Den fælles. fiskeripolitik i tal. Statistiske nøgletal UDGAVE Fiskeri ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fælles. fiskeripolitik i tal. Statistiske nøgletal UDGAVE 2014. Fiskeri ISSN 1830-9089"

Transkript

1 Statistiske nøgletal UDGAVE 2014 Den fælles fiskeripolitik i tal ISSN Fiskeri

2 Landekoder, der er anvendt i publikationen Manuskriptet afsluttet i februar I kapitel 5 er data fra Eurostat og Eumofa udtrukket i december Yderligere oplysninger om EU fås på internettet (http://europa.eu) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /34762 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Forsidebillede: Javier Murcia Printed in Belgium Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF) BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Bulgarien Den Tjekkiske Republik Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Kroatien Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige EU-28 Den Europæiske Union med 28 medlemsstater. EU-27 Den Europæiske Union med 27 medlemsstater før HR s tiltrædelse. EU-25 Den Europæiske Union før BG s, HR s og RO s tiltrædelse. EU-15 Den Europæiske Union før tiltrædelsen af BG, CZ, EE, HR, CY, LV, LT, HU, MT, PL, RO, SI og SK. EU-12 Den Europæiske Union før tiltrædelsen af BG, CZ, EE, HR, CY, LV, LT, HU, MT, AT, PL, RO, SI, SK, FI og SE.

3 1 Forord Kære læser Som EU-kommissær for maritime anliggender og fiskeri har min tilgang til vores have altid været at prioritere bæredygtighed og vækst eller endnu bedre bæredygtig vækst. Denne nye udgave af Den fælles fiskeripolitik i tal er noget helt særligt, fordi disse principper nu er nedfældet i vores nye fælles fiskeripolitik, der trådte i kraft den 1. januar Den nye fælles fiskeripolitik er vores indgang til en mere bæredygtig fremtid: en fremtid, hvor fiskebestandene ikke overfiskes, hajer ikke får skåret finnerne af, og fisk ikke længere smides over bord. En fremtid, hvor fiskerne får mere ud af deres fiskeri og forbrugerne klarere mærkning. En fremtid, hvor vi også opdrætter fisk af enestående kvalitet og miljøvenlighed. Og hvor de fisk, vi importerer, er lige så sikre som EU s egne. Noget, der ikke har ændret sig i år, er, at dette hæfte er en onestop-shop for alle, der er interesserede i Europas fiskeri og have. Oplysningerne på disse sider er indsamlet af eksperter fra forskningsinstitutioner, EU-landenes forvaltninger, EU s institutioner og internationale organisationer. Denne udgave fra 2014 indeholder data af den højeste kvalitet og den bredeste dækning, vi nogensinde har haft. Denne viden er nøglen til sunde beslutninger om forvaltningen af vores have, og jeg er taknemmelig for, at vi nu har dem lige ved hånden.

4 2 Fiskeriet er naturligvis stadig af afgørende betydning for mange regioner og samfund i hele Europa. Samtidig med at vores flåders fiskeri er både bæredygtigt og forbliver rentabelt, skal borgerne vide, hvilke fiskerirelaterede områder der er de mest lovende, og hvor de nye arbejdspladser skal findes. Der er ikke noget bedre sted at lede efter svar end i dette hæfte. Maria Damanaki EU-kommissær for maritime anliggender og fiskeri

5 3 Indholdsfortegnelse 1 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri 5 Status for bestandene 5 Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO er) 6 Fiskeripartnerskabsaftalerne og de nordlige aftaler 8 2 Fiskerflåden 10 3 Beskæftigelse 14 4 Forarbejdningssektoren 17 5 Produktionen inden for fiskeri og akvakultur Fangster Akvakultur Producentorganisationer inden for fiskeri og akvakultur 32 6 Handel med tredjelande 33 7 Forbrug 41 8 EU-støtte 43

6 4 Have i Europa Nordsøen Østersøen Atlanterhavet Sortehavet Middelhavet

7 5 1 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri Status for bestandene En forudsætning for en ansvarlig og bæredygtig fiskeriforvaltning er beslutninger, der træffes på et solidt videnskabeligt grundlag og en langsigtet forvaltning. Beslutninger om tildeling af samlede tilladte fangstmængder (TAC) og fiskekvoter er baseret på videnskabelige udtalelser vi får stedse større viden om de bestande, der fiskes. Den videnskabelige viden om bestandenes tilstand bliver konstant forbedret. I Atlanterhavet og dertil stødende farvande er antallet af bestande med ringe data f.eks. faldet fra 61 i 2011 til 41 i Fiskeriet kan derfor bedre tilpasses bestandenes tilstand. Den Europæiske Union har vedtaget, at alle bestande inden 2015, hvor dette er muligt, og ellers senest i 2020 skal udnyttes på et niveau, der tillader dem at producere det maksimale bæredygtige udbytte på lang sigt. Ved at begrænse fangster til videnskabeligt fastsatte niveauer sikrer vi rent faktisk, at bestandene kan reproducere sig og i sidste instans give fiskerne et større udbytte. Der er gjort gode fremskridt i det nordøstlige Atlanterhav, og der forventes også snart gjort fremskridt i Middelhavet og Sortehavet, men alt for mange bestande overfiskes stadigvæk i forhold til dette mål. Kommissionens langsigtede flerårige planer for bestemte fiskerier eller fiskebestande har til formål at skabe betingelser, der gør det muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse og der, hvor det er nødvendigt, at lette genopretningen af bestande, der er tæt på at være nedfisket. Der er allerede indført nogle planer på baggrund af dette mål, og flere forventes at følge efter. Undertiden er det nødvendigt at afbøde fiskeriets utilsigtede følger for havmiljøet og økosystemerne. Hvor det er nødvendigt, vedtager EU foranstaltninger til at beskytte levesteder såsom dybhavskoraller og mindske omfanget af utilsigtede fangster af havfugle, sæler og delfiner A B A Det nordøstlige Atlanterhav og tilstødende have (Nordsøen. Det Baltiske Hav, Skagerrak, Kattegat, Det Vestskotske Hav, Det Irske Hav og Det Keltiske Hav) B Middelhavet og Sortehavet Antal bestande, der anses for at være befisket med maksimalt bæredygtigt udbytte

8 6 1 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO er) Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO er) er internationale organisationer oprettet af lande med interesser i fiskeri i et bestemt område. I dag findes der 20 RFFO er, som dækker de fleste have i verden. Deres opgave er at sikre en bæredygtig forvaltning, bevaring og udnyttelse af de levende marine ressourcer, som er omfattet af deres konventioner. Som et resultat af RFFO ernes arbejde i forskellige regioner har vi oplevet en markant forbedring af tunbestandenes tilstand. Af verdens 16 bestande blev kun seks fisket bæredygtigt for seks år siden i 2013 er dette tal steget til 13. RFFO erne er åbne for lokale lande (»kyststater«) og lande, der fisker i regionen. Der findes to typer RFFO: de, der udelukkende beskæftiger sig med forvaltning af stærkt vandrende bestande af arter såsom tun (RFFO er for tun), og de, der har ansvar for forvaltning af andre fiskearter end tun (RFFO er for andre arter end tun). De fleste RFFO er har beføjelse til at fastsætte grænser for fangster og fiskeriindsats, fastlægge tekniske foranstaltninger og kontrollere, hvordan forpligtelserne efterleves. Europa- Kommissionen repræsenterer EU i seks RFFO er for tun (bl.a. aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (AIDCP), der er associeret med IATCC) og ni RFFO er for andre arter end tun. EU er ligeledes medlem af to rådgivende regionale fiskeriorganisationer, der udelukkende har en rådgivende, ikkeforvaltningsmæssig funktion, nemlig Kommissionen for Fiskeriet i det Vestlige Centrale Atlanterhav (WECAFC) og Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF).

9 1 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for stærkt vandrende fiskebestande (tun og beslægtede arter) WCPFC ICCAT WCPFC IATTC IOTC CCSBT CCBSP 7 NAFO NASCO NEAFC CCBSP CCSBT Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun IATTC Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk ICCAT Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet WCPFC Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav IOTC Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for andre arter end tun CCAMLR Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis GFCM SPRFMO SEAFO CCAMLR SIOFA SPRFMO Kilde: E uropa-kommissionen Eurostat/GISCO. For de administrative grænser: EuroGeographics, FAO (UN), TurkStat. CCBSP Konventionen om bevaring og forvaltning af sejressourcer i det Centrale Beringhav GFCM Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet NEAFC Kommissionen for Fiskeriet i Det Nordøstlige Atlanterhav NASCO Organisationen til bevarelse af Laksebestanden i Nordatlanten NAFO Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav SEAFO Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav SPRFMO Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for Det Sydlige Stillehav SIOFA Fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean

10 8 1 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri Fiskeripartnerskabsaftalerne og de nordlige aftaler 2 Fiskeripartnerskabsaftalerne med tredjelande forhandles og indgås af Europa-Kommissionen på EU s vegne. Formålet med disse aftaler er at gøre det muligt for EU s fartøjer at udnytte overskydende ressourcer i et tredjelands eksklusive økonomiske zone i et reguleret og juridisk sikret miljø. Tunaftalerne gør det muligt for europæiske fartøjer at fiske efter stærkt vandrende bestande. De blandede aftaler giver adgang til en bred vifte af fiskebestande, især demersale arter (navnlig rejer og blæksprutter) og/eller pelagiske arter. Hovedvægten i disse aftaler ligger på bevaring af ressourcer og et bæredygtigt miljø, og de sikrer, at alle EU s fartøjer er omfattet af samme regler for kontrol og gennemsigtighed. Samtidig er der indført en bestemmelse om overholdelse af menneskerettighederne i alle protokoller til fiskeriaftaler. Til gengæld betaler EU et økonomisk bidrag til partnerlandene, bestående af to adskilte dele: dels betaling for adgangsret til landets eksklusive økonomiske zone, dels en økonomisk støtte kaldet sektorstøtte, hvis formål er at fremme udviklingen af et bæredygtigt fiskeri i partnerlandene. Sigtet med sidstnævnte er at styrke landets administrative og videnskabelige kapacitet, og vægten ligger her på bæredygtig forvaltning af fiskeriet samt opfølgning, kontrol og overvågning Aftaler om flere arter (blandede) 1 Grønland 2 Mauretanien 3 Marokko Tunaftaler Vestafrika 4 Kap Verde 5 Elfenbenskysten 6 São Tomé og Príncipe 7 Gabon

11 Et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri 9 3 Tunaftaler Det Indiske Ocean 8 Comorerne 9 Madagaskar 10 Mauritius 11 Mozambique 12 Seychellerne Tunaftaler Stillehavet 13 Kiribati»Sovende«aftaler (*) Gambia 15 Ækvatorialguinea 16 Guinea-Bissau 17 Mikronesien 18 Senegal 19 Salomonøerne Nordlige aftaler 20 Færøerne 21 Island 22 Norge EU har siden indførelsen af de eksklusive økonomiske zoner i det nordøstlige Atlanterhav i slutningen af 1970 erne indgået fiskeriaftaler med Norge og Færøerne og i begyndelsen af 1990 erne med Island. Aftalerne med Færøerne og Island er baseret på en gensidig årlig udveksling af fiskerimuligheder i landenes respektive farvande i overensstemmelse med traditionelle fiskerimønster. Aftalen med Norge omfatter ud over den gensidige årlige udveksling af fiskerimuligheder en fælles forvaltning af fællesbestande (navnlig fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder og fiskekvoter) i Nordsøen og Skagerrak. Størsteparten af disse fælles bestande er omfattet af langsigtede forvaltningsplaner. (*) Aftaler, hvor der ikke findes nogen protokol.

12 10 2 Fiskerflåden Forvaltning af flådekapaciteten er et vigtigt værktøj i indsatsen for at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, et af den fælles fiskeripolitiks vigtigste mål. EU s fiskerflåde er sammensat af meget forskellige fartøjer, hvis længde varierer fra 6 til over 75 m. I henhold til EU-lovgivningen må fiskerflådens samlede kapacitet ikke øges, og offentligt finansieret skrotning af et fiskerfartøj eller reduktion af flådekapaciteten skal være permanent. februar , dvs færre end i Sundere bestande bidrager til en mere bæredygtig industri. Generelt gav EU s flåde overskud i 2011 og konsoliderede dermed de senere års langsomme genopretning. Både indtægter og fortjeneste steg for EU s flåde fra 2008 til 2011, mens nettofortjenestemargenen relativt set steg støt fra 1 % i 2008 til 6 % i I løbet af de seneste 19 år er kapaciteten i EU s fiskerflåde faldet i både tonnage og maskineffekt. Trods udvidelserne af EU i 2004 og 2007 var antallet af fartøjer i

13 2 Fiskerflåden 11 EU-fiskerflådens kapacitet efter længdekategori (situation pr. 28. februar 2014) Økonomiske indikatorer for EU s medlemsstater i perioden Længde Gennemsnitsalder Indtægter (mia. EUR) 6,492 6,656 6,285 7,156 Nettofortjeneste (% af indtægter) 1 % 4 % 5 % 6 % , , > ,5 6,0 5, ,3 Antal fartøjer Tonnage i BT Motoreffekt i kw NB: Længden betegner den samlede længde. Kilde: EU s fiskerflåderegister Kilde: Scientific, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), The 2013 Annual Economic Report on the EU Fishing Fleet (STECF-13-15), Luxembourg, Publications Office of the European Union, 2013 (Report EUR EN, JRC 84745).

14 12 2 Fiskerflåden Medlemsstaternes fiskerflåder (pr. 28. februar 2014) Antal fartøjer Tonnage i BT Motoreffekt i kw Andet end trawlere Trawlere Kilde: EU s fiskerflåderegister. MS % % % % % BE 82 0,1 % ,9 % ,7 % 2 2 % % BG ,3 % ,4 % ,9 % % % DK ,1 % ,9 % ,4 % % % DE ,8 % ,6 % ,2 % % % EE ,7 % ,8 % ,7 % % % IE ,5 % ,7 % ,9 % % % EL ,1 % ,5 % ,8 % % % ES ,3 % ,0 % ,8 % % % FR ,2 % ,3 % ,3 % % % HR ,7 % ,0 % ,2 % % % IT ,5 % ,5 % ,2 % % % CY 894 1,0 % ,2 % ,6 % % 6 1 % LV 703 0,8 % ,7 % ,7 % % % LT 293 0,3 % ,4 % ,3 % % % MT ,2 % ,4 % ,1 % % 23 2 % NL 848 1,0 % ,7 % ,0 % % % PL 832 1,0 % ,0 % ,2 % % % PT ,4 % ,8 % ,5 % % % RO 200 0,2 % 618 0,0 % ,1 % % 10 5 % SI 170 0,2 % 598 0,0 % ,1 % % 16 9 % FI ,7 % ,0 % ,6 % % 92 3 % SE ,6 % ,7 % ,5 % % % UK ,3 % ,5 % ,0 % % % EU , , , % %

15 2 Fiskerflåden 13 32,4 Udvikling i antal fartøjer i EU s fiskerflåde i perioden Udvikling i EU s fiskerflådes kapacitet i perioden EU-15 EU-25 EU-27 EU ,2 Nedgang for periode i % , , Samlet motoreffekt i kw/1 000 Samlet tonnage i BT/1 000 EU-15 2,0 Gennemsnitlig årlig nedgang i % EU-25 2,6 EU-27 2,5 EU-28 0,5 kw EU-28 kw EU-27 kw EU-25 kw EU-15 BT EU-28 BT EU-27 BT EU-25 BT EU-15 Kilde: EU s fiskerflåderegister.

16 14 3 Beskæftigelse Beskæftigelsens afhængighed af fiskeriet i EU s regioner (2011) Fiskerisektoren spiller en stor rolle i mange af EU s regioner på grund af dens bidrag til lokal beskæftigelse og økonomisk aktivitet i nogle europæiske kystsamfund findes over halvdelen af de lokale job i fiskerisektoren (som det fremgår af modstående kort). Der er en tendens til, at beskæftigelsen i fiskerisektoren er koncentreret om nogle enkelte lande. Spanien tegner sig alene for en fjerdedel af beskæftigelsen i EU, mens de tre lande med det største antal beskæftigede (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) tegner sig for omkring 70 %. Akvakultursektoren har også stor samfundsøkonomisk betydning med en omsætning på i nærheden af 3,5 mia. EUR og omkring ansatte (både heltids- og deltidsjob). Kilde: Det Fælles Forskningscenter, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), The 2013 Annual Economic Report on the EU Fishing Fleet (STECF-13-15), Luxembourg, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 (Report EUR EN, JRC 84745). Afhængighed af fiskeriet i NUTS3-regioner (målt som forholdet mellem beskæftigelsen i fiskerflåden og den samlede beskæftigelse i regionen): 10 førende NUTS 3-regioner (regioner på niveau 3 i nomenklaturen for regionale enheder): Lefkada (EL), Shetlandsøerne (UK), Eilean Siar (de vestlige øer i Skotland) (UK), Samos (EL), Zadarska županija (HR), Dubrovačko-neretvanska županija (HR), Orkneyøerne (UK), Preveza (EL), El Hierro (ES) og Kefallinia (EL). Indtil fiskere Meget lav til lav Lav til moderat Indtil fiskere Moderat til høj Høj til meget høj Beskæftigelse ifølge kategorier af fartøjsstørrelser (lagkagediagrammernes størrelse afhænger af det samlede antal beskæftigede): < 12 m m m > 40 m Indtil fiskere Indtil 500 fiskere

17 3 Beskæftigelse 15

18 16 3 Beskæftigelse Beskæftigelse i fiskeriet og akvakultursektoren (2011) (målt i fuldtidsækvivalenter) Fiskeri ( 1 ) Akvakultur ( 4 ) ES IT PT EL UK FR 7447 IE 3428 NL 1768 BG 1668 DK 1661 PL 1576 DE 1258 SE 974 CY 911 LT 575 EE 521 LV 378 BE 341 FI 316 MT 155 SI 77 RO 28 ( 3 ) ( 3 ) ( 2 ) FR ES 6639 EL 5559 UK 2671 IT 2116 PT 1749 RO 1047 IE 958 FI 349 DK 299 CY 276 BG 270 SE 263 MT 165 ( 5 ) ( 1 ) Der foreligger ingen tal for AT, CZ, HR, HU, LU og SK. ( 2 ) 2010-data fra Grækenlands statistiske myndighed. ( 3 ) 2010-data. ( 4 ) Der foreligger ingen tal for AT, BE, CZ, EE, HR, HU, LT, LU, LV, NL og SK. For følgende medlemsstater dækker data kun havakvakultur: DE 18, PL 49 og SI 32. ( 5 ) Beskæftigelse i alt (fuldtid og deltid). Kilde: STECF, The 2013 Annual Economic Report, op.cit.

19 17 4 Forarbejdningssektoren Den samlede værdi af forarbejdningssektorens produktion er omkring 30 mia. EUR. Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland er de største producentlande. Sektoren har en samlet beskæftigelse på omkring personer. Der fremstilles hovedsageligt konserves og færdigretter af fisk, krebsdyr og bløddyr. NB: Tal ikke relevante for LU. Kilde: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), The Economic Performance Report on the EU Fish Processing Sector (STECF-13-31), Luxembourg, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 (Report EUR EN, JRC 87692) og Eurostat for AT, BE, CZ, HR, HU og SK. Værdi af forarbejdningsresultat (2011) (1 000 EUR) BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK EU Antal beskæftigede (2011) (målt i national fuldtidsækvivalent)

20 18 5 Fiskeri og akvakulturproduktion Den Europæiske Union er verdens femtestørste producent og tegner sig for omkring 3,5 % af den samlede produktion inden for fiskeri og akvakultur, sammenholdt med 4,4 % i Dette relative fald skyldes både en stigning i produktionen på verdensplan og et mindre fald i EU s produktion. I EU er Danmark, Det Forenede Kongerige og Spanien de største producenter målt i mængde. Største producenter i verden (2011) (fangster og akvakultur) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) I alt % Chile ,1 % Indonesien ,7 % Indien ,0 % Peru ,7 % EU ,5 % De Forenede Stater ,1 % Vietnam (*) ,1 % Filippinerne ,8 % Japan (*) ,7 % Chile ,5 % Rusland ,5 % Myanmar ,3 % Norge ,0 % Sydkorea ,8 % Bangladesh ,8 % Thailand ,6 % (*) FAO s skøn. Kilde: Eurostat og Eumofa for EU-28 og FAO for andre lande.

21 5 Fiskeri og akvakulturproduktion 19 Produktion pr. medlemsstat (2011) (fangster og akvakultur) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) ES ,46 % UK ,00 % DK ,54 % FR ,59 % NL ,65 % IT ,13 % DE ,29 % IE ,08 % PT ,65 % PL ,22 % SE ,15 % EL ,76 % LV ,55 % LT ,28 % FI ,13 % HR ,38 % EE ,28 % CZ (*) ,41 % BE ,36 % HU (*) ,35 % BG ,26 % RO ,19 % CY ,09 % MT ,08 % AT (*) ,05 % SK (*) ,04 % SI ,03 % EU ,00 % (*) 2010 data. NB: Ikke relevant for LU. Kilde: Eurostat og Eumofa.

22 20 5 Fiskeri og akvakulturproduktion 5.1 Fangster Den Europæiske Union tegner sig for lidt over 5 % af verdens samlede produktion inden for fiskerisektoren med en faldende mængde i forhold til de foregående år. Fangstsektoren tegner sig for ca. 80 % af EU s samlede produktion. Selv om den europæiske flåde er til stede overalt i verden, stammer EU s fangster hovedsageligt fra det nordøstlige og østlige Atlanterhav og Middelhavet og består især af sild, brisling og makrel. De største fiskerinationer er Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Spanien, der tilsammen tegner sig for over halvdelen af de samlede fangstmængder. EU s samlede fangster fordelt på de vigtigste fiskeriområder (2011) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) Det nordøstlige Atlanterhav ,62 % Det østlige centrale Atlanterhav ,88 % Middelhavet ,62 % Det vestlige Indiske Ocean ,29 % Det sydvestlige Atlanterhav ,10 % Det nordvestlige Atlanterhav ,28 % Det sydøstlige Stillehav ,55 % Det sydøstlige Atlanterhav ,40 % Det vestlige centrale Atlanterhav Det vestlige centrale Stillehav ,23 % ,23 % Det østlige centrale Stillehav ,20 % Sortehavet ,20 % Det sydvestlige Stillehav ,05 % Det østlige Indiske Ocean ,02 % Kilde: Eurostat.

23 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.1 Fangster 21 Samlede fangster for verdens største producenter (2011) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) Samlede fangster pr. medlemsstat (2011) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) Kina ,02 % Peru ,75 % Indonesien ,06 % De Forenede Stater ,47 % EU ,18 % Indien ,56 % Rusland ,52 % Japan (*) ,08 % Chile ,68 % Myanmar ,53 % Vietnam ,65 % Norge ,58 % Filippinerne ,51 % Thailand ,97 % Sydkorea ,87 % Bangladesh ,70 % Mexico ,67 % Malaysia ,46 % Island ,22 % Marokko ,02 % Taiwan ,96 % (*) FAO s skøn. Kilde: Eurostat for EU-28; FAO for andre lande. ES ,59 % DK ,11 % UK ,26 % FR ,07 % NL ,46 % DE ,59 % PT ,39 % IT ,35 % IE ,22 % SE ,68 % PL ,47 % LV ,19 % LT ,80 % FI ,45 % EE ,59 % HR ,44 % EL ,29 % BE ,45 % BG ,18 % HU (*) ,13 % CZ (*) ,08 % RO ,07 % MT ,04 % SK (*) ,03 % CY ,02 % SI 719 0,01 % AT (*) 350 0,01 % EU-28 i alt ,00% (*) 2010 data. NB: Ikke relevant for LU. Kilde: Eurostat.

24 22 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.1 Fangster De 15 vigtigste kommercielle arter i Den Europæiske Union (2011) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) Sild ,46 % Brisling ,48 % Makrel ,72 % Tobis ,87 % Sardin ,31 % Hestemakrel ,28 % Torsk ,01 % Hestemakrelarter ,74 % Ansjos ,59 % Rund sardinel ,53 % Bugstribet bonit ,48 % Gulfinnet tun ,09 % Blåhaj ,06 % Kulmule ,75 % Rødspætte ,70 % Kilde: Eurostat.

25 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.1 Fangster 23 De vigtigste kommercielle arter pr. medlemsstat (2011) (mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) BE Rødspætte ,6 % Almindelig tunge ,9 % Havtaskefamilien ,8 % BG Brisling ,2 % Havsnegle ,9 % CZ (*) Karpe ,2 % Brasen 170 4,3 % DK Tobis ,3 % Brisling ,2 % Sild ,8 % DE Sild ,0 % Hestemakrelarter ,8 % Makrel ,7 % Torsk ,4 % Hestereje ,6 % EE Brisling ,9 % Sild ,5 % Dybvandsreje ,7 % IE Makrel ,9 % Hestemakrel ,7 % Sild ,0 % EL Ansjos ,2 % Sardin ,2 % Kulmule ,5 % Okseøjefisk ,4 % (*) 2010 data.

26 24 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.1 Fangster ES Blåhaj ,0 % Bugstribet bonit ,0 % Gulfinnet tun ,3 % Hestemakrelarter ,9 % Sardin ,8 % FR Gulfinnet tun ,7 % Bugstribet bonit ,4 % Stor kammusling ,3 % Kulmule ,4 % Sardin ,2 % HR Sardin ,3 % Ansjos ,4 % IT Ansjos ,7 % Stribet venusmusling ,2 % Sardin ,8 % CY Hvid tun ,9 % Picarelarter ,1 % Okseøjefisk 109 9,4 % LV Brisling ,2 % Hestemakrelarter ,3 % Sild ,5 % LT Rund sardinel ,0 % Cunenehestemakrel ,7 % Europæisk sardin ,7 % HU (*) Karpe ,2 % Karpefamilien ,9 % Ferskvandsfisk 371 6,0 % (*) 2010 data.

27 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.1 Fangster 25 MT Sværdfisk ,8 % Guldmakrel ,2 % Atlantisk tun 142 7,4 % RO Guldfisk ,0 % Stamsild ,0 % Brasen 267 8,2 % NL Hestemakrel ,2 % Sardin ,3 % Sild ,4 % Rund sardinel ,2 % AT (*) Ferskvandsfisk % PL Brisling ,8 % Sild ,3 % Hestemakrel ,4 % PT Sardin ,7 % Makrelfiskearter ,4 % Blåhaj ,4 % Hestemakrel ,2 % SI Sardin ,6 % Ansjos ,7 % Hvilling 56 7,8 % SK (*) Karpe ,1 % FI Sild ,6 % Brisling ,2 % SE Sild ,9 % Brisling ,7 % Tobis ,2 % UK Makrel ,4 % Sild ,3 % Jomfruhummer ,8 % (*) 2010 data. Stor kammusling ,0 % Kilde: Eurostat.

28 26 5 Fiskeri og akvakulturproduktion 5.2 Akvakultur Akvakultur er et vigtigt erhverv i mange europæiske regioner. Den Europæiske Unions akvakulturproduktion ligger på omkring 1,25 mio. tons til en værdi af omtrent 3,6 mia. EUR, hvilket svarer til 20 % af fiskeriets samlede produktion i EU. Andelen af akvakulturproduktionen på verdensplan er 1,5 % målt i mængder og lidt under 4 % målt i værdi. Samlet akvakulturproduktion pr. medlemsstat (2011) (værdi i EUR, mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) Bemærk: Ikke relevant for LU. Kilde: Eurostat og Eumofa. værdi % værdi mængde % mængde UK ,55 % ,87 % FR ,53 % ,50 % EL ,59 % ,50 % ES ,43 % ,87 % IT ,23 % ,09 % IE ,47 % ,53 % DK ,66 % ,54 % HR ,61 % ,15 % DE ,30 % ,12 % NL ,06 % ,49 % PL ,75 % ,23 % PT ,74 % ,73 % MT ,25 % ,24 % FI ,20 % ,90 % SE ,18 % ,07 % CZ ,11 % ,68 % HU ,84 % ,24 % CY ,74 % ,37 % BG ,48 % ,57 % RO ,44 % ,67 % AT ,40 % ,20 % LT ,19 % ,26 % LV ,08 % 547 0,04 % SI ,07 % 855 0,07 % SK ,07 % 913 0,07 % EE ,05 % 419 0,03 % BE 202 0,01 % 36 0,00 % EU ,00 % ,00 %

29 5 Fiskeri og akvakulturproduktion / 5.2 Akvakultur 27 EU s akvakulturproduktion pr. produkttype (2011) (procentdel af samlet værdi) 23 % Bløddyr og krebsdyr Saltvandsfisk (herunder laks og ørred fra saltvandsopdræt) Kilde: Eurostat og Eumofa. 27 % 50 % Ferskvandsfisk (herunder ørred og ål opdrættet i ferskvand) Andre store producenters samlede akvakulturproduktion (2011) (værdi i EUR, mængde i ton levende vægt og procentdel af samlet mængde) værdi % værdi mængde % mængde Kina ,49 % ,75 % Indien ,20 % ,58 % Indonesien ,77 % ,61 % Chile ,91 % ,18 % Vietnam (*) ,41 % ,72 % Norge ,06 % ,39 % EU ,88 % ,53 % Japan ,50 % ,10 % Bangladesh ,61 % ,86 % Thailand ,98 % ,23 % Filippinerne ,54 % ,18 % Egypten (*) ,52 % ,20 % Sydkorea ,46 % ,83 % Ecuador (*) ,11 % ,38 % Brasilien ,06 % ,77 % Taiwan ,05 % ,38 % De Forenede Stater ,85 % ,48 % Myanmar ,83 % ,00 % Malaysia ,60 % ,64 % Nordkorea (*) ,09 % ,62 % (*) FAO s skøn. Kilde: FAO.

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 40/2008. af 16. januar 2008

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 40/2008. af 16. januar 2008 23.1.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 19/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009 26.1.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 22/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 FORSLAG fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 14. maj 2008 Vedr.: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

L 193/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2007

L 193/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2007 L 193/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender

istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender 1 Schengenområdet pr. 19.12.2011 EU-lande, der er med i Schengenområdet IS EU-lande, der ikke er med i Schengenområdet

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

EU-notifikationer November 2013. Affaldsprodukter. Brandsikkerhed. Brandslukningsudstyr. Brændstof. Byggebestemmelser.

EU-notifikationer November 2013. Affaldsprodukter. Brandsikkerhed. Brandslukningsudstyr. Brændstof. Byggebestemmelser. EU-notifikationer November 2013 Affaldsprodukter 2013/613/UK Det Forenede Kongerige Kvalitetsprotokol for biodiesel. Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald, i forbindelse med produktion

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Opsætning og afregning af moms og afgifter

Opsætning og afregning af moms og afgifter Opsætning og afregning af moms og afgifter I Mamut Stellar er det muligt at opsætte en momsafregning, hvor du enten kan vælge Manuel indberetning/ periodeaflæsning (beløbene flyttes IKKE til Momsafregningskontoen),

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere