Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom?"

Transkript

1 Page 1 of 8 Ugeskr Læger 2002;164(43):5027 Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom? ORIGINAL MEDDELELSE Henrik Frederiksen, cand.psych. Matt McGue, Bernard Jeune, David Gaist, Hanne Nybo, cand.scient. Axel E. Skytthe, demograf James W. Vaupel & Kaare Christensen Introduktion: Individer, som bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre selv ældes mere vellykket end børn af forældre, der dør tidligt. Materiale og metoder: Vi benyttede tre store landsdækkende danske undersøgelser (n = 9.285) til at studere sammenhængen mellem på den ene side forældres livslængde og på den anden side det fysiske og kognitive funktionsniveau samt forekomsten af specifikke sygdomme hos deres aldrende børn. De aldringsspecifikke effektmål var gribestyrke, kognitivt funktionsniveau (Mini Mental State Examination og en samlet kognitiv score) samt selvrapporterede sygdomme og selvvurderet helbred. Resultater: For hver tiårsstigning i forældrenes gennemsnitlige livslængde øgedes deres børns gribestyrke med 0,32 kg (95%'s sikkerhedsgrænser 0,00 til 0,63), Mini Mental State Examination-score øgedes med 0,20 point (0,03 til 0,37), og den samlede kognitive score øgedes med 0,24 point (0,07 til 0,40). En tiårsøgning af forældrenes livslængde var associeret med en reduktion på omkring 0,20 af den alders- og kønsjusterede odds-ratio for at have følgende sygdomme og tilstande: diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, apopleksi, eller dårligt selvvurderet helbred. Effekterne sås især i en kohorte af 70+-årige, men ikke blandt de midaldrende eller de halvfemsårige. Diskussion: Forældres livslængde er positivt associeret med deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne), men ikke blandt midaldrende eller de allerældste. Bevarelse af et højt fysisk og kognitivt funktionsniveau og fravær af sygdom og funktionstab er centrale elementer i begrebet»vellykket«aldring (1). Lige siden Rowe & Kahn (1) introducerede begrebet vellykket aldring, har man vidst, at en række miljøfaktorer (fx uddannelse, indtægt, socialt netværk, fysisk aktivitet og rygning) har indflydelse på en eller flere af delelementerne af vellykket aldring (2, 3). I de senere år er forskere også begyndt at undersøge betydningen af genetiske faktorer for vellykket aldring (4-6). Studier af ældre tvillinger har således vist, at genetiske faktorer forklarer en betragtelig del af variationen i det fysiske (7) og kognitive (8) funktionsniveau og en moderat del af variationen i livslængden (9). Genetiske faktorer har ligeledes vist sig at spille en væsentlig rolle for nogle af de hyppige aldringsrelaterede sygdomme fx kardiovaskulær sygdom, (10) diabetes og nedsat glukosetolerance (11) samt nogle former for cancer (mamma, prostata, kolorektal) (12). Individer, der bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre ældes mere vellykket, end børn af forældre der dør tidligt. Her brugte vi tre store landsdækkende danske undersøgelser af midaldrende, yngre ældre og de allerældste til at studere samspillet mellem forældres livslængde og deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau samt specifikke sygdomme. Materiale og metoder Population Studiepopulationen bestod af deltagere i tre landsdækkende populationsbaserede undersøgelser: Studiet af Midaldrende Danske Tvillinger (MADT) (13), 3. bølge af Det Longitudinelle Studie af Aldrende Danske Tvillinger (LSADT) (14), og Den Danske 1905 Fødselskohorte Undersøgelse (1905) (15), som alle er beskrevet i detaljer tidligere. Deltagerne i MADT og LSADT blev fundet i Det Danske Tvillingregister (16), og deltagerne i kohorteundersøgelsen blev fundet i Det Centrale Personregister. De mulige deltagere i MADT var et tilfældigt udtræk af 120 tvillingpar fra hver af de 22 fødselsårgange De mulige deltagere i LSADT var tvillinger, som

2 Page 2 of 8 var fyldt 70 år eller mere i 1999, og 1905-kohortestudiet bestod af alle danskere, der var født i Undersøgelserne blev hver for sig gennemført i løbet af 3-6 måneder i perioden Deltagerprocenterne var 83,1 i MADT (n = 4.314), 69,9 i LSADT (n = 2.709) og 62,8 i kohorten (n = 2.262). Alle studier fandt sted i deltagernes eget hjem og indeholdt sammenlignelige strukturerede interview samt fysisk og kognitiv testning. Undersøgelserne blev gennemført af Socialforskningsinstituttets interviewere, der modtog et detaljeret instruktionssprogram, og som i forvejen havde stor erfaring med interview af ældre. Alle studier var godkendt af de videnskabsetiske komiteer. Forældrenes alder ved død Informationen om forældrenes alder ved død blev opnået i løbet af interviewet i LSADT og 1905-kohorten og ved et fremsendt spørgeskema forud for MADT. Tvillinger fra intakte par (begge tvillinger fra et par deltog) rapporterede om deres fars alder ved død med en korrelation på 0,99 (95 %'s sikkerhedsgrænser 0,99 til 0,99) i MADT og på 0,96 (0,95 til 0,96) i LSADT, og deres mors alder ved død med en korrelation på 0,98 (0,98 til 0,99) i MADT og 0,98 (0,97 til 0,98) i LSADT. I MADT og LSADT blev begge tvillinger i et par ekskluderet, hvis der var mere end fire års forskel i deres opgivelser af deres fars, mors eller begge forældres alder ved død (n = 244 personer). Gennemsnittet af farens og morens alder ved død samt farens og morens alder ved død hver for sig blev brugt i analyserne. Fysisk funktion Gribestyrken, der er et tilnærmet mål for generel muskelstyrke (17), blev målt med et hånd-dynanometer. Vi valgte maksimumværdien af tre målinger med hver hånd i LSADT og MADT og af tre målinger med den foretrukne hånd i 1905-kohorten. Deltagere med færre end tre målinger eller med mere end 20 kilos forskel mellem to af målingerne blev ekskluderet fra analyserne (n = 268). Kognitiv funktion En række kognitive test var integreret i interviewet. Det drejede sig om Mini Mental State Examination (MMSE) i LSADT og 1905-kohorten, en test af ordmobilisering (antal af dyr opremset på et minut), forlæns og baglæns talspændvidde, foruden en modificeret 12-ords indlæringstest. Scoren af de fire sidstnævnte test blev standardiseret og summeret for at konstruere en samlet kognitiv score, der blev anvendt i analyserne. Helbred I alle undersøgelserne blev deltagerne spurgt, om en læge nogensinde havde fortalt dem, at de havde en række forskellige sygdomme. Hvis deltagerne svarede»ja, har nu«eller»ja, har haft«, blev de bedt om at bekræfte, at det var en diagnose, der var stillet af en læge, før svaret blev accepteret som validt. Dataanalyse Vi opdelte deltagerne i fem grupper efter forældrenes gennemsnitlige alder ved død (< 54 år, år, år, år og 85 + år) og sammenlignede disse grupper med hensyn til fysisk og kognitiv funktion samt selvvurderet helbred og en række selv-rapporterede sygdomme. Flere potentielle confoundere (BMI, rygevaner, alkoholforbrug og uddannelse) var ikke associeret med forældres alder ved død. For omkring halvdelen af deltagerne i MADT var begge forældre døde. I LSADT havde 15 deltagere stadig en forælder, der var i live, men ingen af deltagerne i 1905-kohorten havde levende forældre. Alle mål blev justerede for alders- og kønseffekter ved at fratrække alders- (i femårskategorier) og kønsspecifikke gennemsnit fra den faktiske score (18). Disse residualer er præsenteret i Fig. 1, Fig. 2 og Fig. 3. Deltagere, hvis forældre gennemsnitligt døde før 54-års-alderen, blev ekskluderet (n = 243), pga. af den store andel af dødsårsager uden relation til aldringsbiologi (fx ulykker) før denne alder. Effekten af en øgning i den

3 Page 3 of 8 gennemsnitlige alder ved forældrenes død med ti år blev undersøgt ved at bruge den kategoriserede værdi som et kontinuert mål i en multipel lineær regressionsmodel for kontinuerte effektmål (gribestyrke og kognitive score) eller i en logistisk regressionsmodel for dikotome effektmål (selvrapporterede sygdomme), idet der blev kontrolleret for deltagernes alder og køn. For at tage højde for den manglende uafhængighed af observationerne blandt tvillinger, blev tvillinger, hvor begge fra et par deltog, analyseret som klynger (clusters) af to i de multivariate modeller. Tretten tvillinger (individer), der var født i 1905, deltog i både LSADT og 1905-kohorten. Data fra begge undersøgelser af disse deltagere blev inkluderet i analyserne, da de var få og indsamlet med seks måneders mellemrum. Resultater Tabel 1 viser deltagernes grundlæggende karakteristika i de tre undersøgelser. I Tabel 2 ses antallet af deltagere fordelt på kategorierne af forældrenes alder ved død. Mindst en forælder var stadig i live for (20,7 %), mens oplysningerne om alder ved død manglede for 887 (9,6 %, Tabel 2). I MADT rapporterede tvillingerne i (99,2 %), (99,2 %) og (98,9 %) intakte par om deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse. Tilsvarende rapporterede LSADT-tvillingerne fra 473 (88,6 %), 490 (89,4 %) og 428 (80,8 %) intakte par deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse. Forældrenes gennemsnitlige alder ved død var kun beskedent associeret til deres børns fysiske og kognitive funktionsniveau, som det ses i Fig. 1-3 og Tabel 3. For hver tiårsøgning i forældrenes livslængde øgedes gribestyrken med kun 0,32 kg (0,00 til 0,63) (Tabel 3). Effekten sås kun i LSADT-kohorten (gennemsnitsalder 78,3 ± 6,0), men ikke blandt de midaldrende tvillinger (MADT) eller de halvfemsårige (1905). Tilsvarende sås associationen mellem forældrenes alder ved død og kognitivt funktionsniveau kun i denne kohorte. I LSADT-kohorten var hver tiårsøgning i forældrenes alder ved død associeret med en øgning på 0,20 (0,03 til 0,37) MMSE-point og 0,24 (0,07 til 0,40) point på den samlede kognitive score (Tabel 3). De analyser, der ligger til grund for resultaterne i Tabel 3, blev gentaget med forældrenes alder ved død som en kontinuert variabel. Den gennemsnitlige ændring var (ganget med ti) næsten identisk med dem i Tabel 3 (data ikke vist). Et antal selvrapporterede sygdomme var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4 ). Som tidligere sås effekten især i LSADT-kohorten. I denne kohorte reduceredes de alders- og kønsjusterede OR for nuværende eller tidligere diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og apoplexia cerebri hver med omkring 0,20 for hver tiårsstigning i forældrenes alder ved død (Tabel 4). Derudover var odds for at have nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred associeret med forældrenes alder ved død: OR = 0,8 (0,7 til 0,9) i både MADT- og LSADT-kohorterne for hver tiårsstigning. Hverken lungesygdomme, cancer, slidgigt eller osteoporose var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4). I 1905-kohorten var forældrenes livslængde ikke associeret med nogen sygdom eller med selvvurderet helbred. I MADT-kohorten var der en borderline -sammenhæng mellem forældrenes livslængde og hypertension og apopleksi, men ikke med andre sygdomme (Tabel 4). Da associationen mellem forældrenes livslængde og apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens kunne skyldes association med hypertension og diabetes, der også var associeret med forældrenes livslængde, benyttede vi også en regressionsmodel for apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens som effektmål kontrolleret for hypertension og diabetes i LSADT-kohorten. Punktestimaterne fra disse modeller var stort set uændrede. Diskussion Forholdet mellem forældrenes livslængde og vellykket aldring er kun beskrevet i en tidligere artikel (19). Vaillant studerede en kohorte, der bestod af 188 femogtresårige mænd, der var blevet rekrutteret i blandt raske studenter fra den fagligt bedste del i deres klasser ved Harvard Universitet. Når man sammenlignede de 16 %, der havde forfædre med den længste maksimale livslængde, med de 16 %, der havde forfædre med den korteste

4 Page 4 of 8 maksimale livslængde, prædikterede længelevende forfædre»bevaret helbred«på en grov skala. En række forhold i vores studie kræver nærmere omtale. Informationen om forældrenes livslængde var baseret på selvrapportering, der kunne være behæftet med fejl, selv om det er betryggende, at tvillinger fra intakte par rapporterede om deres forældres livslængde med meget høje korrelationer (> 0,95). Ved sammenligninger med oplysninger fra dødsattester fandt man i en tidligere undersøgelse, at den selvrapporterede angivelse af forældrenes alder ved død ( ± 3 år) var korrekt hos 85 % for fædre og hos 88 % for mødre (20). For at undersøge effekten af en potentiel misklassifikation af forældrenes alder ved død gentog vi analyserne efter udelukkelse af de deltagere, for hvem intervieweren anførte, at interviewet var gennemført med besvær (n = 1.324). Det påvirkede kun resultaterne ubetydeligt, selv om konfidensintervallerne blev bredere. Vi har rapporteret om analyserne på basis af gennemsnittet af forældrenes alder ved død som den primære kovariat. Det gav os mulighed for at estimere effekten af to længelevende forældre - en gruppe børn, der kunne forventes at have en»vellykket aldring«. Men vi analyserede også data med farens og morens alder ved død separat. Imidlertid var disse resultater ikke systematisk forskellige (data ej vist). Resultaterne fra deltagere, der havde en eller begge forældre, der stadig var i live, blev udelukket fra analyserne. Som det ses i Tabel 2, var det kun i MADT-kohorten, at et større antal deltagere blev ekskluderet af denne grund. Det kunne være forklaringen på den observerede mangel på association mellem forældrenes livslængde og effektmålene i denne kohorte. De deltagere, der ikke bidrog med information om deres forældres alder ved død, var mere kognitivt svækkede (Fig. 2-3) og ca. ti år ældre (gennemsnit 81,2 ± 14,2) end deltagere, der bidrog med denne information (gennemsnit 70,9 ± 15,8). Retningen af den bias, der muligvis skyldes den manglende information fra disse deltagere, er ikke evident. Da vi analyserede MMSE-score som effektmål, benyttede vi metoder, der hviler på en antagelse om en normalfordeling af data. Da fordelingen af MMSEscore er meget skæv, gentog vi regressionerne med bootstrap -metoder (21). Konfidensintervallerne ændredes herved kun på tredjedecimalen (data ej vist). Vi fandt, at forældres livslængde var associeret med fysisk og kognitivt funktionsniveau samt helbred i en kohorte af 70+-årige. Aldersrelaterede forskelle i funktionsniveau og helbred blandt midaldrende er muligvis ikke store nok til, at der kan påvises en lille effekt af forældrenes livslængde. I 1905-kohorten bestående af årige havde det været overraskende, hvis forældrenes livslængde havde haft en effekt, da det at opnå så høj en alder i sig selv kan betragtes som vellykket aldring. Derudover er morbiditet og funktionsindskrænkninger så hyppige hos halvfemsårige, at det sandsynligvis overskygger en mulig lille effekt af forældrenes livslængde. Vi fandt, at forældrenes livslængde var positivt associeret med ældres fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af nogle af de hyppige kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne) og ikke blandt midaldrende eller de allerældste. Summary Do children of long-lived parents age more successfully? Ugeskr Læger 2002; 164: Introduction: Long-lived individuals are rare and may be selected in part for the genetic factors that promote successful ageing. The children of long-lived parents may therefore age more successfully than the children of short-lived parents. Material and methods: We used three major cross-sectional, population-based surveys to

5 Page 5 of 8 study the association of parental longevity with successful ageing in offspring. The measures of ageing were hand-grip strength, cognitive performance (mini mental state examination (MMSE) and a cognitive composite score), self-reported diseases, and self-rated health. Results: For every additional ten years the parents lived, grip strength increased by 0.32 kg (95% CI = ), the MMSE score by 0.20 points (95% CI = ), and cognitive composite score by 0.24 points (95% CI = ). A ten-year increment of parental life was associated with a reduction by approximately 0.20 in the adjusted OR for having each of the following conditions: diabetes, hypertension, ischaemic heart disease, heart failure, stroke, or fair, poor or very poor self-rated health. Almost all the effects were seen solely in the cohort of 70 + year-olds, but not in the middle-aged or nonagenarians. Discussion: Parental life span is positively associated with physical and cognitive functioning and avoidance of some of the common chronic diseases. However, overall the effects are small and are seen in the elderly, but not in the middle-aged or the very old. Henrik Frederiksen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi, Syddansk Universitet, 5000 Odense C. hfrederiksen@health.sdu.dk Antaget den 19. juni Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi, University of Minnesota, Department of Psychology, Minneapolis, USA, Syddansk Universitet, Demografisk Forskningscenter, og Max Planck Instituttet for Demografisk Forskning, Rostock, Tyskland. This article is based on a study first reported in the Epidemiology, 2002; 13: Studiet har modtaget støtte fra National Institute of Aging, USA, bevilling nummer NIA-PO1- AG08761, og Grundforskningsfonden. Litteratur 1. Rowe JW, Kahn RL. Human aging: usual and successful. Science 1987; 237: Guralnik JM, Kaplan GA. Predictors of healthy aging: prospective evidence from the Alameda County study. Am J Public Health 1989; 79: Strawbridge WJ, Cohen RD, Shema SJ, Kaplan GA. Successful aging: predictors and associated activities. Am J Epidemiol 1996; 144: Jonker C, Schmand B, Lindeboom J, Havekes LM, Launer LJ. Association between apolipoprotein E epsilon4 and the rate of cognitive decline in community-dwelling elderly individuals with and without dementia. Arch Neurol 1998; 55: Corder EH, Saunders AM, Strittmatter WJ, Schmechel DE, Gaskell PC, Small GW et al. Gene dose of apolipoprotein E type 4 allele and the risk of Alzheimer's disease in late onset families. Science 1993; 261: Wilson PW, Schaefer EJ, Larson MG, Ordovas JM. Apolipoprotein E alleles and risk of coronary disease. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1996; 16: Christensen K, McGue M, Yashin A, Iachine I, Holm NV, Vaupel JW. Genetic and environmental influences on functional abilities in Danish twins aged 75 years and older. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55: M446-M McClearn GE, Johansson B, Berg S, Pedersen NL, Ahern F, Petrill SA et al. Substantial genetic influence on cognitive abilities in twins 80 or more years old. Science 1997; 276: Herskind AM, McGue M, Holm N, Sørensen TIA, Harvald B, Vaupel JW. The heritability of human longevity: a population-based study of 2872 Danish twin pairs born Hum Genet 1996; 97: Marenberg ME, Risch N, Berkman LF, Floderus B, de Faire U. Genetic susceptibility to death from coronary heart disease in a study of twins. N Engl J Med 1994; 330: Poulsen P, Kyvik KO, Vaag A, Beck-Nielsen H. Heritability of type II (non-insulindependent) diabetes mellitus and abnormal glucose tolerance - a population-based twin study. Diabetologia 1999; 42: Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK, Iliadou A, Kaprio J, Koskenvuo M et al. Environmental and heritable factors in the causation of cancer - analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000; 343: Gaist D, Bathum L, Skytthe A, Jensen TK, McGue M, Vaupel JW et al. Strength and anthropometric measures in identical and fraternal twins: no evidence of masculinization of females with male co-twins. Epidemiology 2000; 11: Christensen K, Holm NV, McGue M, Corder L, Vaupel JW. A Danish population-based twin study on general health in the elderly. J Aging Health 1999; 11: Nybo H, Gaist D, Jeune B, Bathum L, McGue M, Vaupel JW et al. The Danish 1905 cohort: a genetic-epidemiological nationwide survey. J Aging Health 2001; 13: Kyvik KO, Christensen K, Skytthe A, Harvald B, Holm NV. The Danish Twin Register. Dan Med Bull 1996; 43:

6 Page 6 of Rantanen T, Pertti E, Kauppinen M, Heikkinen E. Maximal isometric muscle strength and socioeconomic status, health, and physical activity in 75-year-old persons. J Aging Phys Activity 1994; 2: McGue M, Bouchard-TJJ. Adjustment of twin data for the effects of age and sex. Behav Genet 1984; 14: Vaillant GE. The association of ancestral longevity with successful aging. J Gerontol Psych Sci 1991; 46: P292-P Hedstrand H, Waern U, Aberg H. Tillförlitligheten i medelålders mäns kunskaper om föräldrarnas dödsorsaker och dödsalder. Läkartidningen 1976; 73: Efron B, Tibshirani R. Bootstrap methods for standard errors, confidence intervals, and other measures of statistical accuracy. Statist Sci 1986; 1:

7 Page 7 of 8

8 Page 8 of 8 UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC

Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab Hvem er jeg? How people in science see each other 2006: Cand.Scient. i Matematik, KU 2015: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, SDU 2017: Adjunkt ved EBB, SDU Exceptionelt

Læs mere

A G I N G R E S E A R C H C E N T E R

A G I N G R E S E A R C H C E N T E R D A N I S H A G I N G R E S E A R C H C E N T E R II Undersøgelser af variation i DNA reparations gener, aldring og langt liv - krydsfeltet mellem forskellige forskningsområder og institutioner Postdoc

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Der har været et fald i ældredødeligheden, og det har været langt størst hos kvinder.

Der har været et fald i ældredødeligheden, og det har været langt størst hos kvinder. Ældre 31 Selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse og komme til at udgøre en hidtil uset andel af den danske befolkning. Der har været et fald

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Mænds funktionsevne i alderdommen

Mænds funktionsevne i alderdommen Mænds funktionsevne i alderdommen Kirsten Avlund, professor, dr.med. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Store variationer i funktionsevne hos gamle mennesker Nogle lever til

Læs mere

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse

Læs mere

Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre?

Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Jeanne Calment Chris Mortensen Et langt liv i et aldrende samfund February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 SUFO Årskursus

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Et lang liv i et aldrende samfund Et skrækscenarie?

Et lang liv i et aldrende samfund Et skrækscenarie? Et lang liv i et aldrende samfund Et skrækscenarie? Jeanne Calment Chris Mortensen Det lange livs udfordringer February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 Region Syddanmarks

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning

Læs mere

Er man færdig når man er firs?

Er man færdig når man er firs? Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Træningsaktiviteter dag 3

Træningsaktiviteter dag 3 Træningsaktiviteter dag 3 I træningsaktiviteterne skal I arbejde videre med Framingham data og risikoen for hjertesygdom. I skal dels lave MH-analyser som vi gjorde i timerne og dels lave en multipel logistisk

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Alder Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: ung gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK:

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018

Læs mere

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1 HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere