Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:"

Transkript

1 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig: Et forslag til hæren der ikke skal kunne kæmpe. Man kunne vel se det som en positiv markering, hvis der ikke stod officerer bag forslaget. Det gør der imidlertid, og som en gammel lærer, der nu i godt tyve år har forsøgt at inspirere til professionel helhedsforståelse og systematisk analyse, undrer jeg mig. Jeg vil ikke her gennemgå alle elementer. Nogle områder har jeg allerede analyseret i 2003 i dette tidsskrift og i Udenrigs. Selvom jeg ikke kommenterer forslaget om en værnsfælles kombineret forvaltningsmyndighed og operativ kommando, delt i to funktioner, skyldes det ikke, at jeg er enig. Det bliver et ufokuseret monstrum, hvilket enhver, der forsøger at gennemtænke kommandoens funktioner systematisk, vil indse. Mine bemærkninger knytter sig snævert til forslagets landmilitære dele, de landbaserede indsatsstyrker til hjemmebrug, det landmilitære humanitære indsatsberedskab, det øvrige danske landmilitære internationale bidrag samt de landmilitære specielle operationsstyrker. De landbaserede indsatsstyrker til hjemmebrug Disse baseres i forslaget på hjemmeværnets frivillige, der forstærkes med værnepligtige, der har modtaget en 6 måneders uddannelse. Det ville måske have været en idé først at diskutere karakteren og omfanget af behovet for indsats på land til håndtering af natur-, industri- eller bevidst menneskeskabte katastrofer samt mere afgrænsede terrorhandlinger. Lad os her forudsætte, for at skabe en seriøs diskussion af den værst tænkelige katastrofesituation, at uvenlige mennesker detonerer et simpelt atomvåben, en dirty bomb, i en lastvogn parkeret foran Nationalmuseet. Ud over virkningerne på landets ledelse og det helt manglende varsel svarer panik og forureningsproblemer nok nogenlunde til, hvad der ville ske, hvis Barsebäck smelter ned på den værst tænkelige måde. En sådan hændelse vil medføre massive problemer, hvoraf landets forsvar kan bidrage til håndteringen af nogle af disse. Forsvaret har her ikke en veldefineret, naturlig rolle, da reaktionen, i modsætning til totalforsvarsindsatsen under Den Kolde Krig, her ikke skulle ses i rammen af en invasionstrussel. I denne situation er det de ikke-militære komponenter, der er mest kompetente til at lede imødegåelsen. Ledelsen af landet vil øjeblikkelig blive de facto decentraliseret ved at den centrale ledelse bortfalder. Senere vil en samlet ledelse blive retableret i udenfor København. Forsvarets ledelse skal i sådan en situation blot sikre sig, at man på tilsvarende måde kan tilpasse sig, så organisationens midler friktionsløst er til rådighed for den decentraliserede og senere retablerede ledelse. 1

2 Uanset karakteren af varsling om udbredelse af forureningen og information om udbredelse af skaderne vil der med stor sandsynlighed opstå trafikkaos fremkaldt af et meget stort antal flygtninge i privatbiler. Disse vil blive forsøgt håndteret af politiet, der vil have sin fulde styrke til rådighed, idet begivenheden nok vil blive betragtet som en force majeure suspension af arbejdstidsreglerne. Politiet kan her naturligt støttes af hjælpepolitiuddannede dele af Hjemmeværnet samt Politiets nu hendøende frivillige Beredskabs- Ordenskorps, hvis det genoplives. Reguleret evakuering vil kunne ske med offentlige transportmidler. Støtte til flygtningenes midlertidige indkvartering vil ske ved kommunale myndigheder, evt. med støtte af frivillige fra Beredskabsstyrelsens Frivilligenhed og Hjemmeværnet. Dette blev forberedt under Den Kolde Krig. Det totale behov for frivillige og andre mobiliserede ud over den kommunale redningstjenestes frivillige bestemmes af, hvad politiet kan integrere i egne operationer. Det vil vel være et par til nogle tusinde frivillige, der på forhånd er uddannet som hjælpepoliti. Afhjælpningen i selve det ramte område vil i betydelig grad overgå, hvad de kommunale myndigheder har kapacitet til. Der er reelt behov for, hvad der svarer til de tidligere civilforsvarskolonner, dvs. redningsenheder af bataljonsstørrelse, med sporehold, ambulanceenheder, redningsingeniørenheder og transportenheder. Enheder som er uddannet og udrustet til at kunne operere i forurenet miljø. I modsætning til under Den Kolde Krig, hvor man kunne have brug for sådanne enheder over hele landet samtidigt, vil det nu være tilstrækkeligt med en central pulje. På den anden side må man forudse, at en terrorhandling kan ske uden strategisk varsel. Derfor er det nødvendigt at opretholde kolonner på et betydeligt højere beredskab, end man tidligere forudså. Den værst tænkelige situation kunne vel lede til et behov til et sted mellem 5 og 8 kolonner, hvoraf de fleste på Sjælland, dvs personer. Etableringen og bemandingen af disse enheder vil kunne være en af det nationale, frivillige forsvars/beredskabs mere krævende opgaver. Hvis baseret på frivillige og lokal mobilisering vil det være muligt at opretholde det nødvendige meget høje beredskab uden, at dette medfører betydelige omkostninger. Det kan lettest ske med udgangspunkt i de regionale beredskabscentrer, der tidligere opstillede kolonnerne. Der er i realiteten tale om en betydelig oprustning ud over de eksisterende frivillige kommunale brandkorps. Uanset opstilling og bemanding vil ledelsen af indsats ikke være en opgave for forsvarets centrale myndigheder. Den vil finde sted på regionalt eller kommunalt niveau. Enkeltpersoner og led med rådighedskontrakt - fra dette beredskab vil også kunne være klar til udsendelse til internationale katastrofer, dvs. sikre en forstærkelse af redningsberedskabets nuværende internationale indsats. Det største problem ved afhjælpningen af virkningerne af en terrorhandling med masseødelæggelsesvåben vil være håndtering og behandling af massen af skadede, hvoraf mange vil være forurenede. Udviklingen i sygehusvæsenet går mod færre, større, centrale hospitaler. På grund af arbejdstidsreglerne er der imidlertid ikke mangel på kvalificeret personale, men i en masseskade-situation vil der være et akut, udækket 2

3 behov for behandlingskapacitet og sengeafsnit, specielt hvis et eller flere af de centrale hospitaler er ødelagt eller ligger i det massivt forurenede område. Tidligere var sårbarheden langt mindre. Man havde et større antal mindre sygehuse, Civilforsvaret kunne etablere sine forberedte beredskabssygehuse, og forsvarets feltlazaretter blev opholdt på et rimeligt beredskabsniveau. Nu er de små sygehuse væk eller på vej væk, kun det mobile beredskabssygehus er brugbart. Af forsvarets felthospitaler opretholdes kun DIB-hospitalet på et anvendeligt niveau. Resten er tomme skaller med forældet materiel. Dette er ikke et område, hvor 6 måneders værnepligtsuddannede eller hjemmeværnets frivillige kan hjælpe. Det kræver en fokuseret, meget kostbar, statslig indsats. Denne kunne placeres i forsvaret, hvis man valgte at placere ansvaret og de nødvendige ressourcer til opstilling og vedligeholdelse her, men indsættelsen kan kun blive kvalificeret ledet af et regionalt sygehusberedskab for katastrofeforhold, der effektivt koordinerer anvendelsen af den faste og den mobile kapacitet. Forsvaret og dets frivillige kan reelt herrer ikke gives nogen stor, fornuftig, opgave ved forsvaret mod mere begrænset terror såsom snigmord mod nøglepersoner eller terrorbombning af danske eller udenlandske mål i Danmark. Aktiv indsats mod terrorisme er en opgave for specielle operationstyrker fra politi eller forsvar, ikke for velmenende amatører af forskellig type. Beskyttelsen af de væsentligste mål mod terror de afgørende statslige nøglepunkter samt ambassader og udenlandske firmaer - er en politiopgave, hvor frivillige hjemmeværnsfolk eller 6 måneders værnepligtige ikke bør have nogen rolle. Andet ville være for risikabelt for den danske befolkning. Jeg erindrer, at jeg en sen aften i 1994 var ved at blive skudt at de nervøse amatører ved en vejspærring, efter, at det lettiske hjemmeværn var blevet mobiliseret ved en fængselsflugt. Andre var mindre heldige end jeg. De fleste lokale og regionale nøglepunkter er ikke naturlige mål for terror, og hvis de alligevel skulle blive angrebet, er skaden overskuelig. Det ville hverken være nødvendigt, betryggende eller effektivt at mobilisere bevæbnede frivillige eller korttidsuddannede værnepligtige fra hjemmeværnets ved sikring af samfundet ved en generel terrortrussel, hvis de ikke kan efteruddannes og placeres under kommando af politiembedsmænd. Undtagelsen er virksomhedshjemmeværn, der under organisationens ledelse og politiets vejledning kan bevare og udbygge deres rolle i beskyttelsen af nøglevirksomheder. Det eneste andet felt, hvor hjemmeværnets frivillige men ikke korttidsværnepligtige kunne gives en rolle, er EOD-området. Dette kræver dog, at de frivillige, der vælger dette som en krævende hobby for modne mennesker, uddannes, opdateres og løbende kontrolleres af hærens ingeniørtropper. Det er meget vanskeligt efter en således kort, umiddelbar analyse af forsvarets rolle i katastrofe og terrorberedskabet, at se, hvordan der kan etableres en fornuftig rolle for andet en lille, den mest aktive, motiverede og 3

4 veluddannede del af Hærhjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens frivillige, for slet ikke at tale om et større antal værnepligtigsuddannede. Den største del af behovet dækkes sandsynligvis allerede nu af beredskabskorpsets værnepligtsuddannede. Der er slet ikke behov for et specielt centralt hovedkvarter til forsvarets indsats på dette område, da den eneste rolle vil være at levere uddannede enheder (samt forbindelses-/stabsofficerer) til andre statslige organisationers indsats. Ledelsen af operationerne vil skulle ske på det kommende, tilpassede regionale niveau. Det centrale niveau stiller blot midlerne til rådighed. Det landmilitære humanitære indsatsberedskab og det øvrige danske landmilitære internationale bidrag Forslaget indebærer, i det omfang det er muligt at læse hensigten i dette, at DIB s bemandes med en højere procent at stampersonel, så to bataljonsgrupper kan udsendes samtidigt. Samtidigt fjernes kravet til, at brigade kan indsættes og kæmpe samlet som en troppeenhed, idet man kun omtaler bidrag til den fredsskabende/fredsbevarende operation. Derudover skabes en Humanitær Indsatsbrigade på højt beredskab. Dette er forslagets egentlige nyskabelse, Der en serie problemer med denne specialisering af hærens struktur. For det første er det erfaringsmæssigt vanskeligt at dele reelle operationer så firkantet op. Indsatsen vil ofte skulle startes i et højtrusselmiljø under deltagelse i en interventionsoperation (som den operation, der burde have været forberedt i Kosovo-konflikten). I alle de operationer i 1990erne, hvor den danske hær var med fra starten, har der været behov for, at enhederne kunne demonstrere kampkraft. Men samtidig med, at evnen til at kæmpe i en periode er af afgørende betydning, bør de andre typer indsats være i gang. Effektiv stabiliserings- og humanitær indsats lige bag de forreste enheder i interventionen er af afgørende betydning. Kamp, stabiliseringsoperationer i baglandet samt humanitær indsats bør således kunne gennemføres parallelt, med et gradvis skift mod den stabiliserende-humanitære indsats. Problemet i Afghanistan og i endnu højere grad i Irak var, at man fra amerikansk side, af ideologiske årsager, så disse ting som afskilte. Når der, forhåbentligt hurtigt, bliver tale om en ren humanitær og statsbyggende indsats, hvor der kun skal leveres politilignende beskyttelse, er det egentligt ikke længere en opgave for en militær organisation. Så bør entreprenørfirmaer på DANIDA-kontrakt samt statslige og ikke-statslige nødhjælpsorganisationer overtage. For det andet er de i den Humanitære Indsatsbrigade beskrevne elementer noget, der allerede eksisterer i den militære struktur. Her findes allerede sikringsenheder, konstruktionsingeniørenheder, transport-, forsynings- og sanitetsenheder, kommunikations- og føringsenheder samt reelt også eftersøgnings- og redningsenheder (forfatterne overser, at også militærpolitienheder og CIMIC-led er af nødvendige). Som også NATO har understreget, er problemet ganske rigtigt, at kampstøtte- og logistikenheder har været på så lavt udrykkeberedskab, at det 4

5 har hæmmet indsættelsen af vore kampenheder. Men man skaber ikke nogen ekstra kapacitet ved at specialisere støtteenhederne og adskille dem fra kampenhederne. Tværtimod skaber man ekstra problemer for en fornuftig og rationel løsning af alle opgaver. For det tredie er det ikke særlig rationelt at overse, at der er en betydelig overgribning mellem de blødere dele af den Humanitære Brigades opgavesæt og de opgaver, som Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens frivillige naturligt løser. Så i stedet for at bygge noget smukt specialiseret op, burde man etablere en fleksibel værktøjskasse-organiseret udrykkehær og så supplere den med frivillige med beredskabskontrakter på bl.a. CIMICog konstruktionsingeniørområderne samt med kontrakter med civile entreprenør- og logistik firmaer m.m. når dette bliver nødvendigt. At blive en god officer i hæren kræver, at man ud over en teoretisk uddannelse opnår praktisk og relevant erfaring, der skal være af mere og mere generel karakter, efterhånden som tjenesten skrider frem. Forslaget efterlader helt åbent og uigennemtænkt, hvordan man, indenfor den her beskrevne struktur, skal udvikle officerer, så de bliver anvendelige i deres profession, så de fleksibelt kan indstille sig til også uforudsete, fremtidige behov. Det er fint at provokere, hoppe ud af kassen, som forslaget gør. Men det burde ske på et grundlag af professionel forståelse. Dette er et velmenende amatørforslag. Det synes at have forbigået forfatternes opmærksomhed, at den britiske hær, der synes at være den landstyrke i verden, der bedst og mest friktionsløst tilpasser sig udviklingen fra højintensiv kamp til stabilisering, statsbygning og humanitær indsats, ikke gør dette med specialiserede enheder. Briterne demonstrerer, at opgaver i virkelighedens verden til forskel fra i Skive og Viborg - kræver en alsidig struktur samt et dygtigt, fleksibelt, ikke-ideologisk, pragmatisk officerskorps. Der er intet, der gør, at vi, i vor mindre målestok, bør afvise at lære af briterne. Lige nu udvikler de ikke specialiserede enheder. De har erkendt, at det, som Europa og NATO lige nu savner mest, er flere lette, veluddannede infanterienheder, der hurtigt kan påtage sig krævende opgaver. Derfor søger man at øge antallet af sådanne troppeenheder til fire (fra de nuværende to: den luftmobile brigade og marinecommandobrigaden). Det er ikke kun Viborg-folkene, der synes at have overset, at fremtidens behov ikke kræver specialisering til én type indsats. Skyklapper af en anden type synes også at påvirke den danske hærs ønsker om fremtidig struktur. Også hærens ledelse kunne lære af briterne. De landmilitære specielle operationsstyrker. Jægersoldater rekrutteres ikke fra gaden, men fra de eksisterende militære enheder. Vi skal nu øge størrelsen af Jægerkorpset. I andre lande finder en meget stor del af rekrutteringen til specialstyrkerne sted fra andre enheder, 5

6 hvor uddannelse og tjeneste er specielt krævende (i Storbritannien i faldskærmsbataljonerne og marinecommandoerne). Det kunne måske blive lidt vanskeligt at finde egnede jægeremner i en hær, der specialiserer sig i fredsbevarende operationer og humanitær indsats. Forslagets reelle indhold og potentielle konsekvenser På overfladen er forslaget provokerende og nytænkende. Reelt er det blot udtryk for holdninger hos ældre officerer i garnisonerne, der ikke ønsker ændringer i deres behagelige dagligdag. Forslaget opgiver en mobiliseringsstruktur, som der i mange år alligevel ikke har været penge til at fylde med materiel og realistisk uddannelse. Men derudover vil man i garnisonerne - blot fortsætte nogenlunde som man plejer. Ændringerne, der virker så imponerende, sker udenfor dagligdagen her. Man vil uddanne til det lave niveau, det utilstrækkelige gruppesammenhold og den lemfældige disciplin i enhederne, som man kan gøre indenfor daglig civil arbejdsdag. Dette vil fastholde hæren på et i internal sammenhæng meget begrænset anvendeligt niveau, som vi så kalder rollespecialisering. Det vil medføre fortsat forhøjet risiko for ulykkelige hændelser, som vi så i Kabul og Irak. Det skaber også en pæn ramme for tjeneste for personel, der i international sammenhæng er alt for gammelt til deres stilling. Når man alligevel ikke kan uddanne soldaterne til at slås (og når mange af os alligevel er for gamle til at lede og inspirere i kamp), kan man ligeså godt stjæle opgaver fra NGOer og Beredskabsstyrelsen, og kalde det et specialiseret humanitært beredskab. For at kunne gøre dette fortsætter man med en uddannelse af værnepligtige i et behageligt tempo, indenfor arbejdstidsreglerne. Opgaven at anvende dem efter uddannelse gives venligt til Hærhjemmeværnet, der i forvejen har vel tre gange så mange frivillige, som man i fremtiden kan finde reel anvendelse for. Forslagets reduktioner i hærens opgaver og generelle operative elementer, herunder førings- og uddannelsesstabe, gør at organisationen ikke giver ramme for at opretholde og videreudvikle et professionelt landmilitært officerskorps. Det er trist, at kolleger har villet lægge navn til noget så reelt reaktionært, professionelt perspektivløst - tjenende egeninteresser snarere end statens og skatteborgernes. 6

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Udviklingen som fulgte i kølvandet på

Udviklingen som fulgte i kølvandet på handlingar Professionelt forsvar baseret på værnepligt udviklingen i Danmark Av Christian Hvidt Udviklingen som fulgte i kølvandet på afslutningen af den kolde krig samt terrorangrebene på World Trade

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab

Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab Cirkulære om aftale om Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab 2014 Cirkulære af 19. maj 2014 Modst.nr. 026-14 PKAT nr. 644 J.nr. 2014-1514-0073 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Resultatkontrakt 2013-2017

Resultatkontrakt 2013-2017 Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Betænkning om det islandske civilforsvars opbygning

Betænkning om det islandske civilforsvars opbygning 1 Betænkning om det islandske civilforsvars opbygning 1. Grundlæggende principper: 1.1. Det er de islandske myndigheders mål, og samtidigt baseret på kravanalyse, at opnå den bedst mulige planlægning af

Læs mere

En national sikkerhedsstrategi

En national sikkerhedsstrategi Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den

Læs mere

Bilag 3. Tematisering af høringssvar

Bilag 3. Tematisering af høringssvar Økonomi Administration Sagsbehandler: Rikke Østergaard Pedersen Sagsnr. 15.00.00-P05-4-15 Dato:08.01.2016 Bilag 3. Tematisering af høringssvar Forslaget til veteranstrategi for Horsens Kommune har været

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6. Bilag 7 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6 I dette bilag omtales forhold omkring indtag

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen

Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen Hvad skal vi være klar til? Den præhospitale organisations rolle Efter sundhedsloven

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M Februar 2013 Fyns Militærhistoriske Samlings generalforsamling d. 19. februar 2013 på Dannevirke Formanden Johannes Lollesgaard bød velkommen til årets ordinære generalforsamling. Formanden fortsatte med

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen

Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Struer Byråd Referat Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Afbud fra/fraværende: Bende Okkerstrøm Mødet hævet kl.: 17.45 Pkt. Tekst Side 1 Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat Bilag 4 Kommentarer til de modtagne høringssvar Der er modtaget 56 høringssvar til indstillingen Styrket økonomistyring på socialområdet fra Region Midtjylland, en række kommunale råd, interesseorganisationer

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 2 Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere