Imperialismens nyttige idealister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imperialismens nyttige idealister"

Transkript

1 Imperialismens nyttige idealister Ellen Brun og Jacgues Hersh Publiceret i Monthly Review 2012 Oversat af Ebbe Lauridsen

2 Indhold Falsk internationalisme i imperialismens tjeneste?...3 Konteksten bag USA s strategi efter Anden Verdenskrig...3 Historien om den vestlige interventionisme og den libyske case...4 Samarbejdende imperialisme versus rivalisering...5 Essensen af Imperialisme...6 Kan vi lære noget af fortiden?...7 Internationalisme ved en korsvej...9

3 Falsk internationalisme i imperialismens tjeneste? Hvis man accepterer det gamle ord om at sandheden er krigens første offer, bør man udvise tilsvarende skepsis overfor militære interventioner, der siges at blive iværksat af humanitære grunde. Denne problemstilling bliver aktuel, når en diskurs som Responsibility to Protect bliver en doktrin i Vestens udenrigspolitiske værktøjskasse. Forestillingen om, at store magter har ret til at intervenere i andre (svagere) landes interne affærer truer nemlig med at ændre selve folkerettens grundlag og praksis. Samtidig kan ideologien bag humanitær interventionisme, som står næsten uimodsagt, opfattes som en legitimering af en skjult politisk agenda. Grundlæggende truer diskursen med at sløre de eksisterende ideologiske og politiske forskelle mellem neokonservative, liberale internationalister i USA og Europa, samt en stor del af venstrekræfterne i verden. Alle disse strømninger har fundet sammen om at hylde NATO s militære krænkelse af princippet om national suverænitet. Set i bakspejlet startede denne proces med afslutningen af Den Kolde Krig og dens løfte om en fredsdividende. Ifølge den filippinske jurist og politiker, Walden Bello, fungerede Vestens intervention i den jugoslaviske konflikt (der blev gennemført uden hensyn til landets suverænitet) som retfærdiggørelse af den senere invasion i Afghanistan. Derpå tjente disse to interventioner som legitimering af invasionen i Irak og NATO s krig i Libyen. Regimeskiftet i sidstnævnte tilfælde bruges af det internationale samfund som kriterium for fremtidige humanitære interventioner med Syrien som den næste på listen. Politisk ville fjernelsen af Ba ath partiet fra magten i Damaskus betyde et Mellemøsten fri for nationalistiske arabiske regimer samt øge presset på Iran og sidst men ikke mindst, styrke Israels regionale ambitioner. Her skal man ikke undervurdere den rolle, som de transnationale massemedier (i alliance med politisk motiverede menneskerettigheds-organisationer) spiller for mobiliseringen af den offentlige opinion for princippet om interventionisme. Det var på baggrund af en intensiv mediekampagne til støtte for den vestligt-sponserede Libyan League for Human Rights at sagen fandt vej til FN s Sikkerhedsråd. Her fik den Qatar-ejede tv-kanal Al Jazeera afgørende betydning. Qatar er et centralt medlem af det pro-amerikanske Gulf Cooperation Council, der omfatter repressive monarkier hvis alliance med Vesten udgør et kraftigt dementi af NATO s påståede indsats for menneskerettigheder og demokrati i Mellemøsten og andre steder. Problemet med begrebet humanitær interventionisme er, at det abstraherer fra geoøkonomi/ geopolitik samt ikke mindst den ulige fordeling af magt og indflydelse i verden. Uagtet at denne diskurs har stor appel, fungerer det internationale system ikke jævnbyrdigt. I en verden, hvor magt i betydelig grad er lig med ret, giver accepten af Responsibility to Protect som norm for mellemstatslige relationer de herskende stormagter et ideologisk alibi for at intervenere i svagere lande med mindre samarbejdsvillige regimer. Historiske erfaringer viser, at der er god grund til at tvivle på, at humanitære motiver spiller den afgørende rolle i de fleste nationalstaters udenrigspolitik. Ikke mindst de store magter har tilbøjelighed til at skjule deres udenrigspolitik bag højtråbende moralistiske diskurser. Blandingen af humanisme og krig er, når det drejer sig om imperialistiske magter, et oxymoron 1. Humanitær bombning og besættelse er ikke midler, der fremmer freden, og militær destruktion er hverken miljøvenlig eller energibesparende. Konteksten bag USA s strategi efter Anden Verdenskrig Man skal være blåøjet for at tro på at USA opretholder baser i 150 lande samt et forsvarsbudget på 1 Note: Et oxymoron (pl: Oxymora. græsk: oxys, skarp; moros, sløv/dum) er et ord eller en kort vending, der er sammensat af to begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden, altså en slags komprimeret paradoks, hvor der som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt i paradokset.

4 mere end to femtedele af verdens samlede militære udgifter med det ene formål at fremme menneskerettigheder, god regeringsførelse osv. i verden. Med mindre man tror, at USA s totale militære dominans er en nødvendig pris for disse goder. Et mere realistisk udgangspunkt for at forstå udfoldelsen af vor tids politik er at kigge bag diskurserne og sætte udviklingen ind i en sammenhæng. Retningslinjerne for USA s udenrigspolitik blev etableret i perioden umiddelbart efter Anden Verdenskrig for ca. 60 år siden. Det var ved starten på Den Kolde Krig og afkoloniseringsprocessen, at State Departments Policy Planning Staff under ledelse af George Kennan i 1948 formulerede det, der skulle blive kernen i USA s internationale strategi. Der er siden da intet tegn på afvigelse fra dette dokuments anbefalinger vedr. amerikansk udenrigspolitik. Også i dag er det lærerigt at se på dets grundlæggende antagelser og strategiske overvejelser, idet de kaster lys på nutidens forsøg på at omforme verden med henblik på at opretholde amerikansk exceptionalism : Vi råder over ca. 50 procent af verdens værdier, men udgør kun 6,3 procent af verdens befolkning Vores virkelige opgave i den kommende periode består i at opretholde denne skævhed For at gøre dette bliver vi nødt til at se bort fra al sentimentalitet og dagdrømmeri Vi skal ikke bilde os ind, at vi har råd til uselviskhed Vi må holde op med at tale om vage, uvirkelige mål som menneskerettigheder, forøgelse af levestandard og demokratisering. Den dag er ikke fjern, hvor vi må handle ud fra klare magtkoncepter. 1 Denne opfordring til realisme betyder imidlertid ikke, at understregningen af humanitære værdier ikke kan bruges til at tjene de samme strategiske interesser - dvs. opretholdelsen af den ulige fordeling af verdens ressourcer. Da retten til at intervenere i et lands interne forhold er baseret på den forudsætning, at en sådan handling per definition er øremærket tredjeverdenslande, er det nødvendigt at tage strukturen i verdenssystemet i betragtning. I denne optik kan den nuværende udvikling af Vestens ideologi og praksis mht. økonomisk, politisk og militær indblanding i ikke-europæiske regioner i verden ses som fortsættelsen af en god gammel historisk relation. Historien om den vestlige interventionisme og den libyske case I den ny forståelsesramme er erkendelsen, at historiske interventioner byggede på retten til at plyndre, blevet droppet. I stedet præsenteres den aktuelle diskurs og strategi baseret på Responsibility to Protect som noget nyt, nemlig inddragelsen af moralske overvejelser i international politik. Denne herskende fortolkning accepteres helt bogstaveligt af store dele af venstrefløjen i Vesten, hvoraf nogle går så langt som til at kritisere proto-socialistiske og populistiske regeringer i Latin Amerika for deres støtte til Qaddafi-regimet mod NATO's væbnede intervention i det, der på et meget tidligt tidspunkt udviklede sig til en borgerkrig i Libyen. Den humanitært-interventionistiske venstrefløjs forestillinger om en variabel anti-imperialisme fører til forvirring og reduktionisme af international politik i stedet for en forståelse af den strukturelle og institutionaliserede kamp for adgang til og omfordeling af ressourcer på verdensplan. Som resultat af det humanitære mindsets hegemony opfattede en stor del af det europæiske venstre NATO's luftkrig i Libyen som en politisk korrekt forebyggende intervention med det formål at forhindre en potentiel massakre på civile af Qaddafi regimet. Resultatet var et fravær af anti-krigsopposition i Europa og Nordamerika. Ikke desto mindre vil med Walden Bellos ord Den libyske case måske gå over i historien som en af de værste krænkelser af doktrinen om humanitær intervention. I den sammenhæng er det interessant at notere, at selvom Al Jazeera pressede på for den internationale intervention i Libyen, bekræftede senioranalytiker og redaktør Marwan Bishara, at prisen i form af utilsigtede civile ofre havde været høj. Han skrev, at før starten på den vestlige militære støtte til anti-qaddafistyrkerne var det anslåede antal af dræbte på et til to tusinde. Men på det tidspunkt, hvor 1 George Kennan, Review of Current Trends, U.S. Foreign Policy, Policy Planning Staff, PPS No. 23. Top Secret., February 28, 1948, in U.S. Department of State, Foreign Relations of the United States, 1948, volume 1, part 2 (Washington, DC: Government Printing Office, 1976),

5 Qaddafi blev myrdet, havde titusinder af libyere mistet livet. Han bemærkede også, at mens nogle analytikere havde sat tallet til , havde andre fordoblet dette tal. I denne sammenhæng er det værd at huske, at NATO ikke led tab overhovedet. For folk, der studerer international politisk økonomi og for progressive i almindelighed er der mange lærerige aspekter i denne humanitære intervention, som det er værd at tage i betragtning. Der er skrevet meget om den enighed om formålet, der lå bag de førende vestlige nationers beslutning om at gå ind i borgerkrigen på anti-qaddafi styrkernes side. Initiativet kom formentlig fra europæiske magter, først og fremmest Frankrig og Storbritannien. Dette passede Det Hvide Hus i Washington, da man her ikke var særlig ivrige efter at komme i modsætning til det afro-amerikanske samfund i USA ved at starte en militær konflikt mod et afro-arabisk land. Men ifølge præsident Obama var USA helt fra starten den bagved ledende kraft! (leading from behind) Uanset hvordan beslutningsprocessen forløb melder spørgsmålet sig: Var NATO s krig i Libyen og det efterfølgende regimeskifte en ny strukturel udvikling i verdenspolitikken? Har en fremvoksende blok af vestlige nationer - støttet og opmuntret af Den Arabiske Liga - handlet i tilsyneladende enighed og uden en klar opposition fra andre magtcentre og således forårsaget et regimeskifte i et tredjeverdensland? I sin tale til FN's generalforsamling den 21. september 2011 sagde præsident Obama, at interventionen i Libyen kunne blive en model for fremtidige Nord-Syd relationer. Det er sådan det internationale samfund skal fungere nationer, der står sammen for fred og sikkerhed med borgere, der kræver deres ret. Med andre ord: Det internationale samfund skal fungere ved anvendele af kinetiske militære operationer bestående af luftstyrker sammen med specialtropper og andre hemmelige agenter på jorden, som assisterer et oprør mod en regering, som er kommet i vejen for Washington. Men skønt sejren ifølge præsidenten viste at koalitionens vilje var ubrydelig, havde krigen ikke været ubestridt. Kina og Rusland, begge medlemmer af Sikkerhedsrådet, afstod fra at nedlægge veto mod Resolution 1973, men stemte heller ikke for den. Lande som BRICS-landene, Den Afrikanske Union og ALBA landene i Latin Amerika udtrykte tvivl og bekymring. Selv Tyskland var ikke entusiastisk over at skulle påtvinge Libyen en flyveforbudszone Med andre ord, regeringer, der repræsenter et flertal af verdens befolkning, var imod NATO's krig i Libyen. Som følge heraf er der opstået en grundlæggende brudflade i international politik. Ved at acceptere flyveforbuds resolutionen og undlade at nedlægge veto, kan det forventes at de to medlemmer af FN s Sikkerhedsråd, Kina og Rusland vil være mere militante i deres opposition mod vestlige forsøg på at bruge FN som et legitimerende dække over indblanding i tredjeverdenslandes indre anliggender. Det er deres veto mod adskillige vestlige resolutioner om sanktioner mod det syriske regime et klart udtryk for. Samarbejdende imperialisme versus rivalisering De vestlige kapitalistiske landes samarbejde i form af militær deltagelse i den libyske borgerkrig, bringer i erindring den teoretiske diskussion om strukturen i det kapitalistiske interstatslige system, som fandt sted i starten af forrige århundrede. I en artikel udgivet i 1914 havde Karl Kautsky forudsagt fremvæksten af ultra-imperialismen eller den kollektive imperialisme! - en blok af imperialistiske nationer, der handlede sammen i forhold til den koloniale verden. Lenin var uenig i denne tese og mente at en sådan konstruktion kun kunne være midlertidig, da modsætninger ville opstå og føre til konflikt mellem landene. Mens Første og Anden Verdenskrig så ud til at bekræfte Lenins forståelse af imperialismen (da Tyskland, Japan og Italien udfordrede den hegemoniale orden) ser Kautskys tese ud til at passe bedre på situationen efter Anden Verdenskrig, med udviklingen af det vestlige alliancesystem bestående af både sejrende og besejrede imperialistiske magter. Den kolde krig, der satte den frie verden op imod den socialistiske lejr, påvirkede afgjort de svækkede kapitalistiske landes adfærd og deres eliters underkastelse under USA's hegemoni. Undtagelsen, der

6 bekræfter reglen, var Suez krisen i 1956, hvor britiske franske og israelske styrker i fællesskab besatte Suezkanalen, efter at den var blevet nationaliseret af Gamal Nasser. Sovjetunionen truede med gengældelse. Men det var præsident Dwight Eisenhower, der fik USA's allierede til at trække deres tropper tilbage. I en nutidig kontekst ville et sådant internationalt samarbejdsarrangement komme under pres, selvom den førende trojka (USA, Europa og tidligere Japan) måtte formodes at være i stand til at samarbejde i forhold til udviklingslandene. Grunden er, at nye spillere som de såkaldte emerging economies (Kina, Rusland, Brasilien etc.) skulle inkluderes, da deres udvikling vil kræve en andel af verdens markeder og naturressourcer. I betragtning af disse forhold er spørgsmålet, hvordan optagelsen af nye lande i inderkredsen af udviklede lande kan finde sted uden at true de etablerede kapitalistiske landes interesser og samtidig skabe en win-win situation for alle? Hvis historien kan bruges som guide, kan der logisk argumenteres for, at den stigende deltagelse af disse emerging economies vil resultere i spændinger, der i sidste instans kan forhindre dannelsen af en velsmurt supra-imperialisme. I den aktuelle situation er der også tegn på interimperialistiske modsætninger og rivalisering. Da Nicholas Sarkozy overtog præsidentembedet i Frankrig i januar 2007 udtalte han, Amerika og Kina allerede har påbegyndt erobringen af Afrika. Hvor længe vil Europa vente med at bygge morgendagens Afrika. Mens Europa tøver, rykker de andre frem Skønt både Kina og USA er aktive på det afrikanske kontinent, ser USA ikke med venlige øjne på Beijings aktiviteter. Under et besøg i Zambia i juni 2011 omtalte USA's udenrigsminister, Hillary Clinton disse aktiviteter som en form for nykolonialisme, mens hun implicit hvidvaskede USA's egne motiver. Her er det værd at huske Monroe Doktrinen, som foregav at beskytte Latin Amerika mod europæisk imperialisme i det nittende århundrede. Det er først nu, at de latinamerikanske lande er ved at løsrive sig fra USA-imperialismens dominans! Essensen af Imperialisme Spørgsmålet er hvad Nord-Syd forholdet i dag betyder set i sammenhæng med den vestlige (og især USA's) strategi overfor den tredje verdens regimer og regeringer? Her er historien en instruktiv lærer. For få generationer siden var verden meget anderledes sammenlignet med det, den blev efter Anden Verdenskrig. Før midten af forrige århundrede havde mange europæiske lande koloni-imperier særligt i Afrika, men også i Asien. I Latinamerika havde USA og Storbritannien påtvunget formelt uafhængige lande neokoloniale bånd. I løbet af fire århundreder lagde europæiske magters oversøiske ekspansion grunden til en asymmetrisk international økonomisk og politisk arkitektur. Politisk startede processen med Den Westfalske Fred i 1648, som afsluttede 30-årskrigen. Krigen, der begyndte med det katolske Spaniens forsøg på at undertvinge det protestantiske Nederlandene, fik indvirkning på det meste af Europa og førte til den fredstraktat, der institutionaliserede det vestlige system af interstatslige relationer baseret på princippet om national suverænitet. Med andre ord en anerkendelse af nationalstaten som politisk enhed på basis af territorium og uafhængighed, dvs. frihed fra udenlandsk indblanding. Skønt denne praksis lod meget tilbage at ønske, blev fredstraktaten i Westfalen accepteret som norm for internationale relationer. Princippet omfattede imidlertid ikke områder uden for Europa, hvor sociale arrangementer og politisk suverænitet blev tilsidesat af kolonimagterne. Skønt det europæiske interstatslige system ikke afskaffede krig på kontinentet, så overførte fremvæksten af den industrielle kapitalisme en del af rivaliseringen til Afrika og andre steder. Ifølge marxistisk international politisk økonomi blev både Første og Anden Verdenskrig mellem first-comers og late-comers udkæmpet for at omfordele kolonier. Den fundamentale årsag til denne konkurrence var relateret til den måde, disse socioøkonomiske formationer fungerede på. Den europæiske nationale kapitalismes ekspansion var tidligt blevet afhængig af akkumulationen af rigdomme fra andre regioner i verden. Det begyndte allerede under den spanske feudalismes merkantilisme og doktrinen om frihandel

7 formuleret af britisk politisk økonomi. Den efterfølgende kamp om ressourcer og markeder førte til den klassiske imperialisme. På den ene side blev det et udtryk for rivaliseringen mellem udviklede kapitalistiske lande om kontrol med ekstra-territoriale besiddelser og på den anden side udbytningen af kolonierne for at fremme de imperialistiske metropolers såkaldte nationale interesser. Dette ulige forhold, som opstod mellem kolonimagterne og deres kolonier, lettede presset fra de interne sociale omkostninger og spændinger i forbindelse med udviklingen af den industrielle kapitalisme i de vestlige lande. Den britiske fortaler for kolonialismen, Cecil Rhodes, havde med Lenins ord anerkendt den økonomisk og politisk-sociale rod til moderne imperialisme. Ifølge Rhodes var briterne tvunget til at blive imperialister for at undgå borgerkrig og revolution i deres eget land! Udbyttet af dette forhold nåede aldrig de ikke-europæiske samfund. Allerede i The Wealth of Nations udtrykker Adam Smith empati for de ikke-europæiske befolkninger, som kom i kontakt med europæerne efter opdagelsen af den nye verden. Det er et faktum, at millioner af oprindelige folk i Nord- og Sydamerika blev udryddet af europæiske indvandrere. Det antages desuden, at mere end elleve millioner afrikanske slaver blev solgt i Amerika, mens antallet af døde fra slavehandelen løb op i yderligere mange millioner. På den anden side bidrog den selvsamme atlantiske trekantshandel umådeligt til den vestlige kapitalismes akkumulationsproces og den industrielle revolution. Mens der blandt de imperialistiske lande var konkurrence om erhvervelsen af kolonier, var der også forsøg på at regulere kampen om kolonierne. Ved Berlinerkonferencen ( ) indkaldt af Tyskland, delte tretten europæiske nationer (inklusive Danmark) det afrikanske kontinent mellem sig. Enige om at afskaffe slaveriet, var de fuldt bevidste om imperialismens strategiske og økonomiske mål, såsom at forsvare gamle markeder og skaffe sig adgang til nye. Som følge heraf fortsatte den skamløse jagt på kolonier. Da USA trådte ind på scenen i Asien, blev de europæiske imperialistiske magter påtvunget Den åbne dørs politik. Resultatet var opdelingen og etableringen af imperialistiske indflydelsessfærer og ekstra-territoriale rettigheder i Kina, hvilket også omfattede den sidstankomne imperialistiske magt, Japan. Efter den spansk-amerikanske krig overtog USA Filippinerne og nedkæmpede derefter den filippinske kamp for uafhængighed, hvilket kostede hundredetusinder af menneskeliv. Kan vi lære noget af fortiden? Når den klassiske politiske økonomi bringes ind i den aktuelle diskussion om humanitær interventionisme, er det fordi dens støtter har en tendens til at se bort fra historien og konteksten. Under den koloniale æra var den dominerende ideologiske diskurs, forestillingen om den vestlige overlegenhed og missionære kald explicit eurocentrisk. Budskabet var og er stadig, at Resten skulle acceptere Vestens dominans og for sin egen skyld respektere vestlige værdier og regler. Ifølge den engelske missionær og opdagelsesrejsende, David Livingstone, lå den eneste mulige frigørelse af Afrika i introduktionen af de tre C-er, Commerce, Christianity og Civilization (handel, kristendom og civilisation). I den moderne version er dette blevet en del af den diskurs, der udtrykkes i den såkaldte Washington Consensus, blot med Christianity erstattet af demokrati. Sagen er, at kun europæisk settler-kolonialisme i Nordamerika og Australien/New Zealand med succes har bygget kapitalistiske samfund. I USA's tilfælde skete det ved at afbryde båndene til det britiske imperium. I den århundredelange udøvelse af Right to Plunder har imperialismen benyttet både blød og hård magt til at vinde hjerter og hjerner for på den måde at få koloniserede folk til at acceptere de europæiske metropolers udbytning. Kolonimagterne var dygtige til at dele og herske med det strategiske mål at finde lokale allierede i kolonierne, der kunne fremme deres mål. I deres søgen efter et moralsk mandat med henblik på at legitimere kolonialismen på hjemmefronten, blev ideologiske slogans som Den hvide Mands byrde brugt af britisk og amerikansk imperialisme eller Mission Civilisatrice af det franske imperium. Faktisk havde det politiske establishment temmelig stor succes med at mobilisere støtte for imperiet i deres samfund. Selv tilsyneladende

8 antikapitalistiske kræfter som kommunistpartierne i Vesteuropa støttede til tider deres respektive nationers kolonialisme i det tyvende århundrede Der var forskelle i implementeringen af koloni-administration og politikker, men resultatet var generelt det samme. Omfanget af de katastrofale resultater af europæiske kolonialisme blev synlige ved afkoloniseringen og uafhængigheden i perioden efter Anden Verdenskrig. Det var i denne kontekst, at Frantz Fanon i The Wretched of the Earth sarkastisk bemærkede: Dette Europa som aldrig hører op med at tale om mennesket, aldrig stopper med at proklamere, at mennesket er alt, hvad det bekymrer sig om. Om dette Europa ved vi i dag at menneskehedens lidelser eksisterer i ethvert land, hvor denne europæiske ånd regerer. 1 Ser man historisk på forholdet mellem de udviklede vestlige kapitalistiske nationer og deres ikke-europæiske kolonier, er der tilstrækkelige grunde til at forholde sig kritisk over for den ideologi og politik, som udgår fra de centrale kapitalistiske lande. Dette gælder især, når diskursen drejer sig om at legitimere åben eller skjult indblanding i tredjeverdens nationer. En skeptisk holdning over for rationalet i Humanitær Interventionisme eller Responsibility to Protect behøver imidlertid ikke at være baseret udelukkende på den historiske udvikling af det internationale system og det asymmetriske Nord-Syd forhold. Selv hvis princippet om beskyttelse tages bogstaveligt, lader dets implementering meget tilbage at ønske. Dette hænger sammen med selektiviteten og inkonsistensen i den måde, triumviratet, USA, Den Europæiske Union og NATO, (dvs. den vestlige alliances Fremmedlegion ) gør brug af begrebet. Desuden: Hvor henter de bemyndigelsen til at udføre disse krænkelser af andre landes nationale suverænitet? I en lille bog fra 1996 skriver Robert Cooper, diplomat og Tony Blairs rådgiver, om anvendelse af dobbeltstandard i internationale forhold. Cooper opdeler verden mellem på den ene side de postmoderne europæiske stater, som har monopol på værdier og våben, og på den anden side de samfundsformationer, som lever i det nittende århundredes verden af magtsøgende stater uden hensyn til moderne værdier. Som følge heraf, siger Cooper: Indbyrdes opererer vi på basis af lov og åben kooperativ sikkerhed. Men i forhold til mere gammeldags statstyper er vi nødt til at vende tilbage til tidligere tiders mere rå metoder: Magt, forebyggende angreb, bedrag, alt som er nødvendigt 2. Med andre ord: Læg skylden på ofret! Logikken bag bedrag og løgn blev eksemplificeret i den libyske sag om Humanitær Interventionisme. Skønt det ofte overses, tillod FN s Sikkerhedsråds resolution efter at anti-qaddafi oprøret var startet - kun NATO at gennemføre en flyveforbudszone i Libyen. Ikke desto udviklede missionen sig straks til at blive en omfattende angrebskrig krig i strid med selveste FN s charter. Resultatet var, at et regime, der havde samarbejdet imod Al-Qaeda, havde opgivet sine bestræbelser på at bygge en atombombe, havde samarbejdet om at styre den afrikanske flygtningestrøm mod Europa, bevæget sig i retning af en neoliberal økonomisk politik, og havde opdyrket gode personlige relationer med vestlige statsmænd pludselig blev dæmoniseret som tyrannisk, hvilket meget vel kan være sandt! Ja Men i modsætning til denne dæmonisering blev Qaddafi af mange opfattet som en nationalist og en pan-afrikansk leder, der havde gjort meget for at modernisere Libyen og hjælpe afrikanske lande i deres bestræbelser på at frigøre sig fra den vestlige dominans. Spørgsmålet om Interventionism of Choice er vigtig for kritikken af doktrinen om Responsibility to Protect. Hvorfor gennemføres der såkaldt vestlig humanitær intervention og regimeskift i visse lande, mens de samme vestlige demokratier opretholder fremragende relationer til andre tyranniske regimer som i Saudi Arabien, Bahrain, Yemen eller afstår fra militær intervention i lande, som anklages for at 1 The Fanon translation follows Mireille Fanon Mendès s version in Frantz Fanon and the Current Multiple Crises, Al-Akhbar, December 7, 2011, See also Frantz Fanon, Wretched of the Earth (New York: Grove Press, 1963), Robert Cooper, The Post-Modern State and the World Order (London: Demos, 1996), 42.

9 bryde menneskerettigheder og for at være udemokratiske, eller Congo, hvor der foregår et veritabelt folkemord på grund af Uganda og Rwandas militære intervention? I forbindelse med denne selektive argumentation opstår andre fundamentale spørgsmål: Hvorfor accepterer den vestlige alliance under ledelse af USA den israelske besættelse af palæstinensisk territorium og undertrykkelsen af dette folks nationale forhåbninger? Israel, der betragtes som det eneste demokrati i Mellemøsten, får økonomisk og militær støtte fra USA og EU uden at dets undertrykkende politik og besættelse i strid med international lov tages i betragtning. Denne dobbeltmoral råber højt for dem, der er villige til at lytte. Uden hensyn til spørgsmålet om suverænitet og international lov bliver en hel liste af regimer i den tredje verden potentielle mål for omvæltning sponseret af Vesten. Den synd disse regimer har begået, er deres uvilje mod at følge det hegemoniske diktat fra Washington. Skjult og åben intervention har i lang tid været en bestanddel af USA s udenrigspolitik; set i denne sammenhæng er regimeskift ikke noget nyt. Under Den Kolde Krig iscenesatte USA direkte eller indirekte omvæltninger i demokratiske socialistiske eller nationalistiske stater og væltede statsledere som Lumumba i Congo, Mossadeq i Iran, Arbenz i Guatemala, Sukarno i Indonesien og Allende i Chile. Disse regeringer blev betragtet som en trussel mod amerikansk dominans og måtte derfor fjernes. Selvom olie kan have spillet en rolle i Libyens tilfælde, må andre motiver for beslutningen om at støtte oprørerne også tages i betragtning. Det drejer sig om den geopolitiske og geoøkonomiske rivalisering med Kina om adgang til og kontrol med energikilder og råstoffer ikke kun i Libyen, men i hele Afrika. Som situationen nu er, vil Libyen med stor sandsynlighed blive hovedkvarter for USA s militære projekt i Afrika (AFRICOM). En udvikling, som Qaddafi havde afvist. Internationalisme ved en korsvej Den ideologiske opfattelse, som legitimerer vestlig indblanding og intervention i ikke-europæiske landes forhold, går ud på, at vestlige værdier er og bør accepteres som universelle. Dette blev et mantra efter nedsmeltningen af Sovjet-imperiet og de tidligere østeuropæiske landes overgang til den nyliberale kapitalisme. Den amerikanske historiker og politolog, Francis Fukuyama, udbredte i den anledning det gamle liberale begreb om historiens afslutning, som indebar, at menneskeheden havde nået endestationen for sin samfundsmæssige udvikling. Hvad vi imidlertid har været vidne til siden statssocialismens nederlag, er den måske mest turbulente periode i menneskehedens historie. Vi ved ikke hvordan det ender. Der er ikke mange fremtidsforskere, der tør male et rosenrødt billede af det, der kommer! Den tyske sociolog og filosof, Jürgen Habermas rejste et spørgsmål møntet på dem, der hylder den humanitære interventionisme. Det kræver grundig refleksion: Er det sådan, spurgte han, at kravet om universalitet, som vi forbinder med menneskerettigheder, i virkeligheden skjuler et særlig subtilt og bedragerisk instrument for vestlig dominans? Svaret er, at kampen for menneskerettigheder nødvendigvis bør løsrives fra overtrædelsen af princippet om national suverænitet begået af de førende magter i verdenssystemet. I denne sammenhæng er det værd at minde om den opstandelse det vakte, da Brezhnev proklamerede doktrinen om begrænset suverænitet for socialistiske lande, og brugte det som legitimation for Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet i I betragtning af verdens aktuelle tilstand er det et spørgsmål om blandingen af idealisme og magtpolitik er vejen til udvikling af et mere anstændigt internationalt samfund. Den amerikanske politolog, Samuel Huntington, som i begyndelsen af 90-erne fremførte tesen om civilisationernes sammenstød, udtrykte en kritik af vestlig utopisme og praksis baseret på gendrivelsen af den politiske brug af universalisme. Som en modgift til den feel-good atmosfære, som herskede efter NATO s sejr i Libyen, er det særlig relevant nu at huske Huntington: Vestens tro på den vestlige kulturs universalitet lider under tre problemer: Den er falsk, den er amoralsk, og den er farlig. Imperialisme er en uomgængelig

10 konsekvens af universalisme. 1 Den kapitalistiske imperialismes historie viser naturligvis, at undertrykkelsen af folk og nationer ikke er drevet af humanitære overvejelser. Det er i den kontekst, at venstreorienteret støtte til humanitær interventionisme bør diskuteres. Kan den blive andet end en ideologisk konstruktion til at legitimere imperialisme? Processen med at genopbygge en politisk kultur, der tager internationalisme alvorligt, konfronteres med den opgave at begribe modsætningen mellem humane værdier og imperialisme. I sin værdsatte bog, Humanitarian Imperialism skelner Jean Bricmont mellem to holdninger, som har dannet ramme om den aktuelle venstrefløjs respons på vestlige interventioner. Den ene er baseret på ideen om universelle værdiers forrang, som giver vestlige magter ret - ja endog pligt til militær intervention. Som følge af denne måde at forstå international politik, bliver modstanden mod imperialistiske krige enten reduceret eller den forsvinder helt. Det andet synspunkt, kulturel relativisme, opponerer mod ideen om, at en bestemt moralsk position har universel værdi, som kan bruges til objektivt at bedømme andre samfund og kulturer. En tredje position fremført af Jean Bricmont, afviser imidlertid både humanitær imperialisme og kulturrelativisme Dette synspunkt anerkender, at der er en objektiv universel standard, som tillader os at kritisere samfund og regimer, der optræder barbarisk, uden dog at give vestlige regeringer ret til indblanding og til at krænke disse landes suverænitet. Udfordringen for progressive består med andre ord i at undgå at blive imperialismens nyttige idioter og lære at navigere mellem støtte til menneskers demokratiske stræben i alle nationer og samtidig modsætte sig imperialistiske magters indblanding i suveræne staters anliggender. Dette indebærer en grad af refleksiv skepticisme over for mainstream medier, vestligt sponserede NGO er og fonde i tredjeverdenslande. 1 Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order (New York: Simon and Schuster, 1996), 310.

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere