48 Ugebrevet mandag morgen (2006a, p. 18). UKLASSIFICERET 16

17 Bull argumenterer, at der eksisterer individuel retfærdighed i international politik, men hensynet til denne er selektivt og sporadisk. 49 Rammerne for international orden er ugæstfrie for individuel retfærdighed. Skulle retfærdighed stå foran orden i international politik, så skulle FN charteret prioritere menneskerettigheder og ikke staters sikkerhed. Dette argument kan Bull som sådan have ret i, men modsat kan man sige, at allerede i præamblen er der anført en anerkendelse af individets rettigheder: we the peoples of the united nations determined to reaffirm faith in fundamental human rights 50 Bull anfører dog også selv, at menneskerettigheder er en magtfuld ingrediens i international politik i dag. 51 Desuden skal man have for øje, at Bulls syn på prioriteringen af orden/retfærdighed er udviklet under den kolde krig, hvor man kan argumentere for, at retfærdighed stod i skyggen af orden (magtbalance). 52 Bull argumenterer desuden, at når menneskerettigheder til tider står højt på agendaen i international politik, er det fordi enkeltstater har det som politik at løfte disse emner. Men der er dog også eksempler på, hvor menneskerettigheder har drevet stormagterne til at agere. Et eksempel er den humanitære intervention i Nordirak i Her intervenerede en koalition ledet af de tre stormagter USA, Storbritannien og Frankrig for at komme kurdere, der flygtede fra overgreb begået af Saddam Hussein, til undsætning. 53 Ifølge Brems Knudsen var denne intervention ikke et direkte svar på en trussel mod fred og sikkerhed (orden), men nærmere forårsaget af at medierne formidlede et billede af en humanitær katastrofe, der gjorde, at den offentlige opinion krævede en intervention, selvom de nævnte stormagter ikke havde de officielle beføjelser fra FN, og i første omgang heller ikke ønskede at bryde ikke-interventionsprincippet. 54 Altså et eksempel på, at retfærdighedsprincippet ikke altid står efter ordensprincippet Hvad opretholder retfærdighed. Indledningsvis kan man sige, at visse institutioner er med til at opretholde individuel retfærdighed. Eksempelvis folkeretten. Formålet med folkeretten var oprindelig at regulere forholdet mellem stater, men siden anden verdenskrig er der sket en bemærkelsesværdig udvidelse af området vedrørende menneskerettigheder, hvilket betyder, at ikke kun stater, men også individet er blevet til folkeretssubjekter 55. Desuden er FN en af de primære institutioner, som er med til at opretholde den individuelle retfærdighed. FN charterets ene hovedformål er netop at fremme menneskerettighederne, hvilket understreges af den senere fremkomne menneskerettighedskonvention. Som tidligere nævnt er respekten for fundamentale menneskerettigheder nævnt under formålet med FN, i FN charterets præambel. Ligeledes er FNs Sikkerhedsråd med at opretholde retfærdighed, da det, udover at agere på 49 Bull (2002, p. 85). 50 Internet kilde B. 51 Bull (2002, p. 85). 52 DUPI (1999, p.12). 53 Brems Knudsen (1989, p. 450). 54 Brems Knudsen (1989, pp ). 55 DUPI (1999, p.19). UKLASSIFICERET 17

18 baggrund af charteret, ofte kommer med mere politiske udtalelser og resolutioner, som er med til at påvirke, hvilken vægt retfærdighedsprincippet tillægges. Men hvad med den situation hvor folkeretten bliver brudt og FN er blokeret og ikke i stand til at legitimere en håndhævdelse af folkeretten. Hvad kan være med til at hævde Individuel retfærdighed i en sådan situation? Som nævnt af Bull kan enkeltnationer være med til at bringe fokus på det moralske ansvar for opretholdelsen af menneskerettigheder. Dette har gennem tiderne typisk været småstater, som eksempelvis Danmark, der har været med til at fremme disse værdier. Men ikke blot Danmark har fokus på dette område. Man kan argumentere for, at alle nationer via diplomatiet, men også gennem påvirkning af sædvane og praksis, øver en påvirkning på dette område Hvad er formålet med retfærdighed. Hvorfor ønsker vi individuel retfærdighed, hvad skal vi med retfærdighed? Hvad er det, der kan retfærdiggøre, at vi bryder den internationale orden? Eller måske, hvad er det der gør, at vi netop ikke kan retfærdiggøre at bryde den internationale orden? Som tidligere beskrevet kommer ideen om retfærdighed fra det moralske område. 56 Det er et begreb, der betragter menneskelige handlinger som rigtige eller forkerte i sig selv, og ikke kun som middel for at nå et mål. Målet med retfærdighed er, at individets basale rettigheder og forpligtelser respekteres. Hvad vil der ske, hvis man ikke respekter individets basale rettigheder og forpligtigelser? Hersch Lauterpacht kommer med en forklaring. 57 Ifølge ham er naturlovene en nødvendighed, i mangel af anden lov, for at skabe stabilitet. Men naturlovene er ikke kun en erstatning, i tilfælde af mangel på andre love. Lauterpacht argumenterede for, at al gældende lov skulle tolkes ud fra det basale princip om good faith. 58 Ifølge Lauterpacht vil manglende love og opretholdelse af naturlov i et samfund betyde anarki og stagnation. Brems Knudsen uddyber det endnu mere, idet han skriver at naturlov (moral og fornuft) giver det internationale samfund en platform for argumenter, der kan lede til international udvikling. 59 Vi kan altså konstatere, at der er visse basale rettigheder for individet, som skal respekteres, for at et samfund kan opretholdes, og for at en udvikling kan finde sted Opsummering af individuel retfærdighed. Vi kan altså sandsynliggøre, at der findes individuel retfærdighed i international politik. Dette er både Bull og Brems Knudsen enige om, ligesom det kan understøttes af eksempler i moderne international politik. Der er til gengæld ikke enighed om i hvilken rækkefølge orden og retfærdighed prioriteres. Formålet med retfærdighed er tosidet. Dels er det nogle helt basale rettigheder, det enkelte menneske har, hvorved man kan sige, at retfærdighed er mål i sig selv. Desuden er det en betingelse for at undgå anarki og stagnation i et samfund, altså en forudsætning for at et samfund kan skabe betingelser for udvikling. 56 Bull (2002, p. 75). 57 Brems Knudsen (1999, p. 54). 58 Brems Knudsen (1999, p. 54). 59 Brems Knudsen (1999, p. 55). UKLASSIFICERET 18

19 Hovedproblemstillingen i denne opgave er, som nævnt i indledningen, forholdet mellem suverænitet og individets rettigheder. På denne baggrund er begrebet international retfærdighed ikke særligt relevant, da det fokuserer på retfærdighed mellem stater og ikke mellem stat og individ. World justice falder nok nærmere emnet. Men om world justice eksisterer, er omdiskuteret. Headly Bull skriver bl.a. Ideas of world or cosmopolitan justice are fully realisable, if at all, only in the context of a world or cosmopolitan society. 60 Derfor fravælges dette teoretiske begreb i opgaven, hvilket vurderes ikke at få nogen indflydelse, da denne opgave fokuserer på individets rettigheder. Dette medfører, at det i denne opgave vil være naturligt at se på begrebet Individual or Human justice, da netop dette begreb omhandler individets rettigheder og forpligtelser, og dermed også menneskerettigheder Orden versus retfærdighed. Vi kan nu konstatere, at formålet med både orden og retfærdighed principielt er det samme, nemlig at skabe muligheden for, at en stat kan få den ro og stabilitet, der er nødvendigt for at kunne fokusere på en videreudvikling, internt i form af et samfundssystem, men også eksternt i form af en udvikling af det internationale samfund. De to ting kan ikke klart adskilles, idet der vil være situationer, hvor orden er en forudsætning for retfærdighed og omvendt. 61 Der er dog den forskel, at orden ikke er noget mål i sig selv, hvilket retfærdighed på sin vis er. Dette er som tidligere beskrevet begrundet i, at individuel retfærdighed er baseret på naturlov, hvor man antager, at mennesket har nogle basale rettigheder, som ikke kan krænkes. Eksempelvis retten til liv. Dette kunne lede til en antagelse om, at der ikke findes tilfælde, hvor man bør lade orden gå forud for retfærdighed. Dette er måske en lidt forsimplet måde at se det på, idet man kan forestille sig en situation, hvor en humanitær intervention kan tippe hele det internationale samfunds orden og skabe endnu flere humanitære problemer, fx ved humanitær intervention i en stormagt, med deraf følgende verdensomspændende krig og uoverskuelige humanitære konsekvenser. Som tidligere nævnt argumenterer Bull for, at retfærdighed kommer efter ordensprincippet, hvilket ovenstående analyse antyder, ikke altid er rigtigt. Modsat ligger Brems Knudsen i den anden side og argumenterer for, at retfærdighedsprincippet bør prioriteres i forhold til ordensprincippet, hvilket ovenstående analyse heller ikke entydigt peger på som det rigtige. Konklusionen på baggrund af ovenstående er, at forholdet mellem de to principper ikke er fast. I én situation vil det ene princip være vægtigere end det andet, og i en anden situation vil forholdet være omvendt. Man kan argumentere for, at det vil være umuligt at lave nogen generel skabelon, der kan angive forholdet mellem orden og retfærdighed, da det vil afhænge af den enkelte situation. 60 Bull (2002, p. 84). 61 DUPI (1999, p. 14). UKLASSIFICERET 19

20 Hvordan påvirker det teorianvendelsen i denne opgave? For et besvare opgavens spørgsmål: På hvilket grundlag var den humanitære intervention i Kosovo legitim, findes det derfor hensigtsmæssigt at strukturere analysen efter henholdsvis ordens- og retfærdighedselementet, uden at vægte de to principper. I stedet vil konflikten blive analyseret ligeværdigt på baggrund af begge principper og det undersøges om de to principper samlet set kan legitimere en intervention. Konflikten analyseres gennem de elementer, der er med til at opretholde henholdsvis orden og retfærdighed, som klarlagt i tidligere afsnit ( ), for derved at identificere de faktorer, der legitimerer en intervention og de faktorer der legitimerer en ikke-intervention. Ordensprincippets indflydelse på legitimiteten analyseres ud fra følgende vinkler: Magtbalancen. Da magtbalancen er det, der opretholder orden i det internationale system. FN Pagten. FN pagten kan på sin vis anses som værende det internationale samfunds grundlov. Desuden er dette dokument centralt i forhold til suverænitet. FN Sikkerhedsråd. Da denne står for den politiske tolkning af Pagten. Sædvaner og praksis. Det vil sige ikke skrevne normer og regler for intervention, da dette er en del af de regler, men også en af de institutioner, der er med til at opretholde orden. Diplomati. Da dette også er en af de institutioner, der opretholder orden i det internationale system. Bulls diplomatibegreb 62 er forholdsvis bredt, men i denne opgave fokuseres på de mest betydningsfulde officielle diplomatiske forbindelser. Retfærdighedsprincippet indflydelse på legitimiteten analyseres ud fra følgende vinkler: Folkeretten FN pagten. Herunder FNs menneskerettighedserklæring 63, da disse er med til at opretholde retfærdighed, idet de kodificerede retfærdighedsprincipper findes her. FN Sikkerhedsråd. Da denne står for den politiske tolkning af Pagten. Sædvaner og praksis. Denne er med til at opretholde retfærdighed, og tillige er en af de måder nationerne udtrykker deres holdning til og påvirker eksisterende opfattelse af retfærdighed. Diplomati. Da dette fungerer til at opretholde orden, men også at påvirke sædvane og praksis. 2.6 Kritik af teori. Der er naturligvis også nogle svagheder ved den valgte teori. For det første er der et ret vigtigt område som teorien ikke behandler, nemlig organisationerne. I tilfældet Kosovo kan man spørge sig selv, hvorvidt NATOs beslutninger var påvirket af at alliancen stod i en situation, hvor den kæmpede for at finde et eksistensgrundlag, efter at den kolde krig var sluttet 10 år tidligere. Det skal ikke her antydes, at dette var tilfældet, men pointen er, at denne opgave, grundet valg af teori, ikke kigger bagom beslutningsprocessen i vigtige organisationer såsom NATO og FN. 62 Knudsen (1994, p. 44). 63 Internet kilde J (Universal Declaration of Human Rights - resolution 217 A (III) of 10 December 1948). UKLASSIFICERET 20

21 Ligeledes går den engelske skole heller ikke ind og kigger på, hvilke motiver nationerne har for at handle, som de gør. Man kunne eksempelvis forestille sig, at en stat argumenter ud fra et ordensperspektiv, men dog uden at være bekymret for bevarelsen af den internationale orden, men i stedet blot søger at sikre egne muligheder for at forfølge en strategi, der måske ikke anses som legitim af det internationale samfund. Derfor behandles disse eventuelle bagvedliggende motiver heller ikke i denne opgave. Desuden tager den solidaristiske linie udgangspunkt universelle værdier såsom menneskerettigheder. Men her må man ikke glemme, at menneskerettigheder som vi kender dem i dag har udgangspunkt i den vestlige verden. Dette skisma behandles derfor heller ikke, og menneskerettigheder behandles som universelle og delvis naturlovsgivne. Sidst kan man sige, at denne teori, blandt andet grundet dens meget brede perspektiv, ikke på samme måde som eksempelvis liberalismen og realismen indeholder en evne til at forudsige. Dette aspekt får dog ikke indflydelse på denne opgave, da den ikke forsøger at forudsige en fremtidig udvikling. 3 ANALYSE AF KOSOVO 3.1 FN FN Pagten og orden. I de næste to afsnit undersøges den kodificerede folkeret. Selvom meget tyder på at interventionen ikke var legal, kan der være adskillige aspekter, der kan være med til at legitimere en intervention. Modsat må man også konstatere, at hvis interventionen ikke var legal, ligger der nok også aspekter i folkeretten, der også påvirker legitimiteten i interventionen. I FN Pagtens artikel 2 stk. 4, står følgende: All Members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the Purposes of the United Nations. 64 Hermed bliver FN Pagten det regelgrundlag, der understøtter et af de elementære mål i det internationale samfund, som beskrevet af Headly Bull, nemlig staters suverænitet. Efter ordensprincippet er opretholdelsen af suverænitet forudsætningen for, at stater kan bruge kræfter på andet end blot at overleve, nemlig at udvikle sig. Et af grundprincipperne i FN Pagten er altså staters ukrænkelighed. FN Pagten er hermed også udgangspunktet for magtanvendelse og begrænsningen af samme. Reglerne er beskrevet i artikel 2, stk 4, hvor der står, at alle medlemmer skal afstå fra magtanvendelse eller trussel om samme, mod enhver anden stat. Dette må således 64 Internet kilde B, FN Charter, Kapitel 1. UKLASSIFICERET 21

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Abstract. Studiedokumentation. Darfur sovereignty or human rights? Darfur suverænitet eller menneskerettigheder?

Abstract. Studiedokumentation. Darfur sovereignty or human rights? Darfur suverænitet eller menneskerettigheder? Abstract Darfur sovereignty or human rights? This project aims to interpret aspects of The International Society approach, mainly according to solidarism and pluralism. This project chose to use Darfur

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden Skrevet af gruppe 11a: Josefine Friis Line Stentoft Andersen Nauja Ri Kofod Jonas Amtoft Bruun Peter Pociot Vejleder: Kristen Nordhaug RUC, Sam Bas, Hus

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere