Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015"

Transkript

1

2 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side Sårbarhed Side Ernæring og sundhed Side Koordination og harmonisering Side 7 5. Hvordan ydes hjælpen? Side Principper og standarder Side Netværkstilgangen Side Finansiering Side Tværgående indsatser Side Kvinders værdighed og ligestilling Side Fortalerskab for fattige og nødlidende Side Konfliktsensitivitet Side Anti-korruption Side Forebyggende HIV-indsats Side Miljøsensitivitet Side 12

3 1. Forord Denne humanitære strategi videreudvikler overvejelser og principper i Caritas Danmarks overordnede strategi inden for det arbejdsfelt, der specifikt vedrører humanitær bistand i forbindelse med akutte og længerevarende kriser. I den humanitære sektor er der i stigende grad behov for klarhed omkring begreber og retning. Det skyldes blandt andet, at vilkårene for det humanitære arbejde forandres, og at antallet af temaer, som de humanitære aktører skal mestre, er stigende. Hertil kommer øgede krav om at stå til regnskab over for såvel donorer som de mennesker, som indsatsen rettes imod, og alt i alt betyder det krav om yderligere professionalisering af indsatsen. Formålet med strategien er at fastlægge ramme og retning for Caritas Danmarks humanitære indsats i de kommende år og bidrage til at sikre en skarpere fokuseret støtte og en større effekt af indsatsen. Strategien udmøntes i en handlingsplan, der vil udgøre et katalog over, på hvilken måde Caritas Danmark vil styrke det humanitære arbejde i strategiperioden. København, den 8. marts 2011 Jann Sjursen, Generalsekretær 2

4 2. Indledning Caritas er den katolske kirkes humanitære organisation. Caritas Danmark blev etableret i 1947 som nødhjælpsorganisation med henblik på at hjælpe tyske flygtninge i Danmark. Caritas Danmark har gennem årene ydet nødhjælp mange steder i verden, og parallelt hermed er aktivitetsområdet udvidet til også at omfatte udviklingsprojekter og -programmer. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI), en verdensomspændende konfederation og netværk af 165 nationale Caritas er, der arbejder i omkring 200 lande og territorier. Næsten uanset hvor i verden der indtræffer en humanitær katastrofe, vil netværket være repræsenteret af medlemsorganisationer med lokalt kendskab, der med støtte fra netværket kan yde en indsats fra første dag. 3. Mission, vision og målsætning Caritas Danmark er forpligtet til at bekæmpe fattigdom, nød og krænkelser af den menneskelige værdighed samt til at fremme menneskelig udvikling, social retfærdighed og bæredygtighed i en fredelig verden. Arbejdet bygger på de kristne værdier: menneskers ligeværd, ansvar for hinanden, respekt for skaberværket og retfærdighed. Caritas Danmark implementerer ikke selvstændige nødhjælpsindsatser, men arbejder gennem lokale partnere indenfor Caritas-netværket. Caritas Danmark yder nødhjælp i lande, hvor Caritas via netværk, kapacitet og erfaring har en komparativ fordel, herunder ikke mindst i de lande, hvor der allerede består direkte partnerskaber. Caritas Danmarks målsætning for det humanitære arbejde er: at bidrage til at mindske lidelse og sikre en værdig tilværelse for kriseramte befolkninger gennem støtte, der er baseret på lokale kræfter, inddrager målgruppen som medbestemmende og leveres så hurtigt som muligt, at understøtte lokale initiativer, der kan styrke udsatte befolkningers modstandsdygtighed over for eksisterende og fremtidige kriser, såvel natur- som menneskeskabte. 3

5 4. Prioriteter Caritas Danmark ønsker at yde en indsats såvel i helt akutte som ved længerevarende humanitære kriser. Beslutningen om støtte til akutte såvel som længevarende kriser er baseret på, a) om de finder sted i lande eller områder Caritas Danmark allerede er til stede i, f.eks. gennem en udviklings- eller eksisterende nødhjælpsindsats, b) hvorvidt Caritas-netværket er særlig stærkt til stede og har en komparativ fordel ift. at yde lokalt forankret støtte, c) hvorvidt danske humanitære midler kan gøre en særlig forskel i den specifikke krise, herunder om indsatsen fremmer Caritas Danmarks målsætning og d) om Caritas Danmarks bagland støtter særligt op om en indsats. Ved akutte humanitære kriser kanaliseres støtten som hovedregel gennem Caritas Internationalis appelsystem, der fungerer i kraft af et samvirke imellem den lokale Caritas i katastrofeområdet og resten af netværket. Ved større, pludseligt opståede katastrofer, udsendes der normalt omgående et internationalt ERST-team (Caritas Emergency Response Support Team) til det ramte område. Opgaven er sammen med den lokale partner, og i forlængelse af dennes akutte hjælpeindsats, at vurdere behov, organisere den videre indsats og bedømme behovet for international personelstøtte i det fortsatte arbejde. Samtidig udarbejdes der en appel til netværket typisk en meget foreløbig akut-appel og hurtigt derefter en early recoveryappel. Caritas vil også løbende yde bistand ved længerevarende humanitære kriser de såkaldte komplekse kriser. Her ydes bistanden til tider via Caritas Internationalis appel, eventuelt i tæt partnerskab med en Caritas-organisation, der fungerer som lead-organisation typisk en Caritas-partner, der allerede er involveret i det kriseramte land, og derfor kan støtte udvikling og implementering af en appel. I andre tilfælde gennemføres indsatsen i direkte bilateralt samarbejde med en lokal partnerorganisation i modtagerlandet. Arbejdet med at forberede en exit vil altid være særligt påtrængende i disse langvarige kriser. Uanset om der er tale om akut eller længerevarende krise vil Caritas Danmark i særlig grad have opmærksomheden rettet imod de efterfølgende tre prioriteter. De er netop prioriteter og ikke ufravigelige - indsatsen må altid tilpasses de faktiske behov og realistiske muligheder. 4

6 4.1. Sårbarhed De særligt sårbare - børn, kvinder, ældre, handicappede og syge rammes oftest hårdest af kriser. Ofte kan fordrevne og personer af bestemte etniske, politiske eller religiøse overbevisninger også karakteriseres som særligt sårbare. I kriser træder de særligt sårbares specielle behov nemt i baggrunden i forhold til mere generelle behov hos kriseramte befolkninger. Der er således risiko for en selvforstærkende effekt, der gradvist yderligere vanskeliggør de særligt sårbare gruppers tilværelse. Dette gør sig bl.a. gældende ved mangel på mobilitet, der kan føre til at de særligt sårbare ikke kan nå frem til hjælpen af egen drift og som konsekvens ikke kan få del i den. De særligt sårbares behov omfatter som udgangspunkt også behovet for beskyttelse. Dette kan manifestere sig på mange måder, ligesom aktiviteter rettet mod øget beskyttelse kan antage utallige former. For Caritas Danmark handler beskyttelse om at styrke eksisterende lokale handlemåder og strukturer, der kan medvirke til at forhindre eller reducere sårbarhed. Sårbarhed kan også adresseres gennem forebyggende indsatser, der kan medvirke til at styrke sårbare befolkningers modstandsdygtighed. Forebyggelsen kan dels være rettet mod landbrugsudvikling og naturressourceforvaltning, dels bestå i videreudvikling af eksisterende lokale kompetencer, der kan træde hurtigt til, når en krise rammer. Indsatser for forebyggelse og reduktion af sårbarhed, herunder beskyttelsestiltag, må være lokalt funderet - både for at sikre, at de anvendte metoder er tilpasset lokale kontekster, for at sikre muligheden for effektiv lokal respons, og for at fremme bæredygtighed, når forebyggende og responderende strukturer udvikles og forankres. Caritas Danmark vil: yderligere styrke arbejdet med at målrette humanitære indsatser, eller komponenter heraf, mod særligt sårbare gruppers behov, fortsat støtte og styrke lokalt forankrede initiativer og strukturer, der varetager de særligt sårbares behov, forhindre eller mindske risiko for sårbarhed eller yderligere sårbarhed ved at styrke eksisterende lokale kompetencer omkring beskyttelse og forebyggelse af kriser, samt effektiv lokal respons ved akutte kriser, 5

7 arbejde med langsigtede og bæredygtige initiativer i nødhjælpsarbejdet, der kan bidrage til at modvirke sårbarhed Ernæring og sundhed Adgang til fødevarer udgør et af de primære basale behov for kriseramte befolkninger. Af samme årsag er det ofte disse behov, der hurtigst responderes på med tiltag, der kan kanaliseres hurtigt ud til den kriseramte befolkning, typisk gennem generelle fødevaredistributioner. Fødevaredistributioner skal være tilpasset lokale kontekster og være målrettet de kriseramte befolkningers forskellige ernæringsmæssige behov. Caritas Danmark har særlig erfaring med gennemførelse af supplerende fødevareprogrammer, og vil fortsat betragte denne komponent som en vigtig prioritet. En alvorlig fødevarekrise medfører umiddelbart risiko for utilstrækkelig ernæring, der i samspil med andre faktorer meget hurtigt kan føre til moderat eller svær underernæring for særligt sårbare grupper. Især mindre børn samt gravide og ammende kvinder risikerer at miste livet eller få varige men. Dårlig vandkvalitet og sanitære forhold samt fravær af sundhedsydelser forstærker problemet i voldsom grad, og forbedring indenfor disse felter skal derfor indgå i den samlede indsats. Mens generel distribution af fødevarer responderer på de kriseramtes mest akutte behov, kan den utilsigtet medvirke til en svækkelse af den lokale økonomi og lokalsamfundets egne overlevelsesstrategier. Caritas Danmark har gennem en årrække arbejdet med langsigtet fødevaresikkerhed i udviklingsprojekter, og ser det fortsat som sin rolle at advokere og presse på for allerede i de første faser af en intervention at indtænke langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed, der er baseret på lokale kontekster og lokal respons. Caritas Danmark vil: fortsat prioritere støtte til indsatser, der inkorporerer komponenter omkring ernæring og sundhed, yderligere advokere og presse på for, at langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed indarbejdes i nødhjælpsindsatser, fastholde og yderligere styrke sekretariatets specifikke kompetencer inden for fødevaresikkerhed og ernæringsområdet med specifikt fokus på de særligt sårbare, bl.a. gennem deltagelse i relevante fora. 6

8 4.3. Koordination og harmonisering Effektiv hjælp til kriseramte er tæt forbundet med effektiv koordinering af en sammenhængende humanitær indsats. Caritas Danmark finder det uhyre vigtigt, at de initiativer, der støttes, udgør en del af en samlet sammenhængende indsats med fælles prioriteringer og målsætninger. Caritas Danmark arbejder som oftest gennem Caritas Internationalis appelsystem, der sætter rammerne for en multidonor-indsats. Som udgangspunkt er CI s appeller indarbejdet i overordnede koordinerende initiativer, som f.eks. CAP er 1. Andre gange arbejder Caritas Danmark med partnere uden om Caritas appelsystem. Her er det ligeledes essentielt for Caritas Danmark, at indsatser er koordineret i internationalt regi, bl.a. CAP er, hvor det er muligt. Hvor der er flere donorer til samme indsats eller partner vil Caritas Danmark kontinuerligt sætte harmoniseringstiltag på dagsordenen med henblik på at sikre den mest effektive støtte. Koordinering lokalt, såvel som mellem danske aktører og øvrige Caritasdonorer, tilfører ofte indsatserne yderligere kvalitet, ligesom potentielle synergieffekter bedre udnyttes. Caritas Danmark prioriterer derfor deltagelse i fora, der fokuserer på temaer eller geografiske områder, der er i tråd med indeværende strategi og indsatsområder. Caritas Danmark vil: støtte CI-appeller, såfremt sådanne forefindes, støtte indsatser, der er koordineret med CAP er eller andre internationale koordinerende initiativer, facilitere interaktionen mellem den lokale partner og den pågældende koordinerende mekanisme, hvor en partner har vanskeligt ved at interagere med det pågældende koordinerende initiativ, fremme dialog mellem lokale partnere, hvor dette ikke allerede finder sted, deltage aktivt i informationsdeling og koordinationstiltag med andre aktører, herunder Udenrigsministeriet og NGOer, der arbejder med samme geografiske områder, kriser eller temaer, som Caritas Danmark, sætte harmoniseringstiltag højt på dagsordenen ved samfinansierede indsatser. 1 Consolidated Appeals Proces (FNs system for humanitære appeller) 7

9 5. Hvordan ydes hjælpen? 5.1. Principper og standarder Det skal til enhver tid sikres, at hjælpen bliver ydet på en værdig og upartisk måde og alene ud fra et humanitært behovskriterium. Caritas Danmark forpligter sig til at arbejde i overensstemmelse med: - International Red Cross / NGO Code of Conduct - Sphere Projektets humanitære charter og minimumsstandarder - FN s Flygtningekonvention af 1951/ FN s Vejledende principper for internt fordrevne - Caritas Internationalis Child Protection Framework - Caritas Internationalis statutter og principper for partnerskab Disse samt andre generelle standarder er endvidere lagt til grund for Caritas-konfederationens fælles reference i forbindelse med nødhjælpsarbejdet, Caritas Internationalis Emergency Guidelines, Caritas-konfederationen har været involveret i udviklingen af Sphere-standarden, og udbredelse af kendskab hertil i netværket er en vigtig opgave. Det tilstræbes endvidere, at Do No Harm-tilgangen udgør en del af fundamentet i partnernes indsatser, eller at partnernes kendskab til tilgangen udbredes og efterhånden inkorporeres. På baggrund af egen strategi vil Caritas Danmark endvidere arbejde for at løfte de prioriteter, der er beskrevet i Udenrigsministeriets Strategi for Danmarks humanitære indsats Sårbarhed, klimaændringer og beskyttelse. Caritas Danmark vil: arbejde aktivt på yderligere at udbrede kendskabet til Sphere og Do No Harm-tilgangen blandt partnere Netværkstilgangen Det globale Caritas-netværk består både af Caritas er, der yder og formidler hjælp, og Caritas er, der modtager hjælp for at kunne iværksætte en indsats rettet imod de nødlidende. Caritas 8

10 Danmark tilhører den første kategori, og vore implementerende partnere overvejende den anden. Inden for rammerne af netværkstilgangen kan der både arbejdes multilateralt, hvor der bidrages med en procentandel til en appel udsendt via Caritas Internationalis, og bilateralt, hvor Caritas Danmark udvikler og gennemfører en indsats i direkte samarbejde med en partner. Netværkstilgangen er helt central, fordi den prioriterer lokale partneres indsats og placerer deres viden og ressourcer i centrum af den humanitære indsats. Der bygges på lokal kapacitet, lokal kultur respekteres og tilgangen er stærk, fordi de, der yder indsatsen, forbliver i lokalsamfundet, og dermed ikke kan løbe fra ansvaret. Hertil kommer, at den operationelle indsats, der baserer sig på etablerede lokale organisationer, er omkostningseffektiv. Lokal forankring er derfor i Caritas-sammenhæng ikke en prioritering, men udgør selve grundlaget for arbejdet. Det afspejles bl.a. i Caritas-konfederationens retningslinjer for partnerskab. Netværks-tilgangens potentielle svaghed er risikoen for mangel på kapacitet. Kapacitetsopbygning og teknisk støtte i varierende omfang skal derfor altid være integreret i tilgangen, og kan der ikke leves op til det humanitære imperativ ad denne vej skal andre løsninger søges. Styrkelsen lokalt tjener ikke kun kortsigtede mål i form af evne til at yde assistance, men er også et middel til på sigt at ændre og forny orienteringen i den humanitære bistand, så den bliver mere lokalt styret (southern voice strengthening). Den værditilvækst, som Caritas Danmark bidrager med inden for rammerne af en bilateral eller multilateral netværkstilgang er i sagens natur anderledes end den ville være, såfremt organisationen var direkte implementerende. Det er målsætningen, at organisationen til enhver tid er bevidst om at udnytte sin kapacitet til at tilføre kvalitet, der går ud over den almindelige monitorering af aktiviteterne, f.eks. ved at: øve indflydelse i den tidligste fase, via telefonkonferencer og på anden vis på, hvorledes hjælpeindsatsen iværksættes, herunder især bidrage inden for egne prioriteter (sårbarhed, ernæring og sundhed, koordination og harmonisering), medvirke aktivt til at sikre, at humanitære standarder og relevante tværgående hensyn tilgodeses, styrke lokale partnere via finansiering af organisationsudvikling og relevant træning. 9

11 5.3. Finansiering Partnerskabet med Udenrigsministeriet repræsenterer størstedelen af Caritas Danmarks humanitære indsats, og det er Caritas Danmarks ønske, at partnerskabet kan fortsætte og styrkes. Caritas Danmark er så at sige porten til et meget omfattende, globalt netværk, der har meget at bidrage med i en dansk indsats. Caritas Danmark vil undersøge muligheden for atter at indgå en partnerskabsaftale med ECHO. For tiden finansieres omkring 10 % af de samlede projektmidler via indsamlingsinitiativer, mens resten er institutionel finansiering. Det er ambitionen at styrke egen-finansieringen via en udvidet kampagneindsats i de kommende år. Caritas Danmark disponerer over en Katastrofefond, der via indsamlinger løbende genopfyldes. Katastrofefonden blev oprettet i 2008 for at Caritas Danmark kan yde helt omgående hjælp til det akutte katastrofearbejde, og fonden omfatter pr en ramme på kr. Sideløbende hermed organiseres der typisk punktindsamlinger. Hertil kommer tre faste årlige indsamlinger i det katolske bagland. Caritas Danmark vil: styrke egenfinansiering via intensiveret fund-raising, afklare muligheden for en ECHO-partnerskabsaftale, afklare mulighederne for at opnå finansiering gennem lande-baserede fonde, bl.a. gennem OCHA, når relevant. 6. Tværgående indsatser I sammenhæng med Caritas Danmarks prioriteter kræver en række tværgående indsatser særlig opmærksomhed ved planlægning og gennemførelse af nødhjælpsarbejdet: 6.1. Kvinders værdighed og ligestilling. Piger og kvinder er oftest særligt udsatte i katastrofesituationer, og dette forhold skal vies særlig opmærksomhed. FN s resolution 1325 om Kvinder, fred og sikkerhed er retningsgivende, og Caritas Danmark vil: 10

12 generelt sikre kvinders indflydelse ved at nedbryde barrierer og involvere kvinder, være fortaler for kvinders principielt lige rettigheder, herunder ejendomsretligt, specielt engagere kvinder i løsninger på de felter, som de traditionelt har kontrol over, såsom ernæring, vand, sanitet og sundhed, støtte tiltag, der beskytter kvinder mod vold Fortalerskab for fattige og nødlidende. Konflikter og naturkatastrofer rammer altid de fattigste hårdest individer, lokalsamfund eller lande. På sigt kan udvikling formindske sårbarheden i samspil med at menneskers rettigheder anerkendes. Caritas Danmark vil: være fortaler for hjælp til de fattigste, både i form af nødhjælp og langsigtet udvikling, og bidrage til en udvikling, hvor de fattige organiseres og hævder deres egne rettigheder, særligt være fortaler for de fattigste landes udsathed i forbindelse med klimaændringer, være med til at sætte dagsordenen nationalt og via konfederationen internationalt, informere danskerne om kriser og behov, især det katolske bagland Konfliktsensitivitet: En krise og/eller den efterfølgende indsats kan i sig selv skabe nye konflikter, styrke potentielle eller påvirke en allerede eksisterende konflikt. Mens nogle konflikter kan anskues som positive bærere af forandring, der kan medvirke til at skabe positive ændringer og forhindre eller reducere sårbarhed og risiko for yderligere krise, forholder det sig ofte sådan, at mange konflikter forårsager negative konsekvenser på kort eller lang sigt. Som eksempel kan nødhjælpsindsatser utilsigtet bidrage til at optrappe voldelige konflikter og svække lokalsamfunds sammenhængskraft, hvilket til tider medfører, at en krise forlænges eller situationen for sårbare forværres yderligere. Nødhjælpsindsatser kan også potentielt bidrage til at underminere eksisterende lokale strukturer og at lokale markeder (produktion, job) bringes ud af balance til skade for den langsigtede udvikling. Der er risiko for at overse lokalsamfundenes ønsker og behov, og på makroplan kan en krise i værste fald true demokrati og suverænitet. Her er den lokale partners viden om levevilkår, strukturer og politiske forhold essentiel. Caritas Danmark vil: bistå partneren med udarbejdelse og fortolkning af en kortfattet konfliktanalyse på baggrund af Do No Harm-tilgangen. Nødhjælpsindsatsen skal herefter søges indrettet, så den ikke skaber eller forværrer negativ konflikt, 11

13 medvirke til at sikre, at langsigtede mål tages i betragtning når nødhjælpsindsatsen planlægges, medvirke til at styrke lokal indflydelse og forankring Anti-korruption. Tilførelse af donormidler i situationer med knappe ressourcer kan utilsigtet fremme korruption. Blandt de mange negative konsekvenser af korruption kan nævnes forringet kvalitet af hjælpeindsatsen, yderligere sårbarhed for særligt sårbare grupper og donorfatigue. Forebyggelse af korruption udgør et helt centralt indsatsområde for Caritas Danmark, der vil: sammenfatte egne erfaringer og holdninger i en anti-korruptions-policy, arbejde for at anti-korruptionsanalyser udarbejdes og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, fortsat arbejde med forebyggende tiltag med partnere, herunder fastholde fokus på finansiel kapacitetsudvikling og finansielle strukturer, samt fremme dialog om emnet gennem facilitering af anti-korruptionsworkshops Forebyggende HIV-indsats. I nødsituationer er det særligt vigtigt at være opmærksom på, om de ændrede vilkår medfører risiko for en særlig smittefare, som skal forebygges. Caritas Danmark vil: indarbejde forebyggende HIV-indsatser hvor relevant, støtte beskyttelses-initiativer, der forhindrer seksuel vold og misbrug Sikring af miljøsensitivitet. Hensyn til miljøpåvirkning er især vigtig i lyset af, at nødhjælp skal videreføres som en fortsat udvikling, der på sigt forbedrer levevilkår og forebygger katastrofer. Indsatsen skal derfor være miljømæssigt bæredygtig, og Caritas Danmark vil: arbejde for, at miljø-konsekvenserne kortlægges og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, arbejde for, at partnerne respekterer biologisk mangfoldighed og beskytter lokalsamfundets ressourcegrundlag. 12

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Almennyttig strategi 2011-16

Almennyttig strategi 2011-16 Almennyttig strategi 2011-16 Strategi 2011-16 1. Det almennyttige arbejde 2. Vision 3. Målgruppe 4. Kort analyse af målgruppen 5. Grundlaget for fondens arbejde 6. Indsatsområder 7. Succeskriterier for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer

Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer Tue Damsø 3. marts 2016 METRIK IMT Roskilde Universitet International kontekst Kommunale klimanetværk Første bølge: Start 1990 erne samarbejde om

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere