Den effektive kampagne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den effektive kampagne"

Transkript

1 2 Den effektive kampagne Ngo-kampagner har spillet en stadig mere fremtrædende rolle på den internationale politiske scene de sidste år. Men hvad er det, der fører til succes? To kampagner - mod dumpingen af boreplatformen Brent Spar og for forbud mod landminer - illustrerer elementer, der kan føre til en kampagnes succes, samt kampagners reelle betydning og nyttevirkning på længere sigt. Af Gerd Leipold Kampagner er ikke et nyt fænomen de har været med os i århundreder. Kampagner er kendetegnet ved at dukke op, når der opstår modsætninger mellem lovens bogstav og dens berettigelse. Det tillader visse grupper at påberåbe sig deres sags rimelighed og benægte de herskende magters ret. Der har længe været kampagneorganisationer, hvis eneste eksistensberettigelse er at føre kampagne. Anti-Slavery International (tidligere kaldet "The Anti-Slavery Society") er blandt de ældste af disse, mens Greenpeace og Amnesty International formentlig er bedst kendt blandt de mere moderne af slagsen. 41

2 VÆLT DAGSORDENEN Succesen opnået af moderne kampagneorganisationer har opmuntret andre ngo er, der ellers mest har helliget sig projektarbejde, til at udvide med en kampagneafdeling. Disse to typer af organisationer har temmelig forskellige særpræg. En god kampagneorganisation er særdeles interaktiv og skal være i stand til både at sætte en dagsorden selv og springe på en i farten. Den bruger en stor del af sine ressourcer på kommunikation, der er dens kernevirksomhed og ikke blot et redskab. Kampagner er en dialektisk proces, så kampagneorganisationer er tilbøjelige til at lægge op til konfrontation og tiltrækker ligeledes mennesker med hang til konfrontation. Kampagneorganisationer er nødt til at være opportunistiske, ikke hvad angår deres holdninger og værdier, men i deres stræben efter at skaffe et publikum. Deres legitimitet udspringer af den folkelige opbakning, de nyder godt af, og kvaliteten af de oplysninger, de formidler. I en kampagne især hvis den er rettet mod den brede offentlighed er taktik lige så vigtigt som strategi, et kendetegn, som kampagner har til fælles med politik. Organisationer med et andet fokus, men som også fører kampagner, vil naturligvis ønske at påføre kampagneafdelingen de etablerede organisatoriske procedurer. Deres kampagneudbytte vil derfor blive knapt så imponerende. Alternativet er at leve med to forskellige organisationskulturer. Reelle interessekonflikter mellem kampagne- og projektarbejde kan opstå, når ingen af parterne kan være tjent med et kompromis. Kampagner, der først og fremmest sigter på at indsamle penge, kan styre uden om den slags problemer, men generelt er prisen en svagere kampagne. To eksempler vil bidrage til at identificere kampagnernes kendetegn og behandle det svære spørgsmål om, hvad kampagner kan opnå. Stop for dumping af Brent Spar Få kampagner i de senere år har vakt så stor genklang som Greenpeaces succesrige indsats for at forhindre, at den udtjente olieboreplatform Brent Spar blev dumpet i havet. Det var ikke oprindeligt ment som en kampagne i sig selv, kun som en taktik inden for rammerne af en langsigtet lobbystrategi. Men kampagnen fik hurtigt egne ben at stå på. Brent Spars skæbne vakte stort røre i den europæiske offentlighed. Individer og organisationer følte sig nødsaget til at blive aktive og efterfulgtes snart af adskillige regeringer. Nog- 42

3 DEN EFFEKTIVE KAMPAGNE le organisationer opfordrede til at boykotte Shell. Enkelte aktivister angreb endda en Shell-benzinstation med brandbomber. Europæiske regeringer pressede deres britiske kollegaer til at ændre holdning. Greenpeace stod i mediernes rampelys, men havde så sandelig ikke styr på udviklingen i den offentlige og politiske arena. Dette tab af kontrol noget, der ellers afskys af traditionelle tilgange til driftsledelse er typisk for en succesrig offentlig kampagne. At sætte andre folk i sving velsagtens hvad enhver kampagne vil være allermest stolt over at opnå indebærer, at disse mennesker i det store hele kommer til at træffe deres egne beslutninger om de næste skridt. Brent Spar-kampagnen satte en stopper for dumping af udtjente olieboreplatforme. Miljømæssigt er forureningsgraden lille, hvis man blot ser på den mængde forurening, der kommer i havene gennem dumping af disse boreplatforme. Den symbolske betydning er derimod langt større. Verdenshavene kan ikke længere anses for en billig og bekvem losseplads langt væk fra der, hvor affaldet skabes. 1 Efter at Shell opgav sine planer om at dumpe platformen, oplevede Greenpeace et alvorligt tilbageslag, da organisationen indrømmede på sit eget initiativ at have overvurderet mængden af olie efterladt i platformen. Problemet blev først rejst i slutningen af kampagnen, da folk allerede sympatiserede stærkt med Greenpeace, og i nogle lande blev det knapt nok nævnt. Ikke desto mindre var det en plet på Greenpeaces rygte, at organisationen kunne tage fejl af kendsgerningerne, et alvorligt problem for enhver kampagne. Greenpeaces fejltagelse og den efterfølgende undskyldning fik måske mere pressedækning end rimeligt, men organisationen kunne dårligt tillade sig at klage efter al den reklame, den havde fået i løbet af sin indsats. Brent Spar og lige så vigtigt henrettelsen af den nigerianske poet og miljøaktivist Ken Saro Wiwa var vendepunkter for Shell og andre store olieselskaber. Et stort antal topledere blev udskiftet med en ny generation. Selskaberne erkendte, at det ikke er nok for dem at handle i henhold til loven. De var også nødt til at blive anset for rimelige og retskafne i offentlighedens øjne. De forpligtede sig selv til at lytte mere. De trak sig ud af den Globale Klimakommission, en interesseorganisation for industrien, der benægter 1 Det resultat blev mere end symbolsk. Direkte påvirket af Brent Spar-sagen i henhold til Greenpeaces og andres langvarige kampagne for verdenshavene samt en ny tendens blandt de fleste europæiske myndigheder lykkedes det at få Europas regeringer til at enes om strenge restriktioner mod dumping i havet, næsten et totalt forbud. 43

4 VÆLT DAGSORDENEN truslen om drivhuseffekten, og har modsat sig alle initiativer til at reducere CO 2 -udslip. Respekt for menneskerettigheder og tilslutning til bæredygtig udvikling blev tilføjet olieselskabernes formål. Investeringer i vedvarende energi blev mangedoblet. BP har endda erkendt, at selskabet før eller siden bliver nødt til at trække sig ud af handlen med fossile brændstoffer. Det er derimod sværere at besvare det dybere spørgsmål om, hvorvidt disse forandringer er andet end et kosmetisk ansigtsløft for at mindske omgivelsernes kritik og genoprette det blakkede ry. Selv hvis kursændringen er reel, er det for tidligt at bedømme, hvilken virkning de kommer til at få på det globale miljø, på menneskerettigheder og fattigdom. Kampagners reelle gennemslagskraft er generelt uhyre vanskelig og nogle gange umulig at vurdere. Der går normalt lang tid, før man kan fastslå den, og inden da kan mange andre faktorer også have indvirket. Forbud mod landminer Brugen af landminer kom på den offentlige dagsorden for mindre end 15 år siden og blev et af de mest populære emner nogensinde. Kampagnen for et forbud mod landminer endte med at modtage Nobels Fredspris. Kampagnens frontfigur var Prinsessen af Wales, Lady Diana. Hendes betydning for kampagnen er svær at vurdere. Hendes engagement var i lige så høj grad et resultat af kampagnen, som det var årsag til dens succes. Det er sjældent, at berømte mennesker bliver involveret på et tidligt stadie af en kampagne med undtagelse af aldrende rockstjerner, der er blevet trætte af deres egen musik og bekymrede over deres svindende evne til at få opmærksomhed. Så snart landmine-sagen var kommet over en vis tærskel af offentlig interesse, troppede en person som Prinsesse Diana nærmest op på scenen af sig selv og dette siges uden at benægte hendes oprigtighed eller betydning. De folkelige medier kan lide at personalisere emnerne, de kræver frontfigurer og personligheder. Og det er medierne, der vælger sagernes "fortalere", også selv om kampagneorganisationerne ikke har udpeget dem. Denne popularisering bør ikke forkastes. Den er tværtimod et vigtigt aspekt af alle kampagner, især på deres mere fremskredne stadier. Ikke alene skaber det pres, det giver også sagen demokratisk legitimitet. Popularisering kan være lige så vanskelig som andre dele af kampagnekunsten. Det kræver anderledes færdigheder og en ny type kampagne-menneske. 44

5 DEN EFFEKTIVE KAMPAGNE Hvad blev resultatet? Kampagnen mod landminer skabte utvivlsomt en kolossal bevidsthed om landminer og deres konsekvenser. Der opstod en følelse af solidaritet og en opfordring til handling. Denne bevidsthed er ikke begrænset til de rige lande. En undersøgelse, foretaget af The International Commitee of the Red Cross (ICRC) i lande, der har været udsat for krig, afslørede en meget høj bevidsthed om landminer, selv når disse ikke var blevet anvendt i landets egen konflikt. 2 Kampagnen mod landminer førte direkte til Ottawa Traktaten, der blev forhandlet, underskrevet og ratificeret usædvanlig hurtigt. Dens indgåelse gik uden om de institutioner, der normalt har ansvaret for sådan en traktat, såsom FN s Nedrustningskomité. Hvad der i regeringernes øjne havde været et sikkerhedsspørgsmål, der bedst blev overladt til militære eksperter, blev forvandlet til en humanitær sag, hvor almindelige mennesker fortrængte specialisterne. 3 Ngo erne udøvede en indflydelse i forhandlingerne uden fortilfælde på det militære område og kom dermed endelig på linje med tilsvarende organisationer i internationale miljøfora. Minerydning blev anerkendt som en hovedopgave og er i dag en velfinansieret aktivitet. Også lægebehandlingen af ofre for landminer er blevet væsentligt forbedret. På den anden side har afgørende lande som USA, Kina og Rusland ikke skrevet under på Ottawa Traktaten. Antallet af udlagte landminer er faldet, men hvis man ser bort fra Afghanistan, Angola og Cambodja hvor landminer har været mest i brug, og som alle var indblandet i koldkrigs-relaterede konflikter er der formentlig ikke sket den store ændring i brugen. Nogle kynikere har endda hævdet, at kampagnen var den bedst tænkelige reklame for landminer. Desuden lykkedes det ikke kampagnen at gøre det klart, hvem ansvaret ligger hos. Selve våbenteknologien blev dæmoniseret, mens producenter og brugere forblev anonyme. Alt i alt medbragte kampagnen mod landminer konkrete humanitære fremskridt, men formåede ikke at tage landminer ud af brug. Dens virkelige succes ligger i den bevidsthed, der er blevet skabt, og som har ført til forandringer i international politik. Man udfordrede den stemning af diskretion og hemmeligholdelse, der har omgivet militære affærer, idet forhandlingsprocessen blev til en sag for 2 ICRC (1999): ICRC Worldwide Consultation on the Rules of War, Genève. 3 Dette blev godt udtrykt med Prinsesse Dianas svar på kritikken om, at hun blandede sig i politiske spørgsmål: "Jeg er ikke en politisk figur og har ikke lyst til at være det. Men jeg har mit hjerte." 45

6 VÆLT DAGSORDENEN civile, mens bevisbyrden blev flyttet over på militærets side. Militære behov er ikke længere automatisk vigtigere end humanitære hensyn. Jovist har det været en succes, og de opståede fremtidsperspektiver er endnu vigtigere end resultaterne nu og her. Som Chapman og Fisher påpeger, har kampagner deres begrænsninger. 4 For at opnå reel og vedvarende nyttevirkning, implementering og kontrol, er det nødvendigt med andre redskaber end bare national lovgivning og internationale konventioner (for eksempel adfærdskodekser såsom uddannelse, græsrodsdeltagelse og grundlæggende forandringer (for eksempel af årsagerne bag væbnede konflikter). Hvis disse ting udebliver, risikerer landmine-kampagnens eneste arv at blive endnu et stykke af Lady Diana-legenden. Udfordringer og muligheder De udvalgte eksempler viser nogle overordnede træk ved kampagner. Tidens politiske klima giver anledning til yderligere konkrete udfordringer og muligheder. Blandt de nye muligheder er den omstændighed, at ngo erne i stigende grad udfører arbejde, bestilt af regeringer og mellemstatslige organisationer, og at de er begyndt at søge samarbejde med erhvervslivet. Selv med den bedste vilje vil denne tilgang mindske uafhængigheden. I sagens natur lægger kampagner for det meste op til konfrontation og bliver derfor hæmmet, hvis den kampagneførende organisation er for tæt på myndigheder eller virksomheder..5 Politik og politikere har et slet ry overalt i verden, om end det formentlig er uretfærdigt. Ngo er opfattes derimod stadig som præget af hæderlighed og medfølelse, om end blandet op med naivitet. Efterhånden som deres indflydelse vokser, kan de let blive opslugt af det politiske systems krise. Eftersom flere og flere ngo er ønsker at føre kampagne, skærpes konkurrencen for at fange offentlighedens opmærksomhed. For selve kampagnesagerne er denne kappestrid for det meste fordelagtig. Der er imidlertid også en underliggende (og ikke altid erkendt) konkurrence mellem de involverede organisationer, hvilket kan svække en kampagne. 4 Chapman, J. & Fisher, T (1999) Effective ngo Campaigning, London, New Economics Foundation. 5 Det bør dog ikke glemmes, at hverken regering eller erhvervsliv handler som én ensartet blok. Det er derfor ikke umuligt at kombinere konfrontation og samarbejde. 46

7 DEN EFFEKTIVE KAMPAGNE En af de store muligheder udspringer af de ofte omtalte "nye medier" (new media, der ikke blot omfatter internettet), som sætter os i stand til at indgå i et tæt og interaktivt forhold med medlemmer og sympatisører og dermed til at mobilisere og sætte folk i sving med kort varsel. Omkostningerne til medlemskommunikation er også faldet kraftigt, hvilket overvinder behovet for at vælge mellem effektiv fundraising og bred opbakning. Ngo er er vant til at indgå koalitioner, baseret på fælles formål og værdier. Koalitioner øger legitimiteten, men handler langsomt og er tilbøjelige til at indtage holdninger, der afspejler behovet for internt kompromis snarere end relevans for omverdenen. Kampagnen mod landminer kunne naturligvis ikke hamle op med den hastighed, der kendetegnede Greenpeaces tæt koordinerede organisering af Brent Spar-kampagnen. Men Greenpeace ville heller ikke have fået succes uden bølgen af spontan og uafhængig støtte fra mange andre sider. Det sker sjældent, at en sådan mobilisering opstår, så de fleste kampagner vil fortsat få brug for en bevidst opbygning af et bredere bagland. Det kan være nyttigt for ngo erne at tænke mere på strategiske alliancer, baseret på fælles interesser, der har den fordel, at de har større chance for at føre til handling. Fælles interesser mindsker behovet for koordinering og tillader selvstændige aktiviteter. De kan medvirke til at samle større opmærksomhed omkring en sag (udvide "markedet" for sagen og dermed hæve profilen for alle involverede parter). Strategiske alliancer er pragmatiske, de er beregnet på at fungere i en begrænset tidsperiode og skal helst engagere deltagere fra forskellige felter (såsom udvikling, miljø og menneskerettigheder). For ngo er i Syd giver de "nye medier" mulighed for at skaffe medlemmer og indsamle penge på globalt niveau. Derved mindskes den eventuelle økonomiske afhængighed, mens selvstændigheden øges dramatisk. Pilotforsøg viser, at det kan blive et særdeles succesrigt redskab, især hvis den pågældende Syd-ngo indgår i en verdensomspændende organisation. Blandt u-landsorganisationernes vigtigste formål er en mere retfærdig økonomisk verdensorden. Kampagner alene kan ikke opnå dette, men de kan yde et vigtigt bidrag ved at øge bevidstheden og skabe symboler på problemerne. Kampagner kan aktivere millioner af mennesker og samle organisationer fra hele verden. De kan rejse og vinde diskussioner om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt. De kan opbygge en ny fremstilling af udviklingsproblematikken. Vi kommer til at opleve mange organisationer føre kampagne for en ny øko- 47

8 VÆLT DAGSORDENEN nomisk verdensorden. De mest dynamiske og originale initiativer vil komme fra små, radikale og unge grupper. De vil opstå, hvor problemet er synligst og mest akut. At "sætte gang i den" er nu engang noget, unge mennesker gør. I sidste ende må dog også større organisationer og hele samfund lære sig at lave ballade. Oversat af Rasmus Sønderriis Gerd Leipold er administrerende direktør for Greenpeace International. Han er uddannet fysiker og fysisk oceanograf. Han har arbejdet som kampagnerådgiver og har tidligere stået i spidsen for Greenpeace Tyskland og for Green- peace Internationals nedrustningskampagne. Artiklen er en redigeret og oversat version af en tidligere offentliggjort artikel i tidsskriftet "Development in Practice", Volume 10, Number 3 & 4, august Artiklen bringes med tilladelse fra forfatteren og forlaget Carfax Publishing. 48

Vælt dagsordenen Kampagnen som politisk murbrækker

Vælt dagsordenen Kampagnen som politisk murbrækker Vælt dagsordenen Kampagnen som politisk murbrækker Redigeret af Finn Rasmussen og Bettina Ringsing Informations Forlag Vælt dagsordenen, kampagnen som politisk murbrækker Redigeret af Finn Rasmussen og

Læs mere

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk 1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: A: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Søborg den 30. marts 2011 Kommunikationspolitik Kommunikation er omdrejningspunktet for at drive skole og undervise børn eller man kunne sige uden kommunikation ingen undervisning. Også samarbejdet mellem

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Modul 3 - opgave 1 Fuldfør sætningen "Jeg er...". 1. 'Jeg er...' Skriv ALT ned hvad der falder dig ind. Skriv og skriv indtil du kommer til et punkt, hvor du

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte.

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte. Slide 1 The Friends of Scouting in Europe Velkommen til denne præsentation af Friends of Scouting in Europe. Vi søger din finansielle støtte til udviklingen af spejderarbejdet. Men FOSE er ikke kun et

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere