Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom?
|
|
- Andrea Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 8 Ugeskr Læger 2002;164(43):5027 Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom? ORIGINAL MEDDELELSE Henrik Frederiksen, cand.psych. Matt McGue, Bernard Jeune, David Gaist, Hanne Nybo, cand.scient. Axel E. Skytthe, demograf James W. Vaupel & Kaare Christensen Introduktion: Individer, som bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre selv ældes mere vellykket end børn af forældre, der dør tidligt. Materiale og metoder: Vi benyttede tre store landsdækkende danske undersøgelser (n = 9.285) til at studere sammenhængen mellem på den ene side forældres livslængde og på den anden side det fysiske og kognitive funktionsniveau samt forekomsten af specifikke sygdomme hos deres aldrende børn. De aldringsspecifikke effektmål var gribestyrke, kognitivt funktionsniveau (Mini Mental State Examination og en samlet kognitiv score) samt selvrapporterede sygdomme og selvvurderet helbred. Resultater: For hver tiårsstigning i forældrenes gennemsnitlige livslængde øgedes deres børns gribestyrke med 0,32 kg (95%'s sikkerhedsgrænser 0,00 til 0,63), Mini Mental State Examination-score øgedes med 0,20 point (0,03 til 0,37), og den samlede kognitive score øgedes med 0,24 point (0,07 til 0,40). En tiårsøgning af forældrenes livslængde var associeret med en reduktion på omkring 0,20 af den alders- og kønsjusterede odds-ratio for at have følgende sygdomme og tilstande: diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, apopleksi, eller dårligt selvvurderet helbred. Effekterne sås især i en kohorte af 70+-årige, men ikke blandt de midaldrende eller de halvfemsårige. Diskussion: Forældres livslængde er positivt associeret med deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne), men ikke blandt midaldrende eller de allerældste. Bevarelse af et højt fysisk og kognitivt funktionsniveau og fravær af sygdom og funktionstab er centrale elementer i begrebet»vellykket«aldring (1). Lige siden Rowe & Kahn (1) introducerede begrebet vellykket aldring, har man vidst, at en række miljøfaktorer (fx uddannelse, indtægt, socialt netværk, fysisk aktivitet og rygning) har indflydelse på en eller flere af delelementerne af vellykket aldring (2, 3). I de senere år er forskere også begyndt at undersøge betydningen af genetiske faktorer for vellykket aldring (4-6). Studier af ældre tvillinger har således vist, at genetiske faktorer forklarer en betragtelig del af variationen i det fysiske (7) og kognitive (8) funktionsniveau og en moderat del af variationen i livslængden (9). Genetiske faktorer har ligeledes vist sig at spille en væsentlig rolle for nogle af de hyppige aldringsrelaterede sygdomme fx kardiovaskulær sygdom, (10) diabetes og nedsat glukosetolerance (11) samt nogle former for cancer (mamma, prostata, kolorektal) (12). Individer, der bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre ældes mere vellykket, end børn af forældre der dør tidligt. Her brugte vi tre store landsdækkende danske undersøgelser af midaldrende, yngre ældre og de allerældste til at studere samspillet mellem forældres livslængde og deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau samt specifikke sygdomme. Materiale og metoder Population Studiepopulationen bestod af deltagere i tre landsdækkende populationsbaserede undersøgelser: Studiet af Midaldrende Danske Tvillinger (MADT) (13), 3. bølge af Det Longitudinelle Studie af Aldrende Danske Tvillinger (LSADT) (14), og Den Danske 1905 Fødselskohorte Undersøgelse (1905) (15), som alle er beskrevet i detaljer tidligere. Deltagerne i MADT og LSADT blev fundet i Det Danske Tvillingregister (16), og deltagerne i kohorteundersøgelsen blev fundet i Det Centrale Personregister. De mulige deltagere i MADT var et tilfældigt udtræk af 120 tvillingpar fra hver af de 22 fødselsårgange De mulige deltagere i LSADT var tvillinger, som
2 Page 2 of 8 var fyldt 70 år eller mere i 1999, og 1905-kohortestudiet bestod af alle danskere, der var født i Undersøgelserne blev hver for sig gennemført i løbet af 3-6 måneder i perioden Deltagerprocenterne var 83,1 i MADT (n = 4.314), 69,9 i LSADT (n = 2.709) og 62,8 i kohorten (n = 2.262). Alle studier fandt sted i deltagernes eget hjem og indeholdt sammenlignelige strukturerede interview samt fysisk og kognitiv testning. Undersøgelserne blev gennemført af Socialforskningsinstituttets interviewere, der modtog et detaljeret instruktionssprogram, og som i forvejen havde stor erfaring med interview af ældre. Alle studier var godkendt af de videnskabsetiske komiteer. Forældrenes alder ved død Informationen om forældrenes alder ved død blev opnået i løbet af interviewet i LSADT og 1905-kohorten og ved et fremsendt spørgeskema forud for MADT. Tvillinger fra intakte par (begge tvillinger fra et par deltog) rapporterede om deres fars alder ved død med en korrelation på 0,99 (95 %'s sikkerhedsgrænser 0,99 til 0,99) i MADT og på 0,96 (0,95 til 0,96) i LSADT, og deres mors alder ved død med en korrelation på 0,98 (0,98 til 0,99) i MADT og 0,98 (0,97 til 0,98) i LSADT. I MADT og LSADT blev begge tvillinger i et par ekskluderet, hvis der var mere end fire års forskel i deres opgivelser af deres fars, mors eller begge forældres alder ved død (n = 244 personer). Gennemsnittet af farens og morens alder ved død samt farens og morens alder ved død hver for sig blev brugt i analyserne. Fysisk funktion Gribestyrken, der er et tilnærmet mål for generel muskelstyrke (17), blev målt med et hånd-dynanometer. Vi valgte maksimumværdien af tre målinger med hver hånd i LSADT og MADT og af tre målinger med den foretrukne hånd i 1905-kohorten. Deltagere med færre end tre målinger eller med mere end 20 kilos forskel mellem to af målingerne blev ekskluderet fra analyserne (n = 268). Kognitiv funktion En række kognitive test var integreret i interviewet. Det drejede sig om Mini Mental State Examination (MMSE) i LSADT og 1905-kohorten, en test af ordmobilisering (antal af dyr opremset på et minut), forlæns og baglæns talspændvidde, foruden en modificeret 12-ords indlæringstest. Scoren af de fire sidstnævnte test blev standardiseret og summeret for at konstruere en samlet kognitiv score, der blev anvendt i analyserne. Helbred I alle undersøgelserne blev deltagerne spurgt, om en læge nogensinde havde fortalt dem, at de havde en række forskellige sygdomme. Hvis deltagerne svarede»ja, har nu«eller»ja, har haft«, blev de bedt om at bekræfte, at det var en diagnose, der var stillet af en læge, før svaret blev accepteret som validt. Dataanalyse Vi opdelte deltagerne i fem grupper efter forældrenes gennemsnitlige alder ved død (< 54 år, år, år, år og 85 + år) og sammenlignede disse grupper med hensyn til fysisk og kognitiv funktion samt selvvurderet helbred og en række selv-rapporterede sygdomme. Flere potentielle confoundere (BMI, rygevaner, alkoholforbrug og uddannelse) var ikke associeret med forældres alder ved død. For omkring halvdelen af deltagerne i MADT var begge forældre døde. I LSADT havde 15 deltagere stadig en forælder, der var i live, men ingen af deltagerne i 1905-kohorten havde levende forældre. Alle mål blev justerede for alders- og kønseffekter ved at fratrække alders- (i femårskategorier) og kønsspecifikke gennemsnit fra den faktiske score (18). Disse residualer er præsenteret i Fig. 1, Fig. 2 og Fig. 3. Deltagere, hvis forældre gennemsnitligt døde før 54-års-alderen, blev ekskluderet (n = 243), pga. af den store andel af dødsårsager uden relation til aldringsbiologi (fx ulykker) før denne alder. Effekten af en øgning i den
3 Page 3 of 8 gennemsnitlige alder ved forældrenes død med ti år blev undersøgt ved at bruge den kategoriserede værdi som et kontinuert mål i en multipel lineær regressionsmodel for kontinuerte effektmål (gribestyrke og kognitive score) eller i en logistisk regressionsmodel for dikotome effektmål (selvrapporterede sygdomme), idet der blev kontrolleret for deltagernes alder og køn. For at tage højde for den manglende uafhængighed af observationerne blandt tvillinger, blev tvillinger, hvor begge fra et par deltog, analyseret som klynger (clusters) af to i de multivariate modeller. Tretten tvillinger (individer), der var født i 1905, deltog i både LSADT og 1905-kohorten. Data fra begge undersøgelser af disse deltagere blev inkluderet i analyserne, da de var få og indsamlet med seks måneders mellemrum. Resultater Tabel 1 viser deltagernes grundlæggende karakteristika i de tre undersøgelser. I Tabel 2 ses antallet af deltagere fordelt på kategorierne af forældrenes alder ved død. Mindst en forælder var stadig i live for (20,7 %), mens oplysningerne om alder ved død manglede for 887 (9,6 %, Tabel 2). I MADT rapporterede tvillingerne i (99,2 %), (99,2 %) og (98,9 %) intakte par om deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse. Tilsvarende rapporterede LSADT-tvillingerne fra 473 (88,6 %), 490 (89,4 %) og 428 (80,8 %) intakte par deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse. Forældrenes gennemsnitlige alder ved død var kun beskedent associeret til deres børns fysiske og kognitive funktionsniveau, som det ses i Fig. 1-3 og Tabel 3. For hver tiårsøgning i forældrenes livslængde øgedes gribestyrken med kun 0,32 kg (0,00 til 0,63) (Tabel 3). Effekten sås kun i LSADT-kohorten (gennemsnitsalder 78,3 ± 6,0), men ikke blandt de midaldrende tvillinger (MADT) eller de halvfemsårige (1905). Tilsvarende sås associationen mellem forældrenes alder ved død og kognitivt funktionsniveau kun i denne kohorte. I LSADT-kohorten var hver tiårsøgning i forældrenes alder ved død associeret med en øgning på 0,20 (0,03 til 0,37) MMSE-point og 0,24 (0,07 til 0,40) point på den samlede kognitive score (Tabel 3). De analyser, der ligger til grund for resultaterne i Tabel 3, blev gentaget med forældrenes alder ved død som en kontinuert variabel. Den gennemsnitlige ændring var (ganget med ti) næsten identisk med dem i Tabel 3 (data ikke vist). Et antal selvrapporterede sygdomme var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4 ). Som tidligere sås effekten især i LSADT-kohorten. I denne kohorte reduceredes de alders- og kønsjusterede OR for nuværende eller tidligere diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og apoplexia cerebri hver med omkring 0,20 for hver tiårsstigning i forældrenes alder ved død (Tabel 4). Derudover var odds for at have nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred associeret med forældrenes alder ved død: OR = 0,8 (0,7 til 0,9) i både MADT- og LSADT-kohorterne for hver tiårsstigning. Hverken lungesygdomme, cancer, slidgigt eller osteoporose var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4). I 1905-kohorten var forældrenes livslængde ikke associeret med nogen sygdom eller med selvvurderet helbred. I MADT-kohorten var der en borderline -sammenhæng mellem forældrenes livslængde og hypertension og apopleksi, men ikke med andre sygdomme (Tabel 4). Da associationen mellem forældrenes livslængde og apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens kunne skyldes association med hypertension og diabetes, der også var associeret med forældrenes livslængde, benyttede vi også en regressionsmodel for apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens som effektmål kontrolleret for hypertension og diabetes i LSADT-kohorten. Punktestimaterne fra disse modeller var stort set uændrede. Diskussion Forholdet mellem forældrenes livslængde og vellykket aldring er kun beskrevet i en tidligere artikel (19). Vaillant studerede en kohorte, der bestod af 188 femogtresårige mænd, der var blevet rekrutteret i blandt raske studenter fra den fagligt bedste del i deres klasser ved Harvard Universitet. Når man sammenlignede de 16 %, der havde forfædre med den længste maksimale livslængde, med de 16 %, der havde forfædre med den korteste
4 Page 4 of 8 maksimale livslængde, prædikterede længelevende forfædre»bevaret helbred«på en grov skala. En række forhold i vores studie kræver nærmere omtale. Informationen om forældrenes livslængde var baseret på selvrapportering, der kunne være behæftet med fejl, selv om det er betryggende, at tvillinger fra intakte par rapporterede om deres forældres livslængde med meget høje korrelationer (> 0,95). Ved sammenligninger med oplysninger fra dødsattester fandt man i en tidligere undersøgelse, at den selvrapporterede angivelse af forældrenes alder ved død ( ± 3 år) var korrekt hos 85 % for fædre og hos 88 % for mødre (20). For at undersøge effekten af en potentiel misklassifikation af forældrenes alder ved død gentog vi analyserne efter udelukkelse af de deltagere, for hvem intervieweren anførte, at interviewet var gennemført med besvær (n = 1.324). Det påvirkede kun resultaterne ubetydeligt, selv om konfidensintervallerne blev bredere. Vi har rapporteret om analyserne på basis af gennemsnittet af forældrenes alder ved død som den primære kovariat. Det gav os mulighed for at estimere effekten af to længelevende forældre - en gruppe børn, der kunne forventes at have en»vellykket aldring«. Men vi analyserede også data med farens og morens alder ved død separat. Imidlertid var disse resultater ikke systematisk forskellige (data ej vist). Resultaterne fra deltagere, der havde en eller begge forældre, der stadig var i live, blev udelukket fra analyserne. Som det ses i Tabel 2, var det kun i MADT-kohorten, at et større antal deltagere blev ekskluderet af denne grund. Det kunne være forklaringen på den observerede mangel på association mellem forældrenes livslængde og effektmålene i denne kohorte. De deltagere, der ikke bidrog med information om deres forældres alder ved død, var mere kognitivt svækkede (Fig. 2-3) og ca. ti år ældre (gennemsnit 81,2 ± 14,2) end deltagere, der bidrog med denne information (gennemsnit 70,9 ± 15,8). Retningen af den bias, der muligvis skyldes den manglende information fra disse deltagere, er ikke evident. Da vi analyserede MMSE-score som effektmål, benyttede vi metoder, der hviler på en antagelse om en normalfordeling af data. Da fordelingen af MMSEscore er meget skæv, gentog vi regressionerne med bootstrap -metoder (21). Konfidensintervallerne ændredes herved kun på tredjedecimalen (data ej vist). Vi fandt, at forældres livslængde var associeret med fysisk og kognitivt funktionsniveau samt helbred i en kohorte af 70+-årige. Aldersrelaterede forskelle i funktionsniveau og helbred blandt midaldrende er muligvis ikke store nok til, at der kan påvises en lille effekt af forældrenes livslængde. I 1905-kohorten bestående af årige havde det været overraskende, hvis forældrenes livslængde havde haft en effekt, da det at opnå så høj en alder i sig selv kan betragtes som vellykket aldring. Derudover er morbiditet og funktionsindskrænkninger så hyppige hos halvfemsårige, at det sandsynligvis overskygger en mulig lille effekt af forældrenes livslængde. Vi fandt, at forældrenes livslængde var positivt associeret med ældres fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af nogle af de hyppige kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne) og ikke blandt midaldrende eller de allerældste. Summary Do children of long-lived parents age more successfully? Ugeskr Læger 2002; 164: Introduction: Long-lived individuals are rare and may be selected in part for the genetic factors that promote successful ageing. The children of long-lived parents may therefore age more successfully than the children of short-lived parents. Material and methods: We used three major cross-sectional, population-based surveys to
5 Page 5 of 8 study the association of parental longevity with successful ageing in offspring. The measures of ageing were hand-grip strength, cognitive performance (mini mental state examination (MMSE) and a cognitive composite score), self-reported diseases, and self-rated health. Results: For every additional ten years the parents lived, grip strength increased by 0.32 kg (95% CI = ), the MMSE score by 0.20 points (95% CI = ), and cognitive composite score by 0.24 points (95% CI = ). A ten-year increment of parental life was associated with a reduction by approximately 0.20 in the adjusted OR for having each of the following conditions: diabetes, hypertension, ischaemic heart disease, heart failure, stroke, or fair, poor or very poor self-rated health. Almost all the effects were seen solely in the cohort of 70 + year-olds, but not in the middle-aged or nonagenarians. Discussion: Parental life span is positively associated with physical and cognitive functioning and avoidance of some of the common chronic diseases. However, overall the effects are small and are seen in the elderly, but not in the middle-aged or the very old. Henrik Frederiksen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi, Syddansk Universitet, 5000 Odense C. hfrederiksen@health.sdu.dk Antaget den 19. juni Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi, University of Minnesota, Department of Psychology, Minneapolis, USA, Syddansk Universitet, Demografisk Forskningscenter, og Max Planck Instituttet for Demografisk Forskning, Rostock, Tyskland. This article is based on a study first reported in the Epidemiology, 2002; 13: Studiet har modtaget støtte fra National Institute of Aging, USA, bevilling nummer NIA-PO1- AG08761, og Grundforskningsfonden. Litteratur 1. Rowe JW, Kahn RL. Human aging: usual and successful. Science 1987; 237: Guralnik JM, Kaplan GA. Predictors of healthy aging: prospective evidence from the Alameda County study. Am J Public Health 1989; 79: Strawbridge WJ, Cohen RD, Shema SJ, Kaplan GA. Successful aging: predictors and associated activities. Am J Epidemiol 1996; 144: Jonker C, Schmand B, Lindeboom J, Havekes LM, Launer LJ. Association between apolipoprotein E epsilon4 and the rate of cognitive decline in community-dwelling elderly individuals with and without dementia. Arch Neurol 1998; 55: Corder EH, Saunders AM, Strittmatter WJ, Schmechel DE, Gaskell PC, Small GW et al. Gene dose of apolipoprotein E type 4 allele and the risk of Alzheimer's disease in late onset families. Science 1993; 261: Wilson PW, Schaefer EJ, Larson MG, Ordovas JM. Apolipoprotein E alleles and risk of coronary disease. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1996; 16: Christensen K, McGue M, Yashin A, Iachine I, Holm NV, Vaupel JW. Genetic and environmental influences on functional abilities in Danish twins aged 75 years and older. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55: M446-M McClearn GE, Johansson B, Berg S, Pedersen NL, Ahern F, Petrill SA et al. Substantial genetic influence on cognitive abilities in twins 80 or more years old. Science 1997; 276: Herskind AM, McGue M, Holm N, Sørensen TIA, Harvald B, Vaupel JW. The heritability of human longevity: a population-based study of 2872 Danish twin pairs born Hum Genet 1996; 97: Marenberg ME, Risch N, Berkman LF, Floderus B, de Faire U. Genetic susceptibility to death from coronary heart disease in a study of twins. N Engl J Med 1994; 330: Poulsen P, Kyvik KO, Vaag A, Beck-Nielsen H. Heritability of type II (non-insulindependent) diabetes mellitus and abnormal glucose tolerance - a population-based twin study. Diabetologia 1999; 42: Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK, Iliadou A, Kaprio J, Koskenvuo M et al. Environmental and heritable factors in the causation of cancer - analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000; 343: Gaist D, Bathum L, Skytthe A, Jensen TK, McGue M, Vaupel JW et al. Strength and anthropometric measures in identical and fraternal twins: no evidence of masculinization of females with male co-twins. Epidemiology 2000; 11: Christensen K, Holm NV, McGue M, Corder L, Vaupel JW. A Danish population-based twin study on general health in the elderly. J Aging Health 1999; 11: Nybo H, Gaist D, Jeune B, Bathum L, McGue M, Vaupel JW et al. The Danish 1905 cohort: a genetic-epidemiological nationwide survey. J Aging Health 2001; 13: Kyvik KO, Christensen K, Skytthe A, Harvald B, Holm NV. The Danish Twin Register. Dan Med Bull 1996; 43:
6 Page 6 of Rantanen T, Pertti E, Kauppinen M, Heikkinen E. Maximal isometric muscle strength and socioeconomic status, health, and physical activity in 75-year-old persons. J Aging Phys Activity 1994; 2: McGue M, Bouchard-TJJ. Adjustment of twin data for the effects of age and sex. Behav Genet 1984; 14: Vaillant GE. The association of ancestral longevity with successful aging. J Gerontol Psych Sci 1991; 46: P292-P Hedstrand H, Waern U, Aberg H. Tillförlitligheten i medelålders mäns kunskaper om föräldrarnas dödsorsaker och dödsalder. Läkartidningen 1976; 73: Efron B, Tibshirani R. Bootstrap methods for standard errors, confidence intervals, and other measures of statistical accuracy. Statist Sci 1986; 1:
7 Page 7 of 8
8 Page 8 of 8 UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereKirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC
Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab Hvem er jeg? How people in science see each other 2006: Cand.Scient. i Matematik, KU 2015: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, SDU 2017: Adjunkt ved EBB, SDU Exceptionelt
Læs mereA G I N G R E S E A R C H C E N T E R
D A N I S H A G I N G R E S E A R C H C E N T E R II Undersøgelser af variation i DNA reparations gener, aldring og langt liv - krydsfeltet mellem forskellige forskningsområder og institutioner Postdoc
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereLineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereDer har været et fald i ældredødeligheden, og det har været langt størst hos kvinder.
Ældre 31 Selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse og komme til at udgøre en hidtil uset andel af den danske befolkning. Der har været et fald
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereMorten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereMænds funktionsevne i alderdommen
Mænds funktionsevne i alderdommen Kirsten Avlund, professor, dr.med. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Store variationer i funktionsevne hos gamle mennesker Nogle lever til
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mere2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereKognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Læs mereHvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre?
Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Jeanne Calment Chris Mortensen Et langt liv i et aldrende samfund February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 SUFO Årskursus
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereEt lang liv i et aldrende samfund Et skrækscenarie?
Et lang liv i et aldrende samfund Et skrækscenarie? Jeanne Calment Chris Mortensen Det lange livs udfordringer February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 Region Syddanmarks
Læs mereHvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Læs mereFatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereDag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereMantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser
Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereSTUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereBANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning
Læs mereEr man færdig når man er firs?
Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereChengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereBANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereTræningsaktiviteter dag 3
Træningsaktiviteter dag 3 I træningsaktiviteterne skal I arbejde videre med Framingham data og risikoen for hjertesygdom. I skal dels lave MH-analyser som vi gjorde i timerne og dels lave en multipel logistisk
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereHvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU
Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Alder Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: ung gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK:
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereHEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1
HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mere