Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl"

Transkript

1 Nukissiorfiit, Hovedkontoret Nuuk, Rådgivning og Vejledning Projektnummer Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland Udkast Malmö _rev Sweco Environment AB Malmö Geotermisk Energi Kvalitetssikring Jonas Ekestubbe Anna Ekdahl 1 (19) Sweco Vatten & Miljö Hans Michelsensgatan 2 Box 286, Malmö Telefon Telefax Sweco Environment AB Org.nr säte Stockholm Ingår i Sweco-koncernen Jonas Ekestubbe Geolog Telefon direkt Mobil

2 TABLE OF CONTENTS 1 Orientering 4 1 Almen beskrivelse af boringer efter bjergvarme i Nuuk Geologiske forudsätninger Hydrogeologiske forudsætninger Boretekniske forudsætninger 5 2 Opsummering af udförte Termisk Respons Test (TRT) i Nuuk Nukissiorfiit Julemærkekollegiet Pukuffik 7 3 Dimensionering af bjergvarmeanlæg Alment Dimensionering af varmepumpe Dimensionering af bjergvarmebrønden 10 4 Installation af bjergvarmebrønde Opsummering Valg af egnet område Artesisk grundvand Afstand mellem brønde Afstand til nærmeste bygning Boring med forerør Boring af åbent hul (bjergboring) Sikkerhed og miljø Installation af kollektor og rørledninger Materiale- og installationskrav for ledningssystemet 16 5 Varmepumpeinstallation 16 6 Dokumentation for installation af bjergvarmebrønde og varmepumper Bjergvarmebrønde Anmeldelsesansvar Oplysningskrav Varmepumper 18 7 Terminologi 19 2 (19)

3 TABLE OF CONTENTS Annex 1: Annex 2: Annex 3: Annex 4: Annex 5: TRT-rapport Nukissiorfiit TRT-rapport Julemærkekollegiet TRT-rapport Pukuffik Draft Borejournal Draft Registreringsformular for varmepumpe installation 3 (19)

4 1 Orientering I løbet af de sidste år er der påbegyndt installation af to bjergvarmeanlæg i Nuuk. Et anlæg på Julemærkekollegiet på bestilling af Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning & Kirke, og én på Nukissiorfiit s hovedkontor. En ekstra termoresponstest er desuden udført i Pukuffik med det formål at opnå bedre viden om bjerggrundens termiske egenskaber i Nuuk området. Eftersom der ikke findes tidligere praktiske erfaringer med installation af bjergvarmepumper i Grønland, er et antal Svenske firmaer blevet hyrede til at assistere med gennemføre installationerne. Sweco s rolle i projektet har været at koordinere forundersøgelserne og at dimensionere anlæggene. Denne rapport har til formål at give råd og vejledning i forbindelse med fremtidig indkøb og installation af bjergvarmeanlæg i Nuuk. Den information som er indsamlet under forundersøgelserne for de to tidligere gennemførte installationer tjener som grundlag for bestemmelsen af de geologiske og tekniske forudsætninger for installationen af bjergvarmepumpeinstallationerne i Nuuk området. Til at begynde med beskriver nærværende rapport de tekniske forudsætninger overfladenære boringer efter geotermisk energi i Nuuk, med efterfølgende opsummering af resultater af den termiske respons test som gennemførtes i Nuuk. Derefter følger instruktioner i hvordan bjergvarmepumpeinstallationer bør dimensioneres, sammen med råd og gennemgang af kravene som stilles til gennemførelsen af boringer til bjergvarmebrønde og installation af varmepumper. Rapporten giver udkast til tekst, som kan anvendes som udgangspunkt for en vejledning som kan være til støtte for bore entreprenører, offentlige myndigheder og grundejere, i lighed med den svenske "Normbrunn -07". 1 Almen beskrivelse af boringer efter bjergvarme i Nuuk 1.1 Geologiske forudsätninger De geologiske forhold i Nuuk er fordelagtige for etablering af bjergvarmesystemer. Bjerggrunden består hovedsageligt af gnejs, granit og sandsten, med højt indhold af kvarts, hvilket giver bjerggrunden gode varmeledningsegenskaber. Overliggende jordlag er tyndt og findes flere steder slet ikke. Dette er ofte en fordel eftersom det holder boreomkostningerne nede. Boring med foringsrør er betydeligt dyrere end åbne boringer. Derimod kan manglen på det ydre jordlag betyde at klipper må sprænges bort for at rørledninger kan installeres og borehuller må fyldes med sand for at undgår beskadigelse af rørene. I områder hvor tykkelsen af jordlagene overskrider ca 2 meter, bør rørledninger lægges på omkring meters dybde, for at undgå frostskader. 4 (19)

5 1.2 Hydrogeologiske forudsætninger Oplysninger fra borejournalen for boringerne udført ved Nukissiofiit s kontor, Julemærkekollegiet og Pukuffik viser at der er en meget begrænsede vandmængder i både overfladejord og klippegrund. Udvindingspotentialet skønnes at ligge omkring l/s. Bjerggrunden er bare let opsprækket og grundvandet i bjerggrunden forekommer hovedsageligt i sprække- og forkastningszoner. Grundvandspejlet i bjerggrunden findes ca 10 m under jordoverfladen. 1.3 Boretekniske forudsætninger Nuuk området vurderes at være velegnet til gennemførelse af boringerne eftersom grundfjeldet er fast med undtagelse af forkastninger og sprækkezoner. Boringer foretrækkes udført som konventionelle trykluftsboringer (DTH). Boringer udført med tryckluftsteknik (DTH teknik) forventes at kunne anvendes op til dybder på maksimalt m. Boringerne bør udføres i overensstemmelse med den vejledning som findes i den Svenske Normbrunn -07 eller tilsvarende. Information på svensk kan hentes ned fra 2 Opsummering af udförte Termisk Respons Test (TRT) i Nuuk Herunder en liste som opsummerer udførte TRT i Nuuk, Nukissiorfiit, Julemærkekollegiet and Pukuffik. De tre Termiske Respons Tests blev udført af NeoEnergy Sweden AB. I nærværende rapport vises kortfattet resultaterne af hver test i teksten nedenfor. NeoEnergy s fuldstændige rapporter præsenteres i Annex 1-3. Undergrundens begyndelsestemperatur og undergrundens effektive varmeledningsevne er angivet ved en middelværdien langs den aktive borehulsdybde. Borehullets bjergvarmekollektor forudsættes at være et enkelt U-rör (DN40 PN8) i borehul fyldte med grundvand. Strømningen i hvert borehuls varmeveksler bør under maksimal varmeudtagning være mindst 0.6 liter per sekund, ved anvendelse af ca 28% Bioetanol. Dette giver Re = 2500 når kollektorvæskens temperatur er -5 C. Ved partiel varme varmeudtagning reduceres strømningen noget for at mindske energiforbruget i kollektorvæskens cirkulationspumpe. For at reducere cirkulationspumpens strømforbrug, bør muligheden for at vælge lavere etanolkoncentration (lavere viskositet og pumpemodstand) overvejes. 5 (19)

6 2.1 Nukissiorfiit Boredybde m Tykkelsen af overfladesedimenter 1.0 m Slangens dybde m Grundvandspejl 11.8 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde* m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.6 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.8 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0,115 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.8 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.13 K/(W/m) - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.09 K/(W/m) * Aktiv borehulsdybde den del af borehullets varmeveksler som befinder sig under grundvandspejlet og derfor er aktiv i varmeudvekslingen med grundfjeldet. 2.2 Julemærkekollegiet Boredybde 200,0 m Tykkelsen af overfladesedimenter 1.0 m Slangens dybde m Grundvandspejl 10.5 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.8 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 4.1 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0,115 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 4.1 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.13 K/(W/m) 6 (19)

7 - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.09 K/(W/m) 2.3 Pukuffik Boredybde - m Tykkelsen af overfladesedimenter - m Slangens dybde m Grundvandspejl 0.0 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.1 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.3 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0.10 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.3 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.12 K/(W/m) - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.08 K/(W/m) 3 Dimensionering af bjergvarmeanlæg 3.1 Alment Et bjergvarmeanlæg udnytter energi fra undergrunden. En installeret bjergvarmepumpe optager energi fra undergrunden. Systemkonceptet går ud på at uddrage lav-intensiv (lav temperatur) varmeenergi fra bjergenergiboringerne, for at derefter oparbejde denne ved hjælp af varmepumpe. Hvor dyb bjergvarmebrønden skal være, afhænger af den effekt og energi som undergrunden forventes at levere. Den effekt og energimænge som kan udvindes fra bjergvarmebrønden afhænger af bjerggrundens termiske egenskaber. Det er vigtigt at bjergvarmebrønde ikke underdimensioneres. Hvis borehulslængden ikke er tilstrækkelig i forhold til energiudtaget synker temperaturen i borehullet alt for meget, hvilket fører til at anlæggets virkningsgrad mindskes, med øgede driftsomkostninger til følge. Hvis grundvandet i borehullet fryser, kan det i værste fald medføre at kollektoren beskadiges. Dette kan ske hvis undergrunden er tæt uden sprækker, hvilket forårsager øget tryk i borehullet når der dannes is. 7 (19)

8 Hvis, på den anden side, boringen overdimensioneres, vil installationsomkostningen blive unødvendigt høj for kunden. Første skridt i dimensioneringen af et bjergvarmeanlæg er at fastslå ejendommens behov for effekt og energi, udtrykt først og fremmest i form af spidsbelastningseffekt og det årlige energibehov i et middelår. Denne information vil danne basis for valg af varmepumpens størrelse. I næste skridt bestemmes hvilken dybde bjergvarmeboringen skal have for at klare de krav som sættes af varmepumpen. Denne dybde afhænger desuden af grundfjeldets termiske egenskaber. I et forsøg på at skabe generelle dimensioneringsregler for bjergvarmebrønde i Grønland, er der bestemt typiske værdier for bjerggrundens termiske egenskaber i Nuuk, baseret på udførte Termisk Respons Tests (TRT), se nedenfor. Andre nøgleparametre i dimensioneringen, så som valg af passende borehulskollektor og mindste middeltemperatur for kollekorvæsken er taget i regning. Ovenstående sammenfatninger baseret på udførte TRT-tests i Nukissiorfiit, Julemærkekollegiet og Pukuffik genererer følgende middelværdier, som anses rimelige at anvende i dimensioneringen. Typiske middelværdier til anvendelse i dimensioneringen: - Bjerggrundens varmeledningsevne: 3.7 W/m*K (variation W/m*K) - Bjerggrundens årsmiddeltemperatur: 2.5 C (variation C) - Borehullets termiske modstand: 0.10 K/(W/m) (variation K/(W/m)) - Mindste tilladte temperature ud fra varmepumpen: -3 C Samtlige ovenstående inddata vurderes at afspejle typiske geotermiske forudsætninger i Nuuk. Udførte målinger og simuleringer ligger til grund for størrelsen af respektive parametre som kan siges at repræsentere typiske Grønlandske forhold. 3.2 Dimensionering af varmepumpe Et varmepumpesystem har en høj varmefaktor når differensen mellem temperature på fordamperen og kondensatoren er lille. Ved installation af bjergvarmeanlæg til eksisterende bygninger med varmtvandsradiatorer, er det vigtigt at øge gennemstrømningen i radiatorerne så den nødvendige tilstrømningstemperatur kan holdes så lav som mulig, for at holde driftsomkostningerne nede. For nybyggerier kan det betale sig at installere et lavtemperatursystem,for eksempel gulvvarme. Varmepumpe bør også anvendes til at forvarme vand til varmtvandsforbrug, hvor derefter et neddykket varmeaggregat kan anvendes til at varme vandet op til ønsket temperatur. Erfaringer fra svensk udbygning af varmepumpesystemer har vist at denne metode giver god driftsøkonomi. 8 (19)

9 Inden dimensioneringen af bjergvarmesystemet er det vigtigt at have så mange oplysninger som muligt om husets effekt- og energibehov. Disse er ofte vanskelige at vurdere og er oftest den vigtigste kilde til fejlberegninger i dimensioneringen. Det anbefales derfor at effekt- og temperaturbehov omhyggeligt klarlægges før systemet installeres. Dette kan for eksempel gøres med udgangspunkt i husets hidtidige energibehov. Det skal noteres at varmepumpesystemet kan anvende flere forskellige varmekilder foruden bjergvarme. Eksempler på sådanne andre varmekilder er overfladevand, grundvand og den omgivende luft. For bygninger med adgang til alternative energikilder kan disse alternativer med fordel overvejes eftersom sådanne systemer kan kræve mindre investeringer og stadig opnå samme effektivitet. Ved valg af varmepumpens størrelse bør effektdækningsgraden vælges efter bygningstype, for at optimere driftsøkonomien. Erfaringer fra Sverige viser at det generelt ikke kan svare sig at installere bjergvarmesystemer med lavere effektdækningsgrad end 50%, da det i så fald kan tage længere tid end den dimensionerende levetid for systemet at tjene anlægsomkostningen ind. Tabel 3.1 nedenfor illustrerer forskelle i dimensioneringsforudsætningerne mellem Grønland og Sverige, med hensyn til beregningen af effektdækningsgraden. Tabel 3.1 Forskel i dimensioneringsforudsætningerne i Grønland og Sverige, med hensyn til beregningen af effektdækningsgraden.. Effektdækningsgrad Grønland Sverige Enfamilehus 80% 70% Boligejendom 70% 60% Större boligejendom 50-60% 50% Hovedårsagen til at større effektdækning bør vælges for installationer i Grønland i forhold til Sverige er Grønlands koldere klima, som medfører større grundbelasting, men også højere spidsbelastninger end I Sverige. I samtlige ovennævnte tilfalde opnås en teoretisk energidækningsgrad på %. Forholdet mellem varmepumpens effekt- og energidækning præsenteres i varighedsdiagrammet herunder i Figur (19)

10 Figur 3.1 Sammenhæng mellem effekt- og energidækningsgrad forhold for typiske Grønlandske forhold. For eksempel kan aflæses 60 % kraftforhold ved energiforhold på ca 95 %. Inden installationen af bjegvarmeanlægget er det vigtigt at ikke alene beregne varmepumpens virkningsgrad, men hele systemets. Virkningsgraden for hele systemet, SPF inkluderer elektricitet til cirkulationspumpen og anden tilhørende udrustning. En SPF på 3 eller højere giver den enkelte bruger en god driftsøkonomi og investeringen betaler sig tilbage på kort tid, men har desuden en klar miljømæssig fordel i form af reducerede CO 2 - udslip. 3.3 Dimensionering af bjergvarmebrønden I et bjergvarmeanlæg får varmepumpen en bedre virkningsgrad ved at udnytte energien fra borehullet. Den aktive dybde (regnet fra grundvandspejlet og ned til bunden af borehullet) som er nødvendig, givet varmepumpens størrelse er opsummeret i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Sammenhæng mellem aktiv borehulsdybde og varmepumpens størrelse. Effektbehov ved spidsbelastning Varmepumpens effekt Aktiv borehulsdybde 10 kw 8 kw (80% effektforhold) 145 m 50 kw 35 kw (70% effektforhold) 625 m 300 kw 180 kw (60% effektforhold) m En god tommelfingerregel når det gælder at sikre en høj varmefaktor samt at gardere sig mod variationer i klimaet og bjerggrundens varmeledningsegenskaber, er at gøre bjergvarmeboringen 5-10% dybere end vist i Tabel (19)

11 En anden tommelfingerregel for at sikre at bjerggrundens temperatur når at indstille sig på sin normale uforstyrrede sommertemperatur i løbet af sommerperioden, er at den årlige energiproduktion fra et borehul ikke bør overstige ca 150 kwh/meter borehul per år. Ved krav om borehulseffekt på mere end ca 8 kw (varmepumpeeffekt på ca 11 kw) bør det overvejes at anvende to eller flere bjergvarmeboringer i stedet for bare en. Selvom det er teknisk muligt at bore til m, så er boringer til stor dybde forbundet med en del besvær og dermed risiko for øgede omkostninger. Medmindre anden aftale mellem parterne forligger, er det kunden og ikke entreprenøren som er ansvarlig for bjergvarmebrøndenes dimensionering, såsom dybde og antal. Selvom de grønlandske klimaforhold medfører at varmeudvinding fra borehullerne også kan ske store dele af sommerperioden viser udførte driftssimuleringer for anlægget til Julemærkekollegiet at temperaturen i borehullerne stiger i denne periode. Simuleringerne viser også at borehuller på Grønland, ligesom i Sverige opnår stabile arbejdstemperaturer efter nogle års drift. Hvis der sker naturlig grundvandsstrømning i undergrunden indvirker det positivt på bjergvarmeanlægget, dels ved at mindske belastningen på borehullet om vinteren, dels ved at påskynde genetablering af naturlige temperaturforhold omkring borehullet i sommerperioden. 4 Installation af bjergvarmebrønde Bjergvarmebrønden udgør systemets lunger og bør være udformet på en sådan måde at varmepumpen altid får tilstrækkelig varme fra bjerggrunden for at den kan fungere med høj varmefaktor og med en øvrigt velfungerende og sikker drift. Den detaljerede diskussion nedenfor af fremgangsmåden ved boringen omfatter også risici og hvordan disse skal håndteres. 4.1 Opsummering Nedenfor opsummeres i korthed nogle af de punkter som bør tages i betragtning: - Bjergvarmebrønde bør dimensioneres i overensstemmelse med tabel 3.2 (varmepumpe effekt kontra aktiv borehulsdybde) - Bjergvarmebrønde bør, udover den dybde som kan regnes frem i overensstemmelse med tabel 3.2, gores 5-10% dybere end vist i tabel 3.2 for at være garderet mod klimavariationer og undergrundens varmeledningsevne. Formålet med dette er at sikre en høj varmeudvindingsfaktor. - Når den udvundne effekt per per borehul overstiger 8 kw bør det overvejes at anvende to eller flere bjergvarmebrønde i stedet for en. - Ved anlægning af flere end en bjergvarmebrønd, eller ifald naboejendomme også har bjergvarme, bør afstanden mellem borehullerne være mindst 20 m. Ved 11 (19)

12 placering nærmere end 20 m bør der muligvis kræves nogen form for tilladelse eller samråd. - Bjergvarmebrønde med tilhørende rørledninger bør afsluttes/udlægges mindst 0.5 m under jordoverfladen. - Ledningsrender bør sandfyldes for at beskytte rørledningerne. - Inden tildækning og i forbindelse med installationen bør hele systemet trykprøves for at undersøge for utætheder. - Som kollektorvæske anvendes vand blandet med anti-frysningsmiddel (f eks ætanol) med en koncentration som hindrer frysning ned til -7 C (15% ætanol) eller -15 C (25% ætanol). o Rørledninger til og fra bjergvarmebrønden (eller brøndene) isoleres i nærheden af huset for at hindre frostdeformationer i jorden omkring rørledningerne og frostskade på husvæggen. Denne risiko forligger først og fremmest i vandmattede jordarter, såsom silt, ler og tørv. - Hvis der findes grundvand i området, kan dette påvirkes af borede bjergvarmebrønde. Det er derfor vigtigt at tage visse forholdsregler ved anlægning af bjergvarmebrønde. Hvis anlægsarbejdet udføres korrekt reduceres risikoen for at påvirke grundvandet i betydeligt omfang. 4.2 Valg af egnet område For at mindske risikoen for spredning af forureninger er det vigtigt at vide hvordan området hvor man planlægger installation af bjergvarmeanlæg anvendes og har været anvendt tidligere. Mulige forureningskilder skal identificeres. Som eksempler på forureningskilder kan nævnes benzinstationer vaskerier og forskellige industrier. Hvis der findes en forureningskilde i området bør bjergvarmebrønden placeres højtliggende i terrænet. Afstanden mellem bjergvarmebrønden og forureningskilden bør vare så stor som muligt men mindst 30 m anbefales. Risikoen for påvirkning afhænger af forureningens art og af jordlagenes egenskaber. Hvis en negativ påvirkning af forurenet grundvand ikke kan udelukkes bør brønden forsegles med beton eller andet frostbestandigt fyldmateriale umiddelbart efter at varmeveksleren er monteret i borehullet. Forseglingen medfører øget termisk modstand, hvilket skal tages i betragtning i dimensioneringen af bjergvarmebrønden. Inden arbejdet med boringer eller udgravninger kan starte, er det nødvendigt at sikre sig at der ikke findes andre rør eller kabler udlagte i området, som kan skades under anlægsarbejdet. 12 (19)

13 4.3 Artesisk grundvand Grundvand med et trykniveau som ligger højere end jordoverfladen kaldes artesisk grundvand og forekommer i lavtliggende områder, især hvor undergrunden har et impermeabelt lag, såsom et lerlag. Hvis grundvandets trykniveau ligger over jordoverfladen og dette forårsager problemer, eller det ikke er muligt at dræne vandet bort, bør bjergvarmebrønden forsegles. En sådan forsegling bør altid placeres under foringsrøret i klippegrund for at forhindre at forseglingen knuses i mellemrummet mellem stålrør og klippegrunden. Forseglingen kan udføres på forskellige måder, men en ofte anvendt metode i Sverige er anvendelse af plastikrør med gummiringe som kan udvide sig. En anden metode er at injicere boringen/brønden med cement og derved forsegle mod vandindtrængning fra vandførende sprækker. 4.4 Afstand mellem brønde Anbefalet mindste afstand mellem bjergvarmebrønde er 20 meter. Formålet med at anbefale en mindste afstand er at mindske risikoen for termisk interaktion mellem bjergvarmebrønde på længere sigt. Hvis bjergvarmebrønde anlægges for nær hinanden kan konsekvensen blive lavere temperatur og dermed mindre virkningsgrad for installationerne. Ved meget lave temperature kan vandet i boringerne fryse til is, hvilket kan føre til at kollektorslangerne presses sammen, skades og begynder at lække. Når bjergvarmeteknikken efterhånden bliver etableret, kan der i tætbefolkede områder opstå pladsmangel. Hvis den anbefalede mindsteafstand ikke kan opnås, kan der tages forholdsregler såsom vinkling af boringerne eller dybere borehuller. Hvis en grundejer vælger at gennemføre etableringen af bjergvarmebrønde, trods at afstanden til nærmeste bjergvarmebrønd er mindre end 20 meter, er grundejeren forpligtet til at vise at grundvandstemperaturen i de eksisterende bjergvarmeinstallationer ikke påvirkes. 4.5 Afstand til nærmeste bygning Der er risiko for skader på dræn og bygninger hvis boringerne udføres indenfor kort afstand. Derfor skal afstanden fra bjergvarmebrønd til nærmeste bygning normalt være mindst 4 meter. Undtagelser kan forekomme, hvor det kan godtgøres at der ikke er nogen risiko for skader på bygningen. Boring i nærheden af en bygning bør altid udføres med så lavt lufttryk som muligt. Hvis risikoen for skade ikke kan udelukkes, inspiceres facader, fundament og kælder inden borearbejdet påbegyndes. 4.6 Boring med forerør For at stabilisere borehullet og for at hindre højtliggende grundvand i at sive ind i bjergvarmebrønden drives stålrør (såkaldte forerør) ned gennem jordlagene til 13 (19)

14 klippegrund nås. Forerøret skal bores mindst 2 meter ned i fast klippegrund og forsegles. Foreröret skal have høj kvalitet med tætte og professionelt udførte svejsninger. Til dette borearbejde anvendes normalt et excentrisk borehoved (f eks ODEX eller TUBEX) eller et ringformet borehoved (f eks NOEX). Forseglingen skal bestå af en cementblanding som skal nå at härdne inden borearbejdet kan fortsätte. Anbefalet cementblanding er 95% standard cement og 5% bentonit. Anbefalede dimensioner for forerör: mm _5.0 mm mm _5.0 mm mm _5.0 mm For samtlige dimensioner gælder at stålkvalitet og tolerancer skal være I overensstemmelse med DIN 1626 eller tilsvarende. Dette garanterer blandt andet en vis korrosionsmodstand. Hvis grundvandet er saltholdigt kan det være aktuelt at anvende en højere stålkvalitet. Under normale forhold bør dimensionen mm anvendes. 4.7 Boring af åbent hul (bjergboring) Efter at forerøret er installeret mod fast klippegrund og forseglingen er udført, bores et åbent hul med noget mindre diameter end forerørets indre diameter. Der findes et antal forskellige metoder når det gælder boring i fast klippegrund, men den mest almindelige er slaghammerboring (DTH), hvor selve slaghammeren virker længst nede i borehullet. Boreprocessen drives af trykluft fra store kompressorer, ofte med arbejdstryk på bar. Boringen i det åbne hul fortsætter indtil ønsket dybde er nået. Den maksimale boredybde med denne teknik er ca 230 meter afhængigt af geologi og vandføring. Ved bjergboring (åbent hul) skal boreformanden notere eventuel forekomst af grundvand, samt ændringer i strømningen under boringen. Hvis der er risiko for saltvandsindtrængning i borehullet skal konduktivitetsmåling udføres på vand fra mindst tre forskellige dybder og vandprøver til senere brug tages fra disse dybder. Boreformanden gør sine noteringer i en borejournal. Se også afsnit 6.3 Informationskrav. 4.8 Sikkerhed og miljø Boreentreprenøren har ansvaret for sikkerheden under boringens udførelse. Kompressorer, borerig og anden udrustning som anvendes på borepladsen skal være CE-mærket. Borerig og trykluftslanger skal passe til det maksimale arbejdstryk som kompressoren leverer. 14 (19)

15 Boreformanden har skal kontinuerligt kontrollere at der ikke forekommer nogen lækage af hydraulisk olie eller lignende fra boreriggen, kompressor eller anden udrustning. Opsugningsmiddel skal altid findes parat på borepladsen. Biologisk nedbrydelige og giftfrie olieprodukter skal anvendes i størst muligt omfang. 4.9 Installation af kollektor og rørledninger Kollektorvæsken består af vand, for det meste blandet med bioetanol og er relativt ufarlig. På trods af dette kan selv mindre udslip påvirke grundvandskvaliteten lokalt. Ved større lækage, med over 50 liter fortyndet kollektorvæske, kan der opstå problemer blandt andet med dannelse af svovlbrinte og med at denatureringsmidlet i etanolen forbliver i grundvandet i en længere periode. Det er derfor vigtigt at brøndborerne anvender kollektorsystemer af høj kvalitet og at de følger nedenstående instruktioner for at mindske risikoen for lækage. Inden kollektorslangen sankes ned i borehullet skal den kontrolleres for eventuelle transportskader. Efter installation skal kollektoren trykprøves for at sikre at installationen er helt tæt. Trykprøvningen udføres som egenkontrol. Iøvrigt skal installation af rørledninger fra boringen til bygningen udføres i overensstemmelse med branchens anbefalinger. - Svejsninger af plastrørssamlinger skal udføres med godkendte materialer og svejseudrustning i henhold til EN 253 (www.euroheat.org). - Rørgraven skal fyldes med passende materiale, såsom finsand, for at hindre skader på slangen. - Fyldmaterialer omkring bjergvarmebrøndens forerør skal komprimeres for at minimere risikoen for brud på kollektorslangerne. - Kollektorslangerne skal isoleres mindst to meter ud fra bygningens ydervæg for at forhindre frostskader - Mindste udgravningsdybde for ledninger mellem bjergvarmebrønd og ejendom er 500 mm. Hvis udgravning til denne dybde ikke er mulig skal der anvendes ekstra beskyttelse af ledningerne mod ydre mekanisk skade. - Når varmepumpen er installeret trykprøves hele systemet, inklusive brøndene - Hvis bjergvarmebrønden afsluttes under jordoverfladen skal brønden markeres tydeligt på husgrunden. Bjergvarmebrøndens beliggenhed skal angives med en nøjagtighed på ± 0.1 m. - Kollektorvæsken består af vand og anti-frostvæske (f eks bioetanol) med en concentration som tillader temperature ned til -7 C (15 % etanol), alternativt - 15 C (25 % ethanol). - Hvis der sker lækage eller spild av kollektorvæske under eller efter installationen, skal der omgående skrides til handling. Hvis det er nødvendigt skal 15 (19)

16 kollektorkredsløbet pumpes tom for kollektorvæske, løftes ud af borehullet og repareres eller udskiftes. Derefter skal en neddykket undervandspumpe monteres og brønden pumpes for grundvand indtil det ikke længere smager eller lugter af kollektorvæske Materiale- og installationskrav for ledningssystemet Formålet med de materiale- og installationskrav som følger nedenfor er at minimere risikoen for at kollektorvæske skal lække og forårsage trykfald I kollektorsystemet. - Helsvejsede plastikrør skal anvendes I bjergvarmeinstallationer - Materialkrav i henhold til svenske SS-EN eller tilsvarende - I tilfælde af isdannelse på kollektorslangen kan denne flyde op og trykkes mod borehulslåget. Det er derfor vigtigt at borehulslåget er vel forankret til forerøret - Låg som slutter tæt via ekspansion anbefales. Denne type, foruden at slutte tæt, hindrer at låget presses op nedefra af is, samtidigt med at det hindrer overfladevand og jord i at trænge ned i brønden. 5 Varmepumpeinstallation Et varmepumpeanläg bygges til ubemandet drift med periodisk tilsyn. Målet må altid være at bygge robuste systemer med lang levetid. For at opnå god redundans i anlæggene bør den totale varmepumpe effekt fordeles på mindst 2 enheder, hvis den overskrider 50 kw. Effektdækningsgraden vælges baseret på bygningstype, efter vejledningen i Tabel 3.2. Udgangspunktet er at opnå passende køreperioder for varmepumperne, med henblik på at maksimere deres levetid. Forskellige varmepumpemodeller anvender forskellige typer kølevæske. De mest almindelige typer er R407 og R134-C-a. Varmepumper som anvender R134-a er såkaldte høj-temperatur varmepumper, mens varmepumper som anvender R407-C er såkaldte lav-temperatur varmepumper. Forskellen er at varmepumper med R134-a arbejder effektivt, også ved høje fremledningstemperaturer (omkring C) og varmepumper med R407-C har en begrænsning mht. hvilken fremledningstemperatur de kan levere (maksimum 60 C). Begge typer varmepumper arbejder dog i princippet lige effektivt imod et lav-temperatur distributionssystem. Apparaturskab til styring og overvågning bør sattes op hvis anlægget består af flere end 2 varmepumpeaggregater. Ved installation af 2 aggregater fungerer den ene varmepumpe som master og den anden som slave. Det vil sige at indstillingerne hos den 16 (19)

17 overordnede varmepumpe ( master ) helt styrer driften af den underordnede varmepumpe ( slave ). Apparaturskab til styring og overvågning, forberedt til at kobles op mod internet, installeres med f eks en 6.5 touch-display, til brug i kommunikationen med varmepumperne Det forudsattes at kunden har adgang til internet (tilslutning samt konto hos internetudbyder og IP adresse). Information om temperaturer, alarm, indstillinger mm kan læses/ændres bade lokalt og via internet. Samme strømningsbillede som gengives lokalt, findes også reproduceret på internet. 6 Dokumentation for installation af bjergvarmebrønde og varmepumper 6.1 Bjergvarmebrønde I Sverige er der lovkrav om at information fra brøndboringer sendes til Sveriges Geologiska Undersökning (SGU). Informationen ordnes derefter i et borearkiv som er tilgængeligt for offentligheden. Informationen indsamles ved at boreentreprenøren som udfører brøndboringen udfylder en blanket med de oplysninger som loven kraver og sender den til SGU. Denne information gores derefter tilgængeligt for offentligheden via internet og et brugervenligt geografisk informationssystem. Fordelen ved denne fremgangsmåde er at myndighederne får information om hvor der finde bjergvarmeanlæg. Dette kan være nyttigt når man vil forhindre at der indenfor et område etableres bjergvarmeanlæg så tæt på nærliggende anlæg så driftseffektiviteten for disse eksisterende anlæg forringes. Dertil kommer at borearkivets informationer om overfladenære geologiske formationer og grundvandsforekomster kombineres. Sådan information er ofte nyttigt i forbindelse med kommende anlægsarbejder eller vandresourceplanlægning. Inden udvidet udnyttelse af bjergvarme gennemføres, anbefales det at de grønlandske myndigheder opbygger et borearkiv lig det svenske. Et forslag til borejournal præsenteres i bilag 4. Spredning af informationer og erfaringer kan eventuelt ske via en portal internet som opbygges med dette formål for øje. Der findes eksempler på både myndighedsejede og kommercielle portaler, men også portaler som er sat op og vedligeholdt af forskellige interesseorganisationer. 17 (19)

18 6.2 Anmeldelsesansvar Det er kundens ansvar at forudanmelde planlagt borearbejde til ansvarlig myndighed. - Boring for etablering af bjergvarmebrønd skal altid anmeldes til ansvarlig myndighed inden borearbejdet påbegyndes. Stedet hvor boringen/boringerne planlægges udført skal angives med adresse og koordinater (x, y, and z). - Visse områder kan være undtaget fra retten til frit at bore bjergvarmebrønde. Det anbefales derfor at tage kontakt med ansvarlig myndighed før der indgås aftale med boreentreprenør. 6.3 Oplysningskrav Borejournal føres under boringen og indsendes til ansvarlig myndighed efter at borearbejdet er afsluttet. Det er den som udfører arbejdet, dvs boreentreprenørens ansvar at føre borejournal og sende den ind til ansvarlig myndighed. I de fleste tilfælde er dette dokument det eneste som beskriver selve boringen. Det er derfor vigtigt at informationen som nedfældes i borejournalen er så detaljeret som muligt. Hvis oplysningerne i borejournalen er udførlige og korrekte, bliver det enklere at udføre fremtidige renoveringer eller undersøgelser af skader på bjergvarmebrønden. Det fremgår af borejournalen i bilag 4 hvilke oplysninger som skal noteres under borearbejdet. 6.4 Varmepumper I Sverige har Svenska Värmepumpsföreningen (SVEP), som er en uafhængig brancheorganisation, en meget informativ portal med blandt andet et antal faktablade i pdf-format som kan hentes ned. En lignende grønlandsk portal skulle kunne være til betydelig hjælp for samtlige aktører, myndigheder, entreprenører og enkeltpersoner. I Sverige er der ikke nogen udtalt forpligtelse til at rapportere installation af varmepumper til nogen central myndighed, hvilket bl.a. har ført til at der ikke findes nogen statistik på hvor meget energi der anvendes til opvarmning (eller nedkøling) i Sverige i dag. Det er bare historiske salgstal fra SVEP som giver en indikation af at mængden af vedvarende energi fra jord og klippegrund i Sverige ligger på ca TWh/år. Med et registreringskrav på varmepumper skulle denne usikkerhed i vurderingen kunne undgås på Grønland. Bilag 5 viser et forslag til hvordan en sådan registreringsblanket skulle kunne se ud. 18 (19)

19 7 Terminologi COP Ydelseskoefficent, dvs forholdet mellem den energi som bjergvarmebrønden leverer og energien som tilføres gennem pumpen. Koefficienten er defineret som: COP = Q H / W, hvor: - Q H er varmeenergien som bjergvarmebrønden leverer - W er det arbejde (omregnet til energi) som tilføres gennem varmepumpen SPF Sæsonydelsesfaktor, dvs COP midlet over en hel varmesæson. Power ratio Den andel af maksimal (peak) varmekrav som dækkes af bjergvarmeanlægget Energy ratio Andelen af totalt varmeenergibehov som dækkes af bjergvarmeanlægget. 19 (19)

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Henter varmen i jorden CO 2 neutral Den geotermiske varmesonde GECO 2 -BRUGG fra Fontenay Rør A/S gør det muligt at hente varme ud af undergrunden med

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden

Læs mere

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler Plus brugermanual Side 1 MINICOOLER Plus brugermanual MiniCooler Plus brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Plus Før du tilslutter MiniCoolerPlus og før MiniCooler Plus tages

Læs mere

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Sagsnr.: 07/11844 Åben sag Sagen afgøres i: Fraværende: Bilag: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Bent Winkler

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel 02 2007 10002 Ecoflex Supra røret som aldrig fryser Indret byggepladsen eller f.eks. fritidshuset med

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

REHAU RAUGEO JORDVARMELØSNINGER VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL OPVARMNING OG AFKØLING. www.rehau.dk. Bygge og Anlaeg Bilindustri Industri

REHAU RAUGEO JORDVARMELØSNINGER VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL OPVARMNING OG AFKØLING. www.rehau.dk. Bygge og Anlaeg Bilindustri Industri REHAU RAUGEO JORDVARMELØSNINGER VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL OPVARMNING OG AFKØLING www.rehau.dk Bygge og Anlaeg Bilindustri Industri INTRODUKTION VEDVARENDE ENERGIKILDER Stigende energipriser og faldende

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk Fejlfri ydelse er lig med penge i banken Vi introducerer DHP-AQ

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

6 720 614 054-00.1D. Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160. Betjeningsvejledning 6 720 642 887 (2010/01)

6 720 614 054-00.1D. Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160. Betjeningsvejledning 6 720 642 887 (2010/01) 6 720 614 054-00.1D Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160 Betjeningsvejledning 2 Indholdsfortegnelse DA Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring og sikkerhedsanvisninger.... 3 1.1 Symbolforklaring.....................

Læs mere

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 6, 7 a, stk. 1, 19, stk. 5, og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia 10. august 2015 Sags id.: 15/7256 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia Fredericia Kommune giver herved tilladelse til

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

Vejledning til nedgravning af. jordslanger. - den naturlige varme fra jorden

Vejledning til nedgravning af. jordslanger. - den naturlige varme fra jorden Vejledning til nedgravning af jordslanger - den naturlige varme fra jorden Indhold Beskrivelse af anlægget 3 Udrulning af slanger 4 Planlagt placering af brønd til evt. fordelerrør 4 Gravning og dækning

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil 2 electrolux varmepumper electrolux varmepumper 3 Nyhed! Oxy 3 heatpump med vedligeholdelsesvarme Den nye Oxy 3 heatpump har

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

JORDSLANGER. Vejledning til nedgravning af. - den naturlige varme fra jorden

JORDSLANGER. Vejledning til nedgravning af. - den naturlige varme fra jorden Vejledning til nedgravning af JORDSLANGER - den naturlige varme fra jorden Juelstrupparken 16 l DK-9530 Støvring l Tlf. +45 98 35 52 44 l info@dvienergi.com l www.dvienergi.com August 2013 Indhold Beskrivelse

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Rørreparation og -vedligeholdelse

Rørreparation og -vedligeholdelse Rørreparation og -vedligeholdelse Bredt udvalg fra et enkelt sted. Unikke slidstærke konstruktioner. Hurtig og driftsikker ydeevne. Type Antal modeller Side Trykprøvepumper 2 9.2 Fryseapparater 2 9.3 Afkalkningspumper

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet

Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet DANFOSS HEAT PUMPS 1 2 God for din pengepung

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1) Side 1 af 5 BEK nr 1019 af 25/10/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-10-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2 Ansøgning

Læs mere

3. HYDRUS koldtvandsmåler

3. HYDRUS koldtvandsmåler 3. HYDRUS koldtvandsmåler Diehl Metering ApS CVR 3374 8221 Glentevej 1 6705 Esbjerg Ø 7613 4300 info-dmdk@diehl.com www.diehl-metering.dk Side 1 af 6 HYDRUS ultralydsbaseret koldtvandsmåler Med en batterilevetid

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Ikrafttrædelse: 01-11-2009. Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet. Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013

Ikrafttrædelse: 01-11-2009. Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet. Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013 Status: Gældende Ikrafttrædelse: 01-11-2009 Dokumenttype: Bekendtgørelse Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013 1 / 9EG Kommuneinformation

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Med naturens egen energi

Med naturens egen energi Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Gulvvarme uden blandeshunt Anvendelse: Når alle rum i huset er forsynet med gulvvarme, og gulvvarmeanlæggets fordelerrør er

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY www.rehau.dk Bygge og Anlæg Bilindustri Industri INTRODUKTION SÆSONVARMELAGER Sæsonvarmelagerets koncept

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Installation vandbatteri GOLA

Installation vandbatteri GOLA Installation vandbatteri GOLA GOLD størrelse 1-3 Montering GOLA størrelse 2-3 kan tilsluttes direkte til aggregat eller monteres i kanal. GOLA størrelse 1 bør monteres i lige kanal i en afstand af mindst

Læs mere

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI Dybe jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI 1 Dybe jordvarmeanlæg Udførelsen af jordvarmeboringer krav tilsyn Udslip fra jordvarmeanlæg risikovurdering aktion Erfaringer/bekymringer 2 Jordvarmeboring

Læs mere

Sommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST.

Sommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST. Jordvarme Historik Før kommunalreformen var det kommunerne som var tilladelsesmyndighed på jordvarme. Dog var amtet myndighed ved afvigelse fra bekendtgørelsen, f.eks IPA-sprit. Ved den gamle bekendtgørelse

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat Brugervejledning - Quickguide EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk 1 Generelt

Læs mere