Imperialismens nyttige idealister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imperialismens nyttige idealister"

Transkript

1 Imperialismens nyttige idealister Ellen Brun og Jacgues Hersh Publiceret i Monthly Review 2012 Oversat af Ebbe Lauridsen

2 Indhold Falsk internationalisme i imperialismens tjeneste?...3 Konteksten bag USA s strategi efter Anden Verdenskrig...3 Historien om den vestlige interventionisme og den libyske case...4 Samarbejdende imperialisme versus rivalisering...5 Essensen af Imperialisme...6 Kan vi lære noget af fortiden?...7 Internationalisme ved en korsvej...9

3 Falsk internationalisme i imperialismens tjeneste? Hvis man accepterer det gamle ord om at sandheden er krigens første offer, bør man udvise tilsvarende skepsis overfor militære interventioner, der siges at blive iværksat af humanitære grunde. Denne problemstilling bliver aktuel, når en diskurs som Responsibility to Protect bliver en doktrin i Vestens udenrigspolitiske værktøjskasse. Forestillingen om, at store magter har ret til at intervenere i andre (svagere) landes interne affærer truer nemlig med at ændre selve folkerettens grundlag og praksis. Samtidig kan ideologien bag humanitær interventionisme, som står næsten uimodsagt, opfattes som en legitimering af en skjult politisk agenda. Grundlæggende truer diskursen med at sløre de eksisterende ideologiske og politiske forskelle mellem neokonservative, liberale internationalister i USA og Europa, samt en stor del af venstrekræfterne i verden. Alle disse strømninger har fundet sammen om at hylde NATO s militære krænkelse af princippet om national suverænitet. Set i bakspejlet startede denne proces med afslutningen af Den Kolde Krig og dens løfte om en fredsdividende. Ifølge den filippinske jurist og politiker, Walden Bello, fungerede Vestens intervention i den jugoslaviske konflikt (der blev gennemført uden hensyn til landets suverænitet) som retfærdiggørelse af den senere invasion i Afghanistan. Derpå tjente disse to interventioner som legitimering af invasionen i Irak og NATO s krig i Libyen. Regimeskiftet i sidstnævnte tilfælde bruges af det internationale samfund som kriterium for fremtidige humanitære interventioner med Syrien som den næste på listen. Politisk ville fjernelsen af Ba ath partiet fra magten i Damaskus betyde et Mellemøsten fri for nationalistiske arabiske regimer samt øge presset på Iran og sidst men ikke mindst, styrke Israels regionale ambitioner. Her skal man ikke undervurdere den rolle, som de transnationale massemedier (i alliance med politisk motiverede menneskerettigheds-organisationer) spiller for mobiliseringen af den offentlige opinion for princippet om interventionisme. Det var på baggrund af en intensiv mediekampagne til støtte for den vestligt-sponserede Libyan League for Human Rights at sagen fandt vej til FN s Sikkerhedsråd. Her fik den Qatar-ejede tv-kanal Al Jazeera afgørende betydning. Qatar er et centralt medlem af det pro-amerikanske Gulf Cooperation Council, der omfatter repressive monarkier hvis alliance med Vesten udgør et kraftigt dementi af NATO s påståede indsats for menneskerettigheder og demokrati i Mellemøsten og andre steder. Problemet med begrebet humanitær interventionisme er, at det abstraherer fra geoøkonomi/ geopolitik samt ikke mindst den ulige fordeling af magt og indflydelse i verden. Uagtet at denne diskurs har stor appel, fungerer det internationale system ikke jævnbyrdigt. I en verden, hvor magt i betydelig grad er lig med ret, giver accepten af Responsibility to Protect som norm for mellemstatslige relationer de herskende stormagter et ideologisk alibi for at intervenere i svagere lande med mindre samarbejdsvillige regimer. Historiske erfaringer viser, at der er god grund til at tvivle på, at humanitære motiver spiller den afgørende rolle i de fleste nationalstaters udenrigspolitik. Ikke mindst de store magter har tilbøjelighed til at skjule deres udenrigspolitik bag højtråbende moralistiske diskurser. Blandingen af humanisme og krig er, når det drejer sig om imperialistiske magter, et oxymoron 1. Humanitær bombning og besættelse er ikke midler, der fremmer freden, og militær destruktion er hverken miljøvenlig eller energibesparende. Konteksten bag USA s strategi efter Anden Verdenskrig Man skal være blåøjet for at tro på at USA opretholder baser i 150 lande samt et forsvarsbudget på 1 Note: Et oxymoron (pl: Oxymora. græsk: oxys, skarp; moros, sløv/dum) er et ord eller en kort vending, der er sammensat af to begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden, altså en slags komprimeret paradoks, hvor der som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt i paradokset.

4 mere end to femtedele af verdens samlede militære udgifter med det ene formål at fremme menneskerettigheder, god regeringsførelse osv. i verden. Med mindre man tror, at USA s totale militære dominans er en nødvendig pris for disse goder. Et mere realistisk udgangspunkt for at forstå udfoldelsen af vor tids politik er at kigge bag diskurserne og sætte udviklingen ind i en sammenhæng. Retningslinjerne for USA s udenrigspolitik blev etableret i perioden umiddelbart efter Anden Verdenskrig for ca. 60 år siden. Det var ved starten på Den Kolde Krig og afkoloniseringsprocessen, at State Departments Policy Planning Staff under ledelse af George Kennan i 1948 formulerede det, der skulle blive kernen i USA s internationale strategi. Der er siden da intet tegn på afvigelse fra dette dokuments anbefalinger vedr. amerikansk udenrigspolitik. Også i dag er det lærerigt at se på dets grundlæggende antagelser og strategiske overvejelser, idet de kaster lys på nutidens forsøg på at omforme verden med henblik på at opretholde amerikansk exceptionalism : Vi råder over ca. 50 procent af verdens værdier, men udgør kun 6,3 procent af verdens befolkning Vores virkelige opgave i den kommende periode består i at opretholde denne skævhed For at gøre dette bliver vi nødt til at se bort fra al sentimentalitet og dagdrømmeri Vi skal ikke bilde os ind, at vi har råd til uselviskhed Vi må holde op med at tale om vage, uvirkelige mål som menneskerettigheder, forøgelse af levestandard og demokratisering. Den dag er ikke fjern, hvor vi må handle ud fra klare magtkoncepter. 1 Denne opfordring til realisme betyder imidlertid ikke, at understregningen af humanitære værdier ikke kan bruges til at tjene de samme strategiske interesser - dvs. opretholdelsen af den ulige fordeling af verdens ressourcer. Da retten til at intervenere i et lands interne forhold er baseret på den forudsætning, at en sådan handling per definition er øremærket tredjeverdenslande, er det nødvendigt at tage strukturen i verdenssystemet i betragtning. I denne optik kan den nuværende udvikling af Vestens ideologi og praksis mht. økonomisk, politisk og militær indblanding i ikke-europæiske regioner i verden ses som fortsættelsen af en god gammel historisk relation. Historien om den vestlige interventionisme og den libyske case I den ny forståelsesramme er erkendelsen, at historiske interventioner byggede på retten til at plyndre, blevet droppet. I stedet præsenteres den aktuelle diskurs og strategi baseret på Responsibility to Protect som noget nyt, nemlig inddragelsen af moralske overvejelser i international politik. Denne herskende fortolkning accepteres helt bogstaveligt af store dele af venstrefløjen i Vesten, hvoraf nogle går så langt som til at kritisere proto-socialistiske og populistiske regeringer i Latin Amerika for deres støtte til Qaddafi-regimet mod NATO's væbnede intervention i det, der på et meget tidligt tidspunkt udviklede sig til en borgerkrig i Libyen. Den humanitært-interventionistiske venstrefløjs forestillinger om en variabel anti-imperialisme fører til forvirring og reduktionisme af international politik i stedet for en forståelse af den strukturelle og institutionaliserede kamp for adgang til og omfordeling af ressourcer på verdensplan. Som resultat af det humanitære mindsets hegemony opfattede en stor del af det europæiske venstre NATO's luftkrig i Libyen som en politisk korrekt forebyggende intervention med det formål at forhindre en potentiel massakre på civile af Qaddafi regimet. Resultatet var et fravær af anti-krigsopposition i Europa og Nordamerika. Ikke desto mindre vil med Walden Bellos ord Den libyske case måske gå over i historien som en af de værste krænkelser af doktrinen om humanitær intervention. I den sammenhæng er det interessant at notere, at selvom Al Jazeera pressede på for den internationale intervention i Libyen, bekræftede senioranalytiker og redaktør Marwan Bishara, at prisen i form af utilsigtede civile ofre havde været høj. Han skrev, at før starten på den vestlige militære støtte til anti-qaddafistyrkerne var det anslåede antal af dræbte på et til to tusinde. Men på det tidspunkt, hvor 1 George Kennan, Review of Current Trends, U.S. Foreign Policy, Policy Planning Staff, PPS No. 23. Top Secret., February 28, 1948, in U.S. Department of State, Foreign Relations of the United States, 1948, volume 1, part 2 (Washington, DC: Government Printing Office, 1976),

5 Qaddafi blev myrdet, havde titusinder af libyere mistet livet. Han bemærkede også, at mens nogle analytikere havde sat tallet til , havde andre fordoblet dette tal. I denne sammenhæng er det værd at huske, at NATO ikke led tab overhovedet. For folk, der studerer international politisk økonomi og for progressive i almindelighed er der mange lærerige aspekter i denne humanitære intervention, som det er værd at tage i betragtning. Der er skrevet meget om den enighed om formålet, der lå bag de førende vestlige nationers beslutning om at gå ind i borgerkrigen på anti-qaddafi styrkernes side. Initiativet kom formentlig fra europæiske magter, først og fremmest Frankrig og Storbritannien. Dette passede Det Hvide Hus i Washington, da man her ikke var særlig ivrige efter at komme i modsætning til det afro-amerikanske samfund i USA ved at starte en militær konflikt mod et afro-arabisk land. Men ifølge præsident Obama var USA helt fra starten den bagved ledende kraft! (leading from behind) Uanset hvordan beslutningsprocessen forløb melder spørgsmålet sig: Var NATO s krig i Libyen og det efterfølgende regimeskifte en ny strukturel udvikling i verdenspolitikken? Har en fremvoksende blok af vestlige nationer - støttet og opmuntret af Den Arabiske Liga - handlet i tilsyneladende enighed og uden en klar opposition fra andre magtcentre og således forårsaget et regimeskifte i et tredjeverdensland? I sin tale til FN's generalforsamling den 21. september 2011 sagde præsident Obama, at interventionen i Libyen kunne blive en model for fremtidige Nord-Syd relationer. Det er sådan det internationale samfund skal fungere nationer, der står sammen for fred og sikkerhed med borgere, der kræver deres ret. Med andre ord: Det internationale samfund skal fungere ved anvendele af kinetiske militære operationer bestående af luftstyrker sammen med specialtropper og andre hemmelige agenter på jorden, som assisterer et oprør mod en regering, som er kommet i vejen for Washington. Men skønt sejren ifølge præsidenten viste at koalitionens vilje var ubrydelig, havde krigen ikke været ubestridt. Kina og Rusland, begge medlemmer af Sikkerhedsrådet, afstod fra at nedlægge veto mod Resolution 1973, men stemte heller ikke for den. Lande som BRICS-landene, Den Afrikanske Union og ALBA landene i Latin Amerika udtrykte tvivl og bekymring. Selv Tyskland var ikke entusiastisk over at skulle påtvinge Libyen en flyveforbudszone Med andre ord, regeringer, der repræsenter et flertal af verdens befolkning, var imod NATO's krig i Libyen. Som følge heraf er der opstået en grundlæggende brudflade i international politik. Ved at acceptere flyveforbuds resolutionen og undlade at nedlægge veto, kan det forventes at de to medlemmer af FN s Sikkerhedsråd, Kina og Rusland vil være mere militante i deres opposition mod vestlige forsøg på at bruge FN som et legitimerende dække over indblanding i tredjeverdenslandes indre anliggender. Det er deres veto mod adskillige vestlige resolutioner om sanktioner mod det syriske regime et klart udtryk for. Samarbejdende imperialisme versus rivalisering De vestlige kapitalistiske landes samarbejde i form af militær deltagelse i den libyske borgerkrig, bringer i erindring den teoretiske diskussion om strukturen i det kapitalistiske interstatslige system, som fandt sted i starten af forrige århundrede. I en artikel udgivet i 1914 havde Karl Kautsky forudsagt fremvæksten af ultra-imperialismen eller den kollektive imperialisme! - en blok af imperialistiske nationer, der handlede sammen i forhold til den koloniale verden. Lenin var uenig i denne tese og mente at en sådan konstruktion kun kunne være midlertidig, da modsætninger ville opstå og føre til konflikt mellem landene. Mens Første og Anden Verdenskrig så ud til at bekræfte Lenins forståelse af imperialismen (da Tyskland, Japan og Italien udfordrede den hegemoniale orden) ser Kautskys tese ud til at passe bedre på situationen efter Anden Verdenskrig, med udviklingen af det vestlige alliancesystem bestående af både sejrende og besejrede imperialistiske magter. Den kolde krig, der satte den frie verden op imod den socialistiske lejr, påvirkede afgjort de svækkede kapitalistiske landes adfærd og deres eliters underkastelse under USA's hegemoni. Undtagelsen, der

6 bekræfter reglen, var Suez krisen i 1956, hvor britiske franske og israelske styrker i fællesskab besatte Suezkanalen, efter at den var blevet nationaliseret af Gamal Nasser. Sovjetunionen truede med gengældelse. Men det var præsident Dwight Eisenhower, der fik USA's allierede til at trække deres tropper tilbage. I en nutidig kontekst ville et sådant internationalt samarbejdsarrangement komme under pres, selvom den førende trojka (USA, Europa og tidligere Japan) måtte formodes at være i stand til at samarbejde i forhold til udviklingslandene. Grunden er, at nye spillere som de såkaldte emerging economies (Kina, Rusland, Brasilien etc.) skulle inkluderes, da deres udvikling vil kræve en andel af verdens markeder og naturressourcer. I betragtning af disse forhold er spørgsmålet, hvordan optagelsen af nye lande i inderkredsen af udviklede lande kan finde sted uden at true de etablerede kapitalistiske landes interesser og samtidig skabe en win-win situation for alle? Hvis historien kan bruges som guide, kan der logisk argumenteres for, at den stigende deltagelse af disse emerging economies vil resultere i spændinger, der i sidste instans kan forhindre dannelsen af en velsmurt supra-imperialisme. I den aktuelle situation er der også tegn på interimperialistiske modsætninger og rivalisering. Da Nicholas Sarkozy overtog præsidentembedet i Frankrig i januar 2007 udtalte han, Amerika og Kina allerede har påbegyndt erobringen af Afrika. Hvor længe vil Europa vente med at bygge morgendagens Afrika. Mens Europa tøver, rykker de andre frem Skønt både Kina og USA er aktive på det afrikanske kontinent, ser USA ikke med venlige øjne på Beijings aktiviteter. Under et besøg i Zambia i juni 2011 omtalte USA's udenrigsminister, Hillary Clinton disse aktiviteter som en form for nykolonialisme, mens hun implicit hvidvaskede USA's egne motiver. Her er det værd at huske Monroe Doktrinen, som foregav at beskytte Latin Amerika mod europæisk imperialisme i det nittende århundrede. Det er først nu, at de latinamerikanske lande er ved at løsrive sig fra USA-imperialismens dominans! Essensen af Imperialisme Spørgsmålet er hvad Nord-Syd forholdet i dag betyder set i sammenhæng med den vestlige (og især USA's) strategi overfor den tredje verdens regimer og regeringer? Her er historien en instruktiv lærer. For få generationer siden var verden meget anderledes sammenlignet med det, den blev efter Anden Verdenskrig. Før midten af forrige århundrede havde mange europæiske lande koloni-imperier særligt i Afrika, men også i Asien. I Latinamerika havde USA og Storbritannien påtvunget formelt uafhængige lande neokoloniale bånd. I løbet af fire århundreder lagde europæiske magters oversøiske ekspansion grunden til en asymmetrisk international økonomisk og politisk arkitektur. Politisk startede processen med Den Westfalske Fred i 1648, som afsluttede 30-årskrigen. Krigen, der begyndte med det katolske Spaniens forsøg på at undertvinge det protestantiske Nederlandene, fik indvirkning på det meste af Europa og førte til den fredstraktat, der institutionaliserede det vestlige system af interstatslige relationer baseret på princippet om national suverænitet. Med andre ord en anerkendelse af nationalstaten som politisk enhed på basis af territorium og uafhængighed, dvs. frihed fra udenlandsk indblanding. Skønt denne praksis lod meget tilbage at ønske, blev fredstraktaten i Westfalen accepteret som norm for internationale relationer. Princippet omfattede imidlertid ikke områder uden for Europa, hvor sociale arrangementer og politisk suverænitet blev tilsidesat af kolonimagterne. Skønt det europæiske interstatslige system ikke afskaffede krig på kontinentet, så overførte fremvæksten af den industrielle kapitalisme en del af rivaliseringen til Afrika og andre steder. Ifølge marxistisk international politisk økonomi blev både Første og Anden Verdenskrig mellem first-comers og late-comers udkæmpet for at omfordele kolonier. Den fundamentale årsag til denne konkurrence var relateret til den måde, disse socioøkonomiske formationer fungerede på. Den europæiske nationale kapitalismes ekspansion var tidligt blevet afhængig af akkumulationen af rigdomme fra andre regioner i verden. Det begyndte allerede under den spanske feudalismes merkantilisme og doktrinen om frihandel

7 formuleret af britisk politisk økonomi. Den efterfølgende kamp om ressourcer og markeder førte til den klassiske imperialisme. På den ene side blev det et udtryk for rivaliseringen mellem udviklede kapitalistiske lande om kontrol med ekstra-territoriale besiddelser og på den anden side udbytningen af kolonierne for at fremme de imperialistiske metropolers såkaldte nationale interesser. Dette ulige forhold, som opstod mellem kolonimagterne og deres kolonier, lettede presset fra de interne sociale omkostninger og spændinger i forbindelse med udviklingen af den industrielle kapitalisme i de vestlige lande. Den britiske fortaler for kolonialismen, Cecil Rhodes, havde med Lenins ord anerkendt den økonomisk og politisk-sociale rod til moderne imperialisme. Ifølge Rhodes var briterne tvunget til at blive imperialister for at undgå borgerkrig og revolution i deres eget land! Udbyttet af dette forhold nåede aldrig de ikke-europæiske samfund. Allerede i The Wealth of Nations udtrykker Adam Smith empati for de ikke-europæiske befolkninger, som kom i kontakt med europæerne efter opdagelsen af den nye verden. Det er et faktum, at millioner af oprindelige folk i Nord- og Sydamerika blev udryddet af europæiske indvandrere. Det antages desuden, at mere end elleve millioner afrikanske slaver blev solgt i Amerika, mens antallet af døde fra slavehandelen løb op i yderligere mange millioner. På den anden side bidrog den selvsamme atlantiske trekantshandel umådeligt til den vestlige kapitalismes akkumulationsproces og den industrielle revolution. Mens der blandt de imperialistiske lande var konkurrence om erhvervelsen af kolonier, var der også forsøg på at regulere kampen om kolonierne. Ved Berlinerkonferencen ( ) indkaldt af Tyskland, delte tretten europæiske nationer (inklusive Danmark) det afrikanske kontinent mellem sig. Enige om at afskaffe slaveriet, var de fuldt bevidste om imperialismens strategiske og økonomiske mål, såsom at forsvare gamle markeder og skaffe sig adgang til nye. Som følge heraf fortsatte den skamløse jagt på kolonier. Da USA trådte ind på scenen i Asien, blev de europæiske imperialistiske magter påtvunget Den åbne dørs politik. Resultatet var opdelingen og etableringen af imperialistiske indflydelsessfærer og ekstra-territoriale rettigheder i Kina, hvilket også omfattede den sidstankomne imperialistiske magt, Japan. Efter den spansk-amerikanske krig overtog USA Filippinerne og nedkæmpede derefter den filippinske kamp for uafhængighed, hvilket kostede hundredetusinder af menneskeliv. Kan vi lære noget af fortiden? Når den klassiske politiske økonomi bringes ind i den aktuelle diskussion om humanitær interventionisme, er det fordi dens støtter har en tendens til at se bort fra historien og konteksten. Under den koloniale æra var den dominerende ideologiske diskurs, forestillingen om den vestlige overlegenhed og missionære kald explicit eurocentrisk. Budskabet var og er stadig, at Resten skulle acceptere Vestens dominans og for sin egen skyld respektere vestlige værdier og regler. Ifølge den engelske missionær og opdagelsesrejsende, David Livingstone, lå den eneste mulige frigørelse af Afrika i introduktionen af de tre C-er, Commerce, Christianity og Civilization (handel, kristendom og civilisation). I den moderne version er dette blevet en del af den diskurs, der udtrykkes i den såkaldte Washington Consensus, blot med Christianity erstattet af demokrati. Sagen er, at kun europæisk settler-kolonialisme i Nordamerika og Australien/New Zealand med succes har bygget kapitalistiske samfund. I USA's tilfælde skete det ved at afbryde båndene til det britiske imperium. I den århundredelange udøvelse af Right to Plunder har imperialismen benyttet både blød og hård magt til at vinde hjerter og hjerner for på den måde at få koloniserede folk til at acceptere de europæiske metropolers udbytning. Kolonimagterne var dygtige til at dele og herske med det strategiske mål at finde lokale allierede i kolonierne, der kunne fremme deres mål. I deres søgen efter et moralsk mandat med henblik på at legitimere kolonialismen på hjemmefronten, blev ideologiske slogans som Den hvide Mands byrde brugt af britisk og amerikansk imperialisme eller Mission Civilisatrice af det franske imperium. Faktisk havde det politiske establishment temmelig stor succes med at mobilisere støtte for imperiet i deres samfund. Selv tilsyneladende

8 antikapitalistiske kræfter som kommunistpartierne i Vesteuropa støttede til tider deres respektive nationers kolonialisme i det tyvende århundrede Der var forskelle i implementeringen af koloni-administration og politikker, men resultatet var generelt det samme. Omfanget af de katastrofale resultater af europæiske kolonialisme blev synlige ved afkoloniseringen og uafhængigheden i perioden efter Anden Verdenskrig. Det var i denne kontekst, at Frantz Fanon i The Wretched of the Earth sarkastisk bemærkede: Dette Europa som aldrig hører op med at tale om mennesket, aldrig stopper med at proklamere, at mennesket er alt, hvad det bekymrer sig om. Om dette Europa ved vi i dag at menneskehedens lidelser eksisterer i ethvert land, hvor denne europæiske ånd regerer. 1 Ser man historisk på forholdet mellem de udviklede vestlige kapitalistiske nationer og deres ikke-europæiske kolonier, er der tilstrækkelige grunde til at forholde sig kritisk over for den ideologi og politik, som udgår fra de centrale kapitalistiske lande. Dette gælder især, når diskursen drejer sig om at legitimere åben eller skjult indblanding i tredjeverdens nationer. En skeptisk holdning over for rationalet i Humanitær Interventionisme eller Responsibility to Protect behøver imidlertid ikke at være baseret udelukkende på den historiske udvikling af det internationale system og det asymmetriske Nord-Syd forhold. Selv hvis princippet om beskyttelse tages bogstaveligt, lader dets implementering meget tilbage at ønske. Dette hænger sammen med selektiviteten og inkonsistensen i den måde, triumviratet, USA, Den Europæiske Union og NATO, (dvs. den vestlige alliances Fremmedlegion ) gør brug af begrebet. Desuden: Hvor henter de bemyndigelsen til at udføre disse krænkelser af andre landes nationale suverænitet? I en lille bog fra 1996 skriver Robert Cooper, diplomat og Tony Blairs rådgiver, om anvendelse af dobbeltstandard i internationale forhold. Cooper opdeler verden mellem på den ene side de postmoderne europæiske stater, som har monopol på værdier og våben, og på den anden side de samfundsformationer, som lever i det nittende århundredes verden af magtsøgende stater uden hensyn til moderne værdier. Som følge heraf, siger Cooper: Indbyrdes opererer vi på basis af lov og åben kooperativ sikkerhed. Men i forhold til mere gammeldags statstyper er vi nødt til at vende tilbage til tidligere tiders mere rå metoder: Magt, forebyggende angreb, bedrag, alt som er nødvendigt 2. Med andre ord: Læg skylden på ofret! Logikken bag bedrag og løgn blev eksemplificeret i den libyske sag om Humanitær Interventionisme. Skønt det ofte overses, tillod FN s Sikkerhedsråds resolution efter at anti-qaddafi oprøret var startet - kun NATO at gennemføre en flyveforbudszone i Libyen. Ikke desto udviklede missionen sig straks til at blive en omfattende angrebskrig krig i strid med selveste FN s charter. Resultatet var, at et regime, der havde samarbejdet imod Al-Qaeda, havde opgivet sine bestræbelser på at bygge en atombombe, havde samarbejdet om at styre den afrikanske flygtningestrøm mod Europa, bevæget sig i retning af en neoliberal økonomisk politik, og havde opdyrket gode personlige relationer med vestlige statsmænd pludselig blev dæmoniseret som tyrannisk, hvilket meget vel kan være sandt! Ja Men i modsætning til denne dæmonisering blev Qaddafi af mange opfattet som en nationalist og en pan-afrikansk leder, der havde gjort meget for at modernisere Libyen og hjælpe afrikanske lande i deres bestræbelser på at frigøre sig fra den vestlige dominans. Spørgsmålet om Interventionism of Choice er vigtig for kritikken af doktrinen om Responsibility to Protect. Hvorfor gennemføres der såkaldt vestlig humanitær intervention og regimeskift i visse lande, mens de samme vestlige demokratier opretholder fremragende relationer til andre tyranniske regimer som i Saudi Arabien, Bahrain, Yemen eller afstår fra militær intervention i lande, som anklages for at 1 The Fanon translation follows Mireille Fanon Mendès s version in Frantz Fanon and the Current Multiple Crises, Al-Akhbar, December 7, 2011, See also Frantz Fanon, Wretched of the Earth (New York: Grove Press, 1963), Robert Cooper, The Post-Modern State and the World Order (London: Demos, 1996), 42.

9 bryde menneskerettigheder og for at være udemokratiske, eller Congo, hvor der foregår et veritabelt folkemord på grund af Uganda og Rwandas militære intervention? I forbindelse med denne selektive argumentation opstår andre fundamentale spørgsmål: Hvorfor accepterer den vestlige alliance under ledelse af USA den israelske besættelse af palæstinensisk territorium og undertrykkelsen af dette folks nationale forhåbninger? Israel, der betragtes som det eneste demokrati i Mellemøsten, får økonomisk og militær støtte fra USA og EU uden at dets undertrykkende politik og besættelse i strid med international lov tages i betragtning. Denne dobbeltmoral råber højt for dem, der er villige til at lytte. Uden hensyn til spørgsmålet om suverænitet og international lov bliver en hel liste af regimer i den tredje verden potentielle mål for omvæltning sponseret af Vesten. Den synd disse regimer har begået, er deres uvilje mod at følge det hegemoniske diktat fra Washington. Skjult og åben intervention har i lang tid været en bestanddel af USA s udenrigspolitik; set i denne sammenhæng er regimeskift ikke noget nyt. Under Den Kolde Krig iscenesatte USA direkte eller indirekte omvæltninger i demokratiske socialistiske eller nationalistiske stater og væltede statsledere som Lumumba i Congo, Mossadeq i Iran, Arbenz i Guatemala, Sukarno i Indonesien og Allende i Chile. Disse regeringer blev betragtet som en trussel mod amerikansk dominans og måtte derfor fjernes. Selvom olie kan have spillet en rolle i Libyens tilfælde, må andre motiver for beslutningen om at støtte oprørerne også tages i betragtning. Det drejer sig om den geopolitiske og geoøkonomiske rivalisering med Kina om adgang til og kontrol med energikilder og råstoffer ikke kun i Libyen, men i hele Afrika. Som situationen nu er, vil Libyen med stor sandsynlighed blive hovedkvarter for USA s militære projekt i Afrika (AFRICOM). En udvikling, som Qaddafi havde afvist. Internationalisme ved en korsvej Den ideologiske opfattelse, som legitimerer vestlig indblanding og intervention i ikke-europæiske landes forhold, går ud på, at vestlige værdier er og bør accepteres som universelle. Dette blev et mantra efter nedsmeltningen af Sovjet-imperiet og de tidligere østeuropæiske landes overgang til den nyliberale kapitalisme. Den amerikanske historiker og politolog, Francis Fukuyama, udbredte i den anledning det gamle liberale begreb om historiens afslutning, som indebar, at menneskeheden havde nået endestationen for sin samfundsmæssige udvikling. Hvad vi imidlertid har været vidne til siden statssocialismens nederlag, er den måske mest turbulente periode i menneskehedens historie. Vi ved ikke hvordan det ender. Der er ikke mange fremtidsforskere, der tør male et rosenrødt billede af det, der kommer! Den tyske sociolog og filosof, Jürgen Habermas rejste et spørgsmål møntet på dem, der hylder den humanitære interventionisme. Det kræver grundig refleksion: Er det sådan, spurgte han, at kravet om universalitet, som vi forbinder med menneskerettigheder, i virkeligheden skjuler et særlig subtilt og bedragerisk instrument for vestlig dominans? Svaret er, at kampen for menneskerettigheder nødvendigvis bør løsrives fra overtrædelsen af princippet om national suverænitet begået af de førende magter i verdenssystemet. I denne sammenhæng er det værd at minde om den opstandelse det vakte, da Brezhnev proklamerede doktrinen om begrænset suverænitet for socialistiske lande, og brugte det som legitimation for Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet i I betragtning af verdens aktuelle tilstand er det et spørgsmål om blandingen af idealisme og magtpolitik er vejen til udvikling af et mere anstændigt internationalt samfund. Den amerikanske politolog, Samuel Huntington, som i begyndelsen af 90-erne fremførte tesen om civilisationernes sammenstød, udtrykte en kritik af vestlig utopisme og praksis baseret på gendrivelsen af den politiske brug af universalisme. Som en modgift til den feel-good atmosfære, som herskede efter NATO s sejr i Libyen, er det særlig relevant nu at huske Huntington: Vestens tro på den vestlige kulturs universalitet lider under tre problemer: Den er falsk, den er amoralsk, og den er farlig. Imperialisme er en uomgængelig

10 konsekvens af universalisme. 1 Den kapitalistiske imperialismes historie viser naturligvis, at undertrykkelsen af folk og nationer ikke er drevet af humanitære overvejelser. Det er i den kontekst, at venstreorienteret støtte til humanitær interventionisme bør diskuteres. Kan den blive andet end en ideologisk konstruktion til at legitimere imperialisme? Processen med at genopbygge en politisk kultur, der tager internationalisme alvorligt, konfronteres med den opgave at begribe modsætningen mellem humane værdier og imperialisme. I sin værdsatte bog, Humanitarian Imperialism skelner Jean Bricmont mellem to holdninger, som har dannet ramme om den aktuelle venstrefløjs respons på vestlige interventioner. Den ene er baseret på ideen om universelle værdiers forrang, som giver vestlige magter ret - ja endog pligt til militær intervention. Som følge af denne måde at forstå international politik, bliver modstanden mod imperialistiske krige enten reduceret eller den forsvinder helt. Det andet synspunkt, kulturel relativisme, opponerer mod ideen om, at en bestemt moralsk position har universel værdi, som kan bruges til objektivt at bedømme andre samfund og kulturer. En tredje position fremført af Jean Bricmont, afviser imidlertid både humanitær imperialisme og kulturrelativisme Dette synspunkt anerkender, at der er en objektiv universel standard, som tillader os at kritisere samfund og regimer, der optræder barbarisk, uden dog at give vestlige regeringer ret til indblanding og til at krænke disse landes suverænitet. Udfordringen for progressive består med andre ord i at undgå at blive imperialismens nyttige idioter og lære at navigere mellem støtte til menneskers demokratiske stræben i alle nationer og samtidig modsætte sig imperialistiske magters indblanding i suveræne staters anliggender. Dette indebærer en grad af refleksiv skepticisme over for mainstream medier, vestligt sponserede NGO er og fonde i tredjeverdenslande. 1 Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order (New York: Simon and Schuster, 1996), 310.

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Dansk niche i USAs unipolare verden!

Dansk niche i USAs unipolare verden! En artikel fra KRITISK DEBAT Dansk niche i USAs unipolare verden! Skrevet af: Ellen Brun og Jaques Hersh Offentliggjort: 15. december 2014 Under forhandlingerne om finansloven 2015 havde regeringens støttepartier,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

USA-ENGLAND kontra IRAK

USA-ENGLAND kontra IRAK 1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

USA's svaghed og kampen for hegemoni

USA's svaghed og kampen for hegemoni En artikel fra KRITISK DEBAT USA's svaghed og kampen for hegemoni Skrevet af: Immanuel Wallerstein Offentliggjort: 15. februar 2004 Jeg vil begynde med to spørgsmål, som jeg tror alle læsere vil være enig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Lys over mørkelagt tysklibysk sikkerhedssamarbejde

Lys over mørkelagt tysklibysk sikkerhedssamarbejde NYHEDSANALYSE Maj 2008 Lys over mørkelagt tysklibysk sikkerhedssamarbejde Rikke Hostrup Haugbølle Det vakte opstand i Tyskland i april, at tyske politifolk har trænet libyske sikkerhedsstyrker i 2005 og

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere