Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Mosbølparken. Uanmeldt helhedstilsyn Juni 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Mosbølparken Uanmeldt helhedstilsyn Juni

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER OM MOSBØLPARKEN DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Personlig pleje Praktisk hjælp Mad og måltider Rehabilitering Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Medarbejderkompetencer og -udvikling Tværfagligt samarbejde TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Mosbølparken er, at der er tale om et plejecenter med Gode og tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at beboerne på Mosbølparken får den pleje og omsorg, de har behov for. Det er tilsynets, at medarbejderne generelt er fagligt kompetente og tilbyder en individuelt tilrettelagt pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i målgruppens særlige behov, og den enkelte beboers vaner og ønsker. Medarbejderne kan redegøre for observationer og overvejelser i forhold til den sundhedsfaglige og rehabiliterende indsats. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation generelt er tilfredsstillende. Dokumentationen har dog delvise mangler i form af manglende helbredsoplysninger og deraf afledte indsatsområder i trivselsplanen. Endvidere savnes et borgeroverblik med opdaterede oplysninger om baggrund for indflytning/kort livshistorie. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på Mosbølparken bidrager til at beboerne oplever tryghed og trivsel i hverdagen. Det er tilsynets, at Mosbølparken har fokus på at skabe trivsel og god stemning omkring måltiderne. Tilsynet observerer en venlig omgangstone og kommunikation under tilsynet, og medarbejderne virker bevidste om deres rolle i forhold til at skabe en god atmosfære og tone på plejecentret. Det er dog samtidig tilsynets opfattelse, at Mosbølparkens ledelse fortsat bør have et skærpet fokus på at optimere og udvikle arbejdsmiljøet og samarbejdet på tværs af afdelinger og vagtlag på Mosbølparken. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes aktiviteter med varieret indhold, som er afpasset efter målgruppen. Beboerne udtrykker tilfredshed med aktiviteterne. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkning og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker positivt, at Mosbølparkens arbejde med rehabilitering afspejler sig i dokumentationen. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Mosbølparken igangsætter en drøftelse af, hvorledes der i trivselsplaner kan indgå en mere generel beskrivelse/præsentation af beboeren. 2. Tilsynet anbefaler, at ledelsen opretholder sit særlige fokus på at opkvalificere medarbejderne til at udarbejde og vedligeholde den sundhedsfaglige dokumentation i henhold til gældende retningslinjer. 4

6 2 OPLYSNINGER OM MOSBØLPARKEN Adresse Genvejen 25 27, 6780 Skærbæk Leder Centerleder Jytte D. Lorenzen Antal boliger 28 lejligheder fordelt på 2 afdelinger, hvoraf 1 er ledig på tilsynstidspunktet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 26. juni 2015 kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af centerleder. Tilsynet interviewede centerleder og to medarbejdere: En social- og sundhedsassistent En social- og sundhedshjælper Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til centerleder. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Interview med leder: Leder oplyser, at hun er tiltrådt som leder på Rosenvænget og Mosbølparken plejecentre pr. 15. februar som et led i Tønder Kommunes reorganisering af Pleje og Omsorg. Leder er bekendt med sidste års tilsynsrapport, og de anbefalinger den affødte, som handlede om det skriftlige grundlag. Leder oplyser, at hun sammen med plejecentrets sygeplejerske og superbruger siden sin start som leder på stedet har haft et stærkt fokus på at forbedre kvaliteten af dokumentationen. Implementering af de nye helhedser er i fuld gang, og leder har oplevelsen af, at der arbejdes støt på at opdatere samtlige beboeres dokumentationen i forhold til den nye helheds i Care. Plejecentrets sygeplejerske er tovholder for dokumentation, og har blandt andet til opgave at oplære nye medarbejderne. Leder oplyser, at der endnu ikke har været embedslægetilsyn. I forhold til korttidscentret, som blev etableret i 2013, har centerleder driftsansvar, men ikke daglig ledelse. I det ene af plejecentrets afsnit, Udsigten, som før var demensafdeling, er der reelt kun en af de oprindelige demente borgere tilbage. Resterende beboere tilhører nu den mere almene målgruppe af plejehjemsbeboere. Tilsynet oplyses endvidere om, at Mosbølparken sidste år havde et merforbrug på mere end 1 mio. kroner. Der arbejdes derfor målrettet på at effektivisere driften på diverse kreative måder, og på at nedbringe et højt sygefravær. I den forbindelse fortæller leder, at sygefraværet er gået fra 8,3% til 3,8 % i indeværende år. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Værdigrundlag Leder oplyser, at plejecentret arbejder ud fra kommunens overordnede værdier og Eden principper, og vurderer, at det ligger dybt hos medarbejderne at arbejde på at skabe tryghed og hjemlighed for beboerne. Leder oplyser, at de bærende principper i alt samvær, omsorg og pleje bygger på medinddragelse og respekt for den individuelle beboer. Eden og I praksis handler det om at gøre det sammen med eller for beboeren, som betyder noget for den enkeltes oplevelse af livskvalitet. Her fremhæver leder, at det handler om at være åben og lyttende overfor beboerne, at udvise respekt for den enkelte beboer, og at tage ansvar. Tilsynet har interviewet to beboere. Begge beboere udtrykker stor tilfredshed med hverdagen på plejecentret, hvor de føler sig trygge og godt behandlet på 6

8 alle måder. Den ene beboer fortæller, at medarbejderne er nemme at få fat på, fordi de stort set altid opholder sig sammen med beboerne i plejecentrets opholdsrum/fællesarealer. Indretningen gør det muligt at være en del af fællesskabet, og samtidig være i mindre sammenhænge. Medarbejderne fortæller, at de er meget opmærksomme på at imødekomme beboernes behov, fx i forhold til tidspunkt for morgenpleje, måltider eller aktiviteter. En medarbejder fremhæver værdien respekt i omgangen med beboerne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at medarbejderen giver sig tid til at lytte, og afpasser sin kommunikation til beboernes situation. En medarbejder pointerer, at det er beboerens ønsker, der er i centrum, og at beboerne har meget stor indflydelse på dagligdagen. Tilsynet vurderer, at Mosbølparken omsætter Pleje og Omsorgs og egne værdier på en måde, som bidrager til at beboerne oplever en tryg dagligdag med nærhed og livskvalitet. 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Leder oplyser, at det stadig kan være en udfordring for nogle medarbejdere at skulle dokumentere. I bestræbelserne på at opkvalificere den sundhedsfaglige dokumentation foregår der løbende sidemands- oplæring, og oplæringen tager afsæt i den enkelte medarbejders niveau. Her fremhæver leder centrets sygeplejerske og superbruger, som begge er gode til at vejlede og sparre medarbejderne i hverdagen. Leder oplever, at medarbejderne har haft en kultur for at bringe alle små og store udfordringer videre til centersygeplejersken, fremfor selv at prøve at løse opgaverne. Dette oplever leder nu er ved at ændre sig, så medarbejderne i højere grad selv tager ansvar for at handle også når det gælder opdatering af det skriftlige grundlag. Tilsynet har gennemgået to beboeres dokumentation. Hos begge beboere er den nye helheds taget i brug, og hos begge beboere er der udarbejdet handlevejledende beskrivelser af, hvordan beboerne hjælpes med personligt toilette og bad. Tilsynet bemærker positivt, at beskrivelserne generelt tager udgangspunkt i beboernes egne resurser, og beskrives over hele døgnet. Dokumentationen rummer fine eksempler på, hvordan beboerne medinddrages i hverdagslivet på plejecentret, og hvordan beboernes fysiske, sociale og mentale resurser understøttes. Hos begge beboere savnes der et kort borgeroverblik med helbredsoplysninger, aktuel tilstand og henvisning til aktuelle indsatsområder. En medarbejder oplyser, at det ofte er en social- og sundhedsassistent, der udarbejder helhedsen på beboerne. Det er normalt beboers kontaktpersoner, der sammen har ansvar for at opdatere dokumentationen, men alle har et medansvar for at sikre, at beboernes dokumentation er opdateret. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation generelt er 7

9 tilfredsstillende, men at der stadig er delvise mangler i forhold til opdateret borgeroverblik og relevante helbredsoplysninger. 3.4 Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Eneste nyanskaffelse på Mosbølparken er 3 nye skærme, som er opsat tre forskellige steder i huset: ved indgangen, og i Trekløveret og Udsigten. Her kan beboerne blandt andet se billeder fra fester og udflugter, eller se på naturbilleder. Mosbølparken huser et træningslokale, som imidlertid er forbeholdt beboere på korttidscentret. Tilsynet har ingen bemærkninger Personlig pleje Tilsynet taler med 2 beboere, som begge tilkendegiver at de modtager den pleje og omsorg, de har behov for. Beboerne oplever medarbejderne som let tilgængelige og meget imødekommende overfor deres ønsker. Det oplyses, at kontaktpersonsordningen er strammet op, idet den ikke fungerede optimalt. Der er nu knyttet 2-3 kontaktpersoner til hver beboer, og heraf er den ene social- og sundhedsassistent, og medicinansvarlig. Det er så vidt muligt en beboers kontaktperson, som varetager den daglige pleje og omsorg hos beboeren. Medarbejderne giver udtryk for, at de er meget bevidste om at møde beboeren med den rehabiliterende tilgang, og om at medinddrage beboernes resurser mest muligt i den personlige pleje. En medarbejder fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt at kunne udnytte de situationer, der opstår i hverdagen således at rehabilitering ikke kun består i at styrke beboernes fysiske funktioner, men også handler om at understøtte beboernes sociale og mentale resurser. En medarbejder beskriver, at det kan være en udfordring at finde den rette balance mellem at medinddrage beboerens resurser og yde støtte præcis der, hvor det er nødvendigt og målrettet efter beboerens behov og ønsker. I særlig grad hos de mest demente beboere. Her nævnes den motiverende samtale og smarte mål som vigtige og brugbare værktøjer. Medarbejderne sparrer med hinanden for at kunne give den bedste og mest optimale pleje til beboerne. Tilsynet observerer, at alle beboere er pæne i tøjet og fremtræder velsoignerede. Tilsynet vurderer, at beboerne på Mosbølparken får den pleje og omsorg, de har behov for. 8

10 Medarbejderne demonstrerer en faglig bevidsthed om at medinddrage beboernes resurser mest muligt i plejen Praktisk hjælp Tilsynet observerer, at boliger og fællesarealer fremtræder rene og velholdte. Beboernes hjælpemidler er ligeledes rengjorte. Beboerne ytrer sig tilfredse med rengøringsstandarden i deres bolig. Beboerne giver udtryk for, at de får den praktiske hjælp, de har behov for og oplever, at hjælpen generelt tager udgangspunkt i deres ønsker og vaner. En beboer fortæller, at hun hjælper til med at dække bord og ordne blomster. Beboerne udtrykker tilfredshed med rengøringsstandarden på Mosbølparken. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende, og at hygiejnen i forhold til hjælpemidler og boligerne er tilfredsstillende Mad og måltider Leder oplyser, at beboernes varme mad tilberedes i Tønder fælleskøkken, leveres nedkølet til Mosbølparkens køkken og her opvarmes. Den kolde mad tilberedes i køkkenet på stedet. Madplanen er ophængt flere steder, og er meget varieret. Tilsynet taler med to beboere. Den ene er meget tilfreds med maden på plejecentret. Hun sætter pris på, at der bliver serveret god gammeldags mad. Hun fortæller endvidere, at der ind i mellem bliver bagt kage eller småkager, hvilket alle beboerne nyder. Den anden beboer har mange små indvendinger imod maden, som hun blandt andet finder ensartet med for meget farsmad. Hun kunne endvidere godt tænke sig nogle flere friske salater og grøntsager. Samme beboer fortæller, at hun ind imellem hjælper personalet med at frembringe æblegrød til hele Udsigten. Beboerne oplyser, at de selv har indflydelse på morgen- og aftensmaden, og at de er meget tilfredse med portionstørrelsen på middagsmaden. Medarbejderne fortæller, at de fleste beboere vælger at indtage deres måltider i spisestuen. Medarbejderne opfordrer til fællesspisning, men respekterer at enkelte beboere kan have brug for at trække sig en gang i mellem. Det er vigtigt i forhold til det sociale samvær med de andre, og medarbejderne kan se at flere beboere har glæde af det, når de først sidder ved bordet. Medarbejderne sidder med ved bordet ved måltiderne og tilbyder hjælp til de beboere som har behov for dette. Ifølge en medarbejder er alle i personalegruppen meget opmærksomme på at de fungerer som bindeled i kommunikationen mellem beboerne. Det har stor betydning, at der hersker en god stemning ved måltiderne, så beboerne har lyst til at være en del af det sociale fællesskab. Medarbejderne fortæller, at der ind i mellem er behov for at ændre på 9

11 beboernes pladser ved spisebordene, så der ikke opstår konflikter mellem enkelte beboere. Det oplyses, at der altid er proteinrig kost og let tilgængelig mad for småt spisende i køleskabet. Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold. Der er fokus på, at beboerne får den mad, de ønsker, og om kosten svarer til beboerens behov for ernæring, for eksempel i forhold til om beboeren har behov for en særlig kost til at tage på eller tabe sig. Tilsynet ser opdateret dokumentation og indsatsområder for ernæring hos de to interviewede beboere, idet den ene ønsker at tabe sig, og den anden har haft tilskud af sondeernæring indtil for ganske nylig. Begge beboere er fulgt vægtmæssigt. Tilsynet vurderer, at Mosbølparken har fokus på madens og måltidets betydning for beboernes trivsel og livskvalitet. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med mad og måltider på plejecentret Rehabilitering Leder har oplevelsen af, at medarbejderne har øget deres fokus på at identificere og understøtte beboernes resurser og arbejde rehabiliterende i hverdagen. I forbindelse med at det tidligere demensafsnit Udsigten er ved at overgå til almene plejeboliger, har det ifølge leder været en udfordring for personalet at skulle tænke i aktiverende og rehabiliterende baner. Dette bunder i, at det kun i ringe grad var muligt for medarbejderne at arbejde rehabiliterende med Udsigtens tidligere klientel. Der er imidlertid flyttet tre nye beboere ind, som alle har et rehabiliterende potentiale, og som har behov for at blive medinddraget og motiveret af medarbejderne. I begge de udvalgte beboeres dokumentation er der gode eksempler på, hvad beboeren selv kan udføre, fx i forbindelse med morgenpleje og under måltiderne. Hos den ene beboer fremgår det, at denne stort set selv kan udføre sin personlige pleje, hvis alt er sat frem til hende på badeværelset. Der er ligeledes fokus på beboernes egne interesser og vaner i forbindelse med dagligdagen. De interviewede beboere oplyser begge, at de gør alt hvad de selv kan, både praktisk og i den daglige pleje. Den ene beboer fortæller, at det er vigtigt for hende at gøre så meget som muligt selv, selvom hun sidder i kørestol. Beboeren fortæller, at hun modtager hjælp til en del af sin personlige pleje, men at hun har trænet sig op til at kunne klare lidt mere selv, end hun kunne ved indflytning på plejecentret. Beboeren fortæller i den forbindelse, at medarbejderne er gode til at støtte og opmuntre hende. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes resurser inddrages i dagligdagen med henblik på vedligeholdelse af beboernes funktionsniveau. Leder og medarbejdere oplyser, at der arbejdes med smarte mål, og at der 10

12 oprettes indsatsområde i forbindelse hermed. En anden medarbejder fortæller, at hun ved, at beboeren er meget socialt anlagt, og derfor støtter og husker hun beboeren på at deltage i dagcentrets aktiviteter. Tilsynet vurderer, at Mosbølparken har fokus på at aktivere og understøtte beboernes rehabiliterende potentiale i dagligdagen Omgangsform og sprogbrug De beboere tilsynet taler med i forbindelse med rundgang på plejecentret giver udtryk for, at der er en god omgangstone blandt og med medarbejderne, og at stemningen generelt er god på plejecentret. Medarbejderne oplyser at de er bevidste om deres ansvar i forbindelse med at skabe en god tone og hygge omkring beboerne. En medarbejder oplever, at der som regel er en god og hyggelig stemning i afdelingen, og at medarbejderne har ansvar for at målrette deres kommunikation til den enkelte beboer, da disse er meget forskellige og opfatter og reagerer meget forskelligt. Medarbejderen har dog også oplevet, at en kollega ind i mellem har anvendt en hård tone. Adspurgt hvad hun gjorde i situationen oplyser medarbejderen, at hun ikke reagerede overfor kollegaens adfærd, idet hun ikke mente, at det var hendes opgave at korrigere sin kollega. Tilsynet drøfter mulige handlinger for medarbejderen, hvis situationen opstår igen, og tilsynet har ligeledes drøftet medarbejderens oplevelse med ledelsen. Leder oplyser i den forbindelse, at hun generelt oplever en god omgangstone i huset, men at der på baggrund af en påtale fra Arbejdstilsynet netop arbejdes i arbejdsgrupper med adfærd, kommunikation og psykisk arbejdsmiljø på Mosbølparken. Tilsynet oplever i begge afsnit, at kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er præget af godt humør, og at beboerne hygger sig sammen med medarbejdere. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangsform på Mosbølparken, og at medarbejderne er bevidste om deres rolle i forhold til at bidrage til en god atmosfære og tone. Tilsynet vurderer samtidig, at der fortsat bør være fokus på at ledelse og medarbejdere på Mosbølparken sammen drøfter, hvordan det individuelle og fælles ansvar for en god tone udmøntes i hverdagen Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Leder fortæller, at der udarbejdes månedsplan for aktiviteter på Mosbølparken. Således kan både beboere og udefrakommende se, hvad der foregår på plejecentret. Der foregår dagligt aktiviteter i Dagcentret, som ledes af en fast medarbejder. Her er endvidere ansat en person i flexjob i 4 dage om ugen. Der er faste tilbagevendende aktiviteter som fx stolemotion, skubbeture, 11

13 wellness og banko, og derudover arrangeres der løbende aktiviteter og busture både af plejecentret og vennekredsen. Vennekredsen finansierer aktiviteterne blandt andet via kontingent samt deres genbrugsbutik i Mellemgade, som drives i fællesskab med vennekredsen på Rosenvænget. De frivillige udgør ifølge leder og medarbejdere en stor resurse i forhold til aktiviteter, og går ofte ture i lokalområdet sammen med de beboere, der har lyst. De beboere, tilsynet taler med, er meget tilfredse med bredden og hyppigheden af planlagte aktiviteter. En beboer fortæller, at hun nyder at kunne gå ind til byen sammen med en frivillig og handle lidt ind i nærheden af det sted, hun tidligere boede. Samme beboer ynder desuden at tage sig et slag kort med nogle af dagcentrets brugere. Vadehavet besøges jævnligt i form af bustur til Rømø eller køretur langs digerne. Medarbejderne beskriver, at beboernes sikres indflydelse på eget liv og information og tilbud om beboerforhold gennem opslag på opslagstavler og beboeravis. Der udkommer et nyhedsbrev til plejecentrets beboere 1 gang om måneden. Her er diverse overordnede informationer og nyheder vedrørende fx aktiviteter, nye tilflyttere, madplan. Medarbejderne viser et stort kendskab til den individuelle beboers ønsker og vaner i forbindelse med aktiviteter. Tilsynet vurderer, at Mosbølparkens aktivitetstilbud tager højde for, at flest mulige beboere kan inkluderes i aktiviteter, fællesskab og hverdagsliv. Beboerne udtrykker tilfredshed med bredden på og antallet af aktiviteter. 3.5 Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation I forhold til personalegruppen oplyser leder, at der er mange faste medarbejdere med høj anciennitet. Det er leders ønske at få flere assistenter ansat fremadrettet, men det er meget svært at rekruttere social- og sundhedsassistenter i området. Leder oplyser, at der er en del faste afløsere, som kender huset godt, og som ansættes i ferier og ved vakance. Der er ingen vakante stillinger. Endvidere oplyser leder, at en medarbejder er langtidssygemeldt, - dog ikke arbejdsrelateret. Leder oplyser, at medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden og dække hinanden ind på tværs af de to afdelinger, selvom der stadig er store kulturforskelle. Leder nævner FiF - projektet (trivselsprojekt), som giver mulighed for at rådspørge sig hos centrale medarbejdere med ekspertise indenfor coaching. Der arbejdes i teams af hensyn til beboernes behov for faste kendte medarbejdere, men der har i det seneste år været iværksat en personalerokade med det formål at bryde de gamle teams op, og udvikle medarbejdernes kendskab til samtlige beboeres problemstillinger og 12

14 sundhedsmæssige udfordringer. Der er fast intro program for alle nyansatte. Der er dækning af social- og sundhedsassistent i aftenvagten, og da der altid er assistent til stede i korttidscentret om natten, er der indgået aftale om, at hun kan træde til efter behov om natten på Mosbølparken. Tilsynet har ingen bemærkninger Medarbejderkompetencer og -udvikling Ledelsen tilkendegiver, at medarbejderne generelt er fagligt kompetente og besidder de nødvendige kompetencer til målgruppen. Medarbejderudskiftningen er ikke ret høj, og der er således mange års erfaring og praksis blandt personalet på Mosbølparken, og især i forhold til demens, idet Udsigten tidligere var rent demensafsnit. Der er to social- og sundhedshjælpere, som er i færd med uddannelse til assistenter, og snart er tilbage i driften på Mosbølparken. Leder skal i gang med at lave kompetenceprofiler i indeværende år. Leder skønner, at dette vil være en god indikator og retningsgivende for hvilke medarbejdere, der har behov for efter- og videreuddannelse, og for hvilke kompetencer der fremadrettet er brug for. Medarbejderne oplever generelt, at de har de rette kompetencer, og at der er mulighed for at udvikle sine kompetencer på plejecentret. Der finder undervisning/læring sted mellem medarbejderne indbyrdes, men de interne uddannelsestiltag i kommunen følges samtidig. Medarbejderne mener også selv, at de har de kompetencer, der er behov for i målgruppen. Ved tvivlsspørgsmål kan der fx trækkes på kommunens demenskoordinator, sårsygeplejerske eller centersygeplejersken. Medarbejderne har gennemført kursus i rehabilitering, og har deltaget i et projekt omkring vold og trusler. I 2015 er der planlagt kompetenceudvikling: 5 seancer i forår og efterår (ældrepuljen). Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt er fagligt kompetente, og at der er skabt gode muligheder for fælles og individuel kompetenceudvikling Tværfagligt samarbejde Leder og medarbejdere giver samstemmende udtryk for, at samarbejdet med rehabiliteringsteam - sygeplejerske og terapeut - fungerer tilfredsstillende, og at teamet fungerer som sparringspartnere i komplekse pleje- og rehabiliteringsforløb. Medarbejderne fortæller, at der generelt foregår et godt tværfagligt samarbejde, og at der er afsat tid og rammer til det tværfaglige samarbejde med de nuværende mødestrukturer og assistentmøderne. 13

15 Leder oplyser, at der afholdes 2-3 personalemøder om året og ellers efter behov. Endvidere afholdes borgerrelaterede gruppemøder hver 14. dag, og der er mulighed for daglig sparring, fx ved overlap i vagtskifte. En medarbejder fortæller om det interne samarbejde, at man nok får anvendt hinanden på tværs af stedet, men at det alligevel ind i mellem viser sig, at man har en forskellig måde at gøre tingene på. Det handler ikke sjældent om, at de forskellige vagtlag kan have et forskelligt syn på beboerne, og på hvordan tilgangen til beboeren skal være. Eksempelvis nævner en medarbejder en situation, hvor der er opstået uenighed mellem vagtlagene vedrørende en beboers behov for hjælp til sovemedicin og toiletbesøg aften/nat; Den ene part mente, at beboeren skulle have en stor ble på til natten, men da beboeren alligevel vågnede meget våd op sidst på natten, forslog nattevagten, at man i stedet hjalp beboeren på toilettet umiddelbart før sengetid, og først derefter gav beboeren sin sovemedicin. På den måde var beboeren ikke sløvet af medicin, fik tømt blæren, og fik en uafbrudt nattesøvn. Medarbejderen tilføjer, at det for hende har været en øjenåbner at have forskellige vagter, fordi man på denne måde får øjnene op for andre måder at gøre tingene på, og andre udfordringer. Hun advokerer for, at alle medarbejdere burde have skiftende vagter, så personalet kunne få et fælles fagligt fokus og viden om beboernes helhedssituation over døgnet. I forbindelse med sidste års tilsyn blev det oplyst, at medarbejderne har været opdelt i forskellige arbejdsgrupper på tværs af vagter med det formål at mål- og ensrette hverdagens praksis. Leder oplyser, at disse arbejdsgrupper fortsat fungerer, og at tiltaget fortsætter, idet trivselsundersøgelsen viste, at der er stadig er udfordringer vedrørende det psykiske arbejdsmiljø og interne samarbejde. Leder oplyser i den forbindelse, at der stadig er plads til forbedringer, når det gælder samarbejdet mellem dag- og aftenvagter, og tilføjer, at der på den baggrund skal udarbejdes en intern samarbejdsaftale. Tilsynet oplyses om, at Hjælpemiddeldepotet har meget lange ventetider på levering af hjælpemidler. Tilsynet vurderer, at leder fortsat bør have et skærpet fokus på at optimere og udvikle arbejdsmiljøet og samarbejdet på tværs af afdelinger og vagtlag på Mosbølparken. 14

16 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske 15

17 tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved Helhedstilsynene. Samlet Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 16

18 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 17

19 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18