Betydning af adgang til data for udbredelsen af. Smart Grid i Danmark. Version maj 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af adgang til data for udbredelsen af. Smart Grid i Danmark. Version 0.911.0. 24 maj 2011"

Transkript

1 Betydning af adgang til data for udbredelsen af Smart Grid i Danmark Version maj 2011 Version Zangenberg & Company

2 Betydning af adgang til data for udbredelsen af...1 Smart Grid i Danmark...1 Executive summary...3 Indledning...7 Udfordringer og muligheder...9 Data i spil Private husstande Beskrivelse af SmartGrid- potentialer ved åbne data Tekniske barrierer Juridiske barrierer Politiske overvejelser Case: GreenWave Reality Erhvervsvirksomheder Politiske overvejelser Case: XXX en dansk SMV Case: CompleteWare Aps - PowerSave Distributionsselskaber Tekniske barrierer Juridiske barrierer og politiske overvejelser Smart Grid ER data Version 1.0 Zangenberg & Company 2

3 Executive summary Med afsæt i undersøgelsen Kvantificering af værdien af åbne offentlige data har Zangenberg & Company set nærmere på den potentielle værdi af tilgængeligheden af en række data i forbindelse med udbredelsen af Smart Grid i Danmark. Analysen er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse af en række små og store interessenter i området. Smart Grid defineres inden for rammerne af denne analyse som: Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugers adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning Overordnet er det konklusionen, at smart grid giver mulighed for at etablere en lang række innovative services rettet mod virksomheder og private, og at tilgængeligheden af en række allerede eksisterende data og en række nye data (bl.a. data fra mellemspændingsnettet) vil være en forudsætning for at dette marked kan etableres og vokse. Det er vores vurdering, at man netop ved at stille data til rådighed, vil skabe grobunden for en hel ny gruppe af iværksættere og etablerede virksomheder indenfor området. Produkter og services udviklet til det danske marked vil efterfølgende have relevans for et globalt marked i takt med udbredelsen af smart grid. De eksisterende spillere herunder navnlig energiproducenterne ser en plads for sig selv i dette marked. Den fri adgang til data er en vigtig forudsætning for at sikre sund konkurrence, grobund for innovative iværksættere og for at undgå etablering af monopolstillinger. Analysen skelner mellem tre områder af smart grid: anvendelsen af intelligente løsninger i selve distributionsnettet (mellemspændingsnettet) anvendelse af intelligente løsninger i private boliger og endelig i erhvervsvirksomheder. I alle tre områder vil tilgængeligheden af en række data kunne spille en afgørende rolle for udbredelsen og værdien af smart grid. I mellemspændingsnettet udgør de forventede større udsving i elforbruget en væsentlig udfordring. Udsvingene er en konsekvens af den større andel af vedvarende energi (primært vind) og den forventede større udbredelse af elbiler og varmepumper, der vil kunne medføre Version 1.0 Zangenberg & Company 3

4 spidsbelatsningsperioder med større udsving end vi ser i dag. Udfordringen er nettets eksisterende kapacitet og løsningen er enten en udvidelse af kapaciteten eller en smartere udnyttelse af den eksisterende kapacitet. En sådan optimering af kapacitetsanvendelsen fordrer, at man kender placeringen af f.eks. ladestandere og hvilke boliger der har varmepumper og lignende installeret, samt at man har real- tids viden om nettets aktuelle tilstand, så man er i stand til at styre kapaciteten dynamisk ned til den enkelte transformerstation (mindre geografisk område). Private husstande For de private husstande repræsenterer smart grid en mulighed for at en række forskelligartede serviceudbydere kan levere en bred vifte af nye ydelser spændende fra flytning af forbrug (og udnyttelse af lavere spotpriser her vil forbrugsflytningen indgå i distributionselskabernes interne handel med el) over egentlige energibesparende services (installationer der medfører reduktion af energiforbruget og dermed besparelse) til nye smart home services, herunder sikkerheds- services (overvågning af installationer, tyverisikring mm) og mulighed for fjernstyring og programmering af hjemmets elektriske setup. Fælles for en række af disse services er, at de fordrer, at alle relevante data er tilgængelige for serviceudbydere og for forbrugerne selv. I denne sammenhæng spiller databeskyttelsen en central rolle, da de samme data vil være af stor interesse for f.eks. kriminelle. Relevante data omfatter data om boligen (BBR), om boligens beboere (CPR- knytter personer til en adresse), Graddage (DMI), data om de apparater og sensorer der er installeret i boligen, samt alle de data disse sensorer og apparater producerer. Flere af disse data registreres i dag og kunne gøres tilgængelige, og det er rapportens anbefaling, at man arbejder målrettet på at finde modeller der stiller disse data fri, således at den enkelte forbruger enkelt og sikkert kan overdrage dem til mulige serviceudbydere. Erhvervsvirksomheder For erhvervsvirksomhederne gælder det, at der findes et potentielt set stort marked for fremtidige udbydere af energi- services, f.eks. virksomheder der opererer efter ESCO- modellen, hvor man garanterer kunden en energibesparelse. For sådanne udbydere er Version 1.0 Zangenberg & Company 4

5 adgange til relevante data en absolut nødvendighed for at kunne tilbyde den mest optimale portefølje af services til den enkelte kunde. Igen vil databeskyttelse være et nøglepunkt det er den enkelte virksomhed der skal kunne kontrollere adgangen til egne data. Relevante data omfatter data om bygningerne (BBR), om virksomheden (CVR), om graddage (DMI), data om de apparater og sensorer der er installeret i virksomheden, samt alle de data disse sensorer og apparater producerer. Flere af disse data registreres i dag og kunne gøres tilgængelige, og det er rapportens anbefaling, at man arbejder målrettet på at finde modeller der stiller disse data fri, således at den enkelte virksomhed enkelt kan overdrage dem til mulige serviceudbydere. Sammenfattende Et smart grid lever af data og producerer meget store mængder af data. Disse data udgør et særdeles værdifuldt aktiv, der skal forvaltes med omtanke. Forbrugerne skal gives fuld, reel kontrol over egne data herunder reelle muligheder for at vælge, hvem der skal gives adgang til hvilke data. For en række produkter og services er det nemlig helt nødvendigt, at serviceudbyderen får adgang til data ved kilden, og det er i praksis kun distributionsselskaberne, der i dag har denne mulighed. For data på aggregeret og/eller anonymiseret niveau er det helt centralt, at man stiller alle kommercielle spillere lige, således at iværksættere får samme muligheder for at etablere innovative produkter og services som de etablerede virksomheder navnlig producenter og distributionsselskaber. For både det private marked og erhvervsmarkedet gælder det, at adgang til data på et mere aggregeret niveau (hvor den enkelte husstand eller virksomhed ikke kan identificeres) vil have stor værdi for mulige serviceudbydere, da dette vil gøre det muligt at regne på potentialet for mulige nye services. Endelig er det vores anbefaling, at man anvender denne lejlighed til at diskutere privacy som en integreret del af den samlede arkitektur, snarere end en eftertanke. Privacy by Version 1.0 Zangenberg & Company 5

6 design kaldes den tilgang, hvor databeskyttelse gøres til en obligatorisk og integreret opgave i design og udvikling af ethvert system og tilhørende processer og fysisk infrastruktur. Version 1.0 Zangenberg & Company 6

7 Indledning Definition af Smart Grid Der er taget udgangspunkt i den smart grid definition, som regeringens smart grid arbejdsgrupper anvender. Arbejdsgrupperne definerer et smart grid som: Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugers adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning. Når planerne for udbyggelsen af et intelligent elnet diskuteres, er det nødvendigt at foretage en sondring i forhold til, i hvilken del af nettet man ønsker mere intelligens. Udfordringerne i forhold til øget intelligens i distributionsnettet adskiller sig på flere områder fra den del af et smart grid, der retter sig mod intelligente løsninger hos forbrugeren, hvad enten der er tale om en privat husstand eller en virksomhed. Det danske elnet står overfor store udfordringer i de kommende årtier. I kølvandet på regeringens planer om fremtidig uafhængighed af fossile brændsler ved at sikre forsyningen af elektricitet med vedvarende energikilder, vil kravet til monitorering og tættere kapacitetsstyring blive en stor udfordring. Vedvarende energikilder som vind betyder, at der vil komme større fluktuationer i produktionen. I dag har forsyningsselskaberne kun fuldt overblik over transmissionsnettet og har derfor svært ved at styre kapaciteten tæt på slutbrugerne. Overgang til en væsentlig større anden af vedvarende energi kilder og et mål om at reducere brugen af alle fossile brændsler betyder, at elvarme vil blive mere udbredt end tidligere, med en øget udbredelse af de såkaldte varmepumper. Da et gennemsnitligt parcelhus opvarmet med el bruger ca. dobbelt så meget elektricitet om året, som et parcelhus Version 1.0 Zangenberg & Company 7

8 opvarmet med olie, gas eller fjernvarme, vil det betyde store ekstra belastninger af distributionsnettet. Et ønske om uafhængighed af fossile brændsler betyder også at elbiler forventes at blive mere udbredt. Distributionsselskaberne har i dag ikke kendskab til hvor elbiler holder parkeret og hvilke husstande der har installeret varmepumper. Den enkelte husstands elforbrug overskrider muligvis ikke den maksimale tilladte belastning, men da klynger af private husstande og virksomheder er koblet til transformerstationer, kan det stigende forbrug betyde, at det stigende gennemsnitlige forbrug overbelaster transformerstationen. Der er med andre ord kapacitetsproblemer forude i forbindelse med et stigende elektricitetsforbrug. Distributionsselskaber står således overfor store investeringer i infrastruktur, hvis kapaciteten i nettet skal udvides på almindelig vis. Distributionsnettet er dimensioneret efter de tidspunkter af døgnet, hvor nettet i dag er hårdest belastet. Derfor er der store gevinster at hente, hvis man ved bedre overvågning af nettet og forbrugsudjævning kan skærer toppen af spidsbelastningerne. Bedre overvågning af distributionsnettet også kaldt mellemspændingsnettet kan klares ved systematisk opsætning af måleudstyr ved transformerstationer. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt for elselskaberne og nye serviceudbydere at kende forbrugsdata i nettet. Bedre overblik over en række forbruger- forhold af teknisk og demografisk karakter, vil betyde forbedrede forudsætninger for kapacitetsplanlægningen. Disse udfordringer kan og skal desuden søges løst ved øget fokus på storforbrugernes forbrugsmønstre; typisk private husstande med varmepumper, elbiler og generelt erhvervsvirksomheders forbrugsmønstre. Et smart grid vil muliggøre styring af belysning og apparater, så der tages højde for prisen på kwh. Det vil med andre ord være muligt at bøje forbruget ved hjælp af økonomisk incitamenter. Inden dette bliver en realitet skal afregning af elforbruget kunne ske efter varierende priser, hvilket stiller krav til nye intelligente målere der rapportere forbrugsdata løbende, samt at man har adgang til prisinformationer på det niveau, de er defineret (prissignal). Da planer om udrulning af et smart grid er vedtaget politisk, er det relevant at se på hvilke data, der har værdi dels for distributionsselskaberne, der fremover skal integrere de vedvarende energikilder i elnettet, dels for danske producenter og andre virksomheder Version 1.0 Zangenberg & Company 8

9 (etablerede såvel som iværksættere), der skal udbyde smart grid relaterede produkter og serviceydelser i fremtiden. Vi har i forbindelse med denne analyse gennemført interviews med en række distributionsselskaber og producenter af smart grid relaterede produkter og serviceydelser for at klarlægge, hvilke data der er centrale for at sikre udbredelsen af smart grid løsninger. De er derudover blevet bedt om at pege på hvilken værdi frigivelse af offentlige data har og hvilke muligheder øget adgang til danske offentlige register data vil have. Udfordringer og muligheder Data fra mellemspændingsnettet er af interesse for leverandører til elselskaberne, da deres design af måleudstyr beror på, hvilke behov distributionsselskaberne på sigt elhandelsselskaberne har. Powersense, Dong Energy og Dansk Energi vurderer, at det økonomiske potentiale ved en bedre kapacitetsudnyttelse gennem større monitorering af mellemspændingsnettet skal opgøres i milliarder. Potentialet udspringer af muligheden for at udnytte eksisterende kapacitet bedre og dermed begrænse investeringerne i ny kapacitet, der eller ville have været nødvendig ved de forvente spidsbelastninger. Den afledte gevinst er udvikling af nye produkter og services og muligheden for etablering af innovative danske virksomheder der kan eksportere denne knowhow. Det er samtidig deres overbevisning, at overvågning længere oppe i nettet skal sikres, før en fuld udrulning af intelligente løsninger kan ske blandt husholdninger og virksomheder. Elselskaberne har i dag fuld monitorering af højspændingsnettet (400-72kV). Der findes derimod ikke nogen overvågning af mellemspændingsnettet. Det betyder, at elselskaberne står overfor betydelige udfordringer i takt med at varmepumper og elbiler finder vej til de danske husholdninger og virksomheder. Monitorering vil fremadrettet blive essentielt i forhold til at håndtere den udfordring, som større fluktuationer i elproduktionen fra vedvarende energikilder medfører. Med andre ord vil kapacitetsplanlægningen blive en stadig større udfordring. Version 1.0 Zangenberg & Company 9

10 Der er to umiddelbare løsninger på denne udfordring. Elselskaberne kan på konventionel vis udvide kapaciteten i nettet ved at grave større kabler ned, eller de kan søge at udvide den effektive kapacitet ved bedre overvågning og styring af den eksisterende kapacitet. For at realisere ambitionerne om en integrering af vedvarende energi, bedre kapacitetsudnyttelse, forbrugsudjævning og investering i elbesparende udstyr, er der behov for først og fremmest at sikre en mere klar afregningsmodel. Hovedparten af de danske husholdninger og virksomheder afregnes årligt over det konventionelle indberetningskort, baseret på en aftale med en fast kwh- pris. For at skabe økonomiske incitamenter til en udjævning af forbruget i husholdninger og virksomheder, er der behov for en større udbredelse af timemålere. Der skulle på nuværende tidspunkt være installeret godt timemålere i Danmark med planer om installering af yderligere timemålere blandt de såkaldte skabelonkunder inden for en årrække. Information fra mere intelligente målere vil bane vejen for at de strømbesparende produkter og services, som tilbydes til husholdninger og virksomheder. Intelligente målere og spotafregning giver på den korte bane mulighed for at flytte forbrug. På den længere bane giver data fra intelligente målere en række nye aktører mulighed for at tilbyde energibesparende produkter og services skræddersyet den enkelte kunde med mulighed for to- vejs styring mm. Det globale marked for smart grid vurderes til at vokse til $186 mia. i Vækstpotentialet for nye og eksisterende danske producenter af smart grid relaterede produkter og services er således betydeligt. Da Danmark udgør ca. 0,5% af verdensøkonomien er det klart at eksport potentialet er enormt for denne type løsninger. Danmark er i besiddelse af et unikt datagrundlag, med data om danske virksomheder og forbrugere på en række niveauer. En række af disse data har potentielt stor kommerciel værdi for aktørerne på smart grid markedet og er vigtige i forhold til at realisere eksport ambitionerne på området. Da markedet og de forskellige aktører i sektoren har forskellige interesser og udfordringer, er der i det følgende foretaget en sondring mellem de datamæssige udfordringer og potentialer i tre forskellige dele af markedet. Der sondres mellem private husstande, erhvervsvirksomhederne og distributionsselskaberne. Målet er Version 1.0 Zangenberg & Company 10

11 dermed at give en prioriteret rækkefølge af hvilke data, der har størst værdi for udbydere af produkter og services. Version 1.0 Zangenberg & Company 11

12 Data i spil Figuren herunder viser en række af de data- entiteter, der er i spil i forbindelse med et smart grid. I centrum af modellen står forbrugsstedet der kan være en husstand eller en virksomhed eller en lokation i en virksomhed med flere fysiske lokationer. Forbrugsstedet vil have en veldefineret plads i distributionsnettet. Til et forbrugssted vil der typisk være knyttet en række bygningsdata, der i dag er registreret i BBR (f.eks. opførelsesår, etageareal, antal etager, tagdækningsmateriale, energiforsyning). I det omfang der er foretaget en energiundersøgelse, vil boligens energimærkning også findes registreret elektronisk. Energiforbruget måles på en el- måler på forbrugsstedet. Enten aflæses denne måler en gang i kvartalet (periodeaflæsning) eller også sender den selv løbende data til energiselskabet (timemåler). I dag findes el- forbruget kun registreret for en periode for langt de fleste Version 1.0 Zangenberg & Company 12

13 forbrugssteder. Dette er angivet med Forbrugsdata periode ; der vil findes en sådan entitet for hver afregningsperiode. I tilfældet hvor der findes en timemåler, vil man registrere energiforbruget på et langt mere granulært niveau, og der vil findes forbrugsdata ned på den tidsenhed man anvender (det kunne være pr time, pr minut eller pr sekund). En sådan serie af målinger vil naturligvis optage en vis kapacitet (timemålinger vil give 8760 registreringer pr forbrugssted pr år mens målinger på sekund- niveau vil medføre ca. 32 mio. registreringer pr forbrugssted pr år) Prisdata fra producenten består af såkaldt prissignal, der angiver prisen opgjort på en given tidsenhed. Prissignalet kan sammenstilles med forbrugerens forbrugsdata pr tidsenhed til at beregne forbrugernes samlede betaling. I det omfang forbrugsstedet er udstyret med sensorer (temperaturmålere, bevægelsessensorer der kan aktivere lys mm,) kan man registrere at der findes sådanne sensorer samt grundlæggende data om sensoren (hvad den anvendes til, type, fabrikat, protokol etc). Vi kalder dette for Sensor-information. For hver sensor kan vi endvidere registrere alle de Sensordata, der måles. Sensordata kan registreres på en vilkårlig tidsenhed; man kan således forestille sig at sensordata måles hver time eller hvert sekund. Dette kan lede til potentialet meget store datamængder for det enkelte forbrugssted. De forskellige apparater på forbrugsstedet er også interessante at kende. Information om hvilke apparater der findes kaldes Apparat-information. For private husstande er det bl.a. information om varmepumper, elbil på husstanden, lokal vindmølle, jordvarmeanlæg der er interessante, men i princippet er alle energiforbrugende apparater interessante. Information om hvor der er opstillet ladestandere til elbiler er også væsentlig Apparat- information. For virksomheder er det produktionsmaskiner, kølefaciliteter mm der er interessante. I det omfang apparaterne afgiver data (f.eks. data om aktuel status, energiforbrug eller energiproduktion) kan disse Apparatdata håndteres. Apparatdata er som sensordata registreret som tids- serier med en given tidsenhed, og kan potentielt set udvikle sig til at udgøre meget store datasæt. I det omfang forbrugsstedet er en privat bolig, findes der data om de personer der bor på adressen (CPR data om personerne, deres køn og alder). Disse data er relevante for vurdering af boligens energiforbrug. Hvis forbrugsstedet er en virksomhed, findes der en række virksomhedsdata registreret, bl.a. om branche, antal ansatte mm. Version 1.0 Zangenberg & Company 13

14 Endelig har på figuren angivet Graddage som en relevant information. Graddage beregnes på basis af faktisk målte temperaturer på forskellige stede i landet og kan bruges til at beregne det forventede energiforbrug i en bolig. Alle entiteter markeret med gråt, registreres i dag, men ikke alle data er universelt tilgængelige. Det skal bemærkes, at forbrugsdata registreret pr. tidsenhed kun findes for de ca forbrugssteder der i dag har en timemåler. For de øvrige ca. 3 mio. forbrugssteder er energiforbruget kun registreret med periodetal. Der synes at være almindelig enighed om, at brugerne ejer deres egne data, og at dette knæsættes ved etableringen af datahubben. 1 Hvilken adkomst distributionsselskaberne har til disse data, navnlig hvis det er distributionsselskaberne der ejer måleren, kan det være vanskeligere at få et klart svar på. Kan en forbruger f.eks. pålægge et distributionsselskab at slette forbrugerens data efter en vis periode? Under hvilke vilkår kan distributionsselskabet sælge data (f.eks. i aggregeret form) til tredjemand? Kan man pålægge distributionsselskabet, at en tredjemand skal have adgang til en kundes data i realtid? Det vurderes af flere af vore interviewpersoner, at data om elforbruget ikke er tilstrækkeligt, hvis virksomheder skal have optimale betingelser for at udvikle intelligente produkter og services, og modellen ovenfor viser de væsentligste data der er blevet fremhævet. Forbrugsdata for gas, olie og fjernvarme er også centrale, samt tilhørende spotpriser. Disse data er af stor vigtighed i forhold til at kunne designe og tilbyde samlede serviceløsninger, der tager højde for virksomheden eller husstandens øvrige forbrugsmønstre. En adgang til information om de tekniske forhold på matriklen fra BBR registret er centrale i forhold til mere præcist at kunne estimere hvilke besparelser der kan realiseres for den enkelte husstand. Bevægelsen mod varmepumper, som substitut for gas, olie og fjernvarme betyder et behov for registrering af pumperne og størrelse på eventuel bufferbeholder. Det kunne eventuelt 1 For en beskrivelse af datahubben: historik.pdf Version 1.0 Zangenberg & Company 14

15 gennemføres ved at udvide BBR registret med en parameter for typen af varmepumpe installeret. Adgang til DMI graddage gør det nemmere at vurdere, om et varme eller el- forbrug er for højt, når der er korrigeret for vejrforhold. Det er den generelle vurdering, at kendskab til de gældende tekniske og miljømæssige data om en bygning er af begrænset værdi, hvis man ikke kender til husstandens eller virksomhedens demografiske forhold. Det er med andre ord nødvendigt at vide hvor mange der bor eller arbejder på matriklen, deres alder, køn m.m. Der er altså behov for i en eller anden form at kunne stille data fra CPR og CVR registrene til rådighed for serviceudbydere. Her vil aggregeringsniveauet være centralt i forhold til hvornår data frit kan stilles til rådighed uden personen eller virksomhedens accept. Version 1.0 Zangenberg & Company 15

16 Private husstande Beskrivelse af SmartGrid- potentialer ved åbne data For de private slutbrugere vil integrering af husstanden i et smart grid åbne for elbesparende tiltag og effektivitetsgevinster på flere niveauer. Dels vil spotafregning af kunderne gøre det muligt i højere grad at bøje forbrugeradfærden gennem økonomiske incitamenter. Spotafregning indebærer, at forbrugeren afregnes efter den i forbrugsøjeblikket gældende pris, i stedet for at blive afregnet efter en fastprisaftale indgået med elselskabet. Da man i dag ikke kan gemme elektriciteten til tidspunkter med høj belastning, betyder det at prisen på el varierer med efterspørgslen. I takt med at nettet skal integrere el produceret af vindmøller og andre vedvarende energikilder, vil el prisen falde betydeligt når vinden blæser og strøm derfor er til rådighed i rigelige mængder. Spot- afregningen indebærer, at forbrugeren får incitament til at forbruge strøm, når den er billig uden for spidsbelastningsperioderne. Før det vil betyde væsentlige besparelser på forbruget og bedre kapacitetsudnyttelse, skal spotafregning gøres mulig og adgang til forbrugerens data være til stede, så serviceydelser der automatisere forbrugsudjævning kan udvikles. Derudover vil øget monitorering af forbrugsmønstrene kombineret med offentlige registerdata give mulighed for at en række målrettede services og produkter. I dag skal det årlige el- forbrug overstige kwh før en timemåler er påkrævet. Der er i dag ca sådanne kunder. Det er regerings plan i Energistrategi 2050, at denne grænse sænkes til kwh i Nedenfor er antal forbrugssteder opdelt efter forbrugsstørrelsen. Man skal bemærke, at forbrugssteder med årligt elforbrug på over 20MWh/år stort set udelukkende er erhvervsvirksomheder. Vi har derfor også indsat boliger med elvarme, for at vise, hvor meget det vil betyde, hvis man valgte at opsætte spotmålere her. Version 1.0 Zangenberg & Company 16

17 Tabellen viser, at der skal opsættes timeafregnings målere, hvis kravet sænkes til MWh/år. Dette vil svare til at yderligere 5,3% af det samlede danske el-forbrug afregnes med timemålere. Sættes grænsen i stedet til MWh er der tale om at yderligere 12,3% afregnes med timemålere i forhold til i dag. Dette vil kræve opsætning af i alt timemålere. Dette omfatter imidlertid kun nyopsatte eller udskiftede målere og har begrænset betydning for den samlede udbredelse på kort sigt. Der er lagt planer for udrulning af timemålere fra det nuværende niveau på ca til ca. 1,3 mio. målere ud af de godt 3 mio. forbrugssteder der findes i Danmark. DONG energy opkræver i dag 720 DKK/år ekskl. moms for spotafregning og måleren koster mellem og DKK. Hvis opsætning af timemålere skal ske på en stor skala, peger flere leverandører på at alarm- og teleselskaber, der allerede har etablerede support funktionen og bred kundekontakt, som oplagte kandidater til at varetage support og opsætning af målerne. Perspektiverne for forbrugsudjævning er blevet løbende undersøgt af de store distributionsselskaber, men elselskabernes erfaring med at flytte folks forbrug på en systematisk og ensartet facon, har haft begrænset succes. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at leverandører der beskæftiger sig med løsninger til forbrugerne har en væsentlig mere positiv vurdering af den realistiske tidshorisont for realiseringen af forbrugsudjævnende løsninger, der virker. Distributionsselskabernes undersøgelser og erfaringer fra spotafregning gennem de seneste årtier, er beskedne reduktioner, der ikke peger i retningen af en samlet attraktiv business case. Tilgængeligheden af løsninger og oplysningen af forbrugerne har imidlertid ændret sig væsentligt, og mange ser derfor timemålere og frigivelsen af data fra dem, som første led i den kombinationen af services og produkter, der skal bidrage til en reduktion af forbruget. Der findes en bred vifte af forskellige mere eller mindre intelligente løsninger, der alle har en egen tilgang til elbesparelse og effektivisering. Løsningerne omfatter bl.a. regulering af lys, intelligente strømskinner, nedbringelse af boligens samlede tomgamgsstrøm, central Version 1.0 Zangenberg & Company 17

18 regulering af en række elektriske apparater i forhold til faktisk behov, intelligente pumper mm. Det er vurderingen, at der er et samlet potentiale for nedbringelse af elforbruget på ca. 30% i den gennemsnitlige husholdning ved en konsekvent anvendelse af de tilgængelige løsninger. Det svarer til en årlig besparelse på DKK for et gennemsnitlig parcelhus og for en gennemsnitlig lejlighed. For boliger med varmepumper, elbiler er tallet naturligvis større. Energinet.dk forudser at op imod danske hjem vil være opvarmet ved hjælp af varmepumper i Det vil betyde et samlet årligt merforbrug på ca. 3 mia. kwh. Et konservativt estimat af den årlige besparelse som følge af smart grid løsninger for denne gruppe alene, vil derfor beløbe sig til mellem 3 og 3,75 mia. DKK. Når der tales om besparelsespotentialer, er det vigtigt at holde sig for øje, at elektroniske apparater forsat bliver mere og mere effektive og besparelsespotentialet derfor vil falde i takt med den teknologiske udvikling. Dertil kommer Energinet.dk estimater for gevinsten ved varmepumper der agerer prisfleksibelt på 500 mio. DKK årligt for de danske hjem. Dermed er potentialerne allerede store uden man i øvrigt har stimuleret bevægelsen mod disse løsninger i et datamæssigt regi ud over datahub initiativet. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal det også indregnes, at de største besparelser faktisk er på varmeregningen, hvor en typisk husstand kan spare om året på varmeregningen ved et jordvarmeanlæg koblet til en varmepumpe. Der er i dag kun omkring jordvarmeanlæg installeret på landsplan. Det er imidlertid vigtigt at individualisere porteføljen af løsninger til den enkelte bolig og den enkelte familie. Pensionisten og børnefamilien vil have forskellige forbrugsmønstre og potentialerne vil findes forskellige steder. Boligens størrelse, opvarmningsform mm spiller en vigtig rolle. Det står klart, at adfærdsændringen og de tekniske løsninger, der skal facilitere en adfærdsændring blandt forbrugerne ikke kan ske uden bedre indsigt i forbrugernes profil og deres forbrug, end vi har i dag. Version 1.0 Zangenberg & Company 18

19 Med et besparelsespotentiale på gennemsnitligt 3000 kr. om året er vigtigt, at udbyderne af energibesparende løsninger kan tilbyde den enkelte kunde en samlet løsning uden at skulle bruge for meget tid på at foretage en manuel beregning og tilpasning. I det optimale scenarie kan virksomheden automatisk udarbejde et løsningsforslag med en beregning af besparelsespotentialet på basis af de data der findes om boligen, dens indbyggere og energiforbruget. Dette kan ske efter at forbrugeren har givet tilsagn til anvendelse af de relevante offentlige data. Distributionsselskaberne ligger inde med stor viden omkring det historiske forbrug og erfaring med spotafregning, men de mangler økonomisk incitament i forhold til at sikre mere hensigtsmæssig adfærd blandt forbrugerne, da opstilling af målere og mere monitorering af nettet indebærer store investering i infrastrukturen. Dertil kommer usikkerhed omkring gevinsterne ved ændret forbrugeradfærd, som forsat er omgærdet med en vis skepsis blandt distributørerne. Det globale marked for smart grid serviceydelser vurderes at være til på 4,3 mia. Dollar i 2015 ifølge Pike Research, mens CISCO har peget på at det næste store vækst område indenfor smart grid bliver at sørge for sikkerhed omkring smart grid data. De har estimeret at dette marked vil vokse til 21 mia. Dollar frem mod Hvis Danmark følger det globale marked vil dette svare til et marked 515 mio. DKK i Hvis Danmark vælger området som et nationalt indsatsområde, kan markedet naturligvis blive adskillige gange større som vi f.eks. har set det for vindmølleindustrien. Tekniske barrierer Timeafregning er en forudsætning for fuldt automatiseret styring af elektronisk udstyr og belysning i private husstande, så gevinster ved forbrugsudjævning og en bedre kapacitetsudnyttelse realiseres. Ved at frigive forbrugsdata i kombination med tilhørende spotpriser, vil det blive muligt at opstille økonomiske incitamenter, der bliver grundlaget for at sikre en signifikant forbrugsudjævning. Uden overblik over forbrug og priser, er det ikke muligt at vise hvornår kwh er dyre og derfor ikke muligt at stille privatkunden overfor valget om at tænde tørretumleren i formiddagstimerne eller om natten og give virksomheden Version 1.0 Zangenberg & Company 19

20 mulighed for at sænke temperaturen i kølerummet til minus 22 grader, når el er billig, så man til gengæld kan spare på strømmen, når den er dyrest. Det må forventes, at der på trods af muligheden for at opstille økonomiske incitamenter er tale om en gradvis adfærdsændring, som adskillige aktører på markedet peger på har to fundamentale udfordringer, før der vil kunne observeres væsentlig ændring i adfærden. På den ene side vil succesen være afhængig af et convenience- og et community element. Her menes at det på den ene side skal være nemt og bekvemt for forbrugerne at ændre deres forbrug. På den anden side vil stigende offentlige opmærksomhed på bæredygtighed gøre sammenligning med naboen vigtig i forhold til at skabe en kultur, hvor et højt energiforbrug får mindre social accept. Adfærdsændringen skal ikke bero på aktiv energistyring fra forbrugerens side, men derimod serviceløsninger/pakker, der automatiserer styringen af husstandens elektronik og/eller sikrer el- besparende tiltag. Derudover er det helt centralt for at sikre adfærdsændringen, at data bliver gjort tilgængelige og sammenlignelige. Konkret er der behov for, at den enkelte borger bliver gjort bekendt med om husstandens forbrug er for højt/lavt i forhold til sammenlignelige husstande i et community af forbrugere med lignende karakteristika. Sådanne sammenligninger materialiseres først til kommerciel værdi for serviceudbydere og producenter i det omfang, der er korrigeret for husstandens demografi og bygningens beskaffenhed. Der findes allerede gennemsnitberegninger i form af elpristavlen.dk, men sammenligningerne sondrer alene mellem lejligheder og parcelhuse med og uden elvarme og er derfor for brede, til at være af værdi. I relation til at gøre det muligt at tilbyde målrettede smart grid løsninger der sigter at nedbringe varmeforbruget, er det nødvendigt at DMI graddage bliver stillet frit til rådighed. Smart grid løsninger vil i fremtiden have behov for ensartede eller åbne standarder i forhold til hvordan det skal sende og håndterer prissignaler i nettet. Prissignaler er fundamentale i forhold til en tilpasning af forbruget til de variable tariffer, som et smart grid vil kunne håndterer. Der foreligger ikke nogen accepteret industri standard for prissignal på nuværende tidspunkt. IEC og CENELEC arbejder på en samlet standard for samtlige produkter på markedet for integrering af intelligente produkter i et smart grid. Det forventes at en sådan standard ligger Version 1.0 Zangenberg & Company 20

21 klar i løbet af IECs arbejde med at standardisere hvorledes kommunikation og prissignaler skal håndteres er allerede på plads for varmepumper og elbilsstandere. Grundlæggende peger elselskaberne på at timeafregning ikke vil forbedre deres kapacitetsplanlægning væsentligt, da data i stedet skal være til rådighed i realtid. Argumentet er at kapacitetsplanlægningen ikke kan bero på historisk data, hvis det nuværende system skal forbedres væsentligt. Fra forbrugernes synspunkt til realtidsafregning betyde mulighed for fuld udnyttelse af besparelsespotentialet ved spotafregning. En udfordring ved realtidsafregning er den øgede datamængde som skal håndteres i nettet og den store afhængighed af driftsikkerhed. Juridiske barrierer For at der kan realiseres kommercielle gevinster på markedet for private husstande, er der behov for at data omkring boligens beskaffenhed fra BBR registret og oplysninger om husstandens beboere fra CPR registret kan stilles til rådighed for serviceudbydere. Dette vil rejse en række udfordringer i forhold til personhenførbare data. I denne sammenhæng påpeges det af alle industriens parter, at det ikke indledningsvis er nødvendigt med data med fuld detaljeringsgrad. Værdiskabelsen er baseret på at offentlige data gør det muligt, at identificerer grupper af forbrugere med specifikke behov. Der bør derfor arbejdes imod at definere aggregeringsniveauer af persondata, der kan frigives uden konsensus fra de implicerede forbrugere. Dette har særlig betydning, da data derved kan frigives oftere og industriens analyser dermed får en mindre bagud- skuende karakter. Adgang til personlige data tjener to formål. Dels de åbenlyse kommercielle muligheder, som forbedrede markedsførings vilkår medfører og dels den dataafhængighed som fremtidige produkter og serviceydelser vil være afhængige af. Det er således nødvendigt, at man gør det muligt for forbrugeren at stille sine data til rådighed i forhold til at modtage tilbud om nye produkter og i en form, hvor serviceudbyderen får adgang til data mod at forbrugeren får en modsvarende gevinst ud af at stille data til rådighed. Her skal det understreges, at man kan skal se på muligheden for at en forbruger kan stille sine data direkte til rådighed for en serviceleverandør (altså ikke via en datahub eller via Version 1.0 Zangenberg & Company 21

22 elselskabet). Dette vil givetvis være nødvendigt, når vi nærmer os realtids- data. Situationen hvor datahubben løbende og i realtid modtager informationer sekund for sekund fra hundredetusinder af forbrugssteder og samtidig skal kunne rute disse data videre (stadig i realtid) til forskellige seviceleverandører, vil stille urealistiske krav til datahubbens infrastruktur (en kapacitet på mange tusinde gange NETS dankortsystem, der er et af de mest transaktionsintensive platforme i Danmark.) Politiske overvejelser Vores interviews viser, at der er en bekymring blandt de små og mellemstore virksomheder for hvordan en praktisk udbygning af et smart grid vil blive udmøntet. Det er en bekymring, at offentlige institutioner og politiske aktører vil have en tendens til at vælge de lette løsninger i forhold til leverandørudvælgelsen. Da der allerede findes en lang række små og mellemstore danske producenter af smart grid løsninger, er der bekymring for at man i stedet vil vælge store globale virksomheder til opgaverne, da de råder over en bredere samlet produktportefølje. Totalløsninger vil være fristende i forhold til på effektiv vis af løfte udbudsforpligtigelsen. Planlægning ud fra en sådan devise indeholder imidlertid en række fareelementer, herunder standardiserings- og konkurrencemæssige problemer. De standardiseringsmæssige problemer opstår hvis man de- facto lader globale aktører sætte standarden for hvordan data skal opsamles og kommunikeres, når man udbyder samlede løsninger. Hvis man har en ambition om at gøre det danske elnet intelligent og også på dette område være forgangsland, er det centralt at overveje, hvordan vi bedst organiserer sig, så udfordringerne løses med udgangspunkt i de danske behov. Konkurrencemæssigt vil valget af globale aktører og en blank accept af deres (undertiden proprietære) standarder medføre en reel fare for at skabe monopol- situationer. Dette er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre markeds- efficiente priser, der vil stimulerer udbredelse af et smart grid hos private husholdninger, hvor den nuværende besparelse ikke modsvarer den investeringer, som intelligente elmålere omfatter. Version 1.0 Zangenberg & Company 22

23 DONG har netop reduceret deres tekniske gebyr for timeafregning af privat kunder til 720 DKK/år eksklusiv moms. Dertil kommer udgiften til selve timemåleren, der løber op i DKK. Baseret på historisk data er det erfaringen, at spotafregnet elforbrug betyder en årlig besparelse på 500 DKK for et gennemsnitligt parcelhus, svarende til 5 % 2. Tidligere har elselskaberne taget op til DKK/år for at afregne efter spotpriser. Forretningsmodellen hænger således ikke umiddelbart sammen for private husholdninger i dag, givet den nuværende udbredelse af timemålere og spotprisafregning. Det må forventes, at udgiften ved en spotafregning af de private husstande vil falde i takt med udbredelsen af timemålere. DONG Energy vurderer at det tekniske gebyr vil falde ca. 200 DKK/år hvis timemålere opstilles i hovedparten af alle danske husstande. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at investeringen i timemålere med det formål alene at hjemtage en besparelse, der relaterer sig til spotafregning ikke bør være det grundlag hvorpå forretningsmodellen vurderes. Det er de tilkøbsprodukter og serviceydelser timemålerne åbner for, der skal sikre at de signifikante besparelser for husholdninger og virksomhederne bliver realiseret. Et bedre overblik over det samlede forbrug er forudsætningen for at realisere de store effektiviseringsmæssige gevinster, som bedre kapacitetsplanlægning vil afføde. Effektiviseringsgevinsterne vurderes af interviewpersonerne til at være i milliard klassen. Case: GreenWave Reality DONG Energy har i samarbejde med GreenWave Reality søsat en projekt, der har til sigte at kortlægge hvordan en intelligent løsning, hvor styring af varmepumper, elektronik og smart LED belysning med GreenWave Realitys Gateway produkt, vil påvirke det samlede forbrug for de husstande, hvor løsningerne er planlagt udrullet. Gateway styringsenheden skal løbende fødes med data, for at kunne økonomisere med elektriciteten. På nuværende 2 Baseret på tal fra elpristavlen.dk for et gennemsnitligt parcelhus med et årligt forbrug på kwh. Version 1.0 Zangenberg & Company 23

24 tidspunkt er løsningerne installeret i omtrend 45 husstande. Testgruppens resultater vil gennem testperioden blive sammenlignet med en udvalgt kontrolgruppe, der ikke har nogen af disse intelligente løsninger installeret. Ifølge GreenWave Reality har alene LED belysningskomponenten i løsningen udsigt til at kunne nedbringe forbruget med 80 % i forhold til almindelige glødepærer. Belysning udgør typisk ca. 20 % af det samlede forbrug for den gennemsnitlige husstand. Der er altså et væsentligt potentiale for besparelser alene på dette område. På længere sigt kan man tænke sig at det bliver muligt at koble løsninger, som GreenWave Realitys Gateway direkte op med services som Google Powermeter, så styring og monitorering kommer online, så andre serviceudbydere kan få adgang til data og fremsende energibesparende løsninger skræddersyet til den enkelte husstand samt services eller apps hvor forbrug kan sammenlignes med andre forbrugere. Amplex A/S tilbyder allerede i dag apps til android og iphone, hvor forbruget kan følges direkte på telefonen. Version 1.0 Zangenberg & Company 24

25 Erhvervsvirksomheder I dag er det primært de største danske virksomheder der har implementeret intelligente løsninger til styring af energiforbruget. Adskillige virksomheder har opnået væsentlige besparelse ved installering af automatiserede elskabe, lysstyring og nedbringelser af stand- by strømforbruget for elektronisk udstyr. For at sikre en større udbredelse af intelligente smart grid- og elbesparende løsninger skal det være muligt at kunne tilbyde en kombination af produkter og serviceydelser for leverandørerne. Kombinationen af ydelser kan ofte sikre en forholdsvis kort tilbagebetalingshorisont for investeringerne, så virksomhederne kan se det økonomiske rationale i implementering af løsningerne. Tilbagebetalingshorisonten skal typisk være på 3-5 år, før løsningen er tilstrækkelig attraktiv for de fleste erhvervsvirksomheder. Mange eksisterende løsninger kan ikke i sig selv garantere en så kort tilbagebetalingstid, men en kombination af produkter og serviceydelser vurderes af mange af leverandører at være vejen til en attraktiv business case. Vel at mærke en kombination der er tilpasset den enkelte virksomhed. Data er imidlertid en væsentlig begrænsende faktor, da services er svære at målrette, når der ikke er mulighed for at identificere forbrugerne behov. Det vil i fremtiden stadig være muligt for enkeltstående leverandører at tilbyde enkeltstående løsninger, men aktører i branchen vurderer, at salget i stigende grad vil ske igennem tredjeparts serviceudbydere, så der i stedet for produkter sælges løsninger. Det begrundes med, at der er ringe modenhed blandt indkøberne, og det derfor skal være hos leverandørerne og ikke hos kunderne, at behovet skal identificeres. Det skal med andre ord gøres nemt for slutbrugerne at købe løsninger. Vi har i forbindelse med denne analyse interviewet produktionschefen for en typisk dansk produktionsvirksomhed med en årlig omsætning på ca. 100 mio. kr. og et årligt el- forbrug på ca. 1 mio. kr. I en sådan virksomhed betragtes elforbruget som en variabel omkostning, og der vil ikke være et selvstændigt fokus på at nedbringe elforbruget der vil være større gevinster at hente ved at se på produktionsplanlægning, nedbringelse af råvarepriser, nedbringelse af sygefravær mm. Hvis der kommer nogen og fortæller os, at vi kan spare på Version 1.0 Zangenberg & Company 25

26 elregningen vil det naturligvis være interessant, men det er ikke et projekt vi selv ville opprioritere som man udtaler. For at udbredelsen finder sted, er det centralt også på dette område at se på den rolle offentlige data kan spille. Ligesom for private husstande er det nødvendigt med forbrugsdata sat i forhold til tekniske og demografiske forhold, så virksomheder med store besparelsespotentiale gøres opmærksom på deres problem og de potentialer, som kan realiseres med beskedne investeringer. Sådan benchmarking er allerede mulig i dag med Googles PowerMeter. Googles PowerMeter er et monitoreringsværktøj, der opsamler data fra forbrugeren intelligente elmåler og gør den tilgængelig online. Forbruget analyseres, så det gøres klart hvilken del af forbruget er stand- by strøm og kan derved komme med forslag til energibesparende løsninger eller ændring i forbruget, der kan nedbringe den samlede elektricitetsudgift. Der er desuden budget og community funktioner indbygget i løsningen. Det må også tages som en tegn på branchens forventninger til fremtiden, at Google har taget fat på databaserede løsninger, der søger at skabe overblik og direkte åbner for de kommercielle muligheder, som et sådan overblik afføder. Dette værktøj kan udbygges og forfines på mange måder, men nøglen ligger i de data om forbrugeren, som den intelligente elmåler ikke indleverer. En frigivelse af data bidrager også til at fastholde konkurrenceelementet på både forbrugernes og serviceudbydernes side. På på markedet for erhvervskunder vil data også give mulighed for at aktivere konkurrenceelementet mellem virksomheder i jagten på den grønneste firmaprofil. I forhold til serviceudbyderne på markedet vil en frigivelse af offentlige data betyde, at kun de virksomheder der tilbyder de bedste serviceydelser får lov at overleve. Virksomheder der leverer en samlet energibesparende løsning og garanterer en besparelse kaldes populært for ESCO, Energy Service Company. Den politiske velvilje overfor ESCO projekter er et direkte resultat af finansieringsformen, som er særligt attraktiv for kommuner. Det skyldes at ESCO partnerne stiller garanti om realiseret besparelse i forbindelse med energieffektivisering, og at denne besparelse i energiforbruget anvendes som betaling til ESCO partneren. Det betyder, at kommunerne ikke behøver at sikre finansiering af Version 1.0 Zangenberg & Company 26

27 energieffektiviseringen, der ellers typisk ville være hæmmet af for lille indledende kapital til at realisere de effektiviseringsmæssige potentialer. Fordelene ved den garanti- model, som ESCO projekterne bygger på, er en enklere politisk proces, da de kommunale budgetter ikke belastes væsentligt ved projekterne. Ulemperne i et større perspektiv er, at garantierne kun stilles, når ESCO partnerne er helt sikre på at kunne hjemtage den lovede besparelse. Det er med andre ord kun de lavthængende frugter, der plukkes. ESCO rådgiveren NRGi Rådgivning peger på at manglende adgang til forbrugsdata for offentlige bygninger er en væsentlig barriere for at komme videre til næste trin i energieffektiviserings processen. Problemet opstår ved at forbrugsdata først gøres tilgængelig, når projektet er opstartet og det derfor ikke bliver muligt for leverandørerne at identificerer besparelsesmulighederne uden kontakt til den offentlige institution. I denne sammenhæng er det dog ikke tilstrækkeligt med data for elektricitetsforbruget, men også forbrugsdata for fjernvarme, gas og olie. Politiske overvejelser Data om energiforbrug vil blive betragtes som virksomhedsfølsomme data for nogle brancher. Særligt visse produktionsvirksomheder forventes at være tilbageholdende i forhold til at stille deres elektricitetsforbrug frit til rådighed. Frygten er bl.a., at konkurrerende virksomheder vil kunne ekstrapolerer produktionsaktiviteten ud fra virksomhedens elektricitetsforbrug. Det kan derfor være nødvendigt at se på differentierede modeller, afhængig af virksomhedens karakter. Overvejelserne og udfordringerne i forhold til frigivelse af data skal opvejes mod de endog meget store potentialer der vurderes at være, samt muligheden for at etablere en hel branche af innovative virksomheder, der vil kunne tilbyde energibesparende total- løsninger. Den produktionsvirksomhed vi har interviewet vil f.eks. gerne stille sine data til rådighed for virksomheder, der kunne hjælpe dem med at realisere et besparelsespotentiale. De økonomiske barrierer, som omgiver adgang til flere registre skal ikke undervurderes i forhold til at være en hæmsko for vækst blandt små og mellemstore virksomheder. Udgiften Version 1.0 Zangenberg & Company 27

28 for adgang til Danmarks Statistiks forskningsservice og DMIs graddage er ubetydelige for store etablerede virksomheder indenfor energisektoren, men en afgørende barriere for iværksættere og små virksomheder. Eroderingen af disse offentlige institutioners forretningsgrundlag skal ses i forhold til de betydelige samfundsøkonomiske gevinster, som vækst indenfor sektoren forventes at afstedkomme. Processen med frigivelsen vurderes imidlertid besværliggjort, hvis frigivelsen af registerdata resulterer i væsentlige standardiseringsopgaver for de omtalte institutioner. Det er derfor vores vurdering, at standardisering og mapping af data skal overlades til industrien selv, da frigivelsesprocessen derved vil kunne forkortes betydeligt. Case: XXX en dansk SMV XXX A/S er en dansk familieejet produktionsvirksomhed, der har specialiseret sig i fremstillingen af hudprodukter. Deres årlige omkostninger til el beløber sig til ca DKK. Denne typiske mellemstore danske virksomhed har ganske lidt opmærksomhed på elforbruget i deres supply chain management, hvor fokus typisk er på andre dele af processerne. Virksomhedens produktions planlægning har primært lagerstyring som fokus. Der tages således ikke højde for at dele af de automatiserede blandingsprocessor kunne udføres på tidspunkter af døgnet, hvor kwh er billige. Dette billede tegner sig for mange af de mellemstore danske virksomheder, der ikke har råd til at ansætte folk til energioptimering. Da det årlige forbrug har en anseelig størrelse vil intelligente løsninger med en kort eller mellemlang tilbagebetalingsperiode uden problemer være rentable såfremt de bliver tilbudt som en samlet service. Dette er baseret på tal fra Servodan A/S og GreenWave Reality Aps, der begge peger på at en første bølge af energieffektivisering vil afføde en reduktion af forbruget i omegnen af 30 %. Med knap størrelsesmæssigt sammenlignelige industrivirksomheder i Danmark er besparelsespotentialet for denne snævre gruppe på ca. 330 mio. DKK årligt. Version 1.0 Zangenberg & Company 28

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug i bygninger Regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger

Kortlægning af energiforbrug i bygninger Regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger Kortlægning af energiforbrug i bygninger Regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger V/ specialkonsulent Lars Misser Erhvervs- og Byggestyrelsen Vi fik et nyt BBR 1. december 2009 Fordele:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Baggrund Mål Mere vedvarende energi i energi systemet Udfordringer At skabe balance mellem forbrug

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere