Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:
|
|
- Christian Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig: Et forslag til hæren der ikke skal kunne kæmpe. Man kunne vel se det som en positiv markering, hvis der ikke stod officerer bag forslaget. Det gør der imidlertid, og som en gammel lærer, der nu i godt tyve år har forsøgt at inspirere til professionel helhedsforståelse og systematisk analyse, undrer jeg mig. Jeg vil ikke her gennemgå alle elementer. Nogle områder har jeg allerede analyseret i 2003 i dette tidsskrift og i Udenrigs. Selvom jeg ikke kommenterer forslaget om en værnsfælles kombineret forvaltningsmyndighed og operativ kommando, delt i to funktioner, skyldes det ikke, at jeg er enig. Det bliver et ufokuseret monstrum, hvilket enhver, der forsøger at gennemtænke kommandoens funktioner systematisk, vil indse. Mine bemærkninger knytter sig snævert til forslagets landmilitære dele, de landbaserede indsatsstyrker til hjemmebrug, det landmilitære humanitære indsatsberedskab, det øvrige danske landmilitære internationale bidrag samt de landmilitære specielle operationsstyrker. De landbaserede indsatsstyrker til hjemmebrug Disse baseres i forslaget på hjemmeværnets frivillige, der forstærkes med værnepligtige, der har modtaget en 6 måneders uddannelse. Det ville måske have været en idé først at diskutere karakteren og omfanget af behovet for indsats på land til håndtering af natur-, industri- eller bevidst menneskeskabte katastrofer samt mere afgrænsede terrorhandlinger. Lad os her forudsætte, for at skabe en seriøs diskussion af den værst tænkelige katastrofesituation, at uvenlige mennesker detonerer et simpelt atomvåben, en dirty bomb, i en lastvogn parkeret foran Nationalmuseet. Ud over virkningerne på landets ledelse og det helt manglende varsel svarer panik og forureningsproblemer nok nogenlunde til, hvad der ville ske, hvis Barsebäck smelter ned på den værst tænkelige måde. En sådan hændelse vil medføre massive problemer, hvoraf landets forsvar kan bidrage til håndteringen af nogle af disse. Forsvaret har her ikke en veldefineret, naturlig rolle, da reaktionen, i modsætning til totalforsvarsindsatsen under Den Kolde Krig, her ikke skulle ses i rammen af en invasionstrussel. I denne situation er det de ikke-militære komponenter, der er mest kompetente til at lede imødegåelsen. Ledelsen af landet vil øjeblikkelig blive de facto decentraliseret ved at den centrale ledelse bortfalder. Senere vil en samlet ledelse blive retableret i udenfor København. Forsvarets ledelse skal i sådan en situation blot sikre sig, at man på tilsvarende måde kan tilpasse sig, så organisationens midler friktionsløst er til rådighed for den decentraliserede og senere retablerede ledelse. 1
2 Uanset karakteren af varsling om udbredelse af forureningen og information om udbredelse af skaderne vil der med stor sandsynlighed opstå trafikkaos fremkaldt af et meget stort antal flygtninge i privatbiler. Disse vil blive forsøgt håndteret af politiet, der vil have sin fulde styrke til rådighed, idet begivenheden nok vil blive betragtet som en force majeure suspension af arbejdstidsreglerne. Politiet kan her naturligt støttes af hjælpepolitiuddannede dele af Hjemmeværnet samt Politiets nu hendøende frivillige Beredskabs- Ordenskorps, hvis det genoplives. Reguleret evakuering vil kunne ske med offentlige transportmidler. Støtte til flygtningenes midlertidige indkvartering vil ske ved kommunale myndigheder, evt. med støtte af frivillige fra Beredskabsstyrelsens Frivilligenhed og Hjemmeværnet. Dette blev forberedt under Den Kolde Krig. Det totale behov for frivillige og andre mobiliserede ud over den kommunale redningstjenestes frivillige bestemmes af, hvad politiet kan integrere i egne operationer. Det vil vel være et par til nogle tusinde frivillige, der på forhånd er uddannet som hjælpepoliti. Afhjælpningen i selve det ramte område vil i betydelig grad overgå, hvad de kommunale myndigheder har kapacitet til. Der er reelt behov for, hvad der svarer til de tidligere civilforsvarskolonner, dvs. redningsenheder af bataljonsstørrelse, med sporehold, ambulanceenheder, redningsingeniørenheder og transportenheder. Enheder som er uddannet og udrustet til at kunne operere i forurenet miljø. I modsætning til under Den Kolde Krig, hvor man kunne have brug for sådanne enheder over hele landet samtidigt, vil det nu være tilstrækkeligt med en central pulje. På den anden side må man forudse, at en terrorhandling kan ske uden strategisk varsel. Derfor er det nødvendigt at opretholde kolonner på et betydeligt højere beredskab, end man tidligere forudså. Den værst tænkelige situation kunne vel lede til et behov til et sted mellem 5 og 8 kolonner, hvoraf de fleste på Sjælland, dvs personer. Etableringen og bemandingen af disse enheder vil kunne være en af det nationale, frivillige forsvars/beredskabs mere krævende opgaver. Hvis baseret på frivillige og lokal mobilisering vil det være muligt at opretholde det nødvendige meget høje beredskab uden, at dette medfører betydelige omkostninger. Det kan lettest ske med udgangspunkt i de regionale beredskabscentrer, der tidligere opstillede kolonnerne. Der er i realiteten tale om en betydelig oprustning ud over de eksisterende frivillige kommunale brandkorps. Uanset opstilling og bemanding vil ledelsen af indsats ikke være en opgave for forsvarets centrale myndigheder. Den vil finde sted på regionalt eller kommunalt niveau. Enkeltpersoner og led med rådighedskontrakt - fra dette beredskab vil også kunne være klar til udsendelse til internationale katastrofer, dvs. sikre en forstærkelse af redningsberedskabets nuværende internationale indsats. Det største problem ved afhjælpningen af virkningerne af en terrorhandling med masseødelæggelsesvåben vil være håndtering og behandling af massen af skadede, hvoraf mange vil være forurenede. Udviklingen i sygehusvæsenet går mod færre, større, centrale hospitaler. På grund af arbejdstidsreglerne er der imidlertid ikke mangel på kvalificeret personale, men i en masseskade-situation vil der være et akut, udækket 2
3 behov for behandlingskapacitet og sengeafsnit, specielt hvis et eller flere af de centrale hospitaler er ødelagt eller ligger i det massivt forurenede område. Tidligere var sårbarheden langt mindre. Man havde et større antal mindre sygehuse, Civilforsvaret kunne etablere sine forberedte beredskabssygehuse, og forsvarets feltlazaretter blev opholdt på et rimeligt beredskabsniveau. Nu er de små sygehuse væk eller på vej væk, kun det mobile beredskabssygehus er brugbart. Af forsvarets felthospitaler opretholdes kun DIB-hospitalet på et anvendeligt niveau. Resten er tomme skaller med forældet materiel. Dette er ikke et område, hvor 6 måneders værnepligtsuddannede eller hjemmeværnets frivillige kan hjælpe. Det kræver en fokuseret, meget kostbar, statslig indsats. Denne kunne placeres i forsvaret, hvis man valgte at placere ansvaret og de nødvendige ressourcer til opstilling og vedligeholdelse her, men indsættelsen kan kun blive kvalificeret ledet af et regionalt sygehusberedskab for katastrofeforhold, der effektivt koordinerer anvendelsen af den faste og den mobile kapacitet. Forsvaret og dets frivillige kan reelt herrer ikke gives nogen stor, fornuftig, opgave ved forsvaret mod mere begrænset terror såsom snigmord mod nøglepersoner eller terrorbombning af danske eller udenlandske mål i Danmark. Aktiv indsats mod terrorisme er en opgave for specielle operationstyrker fra politi eller forsvar, ikke for velmenende amatører af forskellig type. Beskyttelsen af de væsentligste mål mod terror de afgørende statslige nøglepunkter samt ambassader og udenlandske firmaer - er en politiopgave, hvor frivillige hjemmeværnsfolk eller 6 måneders værnepligtige ikke bør have nogen rolle. Andet ville være for risikabelt for den danske befolkning. Jeg erindrer, at jeg en sen aften i 1994 var ved at blive skudt at de nervøse amatører ved en vejspærring, efter, at det lettiske hjemmeværn var blevet mobiliseret ved en fængselsflugt. Andre var mindre heldige end jeg. De fleste lokale og regionale nøglepunkter er ikke naturlige mål for terror, og hvis de alligevel skulle blive angrebet, er skaden overskuelig. Det ville hverken være nødvendigt, betryggende eller effektivt at mobilisere bevæbnede frivillige eller korttidsuddannede værnepligtige fra hjemmeværnets ved sikring af samfundet ved en generel terrortrussel, hvis de ikke kan efteruddannes og placeres under kommando af politiembedsmænd. Undtagelsen er virksomhedshjemmeværn, der under organisationens ledelse og politiets vejledning kan bevare og udbygge deres rolle i beskyttelsen af nøglevirksomheder. Det eneste andet felt, hvor hjemmeværnets frivillige men ikke korttidsværnepligtige kunne gives en rolle, er EOD-området. Dette kræver dog, at de frivillige, der vælger dette som en krævende hobby for modne mennesker, uddannes, opdateres og løbende kontrolleres af hærens ingeniørtropper. Det er meget vanskeligt efter en således kort, umiddelbar analyse af forsvarets rolle i katastrofe og terrorberedskabet, at se, hvordan der kan etableres en fornuftig rolle for andet en lille, den mest aktive, motiverede og 3
4 veluddannede del af Hærhjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens frivillige, for slet ikke at tale om et større antal værnepligtigsuddannede. Den største del af behovet dækkes sandsynligvis allerede nu af beredskabskorpsets værnepligtsuddannede. Der er slet ikke behov for et specielt centralt hovedkvarter til forsvarets indsats på dette område, da den eneste rolle vil være at levere uddannede enheder (samt forbindelses-/stabsofficerer) til andre statslige organisationers indsats. Ledelsen af operationerne vil skulle ske på det kommende, tilpassede regionale niveau. Det centrale niveau stiller blot midlerne til rådighed. Det landmilitære humanitære indsatsberedskab og det øvrige danske landmilitære internationale bidrag Forslaget indebærer, i det omfang det er muligt at læse hensigten i dette, at DIB s bemandes med en højere procent at stampersonel, så to bataljonsgrupper kan udsendes samtidigt. Samtidigt fjernes kravet til, at brigade kan indsættes og kæmpe samlet som en troppeenhed, idet man kun omtaler bidrag til den fredsskabende/fredsbevarende operation. Derudover skabes en Humanitær Indsatsbrigade på højt beredskab. Dette er forslagets egentlige nyskabelse, Der en serie problemer med denne specialisering af hærens struktur. For det første er det erfaringsmæssigt vanskeligt at dele reelle operationer så firkantet op. Indsatsen vil ofte skulle startes i et højtrusselmiljø under deltagelse i en interventionsoperation (som den operation, der burde have været forberedt i Kosovo-konflikten). I alle de operationer i 1990erne, hvor den danske hær var med fra starten, har der været behov for, at enhederne kunne demonstrere kampkraft. Men samtidig med, at evnen til at kæmpe i en periode er af afgørende betydning, bør de andre typer indsats være i gang. Effektiv stabiliserings- og humanitær indsats lige bag de forreste enheder i interventionen er af afgørende betydning. Kamp, stabiliseringsoperationer i baglandet samt humanitær indsats bør således kunne gennemføres parallelt, med et gradvis skift mod den stabiliserende-humanitære indsats. Problemet i Afghanistan og i endnu højere grad i Irak var, at man fra amerikansk side, af ideologiske årsager, så disse ting som afskilte. Når der, forhåbentligt hurtigt, bliver tale om en ren humanitær og statsbyggende indsats, hvor der kun skal leveres politilignende beskyttelse, er det egentligt ikke længere en opgave for en militær organisation. Så bør entreprenørfirmaer på DANIDA-kontrakt samt statslige og ikke-statslige nødhjælpsorganisationer overtage. For det andet er de i den Humanitære Indsatsbrigade beskrevne elementer noget, der allerede eksisterer i den militære struktur. Her findes allerede sikringsenheder, konstruktionsingeniørenheder, transport-, forsynings- og sanitetsenheder, kommunikations- og føringsenheder samt reelt også eftersøgnings- og redningsenheder (forfatterne overser, at også militærpolitienheder og CIMIC-led er af nødvendige). Som også NATO har understreget, er problemet ganske rigtigt, at kampstøtte- og logistikenheder har været på så lavt udrykkeberedskab, at det 4
5 har hæmmet indsættelsen af vore kampenheder. Men man skaber ikke nogen ekstra kapacitet ved at specialisere støtteenhederne og adskille dem fra kampenhederne. Tværtimod skaber man ekstra problemer for en fornuftig og rationel løsning af alle opgaver. For det tredie er det ikke særlig rationelt at overse, at der er en betydelig overgribning mellem de blødere dele af den Humanitære Brigades opgavesæt og de opgaver, som Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens frivillige naturligt løser. Så i stedet for at bygge noget smukt specialiseret op, burde man etablere en fleksibel værktøjskasse-organiseret udrykkehær og så supplere den med frivillige med beredskabskontrakter på bl.a. CIMICog konstruktionsingeniørområderne samt med kontrakter med civile entreprenør- og logistik firmaer m.m. når dette bliver nødvendigt. At blive en god officer i hæren kræver, at man ud over en teoretisk uddannelse opnår praktisk og relevant erfaring, der skal være af mere og mere generel karakter, efterhånden som tjenesten skrider frem. Forslaget efterlader helt åbent og uigennemtænkt, hvordan man, indenfor den her beskrevne struktur, skal udvikle officerer, så de bliver anvendelige i deres profession, så de fleksibelt kan indstille sig til også uforudsete, fremtidige behov. Det er fint at provokere, hoppe ud af kassen, som forslaget gør. Men det burde ske på et grundlag af professionel forståelse. Dette er et velmenende amatørforslag. Det synes at have forbigået forfatternes opmærksomhed, at den britiske hær, der synes at være den landstyrke i verden, der bedst og mest friktionsløst tilpasser sig udviklingen fra højintensiv kamp til stabilisering, statsbygning og humanitær indsats, ikke gør dette med specialiserede enheder. Briterne demonstrerer, at opgaver i virkelighedens verden til forskel fra i Skive og Viborg - kræver en alsidig struktur samt et dygtigt, fleksibelt, ikke-ideologisk, pragmatisk officerskorps. Der er intet, der gør, at vi, i vor mindre målestok, bør afvise at lære af briterne. Lige nu udvikler de ikke specialiserede enheder. De har erkendt, at det, som Europa og NATO lige nu savner mest, er flere lette, veluddannede infanterienheder, der hurtigt kan påtage sig krævende opgaver. Derfor søger man at øge antallet af sådanne troppeenheder til fire (fra de nuværende to: den luftmobile brigade og marinecommandobrigaden). Det er ikke kun Viborg-folkene, der synes at have overset, at fremtidens behov ikke kræver specialisering til én type indsats. Skyklapper af en anden type synes også at påvirke den danske hærs ønsker om fremtidig struktur. Også hærens ledelse kunne lære af briterne. De landmilitære specielle operationsstyrker. Jægersoldater rekrutteres ikke fra gaden, men fra de eksisterende militære enheder. Vi skal nu øge størrelsen af Jægerkorpset. I andre lande finder en meget stor del af rekrutteringen til specialstyrkerne sted fra andre enheder, 5
6 hvor uddannelse og tjeneste er specielt krævende (i Storbritannien i faldskærmsbataljonerne og marinecommandoerne). Det kunne måske blive lidt vanskeligt at finde egnede jægeremner i en hær, der specialiserer sig i fredsbevarende operationer og humanitær indsats. Forslagets reelle indhold og potentielle konsekvenser På overfladen er forslaget provokerende og nytænkende. Reelt er det blot udtryk for holdninger hos ældre officerer i garnisonerne, der ikke ønsker ændringer i deres behagelige dagligdag. Forslaget opgiver en mobiliseringsstruktur, som der i mange år alligevel ikke har været penge til at fylde med materiel og realistisk uddannelse. Men derudover vil man i garnisonerne - blot fortsætte nogenlunde som man plejer. Ændringerne, der virker så imponerende, sker udenfor dagligdagen her. Man vil uddanne til det lave niveau, det utilstrækkelige gruppesammenhold og den lemfældige disciplin i enhederne, som man kan gøre indenfor daglig civil arbejdsdag. Dette vil fastholde hæren på et i internal sammenhæng meget begrænset anvendeligt niveau, som vi så kalder rollespecialisering. Det vil medføre fortsat forhøjet risiko for ulykkelige hændelser, som vi så i Kabul og Irak. Det skaber også en pæn ramme for tjeneste for personel, der i international sammenhæng er alt for gammelt til deres stilling. Når man alligevel ikke kan uddanne soldaterne til at slås (og når mange af os alligevel er for gamle til at lede og inspirere i kamp), kan man ligeså godt stjæle opgaver fra NGOer og Beredskabsstyrelsen, og kalde det et specialiseret humanitært beredskab. For at kunne gøre dette fortsætter man med en uddannelse af værnepligtige i et behageligt tempo, indenfor arbejdstidsreglerne. Opgaven at anvende dem efter uddannelse gives venligt til Hærhjemmeværnet, der i forvejen har vel tre gange så mange frivillige, som man i fremtiden kan finde reel anvendelse for. Forslagets reduktioner i hærens opgaver og generelle operative elementer, herunder førings- og uddannelsesstabe, gør at organisationen ikke giver ramme for at opretholde og videreudvikle et professionelt landmilitært officerskorps. Det er trist, at kolleger har villet lægge navn til noget så reelt reaktionært, professionelt perspektivløst - tjenende egeninteresser snarere end statens og skatteborgernes. 6
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereBriefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør
Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.
Læs mereKompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereKompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2019 2018 Indhold Indledning 1 Det strategiske målbillede 2 Strategiske pejlemærker 2 Mål for 2019 4 Opfølgningstabel 7 Påtegning 8 Indledning Denne mål-
Læs mereKompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed
Læs mereSamfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..
Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereForsvarsministeriets vurdering af eget beredskab
Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-
Læs mereBilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002
Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereVilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab
Cirkulære om aftale om Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab 2014 Cirkulære af 19. maj 2014 Modst.nr. 026-14 PKAT nr. 644 J.nr. 2014-1514-0073 Dataark PKAT med specifikation
Læs mereTIL DIG DER OVERVEJER AT BLIVE EN DEL AF BEREDSKABSSTYRELSENS INTERNATIONALE PERSONELPULJE
TIL DIG DER OVERVEJER AT BLIVE EN DEL AF BEREDSKABSSTYRELSENS INTERNATIONALE PERSONELPULJE Tak for din interesse for Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje (BIP). BIP en administreres af Beredskabsstyrelsens
Læs mereUdviklingen som fulgte i kølvandet på
handlingar Professionelt forsvar baseret på værnepligt udviklingen i Danmark Av Christian Hvidt Udviklingen som fulgte i kølvandet på afslutningen af den kolde krig samt terrorangrebene på World Trade
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereEt samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder
Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange
Læs mereOrienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)
Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers
Læs mereBeredskabspolitik for Viborg Kommune
Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.
Læs mereUddannelse i sundhedsberedskab
Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs mereBilag 3. Tematisering af høringssvar
Økonomi Administration Sagsbehandler: Rikke Østergaard Pedersen Sagsnr. 15.00.00-P05-4-15 Dato:08.01.2016 Bilag 3. Tematisering af høringssvar Forslaget til veteranstrategi for Horsens Kommune har været
Læs mereOrienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:
HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse
Læs mereUKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereBeredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse
Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny
Læs mereKompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK)
Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK) Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne art Forudsætninger
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mere... en del af dit professionelle netværk
TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereDen nationale forsvarsindustrielle strategi
27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.
Læs mereResultatkontrakt 2013-2017
Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereUKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereEt samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder
Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce er et samarbejde mellem forsvaret og den private og offentlige sektor om forsvarets brug
Læs mereBeredskabets rolle ved drikkevandsforureninger
Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereHjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal
Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater Indhold Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater 2 En attraktiv samarbejdspartner for Forsvaret,
Læs mereEn national sikkerhedsstrategi
Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereAktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet
Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereUKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien
24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereFørste MFP-flotille er nu operativ
jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab
Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)
Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov
Læs mereBeredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab
Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet
Læs mereBetænkning om det islandske civilforsvars opbygning
1 Betænkning om det islandske civilforsvars opbygning 1. Grundlæggende principper: 1.1. Det er de islandske myndigheders mål, og samtidigt baseret på kravanalyse, at opnå den bedst mulige planlægning af
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel. (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)
September 2018 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier) 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHjemmeværnets Årsberetning 2012
Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik
Læs mereSammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereBILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB
BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER
ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv
Læs mereErfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006
Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark
Læs mereHOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013
Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 75 Offentligt (01) HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 MALENE DAMGAARD KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD/SFI SURVEY HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET
Læs mereNYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation
NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forsvarsudvalget 2018-19 L 124 Bilag 1 Offentligt December 2018 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mere