FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien Lars Bangert Struwe August 2013

2 Dette baggrundspapirbelyser diskussionen om suverænitet og ikke-intervention på den ene side, og så begrebet repsonsibility to protect på den anden side set i lyset af borgerkrigen i Syrien. Notatet kommer ikke med nogen anbefalinger o forhold til krigen, men informere om to af de vigtige begreber, som en intervention bygger på. Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centrets arbejde danner grundlaget for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget. Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Rapportens konklusioner kan således ikke fortolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, det danske forsvar eller andre myndigheder. Læs mere om centret og dets aktiviteter på: Forfatter: Forsker, ph.d. Lars Bangert Struwe ISBN:

3 Dansk resume Situationen i Syrien spidser til, og i det internationale samfund har der rejst sig en debat om intervention i Syrien. Dette gør, at to vigtige FN-begreber nu støder sammen. På den ene side har man det klassiske suverænitetsbegreb og på den anden side har vi det langt nyere responsibility to protect, ofte forkortet til R2P. Når man vil intervenere foretager man et klart valg imellem disse to begreber. I dag står Rusland på den ene side med ganske klare krav om en opretholdelse af suverænitetsbegrebet og ikke intervention, mens USA og en række andre vestlige stater argumenterer for intervention baseret på R2P-princippet. En mulig intervention på grund af brug af gas mod civilbefolkningen, hviler således på en FNtankegang, men kan få endog meget svært ved at få støtte i FN s sikkerhedsråd. I dette notat vil baggrunden for de to begreber suverænitet og R2P blive belyst. Notatet bygger på forskning ved og en række tidligere arbejder fra Center for Militære Studier. Notatet er ikke et juridisk responsum, men et historisk/politologisk notat, der belyser de politiske problemer.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE TO FN-BEGREBER I KAMP MOD HINANDEN... 5 Suverænitet og ikke-intervention... 1 FN-pagten... 2 R2P... 3 Kosovo og Libyen... 7 LITTERATUR... 9 NOTER... 11

5 To FN-begreber i kamp mod hinanden Det, vi hører fra vores nærmeste allierede, er, at de efterhånden ikke er i tvivl om, at der er tale om kemiske våben, og at det er Assad, der har brugt kemiske våben mod egen befolkning. Således udtaler statsminister Helle Thorning Schmidt sig den 27. august 2013 til TV2 News. 1 Derved markerer hun, at en grænse er overskredet. I FN-sammenhæng er enhver stat suveræn, og kan bestemme over sine egne indbyggere, men kun til en vis grænse. Siden 2005 har man talt om responsibility to protect. Hvis en stat ikke kan beskytte dens egne indbyggere mod overgreb, eller selv begår dem, så kan omverdenen intervenere i statens indre anliggender. Dette lægger den danske statsministers udtalelser op til. Situationen i Syrien spidser til, og i det internationale samfund har der rejst sig en debat om intervention i Syrien. Dette gør, at to vigtige FN-begreber nu støder sammen. På den ene side har man det klassiske suverænitetsbegreb og på den anden side har vi det langt nyere responsibility to protect, ofte forkortet til R2P. Rusland repræsenterer i dag den klassiske position, hvor staten er helt suveræn, og hvor man ikke kan intervenere i dens indre anliggender. Denne holdning synes forstærket efter Libyenkrigen, hvor FN-mandatet blev trukket ganske langt, og for langt i henhold til Rusland. 2 På den anden side har man de vestlige stater, der efter folkemordene i Rwanda og Jugoslavien i 1990 erne, har ændret holdning og med udgangspunkt i en række arbejder om intervention, nu støtter muligheden for intervention i andre staters indre anliggender. Opretholdelsen af staternes suverænitet og beskyttelse mod intervention findes i FN-pagtens artikel 2, stk. 6. På den anden side står begrebet responsibility to protect R2P, der blev anerkendt på et FN-sommermøde i Dette blev allerede i 1999 betegnet som to forskellige typer af suverænitet af Kofi Annan. 3 Suverænitet er det, der strukturerer det internationale samfund og studiet deraf, samtidig med at suverænitet er svaret på, hvad staten er. Derfor hæger mange ved dette begreb og frygter et løsere begreb, der kan tilsidesættes af R2P.

6 R2P s største problem er, at det ikke er retsligt bindende. Der er ikke tale om en traktat, som binder juridisk. Det er en hensigt. Dette er samtidigt et af dets styrker, da man derved ikke risikerer, at blive tvunget til at intervenere steder, man ikke har lyst eller interesse i at intervenere. En mulig intervention i Syrien på grund af brug af gas mod civilbefolkningen, hviler således på en FN-tankegang, men kan få endog meget svært ved at få støtte i FN s sikkerhedsråd. I dette notat vil baggrunden for de to begreber suverænitet og R2P blive belyst. Notatet bygger på en række tidligere arbejder fra Center for Militære Studier. 4 Notatet er ikke et juridisk responsum, men et historisk/politologisk notat, der belyser de politiske problemer.

7 Suverænitet og ikke-intervention Suverænitet er et begreb, som giver en politisk og juridisk løsning på et spørgsmål, der skabte ustabilitet og krig i det 16. og 17. århundrede. Spørgsmålet var, hvorvidt det var konge eller kirke, adel eller borgerskab, som havde retten til at bestemme over et givent territorium. Det er det centrale spørgsmål i de værker, som stadig udgør grundreferencen for suverænitetsdebatten. 5 Suverænitet udspringer således af, at den udøvende myndighed evner at indfri samfundskontrakten. Diskussioner om suverænitet er derfor ligeledes nøje knyttet til ens syn på staten og det internationale samfund og dets institutioner. Ved underskrivelsen af Den Westfalske Fred i 1648 i Münster og Osnabrück vedkendte de europæiske stater sig et suverænitetsbegreb, hvor ingen stat måtte blande sig i en anden stats indre anliggender. Derved blev suverænitet svaret på, hvorledes man kunne forhindre opslidende religionskrige. En stat og dens regent havde ansvaret for, hvilken religion statens borgere skulle have; dette kunne ikke udfordres af andre stater eller transnationale enheder som den katolske kirke. I dag er dette ikke-interventionsprincip udfordret af begreber som responsibility to protect. Dette princip gør op med forestillingen om samfundskontrakten og Den Westfalske Freds påstand om denne kontrakts ukrænkelighed ved at stille krav til regeringsførelse. Suverænitet er en beskrivelse af statsmagten, men det er samtidig en beskrivelse af, hvordan denne magt, som kan synes absolut for statens borgere, er relativ i forhold til det internationale samfund, som staten indgår i. For det første er det internationale samfund det sted, hvor stater mødes. For det andet sker dette ud fra en fælles forståelse af visse regler og i et fælles arbejde med at udvikle fælles institutioner. 6 Der etableres således et sæt internationale regler og mål. Disse mål kan samles til at ville begrænse vold, holde løfter samt bibeholde og stabilisere suverænitet. 7 Hele udgangspunktet for de internationale relationer er eksistensen af stater, der udøver suverænitet og behersker et givent territorium med en befolkning. 8 Folkeretsligt kan de øvrige stater ikke blande sig i hinandens indre forhold. Territorialhøjheden er central i den almindelige folkeret, og stater kan ikke udøve jurisdiktion på andre staters territorium, hvorfor ingen stater kan blande sig i andre staters indre anliggender. 9 Suverænitet er helt central i diskussionen om staterne og det internationale samfund, idet suverænitet er til stede, når stater fødes, eksisterer og dør. Samtidig er suverænitetsbegrebet med til at sikre staternes integritet. 10 Suverænitet er således det, der 1

8 strukturerer det internationale samfund og studiet deraf, samtidig med at suverænitet er svaret på, hvad staten er. Formålet med suverænitetsbegrebet var at skabe stabilitet i et ustabilt internationalt system. Dette blev fra 1800-tallet og frem sat under pres af krav om demokrati og nationalisme. Religionen som krigsudløsende faktor blev afløst af bl.a. nationalisme, der rører ved suverænens legitimitet og påvirker diskussionen om territoriet. Statens legitime magt blev i højere og højere grad knyttet til dens tilknytning til det nationale sprog og den nationale identitet. Denne nationalisering og dermed territorialisering af suverænitetsbegrebet blev knæsat i Versailles-traktaten fra 1919, der i vid udstrækning trak Europas grænser efter nationale kriterier. I Sønderjylland fik man muligheden for at stemme om, hvorvidt man ville være en del af Tyskland eller Danmark. Derved blev suverænitet udfordret, idet befolkningen på et givent territorium fik indflydelse på sin suveræn. I mellemkrigstiden bliver suverænitet og nationalitet således knyttet sammen i folkeretten. I Montevideo-konventionen fra 1933 fastlægger man i artikel 1, at: The state as a person of international law should possess the following qualifications: (a) a permanent population; (b) a defined territory; (c) government; and (d) capacity to enter into relations with the other states. (Montevideo, 1933) Her kobles ikke kun befolkning, territorium og statens ledelse, men også statens mulighed for at interagere med andre stater. Denne definition peger frem mod nutidige diskussioner om fejlslagne stater, der netop ikke er i stand til at leve op til konventionens kvalifikationer. FN-pagten FN-pagten fra 1945 udfordrer forestillingen om, at staten er sin egen målestok for, hvad der er rigtigt og forkert. Med menneskerettighedserklæringen og FN-pagtens forbud mod krig er staters magt defineret ud fra internationale betingelser. FN-pagtens artikel 2, stk. 4, siger således: Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug deraf; det være sig mod nogen stats territorielle integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med De Forende Nationers formål (UNRIC, 2012). 2

9 I pagten står staters suverænitet over eget territorium centralt, og kun i særlige tilfælde åbnes der mulighed for suverænitetskrænkelser. Dette kan ske, hvis enten Sikkerhedsrådet godkender det (artikel 42), eller i tilfælde af individuelt eller kollektivt selvforsvar (artikel 51). Enkelte folkeretsjurister har anført, at FN-pagtens artikel 1, stk. 3, der beskriver FN s formål, åbner op for, at staters suverænitet og territorielle integritet kan tilsidesættes, hvis der sker massive menneskerettighedskrænkelser. I dag er dette nedfældet i sluterklæringen fra FN s World Summit 2005, hvor R2P præsenteres. Der er derved en uoverensstemmelse imellem FN-pagtens mål om at sikre fred og de enkelte staters suverænitet og bl.a. det menneskerettighedsregime, man senere har etableret, der kan gøre det nødvendigt at intervenere. Hvor det tidligere var til diskussion, hvilke territorielle eller nationale enheder som kunne gøre krav på suverænitet, er det således i dag til diskussion, i hvilket omfang stater er suveræne. Ikke-interventionsprincipper er kodificeret i FN-pagtens artikel 2, stk. 1, hvormed alle suveræne stater er berettigede til at udvikle sig uden fremmed indblanding. En mellemposition på vej mod intervention er handelsrestriktioner og embargo, hvilket ikke er imod interventionsforbuddet. 11 Suverænitet er således på en og samme tid et folkeretsligt begreb, som tildeler rettigheder og pligter til staterne, og en politisk realitet, hvor indholdet af suveræniteten løbende bliver forhandlet. R2P Ikke-interventionsprincippet er i dag under pres. Dette sker på baggrund af bl.a. borgerkrigen i Jugoslavien og folkemordet i Rwanda i 1990 erne. 12 Det internationale samfund ønsker ikke en gentagelse af disse overgreb. Helt konkret har dette givet sig udtryk i R2P, der blev lanceret i Report of the Panel on United Nations Peace Operations, Comprehensive review of the whole question of peacekeeping operations in all their aspects. 13 Dette blev fulgt op af International Commission on Intervention and State Sovereigntys rapport The Responsibility to Protect. Heri fastslog man tre principper for ansvar 14 : Ansvaret for at forebygge, 3

10 ansvaret for at reagere og ansvaret for at genopbygge. Dette mundede ud i sluterklæringen fra FN-topmødet i 2005, hvor man i 138 og 139 gjorde det gældende, at FN s medlemslande må påtage sig et ansvar for at beskytte civile og særligt for at stoppe folkemord. 15 I udgangspunktet skal R2P tænkes forebyggende, og kun i yderste instans kan magtbeføjelser bemyndiges. Paragrafferne fra sluterklæringen anviser, at R2P hviler på tre søjler 16 : 1. Den enkelte stats ansvar for at beskytte sine borgere, 2. behovet for international assistance og kapacitetsopbygning og 3. det internationale samfunds forpligtelse til at give et rettidigt og beslutsomt svar. De tre søjler indikerer, at R2P handler om andet end væbnede interventioner, hvor staters suverænitet tilsidesættes. I første omgang skal sikkerhed skabes via assistance og kapacitetsopbygning. Den tredje søjle indebærer dog, at det internationale samfund har en politisk pligt til at reagere i tilfælde af overgreb mod civile, og i tilfælde af grove overgreb kan Sikkerhedsrådet bemyndige væbnet intervention. Dette efterlader det oplagte spørgsmål om, hvorvidt R2P medfører en ny relativ forståelse af suverænitet, hvor staters suverænitet er begrænset. R2P er særligt aktuelt, da nutidens konflikter oftest er interne krige (borgerkrige) og ikke krige mellem stater. 17 Herved stilles der ofte spørgsmål til, hvem om overhovedet nogen der har det legitime voldsmonopol. Hvem skal i en fejlslagen stat beskytte borgerne mod overgreb, og hvem skal i et diktatur beskytte borgerne? I forhold til suverænitetsdiskussionen kan der gøres en generel iagttagelse af, at en række stater, der formelt er anerkendt af verdens øvrige stater, ikke evner at udfylde rollen som udøver af voldsmonopolet på eget territorium. De er således kun at betragte som formelt, og ikke faktisk, suveræne, hvorfor deres suverænitet kun knytter sig til anerkendelsen fra verdens øvrige stater. Aktuelt synes særligt Somalia at eksemplificere denne problematik, men flere andre stater synes periodevist også at være præget af manglende statslig myndighedsudøvelse. R2P er imidlertid ikke et endeligt afklaret begreb. Det er f.eks. relativt problematisk, at Rusland har brugt R2P-lignende argumenter for sin intervention i Georgien i Der er i hvert fald følgende forhold til debat i forbindelse med R2P og væbnede interventioner: 4

11 Kan kun folkemord afstedkomme autorisation fra Sikkerhedsrådet, eller kan udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben eller støtte til terrorister også afføde en sådan bemyndigelse? Hvordan sikrer man sig mod misbrug? Alf Ross var inde på dette i forbindelse med humanitær intervention 19 hvordan er det med R2P? Kan R2P skabe en pligt til intervention? Interventionerne i Kosovo og Libyen synes i sammenhæng med udviklingen af R2P at indikere, at den praktiske politik er gået forud for den juridiske begrebsudvikling i internationalt regi. Staters suverænitet er endnu intakt, men på politisk niveau synes der at ske en udvikling mod et mere relativt suverænitetsbegreb. Suverænitet udfordres derfor af en politisk udvikling, der har sit udspring i en række af de etablerede (vestlige) suveræne stater. Disse stater synes at føre en politik, der baserer sig på, at stater må udfylde en række basale funktioner og pligter, førend de kan regnes som suveræne. Såfremt de ikke evner dette, har det internationale samfund en politisk pligt til at gribe ind og således også til at krænke den pågældende stats suverænitet. I dansk regi er spørgsmålet om staters suverænitet i de seneste år blevet gjort til genstand for undersøgelser ad to omgange den første i forlængelse af Danmarks deltagelse i NATO-missionen i Kosovo i 1999 og den anden efter Danmarks deltagelse i interventionen i Irak i I 1999 udarbejdede Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) udredningen Humanitær Intervention Retlige og politiske aspekter, og i 2005 forfattede Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) rapporten Nye trusler og militær magtanvendelse. I DUPI-udredningen diskuteredes humanitære interventioner ud fra fire forskellige retspolitiske strategier: status quo-strategien, ad hoc-strategien, undtagelsesstrategien og generel ret-strategien. 20 Mens status quo- og ad hoc-strategien fastholder FN s Sikkerhedsråd som eneste institution, der kan bemyndige magtanvendelse, anfører undtagelses- og generel ret-strategien alternative former for bemyndigelse (henholdsvis nødret og en almindelig ret til humanitær intervention). Med afsæt i de fire strategier konkluderede DUPI-udredningen, at det ikke er muligt at opregne én løsning på problematikken omkring staters suverænitet og humanitære interventioner. Herudfra anfører udredningen, ( ) at en kombination af status quo plus-strategien og ad hoc-strategien alt taget i betragtning vil være at foretrække frem for de alternative strategier ( ). 21 I denne konklusion 5

12 ligger, at det er i Danmarks interesse, at Sikkerhedsrådet fortsat udgør den eneste instans, der kan bemyndige magtanvendelse, hvorfor humanitære interventioner ikke bør forsøges legitimeret juridisk, men i stedet politisk og moralsk (og derved ad hoc). Rapporten fra DIIS var en udvidelse af DUPI-udredningen, og den fokuserer på interventioner i forbindelse med nye trusler som terror, masseødelæggelsesvåben og fejlslagne stater. 22 I forlængelse heraf gør DIIS-rapporten brug af de retspolitiske strategier fra DUPI-udredningen. DIIS-rapporten konkluderer, i lighed med DUPI-udredningen, at Sikkerhedsråds-regimet bør fastholdes (status quo-strategien), men tilføjer: Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at Sikkerhedsrådet i nogle tilfælde vil være ude af stand til at handle mod de nye trusler, kan det overvejes at koble denne strategi sammen med en fjerntliggende beredvillighed til at gennemføre uautoriserede forebyggende aktioner, som kun retfærdiggøres ud fra moralske og politiske grunde, i de yderst exceptionelle situationer, hvor der måtte være generel international enighed om, at alle kriterierne for forebyggende handling er opfyldt. 23 DIIS-rapporten udgør således en udvidelse af DUPI-udredningen, idet den udvider sidstnævntes konklusioner til at omfatte en række nye trusler og endvidere påpeger den potentielle nødvendighed af at kunne intervenere uden Sikkerhedsrådets bemyndigelse. Selvom R2P-doktrinen giver en berettigelse til at intervenere, så er det stadig op til den enkelte stat at påtage sig forpligtelsen til at intervenere, for den intervenerende stat er selv suveræn og skal gøre op med sig selv, om en intervention er prisen værd. Diskussionen om R2P har derfor udviklet sig i retning af at opstille kriterier for intervention, som ikke alene er baseret på de begivenheder, som udspiller sig i den stat, der skal interveneres i, men som også tager højde for de overvejelser, som den stat, der overvejer en intervention, må gøre sig. Her skal nationale interesser, forholdet til det internationale samfund særligt hvis man vil gå uden om FN værdier og begivenhederne i den sammenbrudte stat vejes op mod hinanden. Intervention betyder for forsvaret, at det skal agere uden for det klassiske forsvar af suveræniteten. Det betyder en deployering langt væk fra territoriet typisk i en koalition. En intervention vil være båret af en politisk beslutning efter al sandsynlighed, men ikke nødvendigvis, på baggrund af en 6

13 FN-beslutning. R2P-begrebet er under udvikling og kan i de kommende år blive et helt centralt begreb i dansk sikkerhedspolitik. Det overordnede politiske problem er todelt. For det første er begrebet ikke entydigt, og for det andet kan det misbruges som dække for andre operationer eller invasion af en stat. Endelig udfordrer R2P folkeretten, som bemærket i teksten herover, uden at R2P er en del af folkeretten. Kosovo og Libyen Interventionen i Kosovo blev legitimeret ved, at kosovo-albanere blev udsat for overgreb og fordrevet fra Kosovo af serbiske soldater. Forhandlingerne i Rambouillet havde været uden resultat, og da overgrebene tilsyneladende tog til i begyndelsen af 1999 iværksatte NATO en luftkampagne, der skulle bringe de serbiske overgreb til ophør. Efter interventionens ophør blev bemyndiget med en resolution fra FN s sikkerhedsråd, hvori det blev anført, at humanitære hensyn og afmilitarisering af Kosovo var de primære bevæggrunde bag interventionen. 24 I resolutionen blev det dog også anført, at Serbien (dengang kaldet Jugoslavien) var en suveræn stat, hvis territorielle integritet ikke måtte krænkes. Interventionen i Libyen har i vidt omfang samme karakter som den i Kosovo. I marts måned 2011 indledte en koalition af stater et luftbombardement af libyske militærstyrker med bemyndigelse fra FN s sikkerhedsråd (R1973). Dette skete efter, at der havde rejst sig store protester mod situationen i Libyen. I Vesteuropa og USA talte man ganske klart i R2P begreber. I 2011 sagde Villy Søvndal f.eks. Tragikken vil være, hvis ikke vi handler, for så vil der formentlig komme et hævntogt, og samtidig vil vi sende et signal til andre diktatorer om, at de kan begå overgreb mod befolkningen, uden at vi gør noget. 25 Målsætningen for engagementet var at bringe overgreb på civile til ophør, hvilket indledningsvist konkret udmøntede sig i, at regeringsstyrkers fremrykning mod byen Benghazi blev bragt til ophør. Operationen i Libyen kom til at vare indtil 31. oktober, hvilket blev besluttet af Sikkerhedsrådet kort tid efter Libyens leders, Muammar Gaddafi, død. R1973 var første gang, at R2P blev brugt direkte i en FN-resolution. 26 7

14 Interventionerne i Kosovo og Libyen synes dog ikke alene at kunne godtgøre en transformation af suverænitetsbegrebet. Særligt virker det relevant at rette opmærksomheden mod alle de tilfælde, hvor overgreb på og fordrivelse af civilbefolkningen ikke har affødt interventioner fra det internationale samfund. Sudsudan, Dafur, D.R. Congo og Elfensbenskysten udgør alle eksempler på væbnede konflikter, hvor civilbefolkningen er blevet til genstand for overgreb, men hvor det internationale samfund ikke har interveneret. På et overordnet niveau synes der således at eksistere en selektiv interventionspraksis, hvor staters suverænitet lejlighedsvis tilsidesættes til trods for folkerettens princip om ikke-intervention. Brugen af R1973 har imidlertid gjort Rusland og Kina ganske forbeholdne over for brugen af R2P og intervention. Vesten gik langt videre, end disse to stormagter mente, at man havde aftalt, hvorfor de i dag vil være endog meget lunkne ved en muligheden for en FN-resolution om intervention i Syrien baseret på R2P. I Rusland er der endog en frygt for at R2P på et tidspunkt vil kunne blive brugt til intervention i Rusland. 27 8

15 Litteratur Annan, Kofi, Two concepts of sovereignty i The Econnomist 16/ (downloaded Bellamy, Alex J., Libya and the Responsibility to Protect: The Exception and the Norm i Ethics & International Affairs, volume 25 / Issue 03 / Fall 2011, pp Bull, Hedley. The Anarchical Society, a study of order in world politics. 1st ed. London: The Macmillan Press Ltd, Charap, Samuel, Russia, Syria and the Doctrine of Intervention i Survival:Global Politics and Strategy, 2013, 55:1, DIIS. Nye trusler og militær magtanvendelse, København: Dansk Institut for Internationale Studier, DUPI. Humanitær Intervention Retlige og politiske aspekter, København: Dansk Udenrigspolitisk Institut, Germer, Peter. Indledning til folkeretten. 3rd ed. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Holsti, Kalevi J. Taming the Sovereigns, Institutional Change in International Politics. 1st ed. Cambridge: Cambridge University Press, International Commission on Intervention and State Sovereignty. The Responsibility to Protect. Report of the International Commission on Intervention and State Sovereignty. Ottawa: International Development Research Centre, Montevideo Convention on the Rights and Duties of States, Montevideo: Web. 28 Jan Redder, Hans, Syrien: Thorning åbner for at gå uden om FN i TV2News, 27/ (downloaded ) Ross, Alf et al. Lærebog i Folkeret. 6th ed. København: Nyt Nordisk Forlag, Seybolt, Taylor B. Humanitarian Military Intervention: The Conditions for Success and Failure, Stockholm International Peace Research Institute, Oxford: Oxford University Press, Shestakov, Yevgeny: Russia: Nato has overstepped UN mandate on Libya (downloaded fra Libya.html) Spiermann, Ole. Moderne Folkeret. 2nd ed. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

16 Struwe, Lars Bangert, Mikkel Vedby Rasmussen og Kristian Knus Larsen: Suverænitetsbegrebet under kontinuerlig forandring. Suverænitet og det danske forsvar. København: Center for Militære Studier, 2012 A. Struwe, Lars Bangert, Esben Salling Larsen og Henrik Ø. Breitenbauch, Til nytte - Rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser. København: Center for Militære Studier, 2012 B. Søndergaard, Britta: Søvndal: Vi har pligt til at beskytte de civile i Libyen i Kristeligt Dagblad, 18/ (downloaded 27/ United Nations General Assembly. Integrated and coordinated implementation of and follow-up to the outcomes of the major United Nations conferences and summits in the economic, social and related fields. General Assembly, United Nations, United Nations Security Council. Report of the Panel on United Nations Peace Operations. Comprehensive review of the whole question of peacekeeping operations in all their aspects. Security Council, United Nations: A/55/305-S/2000/809, (Brahimi-rapporten) UNRIC. De forenede nationers pagt, Bruxelles: FN s regionale informationskontor for Vesteuropa, Wong, Jarrod. Reconstructing the Responsibility To Protect in the Wake of Cyclones and Separatism. Tulane Law Review. 84.2, 2009:

17 Noter 1 Redder (TV2 News), Russia: Nato has overstepped UN mandate on Libya 3 Annan, Se Struwe, 2012 samt Struwe 5 Spiermann, 2004: 5; Opello, 2004: 79 6 Bull, 1977: 13 7 Bull, 1977: 19 8 Bull, 1977: 8 9 Germer, 2004: 23; Spiermann, 2004: Holsti, 2004: Spiermann, 2006: Bellamy, 2009: 1; United Nations Security Council, 2000 (Brahimi-rapporten) 14 International Commission on Intervention and State Sovereignty, General Assembly, 2005: Udenrigsministeriets Folkeretskontor, Seybolt, 2007: 1 f. 18 Wong, 2009: Ross, 1984: DUPI, 1999: DUPI, 1999: DIIS, 2005: 21 ff. 23 DIIS, 2005: R Søndergaard, Bellamy, 2011: Charap, 2013: 37 11

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat FN udfordres i disse år som fundamentet for en global retsorden. Rapporten ser på konsekvenserne af denne udfordring, og på farer og perspektiver for fremtidens

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter 3 Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter D A N S K U D E N R I G S P O L I T I S K I N S T I T U T 1 9 9 9 4 København 1999 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) Danish Institute of International

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 Denne analyse er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening af forsvarsforligskredsen. Formålet med

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Terrorbekæmpelse og menneskeret

Terrorbekæmpelse og menneskeret Terrorbekæmpelse og menneskeret med særlig fokus på retten til ikke at blive udsat for vilkårlig frihedsberøvelse og tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling This page intentionally left blank

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Stormagterne og det regionale ejerskab: the responsibility to protect i Libyen og Syrien

Stormagterne og det regionale ejerskab: the responsibility to protect i Libyen og Syrien politica, 46. årg. nr. 4 2014, 467-487 Cagdas Citirikkaya Stormagterne og det regionale ejerskab: the responsibility to protect i Libyen og Syrien Den Arabiske Ligas aktivisme i forbindelse med de humanitære

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Karikatur- og tegneseriekonkurrence. Fristen for indsendelse er den 20. april 2015.

Karikatur- og tegneseriekonkurrence. Fristen for indsendelse er den 20. april 2015. Karikatur- og tegneseriekonkurrence KVINDERS LIGESTILLING: SÆT BILLEDER PÅ! Fristen for indsendelse er den 20. april 2015. UN Women afholder sammen med Europa-Kommissionen, Belgiens udviklingssamarbejde

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland

Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland BRIEF Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlagskaptajn, ph.d. Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. FORSVARSAKADEMIETS

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1

Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1 politica, 46. årg. nr. 4 2014, 425-443 Barry Buzan Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1 Denne artikel diskuterer den klassiske pluralisme-solidarisme-debat inden for den engelske

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Invitation Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Et symposium organiseret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

TILBAGETRÆKNING AF MILITÆRE STYRKER FRA FREDSOPERATIONER

TILBAGETRÆKNING AF MILITÆRE STYRKER FRA FREDSOPERATIONER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET APRIL 2001 VUT II/L-STK 2000/2001 TILBAGETRÆKNING AF MILITÆRE STYRKER FRA FREDSOPERATIONER X EXIT A B Decides to remain actively seized of the matter. Jeannette Møller

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009

Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009 Kapitel 1: Indledning... 3 1.1. Problemfelt... 3 1.2. Problemformulering... 7 1.2.1. Operationalisering af problemformuleringen... 8 Kapitel 2: Metode... 10 2.1. Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 10

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere