Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl"

Transkript

1 Nukissiorfiit, Hovedkontoret Nuuk, Rådgivning og Vejledning Projektnummer Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland Udkast Malmö _rev Sweco Environment AB Malmö Geotermisk Energi Kvalitetssikring Jonas Ekestubbe Anna Ekdahl 1 (19) Sweco Vatten & Miljö Hans Michelsensgatan 2 Box 286, Malmö Telefon Telefax Sweco Environment AB Org.nr säte Stockholm Ingår i Sweco-koncernen Jonas Ekestubbe Geolog Telefon direkt Mobil

2 TABLE OF CONTENTS 1 Orientering 4 1 Almen beskrivelse af boringer efter bjergvarme i Nuuk Geologiske forudsätninger Hydrogeologiske forudsætninger Boretekniske forudsætninger 5 2 Opsummering af udförte Termisk Respons Test (TRT) i Nuuk Nukissiorfiit Julemærkekollegiet Pukuffik 7 3 Dimensionering af bjergvarmeanlæg Alment Dimensionering af varmepumpe Dimensionering af bjergvarmebrønden 10 4 Installation af bjergvarmebrønde Opsummering Valg af egnet område Artesisk grundvand Afstand mellem brønde Afstand til nærmeste bygning Boring med forerør Boring af åbent hul (bjergboring) Sikkerhed og miljø Installation af kollektor og rørledninger Materiale- og installationskrav for ledningssystemet 16 5 Varmepumpeinstallation 16 6 Dokumentation for installation af bjergvarmebrønde og varmepumper Bjergvarmebrønde Anmeldelsesansvar Oplysningskrav Varmepumper 18 7 Terminologi 19 2 (19)

3 TABLE OF CONTENTS Annex 1: Annex 2: Annex 3: Annex 4: Annex 5: TRT-rapport Nukissiorfiit TRT-rapport Julemærkekollegiet TRT-rapport Pukuffik Draft Borejournal Draft Registreringsformular for varmepumpe installation 3 (19)

4 1 Orientering I løbet af de sidste år er der påbegyndt installation af to bjergvarmeanlæg i Nuuk. Et anlæg på Julemærkekollegiet på bestilling af Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning & Kirke, og én på Nukissiorfiit s hovedkontor. En ekstra termoresponstest er desuden udført i Pukuffik med det formål at opnå bedre viden om bjerggrundens termiske egenskaber i Nuuk området. Eftersom der ikke findes tidligere praktiske erfaringer med installation af bjergvarmepumper i Grønland, er et antal Svenske firmaer blevet hyrede til at assistere med gennemføre installationerne. Sweco s rolle i projektet har været at koordinere forundersøgelserne og at dimensionere anlæggene. Denne rapport har til formål at give råd og vejledning i forbindelse med fremtidig indkøb og installation af bjergvarmeanlæg i Nuuk. Den information som er indsamlet under forundersøgelserne for de to tidligere gennemførte installationer tjener som grundlag for bestemmelsen af de geologiske og tekniske forudsætninger for installationen af bjergvarmepumpeinstallationerne i Nuuk området. Til at begynde med beskriver nærværende rapport de tekniske forudsætninger overfladenære boringer efter geotermisk energi i Nuuk, med efterfølgende opsummering af resultater af den termiske respons test som gennemførtes i Nuuk. Derefter følger instruktioner i hvordan bjergvarmepumpeinstallationer bør dimensioneres, sammen med råd og gennemgang af kravene som stilles til gennemførelsen af boringer til bjergvarmebrønde og installation af varmepumper. Rapporten giver udkast til tekst, som kan anvendes som udgangspunkt for en vejledning som kan være til støtte for bore entreprenører, offentlige myndigheder og grundejere, i lighed med den svenske "Normbrunn -07". 1 Almen beskrivelse af boringer efter bjergvarme i Nuuk 1.1 Geologiske forudsätninger De geologiske forhold i Nuuk er fordelagtige for etablering af bjergvarmesystemer. Bjerggrunden består hovedsageligt af gnejs, granit og sandsten, med højt indhold af kvarts, hvilket giver bjerggrunden gode varmeledningsegenskaber. Overliggende jordlag er tyndt og findes flere steder slet ikke. Dette er ofte en fordel eftersom det holder boreomkostningerne nede. Boring med foringsrør er betydeligt dyrere end åbne boringer. Derimod kan manglen på det ydre jordlag betyde at klipper må sprænges bort for at rørledninger kan installeres og borehuller må fyldes med sand for at undgår beskadigelse af rørene. I områder hvor tykkelsen af jordlagene overskrider ca 2 meter, bør rørledninger lægges på omkring meters dybde, for at undgå frostskader. 4 (19)

5 1.2 Hydrogeologiske forudsætninger Oplysninger fra borejournalen for boringerne udført ved Nukissiofiit s kontor, Julemærkekollegiet og Pukuffik viser at der er en meget begrænsede vandmængder i både overfladejord og klippegrund. Udvindingspotentialet skønnes at ligge omkring l/s. Bjerggrunden er bare let opsprækket og grundvandet i bjerggrunden forekommer hovedsageligt i sprække- og forkastningszoner. Grundvandspejlet i bjerggrunden findes ca 10 m under jordoverfladen. 1.3 Boretekniske forudsætninger Nuuk området vurderes at være velegnet til gennemførelse af boringerne eftersom grundfjeldet er fast med undtagelse af forkastninger og sprækkezoner. Boringer foretrækkes udført som konventionelle trykluftsboringer (DTH). Boringer udført med tryckluftsteknik (DTH teknik) forventes at kunne anvendes op til dybder på maksimalt m. Boringerne bør udføres i overensstemmelse med den vejledning som findes i den Svenske Normbrunn -07 eller tilsvarende. Information på svensk kan hentes ned fra 2 Opsummering af udförte Termisk Respons Test (TRT) i Nuuk Herunder en liste som opsummerer udførte TRT i Nuuk, Nukissiorfiit, Julemærkekollegiet and Pukuffik. De tre Termiske Respons Tests blev udført af NeoEnergy Sweden AB. I nærværende rapport vises kortfattet resultaterne af hver test i teksten nedenfor. NeoEnergy s fuldstændige rapporter præsenteres i Annex 1-3. Undergrundens begyndelsestemperatur og undergrundens effektive varmeledningsevne er angivet ved en middelværdien langs den aktive borehulsdybde. Borehullets bjergvarmekollektor forudsættes at være et enkelt U-rör (DN40 PN8) i borehul fyldte med grundvand. Strømningen i hvert borehuls varmeveksler bør under maksimal varmeudtagning være mindst 0.6 liter per sekund, ved anvendelse af ca 28% Bioetanol. Dette giver Re = 2500 når kollektorvæskens temperatur er -5 C. Ved partiel varme varmeudtagning reduceres strømningen noget for at mindske energiforbruget i kollektorvæskens cirkulationspumpe. For at reducere cirkulationspumpens strømforbrug, bør muligheden for at vælge lavere etanolkoncentration (lavere viskositet og pumpemodstand) overvejes. 5 (19)

6 2.1 Nukissiorfiit Boredybde m Tykkelsen af overfladesedimenter 1.0 m Slangens dybde m Grundvandspejl 11.8 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde* m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.6 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.8 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0,115 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.8 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.13 K/(W/m) - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.09 K/(W/m) * Aktiv borehulsdybde den del af borehullets varmeveksler som befinder sig under grundvandspejlet og derfor er aktiv i varmeudvekslingen med grundfjeldet. 2.2 Julemærkekollegiet Boredybde 200,0 m Tykkelsen af overfladesedimenter 1.0 m Slangens dybde m Grundvandspejl 10.5 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.8 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 4.1 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0,115 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 4.1 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.13 K/(W/m) 6 (19)

7 - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.09 K/(W/m) 2.3 Pukuffik Boredybde - m Tykkelsen af overfladesedimenter - m Slangens dybde m Grundvandspejl 0.0 m b g s Antaget aktiv borehulsdybde m Bjerggrundens begyndelsestemperatur 2.1 C Varmeforsyning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.3 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør 0.10 K/(W/m) Varmeudtagning Undergrundens effektive varmeledningsevne 3.3 W/m,K Bjergvarmekollektorens termiske modstand - Enkelt U-rør (ufrosset grundvand) 0.12 K/(W/m) - Enkelt U-rør (frosset grundvand) 0.08 K/(W/m) 3 Dimensionering af bjergvarmeanlæg 3.1 Alment Et bjergvarmeanlæg udnytter energi fra undergrunden. En installeret bjergvarmepumpe optager energi fra undergrunden. Systemkonceptet går ud på at uddrage lav-intensiv (lav temperatur) varmeenergi fra bjergenergiboringerne, for at derefter oparbejde denne ved hjælp af varmepumpe. Hvor dyb bjergvarmebrønden skal være, afhænger af den effekt og energi som undergrunden forventes at levere. Den effekt og energimænge som kan udvindes fra bjergvarmebrønden afhænger af bjerggrundens termiske egenskaber. Det er vigtigt at bjergvarmebrønde ikke underdimensioneres. Hvis borehulslængden ikke er tilstrækkelig i forhold til energiudtaget synker temperaturen i borehullet alt for meget, hvilket fører til at anlæggets virkningsgrad mindskes, med øgede driftsomkostninger til følge. Hvis grundvandet i borehullet fryser, kan det i værste fald medføre at kollektoren beskadiges. Dette kan ske hvis undergrunden er tæt uden sprækker, hvilket forårsager øget tryk i borehullet når der dannes is. 7 (19)

8 Hvis, på den anden side, boringen overdimensioneres, vil installationsomkostningen blive unødvendigt høj for kunden. Første skridt i dimensioneringen af et bjergvarmeanlæg er at fastslå ejendommens behov for effekt og energi, udtrykt først og fremmest i form af spidsbelastningseffekt og det årlige energibehov i et middelår. Denne information vil danne basis for valg af varmepumpens størrelse. I næste skridt bestemmes hvilken dybde bjergvarmeboringen skal have for at klare de krav som sættes af varmepumpen. Denne dybde afhænger desuden af grundfjeldets termiske egenskaber. I et forsøg på at skabe generelle dimensioneringsregler for bjergvarmebrønde i Grønland, er der bestemt typiske værdier for bjerggrundens termiske egenskaber i Nuuk, baseret på udførte Termisk Respons Tests (TRT), se nedenfor. Andre nøgleparametre i dimensioneringen, så som valg af passende borehulskollektor og mindste middeltemperatur for kollekorvæsken er taget i regning. Ovenstående sammenfatninger baseret på udførte TRT-tests i Nukissiorfiit, Julemærkekollegiet og Pukuffik genererer følgende middelværdier, som anses rimelige at anvende i dimensioneringen. Typiske middelværdier til anvendelse i dimensioneringen: - Bjerggrundens varmeledningsevne: 3.7 W/m*K (variation W/m*K) - Bjerggrundens årsmiddeltemperatur: 2.5 C (variation C) - Borehullets termiske modstand: 0.10 K/(W/m) (variation K/(W/m)) - Mindste tilladte temperature ud fra varmepumpen: -3 C Samtlige ovenstående inddata vurderes at afspejle typiske geotermiske forudsætninger i Nuuk. Udførte målinger og simuleringer ligger til grund for størrelsen af respektive parametre som kan siges at repræsentere typiske Grønlandske forhold. 3.2 Dimensionering af varmepumpe Et varmepumpesystem har en høj varmefaktor når differensen mellem temperature på fordamperen og kondensatoren er lille. Ved installation af bjergvarmeanlæg til eksisterende bygninger med varmtvandsradiatorer, er det vigtigt at øge gennemstrømningen i radiatorerne så den nødvendige tilstrømningstemperatur kan holdes så lav som mulig, for at holde driftsomkostningerne nede. For nybyggerier kan det betale sig at installere et lavtemperatursystem,for eksempel gulvvarme. Varmepumpe bør også anvendes til at forvarme vand til varmtvandsforbrug, hvor derefter et neddykket varmeaggregat kan anvendes til at varme vandet op til ønsket temperatur. Erfaringer fra svensk udbygning af varmepumpesystemer har vist at denne metode giver god driftsøkonomi. 8 (19)

9 Inden dimensioneringen af bjergvarmesystemet er det vigtigt at have så mange oplysninger som muligt om husets effekt- og energibehov. Disse er ofte vanskelige at vurdere og er oftest den vigtigste kilde til fejlberegninger i dimensioneringen. Det anbefales derfor at effekt- og temperaturbehov omhyggeligt klarlægges før systemet installeres. Dette kan for eksempel gøres med udgangspunkt i husets hidtidige energibehov. Det skal noteres at varmepumpesystemet kan anvende flere forskellige varmekilder foruden bjergvarme. Eksempler på sådanne andre varmekilder er overfladevand, grundvand og den omgivende luft. For bygninger med adgang til alternative energikilder kan disse alternativer med fordel overvejes eftersom sådanne systemer kan kræve mindre investeringer og stadig opnå samme effektivitet. Ved valg af varmepumpens størrelse bør effektdækningsgraden vælges efter bygningstype, for at optimere driftsøkonomien. Erfaringer fra Sverige viser at det generelt ikke kan svare sig at installere bjergvarmesystemer med lavere effektdækningsgrad end 50%, da det i så fald kan tage længere tid end den dimensionerende levetid for systemet at tjene anlægsomkostningen ind. Tabel 3.1 nedenfor illustrerer forskelle i dimensioneringsforudsætningerne mellem Grønland og Sverige, med hensyn til beregningen af effektdækningsgraden. Tabel 3.1 Forskel i dimensioneringsforudsætningerne i Grønland og Sverige, med hensyn til beregningen af effektdækningsgraden.. Effektdækningsgrad Grønland Sverige Enfamilehus 80% 70% Boligejendom 70% 60% Större boligejendom 50-60% 50% Hovedårsagen til at større effektdækning bør vælges for installationer i Grønland i forhold til Sverige er Grønlands koldere klima, som medfører større grundbelasting, men også højere spidsbelastninger end I Sverige. I samtlige ovennævnte tilfalde opnås en teoretisk energidækningsgrad på %. Forholdet mellem varmepumpens effekt- og energidækning præsenteres i varighedsdiagrammet herunder i Figur (19)

10 Figur 3.1 Sammenhæng mellem effekt- og energidækningsgrad forhold for typiske Grønlandske forhold. For eksempel kan aflæses 60 % kraftforhold ved energiforhold på ca 95 %. Inden installationen af bjegvarmeanlægget er det vigtigt at ikke alene beregne varmepumpens virkningsgrad, men hele systemets. Virkningsgraden for hele systemet, SPF inkluderer elektricitet til cirkulationspumpen og anden tilhørende udrustning. En SPF på 3 eller højere giver den enkelte bruger en god driftsøkonomi og investeringen betaler sig tilbage på kort tid, men har desuden en klar miljømæssig fordel i form af reducerede CO 2 - udslip. 3.3 Dimensionering af bjergvarmebrønden I et bjergvarmeanlæg får varmepumpen en bedre virkningsgrad ved at udnytte energien fra borehullet. Den aktive dybde (regnet fra grundvandspejlet og ned til bunden af borehullet) som er nødvendig, givet varmepumpens størrelse er opsummeret i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Sammenhæng mellem aktiv borehulsdybde og varmepumpens størrelse. Effektbehov ved spidsbelastning Varmepumpens effekt Aktiv borehulsdybde 10 kw 8 kw (80% effektforhold) 145 m 50 kw 35 kw (70% effektforhold) 625 m 300 kw 180 kw (60% effektforhold) m En god tommelfingerregel når det gælder at sikre en høj varmefaktor samt at gardere sig mod variationer i klimaet og bjerggrundens varmeledningsegenskaber, er at gøre bjergvarmeboringen 5-10% dybere end vist i Tabel (19)

11 En anden tommelfingerregel for at sikre at bjerggrundens temperatur når at indstille sig på sin normale uforstyrrede sommertemperatur i løbet af sommerperioden, er at den årlige energiproduktion fra et borehul ikke bør overstige ca 150 kwh/meter borehul per år. Ved krav om borehulseffekt på mere end ca 8 kw (varmepumpeeffekt på ca 11 kw) bør det overvejes at anvende to eller flere bjergvarmeboringer i stedet for bare en. Selvom det er teknisk muligt at bore til m, så er boringer til stor dybde forbundet med en del besvær og dermed risiko for øgede omkostninger. Medmindre anden aftale mellem parterne forligger, er det kunden og ikke entreprenøren som er ansvarlig for bjergvarmebrøndenes dimensionering, såsom dybde og antal. Selvom de grønlandske klimaforhold medfører at varmeudvinding fra borehullerne også kan ske store dele af sommerperioden viser udførte driftssimuleringer for anlægget til Julemærkekollegiet at temperaturen i borehullerne stiger i denne periode. Simuleringerne viser også at borehuller på Grønland, ligesom i Sverige opnår stabile arbejdstemperaturer efter nogle års drift. Hvis der sker naturlig grundvandsstrømning i undergrunden indvirker det positivt på bjergvarmeanlægget, dels ved at mindske belastningen på borehullet om vinteren, dels ved at påskynde genetablering af naturlige temperaturforhold omkring borehullet i sommerperioden. 4 Installation af bjergvarmebrønde Bjergvarmebrønden udgør systemets lunger og bør være udformet på en sådan måde at varmepumpen altid får tilstrækkelig varme fra bjerggrunden for at den kan fungere med høj varmefaktor og med en øvrigt velfungerende og sikker drift. Den detaljerede diskussion nedenfor af fremgangsmåden ved boringen omfatter også risici og hvordan disse skal håndteres. 4.1 Opsummering Nedenfor opsummeres i korthed nogle af de punkter som bør tages i betragtning: - Bjergvarmebrønde bør dimensioneres i overensstemmelse med tabel 3.2 (varmepumpe effekt kontra aktiv borehulsdybde) - Bjergvarmebrønde bør, udover den dybde som kan regnes frem i overensstemmelse med tabel 3.2, gores 5-10% dybere end vist i tabel 3.2 for at være garderet mod klimavariationer og undergrundens varmeledningsevne. Formålet med dette er at sikre en høj varmeudvindingsfaktor. - Når den udvundne effekt per per borehul overstiger 8 kw bør det overvejes at anvende to eller flere bjergvarmebrønde i stedet for en. - Ved anlægning af flere end en bjergvarmebrønd, eller ifald naboejendomme også har bjergvarme, bør afstanden mellem borehullerne være mindst 20 m. Ved 11 (19)

12 placering nærmere end 20 m bør der muligvis kræves nogen form for tilladelse eller samråd. - Bjergvarmebrønde med tilhørende rørledninger bør afsluttes/udlægges mindst 0.5 m under jordoverfladen. - Ledningsrender bør sandfyldes for at beskytte rørledningerne. - Inden tildækning og i forbindelse med installationen bør hele systemet trykprøves for at undersøge for utætheder. - Som kollektorvæske anvendes vand blandet med anti-frysningsmiddel (f eks ætanol) med en koncentration som hindrer frysning ned til -7 C (15% ætanol) eller -15 C (25% ætanol). o Rørledninger til og fra bjergvarmebrønden (eller brøndene) isoleres i nærheden af huset for at hindre frostdeformationer i jorden omkring rørledningerne og frostskade på husvæggen. Denne risiko forligger først og fremmest i vandmattede jordarter, såsom silt, ler og tørv. - Hvis der findes grundvand i området, kan dette påvirkes af borede bjergvarmebrønde. Det er derfor vigtigt at tage visse forholdsregler ved anlægning af bjergvarmebrønde. Hvis anlægsarbejdet udføres korrekt reduceres risikoen for at påvirke grundvandet i betydeligt omfang. 4.2 Valg af egnet område For at mindske risikoen for spredning af forureninger er det vigtigt at vide hvordan området hvor man planlægger installation af bjergvarmeanlæg anvendes og har været anvendt tidligere. Mulige forureningskilder skal identificeres. Som eksempler på forureningskilder kan nævnes benzinstationer vaskerier og forskellige industrier. Hvis der findes en forureningskilde i området bør bjergvarmebrønden placeres højtliggende i terrænet. Afstanden mellem bjergvarmebrønden og forureningskilden bør vare så stor som muligt men mindst 30 m anbefales. Risikoen for påvirkning afhænger af forureningens art og af jordlagenes egenskaber. Hvis en negativ påvirkning af forurenet grundvand ikke kan udelukkes bør brønden forsegles med beton eller andet frostbestandigt fyldmateriale umiddelbart efter at varmeveksleren er monteret i borehullet. Forseglingen medfører øget termisk modstand, hvilket skal tages i betragtning i dimensioneringen af bjergvarmebrønden. Inden arbejdet med boringer eller udgravninger kan starte, er det nødvendigt at sikre sig at der ikke findes andre rør eller kabler udlagte i området, som kan skades under anlægsarbejdet. 12 (19)

13 4.3 Artesisk grundvand Grundvand med et trykniveau som ligger højere end jordoverfladen kaldes artesisk grundvand og forekommer i lavtliggende områder, især hvor undergrunden har et impermeabelt lag, såsom et lerlag. Hvis grundvandets trykniveau ligger over jordoverfladen og dette forårsager problemer, eller det ikke er muligt at dræne vandet bort, bør bjergvarmebrønden forsegles. En sådan forsegling bør altid placeres under foringsrøret i klippegrund for at forhindre at forseglingen knuses i mellemrummet mellem stålrør og klippegrunden. Forseglingen kan udføres på forskellige måder, men en ofte anvendt metode i Sverige er anvendelse af plastikrør med gummiringe som kan udvide sig. En anden metode er at injicere boringen/brønden med cement og derved forsegle mod vandindtrængning fra vandførende sprækker. 4.4 Afstand mellem brønde Anbefalet mindste afstand mellem bjergvarmebrønde er 20 meter. Formålet med at anbefale en mindste afstand er at mindske risikoen for termisk interaktion mellem bjergvarmebrønde på længere sigt. Hvis bjergvarmebrønde anlægges for nær hinanden kan konsekvensen blive lavere temperatur og dermed mindre virkningsgrad for installationerne. Ved meget lave temperature kan vandet i boringerne fryse til is, hvilket kan føre til at kollektorslangerne presses sammen, skades og begynder at lække. Når bjergvarmeteknikken efterhånden bliver etableret, kan der i tætbefolkede områder opstå pladsmangel. Hvis den anbefalede mindsteafstand ikke kan opnås, kan der tages forholdsregler såsom vinkling af boringerne eller dybere borehuller. Hvis en grundejer vælger at gennemføre etableringen af bjergvarmebrønde, trods at afstanden til nærmeste bjergvarmebrønd er mindre end 20 meter, er grundejeren forpligtet til at vise at grundvandstemperaturen i de eksisterende bjergvarmeinstallationer ikke påvirkes. 4.5 Afstand til nærmeste bygning Der er risiko for skader på dræn og bygninger hvis boringerne udføres indenfor kort afstand. Derfor skal afstanden fra bjergvarmebrønd til nærmeste bygning normalt være mindst 4 meter. Undtagelser kan forekomme, hvor det kan godtgøres at der ikke er nogen risiko for skader på bygningen. Boring i nærheden af en bygning bør altid udføres med så lavt lufttryk som muligt. Hvis risikoen for skade ikke kan udelukkes, inspiceres facader, fundament og kælder inden borearbejdet påbegyndes. 4.6 Boring med forerør For at stabilisere borehullet og for at hindre højtliggende grundvand i at sive ind i bjergvarmebrønden drives stålrør (såkaldte forerør) ned gennem jordlagene til 13 (19)

14 klippegrund nås. Forerøret skal bores mindst 2 meter ned i fast klippegrund og forsegles. Foreröret skal have høj kvalitet med tætte og professionelt udførte svejsninger. Til dette borearbejde anvendes normalt et excentrisk borehoved (f eks ODEX eller TUBEX) eller et ringformet borehoved (f eks NOEX). Forseglingen skal bestå af en cementblanding som skal nå at härdne inden borearbejdet kan fortsätte. Anbefalet cementblanding er 95% standard cement og 5% bentonit. Anbefalede dimensioner for forerör: mm _5.0 mm mm _5.0 mm mm _5.0 mm For samtlige dimensioner gælder at stålkvalitet og tolerancer skal være I overensstemmelse med DIN 1626 eller tilsvarende. Dette garanterer blandt andet en vis korrosionsmodstand. Hvis grundvandet er saltholdigt kan det være aktuelt at anvende en højere stålkvalitet. Under normale forhold bør dimensionen mm anvendes. 4.7 Boring af åbent hul (bjergboring) Efter at forerøret er installeret mod fast klippegrund og forseglingen er udført, bores et åbent hul med noget mindre diameter end forerørets indre diameter. Der findes et antal forskellige metoder når det gælder boring i fast klippegrund, men den mest almindelige er slaghammerboring (DTH), hvor selve slaghammeren virker længst nede i borehullet. Boreprocessen drives af trykluft fra store kompressorer, ofte med arbejdstryk på bar. Boringen i det åbne hul fortsætter indtil ønsket dybde er nået. Den maksimale boredybde med denne teknik er ca 230 meter afhængigt af geologi og vandføring. Ved bjergboring (åbent hul) skal boreformanden notere eventuel forekomst af grundvand, samt ændringer i strømningen under boringen. Hvis der er risiko for saltvandsindtrængning i borehullet skal konduktivitetsmåling udføres på vand fra mindst tre forskellige dybder og vandprøver til senere brug tages fra disse dybder. Boreformanden gør sine noteringer i en borejournal. Se også afsnit 6.3 Informationskrav. 4.8 Sikkerhed og miljø Boreentreprenøren har ansvaret for sikkerheden under boringens udførelse. Kompressorer, borerig og anden udrustning som anvendes på borepladsen skal være CE-mærket. Borerig og trykluftslanger skal passe til det maksimale arbejdstryk som kompressoren leverer. 14 (19)

15 Boreformanden har skal kontinuerligt kontrollere at der ikke forekommer nogen lækage af hydraulisk olie eller lignende fra boreriggen, kompressor eller anden udrustning. Opsugningsmiddel skal altid findes parat på borepladsen. Biologisk nedbrydelige og giftfrie olieprodukter skal anvendes i størst muligt omfang. 4.9 Installation af kollektor og rørledninger Kollektorvæsken består af vand, for det meste blandet med bioetanol og er relativt ufarlig. På trods af dette kan selv mindre udslip påvirke grundvandskvaliteten lokalt. Ved større lækage, med over 50 liter fortyndet kollektorvæske, kan der opstå problemer blandt andet med dannelse af svovlbrinte og med at denatureringsmidlet i etanolen forbliver i grundvandet i en længere periode. Det er derfor vigtigt at brøndborerne anvender kollektorsystemer af høj kvalitet og at de følger nedenstående instruktioner for at mindske risikoen for lækage. Inden kollektorslangen sankes ned i borehullet skal den kontrolleres for eventuelle transportskader. Efter installation skal kollektoren trykprøves for at sikre at installationen er helt tæt. Trykprøvningen udføres som egenkontrol. Iøvrigt skal installation af rørledninger fra boringen til bygningen udføres i overensstemmelse med branchens anbefalinger. - Svejsninger af plastrørssamlinger skal udføres med godkendte materialer og svejseudrustning i henhold til EN 253 (www.euroheat.org). - Rørgraven skal fyldes med passende materiale, såsom finsand, for at hindre skader på slangen. - Fyldmaterialer omkring bjergvarmebrøndens forerør skal komprimeres for at minimere risikoen for brud på kollektorslangerne. - Kollektorslangerne skal isoleres mindst to meter ud fra bygningens ydervæg for at forhindre frostskader - Mindste udgravningsdybde for ledninger mellem bjergvarmebrønd og ejendom er 500 mm. Hvis udgravning til denne dybde ikke er mulig skal der anvendes ekstra beskyttelse af ledningerne mod ydre mekanisk skade. - Når varmepumpen er installeret trykprøves hele systemet, inklusive brøndene - Hvis bjergvarmebrønden afsluttes under jordoverfladen skal brønden markeres tydeligt på husgrunden. Bjergvarmebrøndens beliggenhed skal angives med en nøjagtighed på ± 0.1 m. - Kollektorvæsken består af vand og anti-frostvæske (f eks bioetanol) med en concentration som tillader temperature ned til -7 C (15 % etanol), alternativt - 15 C (25 % ethanol). - Hvis der sker lækage eller spild av kollektorvæske under eller efter installationen, skal der omgående skrides til handling. Hvis det er nødvendigt skal 15 (19)

16 kollektorkredsløbet pumpes tom for kollektorvæske, løftes ud af borehullet og repareres eller udskiftes. Derefter skal en neddykket undervandspumpe monteres og brønden pumpes for grundvand indtil det ikke længere smager eller lugter af kollektorvæske Materiale- og installationskrav for ledningssystemet Formålet med de materiale- og installationskrav som følger nedenfor er at minimere risikoen for at kollektorvæske skal lække og forårsage trykfald I kollektorsystemet. - Helsvejsede plastikrør skal anvendes I bjergvarmeinstallationer - Materialkrav i henhold til svenske SS-EN eller tilsvarende - I tilfælde af isdannelse på kollektorslangen kan denne flyde op og trykkes mod borehulslåget. Det er derfor vigtigt at borehulslåget er vel forankret til forerøret - Låg som slutter tæt via ekspansion anbefales. Denne type, foruden at slutte tæt, hindrer at låget presses op nedefra af is, samtidigt med at det hindrer overfladevand og jord i at trænge ned i brønden. 5 Varmepumpeinstallation Et varmepumpeanläg bygges til ubemandet drift med periodisk tilsyn. Målet må altid være at bygge robuste systemer med lang levetid. For at opnå god redundans i anlæggene bør den totale varmepumpe effekt fordeles på mindst 2 enheder, hvis den overskrider 50 kw. Effektdækningsgraden vælges baseret på bygningstype, efter vejledningen i Tabel 3.2. Udgangspunktet er at opnå passende køreperioder for varmepumperne, med henblik på at maksimere deres levetid. Forskellige varmepumpemodeller anvender forskellige typer kølevæske. De mest almindelige typer er R407 og R134-C-a. Varmepumper som anvender R134-a er såkaldte høj-temperatur varmepumper, mens varmepumper som anvender R407-C er såkaldte lav-temperatur varmepumper. Forskellen er at varmepumper med R134-a arbejder effektivt, også ved høje fremledningstemperaturer (omkring C) og varmepumper med R407-C har en begrænsning mht. hvilken fremledningstemperatur de kan levere (maksimum 60 C). Begge typer varmepumper arbejder dog i princippet lige effektivt imod et lav-temperatur distributionssystem. Apparaturskab til styring og overvågning bør sattes op hvis anlægget består af flere end 2 varmepumpeaggregater. Ved installation af 2 aggregater fungerer den ene varmepumpe som master og den anden som slave. Det vil sige at indstillingerne hos den 16 (19)

17 overordnede varmepumpe ( master ) helt styrer driften af den underordnede varmepumpe ( slave ). Apparaturskab til styring og overvågning, forberedt til at kobles op mod internet, installeres med f eks en 6.5 touch-display, til brug i kommunikationen med varmepumperne Det forudsattes at kunden har adgang til internet (tilslutning samt konto hos internetudbyder og IP adresse). Information om temperaturer, alarm, indstillinger mm kan læses/ændres bade lokalt og via internet. Samme strømningsbillede som gengives lokalt, findes også reproduceret på internet. 6 Dokumentation for installation af bjergvarmebrønde og varmepumper 6.1 Bjergvarmebrønde I Sverige er der lovkrav om at information fra brøndboringer sendes til Sveriges Geologiska Undersökning (SGU). Informationen ordnes derefter i et borearkiv som er tilgængeligt for offentligheden. Informationen indsamles ved at boreentreprenøren som udfører brøndboringen udfylder en blanket med de oplysninger som loven kraver og sender den til SGU. Denne information gores derefter tilgængeligt for offentligheden via internet og et brugervenligt geografisk informationssystem. Fordelen ved denne fremgangsmåde er at myndighederne får information om hvor der finde bjergvarmeanlæg. Dette kan være nyttigt når man vil forhindre at der indenfor et område etableres bjergvarmeanlæg så tæt på nærliggende anlæg så driftseffektiviteten for disse eksisterende anlæg forringes. Dertil kommer at borearkivets informationer om overfladenære geologiske formationer og grundvandsforekomster kombineres. Sådan information er ofte nyttigt i forbindelse med kommende anlægsarbejder eller vandresourceplanlægning. Inden udvidet udnyttelse af bjergvarme gennemføres, anbefales det at de grønlandske myndigheder opbygger et borearkiv lig det svenske. Et forslag til borejournal præsenteres i bilag 4. Spredning af informationer og erfaringer kan eventuelt ske via en portal internet som opbygges med dette formål for øje. Der findes eksempler på både myndighedsejede og kommercielle portaler, men også portaler som er sat op og vedligeholdt af forskellige interesseorganisationer. 17 (19)

18 6.2 Anmeldelsesansvar Det er kundens ansvar at forudanmelde planlagt borearbejde til ansvarlig myndighed. - Boring for etablering af bjergvarmebrønd skal altid anmeldes til ansvarlig myndighed inden borearbejdet påbegyndes. Stedet hvor boringen/boringerne planlægges udført skal angives med adresse og koordinater (x, y, and z). - Visse områder kan være undtaget fra retten til frit at bore bjergvarmebrønde. Det anbefales derfor at tage kontakt med ansvarlig myndighed før der indgås aftale med boreentreprenør. 6.3 Oplysningskrav Borejournal føres under boringen og indsendes til ansvarlig myndighed efter at borearbejdet er afsluttet. Det er den som udfører arbejdet, dvs boreentreprenørens ansvar at føre borejournal og sende den ind til ansvarlig myndighed. I de fleste tilfælde er dette dokument det eneste som beskriver selve boringen. Det er derfor vigtigt at informationen som nedfældes i borejournalen er så detaljeret som muligt. Hvis oplysningerne i borejournalen er udførlige og korrekte, bliver det enklere at udføre fremtidige renoveringer eller undersøgelser af skader på bjergvarmebrønden. Det fremgår af borejournalen i bilag 4 hvilke oplysninger som skal noteres under borearbejdet. 6.4 Varmepumper I Sverige har Svenska Värmepumpsföreningen (SVEP), som er en uafhængig brancheorganisation, en meget informativ portal med blandt andet et antal faktablade i pdf-format som kan hentes ned. En lignende grønlandsk portal skulle kunne være til betydelig hjælp for samtlige aktører, myndigheder, entreprenører og enkeltpersoner. I Sverige er der ikke nogen udtalt forpligtelse til at rapportere installation af varmepumper til nogen central myndighed, hvilket bl.a. har ført til at der ikke findes nogen statistik på hvor meget energi der anvendes til opvarmning (eller nedkøling) i Sverige i dag. Det er bare historiske salgstal fra SVEP som giver en indikation af at mængden af vedvarende energi fra jord og klippegrund i Sverige ligger på ca TWh/år. Med et registreringskrav på varmepumper skulle denne usikkerhed i vurderingen kunne undgås på Grønland. Bilag 5 viser et forslag til hvordan en sådan registreringsblanket skulle kunne se ud. 18 (19)

19 7 Terminologi COP Ydelseskoefficent, dvs forholdet mellem den energi som bjergvarmebrønden leverer og energien som tilføres gennem pumpen. Koefficienten er defineret som: COP = Q H / W, hvor: - Q H er varmeenergien som bjergvarmebrønden leverer - W er det arbejde (omregnet til energi) som tilføres gennem varmepumpen SPF Sæsonydelsesfaktor, dvs COP midlet over en hel varmesæson. Power ratio Den andel af maksimal (peak) varmekrav som dækkes af bjergvarmeanlægget Energy ratio Andelen af totalt varmeenergibehov som dækkes af bjergvarmeanlægget. 19 (19)

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg

VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: naturogvand@viborg.dk SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Henter varmen i jorden CO 2 neutral Den geotermiske varmesonde GECO 2 -BRUGG fra Fontenay Rør A/S gør det muligt at hente varme ud af undergrunden med

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Orienterings-notat: Plan - Fjernvarme Direkte tlf. 5120 8210 E-mail nphe@hofor.dk Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Dato: 04.11.2015 Afsendere: Niels Præstegaard Hendriksen (projektleder,

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

RAPPORT. Qaqortoq, stedspecifikt forstudie DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI PROJEKTNUMMER 1250121000

RAPPORT. Qaqortoq, stedspecifikt forstudie DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI PROJEKTNUMMER 1250121000 DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR Qaqortoq, stedspecifikt forstudie PROJEKTNUMMER 1250121000 SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI ERIK MOLIN OG CLAES REGANDER GRANSKET AF OLOF ANDERSSON Sammenfatning En

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Frank Refsgaard. Højmarksvej 19, 8723 Løsning. Sendt pr. mail til: frank@refsgaard.dk

Frank Refsgaard. Højmarksvej 19, 8723 Løsning. Sendt pr. mail til: frank@refsgaard.dk Frank Refsgaard Højmarksvej 19 Kragelund 8723 Løsning Sendt pr. mail til: frank@refsgaard.dk Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Heat Pump til svømmebassin.

Heat Pump til svømmebassin. Heat Pump til svømmebassin. Vertikal model. Horisontal model. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright. Welldana A/S. Manual nr. 03-110002. Udgave 1.2 09 2012. Dansk. Indhold I. Anvendelse...

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Cut 18 mm. Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse

Cut 18 mm. Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse Cut 18 mm Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse XXXXDK 09-06-X-SP Produktion: Uponor AB, Sverige Uponor A/S T 43 26 34 00 Uponor VVS F 43 43 10 11

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel 02 2007 10002 Ecoflex Supra røret som aldrig fryser Indret byggepladsen eller f.eks. fritidshuset med

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Lægningsinstruktion for jordslanger

Lægningsinstruktion for jordslanger V ø l u n d v a r m e p u m p e r Lægningsinstruktion for jordslanger til Vølund anlæg Optimal udnyttelse af jordens egne ressourcer Member of the NIBE Group Indholdsoversigt Afsnit 1 : Indledning... 2

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Sagsnr.: 07/11844 Åben sag Sagen afgøres i: Fraværende: Bilag: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Bent Winkler

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

AFFUGTER DH10M. Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug

AFFUGTER DH10M. Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug AFFUGTER DH10M Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug Indhold Brug venligst tid på at læse denne manual igennem og gem den til senere brug. Specifikationer Hvordan den virker Placering

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

Neotherm varmtvandsbeholdere

Neotherm varmtvandsbeholdere ECOSKIN 2.0 ISOLERING Neotherm varmtvandsbeholdere 47% energibesparelse BROSCHURE THE FLOW OF ENERGY DATABLAD 2 2.0 - DEN NY GENERATION Isolering er ikke bare isolering. Materialer af høj kvalietet er

Læs mere

Orientering. En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter:

Orientering. En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter: Sidst opdateret den 1. juli 2011 Orientering En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter: (1) Såvel etablering som den fremtidige vedligeholdelse og senere

Læs mere

kedeltilslutning varmekapacitet ned til -20 ºC OUTDOOR TEMPERATURE RETROFIT Udendørs enhed WH-UX09DE5 WH-UX12DE5 WH-UX09DE8 WH-UX12DE8

kedeltilslutning varmekapacitet ned til -20 ºC OUTDOOR TEMPERATURE RETROFIT Udendørs enhed WH-UX09DE5 WH-UX12DE5 WH-UX09DE8 WH-UX12DE8 AQUAREA T-CAP 100% kapacitet ved -15 C AQUAREA T-CAP Aquarea MXF // Mono-blocK // T-CAP // KUN OPVARMNING // enfaset // TREFASet ENFASet TREFASet Udendørs enhed WH-MXF09D3E5 WH-MXF12D6E5 WH-MXF09D3E8 WH-MXF12D9E8

Læs mere

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner August 2011 ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner Disse instruktioner angår primært nyproduktion

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere