Krogenberg hegn

Transkript

1 Krogenberg hegn Krogenberg Hegn ligger 4 km sydvest for Helsingør og udgør et areal på 251,5 ha. Det er en blandet skov med overvægt af løvtræer. Der findes i skoven overvejende bøg, men også en betydelig andel af både eg og rødgran. Af ubevoksede arealer findes kun den 1,5 ha store Daverød dam i skovens vestende Gurresø Gurre Vang (304) Krogenberg Hegn (402) Nyrup Hegn (401) Danstrup Hegn (403) Egebæksvang (20 Hegn (405) Kelleris Hegn (501) Figur 17. Oversigtskort over Krogenberg Hegn (402). Krogenberg Hegn omfatter herefter pr. 1. januar ,7 ha, der fordeler sig således: Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg BIR birk 5.90 REG rødeg 0.80 Andet løv 6.70 RGR rødgran SGR sitkagran 4.40 Gran AGR grandis 3.40 NGR nordmannsgran 1.70 NOB nobilis 0.50 Ædelgran 5.60 DGR douglas 3.00 LÆR lærk 1.30 Andet nål 4.30 Ialt produktiv skov * VEJ vej 3.90 SLE slette 2.00 HUS hus og have 1.40 AGE ager 0.50 RÅG Råstofgrave 0.20 AAN Anden anvendelse 0.10 Ubevokset 8.10 * Total ** Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Krogenberg Hegn. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 125

2 Geologi Krogenberg Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief, hvilket giver skoven sine små bakker. Jordbunden er overvejende smeltevandsaflejringer af sand og grus. I fugtige dele af skoven findes betydelige arealer med postglaciale aflejringer af ferskvandstørv. Kulturhistorie Af oldtidsminder findes én gravhøj i afdeling 545 ca. 400 m NNV for skovløberstedet Krogenberghus. Herudover findes svage spor af oldtidsagre i afdeling 517 syd for det nordlige skovgærde og 400 m øst for Hornbækvej. Reerstrup Fægyde og Kathøj Gyde på grænsen mellem Krogenberg Hegn og Danstrup Hegn minder om den tidligere landbrugsdrift, hvor kreaturerne ad bestemte veje blev drevet fra landsbyerne til græsning på overdrevene for Reerstrup, Kathøj og Lille Esbønderup nord for Krogenberg Hegn. Ved Reerstrup Fægyde lå Reerstrup Skovhus, senere kaldet Gydehus, der brændte den 18. marts 1971 og blev nedrevet samme års sommer. Naturskov Et 9 ha stort område med bøg i den nordøstlige del er i hh. til naturskovstrategien udlagt til plukhugstdrift. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten i Danstrup og Krogenberg Hegn på 106 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 40% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 116 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (51%), turgang (49%) og oplevelse af naturen (69%). Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 24% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Krogenberg Hegn er (sammen med Danstrup Hegn) et ret velarronderet produktionsareal og bibeholdes som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Fra et landskabssynspunkt bevares Krogenberg derfor som en normal nordsjællandsk bøge-ege-granskov. Dog skal andelen af hjemmehørende arter dominere mere end den gør for tiden. Reetablering af et vådbundsareal i afd 542. Tidligere stod her ensaldrende og ensartet rødgran. 126 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

3 Driften i den kommende planperiode Som det ses af sammendraget herunder, er skoven en egentlig produktionsskov. Tabel 5.33 Arealer til særlig behandling i Krogenberg Hegn. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0 Publikumsanlæg og hensyn 0 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0,6 6 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 9,0 94 Ialt 9,6 100 Afd 555b udlagt som forsøgsareal/frøproduktion. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 127

4 Foryngelser Der forskydes i planperioden i alt 50,50 ha i Krogenberg Hegn. Heraf størsteparten bøgeforyngelse med et tillæg på 9,6 ha. Der etableres endvidere 5,5 ha douglaskulturer og til sammen 4,5 ha 3- arealer i form af sø og mose. Tabel 5.34 Forskydning i arealanvendelsen i Krogenberg Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Andet løv Andet nål Ubevokset Forynget ialt Bøg Andet løv Gran Ædelgran Andet nål Ubevokset Budget ialt hovedretningslinjer for den fremtidige drift

5 Hugsten Den årlige planhugst er på 1570 m 3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører hugstmasse på under 312 m 3 /ha inklusiv overstandere generelt. Tabel 5.35 Planlagt hugst (i m 3 ) i Krogenberg Hegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 129

6 [Denne side er med vilje blank] 130 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

7 Danstrup Hegn Danstrup Hegn ligger mellem Esrum Sø og Espergærde i umiddelbar, sydvestlig forlængelse af Krogenberg Skov. Afstanden til Kobæk Vig i Esrum Sø er 1,5 km og afstanden til Espergærde er 4 km. Skoven er domineret af bøg og rødgran, men der findes også en hel del eg samt mindre stykker med hhv. ær, birk, sitka, douglas, skovfyr, almindelig ædelgran, normannsgran og nobilis. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l Ask og Ær 2.60 BIR birk 6.20 EL el 0.70 REG rødeg 0.40 Andet løv 7.30 RGR rødgran SGR sitkagran 2.50 Gran AGR grandis 5.90 NGR nordmannsgran 0.80 Ædelgran 6.70 DGR douglas 7.50 LÆR lærk 3.20 SKF skovfyr 2.10 Andet nål Ialt produktiv skov * VEJ vej 7.60 AGE ager 3.70 HUS hus og have 1.40 SLE slette 1.00 MOS mose 0.90 PUB publikumsareal 0.20 Ubevokset * Total ** Danstrup Hegn slutter sig nøje til Krogenberg Hegn og er i sin helhed produktionsskov. Landskabsog fredningshensyn varetages ved de almindelige restriktioner Krogenberg Hegn (402) Nyrup Hegn (401) Danstrup Hegn (403) Egebæksvang (2 p Hegn (405) Kelleris Hegn (501) ovene (507) Krogerup Skovene (502) Figur 18. Oversigtskort over Danstrup Hegn (403). hovedretningslinjer for den fremtidige drift 131

8 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Danstrup Hegn. Geologi Danstrup Hegn ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Skovens sydlige del har dødisrelief, hvilket giver dette område sine huller og flade bakker. Størstedelen af skoven har sandet jordbund. Den sydligste del er overvejende leret. Skovens sand stammer fra smeltevandsaflejringer, hvorimod der er tale om moræneleraflejringer i den sydlige del. Kulturhistorie En del jorddiger i skoven antyder, at Danstrup Hegn har været vært for husdyr. Herudover findes i skoven visse steder højryggede agre, der sandsynligvis stammer fra rydninger i skoven til agerbrug. Naturskov Et mindre område på 4 ha omkring St. Torpensmose udlægges/ er udlagt til urørt skov. Desuden er et lille område (< 1 ha) på en skrænt udlagt til plukhugst. Dette lille område med godt 210-årige bøge kan være en del af de plantninger og såninger von Langen lavede i sidste halvdel af 1700-tallet. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten i Danstrup og Krogenberg Hegn på 106 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 40% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 116 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (51%), turgang (49%) og oplevelse af naturen (69%). Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 24% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Danstrup Hegn er (sammen med Krogenberg Hegn) et ret velarronderet produktionsareal og bibeholdes som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Fra et landskabssynspunkt bevares Krogenberg derfor som en normal nordsjællandsk bøge-ege-granskov. Dog skal andelen af hjemmehørende arter dominere mere end den gør for tiden. Æropvækst under bøgeskov. Andelen af ær skal begrænses mest muligt, og æren skal overvejende benyttes som en slags mellembenyttelse til at bringe bøgen op i ly af æren, indtil æren er ca. 10m høj. Herefter fjernes æren gradvist. 132 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

9 Driften i den kommende planperiode Som det ses af sammendraget herunder, er skoven en egentlig produktionsskov, idet meget få arealer skal behandles særligt i planperioden. Tabel 5.36 Arealer til særlig behandling i Danstrup Hegn. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,9 19 Publikumsanlæg og hensyn 0,2 4 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 3,4 71 Naturskovsstrategien, plukhugst 0,3 6 Ialt 4,8 100 Foryngelser I Danstrup Hegn er arealforskydningen i alt 52,0. For bøgs vedkommende anlægges der 16,90 ha helt nye bøgekulturer ud over de 23,0 ha bøgeforyngelse. Der etableres 3,4 ha mose. Foryngelses- hovedretningslinjer for den fremtidige drift 133

10 planen for 1. periode er tilbageholdende og med naturforyngelse af bøgeskov som det væsentlige indgreb. Tabel 5.37 Forskydning i arealanvendelsen i Danstrup Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Andet nål Ubevokset Forynget ialt Bøg Gran Andet nål Budget ialt Hugsten Den årlige planhugst er på 2062 m 3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører gennemsnitlige hugstmasser ved afdrift på 310 m 3 /ha inklusiv overstandere iøvrigt og i nål på 420 m 3 /ha. Tabel 5.38 Planlagt hugst (i m 3 ) i Danstrup Hegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

11 Munkegårds Hegn Munkegårds Hegn er en lille bøgeskov, der ligger lige nord for Kvistgård by. Skoven udgør et areal på 21,5 ha. En stor del af skoven er allerede forynget med bøg, men mange af de gamle bøge findes stadig. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg RGR rødgran 1.10 Gran 1.10 Ialt produktiv skov * VEJ vej 0.40 Ubevokset 0.40 * Total ** Skoven omfatter 21,5 ha og består pr. 1. januar 1994 af 20,0 ha bøg, 1,1 ha rødgran samt 0,4 ha vejareal Krogenberg Hegn (402) Nyrup Hegn (401) Danstrup Hegn (403) Munkegårds Hegn (404) Egebæksvang (2 p Hegn (405) Kelleris Hegn (501) ovene (507) Krogerup Skovene (502) Krogerup Skov (101) Figur 19. Oversigtskort over Munkegårds Hegn (404). Udover at være et åndehul for beboerne i Kvistgård findes i skovens nordlige del en hejrekoloni. Det er den eneste hejrekoloni i Nordøstsjælland Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger. På hele arealet vises særlige publikumshensyn. Geologi Munkegårds Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Området skoven ligger i er derfor præget af huller og flade bakker. Jordbunden er overvejende smeltevandsaflejringer af grus. I de fugtige områder øst og vest i den lille skov findes dog også postglaciale aflejringer af tørv. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 135

12 Kulturhistorie I den østlige del af skoven findes rest af den gamle Kongevej, som vest for Nyrup by delte sig i vejen til Frederiksborg Slot og vejen til Hørsholm Slot. Den eksisterende skovvej ligger på en del af Kongevejen til Hørsholm. Naturskov Munkegårds Hegn er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Der drives ikke jagt i Munkegårds Hegn. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensisteten på 113 skovbesøg pr. ha, og heraf var 56% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 189 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. Området er udlagt som hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Munkegårds Hegn skal i sin helhed plejes som lystskov med langsom, gruppevis selvforyngelse af bøg, ask og ær. Det må forventes, at skoven ved sin beliggenhed vil blive et udpræget nærrekreativt areal (er klassificeret som hundeskov), og det vil være urealistisk at forestille sig nogen virkningsfuld biotopbeskyttelse. Dog skal distriktet sikre for, at skovbehandlingen omkring hejrekolonien bliver skånsom. Redetræer bevares Driften i den kommende planperiode Der er ingen arealer til særlig behandling i Munkegårds Hegn. Foryngelser Der er ingen nettoforskydninger i arealanvendelsen i den kommende periode. Der forynges 5,3 ha bøg ved selvforyngelse. Tabel 5.39 Forskydning i arealanvendelsen i Munkegårds Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Forynget ialt Bøg hovedretningslinjer for den fremtidige drift

13 Hugsten Den årlige planhugst er på 152 m 3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører hugstmasse på 456 m 3 /ha inklusiv overstandere generelt. Da hugsten i Munkegårds Hegn overvejende falder som overstanderhugst i de øvrige bevoksninger er tallet endog meget lavere. Tabel 5.40 Planlagt hugst (i m 3 ) i Munkegårds Hegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 137

14 [Denne side er med vilje blank] 138 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

15 Endrup Hegn Endrup Hegn er en lille blandingsskov, der ligger øst for landsbyen Endrup, 2 km nordøst for Fredensborg. Skoven udgør et areal på 34,2 ha, hvoraf størstedelen er løvskov bestående af eg og bøg. Herudover findes et 0,7 ha stort areal med el omkring Bromose og et meget lille birkestykke i Brandtsmose. 9,2 ha af det samlede areal er tilplantet med rødgran. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg 9.20 Eg 9.20 EL el 0.70 BIR birk 0.20 Andet løv 0.90 RGR rødgran 9.20 Gran 9.20 Ialt produktiv skov * VEJ vej 0.80 HUS hus og have 0.20 Ubevokset 1.00 * Total ** Esrum Sø (302) Esrum sø Krogenberg Hegn (402) Danstrup Hegn (403) Nyru Endrup Hegn (405) Kelleris Hegn (5 ( Fredensborg Skovene (507) densborg Havn (316) Krogerup up p Havn (315) Figur 20. Oversigtskort over Endrup Hegn (405) Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanloven, og der er ingen fredninger. Geologi Endrup Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Jordbunden udgøres for langt størstedelen af moræneler, aflejret under sidste istid. Enkelte steder i skoven findes tørveaflejringer. Kulturhistorie Der er ikke for nærværende udarbejdet en kulturhistorisk beskrivelse for området. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 139

16 Naturskov Endrup Hegn er ikke udpeget til særligt beskyttet naturskov. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv Der er ikke udlagt hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Endrup Hegn skal vedvarende forblive en produktionsskov med det nuværende forhold mellem løv og nål opretholdt Driften i den kommende planperiode Der er ingen arealer til særlig behandling i Endrup Hegn. Foryngelser Som det fremgår af tabellen er eneste nettoforskydning med hensyn til træartsvalg 5,4 ha rødgran, der konverteres til douglasgran. Derudover forynges 4,8 ha bøg ved selvforyngelse. Tabel 5.41 Forskydning i arealanvendelsen i Endrup Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Andet nål Forynget ialt Bøg Gran Budget ialt hovedretningslinjer for den fremtidige drift

17 Hugsten Den årlige planhugst er på 335 m 3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Tabel 5.42 Planlagt hugst (i m 3 ) i Endrup Hegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 141

18 [Denne side er med vilje blank] 142 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

19 Kelleris Hegn Skoven, der dækker et areal på 65,8 ha, udgøres især af bøgebevoksninger, men også betydelige arealer med hhv. ær, eg og rødgran. Herudover findes mindre områder med el og birk. Kelleris Hegn gennemskæres af Helsingørmotorvejen og ligger i en afstand af 1 km fra Espergærde. Kelleris Hegn består pr. 1. januar l994 omfatter 65,8 ha, der fordeler sig således: Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg 7.30 Eg 7.30 ÆR ær o.l Ask og Ær 6.90 EL el 0.90 BIR birk 0.70 KIR kirsebær 0.20 Andet løv 1.80 RGR rødgran Gran LÆR lærk 0.60 Andet nål 0.60 Ialt produktiv skov * HUS hus og have 0.80 MOS mose 0.70 VEJ vej 0.70 AGE ager 0.60 SLE slette 0.50 Ubevokset 3.30 * Total ** Krogenberg Hegn (402) Nyrup Hegn (401) Danstrup Hegn (403) Egebæksvang (2 p Hegn (405) Kelleris Hegn (501) ovene (507) Krogerup Skovene (502) Figur 21. Oversigtskort over Kelleris Hegn (501). Skoven frembyder ikke særlige seværdigheder, men den er et yndet åndehul for lokalbefolkningen i Kvistgård og den sydlige del af Espergærde. Kelleris Hegn er stærkt belastet, dels af motorvejstracéen, dels af ridning og er desuden udlagt som hundeskov. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 143

20 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanloven, og der er ingen fredninger. Geologi Geologien er ikke beskrevet i denne plan. Kulturhistorie I den sydligste del af skoven i Fredensborg-Humlebæk kommune og øst for motorvejen findes 2 oldtidshøje, og i den østlige tilkørselssløjfe ved motorvejen og derved lukket for almenhedens adgang 1 oldtidshøj. Samtlige høje er antageligt fra bronzealderen. Naturskov I Nørager Mose, der udgør et areal på godt 1 ha, findes en bevoksning af 130-årige bøg iblandet eg og birk. Denne bevoksning er udpeget til særligt beskyttet naturskov og drives ved plukhugst. Jagt Der drives ikke jagt i Kelleris Hegn. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 112 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 54% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 91 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1 time. De hyppigste aktiviteter var hundeluftning (62%), motionering (38%) og oplevelse af naturen (42%). Skoven er udlagt som hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Hele arealet drives som produktiv lystskov, hvor den nuværende sammensætning i småbestande benyttes, men suppleres med indplantning af nåletræ (DGR, LÆR, SKF) i holme Driften i den kommende planperiode I hele skoven skal publikumshensyn varetages. Af sammendraget herunder fremgår, at derudover er der få egentlige arealer, hvor særlige hensyn skal varetages. Tabel 5.43 Arealer til særlig behandling i Kelleris Hegn. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,7 15 Publikumsanlæg og hensyn 0 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 2,5 54 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 1,4 30 Ialt 4, hovedretningslinjer for den fremtidige drift

21 Foryngelser Arealforskydningen i Kelleris Hegn er i alt 7,90 ha. Heraf 2,1 ha, der ikke påvirker nettoforskydningen m.h.t. træartssammensætningen. 5,80 ha rødgransbevoksning afgår i planperioden og erstattes af kulturer af eg, thuja og ær. Tabel 5.44 Forskydning i arealanvendelsen i Kelleris Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Ask og Ær Andet nål Forynget ialt Bøg Gran Budget ialt hovedretningslinjer for den fremtidige drift 145

22 Hugsten Planhugsten er på 476 m 3 /år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.45 Planlagt hugst (i m 3 ) i Kelleris Hegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

23 Krogerup skovene Krogerup skovene er en samling af 5 mindre skove, nemlig Holmeskov, Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov og Babylone. Skovene ligger spredt omkring Krogerup Højskole ved Humlebæk og udgør et samlet areal på 67,8 ha. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask 2.20 Ask og Ær 8.70 REG rødeg 1.50 ALØ diverse løvtræ 0.80 Andet løv 2.30 SGR sitkagran 1.10 Gran 1.10 THU thuja 0.20 Andet nål 0.20 Ialt produktiv skov * SLE slette 2.60 KRT krat 0.70 VEJ vej 0.70 SØ sø 0.40 VLB vandløb 0.20 HUS hus og have 0.10 Ubevokset 4.70 * Total ** Hejreskov og Babylone ligger ud til Strandvejen og Hejreskov grænser op til Lousiana Museum. Kelleris Hegn (501) Krogerup Skovene (502) Krogerup Skov (101) Figur 22. Oversigtskort over Krogerup Skovene (502) Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Babylone Skov er fredet (siden 1942) se kortet ovenfor. Fredningens (nr ) formål er at bevare en løvskov, som ikke må forandres. Desuden ønskes Humlebæk fiskerleje bevaret med sit særpræg - indbefattet stejelpladserne. I 1993 blev der rejst fredningssag for fredning af Kystkilen med hovedretningslinjer for den fremtidige drift 147

24 Kelleris. Fredningen ( ) er på skivetidspunktet tæt på at blive gennemført, men kort er endnu ikke tegnet. Geologi Krogerup skovene ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Landskabet er varieret og præget af småbakker. Jordbunden i skovene er overvejende grus, der stammer fra smeltevandsaflejringer. I den nordlige del af Kalvehave og den sydlige del af Kirkeskov findes dog moræneler, der er aflejret af isen. Herudover findes i Kalvehave, Kirkeskov og Hejreskov betydelige arealer med postglacialt aflejret tørv. Kulturhistorie Der findes i Babylone skov 3 langdysser. I stendiget i afdeling 712 findes en mindesten for Rostgård Naturskov Tre hektar i Krogerup skov samt Babylone skov drives som plukhugst. Der er tale om to mindre områder i Krogerup skov, hvoraf det ene er godt 2 ha og er en beplantning af år gamle ege og bøge omkring et lille kær. Det andet område i Krogerup skov findes lige syd for Lousiana museum og er en bevokning af 180-årige bøge med enkelte ask. Den fredede Babylone skov er ligeledes udvalgt som insatsområde for naturskovsstrategien. Skoven er meget varieret og præget af mindre grupper af 210-årige ege og bøge, der er resterneaf gammel lystskov. Jagt Der drives ikke jagt på arealerne. Friluftsliv Skovene er udprægede spadsereskove nær bebyggelse. I 1980 var besøgsintensiteten på 277 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 30% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 599 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 4,2 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg(60%), turgang (54%) og oplevelse af naturen (64%). Skovene er udlagt som hundeskov. (i 1980 luftede 11% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Krogerup skov med Babylone skov er i deres helhed publikumskov, og behandling skal især tage sigte på at vedligeholde en afveksling i bestande af varierede træarter, herunder også nåletræarter, og aldre, således at enkelttræarter jævnligt overholdes længe. Da skovene er udprægede spadsereskove nær bebyggelse, skal ridning søges begrænset med udlæg af ridestier. Det accepteres, at Hejrevangen og Babylone skov efterhånden får parkagtig, åben karakter Driften i den kommende planperiode 148 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

25 Tabel 5.46 Arealer til særlig behandling i Krogerup Skovene. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,6 3 Publikumsanlæg og hensyn 0 Fredede arealer 7,7 38 Flådeege 0,9 4 Forsøgsarealer 5,1 25 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 6,0 30 Ialt 20,3 100 Der findes i Krogerupskovene 0,9 ha bevokset med gamle flådeege fra 1798 (afd. 712a). Arealet er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til plukhugst. Naboforholdene skal bringes i orden således at uautoriserede låger sløjfes og skelforholdene i øvrigt mod især det åbne areal berigtiges. Foryngelser Den samlede arealforskydelse i Krogerup Skovene er 27,4. Heraf 0,8 ha askeforyngelse og 25,5 ha bøgeforyngelse. Nettoforskydningen af træartssammensætningen er således 1,1 ha, hvor eg erstatter bøg. Tabel 5.47 Forskydning i arealanvendelsen i Krogerup Skovene. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 149

26 Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Ask og Ær Forynget ialt Bøg Ask og Ær Budget ialt Hugsten Planhugsten er på 562 m 3 /år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.48 Planlagt hugst (i m 3 ) i Krogerup Skovene. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

27 Lave skov og Stejlepladser Lave skov ligger mellem Nivå og Sletten på den nordsjællandske østkyst og gennemskæres af jernbanen, København-Helsingør, og Ny Strandvej. Stejlepladserne betegner samlet tre små kystnære arealer, hvoraf to har stejleplads. Stejlepladserne findes syd og sydvest for Sletten havn. Det samlede areal for skov og stejlepladser er 75,7 ha, hvoraf 2,4 ha udgøres af stejlepladserne. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask 1.40 Ask og Ær 8.00 REG rødeg 0.60 Andet løv 0.60 Ialt produktiv skov * CAM campingplads 4.80 VEJ vej 1.70 PUB publikumsareal 1.10 SLE slette 0.90 HUS hus og have 0.80 SØ sø 0.70 KRT krat 0.40 Ubevokset * Total ** Lave skov består udelukkende af løvskov oftest på muldbund. Især bøg og eg præger skovbilledet, men der er i Lave skov også både bevokninger af ær og ask. I Lave skovs sydlige åbne del findes to søer, som er et resultat af lergravning,og på en del af dette areal ligger Nivå Camping. Skovbundsvegetationen er meget frodig, og der findes en del sjældne arter Laveskovhus (103) Dageløkke Skov (504) Lave Skov og Stejlepladser (503) Figur 23. Oversigtskort over Lave Skov og Stejlepladser (503). hovedretningslinjer for den fremtidige drift 151

28 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen. Stejlepladsen (afd. 745) er fredet ( ). Fredningen omfatter højdebegrænsning af huse og træer mv. Geologi Lave skov ligger i et landskab, dannet af en lavtliggende issø. En stor mængde sedimenter førtes under sidste istid med smeltevand ned i søen og/eller blev transporteret af isen som et lag af till. Dette materiale lagde sig på issøens bund og blev efter isens bortsmeltning aflejret i landskabet som en kamebakke (fladtoppet bakke). Lave skov ligger på en skrånende side af en sådan kamebakke. Terrænet i skoven er stigende i nordlig retning, fra ca. 10 m over havet i den lave sydlige ende til godt 20 m i den nordlige. Kamebakkens højeste punkt ligger et par km nord for skoven. Jordbunden er domineret af moræneleraflejringer og det er således gletschertransporteret ler, der ved isens tilbagetrækning var øverste lag af de aflejringer, der fandtes på bunden af issøen. Kamebakkens bortsmeltningskanaler ses som fuger ud mod kysten. I mange af disse findes nu postglaciale aflejringer af tørv som resultat af, at fugerne efter sidste istid har været fugtige områder med åer og vandløb. Arealet mellem skoven og kysten har været vanddækket indtil landhævningen og er således marint forland, dannet siden 5000 f.kr.. Jordbunden her er marine aflejringer af sand. Kulturhistorie Der er ingen kulturhistorisk beskrivelse i denne plan. Naturbeskrivelse Mange steder findes kalk i jordens øverste jordlag. Dette er specielt for Lave skov og forekommer ikke i andre skove på distriktet. Det betyder, at der findes en særlig flora, herunder ikke mindst 8 orkidéarter. Bl.a. en bestand af den sjældne Glat Hullæbe. Naturskov Den gamle kystskrænt ud mod bebyggelsen syd for sletten drives ved plukhugst. Arealet udgør 2 ha og rummer op til 30 m høje bøge, der er indtil 210 år gamle. Dette område har i stenalderen været kystskrænt da området øst herfor stod under vand. Jagt Der drives ikke jagt på arealet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 423 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 20% af de besøgende var i bil. Opgjort i tid svarer besøgsintensiteten til 425 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,6 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (42%), turgang (80%) og oplevelse af naturen (86%). Skoven er udlagt hundeskov (i 1980 luftede 27% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Lave skov og Stejlepladserne er intensivt besøgt (specielt stejlepladserne) og skal derfor overalt drives med udpræget hensyn til publikum. Grundet skoves beliggenhed på kuperet terræn, hvor færdsel 152 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

29 besværliggøres, bibeholdes den som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Dog skal naturlige foryngelser foretages overalt hvor muligt Driften i den kommende planperiode Tabel 5.49 Arealer til særlig behandling i Lave skov og stejlepladser. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,7 6 Publikumsanlæg og hensyn 5,9 46 Fredede arealer 0,8 6 Flådeege 0,5 4 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 4,8 38 Ialt 12,7 100 I Lave Skov findes en 0,5 ha stor bevoksning (afd. 747 b) med flådeege fra Arealet er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til plukhugst. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 153

30 154 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

31 Foryngelser Der er ingen nettoforskydninger i træartssammensætningen, blot en bøgeforyngelse. Tabel 5.50 Forskydning i arealanvendelsen i Lave skov og stejlepladser. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Forynget ialt Bøg hovedretningslinjer for den fremtidige drift 155

32 Hugsten Planhugsten er på 388 m 3 /år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.51 Planlagt hugst (i m 3 ) i Lave skov og stejlepladser. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

33 Dageløkke skov Dageløkke skov består af to mindre skovområder 5 km nord for Hørsholm. Arealerne ligger vest hhv. sydøst for landsbyen Dageløkke og dækker et areal på i alt 58 ha. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg 9.50 Bøg 9.50 EG eg Eg ASK ask 3.20 Ask og Ær 3.20 ALØ diverse løvtræ 0.40 Andet løv 0.40 LÆR lærk 0.60 Andet nål 0.60 Ialt produktiv skov * AGE ager KRT krat 5.80 ORE overdrev 5.80 SLE slette 2.00 UKU afdrifter 1.40 VEJ vej 1.40 SØ sø 1.10 AAN Anden anvendelse 0.10 Ubevokset * Total ** Dageløkke skov er en nyplantet skov med især eg og bøg, men også lærk og ask. Den ligger i et område, der var højboniteret landbrugsjord med mange vådområder og en betydelig del af arealet er bevaret som ager og overdrev. Både nord og syd for skoven findes tætbebyggede erhvervs- og boligområder i byzone Laveskovhus (103) Dageløkke Skov (504) Lave Skov og Stejlepladser (503) Figur 24. Oversigtskort over Dageløkke (504) Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Området er udpeget som regionalt friluftsområde i regionplanen Der er ingen fredninger. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 157

34 Geologi Dageløkkes vestlige del ligger i et morænelandskab med flere småbakker. Den østlige del ligger på en vestvendt skråning af en kamebakke, dannet af en issø under sidste istid. Jordbunden er i begge dele af skoven overvejende leret. I den vestlige del er det moræneler, i den østlige del ferskvandsler fra smeltevandsaflejringer. I den østlige dels nordvestlige og nordøstlige hjørne findes dog en del ferskvandssand. Den sydlige, fugtige ende af den vestlige del har aflejringer af tørv. Kulturhistorie Der er endnu ikke foretaget en kulturhistorisk beskrivelse af området. Naturskov Dageløkke skov er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv Området er udlagt som hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Målet med skovplantningen var at etablerer en rekreativ skov da området er udpeget som regionalt friluftsområde i regionplanen. Desuden ønskes produktionsmæssige hensyn såvel som økologiske varetaget i driften. Det er hensigten med skoven at den skal fremtræde som en helhed der binder småbiotoperne sammen og skaber kontinuitet i landskabet. Desuden skabes en forbindelse til Laveskov. Eventuel yderligere tilplantning af området skal ske under hensyntagen til områdets landskabelige værdier. Herunder er det vigtigt at prioritere de åbne kiler mellem Øresund og det bagvedliggende åbne land Driften i den kommende planperiode Som det ses af sammendraget herunder er der kun 2 arealer til særlig behandling. Tabel 5.52 Arealer til særlig behandling i Dageløkke skov. Behandlingstype Ha % Naturarealer 6,9 88 Publikumsanlæg og hensyn 0 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0,9 12 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 0 Ialt 7, hovedretningslinjer for den fremtidige drift

35 Naturarealerne omfatter en sø og et overdrev mod vest i skoven. Foryngelser og hugst Der planlægges ingen forskydninger i træartssammensætningen i planperioden, og der er ingen egentlig hugst. Sædvanlig kultur og bevoksningpleje skal foretages i overensstemmelse med de generelle retningslinier. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 159

36 [Denne side er med vilje blank] 160 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

37 Skipperholm Skipperholm ligger ud til Esrum Sø, syd for Fredensborg Slotspark. Skoven er en lille bynær skov på 11,2 ha. Den er kendetegnet ved at være en blandskov med mange forskellige træarter og -aldre. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg 3.10 Bøg 3.10 EG eg 1.20 Eg 1.20 ÆR ær o.l ASK ask 0.50 Ask og Ær 1.90 EL el 2.10 Andet løv 2.10 Ialt produktiv skov 8.30 * AGE ager 2.20 SLE slette 0.70 Ubevokset 2.90 * Total ** el i Nødebo (314) Nødebo Holt (402) Skipperholm (505) Fredensborg Havn (316) Kovang (506) Fredensborg Skovene (5 ( Sørup Havn (315) Figur 25. Oversigtskort over Skipperholm (505) Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ingen regionplanforskrifter og fredninger. Geologi Skipperholm ligger i et morænelandskab. Arealet falder forholdsvis fladt ud mod Esrum sø i skovens vestlige ende - ca. 10 m over havets overflade. I den østlige ende er det mere skrånende. Terrænet hæver sig her fra 15 m over havet til mere end 27,5 m indenfor en afstand af 150 m. Nærmest søen er jordbunden domineret af ferskvandsgrus, aflejret efter sidste istids ophør. I det forholdsvis flade område ca. 100 m fra kysten findes betydelige, ligeledes postglaciale, aflejringer af tørv. Skråningens jordbund er for størsteparten smeltevandsaflejringer af grus. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 161

38 Kulturhistorie Der er ikke i denne plan foretaget en kulturhistorisk beskrivelse. Naturskov Alle skovbevoksede arealer er omfattet af naturskovstrategien heraf godt 2 ha til urørt skov og godt 8 ha til plukhugstdrift. Området der er udlagt som urørt skov er et moseområde med en ellebevoksning ud mod Esrum sø. Jagt Der drives ikke jagt i Skipperholm. Friluftsliv Der er ikke udlagt hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Arealet skal virke som rekreativt område omkring Fredensborg by Driften i den kommende planperiode Tabel 5.53 Arealer til særlig behandling i Skipperholmen. Behandlingstype ha % Naturarealer 0 Publikumsanlæg og hensyn 0 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 2,1 25 Naturskovsstrategien, plukhugst 6,2 75 Ialt 8, hovedretningslinjer for den fremtidige drift

39 Foryngelser og hugst Der er ingen forskydninger i træartssammensætningen i driftperioden og hugsten fremgår af tabellen herunder. Den årlige planhugst er på 26 m 3. Tabel 5.54 Planlagt hugst (i m 3 ) i Skipperholmen. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 163

40 [Denne side er med vilje blank] 164 hovedretningslinjer for den fremtidige drift